Unge indvandrere risikerer at blive tabt
|
|
- Amanda Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at blive tabt Der er alvorlige faresignaler i integrationen af den store gruppe unge indvandrere, der er kommet hertil som børn eller er født i Danmark af indvandrerforældre. Forældrenes ofte svage uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning betyder, sammen med børnenes giftemønster, at mange ikke får en uddannelse og risikerer at blive tabt på et arbejdsmarked, hvor kvalifikationskravene fortsætter med at stige. Meget tyder på, at den ringe integration af 1. generation er på vej til at gå i arv til det store antal 2. generationsindvandrere, der i de kommende år skal ud på arbejdsmarkedet. Det konkluderer professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, på baggrund af to undersøgelser udarbejdet sammen med forskere fra SFI og AKF (se boks). Undersøgelserne viser bl.a., at kun en fjerdedel af de tyrkiske indvandrere, der kom hertil som små børn, har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse - Effekter, der bremser eller fremmer uddannelse Marginaleffekt på færdiggørelse af uddannelse, årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien, pct. Mors uddannelse 1 år længere Alder ved indvandring 0-6 år Dansk sprog 1 point bedre (skala 1-5) Gift med indvandrer Religion: Islam Negativ holdning hos forældre til udd. Mænd Kvinder Note: De angivne marginaleffekter i pct. viser, hvor meget den enkelte faktor, f.eks. mors uddannelse, påvirker sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse. Er moderens uddannelse f.eks. fem år kortere end en dansk mors, falder barnets sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse således med 5*3=15 pct. for en mandlig indvandrer i undersøgelsens målgruppe. Kilde: Jacobsen og Smith, se faktaboks. Det sænker unge kvindelige indvandreres sandsynlighed for at få en uddannelse med 17 pct., hvis de er gift med en fra hjemlandet, mens den effekt ikke findes blandt mændene. 12 og at unge kvindelige indvandrere i stort tal holder sig væk fra arbejdsmarkedet til trods for, at de i højere grad end mandlige indvandrere får en dansk uddannelse. Undersøgelserne viser dog også positive undtagelser, fx at unge både mandlige og kvindelige pakistanske indvandrere i højere grad end danske unge gennemfører en lang videregående uddannelse. Mors uddannelse går i arv Undersøgelserne viser, at indvandrerbørnenes adfærd i uddannelse og job ikke er så tæt styret af deres sociale arv, som det gælder andre danske unge. Indvandrerbørnenes udgangspunkt, målt på forældrenes uddannelse og jobstatus, er imidlertid ofte meget dårligere end andres. Den ene undersøgelse, der fokuserer på årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien, viser, at især mødrenes uddannelse påvirker børnenes uddannelseschancer - og at de tyrkiske og pakistanske mødre kun har henholdsvis 1,5 år og 5 års uddannelse bag sig i snit, mens gennemsnittet for de danske mødre er 11 år. At mødrenes uddannelse betyder mere end fædrenes, undrer ikke Nina Smith: Hun er ofte mest hjemme med børnene, og derfor kan det være et problem, hvis hun næsten ingen uddannelse har og dårligt kan læse dansk med børnene og hjælpe dem med lektierne, som folkeskolen forudsætter, at forældre gør. Giftemønster bremser unge kvinder For unge kvindelige indvandrere er sand- GYMNASIET Gymnasiereformen kan være med til at øge arbejdsstyrken, viser DAberegninger. Side 3 INTEGRATION I DK s to største hovedbrancer svarer andelen af indvandrere nu til arbejdsstyrken. Side 4 BESKÆFTIGELSE Over med helbredsproblemer og handicap er ansat på normale vilkår. Side 5
2 26. JUNI 2003 SIDE 2 synligheden for at få en dansk uddannelse også kraftigt påvirket af, hvem de gifter sig med. Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at 94 pct. af de unge kvindelige indvandrere fra Pakistan gifter sig med en af samme oprindelse, og det samme gælder 92 pct. af de kvindelige pakistanske 2. generationsindvandrere. Tilsvarende gifter 98 pct. af de unge tyrkiske indvandrerkvinder sig med en fra hjemlandet, og tallet er 91 pct. i 2. generation. Ifølge den nye undersøgelse sænker det imidlertid kvindelige indvandreres sandsynlighed for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse med 17 pct., når de gifter sig med en anden indvandrer. Det hænger bl.a. sammen med, at de gifter sig meget tidligt: De tyrkiske indvandrere i Nina Smiths og Vibeke Jacobsens undersøgelse giftede sig i gennemsnit som 20-årige, og de pakistanske som 22-årige, mens øvrige danske unge i gennemsnit giftede sig som 27-årige. De