FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING"

Transkript

1 FKnet FRA FUCK-NET TIL VIDENDELING Videndeling og intranet i Frederiksberg Kommune Stine Yde Martin Vith Birgitte Bjerre Lene Rosenberg Pedersen Tanja Ballhorn Provstgaard Vejleder: Karsten Pedersen MASTER I PROFESSIONEL KOMMUNIKATION ROSKILDE UNIVERSITETCENTER MASTERAFHANDLING MAJ 2006

2 Indholdsfortegnelse 00. Abstract in English Indledning Relevans Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaringer Oversigt over afhandlingen Frederiksberg Kommune og FKnettet Frederiksberg Kommune Socialdirektoratet FKnettet Projektets metode Metodevalg Individuelle interview Fokusgruppeinterview Validitet Præsentation af diskursanalysen Det organisatoriske krydspres Tekstanalyse Analyse af kommunikationspolitikken Analyse af IT-strategien Delkonklusion tekstanalyse Diskursiv praksis Videndiskurs Mediediskurs Tidsdiskurs Delkonklusion Kulturanalyse Artefakter Værdier og skueværdier De grundlæggende antagelser Konklusion...61 Betingelser for informationsdeling...62 Betingelser for videndeling...63 FKnettes rolle Perspektivering...64 Litteraturliste...67 Oversigt over bilag...69 Side 1

3 00. Abstract in English Knowledge is a vital part of any organisation s resources. Knowledge, information and data are usually tied to individual managers and employees. Turning individual knowledge into common knowledge allows the use of existing knowledge to be optimised, thus improving the organisation s efficiency. A lot of companies, organisations and public institutions have invested in intranet, but surveys show that these intranet systems do not live up to the expectations of the decision-makers. It is therefore of great interest and highly relevant to find out how knowledge is shared, and whether a media requiring an active search for information is the best tool for this process. We chose Frederiksberg Local Authority because they have used an intranet system for several years with a view to sharing knowledge. So what we set out to find out was: 1) What are the conditions for sharing knowledge in Frederiksberg Local Authority and 2) What part does the intranet system take in knowledge sharing? To explore these questions, we carried out a number of qualitative investigations:! Interviews with a manager and an employee in the Digital Administration and Communication Department to throw light on the intentions behind the intranet system.! Individual interviews with employees in the Social Security Department.! A focus group with employees from an Experience Exchange group in the Social Security Department. In the analysis of our interview material we chose to use Fairclough s critical discourse analysis. Fairclough is interesting in this connection because he is explicitly interested in studying change, which we must consider the introduction of intranet to be a change in the way people communicate with each other. We used Danelund s discourse positions on external pressures on organisations as a supplement to Fairclough, and we used Schein s culture analysis to see if there are factors in the culture with influence on the sharing of knowledge and the use of the intranet. First we carried out a text analysis of the internal policy on communication policy and IT strategy. Then we analysed the discourses knowledge, medium and time. We concluded that the management held the rational discourse position on organisational pressures and talked about improving work efficiency. In contrast, the employees held the social discourse position and talked about the value of sharing knowledge. Our empirical research shows that knowledge-sharing takes place at many different levels in Frederiksberg Local Authority. The employees are positive about sharing knowledge, but they do not use the intranet for this pur- Side 2

4 pose, partly because it does not live up to their expectations of userfriendliness, and partly because they prefer to use other media to share knowledge. Our analysis also shows that when managers talk about sharing knowledge, they mostly mean the publication of management information. They did not see the introduction of the intranet as a process of change, but exclusively as a means of improving efficiency. The management and the employees take up very different discourse positions, a fact which makes it difficult for them to understand each other. The management is pushing for a move away from communication by s and telephone calls towards information searches in the intranet. They do not see the employees as active participants in the process. The employees find it difficult to see the point of the intranet in view of what they see as important about knowledgesharing. Side 3

5 01. Indledning I dette kapitel præsenterer vi afhandlingens problemfelt og fortæller hvorfor vores emne er relevant at undersøge. Vi afgrænser problemfeltet, definerer en række centrale begreber og redegør for afhandlingens opbygning. Danmark står over for en række udfordringer. Globaliseringen betyder, at mange af industrisamfundets arbejdspladser flytter til lande med billigere arbejdskraft. Samtidig bliver vi færre til at skabe det, som skal finansiere udgifterne til en stigende ældrebefolkning. Meget tyder på, at viden og evnen til at videndele er det, der skal sikre fremtidens velfærdssamfund. Med færre i den arbejdsdygtige alder bliver konkurrencen om medarbejderne, og deres viden, hård. Viden er en væsentlig del af organisationers ressource. Viden, information og data er oftest knyttet til enkeltpersoner og findes dermed hos ledelse og medarbejdere. Ved at gøre personlig viden til fælles viden kan man optimere brugen af den eksisterende viden og dermed effektivisere arbejdsgange i organisationer. Man kan sikre sig, at vigtig viden bliver organisationens ejendom og ikke forsvinder, fx når personale forlader arbejdspladsen. Viden og videndeling er i særlig grad relevant for kommunerne, der i modsætning til produktionsvirksomheder, ikke leverer et fysisk produkt men en serviceydelse, hvis kvalitet alene afhænger af medarbejderne og deres viden. Kommunerne vil i fremtiden risikere, at konkurrencen om arbejdskraften betyder, at færre medarbejdere skal levere flere og bedre serviceydelser. Det stiller store krav til kommunikationen internt i kommunerne og her vælges ofte nye IT-værktøjer som et redskab til at effektivisere de interne processer herunder videndeling. Rigtig mange virksomheder, organisationer og offentlige institutioner har etableret et intranet. De vigtigste formål med intranet er bedre intern kommunikation og videndeling (Kragh Sørensen 2005, Ementor & Børsen 2005). Mange steder har intranettet dog ikke levet op til forventningerne. En undersøgelse blandt beslutningstagere (Ementor & Børsen 2005) om indkøb af IT inden for såvel den private som den offentlige sektor tyder på, at investeringerne i intranet ikke lever op til forventningerne. Det er i særdeleshed videndelingen mellem medarbejderne, der ikke er lykkedes. Samtidig er videndeling det indsatsområde, som beslutningstagerne prioriterer højest. Frederiksberg Kommune er interessant i denne sammenhæng. Kommunen har arbejdet professionelt med brugen af intranet i flere år. Den nuværende løsning er blevet til på baggrund af undersøgelser og rapporter, der blandt andet slår fast, at Frederiksberg Kommunes intranet skal bruges til at dele viden. Side 4

6 Da det tilsyneladende er svært men højt prioriteret at få videndeling gennem intranet til at fungere, er det relevant at undersøge, hvordan en større dansk kommune klarer udfordringerne med videndeling på intranettet Relevans Det danske samfund er et velfærdsamfund baseret på en veludbygget offentlig sektor. Med kommunalreformen er flere byrder placeret på bredere kommunale skuldre. Kommunerne skal altså løse flere opgaver og vil få sværere ved at rekruttere medarbejdere til opgaverne. Derfor er det vigtigt, at man effektivt er i stand til at dele viden medarbejderne imellem. Og det gør det relevant at undersøge, om intranettet kan være et effektivt redskab til videndeling i kommunerne. Frederiksberg Kommune ønsker at anvende deres intranet til videndeling. For kommunen er det relevant at kende de forhindringer, der måtte være for en mere effektiv videndeling. De danske kommuner er opdelt med en central administration og mange institutioner. Den fysiske opdeling besværliggør kommunikation, hvor folk mødes i samme tid og rum. Hvis intranettet er et effektivt medie til kommunikation og videndeling, kan man løse de problemer, som kommunerne oplever med deres opdelte struktur. En stadig større del af vores kommunikation foregår elektronisk gennem forskellige medier fra sms og telefon til internet og . Det er en meget direkte og effektiv kommunikation. Den er også karakteriseret ved, at informationerne er skubbet ud til modtagerne. Et intranet repræsenterer en forandring, idet modtagerne selv skal opsøge informationen. Derfor er det også interessant, om et intranet kan anvendes til en mere avanceret form for kommunikation, nemlig videndeling. Som kommunikationsstuderende opfatter vi videndeling som en avanceret kommunikationsproces. Det har derfor stor interesse og relevans for os at få en større indsigt i, hvordan viden deles. Og om et medie, hvor modtagerne selv skal opsøge informationen, er et godt redskab i denne proces Problemformulering På baggrund af ovenstående relevansovervejelser har vi valgt at undersøge, hvordan det går med videndelingen på Frederiksberg Kommunes intranet. Vi har en hypotese om, at videndelingen ikke foregår uproblematisk. Vi har på denne baggrund opstillet følgende problemformulering: Hvordan er betingelserne for videndeling i Frederiksberg Kommune, og hvilken rolle spiller FKnettet i videndelingen? På baggrund af problemformuleringen har vi rejst en række arbejdsspørgsmål, som har været grundlaget for vores kvalitative undersøgelser. Spørgsmålene er:! Hvordan videndeler medarbejderne i Frederiksberg Kommune i dag?!! Hvordan indgår kommunens intranet som et redskab i deling af viden?! Hvordan opfattes videndeling af ledelse og medarbejdere i kommunen? Side 5

7 ! Hvilke andre medier anvendes til videndeling i kommunen?! Afgrænsning Emnet er meget omfattende, og vi har været nødt til at foretage nogle afgrænsninger. Vi har valgt at fokusere på den betydning, som organisationen og dens kultur har for videndelingen på intranettet. Dermed har vi lagt os fast på en forholdsvis bred tilgang frem for en mere snæver undersøgelse af eksempelvis brugervenligheden på Frederiksberg Kommunes intranet, der i øvrigt har været genstand for en undersøgelse i Frederiksberg er en meget stor kommune. Indenfor rammerne af denne afhandling har vi ikke mulighed for at afdække brugen af intranet og videndeling i hele kommunen. Vi har derfor valgt kun at undersøge Socialdirektoratet. Vi ville ikke vælge Teknisk Direktorat, da en af gruppemedlemmerne arbejder i dette direktorat. Og vi valgte Kulturdirektoratet fra, da der kun er meget få rådhusansatte. Selv om vi godt ved, at Socialdirektoratet ikke nødvendigvis er statistisk repræsentativt for hele kommunen, har vi alligevel en forhåbning om, at de fundne resultater også kan finde anvendelse i resten af kommunen Begrebsafklaringer I forbindelse med vores diskursanalyse vil vi analysere viden og videndeling set i lyset af de forskellige opfattelser, der eksisterer i organisationen. Det er også nødvendigt at gøre sig klart, hvad et intranet er, og hvordan det adskiller sig fra internet, ekstranet og portaler. Ifølge Møller (2002, s.25) er den tekniske definition på et intranet, at det er et local area network (LAN), der er forbundet til en webserver. Møller bruger dog begrebet intranet i en bredere betydning uden at definere det nærmere. Heide (2002) har en interessant diskussion af, hvordan man definerer et intranet. Diskussionen omfatter blandt andet, hvor meget man skal vægte den tekniske side, og hvor meget man skal vægte den kommunikative side. I vores oversættelse er definitionen, som vi også kan tilslutte os, som følger: Ett ( ) organisationsnätverk med möjlighet till ett enhetligt användargränssnitt, oberoende av datorplattform och servermiljö, anpassat för att stärka och utveckla den interna informationen/ kommunikationen, underlätta tillgången till och utbytet av kunskap/ data inom organisationen, samt fungera som ett interaktivt arbetsredskap för att understödja processer och arbetssituationer. (Heide, 2002, s.89). Ordet internetteknologi skal forstås i bredest mulige forstand, da det blandt andet også kan omfatte s. Intranettet adskiller sig fra internettet ved, at der er mange lokale intranet, mens der kun findes et internet i hele verden. Målgruppen for Frederiksberg Kommunes intranet er naturligvis kommunens ansatte. Og det er i princippet alle ansatte, hvilket også fremgår af in- Side 6

8 terviewet med den afdeling, der er ansvarlig for intranettet. Her siger en af medarbejderne: Alle har adgang medarbejdere har mulig adgang til FKnettet. (CV, bilag F) Vi har derfor antaget, at alle ansatte i kommunen er målgruppen, uanset om de sidder foran en computer eller ej. Det er svært at snakke om en egentlig afsender på et intranet. Men dem, der har bestilt intranettet og taget de afgørende beslutninger, er ledelsen. Ledelsen i Frederiksberg Kommune er lig med direktionen, der består af kommunaldirektør, vicedirektør og direktører for direktoraterne Oversigt over afhandlingen Meningen med dette kapitel har været at give et klart billede af, hvad denne afhandling handler om, og hvad den ikke handler om. Vi har desuden redegjort for, hvilke problemer vi ønsker at undersøge. I det næste kapitel vil vi give et indblik i den verden, som vi undersøger. Vi vil kort præsentere Frederiksberg Kommune og Socialdirektoratet. Desuden vil vi beskrive kommunens intranet, som kaldes FKnet. Præsentationen af intranettet vil ske i lyset af de muligheder, som litteraturen beskriver. I kapitel 03 vil vi redegøre for den metode, som anvendes til at undersøge problemerne. Vi har valgt kvalitative interviews med både afsender og modtager. Desuden har vi lavet et fokusgruppeinterview. Kapitel 04 er en præsentation af den analyse, som vi laver. Vi har lavet en diskursanalyse, der er inspireret af Faircloughs kritiske diskursanalyse. I vores tilgang til analysen har vi også været inspireret af "Diskursanalyse for tabere og teenagere" (Larsen & Pedersen, 2002) samt Danelunds organisatorisk krydspres (Danelund, 2005). I kapitel 05 laver vi en tekstanalyse af to tekster, der repræsenterer ledelsen syn på den interne kommunikation og brugen af informationsteknologi. Tekstanalysen følges op i kapitel 06, hvor vi inddrager interviewene og fokusgruppen i vores analyse af den diskursive praksis. Endelig supplerer vi diskursanalysen med en kulturanalyse i kapitel 07, der kan bidrage til at belyse den sociale praksis. Kapitel 08 bruges til at samle op på analysen og konkludere på resultaterne af vores undersøgelse. I det efterfølgende kapitel 09 prøver vi at komme med konkrete anvisninger til, hvordan Frederiksberg Kommune kan løfte udfordringerne. Side 7

9 02. Frederiksberg Kommune og FKnettet I dette kapitel præsenterer vi grundlaget for vores undersøgelse, nemlig Frederiksberg Kommune og deres intranet, FKnet. Intranettet præsenteres i lyset af de muligheder, som vores litteratur på området beskriver Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune er arealmæssigt landets mindste kommune, men fordi den også er den tættest bebyggede kommune, var den inden kommunalreformen Danmarks femte største med indbyggere. Frederiksberg har været selvstændig kommune siden I perioden fra 1900 til 2006 har den også varetaget amtskommunale opgaver. Kommunen har ansatte, hvor af cirka 800 arbejder på rådhuset, mens de resterende godt arbejder på kommunens institutioner eller decentrale afdelinger. Kvinderne dominerer blandt de ansatte, idet 71 procent er kvinder, mens kun 29 procent er mænd. Fordelingen af mænd og kvinder er dog meget forskellig fra område til område. I Teknisk Direktorat er 65 procent af de ansatte mænd, mens der i Socialdirektoratet kun er 17 procent mænd. Aldersfordelingen blandt de ansatte svarer meget godt til aldersfordelingen i resten af samfundet. Der er ingen bestemt aldersgruppe, der er forholdsmæssig stor (Udtræk fra FLD, Fælles LønData, november 2005). Figur Strukturen i Frederiksberg Kommune Direktionen Kilde: FKnet Kulturdirektoratet Kommunale daginstitutioner Selvejende daginstitutioner Folkeskoler Ungdoms- og Voksenudd. Fritid og folkeoplysning Kultur Institutioner: Folkeskoler Gymnasier Biblioteker Børneinst. Fritidsinst. Sundh.tjeneste Tandplejen Svømmehal Pæd. Center Teknisk Direktorat Plan og miljø Bygge og Bolig Vej og Park Miljø Institutioner: Gartner- og Vejservice Brandvæsen Ejendomsservice Fællessekretariatet Finans og Regnskab Budget og Plan Personalesekretariatet Ledelsessekretariatet Juridisk sekretariat Socialdirektoratet Visitation Arbejdsmarked Sygedagpenge Familie Pension Sundhed Social service Omsorg Institutioner: Plejehjem Hjemmeplejen Bofællesskaber Rådgivningscentre Døgninstitutioner Dagtilbud Genoptræningscenter Aktiveringscenter Fælles Service Rådhusservice IT-drift og support Folkeregisteret Stadsarkivet Skat og betaling Side 8

10 Kommunen er opbygget af tre direktorater, Fællessekretariatet og Fælles Service. Fælles Service er en afdeling for kommunens kontraktstyrede enheder, mens Fællessekretariatets består af fem sekretariater, som varetager en række centrale opgaver, fx økonomistyring. Et af sekretariaterne hedder ledelsessekretariatet. Under ledelsessekretariatet finder man blandt andet kommunens informationsafdeling samt Digital Forvaltning. Det er Digital Forvaltning, der har ansvaret for kommunens hjemmeside og intranet. Frederiksberg Kommunes administration er opbygget som et klassisk bureaukrati, som Max Weber definerer det. Kommunens opbygning har nemlig de karakteristika, som Weber opstiller for et bureaukrati (Lee & Newby, 1983): Det indebærer blandt andet en opdeling i kontorer, der er organiseret i et hierarki, og hvor kontorernes funktion er klart specificeret. Desuden er embedsmændene ansat på baggrund af faglige kvalifikationer. For Max Weber ( ) var bureaukratiet en ideel måde at organisere en offentlig forvaltning på. Han var dog ikke ukritisk, idet han blandt andet påpegede, at bureaukratier opbygger magt ved at monopolisere viden (Lee & Newby, 1983, s. 195). Selv om administrationen er organiseret som et klassisk bureaukrati, anvender Frederiksberg Kommune en række moderne ledelsesinstrumenter, eksempelvis virksomhedsplaner, kontraktstyring og balanced scorecard. Kommunen styres også efter en række politikker for delområder. Således har byrådet i 2001 vedtaget en kommunikationspolitik (Bilag A). Og i 2004 har man på embedsmandsplan lavet en IT-strategi (Bilag B). Begge politikker spiller ind på den interne kommunikation, der i Frederiksberg Kommune foregår gennem følgende kanaler:! Liniekommunikation!! s!! Intra- og ekstranet!! Personalebladet Notabene! Sideløbende med den formelle interne kommunikation, foregår der naturligvis en del uformel kommunikation Socialdirektoratet Socialdirektoratet er kommunens største direktorat med godt ansatte fordelt på 17 procent mænd og 83 procent kvinder (Udtræk fra FLD, Fælles LønData, november 2005). Kommunen har ved årskiftet 2006 gennemført en større omorganisering af direktoratet. Baggrunden for omorganiseringen er en ændret lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, kommunalreformen og en ændret politisk struktur. Rent praktisk er der sket en sammenlægning fra otte til fire afdelinger, nemlig sundheds og omsorgsområdet, socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og myndighedsenheden Side 9

11 FKnettet Frederiksberg Kommune kalder sit intranet for FKnet. Det har eksisteret i sin nuværende form siden lanceringen i begyndelsen af På trods af omfattende forberedelser i form af en række undersøgelser fik FKnettet ikke den bedste start. I de første tre måneder efter lanceringen virkede nettet stort set ikke. I foråret 2006 er FKnettet blevet relanceret med blandt andet en ny struktur. Forud for lanceringen havde kommunikationsvirksomheden Bysted lavet et oplæg om intranettets struktur, brugervenlighed og design (Bysted, 2002). Oplægget var blandt andet baseret på fire fokusgrupper med medarbejdere. I oplægget hed det: Intranet bruges traditionelt til fire ting: At dele viden, at forbinde folk/ medarbejdere, at samle informationer og at automatisere/ensrette arbejdsgange. Det er også formålet med Frederiksberg Kommunes nye intranet. (Bysted, 2002) Dette udgangspunkt ligger tæt op af de forretningsmæssige potentialer, som Møller (2002) identificerer. Han mener nemlig, at intranet kan bruges til at understøtte kommunikation, organisatorisk udvikling, arbejdsprocessor og videnstyring. Møller betragter potentialerne på både kort og lang sigt. På kort sigt dækker potentialerne det, som nuværende intranet kan indfri. På lang sigt dækker potentialerne det, som kan indfries af fremtidig teknologi og løsninger. Intranettets potentialer er illustreret i figur Figur Intranettets potentialer Kilde: Møller (2002) På kort sigt er det altså muligt at synliggøre viden, mens det på længere sigt er muligt at udvikle viden. Det er altså muligt for Frederiksberg Kommune at synliggøre eksisterende viden og dermed sikre en potentiel videndeling. Det er også muligt at forstærke den nuværende organisation. Arbejdsgange kan effektiviseres og information kan samles. Bysteds formål, nemlig at videndele på FKnettet, er altså muligt at realisere, da det ligger inden for intranettets potentialer på kort sigt, jf. Møller (2002). Side 10

12 Frederiksberg Kommune har fokus på forskellen mellem kort og lang sigt. Chefen for Digital Forvaltning Simon Gjedde skitserer det således: Den næste fase, ja, det er der, hvor det begynder at blive lidt mere interaktivt, hvor man kan begynde at gøre ting og man kan lave chatforum og sådan nogle ting, ikke? Øhhh, og så kan der være tale om en fase 3 hvor det ( ). Men fase 4, det er der, hvor du begynder at reorganisere organisationen efter intranettet (bilag G, s.35). Heide (2002) beskriver tre faser, som et intranet udvikler sig igennem. Det drejer sig om informationsfasen, kommunikationsfasen og aktions- og integrationsfasen. Aktions- og integrationsfasen svarer til den fase 4, som Simon Gjedde nævner. Det er altså anerkendt, at intranet bevæger sig gennem forskellige udviklingstrin. Møller (2002) identificerer fire elementer, der bidrager til at skabe brugsværdi ud af det indhold, som lægges på et intranet. De fire elementer er:! Identitet der synliggør intranettets tilhørsforhold! Værktøjer til at bearbejde information!! Arkiv giver medarbejderen mulighed for at hente og dele information!! Nyheder giver afsender mulighed for at skubbe information ud.! Disse fire elementer optræder også på FKnettet, jf. figur Figur FKnettets opbygning Identifikationsfeltet indeholder en titel, et billede og et logo. Det er næsten oplagt, at man befinder sig på FKnettet, men titlen viser, om man har adgang udefra (FKxnet) eller sidder foran en computer i kommunen (FKnet). Billedet forestiller angiveligt en række glade medarbejdere. Der er ni kvin- Side 11

13 der ud af tolv personer, hvilket svarer meget godt til hvor stor en andel, kvinder udgør af det samlede antal ansatte i kommunen. Vi undrer os over, at alle kvinderne optræder til venstre, mens de tre mænd er samlet til højre. Desuden virker det som om, man gerne vil vise, at der blandt kommunens ansatte også er medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set fremstår FKnettet meget anderledes end Frederiksberg Kommunes hjemmeside i både opbygning og design. FKnettet forsøger at fremstå åbent og medarbejderorienteret. Det kommer til udtryk ved billederne af medarbejderne og mulighederne for tilpasse intranettet til den enkelte bruger, jf. nedenfor samt brugen af udtryk som "Mine genveje" og "Min Portal" samtidig med, at brugernes navn optræder på forsiden. Lige under identifikationsfeltet finder man en række værktøjer, der primært har til formål at lette navigationen. Det er eksempelvis en "hjem-knap", der bringer brugeren tilbage til FKnettets forside. Det er også her, man finder søgefunktionen. Under navigationsværktøjerne er en række faneblade. Antallet af faneblade afhænger af, hvor i kommunen man er ansat og dermed hvilken brugerprofil man har. FKnettet er altså personaliseret, men kun hvad angår nyheder, idet arkivet fremstår ens for alle brugere. Det er til en vis grad muligt selv at personalisere FKnettet ud over, hvad brugerprofilen umiddelbart giver mulighed for. I det faneblad, der kommer frem, når intranettet åbnes, finder man øverst en række links. Nogle af linkene er til konkrete værktøjsprogrammer, fx FKtid, der anvendes til at tidsregistrere medarbejdernes fremmøde. Andre links er til informationer, som afsender har fundet særligt relevante, eksempelvis linket til kantinen, hvor man kan se ugens menu. Nogle links er interne på intranettet, mens andre er til eksterne hjemmesider på internettet, fx "ordbog", der åbner Dansk Sprognævns online-udgave af retstavningsordbogen. Der er mange værktøjer til rådighed på FKnet, og det virker umiddelbart som om, man arbejder med at synliggøre alle gode værktøjer. Det er dog ikke alle, der er lige vellykkede. Telefonbogen indeholder fx ikke billeder af medarbejderne. Dem finder man i stedet på nogle personaleoversigter, der er lagt på som Word-dokumenter. Og telefonbogen indeholder heller ikke mulighed for, at man selv kan tilføje oplysninger om eksempelvis egne kompetencer eller arbejdsområder. Bysteds målsætning om, at man skulle have adgang til alle sine programmer gennem FKnet, fx programmer i Microsoft Office, er ikke opfyldt. Under linkene står nyhedsfeltet. Indholdet her afhænger som nævnt af brugerprofilen. Der kan derfor være forskel på de nyheder, man ser. Dog er en række af nyhederne fælles for alle uanset brugerprofil. Nyhederne bliver produceret af mange forskellige aktører. De nyheder, som alle har adgang til, redigeres af kommunikationsafdelingen. Andre nyheder redigeres i det enkelte direktorat eller længere nede i hierarkiet, jf. interviewet med Digital Forvaltning. Side 12

14 Den enkelte medarbejder har i større eller mindre udstrækning mulighed for selv at publicere information på portalen. I praksis er det dog næsten udelukkende de cirka 170 uddannede redaktører, der publicerer informationer. Det er uklart, om nyhederne redigeres ud fra en fælles redaktionel linie og i hvilket omfang, der anvendes en fælles sprogpolitik. Sproget på FKnet er dog tidligere blevet kritiseret af brugerne for at være vildledende og inkonsekvent (Goodmorning Technology, 2005). Arkivet finder man ved siden af nyheder og links. Der er seks indgange i menuen og i næste niveau er der op til otte indgange. Det er lidt uklart, hvor mange niveauer, der alt i alt er i arkivet. Det er dog givet, at FKnettet ikke konsekvent overholder tommelfingerreglen om, at der maksimalt må være tre klik ned til indholdet (Møller, 2002, s.49). Møller (2002) anbefaler i øvrigt flere veje ind til de samme indhold, hvilket FKnet kun delvist imødekommer. Der er nemlig en søgefunktion, mens der fx ikke er et emneregister. Det er imidlertid ikke nemt at søge sig frem til indhold på FKnet. I en analyse af brugervenligheden på FKnettet, når virksomheden Goodmorning Technology (2005) frem til, at en udskiftning af søgefunktionen vil være en fordel. Analysen når i øvrigt frem til, at der var væsentlige problemer med brugervenligheden på FKnettet. Nogle af problemerne er siden hen søgt løst, men søgefunktionen er uændret, og det er generelt uklart om der fortsat er væsentlige problemer med brugervenligheden. Side 13

15 03. Projektets metode I dette kapitel gør vi rede for de overvejelser, der ligger til grund for vores valg af metoder. Desuden redegør vi for, hvordan vi har valgt at producere vores empiri, samt hvordan vi vurderer pålideligheden af vores empiri Metodevalg Vi startede vores undersøgelse med at finde ud af, hvordan vi skulle undersøge problemet. Med udgangspunkt i emnet og problemformuleringen vidste vi, at vi ville vælge kvalitative undersøgelsesmetoder. Fokus for denne afhandling er på den sprogligt konstituerede verden, og hvordan medarbejderne italesætter videndeling. Når man ønsker at finde ud af, hvordan mennesker opfatter begreber, og hvad de betyder for deres arbejdsliv, kræver det en kvalitativ tilgang (Kvale, 1994, s.111). I vores tilgang til interviewundersøgelsen har vi været inspireret af den forståelsesform af det kvalitative interview, som Kvale (1994, s.41) arbejder med. Det er medarbejdernes hverdag, der er i centrum, og vi forsøger at fortolke betydningen af centrale temaer. Vi har forsøgt at opnå åbne, nuancerede beskrivelser, og vi har prøvet at have antennerne ude efter nye og uventede fænomener. Temaerne "viden" og "videndeling" samt "FKnettet" har været omdrejningspunkterne. Vi har forsøgt at være åbne over for flertydighed og forandring. Vi har også forsøgt at være opmærksomme på betydningen af forskellige interviewere. Vi har dog ikke holdt os stringent til Kvales anbefalinger. Vi har forsøgt at indhente beskrivelser af specifikke situationer, men vi har også spurgt til mere generelle opfattelser af temaer. Det skyldes, at et fænomen som viden kan være svært at sætte ind i en specifik hverdagssammenhæng, hvilket er nemmere med et intranet. For at undersøge problemfeltet valgte vi at gennemføre en række kvalitative undersøgelser. Samlet set omfatter vores undersøgelse tre dele: 1. To interviews med leder og medarbejdere i Digital Forvaltning og Kommunikationsafdelingen, der skulle give os indsigt i, hvad Frederiksberg Kommune vil med sit intranet. 2. Fem individuelle interview med medarbejdere i Socialdirektoratet, der skulle afdække deres holdninger til videndeling og intranettet. 3. En fokusgruppe med fem medarbejdere fra Socialdirektoratet, der skulle vise, hvordan man videndeler nu og i fremtiden. Vi vil i det følgende uddybe baggrunden for valget af de enkelte dele af vores undersøgelse. Side 14

16 Individuelle interview Første skridt i undersøgelsen var at få beskrevet det emne, vi undersøger. Det var oplagt at lave et interview med afsender for at finde ud af, hvad Frederiksberg Kommune ønskede at opnå med sit intranet. Formelt set var afsenderen i dette tilfælde direktionen i Frederiksberg Kommune. Vi ville derfor meget gerne have et interview med et eller flere medlemmer af direktionen. Det lykkedes desværre aldrig. I praksis er det Digital Forvaltning, der administrerer FKnettet, og deres medarbejdere har været med fra forberedelsen af intranettet til i dag. Derfor valgte vi at lave to interviews med Digital Forvaltning. Først lavede vi et interview med tre medarbejdere, der er ansat i Digital Forvaltning og Kommunikationsafdelingen. Det er medarbejdere, der igennem flere år har arbejdet med FKnettet og kommunikation i kommunen. Senere lavede vi et interview med lederen af Digital Forvaltning, Simon Gjedde. Han kunne primært fortælle os om planer og ambitioner med videndeling og intranet, da han var tiltrådt få uger før vores interview. Forud for begge interviews havde vi forberedt en række spørgsmål om emner som historik, målsætninger, funktionalitet og udbredelse. Interviewene gennemførte vi meget løst struktureret, og vores interviewguide (bilag C) fungerede primært som tjekliste. Vi ønskede at være åbne over for udtalelser, der kunne sætte os på sporet af forskellige vinkler i vores videre arbejde. Interviewene med Digital Forvaltning bidrog til designet af resten af vores interviews. Det samme gjorde vores gennemgang af litteratur om viden, videndeling, intranet og kommunen. Endelig blev vi oprettet som eksterne brugere af FKnettet, og vi fik derfor selv mulighed for at lære intranettet at kende. På denne baggrund udarbejdede vi en interviewguide til brug for de individuelle interviews (bilag D). Guiden indeholdt to afgørende temaer, nemlig videndeling og FKnettet. Under hvert tema var der forslag til spørgsmål, der på forskellig vis forsøgte at afdække forskellige aspekter af emnet. Vores interviewguide lagde op til eksplorerende interviews frem for testning af hypoteser. Inden vi begyndte interviewene, afviklede vi et pilotinterview, der blandt andet skulle teste vores interviewguide. Digital Forvaltning havde udpeget en deltager. I pilotinterviewet fandt vi ud af, at vores interviewguide fungerede fint. Vi fandt det dog uheldigt, at Digital Forvaltning stod for upegningen af interviewpersoner, da det mere eller mindre er deres produkt, som vi undersøger. Derfor valgte vi selv at udpege vores interviewpersoner for at være helt sikre på, at de ikke mødte med en bestemt dagsorden eller forudindtagede holdninger. Selv om antallet af interviewpersoner på forhånd udelukkede enhver form for statistiske generaliseringer, ville vi gerne have, at vores interview- Side 15

17 personer afspejlede forskelle i køn, alder, stilling, afdeling og fysisk placering. De forskellige baggrunde skulle gerne sikre, at interviewpersonerne havde forskellige perspektiver på emnet. Resultatet blev følgende: Tabel Oversigt over interviewpersoner På rådhuset Uden for rådhuset Leder - AA Forstander Administrativ DD Kontorassistent BB Adm. sygeplejerske Borgerservice EE Socialrådgiver CC Hjemmehjælper Det var tanken, at vi også ville have interviewet en kvindelig leder fra rådhuset, men sygdom forhindrede det. Man kan altid diskutere, om fem interviewpersoner er det rigtige antal. Når vi endte med fem interviews, var det fordi, vi følte, at vi havde været godt rundt om emnet. Men det var i høj grad også udtryk for, at vi arbejdede med en kort tidshorisont og begrænsede ressourcer. Under alle interviews var vi to personer. Det havde nok været mere ideelt med blot en enkelt interviewer, da der i forvejen er en magtasymmetri. Magtasymmetrien opstod, fordi det var os, der på forhånd havde defineret situationen og emnet. Desuden var det os, der styrede interviewene. Men vi ønskede, at flere fik muligheden for at opnå erfaring med at interviewe, og det krævede mere end én interviewer hver gang. Vi ville nemlig samtidig sikre en ensartethed ved, at ét af gruppemedlemmerne var med til samtlige interviews. Under interviewene arbejdede vi med en rollefordeling, så det primært var den ene interviewer, der stillede spørgsmål, mens den anden skulle sikre, at vi nåede tilstrækkeligt omkring i de to temaer. Alle interviews foregik på medarbejderens arbejdsplads for at sikre, at det foregik et sted, der var belejligt og trygt for interviewpersonen. Interviewene startede med en meget kort briefing, hvor vi redegjorde for, at interviewet ville blive optaget på en computer. Vi lovede desuden vores interviewpersoner, at de ville optræde anonymt i afhandlingen Under interviewene oplevede vi en række af de aspekter, der præger den fænomenologiske forståelsesform. Flere af interviewene var en meget positiv oplevelse for både interviewere og interviewpersoner. Vi oplevede flertydighed, særligt i forskellen mellem det sagte og dét, som interviewpersonen udstrålede og sagde mellem linierne. Og vi oplevede forandring. Enkelte interviewpersoner blev nemlig mere opmærksomme på mulighederne i videndeling under interviewene. Alle interviews blev afsluttet med, at interviewpersonen fik mulighed for at komme med yderligere synspunkter eller kommentarer. Side 16

18 Alle interviews blev optaget på en bærbar computer. Efter interviewene blev de brændt på en cd-rom og fordelt til gruppens medlemmer, så alle kunne høre dem. Vi har brugt optagelserne til at transskribere samtlige interviews fra start til slut. Det gælder i øvrigt også interviewene med Digital Forvaltning; eneste undtagelse er pilotinterviewet. I transskriberingsfasen har vi valgt en meget ordret transskription. En af årsagerne til at vi har valgt selv at transskribere hele materialet er, at det er en særdeles effektiv gennemlytning, der gør, at man får interviewet helt ind under huden. Derfor har alle gruppens medlemmer transskriberet. Transskriberingen resulterede i et omfattende materiale (bilag F-M). På baggrund af samtlige interviews samt kommunens kommunikationspolitik og IT-strategi, kunne vi identificere en række temaer, der så ud til at have betydning både hos medarbejdere og ledelse. Man kunne givetvis have fundet andre temaer. Disse temaer er blevet til efter gennemlæsning af samtlige interviews og meget grundige diskussioner i gruppen. Temaerne er gengivet i nedenstående tabel. Tabel Temaer til brug for kategorisering Køn Læringsstrategier Videndeling Forandringsparathed Funktionalitet Tilhørsforhold Medejerskab Delen ud af egen viden Status Modsigelser Mundtlig/skriftlig Tid Relevans Struktur Ledelsesfokus Medier Vi har valgt kategorisering som analysemetode, fordi det er en effektiv metode til at skabe et overblik over forskellige temaer i et omfattende datamateriale. Vi har valgt mange overordnede kategorier uden underkategorier. Det er sket i et forsøg på at afdække så mange aspekter som muligt. Vi har ikke kvantificeret kategorierne eller opgjort dem efter, om de trækker i den ene eller anden retning indenfor kategorien. Senere i analysen har vi yderligere indskrænket antallet af temaer Fokusgruppeinterview For at komme dybere i undersøgelsen af, hvordan videndeling foregår i praksis, valgte vi at lave en fokusgruppe. Der var flere årsager til, at vi valgte denne undersøgelsesmetode: Videndeling sker mellem mennesker. Derfor er det godt at få belyst videndeling i den gruppeinteraktion, som fokusgrupper skaber. Vi vil kunne få indsigt i betydningsdannelse og social praksis, som individuelle interviews ikke belyser. For det andet kunne det være, at en fokusgruppe ville fortælle os noget, som interviewene ikke gjorde. Ifølge Halkier (2002, s.13) får deltagerne " mulighed for at»tvinge«hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden". Side 17

19 For det tredje kan man sige, at deltagerne i vores individuelle interviews berettede om de ting, der udspiller sig i deres hverdag. I fokusgruppen flytter vi hverdagen ind i interviewet ved, at hverdagens beretninger, diskussion og interaktion sker i gruppen (Halkier, 2002, s.12). Endelig er der en tendens til, at ideer og kreative tanker skabes i en dynamisk interaktion med andre mennesker. En deltager får en idé, som en anden deltager ser nye vinkler på, og på den måde skabes nytænkning og bæredygtige ideer. Under de individuelle interviews fandt vi ud af, at der blandt de ansatte på Frederiksberg Kommunes plejehjem er aktive erfaringsudvekslingsgrupper. Vi fandt, at det ville være en fordel at lave vores fokusgruppe med en erfaringsudvekslingsgruppe. Det var der flere årsager til: For det første har deltagerne erfaring med videndeling i deres gruppe. For det andet kender de hinanden i forvejen. Det giver den fordel, at deltagerne har nemt ved at snakke med hinanden. Og det giver dem mulighed for at uddybe hinandens erfaringer og oplevelser med det undersøgte fænomen. Valget indebærer, at der er en social kontrol i gruppen. Men det er en social kontrol, der i øvrigt findes i forvejen i deltagernes hverdag. Og den kan betyde, at vi undgår udmeldinger, der er langt fra den enkeltes dagligdag. Med valget af fokusgruppe har vi gjort nogle til- og fravalg. Vi har fået en relativ homogen gruppe, hvor vi var rimeligt sikre på, at der kunne blive en åben og konfliktfri interaktion (Halkier, 2002, s.33). Det er nemlig i princippet en velkendt situation for alle deltagerne. Gruppens kønsfordeling svarer godt til kønsfordelingen i hele Socialdirektoratet. Og endelig var gruppen nem at rekruttere. Fokusgruppen har kun én rådhusansat, og det kan have betydning for de data, den producerer. Desuden har alle deltagerne stort set samme stillingstype, uddannelse og alder. Det kan også spille ind på resultaterne. Med denne udvælgelse af deltagere til fokusgruppe blev antallet af deltagere automatisk lagt fast. Den gruppe, som vi fik kontakt til, er på seks medlemmer, og vi inviterede dem alle. Det endte med, at fem kunne deltage. Størrelsen bidrog til en intim atmosfære samtidig med, at der alligevel kom mange perspektiver frem på videndeling og intranet. Tid og ressourcer gjorde, at vi ikke overvejede, om der skulle afvikles mere end én fokusgruppe. Fokusgruppen blev afviklet i et mødelokale på et plejehjem på Frederiksberg. Mødelokalet lå for sig selv, og vi blev derfor ikke påvirket af forstyrrelser udefra. Det gav mulighed for, at diskussionen kunne finde uforstyrret sted i vante rammer for deltagernes normale sociale interaktion. Samtidig havde vi mulighed for at optage hele forløbet på video. Forud for fokusgruppen havde vi forberedt en slags interviewguide, der var bygget op omkring fire hovedelementer: Side 18

20 1. Billeder på videndeling 2. Videndeling i dag 3. Visioner for videndeling 4. Videndeling på FKnettet Vi valgte altså at supplere den traditionelle fokusgruppediskussion med en billedøvelse og en visualiseringsøvelse. Billedanalysen, der er inspireret af Pedersen (2004), var en indgang til at snakke om et lidt abstrakt begreb på en måde, der rækker frem: Samtaler omkring billeder fungerer som et effektivt betydningsforankrende "redskab", som åbner for nye erkendelser og giver mulighed for at bearbejde og udvikle kollektive og individuelle erfaringer på en anden måde, end når man nøjes med at tale sammen (Pedersen 2004, s.1) Vi bad deltagerne om at bruge 10 minutter på at udvælge tre billeder ud af et meget stort udvalg på op ved 200 billeder, der på den ene eller anden måde kredsede om viden og kommunikation. De skulle vælge billeder, som de mente symboliserede videndeling, og efterfølgende præsentere dem og begrunde valget i gruppen. Herefter skulle gruppen forhandle sig frem til fem billeder, der for gruppen definerede deres oplevelse af videndeling. Valget af billeder fungerede som en glimrende platform for den efterfølgende diskussion om, hvordan fokusgruppedeltagerne i dag deler viden. For at undersøge hvordan man eventuelt kan styrke videndelingen i fremtiden, gennemførte vi en visualiseringsøvelse, hvor deltagerne blev bedt om at kommentere og diskutere et scenarie (Halkier, 2002, s.51): Vi bad deltagerne forestille sig, at de om ti år vinder prisen som den mest innovative erfa-gruppe i kommunen. Og vi bad dem efterfølgende om, at forhandle sig frem til de fem vigtigste årsager til, at netop de vandt. Afslutningsvis bad vi dem om at sætte diskussionen i relation til FKnettet for at finde ud af, i hvilket omfang deres fremtidige videndeling kunne ske på et intranet Validitet Formålet med dette afsnit er at diskutere kvaliteten af vores undersøgelse med henblik på at kunne sige noget om, hvor pålidelige og gyldige resultaterne af vores undersøgelser er, samt hvor meget vi kan generalisere ud af resultaterne. Dette metodekapitel har givet en forklaring på, hvordan vi har designet undersøgelserne, og hvilke overvejelser vi har gjort os forud for selve undersøgelserne. Det er vores overbevisning, at vi stringent har benyttet os af anerkendte undersøgelsesmetoder. Vi har oven i købet valgt to forskellige metoder individuelle interviews og fokusgruppen til at producere vores resultater. Man kan ikke sige, at resultaterne fra de to metoder bekræfter hinanden. Dertil var sammensætningen af fokusgruppen nok for ensartet Side 19

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

I det kommende afsnit vil vi løbende komme ind på de enkelte resultater og samtidig komme med bud på, hvordan disse kunne løses i fremtiden.

I det kommende afsnit vil vi løbende komme ind på de enkelte resultater og samtidig komme med bud på, hvordan disse kunne løses i fremtiden. Opsummeret Feedback Introduktion I dette dokument vil vi opsummere de mest relevante resultater, der kom fra begge de afholdte workshops. De mest relevante resultater var dem, der igennem begge workshops

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017 DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 217 Af Svend Bie og Poul Henrik Due Facilities Management er under forandring. Medlemsundersøgelsen, der er gennemført op til Årskonferencen, peger på en række udviklingstræk,

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. december 2009 Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll Baggrund Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor indgik i foråret 2009 kontrakt med CEBR om, at foretage

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017 Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste

Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Vi siger det, vi gør og vi gør det, vi siger Vi bruger vores sunde fornuft Vi har øje for det utraditionelle

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere