BYGGET TIL AT OVERLEVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGET TIL AT OVERLEVE"

Transkript

1

2 BYENS ANSIGT Randers opstod som flere af de øvrige østjyske købstæder i slutningen vikingetid o Vade eller overfartssteder, hvor vandløb krydsedes af vejfarende, var afgørende for disse bydannelser. Med adgang til havet og beliggende midt i et gavmildt opland blev bondehandelen årsag til købmandsgårdenes trivsel. Siden fulgte jernbanen og industrialiseringen. På vej ind i et nyt årtusinde og efter en trafikal udvikling, der medførte gadegennembrud og kulturelt bekostelige saneringer, har offentligheden imidlertid indset, at materielle gevinster betaltes med livskvalitet, hvor byrummet berøvedes en historisk arv, der ikke lod sig genskabe. I sidste øjeblik var der mennesker, der så muligheden for en skånsom byfornyelse, hvor moderne komfort i restaurerede, gamle bygninger giver fremtidens borgere en tilværelse, der forener historie og æstetik med kravene til et moderne bolig- og forretningsmiljø. Som Gudenå på vej mod havet uophørligt glider Randersbro forbi, løber under modernismen en strøm af velprøvet byggetradition, der forbinder os med byens fortid. Den fremtræder i bindingsværk, i tjærede sokler af marksten og i snildt tilvirkede portprydelser. Denne understrøm af gammel formåen ligger opstemmet i byens centrale gadenet, der har bevaret sit middelaldermønster i sammenfletning med de oprindelige hærstræder. Det er i denne lavtliggende, og tidligere af volde omkransede bymidte, vi i dag finder de bygninger, som Fonden har erhvervet og derved tillige sikret værdifulde gademiljøer for eftertiden. Her fornemmes undertiden en større samhørighed med 1600-årenes bygherrer, håndværkere og deres for længst udviskede ansigtstræk end med vore dages strøm af trafikanter, der næppe noterer sig andet end skiltningen og butiksvinduernes vareudbud. Men vil vi lodde dybden i vor egen tilværelse, er fortrolighed med det byrum, vi lever i, en af de bedre veje. Prøv en gang at standse op. Lad blikket glide hen langs husfacaderne. Betragt dem som mennesker, det er værd at lære nærmere at kende. Hvert hus sin skikkelse. Som folk af ydre er de vidt forskellige. Giv øjet tid til at opsøge enkeltheder i udskæringer, etageadskillelser, dørpartier, vinduesforløb og se variationerne, der kan være lige så sigende som smil. Huse er den levende bys ansigt. BYGGET TIL AT OVERLEVE Det gik stærkt i de glade 60'ere", og i Randers løb man stærkest. Erhvervsliv og byens økonomiske trivsel fordrede saneringer, som i omfang procentvis overgik selv hovedstadens indsats på området. Dér havde Nationalmuseets folk dog allerede fra 1954 sikret en del kulturhistorisk værdifulde bygninger. Men med den besluttede saneringsrunde i Randers, blev Nationalmuseets opmærksomhed også henledt på den voksende

3 trussel mod provinsens bevaringsværdige bymiljøer. Dette medførte, at museumsinspektør dr. phil. Otto Norn og magister Harald Langberg fra Det særlige Bygningssyn kom til Randers i dagene før jul 1960 for sammen med kommunens myndigheder at danne sig et indtryk af saneringsplanens følger. Noget afstedkom dette besøg da også. I et brev til borgmester Sv. Thingholm dateret den 8. december udtrykker Norn sin glæde over en stærkt forbedret saneringsplan, idet han håber, at det private initiativ til bevaring af de værdifulde ejendomme i Storegade må kunne arbejde hånd i hånd med det offentlige!! Af et efterfølgende brev til Povl von Spreckelsen, der var manden bag dr. Norns besøg i byen, fremgår, at der er opnået enighed om, at hverken Brødregade eller Storegades østre husrække med fredede bygninger og storartede gårdinteriører rammes af nedrivninger. Denne første aftale fulgtes op i januar 1961 af to medarbejdere fra Nationalmuseets tredje afdeling, museumsinspektør Poul Strømstad og magister Ib Varnild, der blandt andet besigtigede den allerede fredede ejendom Dytmærsken 10. Dette renæssancehus måtte og skulle reddes. Men hvordan? Med byen var der enighed om at bevare Storegadeejendommene, den såkaldte Niels Ebbesens Gård", Bødkergården og hele Brødregade, men ingen meldte sig til forsvar for Dytmærsken, hvor en ny Rutebilstation skulle indrettes. Den vågnende forståelse for byrummets muligheder førte til, at Randers som en af de første byer i landet indrettede sig med flisebelagte gågader. Da opstod tanken om oprettelse af en fond med henblik på fremskaffelse af midler til nedtagelse, flytning og genrejsning af truede bygninger. Kontorchef Povl von Spreckelsen, der med sine forbindelser til museumsverdenen og Historisk Samfund for Randers Amt til den ene side og de kommunale myndigheder til den anden, fandt støtte for tanken om en bevaringsfond. "I de sidste år er der forsvundet så meget af det gamle Randers, at man må fare varsomt med det, der er tilbage." sagde han til Folkebladet. Men nu gjaldt sagen mere end det ruinlignende hus i Dytmærsken. Der skulle skabes økonomisk forudsætning for redning af hele den resterende del af en bevaringsværdig bymidte.

4 For det otte fag lange og to etager høje Dytmærsken 10, med de slanke, dobbelt-svungne knægte, var løbet kørt. Huset blev nedrevet, bindingsværket nummereret og fragtet til oplagspladsen Langvang ved Mariagervej, hvor meget fordærvedes. Derfra til Købstadsmuseet Den gamle By i Århus. Her hviler de hengemte levninger. Men bælgen er borte, så ræv bliver der næppe nogensinde af det skrog. Man kan vælge at betragte hele indsatsen omkring et forlængst nedrevet hus i Dytmærsken som mislykket. Men det er mange gange i paradokset, at meningen skal findes. Af en tilsyneladende fiasko styrkedes opbakningen bag de mænd, der ville det anderledes. Tabet af Dytmærsken 10 skulle i Randers føre til voksende folkelig forståelse for, at gamle huse ikke blot er erindringer om fortidigt liv. Gennem tilblivelsesprocessen var disse menneskeskabte forventninger til fremtiden fremstået som konkretiserede drømme. Og nu stod de der,.. bygget til at overleve. ELVTE TIME Overlærer Ole Warthoe-Hansen, der af historien lånte sin ild og en ikke mindre tilbøjelighed for det dramatiske, indbød på vegne af Randers historiske Museum og Historisk Samfund for Randers Amt til møde i Helligåndshuset den 11. april 1961, hvor dr. Otto Norn for sit indlæg af Warthoe fik udstukket emnet: Skæbnetime for det gamle Randers. Hvad angreb af råd og regn ikke havde magtet gennem århundreder, klarede entreprenørmaskiner på minutter. Hvad flid og kunnen havde skabt under opofrelse, forvandledes lidenskabsløst til grusdynger og vragtømmer. Markedskræfterne og social indignation gik hånd i hånd for at fjerne skampletterne fra bykortet. Sanering var nødvendig. Men nu mødtes museumsfolk med stadsingeniør J.P. Møller og kommunens teknikere, lokalpolitikere og byens borgmester med interesserede borgere og forretningsdrivende for at drøfte udviklingen. Formanden for Historisk Samfund, provst Vagn Riisager bød velkommen, men havde ikke heldet med sig, da han for at skaffe penge til huse senere på aftenen henledte opmærksomheden på en efterladt formue fra den hensovede Forening til Randers Bys forskønnelse. Over disse midler var der disponeret på anden måde, oplyste murermester Rose Jensen. Altså måtte fondsmidlerne rejses på anden vis.

5 Museumsinspektør Otto Norn kunne alene bidrage med en opsang og saglig ekspertise, byrådet stillede med forståelse, men ingen af delene skæppede i kassen. Borgmester Svend Thingholm bedyrede, at det aldrig havde været bystyrets hensigt at slå noget i stykker. Hans og andre ansvarliges opgave var at skaffe parkeringspladser og en smidig afvikling af den trafik, der skulle ledes uden om bykernen. Han fandt tillige, at den sikreste vej til bevarelse af værdifulde bygninger måtte etableres ved erhvervelse af ejendommene eller gennem bindende aftaler med ejerne, men midlerne hertil måtte fremskaffes ved private bidrag. Dette blev også udgangen på det talstærkt besøgte møde, hvor ørelæge J. Effersøe sluttelig redegjorde for strukturen af den påtænkte fond. Det var i elvte time for et arbejde, der efter forslagsstillerens mening burde være påbegyndt en generation tidligere. For at opnå Indenrigsministeriets samtykke til, at bidragydere kunne fradrage gaver på selvangivelsen tilknyttedes fonden Randers Museum som en underafdeling med selvstændig administration. Således oprettedes da Afdeling under Randers historiske Museum med henblik på bevarelse af kulturhistoriske og æstetisk værdifulde bygninger og gadebilleder i Randers og omegn." På et konstituerende styrelsesmøde 7. februar 1962 valgtes læge J. Effersøe til formand. Landsretssagfører Jacob Bogh blev kasserer og kontorchef Povl von Spreckelsen sekretær. Disse tre var tillige med arkitekt Hans Schack valgt af museumsbestyrelsen. Byrådet tilsatte borgmester Svend Thingholm og kontorchef Erik Kloster. Til Styrelsen knyttedes desuden arkitekt Niels Blinkenberg som teknisk konsulent. På samme møde vedtog man omgående at sikre både Dytmærsken 10 og det på matr. nr. 80 mod Trangstræde liggende bindingsværkshus. Tømmeret skulle opmagasineres og genbruges "når tid og lejlighed tillod genopførelse enten som lukning af Trangstrædes udmunding i Brødregade eller på nordsiden af Østergraves passage til hjørneejendommen mod Storegade." Ved et følgende mode 9. november konstateres, at Dytmærsken 10 er stoppet i "mølpose", mens den 500 år gamle "Påskesønnernes gård" på Torvet bevilges et rentefrit lån på 3000 kr. til reparation af tag og opsætning af mindeplade på facaden. I foråret 1961 gav rigsantikvar P. V. Glob initiativtagerne til Fonden et klap på skulderen: Den nye museumsafdeling ser klart og handler realistisk, fastslår han og udstikker så det program, som siden har været bestyrelsens ledemotiv: Kun fuldt moderniseret og behagelig at bo i for nutidsmennesker vil en værdifuld gammel bygning kunne leve ind i fremtiden.

6 På dr. Otto Norns tilskyndelse og museumsinspektør Strømstads foranledning gennemførte Styrelsen en bygningshistorisk undersøgelse i Dytmærsken og Østergrave, af Storegadegårdene og de dermed forbundne karetmager-, smede-, og bødkerværksteder, samt af Elysium", det tidligere Frederiks Plads 9. Arbejdet udførtes af arkitekt Richardt Larsen med assistance fra Teknisk Skoles elever. Regnskaberne viser, at Styrelsen i tiden fra Fondens stiftelse i 1961 til 15. maj 1964 bruger kr. på opmåling, fotografering og kortlægning. Dette arbejde fortsætter de følgende år i Møllegade, Vestergrave, Kirkegade, Adelgade osv. Fondens bestyrelse har siden ved flere lejligheder presset kommunens tekniske forvaltning med henblik på udarbejdelse af en egentlig registratur over samtlige bevaringsværdige bygninger i byen. En sådan oversigt vil fortsat være en af Fondens højst prioriterede målsætninger. I den første regnskabsperiode indgik i alt kr. i private bidrag, mens der udlåntes kr. til diverse restaureringsarbejder. I regnskabsåret indsamledes yderligere kr. til Randers historiske Museums 2. afdeling, som nu også noteres under navnet: Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers." Styrelsens virksomhed de følgende år præges af indsamlinger blandt byens pengeinstitutter, læger, advokater og andre erhvervsdrivende. Man har suppleret sig med en række "hjælpere", der opsøger borgere med interesse og økonomiske muligheder for at støtte sagen. Et mærkbart håndslag modtager Fonden i december 1964 fra Lions Club, en check på kr.

7 tilvejebragt ved afholdelse af et loppemarked." Gaven overrækkes ved et møde på Rådhuset, hvor formanden J. Effersøe redegør for restaureringsarbejdet på Bødkergården i Storegade, og imødekommelse af låneansøgninger fra ejere af historisk interessante ejendomme, der eksempelvis forsynedes med fjernvarme eller gennemgik istandsættelser, der måtte betragtes som andet end almindelig vedligeholdelse. POVL VON SPRECKELSEN OG FONDENS ADMINISTRATION Den 6. september 1966 døde Fondens fader, dens utrættelige forkæmper og sekretær, Povl von Spreckelsen. I en mindeartikel skrevet til Historisk Samfunds årbog af efterfølgeren i Styrelsen, landinspektor Folmer Schrøder, om von Spreckelsens alsidige indsats for byens kulturliv, fremgår det, at afdøde hentede idéen til Fonden fra sin fødeby Viborg, hvor man 1952 stiftede en af landets ældste bevaringsfonde. Oprettelsen af Randers byhistoriske Arkiv var også von Spreckelsens værk, og som redaktør af byens første samlede købstadshistorie fra 1952 vil han altid blive husket med taknemlighed. Også Randers Amtsavis bragte en nekrolog af byens provst, mag. art. Vagn Riisager, der noterede sig, at historien ikke først og fremmest var facts og data for Povl von Spreckelsen "..ikke døde ting heller, ikke museumsgenstande blot. For ham var historien levet liv, mennesker..." I von Spreckelsens sted antoges museumsinspektør ved Randers Kunstmuseum, Villads Villadsen til at varetage sekretærposten. Ved hans afrejse til København for at tiltræde stillingen som direktør ved Statens Museum for Kunst, blev opgaven videregivet til efterfølgeren, museumsinspektør Bjørn G. Stürup, der bestred sekretærposten indtil 1982, hvor Mogens Møller Nielsen, Randers kommunes tekniske Forvaltning, fik ledelsen af Fondens sekretariat. I hans fortsat dynamiske virketid er Fondens indsats intensiveret. Samarbejdet mellem Styrelse og Teknisk Forvaltning er yderligere udviklet, og regnskabsvæsenet overdraget til den kommunale forvaltning, alt sammen til fremme af Fondens dispositioner og til uvurderlig hjælp i den daglige forvaltning af en stadigt voksende ejendomsadministration. På formandsposten har der selvsagt også været udskiftninger undervejs. Pioneren, læge Effersøe underskriver sig sidste gang som formand 16. august 1971, og det ses ikke af protokollen, om der afholdes møder før 13. december 1974, hvor styrelsesmedlem udpeget af Byrådet, advokat Niels Grønbæk vælges. I hans formandsperiode forhandler Malerlauget om indretning af et museumsværksted i Bødkergården. Der udarbejdes planer for oprettelse af et håndværkermuseum, som imidlertid ikke lod sig realisere. Grønbæk afløstes af det socialdemokratiske byrådsmedlem og formand for SID, Preben Rasmussen. Da han i 1993

8 brød op fra byen for at varetage andre opgaver inden for fagbevægelsen, valgtes hans afløser i Styrelsen, viceborgmester Arne Juhl Christensen til formand. Kassererens stadig voksende arbejdsbyrde blev en tid båret af Boligselskabet af 1940, men i 1994 vedtog Styrelsen både af praktiske og økonomiske årsager, at indgå i samarbejde med den kommunale forvaltning, der tilsatte Kresten Rasmussen som administrator. Omlægning af regnskabssystemet med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1994 medførte tillige udskiftning af revision. Styrelsens sammensætning har ligeledes ændret karakter. Byrådet tilsætter fortsat to medlemmer, og Teknisk Forvaltning har siden 1975 været repræsenteret ved plan- og bygningschefen, arkitekt Mogens Harbo. Endvidere stiller diverse interesseorganisationer med eet eller flere medlemmer: Historisk Samfund for Randers amt, Advokatsammenslutningen, Arkitektforeningen, Foreningen for By og Landskabskultur, Handelsstandsforeningen og Turistforeningen. Det gik hårdt til, da der skulle rydes op mellem Tørvebryggen og Vestergrave - øverst (Randers lokalarkiv) Hele Østergrave forsvandt i et snuptag. Tilbage stod Vestergrave med Store og Lille Rosengården nederst. Sidstnævnte er flyttet til købsstadsmuseet Den gamle by i Århus, mens det først i 1996 lykkedes Fonden at redde Store Rosengården fra nedrivning. FONDENS EJENDOMME STOREGADE-GÅRDENE Storegade 13 er en gård, der godt kunne fortabe sig i sit eget spejlbillede. Til gadesiden tager den tre stokværk høje facade sig overvældende ud. Meget i de gamle bygninger forekommer gennemtænkt, praktisk og beundringsværdigt. Gårdsidens svalegang er skærmet mod snefald. Porten kan bommes for tyveknægte, og taget knejser stort og yndefuldt som en kvindes hårpragt, når den er rigest.

9 Bødkergården nr. 11 tager sig mindre voldsom ud, men rummer et gårdmiljø af de sjældne. Museumsinspektør dr. Otto Norn skrev 5. februar 1962: "Jeg frygter for Storegadehusenes fremtid, hvis de ikke bliver underkastet en foryngelseskur." I 1963 yder Fonden støtte til Bødkergården og Niels Ebbesens Hus, men mangel på arbejdskraft forsinker istandsættelsen. Dog er tagværk, svalegangsparti og den udvendige gårdtrappe i Bødkergården bragt i stand ved årets udgang, men en sikker og kontinuerlig vedligeholdelse kan kun etableres i Fondens fortsatte regi. Der skulle imidlertid gå godt en halv snes år, før Fonden i december 1974 kunne undersøge mulighederne for overtagelse og udarbejdelse af forslag til restaurering, og endelig i juni 1975 var man så vidt, at man kunne underskrive skødet. En egentlig og meget omfattende restaurering bragtes dog først til udførelse i , fordi Fondens midler for en stor del båndlagdes af en anden og endnu mere presserende redningsaktion, men Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor, der forestod den omfattende renovering af Fondens flagskib", skilte sig fra opgaven på en sådan måde, at Storegade-komplekset i dag fremtræder som et af de absolut mest spektakulære indslag i bybilledet.

10 NYGADE-HUSENE I slutningen af 1982 var der lagt op til den næste store ejendomsovertagelse. Nygade 2-4 havde længe været genstand for overvejelser. I særdeleshed nr. 4, byens ældste bindingsværksbygning, fortjente en bedre skæbne, men hele komplekset var frygteligt forsømt, fordi ejeren havde planer om salg eller anden udnyttelse af arealet. Allerede i februar 1967, hvor man måtte opgive at genopføre Dytmærsken 10 og flytte Nygade 4 til grunden ved Trangstræde, vedtog Styrelsen at drøfte Nygadeejendommens fremtid med direktør Hansen, A/S Junckers Konfektion, der ejede husene. Byens borgmester Kr. Gjøtrup nærede ingen ømme følelser for "ruinen" og gjorde gerne plads for Arbejdernes Landsbank på grunden, men Fondens formand, SID-fagforeningsformand for Anlæg og Byg, Preben Rasmussen så, at det handlede både om en kulturhistorisk perle og om arbejdspladser. Skov- og Naturstyrelsen greb omsider ind i 1981 og foranstaltede sikringsarbejder. Endelig lod politikerne sig bevæge. Kunne husene ikke istandsættes på den oprindelige plads, hvad der var Fondens ønske, tilbød man byen at overtage ejendommen mod, at der indbetaltes kr. til dækning af udgifter til henlæggelse i depot. Det blev lykkeligvis aldrig aktuelt. Nye vinde blæste over landet. Miljøbevidstheden holdt sit indtog også hos bystyret. Fonden fik sine ønsker opfyldt og fandt den fornødne støtte til i foråret 1986 at istandsætte hovedkonstruktionerne og foretage den udvendige overfladebehandling før en vel gennemført restaurering ved Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor tilførte byens boligudbud en række fortræffelige lejligheder i de smukke gule Nygadeejendomme.

11 GENBRUGSHUSET I BRØDREGADE Bygherren har på portliggeren mellem sit og hustruens bomærker ladet skære et citat fra Davids 127. salme, vers 1: Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder håndværkeren forgæves. Mogens Mølle Nielsen Fot. En af Brødregadegårdens barokprægede volutsvungne knægte, der støtter det udkragede øverste stokværk. Brødregade giver samarbejdsvillig og tids nok mulighed for at fæste sig ved synet af en højrød købmandsgård. Den spadserende undgår ikke at bemærke bygningen, når først Englehuset med de flotte rosetter er passeret på højre hånd. Disse herlige huse giver det snævre strøg en atmosfære, som kunne forlede til at tro, at munkene blot har forladt scenen for i nogle øjeblikke at koncentrere sig om tidebønnen. Kendsgerningen er imidlertid, at tiggermunkene var fordrevet fra Randers længe før bygherren, handelsmanden Christen Nielsen i 1663 lod bygningen opføre. Ikke mindst gårdens beliggenhed ud til Rutebilstationen med en sidelænge, der var stærkt i forfald, gjorde, at man fra Fondens side ønskede at erhverve ejendommen for at sikre genoprettelse af et interessant byprospekt. Men dertil kom, at gadebygningen havde aner" af langt ældre dato. Arkitekterne Niels Erik Jensen og Jørgen Ganshorn påviste 1987 i bogen: Randers Bindingsværk", at Brødregadehuset i væsentlig grad bærer præg af genbrug. Bjælkelaget bestående af tidligere højstolper ligger nu på langs i bygningen og har oprindelig ligget på tre tværgående skillerum. Den sydligste skillevæg er en genanvendt langt ældre bulplanke-væg opstillet på et fundament af munkesten. På loftet ligger flere bulstolper. Den kampestenssatte kælder er formodentlig samtidig med den grundmurede bygning, men bulvæggen, bjælkerne og de cm. brede gulvplanker er

12 genanvendte materialer, rimeligvis fra den tidligere bygning på stedet. Disse specielle omstændigheder gjorde, at indvendige skillevægge ikke uden videre kunne fjernes. Det medførte, at de fem boliger i flere tilfælde har fået skæve vinkler, hvad der kun opleves som en yderligere charme ved at bo i et historisk miljø. Bybevaring er ikke billig. Men af udgiften på 6,4 mio. kr. skulle Fonden "kun" finansiere de 1.2 mio. kr., der tilvejebragtes gennem tilskud via byfornyelsesloven og fra private fonde. Bygningsfredningsfonden ydede 1,3 mio. kr. som lavt forrentet lån. Resten finansieredes over det almindelige lånemarked. Den gennemgribende renovering og nyindretning forestået af Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor afsluttedes ved udgangen af Samtlige tre erhvervslejemål fortsatte med tidligere lejere, og de fem nye boliger var, som følge af deres høje standard, hurtigt udlejede. ROSENGÅRDEN At gå i Vestergrave er som at færdes i en tidsmaskine. Nogle få skridt fra aftenlivets Mekka fører til en lomme af fred fra før den første verdenskrig. Gadens sydside er nogenlunde intakt, og dér i knækket, hvor strædet tager retning mod byens administration, det gamle pakhus, som rummer stadens arkivvæsen, og "Kejsergården" med det arbejdende håndværkermuseum, ligger en rest af Rosengården - den mindste del - ironisk nok kaldet Store Rosengård". Det beskedne porthus blev reddet ved Fondens indgriben i Det romantiske navn "Rosengård" er sandsynligvis en senere oppyntning af gårdens oprindelige betegnelse. Den lå ned til åen, og på engstykket mellem graven og vandet med laksegårdene trak man rusegarnene op til tjæring. Forskere har derfor antydet, at rosen er en blomstrende omskrivning af ruser. Men sådan er der så meget, der ikke er, hvad det var. Noget tyder på at Vestergravekvarteret trængte til en kærlig hånd. En weekend storm væltede 1984 en mur i det gamle Rosengården ned over en parkeret bil.

13 Ejendommen, Vestergrave 42 var allerede i 1960, da mag. Harald Langberg fra Det særlige Bygningssyn besøgte Randers i forbindelse med byens store saneringsprogram, genstand for skærpet opmærksomhed. Langberg henvendte sig personligt til ejerens mand, der var bygningshåndværker, og udvirkede et løfte om snarlig istandsættelse. Den blev også foretaget på et skrabet budget", og det er noget af et under, at en bygning, der allerede da fik prædikatet faldefærdig", hang sammen så længe, at Fonden i 1995 for kr. kunne overtage kadaveret i samarbejde med Randers Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen, der gik ind i projektet med ca. en mio. kr. eller 60% af udgifterne til istandsættelse. Der måtte også en radikal nedtagelse og genrejsning til, før restaureringen kunne afsluttes i sommeren Store og Lille Roengården. Her hos Jens Mammen logerede tegneren, løjtnant Pauel Grønvold 1749, da han forevigede Frederik V.s besøg i Randers. Vestergrave er alene om at bevare 1700 tals atmosfæren. Gavllængen th. den såkaldte Lille Rosengård er nedbrudt, men genrejst i Købstadsmuseet Den gamle by i Århus. Den tjente oprindeligt som soldaterbarak, men inrettedes siden med beboelser for småhåndværkere. Rander Lokalarkiv. Mange gode kræfter inddrages i Fondens bestræbelser på at sikre byens kulturværdier. Projektet i Vestergrave hvilede på en bygningsregistrering foretaget af arkitekt Nicolai Hyllestad, Århus. Med sagkyndig bistand fra arkitekt Niels Erik Jensen, København, der har specialiseret sig i fredede bygninger, har så Randers-arkitekten, Bjarne Bang Madsen, som også forestod arbejdet med restaureringen af Houmeden 15, atter kunnet aflevere et præsentabelt resultat, som ikke alene reddede et gammelt hus fra tilintetgørelsen, men i første række sikrede, at Vestergravemiljøet ikke led uoprettelig skade.

14 HØKASSEN I HOUMEDEN I hjørneejendommen nr.15, der har bindingsværk til Houmeden og overpudset bindingsværk til Vester Kirkestræde-siden, var kun stueetagen udnyttet til butik, førstesalen tjente til lager, de øvrige arealer var stærkt forsømte og henlå ubenyttede gennem en længere årrække. Houmedenejendommen 1964 med mønsterlagt tegl i murfyldingerne og smedejernsudhæng til blomsterkrukker, der, som det ses over Bent Neergaards Boghandel, indgik i den almindelige udsmykning af Houmeden. Randers Lokalarkiv. Bygningens forfald kaldte på de altid beredte røster, der foreslår nedrivning. Ide-magere så muligheden for et mindre torv på grunden. Men hverken Houmede-miljøet eller byen kan undvære de æstetiske kvaliteter, som ofte er forbundet med 1600-årenes håndværk. Da Fonden overtog den aldersstegne ejendom i 1991, blev derfor en hastig ydre renovering foretaget, mens den nødvendige kapital for indretning af tidssvarende boliger skaffedes til veje. Købesummen kr. forekom måske overraskende lav, men husets tilstand forklarer prisen. Gavlen mod Kirkestrædet truede med udfald. Taget var en si, og da håndværkerne fjernede den indvendige vægbeklædning, kom en konstruktion af lerklinede rafter og fyldinger af hø for dagen. Selv en gammel jernbaneskinne havde fundet anvendelse som afstivning. Der måtte satses 3,5 millioner kr. på "høkassen"s redning. Staten trådte til med lån af byfornyelsesmidlerne, og Randers Kommune, hvor Fonden nu finder positiv respons, stillede som garant. Restaureringen kunne afsluttes sommeren Houmeden 15 set fra hjørnet af Vester Krkerstræde. Falkenbergs Læderhandel havde med efterfølgeren, Chr. Olsen til huse i ejendommen gennem mere end en menneskealder. Sejlgarnsruller og såler i vinduerne. Støvler på snor tv. For Olsen. Fot. o Randers Lokalarkiv

15 PERSPEKTIV OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER Piberygere er gerne besindige folk. Plan og bygningschefen i Randers, Mogens Harbo, kommitteret Styrelsen igennem et par årtier, er ingen undtagelse. I et fødselsdagsinterview med Randers Amts Avis fandt hans personlige rytme genklang i ordene: "Langsomt fremad er bedre end ingenting." Manden ved, at bypleje tager tid. Der skal tages adskillige diskussioner om lokalplaner med politikere, handelsstandsforening, torvegrupper og andre. Men fremad er det gået, og slet ikke så adstadigt heller, i hvert fald ikke i halvfemserne. Skal Fonden holde samme tempo fremover, må man forestille sig, at størsteparten af byens bevaringsværdige bygninger vil være fondsejede ved udgangen af næste århundrede. En dermed forbunden administrativ byrde vil uvægerligt medføre større offentlig investering, men set i lyset af byrummets betydning for borgernes velbefindende, for turismen og dermed også for byens forretningsliv, ville det afgjort være en fornuftig satsning. Vi rejser langt for at opleve. Men oplevelsen ligger også indenfor nærmiljøet, om vi ellers plejer det. Således er der i kvartererne omkring Rådhustorvet, Helligåndshuset, Sct. Mortens kirke og Bryggen mange endnu ikke udnyttede muligheder, hvor også Fonden kunne spille med. Historisk værdifulde, men endnu ikke visuelt tilfredsstillende gamle bygninger og gademiljøer kunne renoveres, så bymidten ville blive endnu mere attraktiv. Derfor er planchefens ønske om en egentlig langtidsplanlægning for byens udvikling en af de vigtigste opgaver for politikere, teknikere og fonds-styrelse at tage fat på. Sideløbende hermed må der føres en åben debat i offentligheden, der både miljø- og kvalitetsbevidst vil have sine bud på udviklingen. Det ville være ønskeligt, om Fonden også igennem sekretariatet eller i samarbejde med Teknisk Forvaltning i højere grad kunne bistå den private byfornyelse med rådgivning, - ikke mindst, hvad angår materialevalg. Kvalitetsniveauet på området er svingende og tilbøjeligheden til at vælge nemme eller billige løsninger kan være ødelæggende for en ellers velment renovering. Endelig er Fondens arbejdsområde ikke begrænset til den gamle midtby. Hele Randers Kommune, der også omfatter nyere forstadskvarterer vil i fremtiden være genstand for Fondens opmærksomhed. Fondens formand, viceborgmester Arne Juhl Christensen ser det således: - Kommunalt må vi nok indrømme, at vi på bevaringsområdet har forsømt forstæderne. De har også deres historie. Men for alvor at udvide Fondens virke dertil medfører, at der stilles øgede krav til administrationen - og kan vi det? Vi skulle nok overveje at oprette et særskilt administrationsselskab. Det går så længe, vi har de gode folk, der hjælper os i dag, men om antallet af ejendomme i fondsregi fortsat stiger, er det noget vi bliver nødt til at se nærmere på. Som allerede nævnt vil en registrant i denne forbindelse være et vigtigt redskab, og her ikke

16 mindst, i sammenhæng med Fondens hensigt også at sikre det 19. og 20. århundredes arkitektonisk mest repræsentative bygningstyper. Selv en af 60'ernes etageejendomme af betonelementer vil en dag være en gammel bygning", og hvor halvfemserne måske ikke ser noget bevaringsværdig! i tredivernes funkisstil, vil man snart i næste århundrede finde det både naturligt og berigende i bybilledet at finde eksempler på en hustype, der gik af mode i årene efter 2. Verdenskrig. Der vil således være udfordringer nok for Fondens virke i det kommende årtusinde, men Styrelsen vil fortsat ud fra devisen: Langsomt fremad er bedre end ingenting! tage opgaverne i den rækkefølge, de melder sig, dog med den tilføjelse, at også et hurtigt indgreb her eller dér kan vise sig gavnligt for formålet. Og dette sidste er, som Fondens sekretær, Mogens Møller Nielsen formulerer det, ikke at tjene penge på huse, men at huse folk, så de selv og vi andre kan være tjent dermed. Henning Hall

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 132. Vurdering af indkomne tilbud på udbudt areal. Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Udvikling Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 41 Fax: 65 15 15 25 kes@kerteminde.dk www.kerteminde.dk NOTAT 15. marts 2007

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 106. Kondemnering af ejendom... 2 107. Kondemnering af Ejendom... 3 Afbud: Aage Toftegaard

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Mødet fandt sted i Nysted Bådelaugs lokaler, Strandvejen Nysted. Formanden Karl Krarup bød velkommen til ca 30 fremmødte.

Mødet fandt sted i Nysted Bådelaugs lokaler, Strandvejen Nysted. Formanden Karl Krarup bød velkommen til ca 30 fremmødte. REFERAT AF GENERALFORSAMLING I NYSTED BEVARINGSFORENING Torsdag den 21. marts 2013 Mødet fandt sted i Nysted Bådelaugs lokaler, Strandvejen Nysted. Formanden Karl Krarup bød velkommen til ca 30 fremmødte.

Læs mere

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. Guldhuset Notat Forvaltning: Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor, Henri Amsler Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. april 2013 Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsnit af Per Henriksens plakat: detaljer Pakhus ødelægges med tilskud 2-3 Fra generalforsamlingen... 4 Plakatkunst fra... 5-6 Korte, men vigtigt... 7 Bestyrelsen... 8

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Friarealforbedring i karré 169 Slotsgade / Thorsgade / Ved Volden / Østervold Ved Volden Østervold Thorsgade Slotsgade Juni 2011 Baggrunden for projektet I forbindelse med tilsagn

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2011 KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 Fax 9931 4153 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk Indhold: Side Bestyrelse og

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM KIRKEGADE 8 9900 FREDERIKSHAVN Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 7. juni 2009

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 7. juni 2009 7. juni 2009 Referat af den ordinære generalforsamling 17. maj 2000. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent. Foreningens revisor Hans-Georg Christensen blev valgt og konstaterede ud

Læs mere

Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan 01-115 af 21. august 2002.

Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan 01-115 af 21. august 2002. NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Ringkøbing 2015-06-01 Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 28. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 66 64 Jour. nr.: M3/2003/00391 Ref.:

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk

Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk Sorø, 2013-11-11 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Vedr.: Nedrivning

Læs mere

Borgerforeningen Mols. Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller

Borgerforeningen Mols. Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller Borgerforeningen Mols Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller 2012 Mols den 2. januar 2012 Til Dansk Bygningsarv Borgergade 111 1300 København K Vistoft Mølle

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Billeder af bebyggelsen Kirkebakken 15

Billeder af bebyggelsen Kirkebakken 15 KMS og Cowi A/S Billeder af bebyggelsen Kirkebakken 15 Beboelsesbygning, som ønskes nedrevet. Udhusbygning, som ønskes nedrevet. Udhusbygning, som ønskes bevaret. SV: Vedr. ejendommen Kirkebakken15,

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

CAND.MERC.AUD.-STUDIET. Opgave 1 (50 %) Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University. Sommereksamen 2011

CAND.MERC.AUD.-STUDIET. Opgave 1 (50 %) Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University. Sommereksamen 2011 CAND.MERC.AUD.-STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 31088 Skatteret II Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Opgave 1 (50 %) Anders Andersen (AA) driver virksomheden Investo i personligt

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

1.0 Projektbeskrivelse

1.0 Projektbeskrivelse Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),

Læs mere

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Årsberetning for Aulum Fritidscenter 2005 Indledning Jeg afsluttede sidste års beretning med at fortælle lidt om, hvad den nærmeste fremtid ville byde på, og helt

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN

VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN 1. Fondens navn og hjemsted 1.1. Fondens navn er Museumscenter Blåvand Fonden. 1.2. Fondens hjemsted er Varde Kommune. 2. Fondens stifter 2.1. Fonden er stiftet

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Stemmeudvalg: Gert Larsen og Jesper Futtrup fra administrationen, Jens Christensen, 137. mf.

Stemmeudvalg: Gert Larsen og Jesper Futtrup fra administrationen, Jens Christensen, 137. mf. Afdelingsmødereferat Dato: 24. marts 2015 76 husstande repræsenteret. Valg af dirigent Ole Davidsen valgt. Stemmeudvalg: Gert Larsen og Jesper Futtrup fra administrationen, Jens Christensen, 137. mf. Referent:

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Formandens beretning 2012

Formandens beretning 2012 Formandens beretning 2012 Der var ved sidste års begyndelse store planer for en nyindretning af arkivlokalerne på 1. salen i Bregninge, og ommøbleringen var faktisk påbegyndt med flytningen af nogle store

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00

Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00 Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl. 19.00 Deltagere: 85 beboere (74 husstande) incl. bestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: Knud Erik Karstensen, Lilli Jensen, Bjarne Jensen, Christian

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 08.10.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 08.10.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 08.10.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 149. Salg af jord beliggende Lundfjordvej, Vust Holme, Fjerritslev... Fejl! Bogmærke er

Læs mere