gifter sig lige i den alder, man typisk uddanner sig - og så er familiemønstrene og børn med til at holde de unge kvinder væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, siger Nina Smith. Uddannelse gør det ikke alene På trods af giftemønstrene, der alene på virker de kvindelige indvandreres uddannelseschancer, er der alligevel flere kvindelige end mandlige indvandrere, der er i gang med eller allerede har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen om årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien viser, at især tyrkiske mænd har problemer - kun 27 pct. har fået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mod 71 pct. blandt danske mænd i samme alder. Unge tyrkiske indvandrerkvinder klarer sig lidt bedre (36 pct.) - og pakistanske kvinder noget bedre (64 pct), men begge grupper er under niveauet for de danske kvinder, hvor 72 pct. får en uddannelse. For alle tre indvandrergrupper gælder, at restgruppen, der ikke får en uddannelse, altså er større end for andre danske unge, men for de unge pakistanske indvandrere gælder samtidig, at en større ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A De to undersøgelser Artiklen bygger på to undersøgelser, der endnu ikke er endeligt publiceret: Vibeke Jacobsen og Nina Smith: The Educational Attainment of the children of the Danish Guest Worker Immigrants, og Helena Skyt Nielsen, Michael Rosholm, Leif Husted og Nina Smith: The school-to-work transition of 2. generation immigrants in Denmark, se del end af de danske unge tager en lang videregående dansk uddannelse (20 pct. af mændene, 13 pct. af kvinderne, mod 10 pct. af danske mænd og kvinder). Trods bedre uddannelse klarer de unge indvandrerkvinder sig imidlertid dårligere på arbejdsmarkedet. Nina Smith siger: De unge indvandrerkvinder gennemfører i højere grad end de mandlige indvandrere en uddannelse, men desværre ser vi, at de ikke får samme udbytte af uddannelsen på arbejdsmarkedet som mændene - kvinderne står i højere grad uden for arbejdsmarkedet, de venter længere på at få første job, og de er dårligere til at fastholde jobbene, siger hun. Vi må ikke opgive 1. generation Endnu er der ikke kommet mange 2. generationsindvandrere ud på arbejdsmarkedet. Langt størstedelen er stadig under 15 år. Men en stor gruppe er på vej, og der bør sættes hårdere ind på at sikre, at de får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der sammen med danskkundskaber har kolossal betydning for, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, mener Nina Smith: Vi må tage faresignalerne alvorligt, når vi ser, at de unge indvandrere klarer sig markant dårligere både i folkeskolen [PISA-undersøgelserne, red.], i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Også derfor kan vi ikke tillade os at opgive at integrere 1. generation bedre. Det er ikke sikkert, at det betaler sig ud fra en snæver økonomisk betragtning, men forældrenes succes på arbejdsmarkedet og forståelse for betydningen af uddannelse er i høj grad nøglen til at få integreret 2. generation bedre, siger Nina Smith. - fla
3 26. JUNI 2003 SIDE 3 GYMNASIET Færre og færre tager 10. klasse med på vejen, og den nye gymnasiereform kan forstærke den tendens til glæde for arbejdsstyrken, viser DAberegninger. Gymnasiereform kan gavne arbejdsstyrken Den nye gymnasiereform, der indfører ½ års grundforløb og bedre mulighed for at skifte til andre ungdomsuddannelser, kan på sigt gavne arbejdsstyrken. Hvis reformen får flere elever i 9. klasse til at springe 10. klasse over, fordi de nu lettere kan vælge om senere i gymnasiet, forkorter det vejen gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Får reformen fra 2005 andelen af elever i 9. klasse, der tager 10. klasse med, til at falde fra seks ud af 10 i dag til fem ud af 10, når reformen er trådt i kraft, øger det på sigt arbejdsstyrken med personer, viser beregninger, som DA har foretaget. Igennem ti år har der været en vigende tendens til, at folkeskoleeleverne tager 10. klasse med. I 1992 fortsatte 68 pct. fra 9. klasse over i 10. klasse, mens andelen i 2001 var faldet til 60 pct. Hvis denne tendens fortsætter i samme tempo uafhængigt af den nye gymnasiereform - så begge effekter slår igennem samtidig - vil det gavne arbejdsstyrken med yderligere personer på sigt. Når de pågældende ungdomsårgange til sin tid er nået igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, vil den samlede effekt på arbejdsstyrken således løbe op i knap personer, viser DA s beregninger. Slår begge effekter igennem samtidig, svarer det til, at 45 pct. af 9. klasseseleverne i 2010 tager 10. klasse med. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Reel ligestilling, tak A RBEJDSMARKEDS Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Mænd bruger mere tid på arbejde end kvinder. Og tidsforskellen bliver endda større, når der kommer børn i familien. Tiden til børn, familie, og hvad dertil hører, tager kvinderne fra den tid, de ellers ville have brugt på jobbet, mens mændene skærer ned på deres fritidsaktiviteter. Det billede tegner den seneste undersøgelse på området fra Socialforskningsinstituttet. Selv om danske mænd bruger mere tid på det hjemlige end for 15 år siden, bruger kvinderne stadig mere end dobbelt så lang tid som deres mænd på daglige gøremål som madlavning, børn, rengøring og tøjvask. Altså opgaver, der konkurrerer hårdt med arbejdsmarkedet, mens mændene ordner deres på hjemmefronten i weekender og ferie. Det går uundgåeligt ud over kvindernes rådighed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Skal der rettes op på det, hvilket er i alles interesse, så kan det kun ske ved, at familierne er langt mere bevidste om de daglige prioriteringer. Hverken kvinderne, deres mænd eller virksomhederne har nogen interesse i, at kønsrollerne påvirker udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og slet ikke i en situation, hvor presset på arbejdsstyrken i mange år endnu er stigende. Virksomhederne vil som udgangspunkt ansætte den bedst kvalificerede til jobbet. Og ingen kan fortænke en virksomhed i at ansatte den, man mener, passer bedst til jobbet, uanset køn. En del af det samlede kvalifikationsbillede vil ofte være fleksibilitet uanset funktion. Imidlertid er der nu dukket et begreb op i ligestillingsdiskussionen - statistisk diskrimination, med hvilket nogen mere end antyder, at arbejdsgiverne har en lyssky dagsorden. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at nyuddannede kvinder har en højere ledighed end deres mandlige konkurrenter til jobbene. Årsagen er, at arbejdsgiverne angiveligt skulle undlade at ansætte kvinden, fordi hun over tid bliver et dyrere bekendtskab bl.a. på grund af barsel og øget fravær. Den påstand afsporer desværre helt den væsentlige diskussion om, hvordan man bedst muligt fremmer reel ligestilling, der kun kan opnås ved, at vi hver især og i familierne træffer andre valg i måden at anvende vores tid på. Og de valg hverken kan eller vil virksomhederne blande sig i.
4 26. JUNI 2003 SIDE 4 INTEGRATION Selv om den private sektor kun er dobbelt så stor som den offentlige, er antallet af indvandrere i det private steget tre gange så meget som i det offentlige på fem år. Indvandrerboom i den private sektor På fem år er antallet af privat ansatte indvandrere steget med over Indvandrerboomet i den private sektor betyder, at andelen af indvandrere i landets to største hovedbrancher, fremstilling og service, nu har passeret grænsen på 3,3 pct., der svarer til den samlede andel af indvandrere i arbejdsstyrken. I den samme periode er der ansat indvandrere i den offentlige sektor. Det viser en ny opgørelse af ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik. Indvandreres beskæftigelsesfremgang i private virksomheder skal ses i lyset af, at den private sektor er omtrent dobbelt så stor som den offentlige. Det forhold ændrer dog ikke på, at den private sektor foreløbig er den primære drivkraft bag integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Samlet set var der i 2002 ca indvandrere i beskæftigelse, heraf var tre ud af fire ansat i det private. 80 pct. s fremgang i det private Målt på andele svarer indvandrernes beskæftigelsesfremgang til en stigning på over 80 pct. på fem år i den private sektor mod godt 50 pct. i den offentlige. Næsten to-tredjedele af alle beskæftigede indvandrere er ansat inden for den private servicebranche eller inden for Størst beskæftigelsesfremgang i den private sektor Udvikling i andelen af beskæftigede indvandrere, pct. af alle ansatte. 4,5 4, ,5 3, ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Privat service Offentlige erhverv Bygge og anlæg Fremstilling Landbrug Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase og egne beregninger. Andelen af indvandrere topper i servicesektoren, hvor fire pct. af de beskæftigede har anden etnisk baggrund end dansk. I det offentlige er under to pct. indvandrere. 3 x flere indvandrere i det private Udvikling , tusinder Privat Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Offentlig På fem år har de private virksomheder ansat tre gange så mange indvandrere som i den offentlige sektor. fremstillingsområdet, hvor der i perioden har været en stor generel beskæftigelsesfremgang. Fra 1997 til 2002 blev andelen af beskæftigede indvandrere i servicesektoren næsten fordoblet. Fra at udgøre godt to pct. i 1997 til fire pct. i Også inden for fremstillingsfagene nærmer indvandrernes andel af det samlede antal beskæftigede sig fire pct. Dermed udgør indvandrere i begge brancher en større andel af de beskæftigede end andelen af indvandrere i arbejdsstyrken på 3,3 pct. Den laveste beskæftigelse finder man inden for landbruget og bygge- og anlægsområdet, som beskæftiger henholdsvis 1,4 pct. og 0,8 pct. indvandrere. Forholdsmæssigt er der dog sket en fordobling af indvandrerandelen i begge brancher set over femårsperioden. Kun 2 pct. indvandrere i det offentlige I den offentlige sektor udgør indvandrerne under to pct. af de beskæftigede. Det til trods for, at der fx i staten er en målsætning om at beskæftige 3,5 pct. indvandrere i Det mål er der stadig et stykke vej til, idet kun godt to pct. af statens ansatte var indvandrere i Som det ses af figuren, har det offentlige oplevet den mindste beskæftigelsesfremgang for indvandrerne, når der ses bort fra gruppen af øvrige erhverv. - anl
5 26. JUNI 2003 SIDE 5 BESKÆFTIGELSE Langt størsteparten af de handicappede og langtidssyge, der er i job, arbejder på helt normale vilkår uden tilskud fra staten. Langtidssyge og handicappede arbejder næsten lige så mange timer om ugen som andre beskæftigede.og to ud af tre med handicap eller alvorlige lidelser arbejder 37 timer eller derover svage rummes på arbejdsmarkedet Over personer med større eller mindre handicap, rygproblemer, psykiske lidelser eller andre længerevarende helbredsproblemer, er i dag beskæftiget på helt normale vilkår som alle andre lønmodtagere. Kun en marginal del af de beskæftigede med handicap eller andre helbredsproblemer er ansat på særlige vilkår med løntilskud fra det offentlige, og samtidig arbejder gruppen praktisk talt lige så mange timer ugentligt som andre beskæftigede. Det fremgår af en ny specialundersøgelse fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal Arbejdskraftundersøgelsen er en del af EU s Labour Force Survey og belyser for første gang handicap og helbredsproblemer. Undersøgelsen tegner et billede af et rummeligt arbejdsmarked, hvor virksomhederne i stort omfang integrerer handicappede og svage på arbejdspladserne på lige fod med alle andre. Under 10 pct. ansat på særlige vilkår Hver femte dansker i alderen år vurderer selv over for Danmarks Statistik, at de har langvarige helbredsproblemer eller handicap. I alt tæller den gruppe personer. På trods af handicap og alvorlige lidelser er det alligevel halvdelen, , der er i beskæftigelse. Heraf er under 10 pct. - ansat i job på særlige vilkår, fx fleks- og skånejob, med et løntilskud fra staten. Næsten samme arbejdstid Beskæftigede fordelt efter normal ugentlig arbejdstid Længerevarende helbredsproblemer eller handicap. JA NEJ Under 15 timer 8 Pct timer timer timer timer timer Gns.arbejdstid 34,5 timer 35,9 timer Kilde: Danmarks Statistik, ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Det dækker undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på interview med over personer i alderen år. Undersøgelsen fokuserer på personer, som har længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Med længerevarende helbredsproblemer menes der ifølge undersøgelsen helbredsproblemer, der har varet mindst 6 måneder. De hyppigste lidelser er ryg- eller nakkeproblemer. Derefter følger problemer med hjerte, boldtryk eller kredsløb, problemer med hænder og fødder, psykiske problemer og åndedrætsproblemer. De mindst hyppige lidelser er epilepsi og nedsat syn og hørelse. Nedsat syn og hørelse er kun medtaget i det omfang, at det er problemer, der rækker ud over, hvad der kan klares ved brug af briller, kontaktlinser, høreapparat eller lignende. Allergi er kun medtaget, hvis personerne har væsentlige problemer, såsom åndedrætsproblemer. Andre handicappede og langtidssyge er enten ledige eller helt uden for arbejdsstyrken. Af dem vurderer ni ud af 10, at de har haft eller ville få problemer med at klare visse typer job, klare omfanget af arbejdet eller klare transporten til og fra arbejdspladsen. Blandt beskæftigede med helbredsproblemer er det kun hver anden, der vurderer, at de har problemer med at klare job eller transport til arbejdspladsen. Næsten samme arbejdstid 10 pct. flere handicappede og personer med længerevarende helbredsproblemer arbejder på deltid end i den øvrige befolkning. Tendensen kunne tyde på, at handicappede og syge trapper arbejdstiden ned, hvis de har problemer med at klare arbejdets omfang eller type. Et kik på den gennemsnitlige arbejdstid blandt undersøgelsens målgruppe og øvrige beskæftigede viser imidlerid, at handicappede og syge arbejder næsten lige så mange timer som andre beskæftigede. Sammenlagt har handicappede og langtidssyge en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34,5 timer mod 36,1 time for andre beskæftigede. - anl
6 26. JUNI 2003 SIDE 6 AF Det svinger fra region til region, hvor meget man som handicappet kan få i støtte, og hvor stor chancen er for at få støtte i det hele taget, viser en ny undersøgelse. Flere handicappede kan komme i arbejde AF på Bornholm yder handicappede tre gange så meget støtte til, at de forbliver eller kommer i arbejde, som AF i Storstrøm gør. Handicappede kan få støtte til, at der ansættes en anden person til at hjælpe dem med bestemte arbejdsfunktioner, fx at skrive, men støtten varierer betydeligt over landkortet. Det gennemsnitlige forbrug til personlig assistance til personer med handicap i erhverv varierer fra kr. på Bornholm til kr. i Storstrøm. Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens netop offentliggjorte årsredegørelse 2002, Flere i arbejde - også personer med handicap. Godt personer er sikret beskæftigelse gennem ordningen, og hvis de regioner, der bruger ordningen mindst kunne lære af erfaringerne fra de andre regioner, er der sandsynligvis et stort potentiale for, at mange flere personer med handicap kunne komme i beskæftigelse. Støtte afhængig af bopæl Handicappedes muligheder for at få støtte til erhvervsarbejde afhænger ikke alene af bopæl, men også af hvilken slags handicap, der er tale om. I Vejle er det især personer med hørehandicap, der modtager personlig assistance, mens det i Viborg og Ringkøbing især er personer Så stor forskel er der mellem AF-regionerne Andel af personer tildelt personlig assistance og arbejdsstyrken, Andel af samtlige personer tildelt personlig assistance 20 Andel af den samlede arbejdsstyrke København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kilde: Årsredegørelse 2002, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målt i forhold til arbejdsstyrken i de enkelte regioner yder Viborg og Ringkøbing personlig assistance til tre gange flere handicappede end Roskilde og Frederiksborg. Det samlede forbrug til ordningen steg fra 2001 til 2002 med 28 pct. til i alt 113 mill. kr. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Personlig assistance Personlig assistance til personer med handicap i erhverv er den mest udbredte ordning til at kompensere for handicap, så handicappede kan udføre hans/hendes arbejde i lighed med alle andre. Konkret ansættes en personlig assistent til at varetage særlige arbejdsfunktioner, som vanskeligt eller umuligt kan udføres af personer med handicap. Ordningen indebærer, at der kan gives tilskud op til 20 timer om ugen. I alt blev denne ordning brugt til personer i 2002, og det kostede i alt godt 113 mio. kr. med fysiske/motoriske handicap. Sammenligner man den enkelte regions forbrug til personlig assistance, viser det sig, at andelen af modtagere af personlig assistance er markant højere i Viborg og Ringkøbing end i andre regioner, når man ser det i forhold til arbejdsstyrken i den enkelte region. Omvendt er andelen tilsyneladende mindre i Roskilde og Frederiksborg (se figur). Rapporten har i den beregning forudsat, at landets handicappede er fordelt jævnt i forhold til arbejdsstyrken. Praksis er forskellig i regionerne Det er handicapkonsulenter i AF-regionerne, der tildeler støtten til personlig assistance til handicappede. AF-handicapkonsulent Ib Kruse fra AF-region Fyn finder det overraskende, at de regionale forskelle er så store. Jeg er overbevist om, at en del af forklaringen på de store forskelle mellem regionerne skal findes i, at handicapkonsulenter har anlagt en forskellig praksis, siger han. Lene Maj Pedersen, konsulent i Center for Ligebehandling af Handicappede, forklarer, at den store forskel mellem regionerne kan skyldes, at kendskabet til muligheden for at tildele støtte til handicappede i erhverv endnu ikke er lige udbredt i alle regioner. - lil
7 26. JUNI 2003 SIDE 7 NOTA BENE 28 pct. flere ansøgninger til CVUU I 2002 modtog Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, CVUU, næsten ansøgninger fra udlændinge, der ville have deres uddannelse godkendt i Danmark, og det er 28 pct. flere end i Det viser nye tal fra centeret, der også viser, at ud af de udlændinge, der ansøgte om at få godkendt deres uddannelse, fik næsten uddannelsen vurderet i Den største enkeltgruppe, der fik godkendt uddannelser, var irakere med tekniske uddannelser. Kvinder arbejder mere på fuld tid Kvinders fuldtidsbekæftigelse er steget med personer fra 1995 til 2002, hvor der var ansat på fuld tid. I samme periode er antallet af kvinder, der er ansat på deltid, faldet med Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også viser, at det er gået lige omvendt for mændene. Her er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet med personer fra 1995 til 2002, mens antallet af deltidsansatte i samme periode er steget med personer. EASY-systemet udbygges Det elektroniske system til anmeldelse af arbejdsskaber, EASY, som startede i februar 2003, bliver til september udbygget med to nye funktioner. EASY-systemet er blevet udviklet i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, og det giver både læger og virksomheder mulighed for at anmelde arbejdsskader. Fra september kan brugerne udtrække de indtastede data, så de kan bruges i virksomhedernes arbejde med at forebygge arbejdsulykker. Ligeledes bliver det muligt for brugerne at redigere i de indtastede oplysninger. Der er i øjeblikket tilmeldte i EASY, og der anmeldes 30 arbejdsskaber om dagen. EU-borgere positive på spinkel grund Trods beskeden viden om konventets arbejde er 63 pct. af borgerne i EU-landene positivt stemt over for tanken om en EU-forfatning, og kun 10 pct. er imod, viser en ny Eurobarometer-undersøgelse. Til hvert af de syv spørgsmål i undersøgelsen svarede over 50 pct. ved ikke, og kun 39 pct. var enige i udtalelsen konventet udarbejder forslag til en EUreform. Uvidenhed om efteruddannelse 55 pct. af alle medarbejdere, der har deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse i arbejdstiden, ved ikke, hvem der betaler deres uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der også viser, at kun knap 4 pct. af deltagerne betalte deres efteruddannelse selv. Svenskere pendler hellere Svenskere vil hellere pendle over Øresund for at få et arbejde end danskere. Hvor 12 pct. af svenskerne i en ny undersøgelse fra bl.a. Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd svarer, at de har søgt arbejde eller uddannelsesplads på den anden side af Øresund, svarer kun 3 pct. af danskerne ja til samme spørgsmål. Mange 18-årige ikke i uddannelse Over 25 pct. af alle 18-årige i de 15 EUlande var aktuelt ikke i uddannelsessystemet i skoleåret 2000/2001. I Danmark er det tilsvarende antal ca. 20 pct. Det viser nye tal fra Eurostat, der også viser, at der i næsten alle EU-lande er flere kvinder end mænd på 18 år i uddannelsessystemet. - lil
Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereFlere kronisk syge beholder deres job
9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder
Læs mereEuropa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereSvage tilbringer år i projekter uden mål
26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereKvinder vælger lavest lønnede job
1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereAKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse
AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs merePrivat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.
7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereaf de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger.
21. JANUAR 1999 1 LEDIGHED Især i de jyske industri-regioner varslede virksomhederne i 3. og 4. kvartal 1998 nye og store afskedigelser.... der er ingen tvivl om, at vi ser de første tegn på en stagnation,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mere30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE
30. SEPTEMBER 1999 14 LANGTIDSSYGE Mange flere langtidssyge må vente over 52 uger på en revalideringsplan. Socialministeriet håber, udviklingen snart vender: Det er som at vende en supertanker, siger departementschefen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereAsylansøgere på arbejdsmarkedet
1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereOvergangsydelsens død skabte jobboom
3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereStigende frafald på alle uddannelser
4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mere10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.
10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereErhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige
10. november 2013 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige To ud af tre erhvervsaktive mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. Blandt ledige
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mere