Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland

Transkript

1 Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10

2 Brystkræftscreening Region Midtjylland Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel Organisation af mammografiscreening Region Midtjylland Booking og Udvælgelse: Målgruppen er kvinder i aldersgruppen år bosiddende i Region Midtjylland. Et Regionalt Bookingsekretariat placeret på Regionshospital Randers finder disse kvinder via Register fremkommet fra register med CPR-nummer og Ydernummer fra Kvalitet og Sundhedsdata RM. Dato Lisbeth Kallestrup Tel lka@rc.aaa.dk Side 1 Kohorten af kvinder opdateres en gang i døgnet med addition af tilflyttere og kvinder der er blevet 50 år. Kvinder, der er blevet 70 år, er fraflyttet eller er døde udgår af screeningskohorten. Bookingen af kvinder foregår efter tilknytning til lægepraksis (ydernummer) og geografi = adressen på den praktiserende læge. De kvinder der tilhører sygesikringsgruppe 2, har læge i en anden region eller er institutionsanbragte vil blive indkaldt efter geografi (kommune). Bookingsystemet skal kunne generere screeningsgrupper ud fra: Sygesikringsgruppe 1 (ydernummer-adresse) Sygesikringsgruppe 2 Institutionsanbragte (gruppe 5?) Andre sygesikringsgrupper Bosiddende kvinder i Region Midtjylland, der har valgt praktiserende læge udenfor regionen Køre tjek på kvinder, som skifter læge (ydernummer) mellem to invitationsrunder Kvinder i aldersgruppen år modtager hvert andet år en personlig invitation med et undersøgelsestidspunkt udsendt af Bookingsekretariatet. Invitationen udsendes ca. 4 uger før det planlagte mødetidspunkt. Der medsendes information om baggrund, fordele, ulemper og metode ved screening samt information om, at screeningen er frivillig. Desuden angives spørgsmål, kvinden vil blive stillet under besøget. Undersøgelsestiden angives til under 15 minutter. Af

3 informationen skal også fremgå, hvornår screening ikke er hensigtsmæssig/mulig. Det skal klart angives hvorledes mødetidspunkt ændres og hvorledes man melder fra deltagelse i screeningsprogrammet. Fra 2010 udsendes et påmindelsesbrev således at en kvinde, som udebliver fra screening uden at have forsøgt at ændre tiden, tilsendes én ny invitation. Dette påmindelsesbrev vedlægges et skema, der kan sendes tilbage med besked om fravalg om deltagelse i screeningsprogrammet fremover. En kvinde, der på et tidspunkt har fravalgt at blive inviteret kan efter eget ønske optages i screeningskohorten igen, såfremt hun opfylder alderskriterierne. Egen læge kan bistå med information, hvis kvinden er i tvivl om deltagelse eller bliver nervøs ved indkaldelse til yderligere undersøgelser. Egen læge modtager en orientering om hans/hendes patienter bliver indkaldt til screening. Ved informationen er angivet links til nærmere oplysning om brystkræftscreening, herunder procedurebeskrivelser for screening Booking Bookingsekretariat udvælger kvinder til invitation ca. 4 uger før booket tid. Denne rutine udføres ca. 2 gange ugentligt. Der bookes tider til 5 (6) undersøgelsesenheder, hvor kvindernes bopælsadresse afgør hvilken screeningsenhed, de inviteres til. Listerne med tildelte tider/bookinger skal herefter genere invitationer, som kuverteres automatisk inkl. info-pjece. Ikke fremmødte Screeningsenheder registrerer de fremmødte kvinder i dagbogsmodulet. Ombooking Erfaringer fra andre programmer viser, at 30 % af de tildelte tider skal ombookes. Dette organiseres indledningsvist ved, at kvinder henvender sig telefonisk til bookingsekretariatet. Senere etableres der ombooking via internet. En model a la bilsyn er foreslået, hvor kvinderne tildeles adgangskoder, som udsendes sammen med indbydelse. Gennemsnitlig er der tale om godt 100 daglige telefonopkald med efterfølgende tildeling af ny undersøgelsestid. Kvinder skal anbefales en ny tid, som ligger nær hendes første tildelte tid. Booking sekretariatet forestår opdatering af lister med kvinder der ringer ind og ikke skal inviteres igen. (kvinderne opfordres til at ringe til bookingsekretariatet, når de igen skal på listen) Eksklusionskriterierne følger DBCG retningslinier, samt borger-ønske: a) kvinder med BRCA 1/2 genmutationer b) kvinder tidligere opereret for brystkræft og går fortsat til kontrol. Dog kan kvinder, som er opererede for brystkræft mere end 18 måneder forud for screeningstilbuddet og er rubriceret i DBCG s lavrisikogruppe indgå i screeningspopulationen c) kvinder med proteser foran brystmuskulaturen d) kvinder, der har fået fjernet begge bryster e) kvinder, der aktivt har meddelt de ikke ønsker invitation til screening denne gang, men gerne om 2 år. f) kvinder, der aktivt har meddelt de ikke ønsker invitation til screening fremover. Side 2

4 Kvinderne opfordres til at ringe ind, når de igen skal på listen. Kvinden inviteres igen efter 2 år (indenfor 2 år +/- 3 måneder) (Dansk kvalitetsindikator). Decentrale/ akutte ombookinger Det er erfaringen fra andre programmer, at en del kvinder møder op på det forkerte tidspunkt. Derfor er der mulighed for, at screeningsenhederne kan foretage ombooking på dagens workliste. Svarbreve: Svarbreve til frikendte kvinder (negative fund) Ved negativt granskningsresultat/screeningsfund (kvinder der frikendes for kræft) udsendes svarbrev, som skal være kvinden i hænde senest 10 arbejdsdage efter billedoptagelse (Der skal prioriteres en arbejdsrutine, hvor svarbreve udsendes samme dag/dagen efter, at granskningsresultatet forelægger.) Selve svarbrevene (standardbrev) udskrives automatisk, og for de kvinder, der i screeningsmodulet har givet tilladelse til svar til egen læge, sendes svar til egen læge Indkaldelsesbreve til klinisk mammografi (positive screeningsfund) Ved bedømmelse, hvor brystkræft ikke kan udelukkes (positivt screeningsfund) modtager kvinden svar med samtidig indkaldelse (inklusive tidspunkt) til klinisk mammografi på Radiologisk afdeling indenfor 5 hverdage efter udsendelse af svar. Det kan forventes, at nogle kvinder ringer ind til den radiologiske afdeling og/ eller praktiserende læge, når de får indkaldelsen til videre udredning ved klinisk mammografi. Gennemsnitlig vil bookingsekretariatet skulle videreformidle 15 kvinder pr. dag til akut yderlig udredning. Kvinder skal tilbydes tid senest 5 arbejdsdage efter dato for svarbrev. Resultat af yderlig udredningsundersøgelse Bookingsekretariatet og kvindens egen læge modtager epikrise fra den radiologiske afdeling. Såfremt kvinden skal til videreudredning behandling skal der følges op på disse kvinder mhp kvalitetsmonitorering. Screeningsundersøgelse: Screeningsenhederne i Region Midtjylland er placerede i Horsens, Århus, Viborg, Holstebro og Randers. Screeningsenhederne har fælles Røntgen Informations System (RIS-system) med bookingsystemet og når programmet er fuldt implementeret forventes 10 screeninger per time. Eftersom der må forventes udeblivelse, bookes der 12 kvinder per time. Kvinderne møder op til screening. De vil blive spurgt om nogle få spørgsmål Får du hormoner? Brystkræft i nærmeste familie? Opereret for brystkræft? - højre/venstre. Hvilket år? Opereret for godartet lidelse i bryst? - højre/venstre. Hvilket år? Brystimplantat? - højre/venstre Føler knude eller smerter i brystet?- højre/venstre Side 3

5 Har ar eller vorter på brystet?- højre/venstre Andre symptomer fra brystet? - højre/venstre. Vis på tegning: smerter, sår, væske, ar? Svar må gå til egen læge? Andre bemærkninger? Ved screeningen optages 2 billeder per bryst (medio-lateral-oblique og cranio-caudalt). Undersøgelsen foretages på en digital mammograf. Screeningsopgaven varetages af screenings-assistenter, der er Social- og Sundhedsassistenter, der opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om erhvervelse af kvalifikationer til betjening af mammografer ved screening for brystkræft. Granskning: Billederne sendes til dobbelt uafhængig granskning. Fra RIS-screeningsmodul overgår data vedrørende den enkelte kvinde til RISgranskningsmodul. Der granskes af to omgange på to forskellige lokaliteter. Den første billedgranskning skal være foretaget senest 3 arbejdsdage efter billedoptagelsen. Den anden billedgranskning skal være foretaget senest 3 arbejdsdage efter billedoptagelsen. Ved divergens mellem første og anden gransker tager en tredje gransker den endelige beslutning. (Billeder, der har givet anledning til divergens diskuteres på jævnlige mammografikvalitetsmøder i Regionen.) Granskningen foretages af radiolog, der gransker billeder fra mindst kvinder pr. år. Såfremt billedgranskning ikke er mulig på grund af utilstrækkelig billedkvalitet indkaldes kvinden til klinisk mammografi. Røntgenbilleder kan efter en lægelig vurdering af, hvad der i hvert enkelt tilfælde ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt er behov for, tilintetgøres efter 5 år. Røntgenbeskrivelserne skal opbevares i mindst 10 år. Der forventes en indkaldelsesprocent til videre udredning/klinisk mammografi på under 5 % i prævalensfasen og under 3 % i incidensfasen. (Dansk kvalitetsindikator). Udredning/klinisk mammografi: Kvinden følger normale procedurer for klinisk mammografi efter DBCG retningslinier, dog med én undtagelse ved triple-diagnostik. Såfremt screeningsbillederne kan anvendes og det skønnes unødvendigt med nye røntgenbilleder af det ene eller begge bryster kan denne del af triple-diagnostikken udelades. Kvinden informeres mundtligt om resultat og videre forløb. Såfremt kvinden frikendes for brystkræft ved den kliniske mammografi og eventuel biopsi, indkaldes kvinden til screening efter 2 år. Booking sekretariatet og kvindens egen læge modtager epikrise fra Radiologisk afdeling. Side 4

6 8 9,$ : :"! " # $ %!! " # &" '$ ( (! " #$ %&! '(! )* + )* " ) $ )! )$ + % )!% )!,% )%!$!$!$" '%$ " ' -&.*.* " /&&" 0,! ")! 111""" " '$ 2!, )*&"&"*- 3"45-&.*.* 3 ( "&&" 6 ( 111""" 7 &+&

7 Mammografi screening for brystkræft

8 Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år. formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. i region Midtjylland foretages mammografi følgende steder: randers viborg Brystkræftscreening randers Brystkræftscreening Viborg randers Sundhedscenter Sct. Jørgens vej 11, Vestervold 4, 1. sal 8800 Viborg 8900 randers Holstebro århus Brystkræftscreening Holstebro Brystkræftscreening Århus regionshospitalet Holstebro Scandinavian Center Århus Karl Jensens Vej 3, indgang X Margrethepladsen 3, plan Holstebro 8000 Århus C Horsens Brystkræftscreening Horsens Tobaksgården Horsens Der er på forhånd afsat en tid til dig til mammografi. Det vil fremgå af din indkaldelse, hvor og hvornår undersøgelsen foregår. Du kan framelde dig undersøgelsen eller ændre tid og sted ved at ringe til Brystkræftscreening region Midtjylland, telefon Se også pjecens bagside. Komiteen for Sundhedsoplysning, Manuskript: Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: Polfoto. Layout: Peter Dyrvig grafisk Design. Tryk: Scanprint

9 Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster, godartede knuder og små forkalkninger. De kan også være egentlige kræftknuder eller tidlige stadier af kræftknuder, der er så små, at du endnu ikke kan føle dem med hånden. Du kan få mere at vide om mammografiundersøgelsen ved at læse denne pjece. På modstående side er der oplysninger om, hvor undersøgelsen foregår, og hvor du kan få yderligere oplysninger. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du kontakte screeningsklinikken og framelde dig ordningen. Herefter vil du hverken modtage rykkerskrivelser eller flere invitationer. Du kan til enhver tid tilmelde dig igen. Tilbudet om mammografi til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år gives på baggrund af erfaringer fra udlandet, der viser, at den samlede dødelighed af brystkræft falder, når man indfører mammografiscreening. Sundhedsstyrelsen anbefaler screening efter en samlet afvejning af undersøgelsens fordele og ulemper. Screening betyder her undersøgelse af en befolkningsgruppe for at opspore brystkræft i et tidligt stadium.

10 Fordele og ulemper Mammografi kan have både fordele og ulemper, som kun du selv kan veje op mod hinanden: Fordele Bedre overlevelse: Formålet med at screene er at finde kræft så tidligt, at den ikke har spredt sig til andre organer og dermed forbedre chancen for overlevelse. Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude på 1 cm eller mindre. Dvs. før man kan føle den med hånden. Skånsom behandling: Når sygdommen opspores og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for en brystbevarende operation. Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig ved behandling af tidlige stadier. Ulemper Overbehandling: Man kan ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling. Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede og at det altså var falsk alarm. Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet, også selv om du for nylig har været til mammografi. Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, at det er ubehageligt.

11 Uroen mens man venter Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen får en dominerende plads, eller om den føles overkommelig. Du må afveje, om selve undersøgelsen og venten på svar vil gøre dig urolig i en grad, du ikke vil acceptere, eller om svaret tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed. Tal med andre om det, hvis bekymringen om brystkræft fylder uforholdsmæssigt meget eller varer længe.

12 Selve undersøgelsen Sådan foregår mammografi For at kunne se detaljer og evt. små forandringer er det nødvendigt at sprede kirtelvævet. Det gør man ved at trykke dit nøgne bryst fladt mellem to plader, mens billederne tages. Det tager kun et øjeblik. Men nogle oplever, at det er ubehageligt, især hvis brystet i forvejen er ømt eller spændt. Nogle indkaldes til ny undersøgelse Mange kvinder danner knuder, vandcyster eller små forkalkninger, som er godartede. Ved en screeningsundersøgelse kan harmløse forandringer være svære at skelne fra ondartede knuder i brystet. Hvis du er en af de kvinder, der danner godartede forandringer, vil du muligvis opleve at blive indkaldt til en mere omfattende undersøgelse. Se næste side. De fleste kvinder bliver urolige over at blive genindkaldt. Men tænk på, at der i mange tilfælde er tale om en godartet tilstand. Det er specialuddannet personale, der udfører mammografien. Læs på pjecens bagside, hvordan du får svar på undersøgelsen. 7

13 Yderligere undersøgelser De undersøgelser, du kan blive genindkaldt til, er: Klinisk mammografi Lægen vil spørge, om du selv har bemærket forandringer i brystet. Lægen vil se på brystet og føle efter eventuelle knuder. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder af brystet fra flere vinkler. Ultralydsundersøgelse Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på røntgenbilledet, om der er tegn på brystkræft. Er der tvivl, vil man ofte supplere med en ultralydsundersøgelse, hvor brystet undersøges ved hjælp af lydbølger. Der er ikke noget ubehag ved dette. Biopsi Hvis man finder en knude eller en lille forandring, kan man tage en vævsprøve en biopsi for at finde ud af, om knuden er godartet, eller om der er tale om kræft. Det foregår ved, at lægen med en nål tager noget væv ud af selve knuden. Bagefter undersøges cellerne i mikroskop. Fjernelse af knude til mikroskopi Hvis man stadig er i tvivl om knudens art, vil man anbefale, at knuden bliver fjernet, så du kan få en sikker diagnose. Dette er ikke det samme som en brystbevarende operation, men en mindre lokal operation. Derefter kan man undersøge knudens celler i mikroskop. Mange af de kvinder, der indkaldes til ny undersøgelse, har ikke brystkræft.

14 Kort om brystkræft Man kender ikke årsagen til brystkræft. Men forskellige faktorer kan give øget risiko for at udvikle sygdommen, bl.a. alder og arvelige forhold. De fleste kvinder med brystkræft har dog ikke noget klart risikomønster. Symptomer Brystkræft opdages ofte af kvinden selv, fordi hun mærker en knude i brystet. Andre symptomer kan være hudforandringer på brystet, udsivning af blodig eller klar væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Der er sjældent smerter eller ubehag. Forløb Fra der opstår forstadier til brystkræft, til kræften spreder sig i brystet, kan der gå lang tid, ofte flere år. I en del tilfælde udvikler tilstanden sig aldrig til kræft. Men hvis det sker, er der risiko for, at kræftcellerne spreder sig til lymfekirtlerne i armhulen og gennem blodet til andre organer. Behandling Brystkræft kan i de fleste tilfælde behandles med en brystbevarende operation. Her fjernes selve knuden og vævet rundt om knuden for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. Muligheden for brystbevarende operation afhænger af knudens type, størrelse, placering og brystets størrelse. En anden mulighed er at fjerne hele brystet (mastektomi). Det er teknisk muligt at genskabe brystet hos de fleste af de kvinder, der har fået foretaget en fjernelse af brystet. Efter operationen kan kvinden blive tilbudt strålebehandling og/eller medicinsk behandling for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Når brystkræft opdages tidligt, er der større mulighed for en skånsom behandling med efterfølgende helbredelse.

15 Hvor sikkert er svaret? Selv om ingen undersøgelse er 100 % sikker, har du grund til at føle dig mere tryg, hvis du får at vide, at mammografi-billedet er normalt. Omvendt hvis du får at vide, at du skal til en ny undersøgelse er det ikke ensbetydende med, at du har kræft. Hos nogle kvinder er det svært på et røntgenbillede at se forskel på godartede forandringer og tidlige stadier af brystkræft. I en del tilfælde vil den nye undersøgelse vise, at du ikke har kræft. Uanset hvilket svar, du får: Søg altid læge hvis du mærker en knude eller andre symptomer fra brystet i form af smerter, ømhed, hudforandringer, udsivning af blodig eller klar væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Falske svar Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at mammografien er normal, selv om du har brystkræft. Det kan fx skyldes, at knuden skjuler sig i tæt kirtelvæv, eller at kræften er hurtigvoksende og derfor udvikler sig inden næste mammografiscreening. Falsk alarm (falsk positivt svar): Du bliver genindkaldt til nye undersøgelser, og det viser sig så, at du ikke har ondartede forandringer i brystet. På side 5 kan du læse om de undersøgelser, du kan blive genindkaldt til. 7

16 Mere om mammografien Undgå pudder og talkum Du bør undgå at bruge talkum, pudder og creme den dag, du skal undersøges, da det kan genere på billederne. Hvis du har brystimplantater Det er oftest muligt at gennemføre en mammografi, selv om du har brystimplantater. Men fortæl det til personalet forud for undersøgelsen. Der vil så blive anvendt en særlig teknik for at undgå, at proteserne skygger for brystvævet. Brystet tager ikke skade af trykket Ved mammografi bliver brystet presset sammen mellem to plader. Det kan være ubehageligt, men det skader ikke brystvævet. Strålerne du får kun en meget lille dosis Undersøgelsen foregår ved røntgenstråler. Røntgenstråler giver en lille risiko for at udvikle kræft. Men den dosis, der gives ved den moderne mammografiteknik, er så lille, at det ikke betyder noget sammenlignet med den gavnlige virkning, mammografi har på dødeligheden af brystkræft. Hvis der er flere i familien med brystkræft Hvis der er mange i samme gren af familien, der har haft brystkræft, kan man have en større risiko for at få det selv. I så fald bør din risiko vurderes af en læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft, og måske bliver du rådet til at gå til kontrol oftere end andre kvinder på samme alder. Mammografi forebygger ikke brystkræft Du nedsætter ikke din risiko for at få brystkræft ved at deltage i mammografiscreening. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft, men afsløre kræft i en tidlig fase. Dit brystvæv består af både kirtelvæv og fedtvæv. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end ældre. Når hormonproduktionen ophører med alderen, er der tendens til, at kirtelvævet forsvinder og erstattes af fedtvæv. Nogle kvinder har, trods alderen, alligevel en del kirtelvæv. Kræftknuder er ligesom kirtelvævet hvide på mammografien, mens fedtvævet er mørkt. Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på en mammografi, om der er tegn på brystkræft. Mammografi er bedst til at finde kræft i fedtvæv. Ultralyd er bedst til at finde forandringer i kirtelvæv.

17 Screening i tal Sygdommen i tal Hvert år får ca kvinder sygdommen, og ca dør af den 1. Ca. halvdelen af sygdomstilfældene optræder hos kvinder mellem 50 og 69 år 1. Blandt de kvinder, der inviteres til brystkræftscreening, sker der et fald i dødeligheden af brystkræft på 25 % 2. Blandt kvinder, der faktisk deltager i screeningen, er faldet i dødeligheden 37 %. Eller sagt på en anden måde: Af 3 kvinder, der dør af brystkræft, vil 1 kunne reddes ved at deltage i mammografiscreening 2. undersøgelsen i tal Man kan regne med følgende resultat, når 1000 kvinder i alderen år deltager i én mammografiscreening: af kvinderne vil få at vide, at undersøgelsen var normal kvinder vil blive genindkaldt til nye undersøgelser kvinder vil vise sig at have brystkræft, heraf vil 1 have forstadier til brystkræft 3-6. Tallene er baseret på følgende referencer: referencer 1. H. Clemmensen, K. H. Nedergaard, H. H. Storm: Kræft i Danmark en opslagsbog. FADL s forlag. København A.H. Olsen, S. Njor, I. Vejborg, W. Schwartz, P. Dalgaard, M-B. Jensen, U.B. Tange, M. Blichert-Toft, F. Rank, H. Mouridsen, E. Lynge. Breast cancer mortality in Copenhagen after introduction of mammography screening: cohort study. BMJ 2005;330: E. Lynge, M. Blicher-Toft, L. Bording, L. Christensen, A.G. Hansen, F.R. Hirsch, M. Jensen, S. Jacobsen, T. Jørgensen, H. Muridsen, K.P. Olesen, K.D. Pedersen, F. Rank, H. Thamsen, I. Vejborg, E. Villadsen. Mammography screening evaluation group H:S Copenhagen Hospital Corporation. APMIS, suppl. no. 83, vol. 106, I. Vejborg, A.H. Olsen, M. Jensen, F. Rank, U.B. Tange, E. Lynge: Early outcome of mammography screening in Copenhagen Journal of Medical Screening 2002; 9: SH. Njor, AH. Olsen, T. Bellstrom, U. Dyreborg, M. Bak, C. Axelsson, HP. Gravesen, W Schwartz, E. Lynge: Mammography screening in the county of Fyn. November- December APMIS Suppl.2003 ; 110: Nyere års- og rundeopgørelser fra Mammografiscreeningen i H:S og på Fyn. Interne opgørelser. mere information: se web-adresserne på næste side.

18 Praktiske oplysninger Spørgsmål ved undersøgelsen I forbindelse med undersøgelsen vil der blive spurgt til nogle enkelte forhold, som kan have betydning for fortolkningen af mammografibillederne (tidligere brystoperation, nuværende hormonbehandling, brystkræft i nærmeste familie og symptomer fra brysterne). Svar på undersøgelsen Efter undersøgelsen vil 2 røntgenlæger bedømme billederne. Alle vil få tilsendt skriftligt svar fra Brystkræftscreening Region Midtjylland senest 2 uger efter undersøgelsen. Kontakt os hvis du tidligere er opereret for brystkræft og fortsat går til kontrol hvis du har fået indopereret implantater i brysterne hvis du ikke ønsker at deltage i programmet for brystkræftscreening hvis du ønsker at ændre din tid hvis du er kørestolsbruger, bevægelseshæmmet eller har andre særlige behov. Brystkræftscreening Region Midtjylland træffes på telefon Se i øvrigt på vores hjemmeside for mere information vedrørende kort, parkering, handicapforhold med mere. Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger på følgende hjemmesider: Det offentlige sundhedssystem Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse www. cochrane.dk Hjemmeside for det Nordiske Cochrane Center Engelsk hjemmeside for National Health Service Screening Programmes EU s anbefalinger vedr. screening og begrundelser herfor.