BYGGET TIL AT OVERLEVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGET TIL AT OVERLEVE"

Transkript

1

2 BYENS ANSIGT Randers opstod som flere af de øvrige østjyske købstæder i slutningen vikingetid o Vade eller overfartssteder, hvor vandløb krydsedes af vejfarende, var afgørende for disse bydannelser. Med adgang til havet og beliggende midt i et gavmildt opland blev bondehandelen årsag til købmandsgårdenes trivsel. Siden fulgte jernbanen og industrialiseringen. På vej ind i et nyt årtusinde og efter en trafikal udvikling, der medførte gadegennembrud og kulturelt bekostelige saneringer, har offentligheden imidlertid indset, at materielle gevinster betaltes med livskvalitet, hvor byrummet berøvedes en historisk arv, der ikke lod sig genskabe. I sidste øjeblik var der mennesker, der så muligheden for en skånsom byfornyelse, hvor moderne komfort i restaurerede, gamle bygninger giver fremtidens borgere en tilværelse, der forener historie og æstetik med kravene til et moderne bolig- og forretningsmiljø. Som Gudenå på vej mod havet uophørligt glider Randersbro forbi, løber under modernismen en strøm af velprøvet byggetradition, der forbinder os med byens fortid. Den fremtræder i bindingsværk, i tjærede sokler af marksten og i snildt tilvirkede portprydelser. Denne understrøm af gammel formåen ligger opstemmet i byens centrale gadenet, der har bevaret sit middelaldermønster i sammenfletning med de oprindelige hærstræder. Det er i denne lavtliggende, og tidligere af volde omkransede bymidte, vi i dag finder de bygninger, som Fonden har erhvervet og derved tillige sikret værdifulde gademiljøer for eftertiden. Her fornemmes undertiden en større samhørighed med 1600-årenes bygherrer, håndværkere og deres for længst udviskede ansigtstræk end med vore dages strøm af trafikanter, der næppe noterer sig andet end skiltningen og butiksvinduernes vareudbud. Men vil vi lodde dybden i vor egen tilværelse, er fortrolighed med det byrum, vi lever i, en af de bedre veje. Prøv en gang at standse op. Lad blikket glide hen langs husfacaderne. Betragt dem som mennesker, det er værd at lære nærmere at kende. Hvert hus sin skikkelse. Som folk af ydre er de vidt forskellige. Giv øjet tid til at opsøge enkeltheder i udskæringer, etageadskillelser, dørpartier, vinduesforløb og se variationerne, der kan være lige så sigende som smil. Huse er den levende bys ansigt. BYGGET TIL AT OVERLEVE Det gik stærkt i de glade 60'ere", og i Randers løb man stærkest. Erhvervsliv og byens økonomiske trivsel fordrede saneringer, som i omfang procentvis overgik selv hovedstadens indsats på området. Dér havde Nationalmuseets folk dog allerede fra 1954 sikret en del kulturhistorisk værdifulde bygninger. Men med den besluttede saneringsrunde i Randers, blev Nationalmuseets opmærksomhed også henledt på den voksende

3 trussel mod provinsens bevaringsværdige bymiljøer. Dette medførte, at museumsinspektør dr. phil. Otto Norn og magister Harald Langberg fra Det særlige Bygningssyn kom til Randers i dagene før jul 1960 for sammen med kommunens myndigheder at danne sig et indtryk af saneringsplanens følger. Noget afstedkom dette besøg da også. I et brev til borgmester Sv. Thingholm dateret den 8. december udtrykker Norn sin glæde over en stærkt forbedret saneringsplan, idet han håber, at det private initiativ til bevaring af de værdifulde ejendomme i Storegade må kunne arbejde hånd i hånd med det offentlige!! Af et efterfølgende brev til Povl von Spreckelsen, der var manden bag dr. Norns besøg i byen, fremgår, at der er opnået enighed om, at hverken Brødregade eller Storegades østre husrække med fredede bygninger og storartede gårdinteriører rammes af nedrivninger. Denne første aftale fulgtes op i januar 1961 af to medarbejdere fra Nationalmuseets tredje afdeling, museumsinspektør Poul Strømstad og magister Ib Varnild, der blandt andet besigtigede den allerede fredede ejendom Dytmærsken 10. Dette renæssancehus måtte og skulle reddes. Men hvordan? Med byen var der enighed om at bevare Storegadeejendommene, den såkaldte Niels Ebbesens Gård", Bødkergården og hele Brødregade, men ingen meldte sig til forsvar for Dytmærsken, hvor en ny Rutebilstation skulle indrettes. Den vågnende forståelse for byrummets muligheder førte til, at Randers som en af de første byer i landet indrettede sig med flisebelagte gågader. Da opstod tanken om oprettelse af en fond med henblik på fremskaffelse af midler til nedtagelse, flytning og genrejsning af truede bygninger. Kontorchef Povl von Spreckelsen, der med sine forbindelser til museumsverdenen og Historisk Samfund for Randers Amt til den ene side og de kommunale myndigheder til den anden, fandt støtte for tanken om en bevaringsfond. "I de sidste år er der forsvundet så meget af det gamle Randers, at man må fare varsomt med det, der er tilbage." sagde han til Folkebladet. Men nu gjaldt sagen mere end det ruinlignende hus i Dytmærsken. Der skulle skabes økonomisk forudsætning for redning af hele den resterende del af en bevaringsværdig bymidte.

4 For det otte fag lange og to etager høje Dytmærsken 10, med de slanke, dobbelt-svungne knægte, var løbet kørt. Huset blev nedrevet, bindingsværket nummereret og fragtet til oplagspladsen Langvang ved Mariagervej, hvor meget fordærvedes. Derfra til Købstadsmuseet Den gamle By i Århus. Her hviler de hengemte levninger. Men bælgen er borte, så ræv bliver der næppe nogensinde af det skrog. Man kan vælge at betragte hele indsatsen omkring et forlængst nedrevet hus i Dytmærsken som mislykket. Men det er mange gange i paradokset, at meningen skal findes. Af en tilsyneladende fiasko styrkedes opbakningen bag de mænd, der ville det anderledes. Tabet af Dytmærsken 10 skulle i Randers føre til voksende folkelig forståelse for, at gamle huse ikke blot er erindringer om fortidigt liv. Gennem tilblivelsesprocessen var disse menneskeskabte forventninger til fremtiden fremstået som konkretiserede drømme. Og nu stod de der,.. bygget til at overleve. ELVTE TIME Overlærer Ole Warthoe-Hansen, der af historien lånte sin ild og en ikke mindre tilbøjelighed for det dramatiske, indbød på vegne af Randers historiske Museum og Historisk Samfund for Randers Amt til møde i Helligåndshuset den 11. april 1961, hvor dr. Otto Norn for sit indlæg af Warthoe fik udstukket emnet: Skæbnetime for det gamle Randers. Hvad angreb af råd og regn ikke havde magtet gennem århundreder, klarede entreprenørmaskiner på minutter. Hvad flid og kunnen havde skabt under opofrelse, forvandledes lidenskabsløst til grusdynger og vragtømmer. Markedskræfterne og social indignation gik hånd i hånd for at fjerne skampletterne fra bykortet. Sanering var nødvendig. Men nu mødtes museumsfolk med stadsingeniør J.P. Møller og kommunens teknikere, lokalpolitikere og byens borgmester med interesserede borgere og forretningsdrivende for at drøfte udviklingen. Formanden for Historisk Samfund, provst Vagn Riisager bød velkommen, men havde ikke heldet med sig, da han for at skaffe penge til huse senere på aftenen henledte opmærksomheden på en efterladt formue fra den hensovede Forening til Randers Bys forskønnelse. Over disse midler var der disponeret på anden måde, oplyste murermester Rose Jensen. Altså måtte fondsmidlerne rejses på anden vis.

5 Museumsinspektør Otto Norn kunne alene bidrage med en opsang og saglig ekspertise, byrådet stillede med forståelse, men ingen af delene skæppede i kassen. Borgmester Svend Thingholm bedyrede, at det aldrig havde været bystyrets hensigt at slå noget i stykker. Hans og andre ansvarliges opgave var at skaffe parkeringspladser og en smidig afvikling af den trafik, der skulle ledes uden om bykernen. Han fandt tillige, at den sikreste vej til bevarelse af værdifulde bygninger måtte etableres ved erhvervelse af ejendommene eller gennem bindende aftaler med ejerne, men midlerne hertil måtte fremskaffes ved private bidrag. Dette blev også udgangen på det talstærkt besøgte møde, hvor ørelæge J. Effersøe sluttelig redegjorde for strukturen af den påtænkte fond. Det var i elvte time for et arbejde, der efter forslagsstillerens mening burde være påbegyndt en generation tidligere. For at opnå Indenrigsministeriets samtykke til, at bidragydere kunne fradrage gaver på selvangivelsen tilknyttedes fonden Randers Museum som en underafdeling med selvstændig administration. Således oprettedes da Afdeling under Randers historiske Museum med henblik på bevarelse af kulturhistoriske og æstetisk værdifulde bygninger og gadebilleder i Randers og omegn." På et konstituerende styrelsesmøde 7. februar 1962 valgtes læge J. Effersøe til formand. Landsretssagfører Jacob Bogh blev kasserer og kontorchef Povl von Spreckelsen sekretær. Disse tre var tillige med arkitekt Hans Schack valgt af museumsbestyrelsen. Byrådet tilsatte borgmester Svend Thingholm og kontorchef Erik Kloster. Til Styrelsen knyttedes desuden arkitekt Niels Blinkenberg som teknisk konsulent. På samme møde vedtog man omgående at sikre både Dytmærsken 10 og det på matr. nr. 80 mod Trangstræde liggende bindingsværkshus. Tømmeret skulle opmagasineres og genbruges "når tid og lejlighed tillod genopførelse enten som lukning af Trangstrædes udmunding i Brødregade eller på nordsiden af Østergraves passage til hjørneejendommen mod Storegade." Ved et følgende mode 9. november konstateres, at Dytmærsken 10 er stoppet i "mølpose", mens den 500 år gamle "Påskesønnernes gård" på Torvet bevilges et rentefrit lån på 3000 kr. til reparation af tag og opsætning af mindeplade på facaden. I foråret 1961 gav rigsantikvar P. V. Glob initiativtagerne til Fonden et klap på skulderen: Den nye museumsafdeling ser klart og handler realistisk, fastslår han og udstikker så det program, som siden har været bestyrelsens ledemotiv: Kun fuldt moderniseret og behagelig at bo i for nutidsmennesker vil en værdifuld gammel bygning kunne leve ind i fremtiden.

6 På dr. Otto Norns tilskyndelse og museumsinspektør Strømstads foranledning gennemførte Styrelsen en bygningshistorisk undersøgelse i Dytmærsken og Østergrave, af Storegadegårdene og de dermed forbundne karetmager-, smede-, og bødkerværksteder, samt af Elysium", det tidligere Frederiks Plads 9. Arbejdet udførtes af arkitekt Richardt Larsen med assistance fra Teknisk Skoles elever. Regnskaberne viser, at Styrelsen i tiden fra Fondens stiftelse i 1961 til 15. maj 1964 bruger kr. på opmåling, fotografering og kortlægning. Dette arbejde fortsætter de følgende år i Møllegade, Vestergrave, Kirkegade, Adelgade osv. Fondens bestyrelse har siden ved flere lejligheder presset kommunens tekniske forvaltning med henblik på udarbejdelse af en egentlig registratur over samtlige bevaringsværdige bygninger i byen. En sådan oversigt vil fortsat være en af Fondens højst prioriterede målsætninger. I den første regnskabsperiode indgik i alt kr. i private bidrag, mens der udlåntes kr. til diverse restaureringsarbejder. I regnskabsåret indsamledes yderligere kr. til Randers historiske Museums 2. afdeling, som nu også noteres under navnet: Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers." Styrelsens virksomhed de følgende år præges af indsamlinger blandt byens pengeinstitutter, læger, advokater og andre erhvervsdrivende. Man har suppleret sig med en række "hjælpere", der opsøger borgere med interesse og økonomiske muligheder for at støtte sagen. Et mærkbart håndslag modtager Fonden i december 1964 fra Lions Club, en check på kr.

7 tilvejebragt ved afholdelse af et loppemarked." Gaven overrækkes ved et møde på Rådhuset, hvor formanden J. Effersøe redegør for restaureringsarbejdet på Bødkergården i Storegade, og imødekommelse af låneansøgninger fra ejere af historisk interessante ejendomme, der eksempelvis forsynedes med fjernvarme eller gennemgik istandsættelser, der måtte betragtes som andet end almindelig vedligeholdelse. POVL VON SPRECKELSEN OG FONDENS ADMINISTRATION Den 6. september 1966 døde Fondens fader, dens utrættelige forkæmper og sekretær, Povl von Spreckelsen. I en mindeartikel skrevet til Historisk Samfunds årbog af efterfølgeren i Styrelsen, landinspektor Folmer Schrøder, om von Spreckelsens alsidige indsats for byens kulturliv, fremgår det, at afdøde hentede idéen til Fonden fra sin fødeby Viborg, hvor man 1952 stiftede en af landets ældste bevaringsfonde. Oprettelsen af Randers byhistoriske Arkiv var også von Spreckelsens værk, og som redaktør af byens første samlede købstadshistorie fra 1952 vil han altid blive husket med taknemlighed. Også Randers Amtsavis bragte en nekrolog af byens provst, mag. art. Vagn Riisager, der noterede sig, at historien ikke først og fremmest var facts og data for Povl von Spreckelsen "..ikke døde ting heller, ikke museumsgenstande blot. For ham var historien levet liv, mennesker..." I von Spreckelsens sted antoges museumsinspektør ved Randers Kunstmuseum, Villads Villadsen til at varetage sekretærposten. Ved hans afrejse til København for at tiltræde stillingen som direktør ved Statens Museum for Kunst, blev opgaven videregivet til efterfølgeren, museumsinspektør Bjørn G. Stürup, der bestred sekretærposten indtil 1982, hvor Mogens Møller Nielsen, Randers kommunes tekniske Forvaltning, fik ledelsen af Fondens sekretariat. I hans fortsat dynamiske virketid er Fondens indsats intensiveret. Samarbejdet mellem Styrelse og Teknisk Forvaltning er yderligere udviklet, og regnskabsvæsenet overdraget til den kommunale forvaltning, alt sammen til fremme af Fondens dispositioner og til uvurderlig hjælp i den daglige forvaltning af en stadigt voksende ejendomsadministration. På formandsposten har der selvsagt også været udskiftninger undervejs. Pioneren, læge Effersøe underskriver sig sidste gang som formand 16. august 1971, og det ses ikke af protokollen, om der afholdes møder før 13. december 1974, hvor styrelsesmedlem udpeget af Byrådet, advokat Niels Grønbæk vælges. I hans formandsperiode forhandler Malerlauget om indretning af et museumsværksted i Bødkergården. Der udarbejdes planer for oprettelse af et håndværkermuseum, som imidlertid ikke lod sig realisere. Grønbæk afløstes af det socialdemokratiske byrådsmedlem og formand for SID, Preben Rasmussen. Da han i 1993

8 brød op fra byen for at varetage andre opgaver inden for fagbevægelsen, valgtes hans afløser i Styrelsen, viceborgmester Arne Juhl Christensen til formand. Kassererens stadig voksende arbejdsbyrde blev en tid båret af Boligselskabet af 1940, men i 1994 vedtog Styrelsen både af praktiske og økonomiske årsager, at indgå i samarbejde med den kommunale forvaltning, der tilsatte Kresten Rasmussen som administrator. Omlægning af regnskabssystemet med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1994 medførte tillige udskiftning af revision. Styrelsens sammensætning har ligeledes ændret karakter. Byrådet tilsætter fortsat to medlemmer, og Teknisk Forvaltning har siden 1975 været repræsenteret ved plan- og bygningschefen, arkitekt Mogens Harbo. Endvidere stiller diverse interesseorganisationer med eet eller flere medlemmer: Historisk Samfund for Randers amt, Advokatsammenslutningen, Arkitektforeningen, Foreningen for By og Landskabskultur, Handelsstandsforeningen og Turistforeningen. Det gik hårdt til, da der skulle rydes op mellem Tørvebryggen og Vestergrave - øverst (Randers lokalarkiv) Hele Østergrave forsvandt i et snuptag. Tilbage stod Vestergrave med Store og Lille Rosengården nederst. Sidstnævnte er flyttet til købsstadsmuseet Den gamle by i Århus, mens det først i 1996 lykkedes Fonden at redde Store Rosengården fra nedrivning. FONDENS EJENDOMME STOREGADE-GÅRDENE Storegade 13 er en gård, der godt kunne fortabe sig i sit eget spejlbillede. Til gadesiden tager den tre stokværk høje facade sig overvældende ud. Meget i de gamle bygninger forekommer gennemtænkt, praktisk og beundringsværdigt. Gårdsidens svalegang er skærmet mod snefald. Porten kan bommes for tyveknægte, og taget knejser stort og yndefuldt som en kvindes hårpragt, når den er rigest.

9 Bødkergården nr. 11 tager sig mindre voldsom ud, men rummer et gårdmiljø af de sjældne. Museumsinspektør dr. Otto Norn skrev 5. februar 1962: "Jeg frygter for Storegadehusenes fremtid, hvis de ikke bliver underkastet en foryngelseskur." I 1963 yder Fonden støtte til Bødkergården og Niels Ebbesens Hus, men mangel på arbejdskraft forsinker istandsættelsen. Dog er tagværk, svalegangsparti og den udvendige gårdtrappe i Bødkergården bragt i stand ved årets udgang, men en sikker og kontinuerlig vedligeholdelse kan kun etableres i Fondens fortsatte regi. Der skulle imidlertid gå godt en halv snes år, før Fonden i december 1974 kunne undersøge mulighederne for overtagelse og udarbejdelse af forslag til restaurering, og endelig i juni 1975 var man så vidt, at man kunne underskrive skødet. En egentlig og meget omfattende restaurering bragtes dog først til udførelse i , fordi Fondens midler for en stor del båndlagdes af en anden og endnu mere presserende redningsaktion, men Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor, der forestod den omfattende renovering af Fondens flagskib", skilte sig fra opgaven på en sådan måde, at Storegade-komplekset i dag fremtræder som et af de absolut mest spektakulære indslag i bybilledet.

10 NYGADE-HUSENE I slutningen af 1982 var der lagt op til den næste store ejendomsovertagelse. Nygade 2-4 havde længe været genstand for overvejelser. I særdeleshed nr. 4, byens ældste bindingsværksbygning, fortjente en bedre skæbne, men hele komplekset var frygteligt forsømt, fordi ejeren havde planer om salg eller anden udnyttelse af arealet. Allerede i februar 1967, hvor man måtte opgive at genopføre Dytmærsken 10 og flytte Nygade 4 til grunden ved Trangstræde, vedtog Styrelsen at drøfte Nygadeejendommens fremtid med direktør Hansen, A/S Junckers Konfektion, der ejede husene. Byens borgmester Kr. Gjøtrup nærede ingen ømme følelser for "ruinen" og gjorde gerne plads for Arbejdernes Landsbank på grunden, men Fondens formand, SID-fagforeningsformand for Anlæg og Byg, Preben Rasmussen så, at det handlede både om en kulturhistorisk perle og om arbejdspladser. Skov- og Naturstyrelsen greb omsider ind i 1981 og foranstaltede sikringsarbejder. Endelig lod politikerne sig bevæge. Kunne husene ikke istandsættes på den oprindelige plads, hvad der var Fondens ønske, tilbød man byen at overtage ejendommen mod, at der indbetaltes kr. til dækning af udgifter til henlæggelse i depot. Det blev lykkeligvis aldrig aktuelt. Nye vinde blæste over landet. Miljøbevidstheden holdt sit indtog også hos bystyret. Fonden fik sine ønsker opfyldt og fandt den fornødne støtte til i foråret 1986 at istandsætte hovedkonstruktionerne og foretage den udvendige overfladebehandling før en vel gennemført restaurering ved Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor tilførte byens boligudbud en række fortræffelige lejligheder i de smukke gule Nygadeejendomme.

11 GENBRUGSHUSET I BRØDREGADE Bygherren har på portliggeren mellem sit og hustruens bomærker ladet skære et citat fra Davids 127. salme, vers 1: Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder håndværkeren forgæves. Mogens Mølle Nielsen Fot. En af Brødregadegårdens barokprægede volutsvungne knægte, der støtter det udkragede øverste stokværk. Brødregade giver samarbejdsvillig og tids nok mulighed for at fæste sig ved synet af en højrød købmandsgård. Den spadserende undgår ikke at bemærke bygningen, når først Englehuset med de flotte rosetter er passeret på højre hånd. Disse herlige huse giver det snævre strøg en atmosfære, som kunne forlede til at tro, at munkene blot har forladt scenen for i nogle øjeblikke at koncentrere sig om tidebønnen. Kendsgerningen er imidlertid, at tiggermunkene var fordrevet fra Randers længe før bygherren, handelsmanden Christen Nielsen i 1663 lod bygningen opføre. Ikke mindst gårdens beliggenhed ud til Rutebilstationen med en sidelænge, der var stærkt i forfald, gjorde, at man fra Fondens side ønskede at erhverve ejendommen for at sikre genoprettelse af et interessant byprospekt. Men dertil kom, at gadebygningen havde aner" af langt ældre dato. Arkitekterne Niels Erik Jensen og Jørgen Ganshorn påviste 1987 i bogen: Randers Bindingsværk", at Brødregadehuset i væsentlig grad bærer præg af genbrug. Bjælkelaget bestående af tidligere højstolper ligger nu på langs i bygningen og har oprindelig ligget på tre tværgående skillerum. Den sydligste skillevæg er en genanvendt langt ældre bulplanke-væg opstillet på et fundament af munkesten. På loftet ligger flere bulstolper. Den kampestenssatte kælder er formodentlig samtidig med den grundmurede bygning, men bulvæggen, bjælkerne og de cm. brede gulvplanker er

12 genanvendte materialer, rimeligvis fra den tidligere bygning på stedet. Disse specielle omstændigheder gjorde, at indvendige skillevægge ikke uden videre kunne fjernes. Det medførte, at de fem boliger i flere tilfælde har fået skæve vinkler, hvad der kun opleves som en yderligere charme ved at bo i et historisk miljø. Bybevaring er ikke billig. Men af udgiften på 6,4 mio. kr. skulle Fonden "kun" finansiere de 1.2 mio. kr., der tilvejebragtes gennem tilskud via byfornyelsesloven og fra private fonde. Bygningsfredningsfonden ydede 1,3 mio. kr. som lavt forrentet lån. Resten finansieredes over det almindelige lånemarked. Den gennemgribende renovering og nyindretning forestået af Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor afsluttedes ved udgangen af Samtlige tre erhvervslejemål fortsatte med tidligere lejere, og de fem nye boliger var, som følge af deres høje standard, hurtigt udlejede. ROSENGÅRDEN At gå i Vestergrave er som at færdes i en tidsmaskine. Nogle få skridt fra aftenlivets Mekka fører til en lomme af fred fra før den første verdenskrig. Gadens sydside er nogenlunde intakt, og dér i knækket, hvor strædet tager retning mod byens administration, det gamle pakhus, som rummer stadens arkivvæsen, og "Kejsergården" med det arbejdende håndværkermuseum, ligger en rest af Rosengården - den mindste del - ironisk nok kaldet Store Rosengård". Det beskedne porthus blev reddet ved Fondens indgriben i Det romantiske navn "Rosengård" er sandsynligvis en senere oppyntning af gårdens oprindelige betegnelse. Den lå ned til åen, og på engstykket mellem graven og vandet med laksegårdene trak man rusegarnene op til tjæring. Forskere har derfor antydet, at rosen er en blomstrende omskrivning af ruser. Men sådan er der så meget, der ikke er, hvad det var. Noget tyder på at Vestergravekvarteret trængte til en kærlig hånd. En weekend storm væltede 1984 en mur i det gamle Rosengården ned over en parkeret bil.

13 Ejendommen, Vestergrave 42 var allerede i 1960, da mag. Harald Langberg fra Det særlige Bygningssyn besøgte Randers i forbindelse med byens store saneringsprogram, genstand for skærpet opmærksomhed. Langberg henvendte sig personligt til ejerens mand, der var bygningshåndværker, og udvirkede et løfte om snarlig istandsættelse. Den blev også foretaget på et skrabet budget", og det er noget af et under, at en bygning, der allerede da fik prædikatet faldefærdig", hang sammen så længe, at Fonden i 1995 for kr. kunne overtage kadaveret i samarbejde med Randers Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen, der gik ind i projektet med ca. en mio. kr. eller 60% af udgifterne til istandsættelse. Der måtte også en radikal nedtagelse og genrejsning til, før restaureringen kunne afsluttes i sommeren Store og Lille Roengården. Her hos Jens Mammen logerede tegneren, løjtnant Pauel Grønvold 1749, da han forevigede Frederik V.s besøg i Randers. Vestergrave er alene om at bevare 1700 tals atmosfæren. Gavllængen th. den såkaldte Lille Rosengård er nedbrudt, men genrejst i Købstadsmuseet Den gamle by i Århus. Den tjente oprindeligt som soldaterbarak, men inrettedes siden med beboelser for småhåndværkere. Rander Lokalarkiv. Mange gode kræfter inddrages i Fondens bestræbelser på at sikre byens kulturværdier. Projektet i Vestergrave hvilede på en bygningsregistrering foretaget af arkitekt Nicolai Hyllestad, Århus. Med sagkyndig bistand fra arkitekt Niels Erik Jensen, København, der har specialiseret sig i fredede bygninger, har så Randers-arkitekten, Bjarne Bang Madsen, som også forestod arbejdet med restaureringen af Houmeden 15, atter kunnet aflevere et præsentabelt resultat, som ikke alene reddede et gammelt hus fra tilintetgørelsen, men i første række sikrede, at Vestergravemiljøet ikke led uoprettelig skade.

14 HØKASSEN I HOUMEDEN I hjørneejendommen nr.15, der har bindingsværk til Houmeden og overpudset bindingsværk til Vester Kirkestræde-siden, var kun stueetagen udnyttet til butik, førstesalen tjente til lager, de øvrige arealer var stærkt forsømte og henlå ubenyttede gennem en længere årrække. Houmedenejendommen 1964 med mønsterlagt tegl i murfyldingerne og smedejernsudhæng til blomsterkrukker, der, som det ses over Bent Neergaards Boghandel, indgik i den almindelige udsmykning af Houmeden. Randers Lokalarkiv. Bygningens forfald kaldte på de altid beredte røster, der foreslår nedrivning. Ide-magere så muligheden for et mindre torv på grunden. Men hverken Houmede-miljøet eller byen kan undvære de æstetiske kvaliteter, som ofte er forbundet med 1600-årenes håndværk. Da Fonden overtog den aldersstegne ejendom i 1991, blev derfor en hastig ydre renovering foretaget, mens den nødvendige kapital for indretning af tidssvarende boliger skaffedes til veje. Købesummen kr. forekom måske overraskende lav, men husets tilstand forklarer prisen. Gavlen mod Kirkestrædet truede med udfald. Taget var en si, og da håndværkerne fjernede den indvendige vægbeklædning, kom en konstruktion af lerklinede rafter og fyldinger af hø for dagen. Selv en gammel jernbaneskinne havde fundet anvendelse som afstivning. Der måtte satses 3,5 millioner kr. på "høkassen"s redning. Staten trådte til med lån af byfornyelsesmidlerne, og Randers Kommune, hvor Fonden nu finder positiv respons, stillede som garant. Restaureringen kunne afsluttes sommeren Houmeden 15 set fra hjørnet af Vester Krkerstræde. Falkenbergs Læderhandel havde med efterfølgeren, Chr. Olsen til huse i ejendommen gennem mere end en menneskealder. Sejlgarnsruller og såler i vinduerne. Støvler på snor tv. For Olsen. Fot. o Randers Lokalarkiv

15 PERSPEKTIV OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER Piberygere er gerne besindige folk. Plan og bygningschefen i Randers, Mogens Harbo, kommitteret Styrelsen igennem et par årtier, er ingen undtagelse. I et fødselsdagsinterview med Randers Amts Avis fandt hans personlige rytme genklang i ordene: "Langsomt fremad er bedre end ingenting." Manden ved, at bypleje tager tid. Der skal tages adskillige diskussioner om lokalplaner med politikere, handelsstandsforening, torvegrupper og andre. Men fremad er det gået, og slet ikke så adstadigt heller, i hvert fald ikke i halvfemserne. Skal Fonden holde samme tempo fremover, må man forestille sig, at størsteparten af byens bevaringsværdige bygninger vil være fondsejede ved udgangen af næste århundrede. En dermed forbunden administrativ byrde vil uvægerligt medføre større offentlig investering, men set i lyset af byrummets betydning for borgernes velbefindende, for turismen og dermed også for byens forretningsliv, ville det afgjort være en fornuftig satsning. Vi rejser langt for at opleve. Men oplevelsen ligger også indenfor nærmiljøet, om vi ellers plejer det. Således er der i kvartererne omkring Rådhustorvet, Helligåndshuset, Sct. Mortens kirke og Bryggen mange endnu ikke udnyttede muligheder, hvor også Fonden kunne spille med. Historisk værdifulde, men endnu ikke visuelt tilfredsstillende gamle bygninger og gademiljøer kunne renoveres, så bymidten ville blive endnu mere attraktiv. Derfor er planchefens ønske om en egentlig langtidsplanlægning for byens udvikling en af de vigtigste opgaver for politikere, teknikere og fonds-styrelse at tage fat på. Sideløbende hermed må der føres en åben debat i offentligheden, der både miljø- og kvalitetsbevidst vil have sine bud på udviklingen. Det ville være ønskeligt, om Fonden også igennem sekretariatet eller i samarbejde med Teknisk Forvaltning i højere grad kunne bistå den private byfornyelse med rådgivning, - ikke mindst, hvad angår materialevalg. Kvalitetsniveauet på området er svingende og tilbøjeligheden til at vælge nemme eller billige løsninger kan være ødelæggende for en ellers velment renovering. Endelig er Fondens arbejdsområde ikke begrænset til den gamle midtby. Hele Randers Kommune, der også omfatter nyere forstadskvarterer vil i fremtiden være genstand for Fondens opmærksomhed. Fondens formand, viceborgmester Arne Juhl Christensen ser det således: - Kommunalt må vi nok indrømme, at vi på bevaringsområdet har forsømt forstæderne. De har også deres historie. Men for alvor at udvide Fondens virke dertil medfører, at der stilles øgede krav til administrationen - og kan vi det? Vi skulle nok overveje at oprette et særskilt administrationsselskab. Det går så længe, vi har de gode folk, der hjælper os i dag, men om antallet af ejendomme i fondsregi fortsat stiger, er det noget vi bliver nødt til at se nærmere på. Som allerede nævnt vil en registrant i denne forbindelse være et vigtigt redskab, og her ikke

16 mindst, i sammenhæng med Fondens hensigt også at sikre det 19. og 20. århundredes arkitektonisk mest repræsentative bygningstyper. Selv en af 60'ernes etageejendomme af betonelementer vil en dag være en gammel bygning", og hvor halvfemserne måske ikke ser noget bevaringsværdig! i tredivernes funkisstil, vil man snart i næste århundrede finde det både naturligt og berigende i bybilledet at finde eksempler på en hustype, der gik af mode i årene efter 2. Verdenskrig. Der vil således være udfordringer nok for Fondens virke i det kommende årtusinde, men Styrelsen vil fortsat ud fra devisen: Langsomt fremad er bedre end ingenting! tage opgaverne i den rækkefølge, de melder sig, dog med den tilføjelse, at også et hurtigt indgreb her eller dér kan vise sig gavnligt for formålet. Og dette sidste er, som Fondens sekretær, Mogens Møller Nielsen formulerer det, ikke at tjene penge på huse, men at huse folk, så de selv og vi andre kan være tjent dermed. Henning Hall

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsigt fra havn mod Nysø Antonibakken...2-3 Møllebakken på Ærø fredet...4-5 Søg om tilskud... 5 Sensommerudflugt... 6 Korte, men vigtige meddelelser... 7 Bestyrelsen...

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 1 KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 Boligselskabet: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kjellerup er en almen boligorganisation, der administrerer

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nyhedsbrev. Redaktion: Karen Margrethe Olsen. Torvet 13. 4720 Præstø www.bvpo.dk

Nyhedsbrev. Redaktion: Karen Margrethe Olsen. Torvet 13. 4720 Præstø www.bvpo.dk Nyhedsbrev Nr. 2-2011: Med håret i postkassen! Pas godt på dit hus Sen-sommerturen 2011 Bygningskulturens Dag 2011 Støtte til bygningsrenovering Træer-ikke skilteskov! Kontakt til bestyrelsen 2 3 4 5 5

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1 Fondens navn og formål 1 Den erhvervsdrivende fond, hvis navn er Fonden Norsminde Lystbådehavn er stiftet af Norsminde Yachtclub i 1978,

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Tryk: PRINTEREN, V.H. 58, TLF: 39 29 58 19.

Tryk: PRINTEREN, V.H. 58, TLF: 39 29 58 19. Juli 2004 Til husejeren Hermed udsendes referatet af den ordinære generalforsamling. Ved generalforsamlingen blev den nye udgave af Håndbog for Husejere uddelt og vedlægges til de husejere, der ikke var

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Willemoesgade 15, 5610 Assens 1.2. Køber: Navn Adresse Cpr.nr./SE nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget

Læs mere

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende:

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende: b rammer ADVOKATER Selvstændige advokater i kontorfællesskab Kronprinsessegade 26 DK 1306 København K Tlf 333 80 300 Fax 333 80 315 www.brammer-advokater.dk Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS Cvr. 15262206

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

hvordan har huset det?

hvordan har huset det? hvordan har huset det? - tag en tur rundt om huset i regnvejr Engdiget, boliger Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding BYFORNYELSESNÆVNET 30-06-2011 STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2010-732/15 SAGSBEHANDLER: MKLAAR

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt. tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé

Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt. tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer)

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer) Praktisk vejledning for Dats medlemsgrupper og scener omkring leje/lån af lokaler herunder bestyrelsens ansvar.(advokat Sven Brouer Seedorff, judica advokaterne. www.judica.dk.) Generelt: En stor del af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej. Ret&Råd ADVOKATERNE SUNDHUSET HEDENSTED BRÆDSTRUP Møderet for Højesteret CLARASVEJ 2. 8700 HORSENS. TELEFON 76 28 20 10. FAX 75 65 76 60 GIRO 6 46 97 60. E-MAIL: HORSENS@RET-RAAD.DK. WWW.RET-RAAD.DK J.

Læs mere

Grundejerforeningen Saloparken af 1998

Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Årsberetning for året 2003 I 2003 har bestyrelsens arbejde især koncentreret sig om 2 mærkesager. Vi har afholdt 4 ordinære møder og et ekstraordinært det vender

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006

R E F E R A T. af den stiftende generalforsamling i. Grundejerforeningen Kærmindevej. den 6. september 2006 R E F E R A T af den stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej den 6. september 2006 Den 6. september 2006 afholdtes stiftende generalforsamling i Grundejerforeningen Kærmindevej, hos

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Journal nr.3/1120-0304-0001/service/vis Rådsmødet den 25. september 2002 Resumé 1. Næstved Kommune har med brev af 27. december 2000

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Lundbyvej 32, 4720 Præstø

Lundbyvej 32, 4720 Præstø Lundbyvej 32, 4720 Præstø 13630 1/2 Tidligere bolig Landbolig Save registrering 6 1800 265 m2 Nedrivning af ubeboet landejendom. Der gives tilskud til nedrivning som forestås af ejer. Ejendommen er nedslidt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere