PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
|
|
- Simon Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført den: Afsnitsledelserne CO 1/2/3 November 2003 Kvalitetsmål: En patient skal præanæstesiologisk vurderes med reference til speciallæge. Anæstesiforløbet aftales med patienten og der informeres om evt risici og anæstesiform aftales med patienten, som dokumenteres i journalen. Fremgangsmåde Hjertesyge patienter og behandling: Kardial risiko vurdering ved kirurgiske indgreb Nedennævnte vejledende retningslinier for kardiel risiko ved almene kirurgiske indgreb er fællesbestemmelser for Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Anæstesiologisk Selskab. Akut myokardieinfarkt Risikoen for kardiale komplikationer er relateret til sværhedsgraden af en eventuel hjerte-insufficiens og ikke tiden fra nylig AMI. Det er derfor vigtigt, at patienten behandles optimalt mhp., at ophæve hjerteinsufficiensen inden operation. Normal venstre ventrikelfunktion og god arbejdskapacitet uden restiskæmi er et godt prognostisk tegn. Hos operationskandidater med nylig infarkt (<3 mdr.) vurderes venstre ventrikels funktion og evt. graden af hjerteinsufficiens ved den kliniske undersøgelse, røntgen af thorax og ekg. Kardiologisk tilsyn vurderer herefter behovet for evt. supplerende ekkokardiografi og arbejds-test. Angina pectoris Ved mistanke om iskæmisk sygdom herunder angina pectoris vurderes patientens arbejds-kapacitet ud fra det daglige funktionsniveau eller ved en arbejdstest. Ved tegn på svær myokardiel iskæmi evt. med ustabilt præg (smerter i hvile og ekgforandringer) sikres ved et kardiologisk tilsyn, at patientens antianginøse behandling er optimal. Den antianginøse medicinske behandling fortsættes per- og postoperativt. Arytmi Patienter med ubehandlet supraventrikulær takyarytmi bør behandles efter sædvanlige principper inden anæstesi: - atrieflimren med ventrikelaktion over 100/min. - atrieflagren med ventrikelaktion over 120/min. - supraventrikulær takykardi med ventrikelaktion over 160/min. - sinustakykardi, hvor patienten pga. fx. iskæmisk hjertesygdom dårligt tåler takykardien, kan evt. behandles med betablokker. Ellers retter behandlingen sig mod den udløsende faktor (hjerteinsufficiens, feber, smerter eller grundsygdommen). Patienter med ventrikulære arytmier vurderes af kardiolog inden anæstesi. Patienter i antiarytmisk behandling fortsætter medicinering per- og postoperativt.
2 Pacemakerbehandling Anvendelse af transkutan pacing (Zoll-pacemaker): - grenblok kombineret med første grads AV-blok. Er der anamnestisk Adams- Stokes anfald implanteres permanent pacemaker. - anden grads AV-blok Mobits type II (konstant PQ-afstand med pludseligt udfald af QRS-kompleks). Er der anamnestisk symptomgivende bradykardi eller Adams-Stokes anfald implanteres permanent pacemaker. - monofasikulært tredie grads AV-blok (ingen P-takker og smalt QRSkompleks). Ved anamnestisk symptomgivende bradykardi eller Adams-Stokes anfald behandles med permanent pacemaker. 1. Generelle anbefalinger (pacemaker +/- ICD-enhed): Præoperativt tages EKG. En optælling af pacede komplekser siger reelt ikke noget om, hvordan pacemakeren fungerer, eller hvor paceafhængig patienten er. Det afgørende er, om patienten har symptomer (synkoper, nærsynkoper, svimmelhed). Spørgsmål vedr. pacemakerfunktion rettes i dagtid til pacemakerambulatoriet, lokal 3088, i vagtperioden til kardiologisk bagvagt. Det anbefales at patienterne får anlagt a-kanyle ved større operationer, og på vid indikation hos kardielt svækkede personer. Pacemakerens eventuelle respons på EMI (elektro-magnetisk interferrens) - aktuelt elektrokoagulation kan herved detekteres. Alle el-kirurgi-apparater på Centraloperationsafdelingen (Erbotom ICC 300) er indrettet til at kunne foretage såvel uni (autocoag. + autocut) som bipolar el-kirurgi. Der anvendes sædvanligvis unipolar el-kirurgi, men har patienten pacemaker, bør man om muligt anvende bipolar elektrokoagulation. Har patienten pacemaker, er det derfor vigtigt at sikre sig, at alle i behandlingsteamet er opmærksomme på dette, således at operatøren udfra denne oplysning kan afgøre, om der skal anvendes unipolar eller bipolar elektrokoagulation. Hos elektive patienter med pacemaker påføres dette operationstavlen af anæstesikoordinatoren efter det præoperative møde. For akutte patienter med pacemaker påfører anæstesilægen dette på formeldetavlen efter det præoperative tilsyn. Når patienten senere overføres til klar tavlen skal dette også anføres dér. Den på stuen assisterende operationssygeplejerske kontakter herefter kirurgen og forespørger, om der skal anvendes bipolar (som oftest) eller unipolar elektrokoagulation. (Se i øvrigt Centraloperationsafdelingens Vejledning i brug af El-kirurgi-apparat Erbotom ICC 300 ). Anvendes ekstern pacing skal der altid anvendes bipolar elektrokoagulation (oplysning fra producenten af ARTEMA, firma Simonsen & Weel). Operatøren anbefales at anvende elektrokoagulation i korte sekvenser. Hvis elektrokoagulationen påvirker pacemakeren således at pt får uønsket kardiel arytmi (kan kun ses på arterie-kurven), anses det for sikkert at
3 brænde maximum 1 sekund, for herefter at holde pause i minimum 10 sekunder, hvorefter proceduren kan gentages. Hvis der peroperativt opstår mistanke om pacemakerdysfunktion, pålægges magnet som bringer pacemakeren i fixed rate. Kardiologisk bagvagt tilkaldes. Pacemakere skal kun gennemmåles postoperativt ved mistanke om malfunktion. Pacemakere med ICD-enhed skal ikke kontrolmåles rutinemæssigt efter endt pålæggelse af magnet, men skal altid kontrolmåles efter DCkonvertering. 2. Patienter med pacemaker uden ICD-enhed: Det er kun nødvendigt at foretage omprogrammering af pacemakeren, såfremt der foretages operation i umiddelbar nærhed af denne (dvs almindeligvis kun ved operation på thorax). Se i øvrigt punkt Patienter med ICD-enhed +/- pacemaker: (ICD=Implanterbar cardioverter og defibrillator) I forbindelse med operationen placeres en magnet (fikseret med fx plaster) over ICD-enheden (pulsgeneratoren), hvorved antitakykardifunktionen og shockterapien inaktiveres, mens en evt. pacemaker fortsat er aktiv (fortsætter i VVI-modus). Patienten skal selvfølgelig være kontinuerlig ekg-monitoreret mens magneten er placeret over ICD-enheden. Det tilrådes at patienten har påmonteret 2 defibrillerings-patchs, den ene på lateralsiden af venstre, nedre thoraxhalvdel, og den anden på lateralsiden af højre nedre thoraxhalvdel. Såfremt der opstår VT/VF behandles denne med extern DCkonvertering. Evt. kan magneten fjernes efter indledningen (muskelstøj) og derefter fungerer i henhold til indikationen. Hvis magneten bibeholdes fjernes den når operationen er overstået og ICD-enheden er igen indstillet som før magnetpålægning. Magneterne findes: i medicinskabet på RIT, CO3 og CO1. Den rektangulære magnet bruges til pacemakere uden ICD-enhed. Den ringformede magnet bruges til pacemakere med ICD-enhed. Sammen med magneterne findes skitser, som illustrerer, hvordan magneterne skal anbringes. 4. DC-konvertering af patienter med implanteret pacemaker/icd-enhed (f.eks. ved atrieflimren: Det er vigtigt at den elektriske akse i videst muligt omfang placeres vinkelret på pacesystemets elektriske akse, og samtidig undgå, at strømmen går igennem pulsgeneratoren. Dette kan gøres ved, at de to defibrillerings-patchs placeres henholdsvis over sternum og på ryggen over columnae (dvs. anterior/posterior placering) og at stødet afgives med patienten lejret i venstre sideleje. Alternativt kan de 2 stødelektroder placeres på henholdsvis lateralsiden af såvel højre som venstre nedre thoraxhalvdel. - Der skal være umiddelbar adgang til zoll-pacemaker.
4 Hypertension Patienter med ubehandlet diastolisk BT mindre end 110 mmhg uden organskader kræver intet præoperativt medicinsk tilsyn. Patienter med sværere grader af systolisk hypertensio arterialis vurderes af kardiolog mhp. præoperativ behandlingsindikation. ACE-hæmmer Behandlingen fortsætter på operationsdagen. Kan hæmme de kompensatoriske mekanismer ved volumendepletering. Hjerteklapsygdomme Patienter med mislyde tydende på aortastenose (kan ikke stetoskopisk høre forskel på aortastenose og -sklerose) vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn med henblik på evt. Doppler-ekkokardiogradi. Patienter med mislyde tydende på aortainsufficiens vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn ved kardiomegali og/eller klinisk hjerteinsufficiens mhp. på Doppler-ekkokardiografi og medicinsk behandling. Patienter med mitralstenose er særlig følsomme for takykardi, hvorfor præoperativ digitalisering kan være indiceret. Patienter med mitralinsufficiens vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn ved kardiomegali og/eller klinisk hjerteinsufficiens mhp. Doppler-ekkokardiografi og medicinsk behandling. Patienter med kunstige hjerteklapper skal sættes i endokarditisprofylakse, såfremt indgrebet indebærer risiko for bakteriæmi (se senere). Kardiomyopati Såvel dilateret som hypertrofisk kardiomyopati kræver kardiologisk vurdering. Kongenit hjertesygdom *Patienter med acyanotisk eller ikke operativt korrigeret kongenitte hjertesygdomme af lettere grad uden arytmier eller uden samtidig infektiøse eller andre komplekse lidelser kræver ingen kardiologisk præoperativ vurdering. *Patienter med svær form af isoleret eller komplekse medfødte hjertesygdomme, tidligere palliativ eller korrigerende operationer, arytmi, cyanose eller samtidig infektiøs lidelse bør vurderes ved kardiologisk tilsyn. *Patienter med primær pulmonal hypertension udgør en særdeles stor anæstesiologisk risiko, hvorfor patienten bør kardiologisk vurderes.
5 Endocarditis profylakse Anbefales hos alle patienter med: *Såvel ikke opererede som opererede medfødte hjertesygdomme med undtagelse af valvulær pulmonal stenose, atrieseptumdefekt af secundumtypen, opereret ventrikelseptumdefekt og opereret ductus arteriosus persistens. *Erhvervede klapsygdomme samt hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati. *Indsat hjerteklapproteser og/eller karprotese i de store arterier. *Tidligere endocarditis. Såfremt der skal foretages indgreb, hvor der er risiko for bakteriæmi, herunder blodig tandbehandling samt operationer og diagnostiske indgreb i luftveje, urogenitalsystemet og mavetarmkanalen. Desuden ved bronkoskopi med stift bronkoskop og ved cystoskopi, men kun ved gastrointestinale skopier, såfremt der tages biopsier. Oralt Hvis Penicillin tåles, gives som éngangsdosis 1 time før indgrebet: >10 år: Amoxcillin 3 g <10 år: Amoxcillin 1,5 g eller 50 mg/kg Ved Penicillinoverfølsomhed gives som fuld dosis 1 time før indgrebet samt ½ dosis 6 timer efter indgrebet: >10 år: Erythromycin 1,5 g <10 år: Erythromycin 1 g eller 30 mg/kg Parenteralt (større indgreb i generel anæstesi): Hvis Penicillin tåles gives 30 minutter før indgrebet som engangsdosis. >10 år: Ampicillin 2 g intravenøst + et aminoglykosid <10 år: Ampicillin 50 mg/kg + aminoglykosid 3 mg/kg Ved indgreb over 3 timers varighed må indgift af antibiotika gentages, aminoglykosid gives dog i reduceret dosering 1,5 mg/kg ved normal nyrefunktion og ingen yderligere indgift ved nedsat nyrefunktion. Ved penicillinoverfølsomhed: Vancomycin 1 g (voksne) eller 15 mg/kg (børn) intravenøst. Infunderes langsomt i løbet af 60 min. før indgrebet. JCIA-standarder Dansk lov REFERENCE- EVIDENS Bilag: BE.6 Systematisk gennemgang af litteratur og databaser: Evidens grad 3. Oversigtsartikel og lærebog anbefales: Thomassen A, Kjøller E, Sigurd B, Gøthgen I, Johannesen G, Pedersen T. Kardial risiko ved operation. Ugeskr Læg 1994;156: Anæstesi. ed by Jørgen Viby Mogensen og Thomas Vester-Andersen. FADL 2001: kapital 3 og 4;
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereVejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom
Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereArbejdselektrokardiografi
Instruks Side 1 af 7 Formål At påvise nedsat blodtilførsel til myokardiet under belastning og/eller vurdere arbejdskapacitet eller anstrengelsesudløst dyspnoe. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker,
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereKlapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal
Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Prostivas, infusionsvæske, opløsning, koncentrat
Produktinformation for Prostivas (Alprostadil) Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 04 17 31 Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Pakningsstørrelse 5 x 1 ml Dagsaktuel
Læs mereDelmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi
Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereHjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling
Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereDatasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)
Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Læs mereMålepunkter vedr. thoraxkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. thoraxkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Sympatectomi 1.1 Det blev undersøgt ved journalgennemgang og interview af personalet, om sympatectomi blev
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereUNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE
UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den gamle Historie Gurli
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereRegionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b
Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereLIFEPAK 15 kvikguide
LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG
Læs mereØre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereREKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)
REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs merePatientinformation. om blindtarmsbetændelse
Patientinformation om blindtarmsbetændelse Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Blindtarmen (appendix) er beliggende som et ormeformet vedhæng på den højre ende af tyktarmen. Akut blindtarmsbetændelse
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs merePakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs merePatientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mere