FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING"

Transkript

1 FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING Videndeling og intranet i Frederiksberg Kommune Stine Yde Martin Vith Birgitte Bjerre Lene Rosenberg Pedersen Tanja Ballhorn Provstgaard Vejleder: Karsten Pedersen MASTER I PROFESSIONEL KOMMUNIKATION ROSKILDE UNIVERSITETCENTER MASTERAFHANDLING MAJ 2006

2 Indholdsfortegnelse 00. Abstract in English Indledning Relevans Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaringer Oversigt over afhandlingen Frederiksberg Kommune og FKnettet Frederiksberg Kommune Socialdirektoratet FKnettet Projektets metode Metodevalg Individuelle interview Fokusgruppeinterview Validitet Præsentation af diskursanalysen Det organisatoriske krydspres Tekstanalyse Analyse af kommunikationspolitikken Analyse af IT-strategien Delkonklusion tekstanalyse Diskursiv praksis Videndiskurs Mediediskurs Tidsdiskurs Delkonklusion Kulturanalyse Artefakter Værdier og skueværdier De grundlæggende antagelser Konklusion...61 Betingelser for informationsdeling...62 Betingelser for videndeling...63 FKnettes rolle Perspektivering...64 Litteraturliste...67 Oversigt over bilag...69 Side 1

3 00. Abstract in English Knowledge is a vital part of any organisation s resources. Knowledge, information and data are usually tied to individual managers and employees. Turning individual knowledge into common knowledge allows the use of existing knowledge to be optimised, thus improving the organisation s efficiency. A lot of companies, organisations and public institutions have invested in intranet, but surveys show that these intranet systems do not live up to the expectations of the decision-makers. It is therefore of great interest and highly relevant to find out how knowledge is shared, and whether a media requiring an active search for information is the best tool for this process. We chose Frederiksberg Local Authority because they have used an intranet system for several years with a view to sharing knowledge. So what we set out to find out was: 1) What are the conditions for sharing knowledge in Frederiksberg Local Authority and 2) What part does the intranet system take in knowledge sharing? To explore these questions, we carried out a number of qualitative investigations:! Interviews with a manager and an employee in the Digital Administration and Communication Department to throw light on the intentions behind the intranet system.! Individual interviews with employees in the Social Security Department.! A focus group with employees from an Experience Exchange group in the Social Security Department. In the analysis of our interview material we chose to use Fairclough s critical discourse analysis. Fairclough is interesting in this connection because he is explicitly interested in studying change, which we must consider the introduction of intranet to be a change in the way people communicate with each other. We used Danelund s discourse positions on external pressures on organisations as a supplement to Fairclough, and we used Schein s culture analysis to see if there are factors in the culture with influence on the sharing of knowledge and the use of the intranet. First we carried out a text analysis of the internal policy on communication policy and IT strategy. Then we analysed the discourses knowledge, medium and time. We concluded that the management held the rational discourse position on organisational pressures and talked about improving work efficiency. In contrast, the employees held the social discourse position and talked about the value of sharing knowledge. Our empirical research shows that knowledge-sharing takes place at many different levels in Frederiksberg Local Authority. The employees are positive about sharing knowledge, but they do not use the intranet for this pur- Side 2

4 pose, partly because it does not live up to their expectations of userfriendliness, and partly because they prefer to use other media to share knowledge. Our analysis also shows that when managers talk about sharing knowledge, they mostly mean the publication of management information. They did not see the introduction of the intranet as a process of change, but exclusively as a means of improving efficiency. The management and the employees take up very different discourse positions, a fact which makes it difficult for them to understand each other. The management is pushing for a move away from communication by s and telephone calls towards information searches in the intranet. They do not see the employees as active participants in the process. The employees find it difficult to see the point of the intranet in view of what they see as important about knowledgesharing. Side 3

5 01. Indledning I dette kapitel præsenterer vi afhandlingens problemfelt og fortæller hvorfor vores emne er relevant at undersøge. Vi afgrænser problemfeltet, definerer en række centrale begreber og redegør for afhandlingens opbygning. Danmark står over for en række udfordringer. Globaliseringen betyder, at mange af industrisamfundets arbejdspladser flytter til lande med billigere arbejdskraft. Samtidig bliver vi færre til at skabe det, som skal finansiere udgifterne til en stigende ældrebefolkning. Meget tyder på, at viden og evnen til at videndele er det, der skal sikre fremtidens velfærdssamfund. Med færre i den arbejdsdygtige alder bliver konkurrencen om medarbejderne, og deres viden, hård. Viden er en væsentlig del af organisationers ressource. Viden, information og data er oftest knyttet til enkeltpersoner og findes dermed hos ledelse og medarbejdere. Ved at gøre personlig viden til fælles viden kan man optimere brugen af den eksisterende viden og dermed effektivisere arbejdsgange i organisationer. Man kan sikre sig, at vigtig viden bliver organisationens ejendom og ikke forsvinder, fx når personale forlader arbejdspladsen. Viden og videndeling er i særlig grad relevant for kommunerne, der i modsætning til produktionsvirksomheder, ikke leverer et fysisk produkt men en serviceydelse, hvis kvalitet alene afhænger af medarbejderne og deres viden. Kommunerne vil i fremtiden risikere, at konkurrencen om arbejdskraften betyder, at færre medarbejdere skal levere flere og bedre serviceydelser. Det stiller store krav til kommunikationen internt i kommunerne og her vælges ofte nye IT-værktøjer som et redskab til at effektivisere de interne processer herunder videndeling. Rigtig mange virksomheder, organisationer og offentlige institutioner har etableret et intranet. De vigtigste formål med intranet er bedre intern kommunikation og videndeling (Kragh Sørensen 2005, Ementor & Børsen 2005). Mange steder har intranettet dog ikke levet op til forventningerne. En undersøgelse blandt beslutningstagere (Ementor & Børsen 2005) om indkøb af IT inden for såvel den private som den offentlige sektor tyder på, at investeringerne i intranet ikke lever op til forventningerne. Det er i særdeleshed videndelingen mellem medarbejderne, der ikke er lykkedes. Samtidig er videndeling det indsatsområde, som beslutningstagerne prioriterer højest. Frederiksberg Kommune er interessant i denne sammenhæng. Kommunen har arbejdet professionelt med brugen af intranet i flere år. Den nuværende løsning er blevet til på baggrund af undersøgelser og rapporter, der blandt andet slår fast, at Frederiksberg Kommunes intranet skal bruges til at dele viden. Side 4

6 Da det tilsyneladende er svært men højt prioriteret at få videndeling gennem intranet til at fungere, er det relevant at undersøge, hvordan en større dansk kommune klarer udfordringerne med videndeling på intranettet Relevans Det danske samfund er et velfærdsamfund baseret på en veludbygget offentlig sektor. Med kommunalreformen er flere byrder placeret på bredere kommunale skuldre. Kommunerne skal altså løse flere opgaver og vil få sværere ved at rekruttere medarbejdere til opgaverne. Derfor er det vigtigt, at man effektivt er i stand til at dele viden medarbejderne imellem. Og det gør det relevant at undersøge, om intranettet kan være et effektivt redskab til videndeling i kommunerne. Frederiksberg Kommune ønsker at anvende deres intranet til videndeling. For kommunen er det relevant at kende de forhindringer, der måtte være for en mere effektiv videndeling. De danske kommuner er opdelt med en central administration og mange institutioner. Den fysiske opdeling besværliggør kommunikation, hvor folk mødes i samme tid og rum. Hvis intranettet er et effektivt medie til kommunikation og videndeling, kan man løse de problemer, som kommunerne oplever med deres opdelte struktur. En stadig større del af vores kommunikation foregår elektronisk gennem forskellige medier fra sms og telefon til internet og . Det er en meget direkte og effektiv kommunikation. Den er også karakteriseret ved, at informationerne er skubbet ud til modtagerne. Et intranet repræsenterer en forandring, idet modtagerne selv skal opsøge informationen. Derfor er det også interessant, om et intranet kan anvendes til en mere avanceret form for kommunikation, nemlig videndeling. Som kommunikationsstuderende opfatter vi videndeling som en avanceret kommunikationsproces. Det har derfor stor interesse og relevans for os at få en større indsigt i, hvordan viden deles. Og om et medie, hvor modtagerne selv skal opsøge informationen, er et godt redskab i denne proces Problemformulering På baggrund af ovenstående relevansovervejelser har vi valgt at undersøge, hvordan det går med videndelingen på Frederiksberg Kommunes intranet. Vi har en hypotese om, at videndelingen ikke foregår uproblematisk. Vi har på denne baggrund opstillet følgende problemformulering: Hvordan er betingelserne for videndeling i Frederiksberg Kommune, og hvilken rolle spiller FKnettet i videndelingen? På baggrund af problemformuleringen har vi rejst en række arbejdsspørgsmål, som har været grundlaget for vores kvalitative undersøgelser. Spørgsmålene er:! Hvordan videndeler medarbejderne i Frederiksberg Kommune i dag?!! Hvordan indgår kommunens intranet som et redskab i deling af viden?! Hvordan opfattes videndeling af ledelse og medarbejdere i kommunen? Side 5

7 ! Hvilke andre medier anvendes til videndeling i kommunen?! Afgrænsning Emnet er meget omfattende, og vi har været nødt til at foretage nogle afgrænsninger. Vi har valgt at fokusere på den betydning, som organisationen og dens kultur har for videndelingen på intranettet. Dermed har vi lagt os fast på en forholdsvis bred tilgang frem for en mere snæver undersøgelse af eksempelvis brugervenligheden på Frederiksberg Kommunes intranet, der i øvrigt har været genstand for en undersøgelse i Frederiksberg er en meget stor kommune. Indenfor rammerne af denne afhandling har vi ikke mulighed for at afdække brugen af intranet og videndeling i hele kommunen. Vi har derfor valgt kun at undersøge Socialdirektoratet. Vi ville ikke vælge Teknisk Direktorat, da en af gruppemedlemmerne arbejder i dette direktorat. Og vi valgte Kulturdirektoratet fra, da der kun er meget få rådhusansatte. Selv om vi godt ved, at Socialdirektoratet ikke nødvendigvis er statistisk repræsentativt for hele kommunen, har vi alligevel en forhåbning om, at de fundne resultater også kan finde anvendelse i resten af kommunen Begrebsafklaringer I forbindelse med vores diskursanalyse vil vi analysere viden og videndeling set i lyset af de forskellige opfattelser, der eksisterer i organisationen. Det er også nødvendigt at gøre sig klart, hvad et intranet er, og hvordan det adskiller sig fra internet, ekstranet og portaler. Ifølge Møller (2002, s.25) er den tekniske definition på et intranet, at det er et local area network (LAN), der er forbundet til en webserver. Møller bruger dog begrebet intranet i en bredere betydning uden at definere det nærmere. Heide (2002) har en interessant diskussion af, hvordan man definerer et intranet. Diskussionen omfatter blandt andet, hvor meget man skal vægte den tekniske side, og hvor meget man skal vægte den kommunikative side. I vores oversættelse er definitionen, som vi også kan tilslutte os, som følger: Ett ( ) organisationsnätverk med möjlighet till ett enhetligt användargränssnitt, oberoende av datorplattform och servermiljö, anpassat för att stärka och utveckla den interna informationen/ kommunikationen, underlätta tillgången till och utbytet av kunskap/ data inom organisationen, samt fungera som ett interaktivt arbetsredskap för att understödja processer och arbetssituationer. (Heide, 2002, s.89). Ordet internetteknologi skal forstås i bredest mulige forstand, da det blandt andet også kan omfatte s. Intranettet adskiller sig fra internettet ved, at der er mange lokale intranet, mens der kun findes et internet i hele verden. Målgruppen for Frederiksberg Kommunes intranet er naturligvis kommunens ansatte. Og det er i princippet alle ansatte, hvilket også fremgår af in- Side 6

8 terviewet med den afdeling, der er ansvarlig for intranettet. Her siger en af medarbejderne: Alle har adgang medarbejdere har mulig adgang til FKnettet. (CV, bilag F) Vi har derfor antaget, at alle ansatte i kommunen er målgruppen, uanset om de sidder foran en computer eller ej. Det er svært at snakke om en egentlig afsender på et intranet. Men dem, der har bestilt intranettet og taget de afgørende beslutninger, er ledelsen. Ledelsen i Frederiksberg Kommune er lig med direktionen, der består af kommunaldirektør, vicedirektør og direktører for direktoraterne Oversigt over afhandlingen Meningen med dette kapitel har været at give et klart billede af, hvad denne afhandling handler om, og hvad den ikke handler om. Vi har desuden redegjort for, hvilke problemer vi ønsker at undersøge. I det næste kapitel vil vi give et indblik i den verden, som vi undersøger. Vi vil kort præsentere Frederiksberg Kommune og Socialdirektoratet. Desuden vil vi beskrive kommunens intranet, som kaldes FKnet. Præsentationen af intranettet vil ske i lyset af de muligheder, som litteraturen beskriver. I kapitel 03 vil vi redegøre for den metode, som anvendes til at undersøge problemerne. Vi har valgt kvalitative interviews med både afsender og modtager. Desuden har vi lavet et fokusgruppeinterview. Kapitel 04 er en præsentation af den analyse, som vi laver. Vi har lavet en diskursanalyse, der er inspireret af Faircloughs kritiske diskursanalyse. I vores tilgang til analysen har vi også været inspireret af "Diskursanalyse for tabere og teenagere" (Larsen & Pedersen, 2002) samt Danelunds organisatorisk krydspres (Danelund, 2005). I kapitel 05 laver vi en tekstanalyse af to tekster, der repræsenterer ledelsen syn på den interne kommunikation og brugen af informationsteknologi. Tekstanalysen følges op i kapitel 06, hvor vi inddrager interviewene og fokusgruppen i vores analyse af den diskursive praksis. Endelig supplerer vi diskursanalysen med en kulturanalyse i kapitel 07, der kan bidrage til at belyse den sociale praksis. Kapitel 08 bruges til at samle op på analysen og konkludere på resultaterne af vores undersøgelse. I det efterfølgende kapitel 09 prøver vi at komme med konkrete anvisninger til, hvordan Frederiksberg Kommune kan løfte udfordringerne. Side 7

9 02. Frederiksberg Kommune og FKnettet I dette kapitel præsenterer vi grundlaget for vores undersøgelse, nemlig Frederiksberg Kommune og deres intranet, FKnet. Intranettet præsenteres i lyset af de muligheder, som vores litteratur på området beskriver Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune er arealmæssigt landets mindste kommune, men fordi den også er den tættest bebyggede kommune, var den inden kommunalreformen Danmarks femte største med indbyggere. Frederiksberg har været selvstændig kommune siden I perioden fra 1900 til 2006 har den også varetaget amtskommunale opgaver. Kommunen har ansatte, hvor af cirka 800 arbejder på rådhuset, mens de resterende godt arbejder på kommunens institutioner eller decentrale afdelinger. Kvinderne dominerer blandt de ansatte, idet 71 procent er kvinder, mens kun 29 procent er mænd. Fordelingen af mænd og kvinder er dog meget forskellig fra område til område. I Teknisk Direktorat er 65 procent af de ansatte mænd, mens der i Socialdirektoratet kun er 17 procent mænd. Aldersfordelingen blandt de ansatte svarer meget godt til aldersfordelingen i resten af samfundet. Der er ingen bestemt aldersgruppe, der er forholdsmæssig stor (Udtræk fra FLD, Fælles LønData, november 2005). Figur Strukturen i Frederiksberg Kommune Direktionen Kilde: FKnet Kulturdirektoratet Kommunale daginstitutioner Selvejende daginstitutioner Folkeskoler Ungdoms- og Voksenudd. Fritid og folkeoplysning Kultur Institutioner: Folkeskoler Gymnasier Biblioteker Børneinst. Fritidsinst. Sundh.tjeneste Tandplejen Svømmehal Pæd. Center Teknisk Direktorat Plan og miljø Bygge og Bolig Vej og Park Miljø Institutioner: Gartner- og Vejservice Brandvæsen Ejendomsservice Fællessekretariatet Finans og Regnskab Budget og Plan Personalesekretariatet Ledelsessekretariatet Juridisk sekretariat Socialdirektoratet Visitation Arbejdsmarked Sygedagpenge Familie Pension Sundhed Social service Omsorg Institutioner: Plejehjem Hjemmeplejen Bofællesskaber Rådgivningscentre Døgninstitutioner Dagtilbud Genoptræningscenter Aktiveringscenter Fælles Service Rådhusservice IT-drift og support Folkeregisteret Stadsarkivet Skat og betaling Side 8

10 Kommunen er opbygget af tre direktorater, Fællessekretariatet og Fælles Service. Fælles Service er en afdeling for kommunens kontraktstyrede enheder, mens Fællessekretariatets består af fem sekretariater, som varetager en række centrale opgaver, fx økonomistyring. Et af sekretariaterne hedder ledelsessekretariatet. Under ledelsessekretariatet finder man blandt andet kommunens informationsafdeling samt Digital Forvaltning. Det er Digital Forvaltning, der har ansvaret for kommunens hjemmeside og intranet. Frederiksberg Kommunes administration er opbygget som et klassisk bureaukrati, som Max Weber definerer det. Kommunens opbygning har nemlig de karakteristika, som Weber opstiller for et bureaukrati (Lee & Newby, 1983): Det indebærer blandt andet en opdeling i kontorer, der er organiseret i et hierarki, og hvor kontorernes funktion er klart specificeret. Desuden er embedsmændene ansat på baggrund af faglige kvalifikationer. For Max Weber ( ) var bureaukratiet en ideel måde at organisere en offentlig forvaltning på. Han var dog ikke ukritisk, idet han blandt andet påpegede, at bureaukratier opbygger magt ved at monopolisere viden (Lee & Newby, 1983, s. 195). Selv om administrationen er organiseret som et klassisk bureaukrati, anvender Frederiksberg Kommune en række moderne ledelsesinstrumenter, eksempelvis virksomhedsplaner, kontraktstyring og balanced scorecard. Kommunen styres også efter en række politikker for delområder. Således har byrådet i 2001 vedtaget en kommunikationspolitik (Bilag A). Og i 2004 har man på embedsmandsplan lavet en IT-strategi (Bilag B). Begge politikker spiller ind på den interne kommunikation, der i Frederiksberg Kommune foregår gennem følgende kanaler:! Liniekommunikation!! s!! Intra- og ekstranet!! Personalebladet Notabene! Sideløbende med den formelle interne kommunikation, foregår der naturligvis en del uformel kommunikation Socialdirektoratet Socialdirektoratet er kommunens største direktorat med godt ansatte fordelt på 17 procent mænd og 83 procent kvinder (Udtræk fra FLD, Fælles LønData, november 2005). Kommunen har ved årskiftet 2006 gennemført en større omorganisering af direktoratet. Baggrunden for omorganiseringen er en ændret lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, kommunalreformen og en ændret politisk struktur. Rent praktisk er der sket en sammenlægning fra otte til fire afdelinger, nemlig sundheds og omsorgsområdet, socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og myndighedsenheden Side 9

11 FKnettet Frederiksberg Kommune kalder sit intranet for FKnet. Det har eksisteret i sin nuværende form siden lanceringen i begyndelsen af På trods af omfattende forberedelser i form af en række undersøgelser fik FKnettet ikke den bedste start. I de første tre måneder efter lanceringen virkede nettet stort set ikke. I foråret 2006 er FKnettet blevet relanceret med blandt andet en ny struktur. Forud for lanceringen havde kommunikationsvirksomheden Bysted lavet et oplæg om intranettets struktur, brugervenlighed og design (Bysted, 2002). Oplægget var blandt andet baseret på fire fokusgrupper med medarbejdere. I oplægget hed det: Intranet bruges traditionelt til fire ting: At dele viden, at forbinde folk/ medarbejdere, at samle informationer og at automatisere/ensrette arbejdsgange. Det er også formålet med Frederiksberg Kommunes nye intranet. (Bysted, 2002) Dette udgangspunkt ligger tæt op af de forretningsmæssige potentialer, som Møller (2002) identificerer. Han mener nemlig, at intranet kan bruges til at understøtte kommunikation, organisatorisk udvikling, arbejdsprocessor og videnstyring. Møller betragter potentialerne på både kort og lang sigt. På kort sigt dækker potentialerne det, som nuværende intranet kan indfri. På lang sigt dækker potentialerne det, som kan indfries af fremtidig teknologi og løsninger. Intranettets potentialer er illustreret i figur Figur Intranettets potentialer Kilde: Møller (2002) På kort sigt er det altså muligt at synliggøre viden, mens det på længere sigt er muligt at udvikle viden. Det er altså muligt for Frederiksberg Kommune at synliggøre eksisterende viden og dermed sikre en potentiel videndeling. Det er også muligt at forstærke den nuværende organisation. Arbejdsgange kan effektiviseres og information kan samles. Bysteds formål, nemlig at videndele på FKnettet, er altså muligt at realisere, da det ligger inden for intranettets potentialer på kort sigt, jf. Møller (2002). Side 10

12 Frederiksberg Kommune har fokus på forskellen mellem kort og lang sigt. Chefen for Digital Forvaltning Simon Gjedde skitserer det således: Den næste fase, ja, det er der, hvor det begynder at blive lidt mere interaktivt, hvor man kan begynde at gøre ting og man kan lave chatforum og sådan nogle ting, ikke? Øhhh, og så kan der være tale om en fase 3 hvor det ( ). Men fase 4, det er der, hvor du begynder at reorganisere organisationen efter intranettet (bilag G, s.35). Heide (2002) beskriver tre faser, som et intranet udvikler sig igennem. Det drejer sig om informationsfasen, kommunikationsfasen og aktions- og integrationsfasen. Aktions- og integrationsfasen svarer til den fase 4, som Simon Gjedde nævner. Det er altså anerkendt, at intranet bevæger sig gennem forskellige udviklingstrin. Møller (2002) identificerer fire elementer, der bidrager til at skabe brugsværdi ud af det indhold, som lægges på et intranet. De fire elementer er:! Identitet der synliggør intranettets tilhørsforhold! Værktøjer til at bearbejde information!! Arkiv giver medarbejderen mulighed for at hente og dele information!! Nyheder giver afsender mulighed for at skubbe information ud.! Disse fire elementer optræder også på FKnettet, jf. figur Figur FKnettets opbygning Identifikationsfeltet indeholder en titel, et billede og et logo. Det er næsten oplagt, at man befinder sig på FKnettet, men titlen viser, om man har adgang udefra (FKxnet) eller sidder foran en computer i kommunen (FKnet). Billedet forestiller angiveligt en række glade medarbejdere. Der er ni kvin- Side 11

13 der ud af tolv personer, hvilket svarer meget godt til hvor stor en andel, kvinder udgør af det samlede antal ansatte i kommunen. Vi undrer os over, at alle kvinderne optræder til venstre, mens de tre mænd er samlet til højre. Desuden virker det som om, man gerne vil vise, at der blandt kommunens ansatte også er medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set fremstår FKnettet meget anderledes end Frederiksberg Kommunes hjemmeside i både opbygning og design. FKnettet forsøger at fremstå åbent og medarbejderorienteret. Det kommer til udtryk ved billederne af medarbejderne og mulighederne for tilpasse intranettet til den enkelte bruger, jf. nedenfor samt brugen af udtryk som "Mine genveje" og "Min Portal" samtidig med, at brugernes navn optræder på forsiden. Lige under identifikationsfeltet finder man en række værktøjer, der primært har til formål at lette navigationen. Det er eksempelvis en "hjem-knap", der bringer brugeren tilbage til FKnettets forside. Det er også her, man finder søgefunktionen. Under navigationsværktøjerne er en række faneblade. Antallet af faneblade afhænger af, hvor i kommunen man er ansat og dermed hvilken brugerprofil man har. FKnettet er altså personaliseret, men kun hvad angår nyheder, idet arkivet fremstår ens for alle brugere. Det er til en vis grad muligt selv at personalisere FKnettet ud over, hvad brugerprofilen umiddelbart giver mulighed for. I det faneblad, der kommer frem, når intranettet åbnes, finder man øverst en række links. Nogle af linkene er til konkrete værktøjsprogrammer, fx FKtid, der anvendes til at tidsregistrere medarbejdernes fremmøde. Andre links er til informationer, som afsender har fundet særligt relevante, eksempelvis linket til kantinen, hvor man kan se ugens menu. Nogle links er interne på intranettet, mens andre er til eksterne hjemmesider på internettet, fx "ordbog", der åbner Dansk Sprognævns online-udgave af retstavningsordbogen. Der er mange værktøjer til rådighed på FKnet, og det virker umiddelbart som om, man arbejder med at synliggøre alle gode værktøjer. Det er dog ikke alle, der er lige vellykkede. Telefonbogen indeholder fx ikke billeder af medarbejderne. Dem finder man i stedet på nogle personaleoversigter, der er lagt på som Word-dokumenter. Og telefonbogen indeholder heller ikke mulighed for, at man selv kan tilføje oplysninger om eksempelvis egne kompetencer eller arbejdsområder. Bysteds målsætning om, at man skulle have adgang til alle sine programmer gennem FKnet, fx programmer i Microsoft Office, er ikke opfyldt. Under linkene står nyhedsfeltet. Indholdet her afhænger som nævnt af brugerprofilen. Der kan derfor være forskel på de nyheder, man ser. Dog er en række af nyhederne fælles for alle uanset brugerprofil. Nyhederne bliver produceret af mange forskellige aktører. De nyheder, som alle har adgang til, redigeres af kommunikationsafdelingen. Andre nyheder redigeres i det enkelte direktorat eller længere nede i hierarkiet, jf. interviewet med Digital Forvaltning. Side 12

14 Den enkelte medarbejder har i større eller mindre udstrækning mulighed for selv at publicere information på portalen. I praksis er det dog næsten udelukkende de cirka 170 uddannede redaktører, der publicerer informationer. Det er uklart, om nyhederne redigeres ud fra en fælles redaktionel linie og i hvilket omfang, der anvendes en fælles sprogpolitik. Sproget på FKnet er dog tidligere blevet kritiseret af brugerne for at være vildledende og inkonsekvent (Goodmorning Technology, 2005). Arkivet finder man ved siden af nyheder og links. Der er seks indgange i menuen og i næste niveau er der op til otte indgange. Det er lidt uklart, hvor mange niveauer, der alt i alt er i arkivet. Det er dog givet, at FKnettet ikke konsekvent overholder tommelfingerreglen om, at der maksimalt må være tre klik ned til indholdet (Møller, 2002, s.49). Møller (2002) anbefaler i øvrigt flere veje ind til de samme indhold, hvilket FKnet kun delvist imødekommer. Der er nemlig en søgefunktion, mens der fx ikke er et emneregister. Det er imidlertid ikke nemt at søge sig frem til indhold på FKnet. I en analyse af brugervenligheden på FKnettet, når virksomheden Goodmorning Technology (2005) frem til, at en udskiftning af søgefunktionen vil være en fordel. Analysen når i øvrigt frem til, at der var væsentlige problemer med brugervenligheden på FKnettet. Nogle af problemerne er siden hen søgt løst, men søgefunktionen er uændret, og det er generelt uklart om der fortsat er væsentlige problemer med brugervenligheden. Side 13

15 03. Projektets metode I dette kapitel gør vi rede for de overvejelser, der ligger til grund for vores valg af metoder. Desuden redegør vi for, hvordan vi har valgt at producere vores empiri, samt hvordan vi vurderer pålideligheden af vores empiri Metodevalg Vi startede vores undersøgelse med at finde ud af, hvordan vi skulle undersøge problemet. Med udgangspunkt i emnet og problemformuleringen vidste vi, at vi ville vælge kvalitative undersøgelsesmetoder. Fokus for denne afhandling er på den sprogligt konstituerede verden, og hvordan medarbejderne italesætter videndeling. Når man ønsker at finde ud af, hvordan mennesker opfatter begreber, og hvad de betyder for deres arbejdsliv, kræver det en kvalitativ tilgang (Kvale, 1994, s.111). I vores tilgang til interviewundersøgelsen har vi været inspireret af den forståelsesform af det kvalitative interview, som Kvale (1994, s.41) arbejder med. Det er medarbejdernes hverdag, der er i centrum, og vi forsøger at fortolke betydningen af centrale temaer. Vi har forsøgt at opnå åbne, nuancerede beskrivelser, og vi har prøvet at have antennerne ude efter nye og uventede fænomener. Temaerne "viden" og "videndeling" samt "FKnettet" har været omdrejningspunkterne. Vi har forsøgt at være åbne over for flertydighed og forandring. Vi har også forsøgt at være opmærksomme på betydningen af forskellige interviewere. Vi har dog ikke holdt os stringent til Kvales anbefalinger. Vi har forsøgt at indhente beskrivelser af specifikke situationer, men vi har også spurgt til mere generelle opfattelser af temaer. Det skyldes, at et fænomen som viden kan være svært at sætte ind i en specifik hverdagssammenhæng, hvilket er nemmere med et intranet. For at undersøge problemfeltet valgte vi at gennemføre en række kvalitative undersøgelser. Samlet set omfatter vores undersøgelse tre dele: 1. To interviews med leder og medarbejdere i Digital Forvaltning og Kommunikationsafdelingen, der skulle give os indsigt i, hvad Frederiksberg Kommune vil med sit intranet. 2. Fem individuelle interview med medarbejdere i Socialdirektoratet, der skulle afdække deres holdninger til videndeling og intranettet. 3. En fokusgruppe med fem medarbejdere fra Socialdirektoratet, der skulle vise, hvordan man videndeler nu og i fremtiden. Vi vil i det følgende uddybe baggrunden for valget af de enkelte dele af vores undersøgelse. Side 14

16 Individuelle interview Første skridt i undersøgelsen var at få beskrevet det emne, vi undersøger. Det var oplagt at lave et interview med afsender for at finde ud af, hvad Frederiksberg Kommune ønskede at opnå med sit intranet. Formelt set var afsenderen i dette tilfælde direktionen i Frederiksberg Kommune. Vi ville derfor meget gerne have et interview med et eller flere medlemmer af direktionen. Det lykkedes desværre aldrig. I praksis er det Digital Forvaltning, der administrerer FKnettet, og deres medarbejdere har været med fra forberedelsen af intranettet til i dag. Derfor valgte vi at lave to interviews med Digital Forvaltning. Først lavede vi et interview med tre medarbejdere, der er ansat i Digital Forvaltning og Kommunikationsafdelingen. Det er medarbejdere, der igennem flere år har arbejdet med FKnettet og kommunikation i kommunen. Senere lavede vi et interview med lederen af Digital Forvaltning, Simon Gjedde. Han kunne primært fortælle os om planer og ambitioner med videndeling og intranet, da han var tiltrådt få uger før vores interview. Forud for begge interviews havde vi forberedt en række spørgsmål om emner som historik, målsætninger, funktionalitet og udbredelse. Interviewene gennemførte vi meget løst struktureret, og vores interviewguide (bilag C) fungerede primært som tjekliste. Vi ønskede at være åbne over for udtalelser, der kunne sætte os på sporet af forskellige vinkler i vores videre arbejde. Interviewene med Digital Forvaltning bidrog til designet af resten af vores interviews. Det samme gjorde vores gennemgang af litteratur om viden, videndeling, intranet og kommunen. Endelig blev vi oprettet som eksterne brugere af FKnettet, og vi fik derfor selv mulighed for at lære intranettet at kende. På denne baggrund udarbejdede vi en interviewguide til brug for de individuelle interviews (bilag D). Guiden indeholdt to afgørende temaer, nemlig videndeling og FKnettet. Under hvert tema var der forslag til spørgsmål, der på forskellig vis forsøgte at afdække forskellige aspekter af emnet. Vores interviewguide lagde op til eksplorerende interviews frem for testning af hypoteser. Inden vi begyndte interviewene, afviklede vi et pilotinterview, der blandt andet skulle teste vores interviewguide. Digital Forvaltning havde udpeget en deltager. I pilotinterviewet fandt vi ud af, at vores interviewguide fungerede fint. Vi fandt det dog uheldigt, at Digital Forvaltning stod for upegningen af interviewpersoner, da det mere eller mindre er deres produkt, som vi undersøger. Derfor valgte vi selv at udpege vores interviewpersoner for at være helt sikre på, at de ikke mødte med en bestemt dagsorden eller forudindtagede holdninger. Selv om antallet af interviewpersoner på forhånd udelukkede enhver form for statistiske generaliseringer, ville vi gerne have, at vores interview- Side 15

17 personer afspejlede forskelle i køn, alder, stilling, afdeling og fysisk placering. De forskellige baggrunde skulle gerne sikre, at interviewpersonerne havde forskellige perspektiver på emnet. Resultatet blev følgende: Tabel Oversigt over interviewpersoner På rådhuset Uden for rådhuset Leder - AA Forstander Administrativ DD Kontorassistent BB Adm. sygeplejerske Borgerservice EE Socialrådgiver CC Hjemmehjælper Det var tanken, at vi også ville have interviewet en kvindelig leder fra rådhuset, men sygdom forhindrede det. Man kan altid diskutere, om fem interviewpersoner er det rigtige antal. Når vi endte med fem interviews, var det fordi, vi følte, at vi havde været godt rundt om emnet. Men det var i høj grad også udtryk for, at vi arbejdede med en kort tidshorisont og begrænsede ressourcer. Under alle interviews var vi to personer. Det havde nok været mere ideelt med blot en enkelt interviewer, da der i forvejen er en magtasymmetri. Magtasymmetrien opstod, fordi det var os, der på forhånd havde defineret situationen og emnet. Desuden var det os, der styrede interviewene. Men vi ønskede, at flere fik muligheden for at opnå erfaring med at interviewe, og det krævede mere end én interviewer hver gang. Vi ville nemlig samtidig sikre en ensartethed ved, at ét af gruppemedlemmerne var med til samtlige interviews. Under interviewene arbejdede vi med en rollefordeling, så det primært var den ene interviewer, der stillede spørgsmål, mens den anden skulle sikre, at vi nåede tilstrækkeligt omkring i de to temaer. Alle interviews foregik på medarbejderens arbejdsplads for at sikre, at det foregik et sted, der var belejligt og trygt for interviewpersonen. Interviewene startede med en meget kort briefing, hvor vi redegjorde for, at interviewet ville blive optaget på en computer. Vi lovede desuden vores interviewpersoner, at de ville optræde anonymt i afhandlingen Under interviewene oplevede vi en række af de aspekter, der præger den fænomenologiske forståelsesform. Flere af interviewene var en meget positiv oplevelse for både interviewere og interviewpersoner. Vi oplevede flertydighed, særligt i forskellen mellem det sagte og dét, som interviewpersonen udstrålede og sagde mellem linierne. Og vi oplevede forandring. Enkelte interviewpersoner blev nemlig mere opmærksomme på mulighederne i videndeling under interviewene. Alle interviews blev afsluttet med, at interviewpersonen fik mulighed for at komme med yderligere synspunkter eller kommentarer. Side 16

18 Alle interviews blev optaget på en bærbar computer. Efter interviewene blev de brændt på en cd-rom og fordelt til gruppens medlemmer, så alle kunne høre dem. Vi har brugt optagelserne til at transskribere samtlige interviews fra start til slut. Det gælder i øvrigt også interviewene med Digital Forvaltning; eneste undtagelse er pilotinterviewet. I transskriberingsfasen har vi valgt en meget ordret transskription. En af årsagerne til at vi har valgt selv at transskribere hele materialet er, at det er en særdeles effektiv gennemlytning, der gør, at man får interviewet helt ind under huden. Derfor har alle gruppens medlemmer transskriberet. Transskriberingen resulterede i et omfattende materiale (bilag F-M). På baggrund af samtlige interviews samt kommunens kommunikationspolitik og IT-strategi, kunne vi identificere en række temaer, der så ud til at have betydning både hos medarbejdere og ledelse. Man kunne givetvis have fundet andre temaer. Disse temaer er blevet til efter gennemlæsning af samtlige interviews og meget grundige diskussioner i gruppen. Temaerne er gengivet i nedenstående tabel. Tabel Temaer til brug for kategorisering Køn Læringsstrategier Videndeling Forandringsparathed Funktionalitet Tilhørsforhold Medejerskab Delen ud af egen viden Status Modsigelser Mundtlig/skriftlig Tid Relevans Struktur Ledelsesfokus Medier Vi har valgt kategorisering som analysemetode, fordi det er en effektiv metode til at skabe et overblik over forskellige temaer i et omfattende datamateriale. Vi har valgt mange overordnede kategorier uden underkategorier. Det er sket i et forsøg på at afdække så mange aspekter som muligt. Vi har ikke kvantificeret kategorierne eller opgjort dem efter, om de trækker i den ene eller anden retning indenfor kategorien. Senere i analysen har vi yderligere indskrænket antallet af temaer Fokusgruppeinterview For at komme dybere i undersøgelsen af, hvordan videndeling foregår i praksis, valgte vi at lave en fokusgruppe. Der var flere årsager til, at vi valgte denne undersøgelsesmetode: Videndeling sker mellem mennesker. Derfor er det godt at få belyst videndeling i den gruppeinteraktion, som fokusgrupper skaber. Vi vil kunne få indsigt i betydningsdannelse og social praksis, som individuelle interviews ikke belyser. For det andet kunne det være, at en fokusgruppe ville fortælle os noget, som interviewene ikke gjorde. Ifølge Halkier (2002, s.13) får deltagerne " mulighed for at»tvinge«hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden". Side 17

19 For det tredje kan man sige, at deltagerne i vores individuelle interviews berettede om de ting, der udspiller sig i deres hverdag. I fokusgruppen flytter vi hverdagen ind i interviewet ved, at hverdagens beretninger, diskussion og interaktion sker i gruppen (Halkier, 2002, s.12). Endelig er der en tendens til, at ideer og kreative tanker skabes i en dynamisk interaktion med andre mennesker. En deltager får en idé, som en anden deltager ser nye vinkler på, og på den måde skabes nytænkning og bæredygtige ideer. Under de individuelle interviews fandt vi ud af, at der blandt de ansatte på Frederiksberg Kommunes plejehjem er aktive erfaringsudvekslingsgrupper. Vi fandt, at det ville være en fordel at lave vores fokusgruppe med en erfaringsudvekslingsgruppe. Det var der flere årsager til: For det første har deltagerne erfaring med videndeling i deres gruppe. For det andet kender de hinanden i forvejen. Det giver den fordel, at deltagerne har nemt ved at snakke med hinanden. Og det giver dem mulighed for at uddybe hinandens erfaringer og oplevelser med det undersøgte fænomen. Valget indebærer, at der er en social kontrol i gruppen. Men det er en social kontrol, der i øvrigt findes i forvejen i deltagernes hverdag. Og den kan betyde, at vi undgår udmeldinger, der er langt fra den enkeltes dagligdag. Med valget af fokusgruppe har vi gjort nogle til- og fravalg. Vi har fået en relativ homogen gruppe, hvor vi var rimeligt sikre på, at der kunne blive en åben og konfliktfri interaktion (Halkier, 2002, s.33). Det er nemlig i princippet en velkendt situation for alle deltagerne. Gruppens kønsfordeling svarer godt til kønsfordelingen i hele Socialdirektoratet. Og endelig var gruppen nem at rekruttere. Fokusgruppen har kun én rådhusansat, og det kan have betydning for de data, den producerer. Desuden har alle deltagerne stort set samme stillingstype, uddannelse og alder. Det kan også spille ind på resultaterne. Med denne udvælgelse af deltagere til fokusgruppe blev antallet af deltagere automatisk lagt fast. Den gruppe, som vi fik kontakt til, er på seks medlemmer, og vi inviterede dem alle. Det endte med, at fem kunne deltage. Størrelsen bidrog til en intim atmosfære samtidig med, at der alligevel kom mange perspektiver frem på videndeling og intranet. Tid og ressourcer gjorde, at vi ikke overvejede, om der skulle afvikles mere end én fokusgruppe. Fokusgruppen blev afviklet i et mødelokale på et plejehjem på Frederiksberg. Mødelokalet lå for sig selv, og vi blev derfor ikke påvirket af forstyrrelser udefra. Det gav mulighed for, at diskussionen kunne finde uforstyrret sted i vante rammer for deltagernes normale sociale interaktion. Samtidig havde vi mulighed for at optage hele forløbet på video. Forud for fokusgruppen havde vi forberedt en slags interviewguide, der var bygget op omkring fire hovedelementer: Side 18

20 1. Billeder på videndeling 2. Videndeling i dag 3. Visioner for videndeling 4. Videndeling på FKnettet Vi valgte altså at supplere den traditionelle fokusgruppediskussion med en billedøvelse og en visualiseringsøvelse. Billedanalysen, der er inspireret af Pedersen (2004), var en indgang til at snakke om et lidt abstrakt begreb på en måde, der rækker frem: Samtaler omkring billeder fungerer som et effektivt betydningsforankrende "redskab", som åbner for nye erkendelser og giver mulighed for at bearbejde og udvikle kollektive og individuelle erfaringer på en anden måde, end når man nøjes med at tale sammen (Pedersen 2004, s.1) Vi bad deltagerne om at bruge 10 minutter på at udvælge tre billeder ud af et meget stort udvalg på op ved 200 billeder, der på den ene eller anden måde kredsede om viden og kommunikation. De skulle vælge billeder, som de mente symboliserede videndeling, og efterfølgende præsentere dem og begrunde valget i gruppen. Herefter skulle gruppen forhandle sig frem til fem billeder, der for gruppen definerede deres oplevelse af videndeling. Valget af billeder fungerede som en glimrende platform for den efterfølgende diskussion om, hvordan fokusgruppedeltagerne i dag deler viden. For at undersøge hvordan man eventuelt kan styrke videndelingen i fremtiden, gennemførte vi en visualiseringsøvelse, hvor deltagerne blev bedt om at kommentere og diskutere et scenarie (Halkier, 2002, s.51): Vi bad deltagerne forestille sig, at de om ti år vinder prisen som den mest innovative erfa-gruppe i kommunen. Og vi bad dem efterfølgende om, at forhandle sig frem til de fem vigtigste årsager til, at netop de vandt. Afslutningsvis bad vi dem om at sætte diskussionen i relation til FKnettet for at finde ud af, i hvilket omfang deres fremtidige videndeling kunne ske på et intranet Validitet Formålet med dette afsnit er at diskutere kvaliteten af vores undersøgelse med henblik på at kunne sige noget om, hvor pålidelige og gyldige resultaterne af vores undersøgelser er, samt hvor meget vi kan generalisere ud af resultaterne. Dette metodekapitel har givet en forklaring på, hvordan vi har designet undersøgelserne, og hvilke overvejelser vi har gjort os forud for selve undersøgelserne. Det er vores overbevisning, at vi stringent har benyttet os af anerkendte undersøgelsesmetoder. Vi har oven i købet valgt to forskellige metoder individuelle interviews og fokusgruppen til at producere vores resultater. Man kan ikke sige, at resultaterne fra de to metoder bekræfter hinanden. Dertil var sammensætningen af fokusgruppen nok for ensartet Side 19

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Behovsafdækning del 2

Behovsafdækning del 2 Behovsafdækning del 2 Medarbejdernes behov for information og brug af Medarbejderportalen Juni 2014 HR Fredericia Indhold Indledning... 4 Metode... 4 Hovedkonklusion... 4 Brug af Medarbejderportalen...

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Klagedrevet brugerkommunikation

Klagedrevet brugerkommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Klagedrevet brugerkommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Privatlivet (u)fred Offentlighed

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER Brug integrationen af medlemssystemet og Sharepoint Portalen til at skabe den ultimative administration og vedligeholdelse af de faglige

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere