UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK"

Transkript

1 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Juni 2012

2 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red.: Henning Gade Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: Juni 2012

3 Indhold 1. Ind- og udvandring til Danmark 7 2. Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 37 Litteraturliste 47 Bilag 1 Bilag 2

4

5 Ind- og udvandring til Danmark

6

7 Side 7 1. Ind- og udvandring til Danmark Siden midten af 1980 erne er både indvandringen til og udvandringen fra Danmark vokset betydeligt. Indvandringen blandt årige toppede i 2008 med godt personer, mens udvandringen var størst i I de seneste godt 23 år har der alle år været en positiv nettoindvandring til Danmark, jf. figur 1. Figur 1 Indvandring og udvandring personer, årige Indvandrede Udvandrede Netto KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Nettoindvandringen til Danmark lå op igennem 1990 erne til midten af 2000 erne på omkring personer om året. Siden 2007 er nettoindvandringen steget til i gennemsnit ca personer om året. Den stigende nettoindvandring dækker over en kraftig stigende indvandring fra 2004, hvor de nye medlemslande i EU fik adgang til det danske arbejdsmarked, og samtidig en udfladning i antallet af udvandrede.

8

9 Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked

10

11 Side Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i 2011 var godt fuldtidsbeskæftigede, heraf havde godt bopæl i Danmark, mens knap var pendlere, jf. figur 2. Figur 2 Udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede i Bopæl i Danmark Pendlere ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk. Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark har været nogenlunde konstant siden 2008, som er det første år for opgørelsen. Mens antallet af personer med bopæl i Danmark er vokset, er antallet af pendlere faldet. Af de fuldtidsbeskæftigede udlændinge i 2011 kom de fleste fra EU/EØS-lande, dernæst fra tredjelande og færrest kom fra de nordiske lande, jf. figur 3.

12 Side 12 Figur 3 Udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede opdelt på nationalitet, 2011 Nordiske lande: lande: Øvrige EU: ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. Øvrige EU indeholder personer fra EU/EØS/EFTA uden for Norden. KILDE: Jobindsats.dk. Fordelt på opholdsgrundlag har ca. 1/3 ophold til erhverv via en af ordningerne rettet mod personer fra tredjelande. Godt 3 pct. har opholdsgrundlag i Danmark for at studere og arbejder ved siden af studiet, mens den resterende del er i Danmark via de gældende regler for EU-/EØS-borgere, som kan opholde sig i landet uden opholdstilladelse i tre måneder og op til seks måneder, hvis personen søger arbejde, jf. tabel 1.

13 Side 13 Tabel 1 Udlændinge med lønindkomst i Danmark Opholdsgrundlag, bestand, 2011 Fuldtidsbeskæ ftigede Opholdsgrundlag til erhverv i alt, heraf: Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Specialister Trainee 19 - Greencard Beløbsordningen Koncernopholdstilladelse 47 - Øvrige Opholdgrundlag til studie Øvrige med lønindkomst Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt ANM.: Jobindsats offentliggør p.t. ikke tal for antallet af udstationerede (RUT) på grund af igangværende revision af data som følge af ændret registreringspraksis. KILDE: Jobindsats.dk De beskæftigede udlændinges opholdsgrundlag afspejler sig naturligt i deres nationalitet. Siden 2008 er der blevet færre fuldtidsbeskæftigede fra de gamle EU-lande samt tredjelande, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra de nye EU-lande er vokset, jf. tabel 2. Tabel 2 Flest beskæftigede fra EU-lande Fuldtidsbeskæftigedes nationalitet Gamle EU-lande, ekskl. norden Norden Nye EU-lande tredjelande Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt ANM.: Nye EU-lande er: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. KILDE: Jobindsats.dk.

14 Side 14 Mere end 7 ud af 10 af de fuldtidsbeskæftigede personer fra de nye EUlande har fået deres danske cpr. nr. i 2007 eller senere, mens det er ca. 4 ud af 10 af de resterende fuldtidsbeskæftigede udlændinge. For personer fra tredjelande har ca. halvdelen fået deres danske cpr.nr. før 2004, jf. figur 4. Figur 4 Udenlandske beskæftigedes år for cpr.nr Fuldtidsbeskæftigede opdelt på år for cpr. nr.-registrering, pct., 2011 Gamle EU-lande Nye EU-lande 3. lande Før og senere KILDE: Jobindsats.dk. Af de godt fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der har lønindkomst i Danmark, arbejder ca. ¼ inden for handel & transport m.v. (inkl. hoteller og restauration). Også inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed, erhvervsservice (herunder rengøring) og i industrien har mange udlændinge fundet job. Set i forhold til branchens samlede beskæftigelse er der forholdsvis flest udenlandske medarbejdere inden for landbruget. Her fylder udenlandske medarbejdere næsten ¼ af den samlede beskæftigelse, jf. figur 5.

15 Side 15 Figur 5 Flest udlændinge inden for handel Andel af udenlandske medarbejdere (fuldtid), pct., 2011 Af beskæftigede udlændinge i alt Af alle beskæftigede i branchen Handel & transport mv. Offentlig adm., undervisn. & sundhed Erhvervsservice Industri, råstof og forsyning Landbrug, skovbrug & fiskeri Information & kommunikation Bygge & anlæg Kultur, fritid & anden service Finansiering & forsikring Ejendomshandel & udlejning ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (lønmodtagerbeskæftigelsen). Ca. 1/5 af de udlændinge, der arbejder i Danmark, er pendlere. En høj andel af pendlere kommer fra Danmarks nabolande. Her er det i overvejende grad personer fra Sverige, der vælger at pendle til Danmark for at arbejde. I 2011 drejede det sig om knap fire ud af ti af de fuldtidsbeskæftigede pendlere, jf. tabel 3.

16 Side 16 Tabel 3 Arbejdsrelateret pendling til Danmark Fuldtidspersoner Sverige Tyskland Polen Øvrige EU/EØS/EFTA-lande tredjelande Litauen Rumænien Øvrige nordiske lande Letland Pendlere i alt KILDE: Jobindsats.dk Der er relativt mange pendlere fra Tyskland og Polen, men antallet er dog næsten halveret siden Pendlingen fra Sverige er ikke blevet ramt så markant af den økonomiske krise. Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT). RUT-statistik for første gang i 2011 Fra året 2011 offentliggør Jobindsats opgørelser over antallet af udenlandske medarbejdere (lønmodtagere og selvstændige) og virksomheder, der er omfattet af RUT-registret. I 2011 var der ifølge denne opgørelse fuldtidspersoner og virksomheder, jf. tabel 4.

17 Side 17 Tabel 4 Anmeldelser til RUT-registret 2011 Antal 2011 Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede Virksomheder i alt, heraf: Bygge og anlæg Industri Landbrug Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service Andre brancher 212 KILDE: Jobindsats.dk. Hovedparten af de registrerede virksomheder kom i 2011 fra Polen (44 pct.) og Tyskland (31 pct.).

18

19 Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

20

21 Side Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft I 2004 fik udlændinge papir på at kunne arbejde i Danmark. I 2008 på toppen af højkonjunkturen var dette tal steget til næsten personer, hvorefter tilgangen igen faldt og i 2011 lå på knap , jf. tabel 5. Tabel 5 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Antal personer Gamle EU-lande Nye EU-lande Øvrige vestlige lande Sydamerika & Afrika Asien Øvrige lande Tilgang i alt ANM.: Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. Tabellen viser antallet af meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. KILDE: Jobindsats.dk. Der findes en række ordninger for udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked. Ordningerne afhænger af, om man er EU-borger eller fra tredjelande. De fleste af de personer, der er kommet til Danmark for at arbejde siden 2004 kommer fra andre EU-lande, herunder særligt de nye EU-lande. Det er samtidig også tilgangen fra denne gruppe af personer, der er faldet mest absolut set i forbindelse med den økonomiske krise. I takt med at nye ordninger er kommet til, er der et voksende antal arbejdstagere, der kommer til Danmark via f.eks. beløbsordningen, Greencard card, koncernopholdstilladelser m.v. Omvendt er brugen af ordningerne for specialister og trainees reduceret i samme periode, jf. tabel 6.

22 Side 22 Tabel 6 Arbejdsrelateret indvandring på opholdgrundlag Tilgang, personer Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Beløbsordningen Specialister Trainee Greencard Card Koncernopholdstilladelse Øvrige Opholdsgrundlag i alt ANM.: Tabellen indeholder personer, der har opholdsgrundlag til erhverv. Tabellen indeholder ikke studerende med lønindkomst og er altså ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne over bestanden af fuldtidspersoner ovenfor. KILDE: Jobindsats.dk. Kun personer fra tredjelande Personer, der er i Danmark fra tredjelande via en af følgende ordninger: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse defineres nedenfor som højtuddannet arbejdskraft.

23 Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjeland

24

25 Side Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande I 2011 var der i alt knap højtuddannede fuldtidspersoner i Danmark. Det svarer til 12 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse fra tredjelande. Boks 1 Adgangsregler for højtuddannede Beløbsordningen i jobkortordningen indebærer at udlændinge, der er tilbudt et job med en løn over et vist beløb p.t kr. inkl. pension har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Udlændingen skal have en jobkontrakt, hvor lønog ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Positivlisten i jobkortordningen indebærer, at udlændinge, der har fået arbejde inden for et område, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, hvis erhvervet/uddannelsen er opført på positivliste. Positivlisten omfatter uddannelser fra bachelorniveau og mellemlange - til videregående uddannelser. Udlændingen skal have en jobkontrakt eller et jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Greencardcardordningen indebærer, at det er muligt at få en opholdstilladelse for at søge job i Danmark. En opholdstilladelse efter greencardcardordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter greencardcardordningen skal ansøgeren opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter 5 kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Koncernvisumordningen indebærer, at virksomheder, der er etableret i Danmark, kan hente udenlandske medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden til Danmark i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. En medarbejder fra en udenlandsk del af virksomheden kan få en koncernopholdstilladelse i Danmark og herefter inden for gyldighedsperioden skiftevis arbejde i Danmark og i udlandet, uden at opholdstilladelsen bortfalder.

26 Side 26 Blandt de højtuddannede arbejdede næsten ¼ inden for information og kommunikation. 600 fuldtidspersoner arbejdede inden for industrien, mens ca. 500 fuldtidspersoner arbejdede inden for hhv. videnservice og transport, jf. figur 6. Figur 6 Højtuddannede udlændinge arbejder med information Højtuddannede fuldtidsbeskæftigede opdelt på branche, pct., Information & kommunikation Industri Videnservice Transport Rejse, rengøring m.v. Handel Sundhed & socialvæsen Hotel & restaurant Finansiering, forsikring & ejendom Undervisning Råstof, energi & forsyning Kultur, fritid & andre 0ff. adm. m.v. Landbrug Bygge & anlæg 0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse omhandler kun perioden januar til og med november. Figuren indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. Ekskl. uoplyst erhverv (knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede). KILDE: Jobindsats.dk. ¼ af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande kom fra Indien. Halvdelen af de indiske arbejdstagere arbejdede inden for information og kommunikation. Andre store højtuddannede indvandrergrupper er fra Kina, USA og Pakistan, jf. tabel 7.

27 Side 27 Tabel 7 Flest højtuddannede fra Indien 2011 Antal fuldtidsbesk æftigede Pct. Branchebemærkning Indien ,9 49 pct. i information & kommunikation, 11 pct. i transport, 10 pct. i industri Kina ,6 18 pct. i industri, 18 pct. i information & kommunikation USA ,2 23 pct. i industri Pakistan 382 8,5 27 pct. i rejsebureau/rengøring m.v. Rusland 168 3,8 Ukraine 156 3,5 Tyrkiet 72 1,6 Brasilien 65 1,5 Filippinerne 51 1,1 Thailand 31 0,7 Øvrige tredjelande ,5 Tredjelande i alt ,0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Tabellen indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. KILDE: Jobindsats.dk. I perioden siden 2004 har i gennemsnit 83 pct. af de nytilkomne udenlandske arbejdstagere været under 40 år. I højkonjunkturen i var der dog en lidt større andel personer over 40 år, der kom til Danmark for at arbejde. De nytilkomne højtuddannede indvandrere er yngre end de personer, der generelt får ophold til erhverv i Danmark. Mens 86 pct. af de højtuddannede udenlandske arbejdstagere var mellem 25 og 39 år i perioden , gjaldt det kun 65 pct. af hele gruppen af udenlandske arbejdstagere, jf. figur 7.

28 Side 28 Figur 7 Højtuddannede udlændinge er yngre 100 Alder, antal personer, pct. Under 25 år år år 55 år eller over Alle Højtudd. Alle Højtudd. Alle Højtudd ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Alle indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark omhandler kun perioden januar til og med november. KILDE: Jobindsats.dk.

29 Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft

30

31 Side Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft Debat om samfundsøkonomiske effekter er unuanceret I debatten om indvandring af udenlandsk arbejdskraft peges der ofte på de samfundsøkonomiske effekter for det danske samfund. Mange har den opfattelse at indvandring af udenlandsk arbejdskraft udgør en omkostning for det danske samfund. Denne opfattelse er unuanceret og bygger på beregninger på indvandrere, som ikke er kommet til Danmark for at arbejde, men med andre formål. Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af indvandringen i perioden Analysen tager udgangspunkt i de udgifter og indtægter, der er personrelaterede. Konklusionen er, at der en gevinst for det danske samfund ved indvandring fra vestlige indvandrere. I 2008 var gevinsten 3,9 mia. kr. Omvendt er nettooverførslerne til det offentlige fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere negative. Udgifterne var i 2008 på i alt 9,1 mia. kr. Størstedelen af udgiften er til gruppen af flygtninge og deres familier. Fratages denne gruppe i beregningen, er den negative effekt for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 2,2 mia. kr., jf. tabel 8. Tabel 8 Effekten for de offentlige finanser Løbende priser, mia. kr. i alt Indvandrere fra vestlige lande 2,9 3,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande -12,9-9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande, ekskl. flygtninge -5,1-2,2 Alle indvandrere, ekskl. flygtninge -2,2 1,7 ANM.: Prædikerede nettooverførsler til den offentlige sektor. KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark (2011). Beskæftigelsesmulighederne i Danmark blev markant forbedret i årene mellem 2005 og Det medførte en meget markant reduktion af nettooverførslerne til ikke-vestlige indvandrere.

32 Side 32 Boks 2 Forskel til andre analyser på området Rockwool Fondens analyse adskiller sig fra den såkaldte DREAMmodel. DREAM-modellen inddrager samtlige offentlige indtægter og udgifter. Det er godt at bruge, hvis analysen skal vise den langsigtede finansielle holdbarhold. Dvs. til at sige noget om, om det, som borgerne i Danmark forbruger, balancerer med det, som vi indbetaler. Det er således et totalregnskab. Rockwool Fonden har taget udgangspunktet, at nogle udgifter (f.eks. udgifter til forsvaret) vil blive afholdt af samfundet, uanset om der er flere eller færre borgere. Rockwool Fondens beregning indeholder kun de person-relaterede indtægter og udgifter og kan derfor anvendes til at belyse, hvad prisen er for at øge befolkningen med en person fra en bestemt gruppe. DI/CBS rapport DI/Copenhagen Business School har i rapporten Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund fra november 2011 kun analyseret gruppen af højtuddannede indvandrere. I DI/CBS-analysen tages der udgangspunkt i personer, der befandt sig i Danmark i 2009, som var indvandret i 2003 eller senere. Højtuddannede indvandrere defineres som personer, der opnår beskæftigelse indenfor beskæftigelsesgrupper (defineret ved DISCO-8), hvor mindst 50 pct. af danskerne er højtuddannede. Hovedpersonen er den, der tjener mest eller den, som ikke er angivet som ægtefælle i opholdsgrundlaget, eller den som er i en beskæftigelsesgruppe. Der fokuseres kun på indvandrere på 21 år eller derover og der ligger højtuddannede indvandrere til grundlag for analysen. Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er en gevinst Højtuddannede ikkevestlige & vestlige indvandrere betaler mere i skat end en gennemsnitlig dansker Hvis man kun analyserer højtudannet arbejdskraft fra vestlige og ikkevestlige lande, er begge grupper af højtuddannede indvandrere en gevinst for det danske samfund. Det konkluderes i rapporten, at højtuddannede indvandrere gavner det danske samfund, fordi de bruger færre offentlige ydelser og udnytter dagsinstitutioner og social- og sundhedsydelser i mindre grad end en gennemsnitlig dansker, og samtidig betaler mere i skat. Højtuddannede vestlige- og ikke-vestlige indvandrere bidrager med mere i indkomstskat pr. person om året end en gennemsnitlig årig dansker. Højtuddannede vestlige indvandrere bidrager med ca mere i indkomstskat og derudover modtager højtuddannede vestlige indvandrere også ca mindre i overførselsindkomster (dagpenge og kontanthjælp) pr. modtager. Højtuddannede ikke-vestlige indvandrere betaler ca kr. mere i indkomstskat end en gennemsnitlig dansker, men koster ca kr. mere end en dansker, jf. tabel 9.

33 Side 33 Tabel 9 Indkomstskat og indkomstoverførsler for højtuddannede indvandrere Indkomstskat pr. person pr. år: Vestlig Ikke-vestlig Danskere (22-60 årig) Hovedperson Ægtefælle Indkomstoverførsler 1 pr. modtager: Hovedperson Ægtefælle ANM.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Indkomstoverførselsbeløbene er simple gennemsnit af den samlede årsudbetaling inden for gruppen. 1 Overførselsindkomster dækker over midlertidige overførsler til dagpenge og kontanthjælp. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 3.12 og Positivt nettobidrag til den offentlige sektor over en 6-årig og 8-årig periode DI/CBS-analysen beregner også nettobidraget til de offentlige finanser fra gennemsnitspersoner. Der tages udgangspunkt i den samme gruppe af højtudannede indvandrere som i ovenstående. En gennemsnitsperson ankommer som 36-årig, hvor enlige bliver i 6 år og et par bliver i 8 år. Nettobidraget er opgjort (med udgangspunkt i det individuelle offentlige forbrug) som skattebetaling fratrukket udgifter til dagtilbud til børn under 7 år, grundskole, kriminelle forseelser, gymnasiale-, erhvervsfaglige- og videregående uddannelser, sengedage på hospitaler, besøg hos praktiserende læge, samt indkomsterstattende ydelser. Det konkluderes, at en enlig højtuddannet indvandrer over en 6-årig periode netto bidrager til det danske samfund med kr. Et højtuddannet gennemsnitligt par bidrager netto med kr. over en 8-årig periode. Med andre ord er højtuddannede indvandrere en gevinst for Danmark, jf. tabel 10. Tabel 10 Bidrag til offentlige sektor, højtudannede indvandrere Nettobidrag Beløb, kr. Gennemsnitlig enlig 910,5 Gennemsnitligt par 1.896,0 ANM.: Enlig er i dette tilfælde en person der ankommer som 36-årig og bliver i 6 år. Et par defineres som et par der bliver boende i Danmark i 8 år og hvor hovedpersonen ankommer som 36-årig. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 4,1 og 4.2

34 Side 34 Udover at yde et nettobidrag til det danske samfund er højtuddannede udenlandske arbejdstagere også med til at øge beskæftigelsen for andre faggrupper på det danske arbejdsmarked, viser Erhvervs- og Vækstministeriets Vækstredegørelse fra Højtuddannede udlændinge skaber 2 arbejdspladser i Danmark Beregninger i redegørelsen viser, at der er beskæftigelsesmæssige fordele ved at ansætte højtudannet udenlandsk arbejdskraft. Således skaber en højtuddannet udlænding 2 nye arbejdspladser i Danmark, jf. tabel 11. Tabel 11 Effekter for dansk økonomi ved øget antal udenlandske videnarbejdere Antal udenlandske videnarbejdere Antal danske medarbejdere med kort og mellemlang uddannelse nye nye ANM.: Videnarbejdere er defineret som personer med en kandidatgrad eller højere uddannelse KILDE: Erhvervs og vækstministeriet: Vækstredegørelsen 2004, tabel 6.1

35 Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Medfølgende partner 38 Sociale netværk 39 Modtagelse 39 Skoler for udenlandske arbejdstageres børn 40 Danskuddannelse for voksne udlændinge 41

36

37 Side Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Med de mange udlændinge, der kommer til Danmark, er det væsentligt, at myndighederne gør en effektiv og målrettet indsats for at modtage og fastholde disse nye medarbejdere på det danske arbejdsmarked. God modtagelse er lig med længere ophold Enkel myndighedshåndterin g 4 International citizen Centre Mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark relativt hurtigt, fordi enten arbejdstageren eller familien har problemer med at finde sig til rette i Danmark. En væsentlig forudsætning for, at kvalificerede udenlandske arbejdstagere vælger at blive i længere tid i Danmark, er, at der etableres bl.a. sociale netværkstilbud, kvalitetsskoletilbud, jobsøgningsbaser for ægtefæller og attraktive skatteordninger. Det er vigtigt at have en global tænkning i myndighedstilgangen i forhold til udenlandske arbejdstagere. Hvis det danske arbejdsmarked skal være attraktivt, er det afgørende at der etableres et transparent regelsæt omkring den offentlige service dvs. arbejdstilladelser, blanketter på engelsk, enstrenget service til udlændinge omkring danskundervisning, skat og sociale ordninger. I 2011 blev der oprettet fire International Citizen Service centre i de fire største danske byer. Disse centre tilbyder hjælp til, at papirarbejde og myndighedsbehandling i forbindelse med tilflytning i de fleste tilfælde kan ordnes i én arbejdsgang, da alle relevante myndigheder er samlet her. Boks 3 International Citizen Service: Hjælp til papirarbejdet Tungt papirarbejde og tidkrævende vandring mellem flere instanser har hidtil været betingelserne, når udenlandske medarbejdere skulle starte i job. Det er der nu rådet bod på. International Citizen Service (ICS) slog i 2011 dørene op i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Her sidder de relevante statslige myndigheder, kommunen og Workindenmark under samme tag, og i de fleste tilfælde kan papirarbejdet for udenlandske arbejdstagere klares i én arbejdsgang. ICS ordner arbejds- og opholdtilladelse, registreringsbevis, skattekort, CPRnummer, sygesikringskort og kørekort. ICS tilbyder også råd og vejledning, når det handler om jobsøgning og job til ægtefællen, dansk-kurser, bilregistrering, skattespørgsmål samt information om leve- og arbejdsvilkår, sociale netværk, børnepasning og skole mv. Se mere på ICS hjemmeside der også har oplysninger om adresser, telefon og åbningstider.

38 Side 38 Tabel 12 Flest henvendelser ved fremmøde i ICC- Centre kvt ICC Københav n Odense Århus Aalborg I alt Statsforvaltningen SKAT Udlændingeservice Borgerservice WIDK International Community Center Velkomstcenter (Aalborg) Fremmøde i alt Telefon/mail ANM.: Omfatter 3 kvartaler af KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er et fremskridt hen mod én samlet sagsbehandling, men der er endnu ikke tale om at de forskellige myndigheders systemer arbejder sammen, ligesom det kun er borgere i de fire store kommuner, der kan få afsluttet den kommunale sagsbehandling. Fire Work in Denmark Centre Ud over de relevante myndigheder sidder WorkinDenmark med i centrene, hvor opgaven er koncentreret om information og orientering til de udenlandske tilflyttere samt jobformidling. Medfølgende partner Job til medfølgende partner Jobcentrene er forpligtet til at støtte selvforsørgende partnere i deres jobsøgning. Det er i realiteten umuligt at efterprøve i hvor høj grad jobcentrene lever op til denne forpligtelse. Går man ind på Jobnets engelsksprogede del, henvises der til WorkinDenmark, som Danmarks officielle side for rekruttering og jobsøgning for udlændinge. WorkinDenmarks tilbud til udenlandske jobsøgere er en jobbank, hvor man kan søge og tillige oprette CV, derudover kan de give vejledning og støtte i jobsøgningen. For virksomheder med udenlandsk arbejdskraft kan man deltage i deres Partner Link, hvor udenlandske ansattes partnere kan indgå i en jobbank for medlemsvirksomhederne.

39 Side 39 I forbindelse med modtagelsestiltag har enkelte kommuner/erhvervsråd iværksat mindre formelle jobformidlingstiltag for netop gruppen af medfølgende partnere. Der findes ikke et samlet overblik og udbredelsen heraf. Derudover er der en række private konsulentfirmaer, som specielt kan hyres til at tage sig af medfølgende ægtefællers velfærd, både socialt og arbejdsmæssigt, eksempelvis firmaet Spousecare. Sociale netværk Der er iværksat en række sociale netværksinitiativer, som sigter på at gøre det lettere for udenlandske arbejdstagere at komme i kontakt med danskere. Det være netværk omkring oplevelser, private relationer f.eks. spisning og kulturelle arrangementer. EPAT- projektet Det største er gennemført med støtte fra Erhvervs- og økonomiministeriet af Dansk Erhverv det såkaldte EPAT-projekt. Herudover er der projekter med deltagelse af en række større virksomheder Global Talent og en række projekter i Midtjylland og Trekantsområdet. Modtagelse I kommunen En opdateret skrivebordsundersøgelse af kommunernes officielle hjemmesider og deres informationsværdi for en udenlandsk tilflytter, der ikke forstår dansk, viser, at kun 37 kommuner kan tilbyde relevant information om at være udenlandsk nytilflytter til kommunen. I 31 kommuner er der ingen informationer på engelsk rettet mod arbejdstagere Yderligere 31 kommuner har engelsksproget information på hjemmesiden, men det er primært rettet mod turister, eller det er en organisationsbeskrivelse af kommunen. De sidste 31 kommuner har ingen adgang til fremmedsproget informationsmateriale. De enkelte kommuners tilbud kan aflæses i bilaget, hvor der i skemaform tillige noteres om der er netværkstilbud til udenlandske tilflyttere eller andre særlige tilbud rettet mod netop denne målgruppe. Det noteres også hvilke internationale skoletilbud, der er i den enkelte kommune. En oversigt over kommunale tilbud vedlægges, som bilag 1. I virksomheden Welcometo projektet En række især større private virksomheder og større offentlige arbejdspladser har alene eller i netværk iværksat initiativer, hvor udenlandske medarbejdere og deres familier kan møde dansk mad og kultur. Et særligt 3-årigt projekt Welcometo gennemført af DA, LO og KL med støtte fra Integrationsministeriet blev færdiggjort i Sigtet var at udvikle metoder i kommunerne til at udvikle en effektiv modtagelsesog fastholdelsesfunktion for udenlandske arbejdstagere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere