Renæssancen og reformationen

Transkript

1 Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver Martin Luther Historiens Verden Fjernundervisning 1

2 Vejledning 1. Læs først lektionsteksten, som introduktion til Martin Luther af Jan Brix 2. Herefter anbefales det, at du læser følgende tekst fra Historiens Verden: a. Den unge Martin Luther af Jan Brix 3. For at få en oversigt over periodens tendenser og kronologi kan du fortsætte med at læse: a. En ny Verden ( ) af Jan Brix og Hans Bæk Hansen 4. På Kursusportalen kan du i denne omgang supplere med foredraget: a. Den unge Martin Luther v/ Jan Brix 5. For at få et dybere indblik i Martin Luther findes der en lang række bøger om Luther på dansk. Blandt andet Leif Granes Evangeliet for folket: drøm og virkelighed i Martin Luthers liv (København, 1983) og Niels Thomsens I Luthers spor (Århus, 2007). På engelsk kan jeg anbefale James Kittelson Luther the Reformer (Minneapolis: Augsburg Press, 1986) samt Heiko Oberman Luther: Man between God and the Devil (New Haven: Yale University Press, 1980). Jeg kan bestemt også anbefale Eric Tills film Luther (2003), der har en række prominente skuespillere på listen. Men man skal ikke se den for at få de historiske fakta. Selve filmen handler om Martin Luther, men den dækker kun perioden fra 1505, da han går i kloster og frem til Du skal derfor, når du ser den, betragte det som en fortælling og ikke som en film baseret på historiske fakta, for der er bestemt meget, som den ikke fortæller. Den fortæller om en mand, der kommer ud for en række afgørende valg i sit liv og møder kolossal modstand. Men den er bestemt værd at bruge et par timer på. Historiens Verden Fjernundervisning 2

3 2. Introduktion I denne lektion skal vi beskæftige os med Martin Luther, der er en af renæssancens mest betydningsfulde personligheder. Det var hans tanker og kritik af den romersk-katolske kirke og paven, der førte til den protestantiske reformation og splittelsen af den vesteuropæiske kirke. Martin Luther var en af disse mange nytænkere og fornyere, der i kraft af sin personlighed og lidenskab samt styrke i troen formåede at ryste den romersk-katolske kirke i sin grundvold. Martin Luther blev leder af en af de mest indflydelsesrige og nyskabende bevægelser i historien, nemlig den protestantiske reformation, som var resultatet af denne mands tanker. Det som ikke lykkedes for John Wyclif i England eller for Jan Hus i Tjekkiet (Bøhmen), lykkedes for Martin Luther. Martin Luther var naturligvis ikke den eneste reformator, da han levede samtidig med en række andre reformatorer såsom Ulrich Zwingli og Jean Calvin, der kom til at spille lignende roller, men han var foregangsmanden. I denne lektion vil vi kigge nærmere på Martin Luthers baggrund, familie, ideer og personlighed. Vi skal analysere en mand, som tvivlede på sin egen personlige tro, hvilket fik ham til at forandrer troen hos millioner af kristne europæere. 3. Martin luthers opvækst Martin Luther blev født i året 1483 i Eisleben i Thüringen. Han var søn af flittige forældre og faderen arbejdede som minearbejder, men havde en baggrund som bonde. Det var et fromt og sparsommeligt hjem, som Martin Luther voksede op i. Hans Luther (egentlig Luder) var af den opfattelse at Gud var en retfærdig og streng Gud, hvilket uden tvivl påvirkede den unge Martin Luther. Fordi Martin Luthers familie havde en bedre økonomi end de fleste andre landsbyboere, og fordi hans far havde personlige ambitioner på Martins vegne, blev han et sjældent tilfælde blandt bønder, fordi han endte på universitetet. Forældrene sendte ham først i latinskole i Mansfeld, hvorefter han kom til Magdeburg og til sidst til Eisenach. Efter at have studeret de traditionelle skolatiske discipliner (teologi, medicin og jura) insisterede hans far på, at Martin Luther skulle begynde sine jurastudier. Martin Luther var en intelligent ung mand, og han klarede sig godt, men nød angiveligt ikke at studere jura. I 1505 erhvervede han den akademiske grad magister artium, men dette år skete der noget, som ændrede Martin Luthers liv radikalt. En dag blev han fanget i et alvorligt stormvejr og han frygtede, at blive slået ihjel af et lyn. Dette var noget af det værste man kunne komme ud for i middelalderen den pludselige død. I så fald havde man ikke mulighed for at bekende sine synder og man ville ende i helvede. Martin Luther bad til Sankt Anne og lovede at blive munk, hvis hun reddede ham. Stormen tog af og han fortsatte hjem til sine forældre, som han fortalte om sin oplevelse. Hans Luther havde arbejdet hårdt for at sønnen skulle få en god uddannelse og blive velhavende, hvorfor han bestemt ikke var positivt stemt overfor Martins beslutning om at gå i kloster. Martin Luther havde dog givet et løfte til Gud, og han vendte derfor tilbage til Erfurt, hvor han trak sig fra universitetet og indtrådte som novice i Augustinerklosteret i Erfurt. Luther var en meget from munk, og han gik faktisk lidt over i det ekstreme, da han sagde flere bønner og fastede mere end nogen anden munk. Dette gjorde han, fordi han på dette tidspunkt så Gud som den almægtige dommer og hersker, som aldrig var tilfreds med hvad folk gjorde. Luther havde derfor en følelses af, at han aldrig gjorde nok for at tilfredsstille Gud. Hans ekstreme livsførelse fik nogle andre munke til at sende en rapport til klosterets leder, Johannes von Staupitz. Martin Luther blev indkaldt af Historiens Verden Fjernundervisning 3

4 Staupitz, der havde en lang samtale med den unge Luther, gav ham nogle bøger af den store kirkefader og teolog Sankt Augustin. Martin Luther læste værkerne af Sankt Augustin, hvorefter han ikke længere havde den åndelige krise og i stedet begyndte han at udvikle sin egen teologi. I den nye teologi behandlede han synd og Guds nåde. Ifølge Augustin var alle mennesker født syndige, og der var intet som helst man kunne gøre for at forhindre evig fordømmelse i helvede, men ikke alle endte i helvede. Ifølge Augustin udvalgte Gud nogen som modtog Guds nåde og endte i himlen i stedet for helvede. Dette skete imidlertid ikke på baggrund af noget det enkelte menneske havde gjort eller ikke gjort; det var Guds valg og udover den menneskelige forstand. 4. Luthers og Paulus brev til romerne Luther blev forandret af dette budskab, og han følte sig befriet. Han var ikke længere af den opfattelse, at gode gerninger var måden at komme i himlen på, og samtidig fik han den følelse, at han var udvalgt af Gud til frelse. Luther viste sig som en fremragende munk, hvilket fik Staupitz til at opfordre Luther til at studere teologi og undervise ved det nye universitet i Wittenberg, som var blevet grundlagt i 1502 af kurfyrsten af Saksen, Frederik den Vise. Augustinerordenen var blevet udvalgt til at udfylde lærerpositionerne ved det nye universitet, og ordenen havde planer om, at Luther skulle blive en del af det nye fakultet efter hans doktorafhandling, hvilket han gjorde i To år forinden var hans tro dog blevet rystet i sin grundvold, da han i ordenens tjeneste var rejst til Rom. Han så frem til at se kristenhedens centrum, men blev dybt skuffet. Han oplevede en korrupt kirke som levede et liv i luksus. Pave Julius 2. var mere interesseret i politik og krig end i at fungere som kirkens åndelige leder. Det var mere end hvad Luther kunne klare, og han flygtede fra syndernes Babel (Biblens Babylon). Efter sin hjemkomst til Tyskland bar han i sit hjerte et ekstremt had til Rom, som han omtalte som den store hore. Efter han begyndte at undervise i teologi på universitetet i Wittenberg fik han en åbenbarelse omkring Paulus brev til romerne (3,25). Det samme skrift som havde inspireret den franske humanist Lefévre d Etaples. Brevet var som sagt skrevet af Paulus til menigheden i Rom, som han selv havde grundlagt. Det var et svar på et brev, som var blevet skrevet til Paulus af de romerske kristne, der forklarede overfor Paulus, at mange af den jødiske tro i Rom bad om at blive optaget i den nye kristne kirke. Men fordi de kristne var usikre på, hvordan man skulle beskrive forskellen på jødedommen og kristendommen overfor de nye medlemmer, bad de Paulus om hjælp. Paulus svarede, at hovedforskellen var, at jøder søgte at behage Gud gennem gode gerninger og ved at følge den religiøse lov, mens troen på Jesus Kristus var vejen til frelse. Paulus mente således, at troen var afgørende for frelsen, men han nævnte intet om gode gerninger eller loven, hvilket kirken i Rom altid havde påstået. Luther tolkede Paulus på sin egen måde og dette blev kernen i Luthers nye teologi. Luther holdt fast i, at sakramenterne (dåben, fasten osv.) ifølge Paulus var unødvendige, og troen var nok til at opnå frelse. Ifølge Luther var mennesket så ynkeligt og Gud så almægtig, at menneskets gerninger, hvor gode de end måtte være, var og blev syndige. Gud alene kunne med sin nåde retfærdiggøre menneskene og med andre ord lede dem til den evige frelse. Luther har sammenfattet denne retfærdiggørelse i sætningen: Pecca fortiter sed crede fortius, hvilket betyder synd tappert, men tro endnu taprere. Historiens Verden Fjernundervisning 4

5 5. afladskrisen I mange år havde kirken i Rom solgt aflad til den almindelige kristne europæer, og det blev betragtet som en del af sakramenterne. Når man bekendte sine synder, var der forskellige trin i processen. For det første skulle han eller hun bekende alle sine synder, og dernæst skulle man for alvor angre, det som man havde gjort, hvorefter præsten gav personen syndsforladelse. For at betale Gud tilbage, fik den troende af præsten en række bodshandlinger, som han eller hun skulle udføre. Indtil disse var blevet udført risikerede den pågældendes sjæl at ende i skærsilden i stedet for himlen Kirken indrettede det imidlertid således, at i stedet for at udføre en bodshandling, kunne den troende købe sig til bod gennem et afladsbrev. For penge kunne man købe et stykke papir, som tildelte den pågældende person aflad. Man fik ikke syndsforladelse, da det kun var præsten som kunne give syndsforladelse, men afladsbrevet erstattede bodsudøvelsen. Mange stillede imidlertid det ret væsentlige spørgsmål, nemlig hvordan et stykke papir kunne erstatte gode gerninger i Guds øjne? Dette forklarer kirken med, at apostlene og helgenerne i kirkens første århundreder havde ført særdeles fromme liv. De havde opsparet så mange gode gerninger, at de inden deres død ikke havde opbrugt alle de gode gerninger, som herefter blev overtaget af kirken. Paven gjorde krav på retten til at fordele de gode gerninger blandt sin flok, og når en kristen købte sig til aflad, købte han reelt hellige gerninger. Afladssalget tiltrak stor opmærksomhed rundt omkring i Europa, særligt i Tyskland, hvor afladssalget var særdeles omfattende. Der var en række omstændigheder, som gjorde at salget nåede utrolige højder. Ærkebiskoppen af Mainz var en vis Albrecht af Brandenburg, som havde købt embedet af paven for en stor sum, fordi han som 16-årig ikke var gammel nok. Han havde imidlertid ikke haft pengene til at betale for embedet, hvilket fik ham til at låne pengene af Fuggerne i Augsburg. Fuggerne krævede imidlertid at få deres penge tilbage og begyndte at presse Albrecht, der dog ikke havde pengene til at betale for embedet, hvilket fik ham til at låne penge af Fuggerne i Augsburg. Albrecht appellerede til paven i Rom, men pave Leo 10. var ikke i stand til at låne ham penge, da han selv havde brug for penge til at bygge den store og nye Peterskirke. Som løsning på problemet, foreslog paven, at han kunne sælge aflad til de kristne i Tyskland, hvilket fik paven til at henvende sig til en af de bedste afladssælgere, en dominikanermunk ved navn Johann Tetzel. Afladssalget blev for alvor sat i gang i 1517 i Wittenberg, hvilket ikke var langt fra Martin Luthers hjem. Johann Tetzel solgte mange afladsbreve og i den forbindelse fortalte Tetzel, at man kunne købe aflad før synden var begået. Det var endda også muligt at købe aflad til sine afdøde slægtninge, hvis man antog at de var i skærsilden. Det var heller utænkeligt, at han lod bekendtgøre, at aflad gav syndsforladelse, hvilket antydes Tetzels motto: Når mønten i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Martin Luther var udover at være teologiprofessor ved universitetet i Wittenberg også præst, og det var som præst han blev stærkt fortørnet over Johann Tetzels fremgangsmåde, hvilket fik ham til at reagere. Denne reaktion kulminerede med de 95 teser, som han hængte op på slotskirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517, der traditionelt betragtes som reformationens begyndelse. 6. Arbejdsopgaver 1. Hvilke faktorer var medvirkende til at forme Luthers karriere og hvordan? Historiens Verden Fjernundervisning 5