Anne Illemann Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anne Illemann Christensen"

Transkript

1 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen

2 Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben. Personer med stærke sociale relationer bliver ikke nær så let syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt (1, 2, 3). Hvert år indtræffer dødsfald relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til 1,8-2,6 af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit godt tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør to år for tidligt. Endvidere kan personer med svage sociale relationer forvente færre kvalitetsjusterede leveår end personer med stærke sociale relationer (4). I ovenstående er personer med svage sociale relationer defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie og personer, der ikke regner med at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. I litteraturen er der peget på flere forskellige faktorer, der kan indgå i sammenhængen mellem sociale relationer og helbred, og sammenhængen er formentlig en kombination af flere af de foreslåede faktorer. Overordnet findes der to hovedteorier; stress-buffer teorien samt teorien om direkte effekt (1, 3). Ifølge stress-buffer teorien skyldes de sociale relationers effekt på helbredet alene deres evne til at afbøde virkningen af stressorer og stress. Sociale relationer kan dels fungere som støtte, hvis man bliver trængt eller presset, og dels indvirke imellem stressreaktionen og kroppens øvrige og længerevarende fysiologiske reaktioner, således at stressreaktionen ikke på længere sigt påvirker helbredet i negativ retning. Endvidere kan man gennem sociale relationer få praktisk hjælp og støtte, hvis man fx bliver syg, herunder også hjælp til at komme til lægen og lignende. Ifølge teorien om sociale relationers direkte effekt sker indvirkningen hovedsageligt gennem tre forskellige påvirkninger. Sociale relationer påvirker helbredet dels gennem en bedring af sundhedsadfærden, dels gennem en styrkelse af selvværd og personlige ressourcer og endelig ved et øget velbefindende. Man kan gennem gode sociale relationer lære at håndtere svære situationer og få kontrol over tilværelsen. Samtidig kan sociale relationer være et forum for udveksling af viden og kundskaber. Er man eksempelvis sammen med personer, der har hensigtsmæssige sundhedsvaner, kan det betyde, at man ændrer sin sundhedsadfærd i positiv retning og derved får sunde vaner og lærer at handle hensigtsmæssigt i tilfælde af sygdom. Mens de to sidstnævnte antagelser har fundet udbredt støtte i litteraturen, er billedet mindre simpelt ved den første antagelse om en bedring af sundhedsadfærden. Dels kan sociale relationer ligeså vel fremme negativ som positiv sundhedsadfærd, og dels har adfærden blandt netværkspersoner vist sig i høj grad at være afgørende for udviklingen af sundhedsadfærd (1). I de seneste år er der - udover de ovenfor beskrevne teorier - blevet inddraget andre perspektiver som livsforløbsperspektivet og levekårshypotesen (1, 2, 3). Ved livsforløbsperspektivet betragtes helbredet i voksenlivet som en akkumulation eller kombination af påvirkninger tidligt og senere i livet. Hypotesen er, at manglende sociale relationer kan virke som en kronisk stressende tilstand samt have en effekt på immunsystemet og på dannelsen af arteriosklerose (1). Levekårshypotesen betragter både godt helbred og gode sociale relationer som et resultat af samfundsmæssige processer. De sociale relationer er stærkere i samfundets højere sociale lag, og gode sociale relationer kan sammen med gode levekår understøtte hinanden i sundhedsfremmende processer (2). Udover de ovenfor nævnte positive effekter ved stærke sociale relationer foreligger der imidlertid en lang række forskningsresultater, som viser, at sociale relationer ligeså vel kan have en negativ effekt på helbredet. Sociale relationer kan være negative i den forstand, at mennesker ikke alene har mulighed for at støtte hinanden, men også har mulighed for at give hinanden bekymringer, udnytte og på anden måde skade hinanden. Et eksempel kan være situationer, hvor de sociale relationer bliver til belastninger, fx i forbindelse med sygdom hos en ægtefælle eller nære slægtninge. Mobning er et andet eksempel på, hvordan sociale relationer kan have en negativ effekt på helbredet. Igennem de senere år har flere undersøgelser sat fokus på disse aspekter af sociale relationer (2). De sociale relationer kan beskrives ved henholdsvis en strukturel og en funktionel dimension (1). Det strukturelle aspekt dækker primært over kvantiteten af de formelle og uformelle relationer, dvs. hvor mange og hvilke sociale relationer en person har. Det funktionelle aspekt udgør den form for støtte, en person modtager fra sit netværk, dvs. den kvalitative del af de sociale relationer. I SUSY-undersøgelserne belyses det strukturelle aspekt ud fra to spørgsmål; hvor ofte man træffer familie, og hvor ofte man træffer venner og bekendte. Det funktionelle aspekt belyses ud fra spørgsmålene: hvor ofte man føler sig uønsket alene, og om man i tilfælde af sygdom kan forvente at få hjælp fra andre til praktiske problemer.

3 Sociale relationer Kapitel 7 Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og selvvurderet helbred. Det fremgår af figur 7.1, at blandt personer, der helt sikkert regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, er der en større andel, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred end blandt personer, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Den samme tendens i selvvurderet helbred gør sig gældende i forhold til, hvorvidt man er uønsket alene (figur 7.2). Blandt personer, der aldrig eller sjældent er uønsket alene, er der en større andel, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, end blandt personer, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. I de følgende opslagstabeller fokuseres der på forekomsten af svage sociale relationer. Det drejer sig om andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, sjældent eller aldrig træffer venner eller bekendte, ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom og ofte er uønsket alene. Figur 7.1 Andel der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt i forhold til, hvorvidt man regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Aldersjusteret procent. Figur 7.2 Andel der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt i forhold til, hvorvidt man er uønsket alene. Aldersjusteret procent ,8 75,7 6,8 Ja, helt sikkert Ja, måske Nej ,2 71,1 81,1 82,8 Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Aldrig 1. Lund R, Due P. Sociale relationer og helbred. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, red. Medicinsk sociologi - samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard, 22: 4, Due P, Holstein B. Sociale relationer og sundhed. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 23: 18, Lund R. Social relations and health. With special reference to changes in social relations and changes in health. København: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavs Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 26.

4 Kapitel 7 Sociale relationer Andel der sjældent eller aldrig træffer familie Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,1 12, ,7 11, ,8 1, ,6 1, Mænd år 12,6 1,5 + ( 1,16-1,95 ) år 1,7 1,24 + ( 1,3-1,49 ) år 12,9 1,54 + ( 1,29-1,84 ) år 1,4 1,21 (,96-1,52 ) år 17,1 2,14 + ( 1,48-3,8 ) 245 Alle mænd 11, Kvinder år 8,6,98 (,73-1,31 ) år 8,6,98 (,81-1,19 ) år 8,8 1, år 1,6 1,23 (,98-1,55 ) år 16, 1,98 + ( 1,48-2,65 ) 419 Alle kvinder 9, Kombineret <1 år 1,6 1,8 1,2 (,84-1,22 ) skole- og 1 år 13,3 13,9 1,5 + ( 1,19-1,9 ) 82 erhvervs år 1,8 1,8 1,8 (,93-1,27 ) 3.39 uddannelse år 9,3 9,7 1, år 11, 11,5 1,21 + ( 1,4-1,4 ) Skoleelev 13,7 256 Anden skoleuddannelse 21,6 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 8, 7,7 1,6 (,73-1,52 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 1,1 9,2 1,41 (,99-2,1 ) 426 Topleder 9,5 9,4 1,24 (,88-1,73 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 11,9 12,2 1,78 + ( 1,43-2,23 ) Lønmodtager mellemniveau 9,6 9,8 1,41 + ( 1,15-1,74 ) Lønmodtager grundniveau 7,2 7,2 1, Anden lønmodtager 1,3 1,3 1,43 + ( 1,7-1,93 ) 643 Arbejdsløs 11,1 11,8 1,67 + ( 1,21-2,29 ) 59 Uddannelsessøgende 13, Førtidspensionist 17,1 589 Efterlønsmodtager 7,3 521 Alderspensionist 12, Andre 14,2 36 Samlivsstatus Gift 8,1 7,9 1, 8.26 Samlevende 1,7 12,9 1,62 + ( 1,38-1,91 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 16,4 15,3 2,19 + ( 1,8-2,65 ) 93 Enlig (enkestand) 1,9 8, 1,2 (,79-1,31 ) 1.11 Enlig (ugift) 16, 21,5 2,97 + ( 2,53-3,49 ) Region Region Hovedstaden 12,4 12,5 1,27 + ( 1,15-1,4 ) Region Sjælland 9,9 9,7,97 (,87-1,8 ) Region Syddanmark 1,4 1,5 1,3 (,93-1,14 ) 3.89 Region Midtjylland 1,1 1,1 1, (,9-1,12 ) Region Nordjylland 8,2 7,9,79 - (,7 -,88 ) Andel der sjældent eller aldrig træffer familie i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

5 Sociale relationer Kapitel 7 Træffer sjældent eller aldrig familie Køn og alder: Hver tiende voksne dansker angiver, at de sjældent eller aldrig træffer familie. Der er en større andel blandt mænd (11,9 ) end blandt kvinder (9,4 ), der sjældent eller aldrig træffer familie. Der ses en stor andel blandt mænd og kvinder i alderen 8 år eller derover. Udvikling: I perioden 1987 til 25 er der et fald på 2, procentpoint (justeret procent) i andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie. Faldet ses hovedsagelig hos den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Uddannelse: Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, er størst blandt personer med 1 års uddannelse samt 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive ses en høj forekomst af personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, i gruppen af lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau samt andre lønmodtagere. Endvidere ses en høj forekomst i gruppen af arbejdsløse. Samlivsstatus: Der er en høj forekomst af personer der sjældent eller aldrig træffer familie i grupperne af samlevende og enlige (separerede, skilte samt ugifte). SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der sjældent eller aldrig træffer deres familie, større i Region Hovedstaden og mindre i Region Nordjylland. Der er sket et fald i andelen af personer, der sjældent eller aldrig træffer deres familie, i Region Hovedstaden, i Region Sjælland og i Region Nordjylland. I de øvrige to regioner er der overordnet ikke sket ændringer i perioden 1987 til 25. Andel der sjældent eller aldrig træffer familie Procent Mænd Kvinder

6 Kapitel 7 Sociale relationer Andel der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,7 1, , 8, ,4 7, ,8 6, Mænd år,8,9 - (,4 -,21 ) år 3,8,47 - (,36 -,6 ) år 8,2 1,6 (,87-1,3 ) år 1,5 1,39 + ( 1,9-1,76 ) år 22,7 3,49 + ( 2,49-4,89 ) 245 Alle mænd 6, Kvinder år,9,11 - (,5 -,24 ) år 2,9,35 - (,27 -,46 ) år 7,8 1, år 11,5 1,54 + ( 1,23-1,94 ) år 2,4 3,3 + ( 2,3-4, ) 419 Alle kvinder 6, Kombineret <1 år 12, 9,8 1,55 + ( 1,26-1,91 ) skole- og 1 år 7,1 9,7 1,74 + ( 1,28-2,38 ) 82 erhvervs år 8,5 7,1 1,38 + ( 1,14-1,67 ) 3.39 uddannelse år 4,9 5, 1, år 4,4 4,7,85 (,68-1,5 ) Skoleelev 2, 256 Anden skoleuddannelse 1,5 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 5, 5,1,81 (,52-1,27 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 5,1 4,2,73 (,45-1,2 ) 426 Topleder 4,2 4,7,66 (,41-1,6 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 4,3 4,4,72 - (,52 -,98 ) Lønmodtager mellemniveau 4,4 3,7,71 - (,54 -,93 ) Lønmodtager grundniveau 5,6 5,3 1, Anden lønmodtager 6, 5,6 1,8 (,75-1,57 ) 643 Arbejdsløs 5,8 6,1 1,12 (,74-1,7 ) 59 Uddannelsessøgende 1, Førtidspensionist 13, 589 Efterlønsmodtager 7, 521 Alderspensionist 13, Andre 8,3 36 Samlivsstatus Gift 7,4 6,5 1, 8.26 Samlevende 4,8 6,8 1,2 (,82-1,28 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 9,3 8,5 1,19 (,93-1,51 ) 93 Enlig (enkestand) 12,4 7,3,77 - (,6 -,99 ) 1.11 Enlig (ugift) 3,4 6,7,96 (,75-1,24 ) Region Region Hovedstaden 6,9 6,7 1,8 (,94-1,23 ) Region Sjælland 9,3 8,4 1,39 + ( 1,23-1,57 ) Region Syddanmark 6,5 6,3,98 (,86-1,12 ) 3.89 Region Midtjylland 6,1 5,9,96 (,84-1,1 ) Region Nordjylland 4,9 4,6,71 - (,61 -,83 ) Andel der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

7 Sociale relationer Kapitel 7 Træffer sjældent eller aldrig venner og bekendte Køn og alder: I alt oplyser 6,8 af den voksne danske befolkning, at de sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. For både mænd og kvinder gælder, at andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, stiger med stigende alder. Uddannelse: Andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, er større blandt personer med 12 eller færre års uddannelse end blandt personer med års uddannelse. Udvikling: Der er sket et fald på 4,2 procentpoint (justeret procent) i andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, i perioden 1987 til 25. Med undtagelse af den yngste aldersgruppe er der sket et fald i alle køns- og aldersgrupper men på en lidt forskellig måde. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive ses den laveste forekomst af personer, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau. Endvidere ses en stor andel i gruppen af førtidspensionister. Samlivsstatus: Der er ingen sammenhæng mellem samlivsstatus og andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der sjældent eller aldrig træffer deres venner og bekendte, større i Region Sjælland og mindre i Region Nordjylland. I perioden 1987 til 25 er der sket et jævnt fald i Region Hovedstaden, i Region Sjælland og i Region Nordjylland. I Region Midtjylland og i Region Syddanmark er billedet mere usystematisk. Andel der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte Procent Mænd Kvinder

8 Kapitel 7 Sociale relationer Andel der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,6 7, ,6 5, ,8 5, Mænd år,9,14 - (,6 -,32 ) år 2,9,5 - (,37 -,66 ) år 6,8 1,2 (,96-1,5 ) år 1,2 1,85 + ( 1,44-2,38 ) år 14,1 2,69 + ( 1,8-4,1 ) 245 Alle mænd 5, Kvinder år,4,7 - (,2 -,21 ) år 3,,51 - (,38 -,67 ) år 5,8 1, år 13, 2,44 + ( 1,93-3,8 ) år 15,5 3, + ( 2,2-4,9 ) 419 Alle kvinder 6, 7.49 Kombineret <1 år 1,3 7,4 1,4 + ( 1,13-1,75 ) skole- og 1 år 6,9 9,2 1,9 + ( 1,38-2,61 ) 82 erhvervs år 7, 6,1 1,24 + ( 1,1-1,53 ) 3.39 uddannelse år 4,3 4,9 1, år 3,8 4,3,82 (,65-1,3 ) Skoleelev, 256 Anden skoleuddannelse 13,4 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 3,9 3,3,71 (,42-1,21 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 6, 4,4 1,3 (,63-1,69 ) 426 Topleder 3,5 3,3,73 (,44-1,23 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 3,2 3,4,75 (,53-1,8 ) Lønmodtager mellemniveau 2,8 2,5,65 - (,47 -,9 ) Lønmodtager grundniveau 4,2 3,8 1, Anden lønmodtager 5,1 4,9 1,28 (,86-1,92 ) 643 Arbejdsløs 3,9 3,7 1,5 (,64-1,72 ) 59 Uddannelsessøgende, Førtidspensionist 14,3 589 Efterlønsmodtager 5,9 521 Alderspensionist 12, Andre 9,3 36 Samlivsstatus Gift 5,5 4,8 1, 8.26 Samlevende 4,7 7,2 1,46 + ( 1,16-1,83 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 9,3 9,3 1,63 + ( 1,28-2,9 ) 93 Enlig (enkestand) 12,4 1,5 1,16 (,9-1,5 ) 1.11 Enlig (ugift) 4, 8,9 1,75 + ( 1,38-2,23 ) Region Region Hovedstaden 4,8 4,7,81 - (,7 -,94 ) Region Sjælland 6,7 6,1 1,7 (,93-1,23 ) Region Syddanmark 6,5 6,2 1,1 (,97-1,26 ) 3.89 Region Midtjylland 5,7 5,5,99 (,86-1,14 ) Region Nordjylland 6,3 5,9 1,5 (,92-1,21 ) Andel der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

9 Sociale relationer Kapitel 7 Regner ikke med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Køn og alder: I alt angiver 5,8 af den danske voksne befolkning, at de ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Der er en klar sammenhæng mellem alder og andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Andelen stiger med stigende alder. Udvikling: Andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, er faldet i perioden 1994 til 25. Der er især sket et fald blandt mænd og kvinder i de to ældste aldersgrupper. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Jo længere uddannelse, des mindre er andelen. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive ses en lav forekomst af personer, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom i gruppen af lønmodtagere på mellemniveau. Endvidere ses en stor andel i gruppen af førtidspensionister. Samlivsstatus: Der ses en lav forekomst af personer, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, i gruppen af gifte. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er der en mindre andel i Region Hovedstaden, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Med undtagelse af Region Sjælland er der sket et fald i andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, i alle regioner i perioden 1994 til 25. Andel der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Procent Mænd Kvinder

10 Kapitel 7 Sociale relationer Andel der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År , 4, ,4 3, ,3 3, ,2 3, Mænd år 3,7 1,15 (,74-1,8 ) år 2,3,71 - (,51-1, ) år 2,2,67 - (,48 -,94 ) år 3,2,99 (,67-1,47 ) år 5,4 1,7 (,93-3,12 ) 245 Alle mænd 2, Kvinder år 3,,93 (,58-1,5 ) år 2,7,83 (,6-1,14 ) år 3,2 1, år 5,5 1,73 + ( 1,24-2,41 ) år 9,2 3,5 + ( 2,6-4,52 ) 419 Alle kvinder 3, Kombineret <1 år 6,3 5,9 2,9 + ( 1,57-2,79 ) skole- og 1 år 4,3 4,3 1,64 + ( 1,1-2,44 ) 82 erhvervs år 3,1 3, 1,21 (,91-1,6 ) 3.39 uddannelse år 2,5 2,7 1, år 1,8 1,9,7 - (,51 -,96 ) Skoleelev 2,5 256 Anden skoleuddannelse 8,7 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 1,4,8,69 (,29-1,62 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 2,6 2,5 1,16 (,56-2,41 ) 426 Topleder,9 1,1,45 (,17-1,23 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 1,,9,48 - (,26 -,91 ) Lønmodtager mellemniveau 1,2 1,4,63 (,39-1,2 ) Lønmodtager grundniveau 2, 2,1 1, Anden lønmodtager 3,9 3,6 1,94 + ( 1,19-3,17 ) 643 Arbejdsløs 5,7 5,7 2,96 + ( 1,85-4,72 ) 59 Uddannelsessøgende 3, Førtidspensionist 1,7 589 Efterlønsmodtager 2,9 521 Alderspensionist 5, Andre 5,4 36 Samlivsstatus Gift 1,6 1,4 1, 8.26 Samlevende 2,3 2,3 1,67 + ( 1,19-2,35 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 7, 7,1 4,5 + ( 3,3-6,15 ) 93 Enlig (enkestand) 1,6 1,8 5,93 + ( 4,25-8,26 ) 1.11 Enlig (ugift) 4,8 5,9 4,1 + ( 2,97-5,4 ) Region Region Hovedstaden 3,1 3,1,93 (,77-1,12 ) Region Sjælland 3,3 3,3,99 (,82-1,19 ) Region Syddanmark 3,2 3,1,96 (,8-1,15 ) 3.89 Region Midtjylland 2,9 2,9,89 (,74-1,8 ) Region Nordjylland 4,2 4,1 1,27 + ( 1,7-1,51 ) Andel der ofte er uønsket alene i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

11 Sociale relationer Kapitel 7 Ofte uønsket alene Køn og alder: I alt angiver 3,2 af den voksne befolkning, at de ofte er uønsket alene. Der er en lidt større andel blandt kvinder (3,7 ) end blandt mænd (2,7 ), der angiver, at de ofte er uønsket alene. Andelen er stor blandt kvinder i alderen år samt 8 år eller derover og lille blandt mænd i alderen år samt år. Udvikling: I perioden 1987 til 25 er der overordnet sket et fald i andelen, der ofte er uønsket alene. Der er sket en stigning blandt mænd i aldersgruppen år og et fald blandt mænd og kvinder i aldersgrupperne år samt 65 år eller derover. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem antal års uddannelse og andelen, der ofte er uønsket alene. Jo kortere uddannelse, des større er andelen. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive ses en lav forekomst af personer, der ofte er uønsket alene, i gruppen af lønmodtagere på højeste niveau og en høj forekomst i gruppen af andre lønmodtagere. Der ses ligeledes en høj forekomst i gruppen af arbejdsløse. Også blandt førtidspensionister ses en stor andel. Samlivsstatus: Andelen, der er uønsket alene, er mindst i gruppen af gifte. SUSY-25 Regioner: Andelen, der ofte er uønsket alene, er større i Region Nordjylland end i Danmark som helhed. Der er sket et fald i andelen, der ofte er uønsket alene, i Region Hovedstaden, i Region Syddanmark og i Region Midtjylland i perioden 1987 til 25. I Region Sjælland er der overordnet ikke sket de store ændringer. I Region Nordjylland falder andelen frem til år 2, hvorefter den stiger igen til år 25. Andel der ofte er uønsket alene Procent Mænd Kvinder

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Louise Eriksen 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.2 Psykisk funktion og velbefindende 2.3 Funktionsniveau blandt 6-årige eller derover 2.4 Tandstatus Kapitel

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Udgivet august 2007 af: Region Nordjylland Niels

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

5.5 Fysisk aktivitet

5.5 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,

Læs mere

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer

Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer Knud Juel Comwell Middelfart 21. september 2010 Emner Lidt historie Standardspørgeskema og national database Muligheder og udfordringer Sundheds-og sygelighedsundersøgelser

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere