»En hudcelle på en kvindekrop står i relation til atmosfæren«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»En hudcelle på en kvindekrop står i relation til atmosfæren«"

Transkript

1 »En hudcelle på en kvindekrop står i relation til atmosfæren«date : 20/01/2014 Feminisme er et barokt laboratorium for eksperimenter, eufori og larm, siger Ida Marie Hede. Køns- og ligestillingsdebatterne buldrer af sted på de sociale medier og i avisernes debatsektioner, men blandt de danske forfattere synes der at være en vis modstand mod at skrive»feministisk litteratur«man vil tilsyneladende nødigt stereotypificeres eller sættes i bås med 70 ernes kvindelitteratur. Hvor det ikke er vanskeligt at komme i tanke om en hel generation af svenske radikalfeminister som Athena Farrokzhad, Hanna Hallgren, Sara Stridsberg og Jenny Tunedal, virker feministerne i dansk litteratur mere lavmælte. Er der noget skamfuldt forbundet med at få»feministstemplet«som dansk forfatter anno 2014 eller er det en myte, at feminismen halter bagud i dansk litteratur? Det kemiske bryllup (Gyldendal, 2013) I s danskerlejr har praktikanterne Ida Dybdahl og Sara Hornum Inanloo brugt juleferien på et kontor i Kvindernes Bygning i København for at undersøge, hvordan det står til med femismen i dansk litteratur. Sidste uge bragte vi et interview med Mette Moestrup. Denne gang har vi talt med Ida Marie Hede om hipstervibes, feministisk indignation og kroppen som maskine. 1/8

2 Ida Marie Hede (f. 1980) er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og dimitterede fra Forfatterskolen i Efterefølgende debuterede hun med tekstsamlingen Seancer (Anblik, 2010), og er netop udkommet med romanen Det kemiske bryllup (Gyldendal, 2013) samt Kollektive læseformer (After Hand, 2013), et performanceforedrag i bogform i samarbejde med Amalie Smith. Til april udkommer hun med Inferno på forlaget Arena, en genskrivning af Strindbergs roman af samme navn. I en artikel bragt i Information i 2010 påpeger du, at betegnelsen»feminist«ikke er fyldestgørende for dig og din forfattergeneration. Du uddyber det med, at sådan nogle mærkater kan være hæmmende:»når noget kategoriseres, bliver det neutraliseret og uskadeliggjort.«ser du stadig sådan på det? På det tidspunkt reagerede jeg ud fra en irritation over behovet for at skrue forskellige kvindelige tekstpraksisser ind i en særlig position. Idéen om feminisme bliver utroligt nok stadig forstået gennem en række utidssvarende forestillinger. Og samtidig omgives feminismen af en hipstervibe, der heller ikke altid gør så meget godt. En hipstervibe? Jeg mener måden, feminisme kan bruges til at iscenesætte en identitet eller en praksis på, men hvor det kritiske potentiale virker fraværende eller sekundært. Blandt andet bølgen med»blå«feminisme virker sådan på mig. Den liberalistiske feminist bruger begrebet som en glitrende lak. Men sådan er der vel en del politiske mærkesager, der bliver udnyttet. Som når stort set alle virksomheder, selv bilproducenterne, for tiden kan slippe af sted med at markedsføre sig selv som»grønne«? Ja, men så mister mærkesagen eller begrebet noget af sin kraft. En kategori som feminisme kan i værste fald virke umyndiggørende for et værk eller en tekst. Men ja, det kan andre kategorier i lige så høj grad landmandslitteratur, queer, politisk litteratur, såvel som prosa og andre genrebetegnelser. Der findes en række unuancerede forestillinger om, hvad de her kategorier rummer. Lever værket op til de her forestillinger, eller gør det ikke? Sådan dømmes der, men uden plads til først at diskutere forestillingens præmisser. Men handler det så ikke netop om at gøre begrebet produktivt eller virksomt igen, hvis det er en sag, du identificerer dig med? At fremvise dets potentiale? Jo, i øjeblikket tænker jeg, at det er nødvendigt at starte med at kalde sig feminist, for så at udfolde begrebet, frem for at undvige det. Jeg skriver absolut fra et sted, der er feministisk influeret. Jeg har været interesseret i feminismen i et utal af afskygninger, siden jeg var teenager. I kunst, der er blevet til i feministisk ladede rum. I kvindefigurer som Diamanda Galas, Tracy Emin og Ada Lovelace. Jeg tænker bare ikke på det som en ideologisk position. Feminismen er hele tiden til forhandling. Jeg har et behov for at udvide repertoiret for, hvad feminisme kan være, og det forsøger jeg på i mine tekster. 2/8

3 Du snakker om kunst, der er blevet til i»feministisk ladede rum«. Hvad optegner sådan et rum? Feminisme er først og fremmest stadig et indignationens rum, vreden er præmissen for at skabe et rum, hvor man kan få lov at være. Et rum, hvor man ikke jordes eller brydes ned. Hvor kvinden, med sin historisk undertrykte og i dag stadig groft misbrugte krop, har sin hjerne med sig igennem alt det usle, hun gennemgår. Jeg er tiltrukket af feminismen som uforudsigelig, angrebslysten, åbnende. Hvis det feministiske ikke åbner op, skaber brud, på én gang yder omsorg og viser kløer, har det vel ikke nogen mening? Du taler om historisk undertrykkelse og misbrug af kvindekroppen. Tidligere nævnte du, at du ikke ser feminisme som en ideologisk position, men din forståelse af begrebet fremstår alligevel tæt forbundet med magtforhold og kvindens status? Ida Marie Hede. Foto: Lærke Posselt Mine tanker om en affektiv og undersøgende feminisme står i kontrast til tanken om feminisme som ideologisk og positioneret. Måske er det derfor, jeg skriver, og ikke er polemiker. Jeg er ikke så interesseret i den feminisme, der diskuterer fordelingen af magt og status, hvor der allerede er en overflod af begge. Snarere i det mikropolitiske, hvor magten ikke er umiddelbart genkendelig. Feminisme er for mig forbundet med forestillingen om eller kampen 3/8

4 for tankemæssig frihed og med en overskridelse af grænser, der skaber nye forbindelser mellem kroppe og miljøer. Mere end noget andet er feminisme for mig et sted, hvor tanken kan ekspandere. Et rum for idéer, der altid er kropsligt forankrede. Hvor afsindige, spekulative, eller banale, de end måtte være. Et sprog, der måske ikke er velkomment. Og som ikke mimer magtens sprog. Feminisme er et barokt laboratorium for eksperimenter, eufori og larm. Hvilke muligheder ligger der i den feministiske indignation, du taler om? Hvordan kan man bruge vrede som litterær drivkraft? I den feministiske indignation ser jeg en mulighed for at afgive kontrollen. Det monstrøse, det grimme og grumme, det irrationelle, det vakkelvorne, det råbende og klagende og hvinende og galoperende og irriterende og afprøvende, dét er til, og det kan rummes, det bliver ikke slået ned. Indignationen retter sig mod en undertrykkelse, der er kropslig, men også usynlig, mental. I debutdigtsamlingen Seancer skriver du blandt andet om Kate Fox, der er en af 1800-tallets berømte spiritualister. Ligger der et feministisk potentiale i at gå i dialog med historiske kvindeskikkelser? Det feministiske er et element i min tekstpraksis, men spundet ind i mange andre vidensområder. Jeg tror ikke, det nogensinde står alene. Nogle af teksterne i Seancer er inspireret af idéen om, at teknologiske nybrud åbner rum, som marginaliserede kvinder kan træde ind i. Morsekoden blev efterlignet af Kate, den unge spiritualist i pigekammeret, og forvandlet til en samtale med ånderne. Omstillingsdamen fik i 1950-erne sin karriere på grund af telefonen. Senere lukkede rummet sig igen. En form for temporær empowerment. Sproget er idéernes lim, og når jeg skriver, bliver en intim detalje tit forbundet til et makroskopisk blik på verden. De møder mellem det nære og det abstrakte, tænker jeg, har en feministisk grundtone, den måde, en hudcelle på en kvindekrop står i relation til atmosfæren og det geopolitiske på. I både Seancer og Det kemiske bryllup knytter du motiver som teknologi, reproduktion og kvindekrop sammen. Umiddelbart tilfører dit fokus på hormoner, graviditet og begær det makroskopiske perspektiv et biologisk og meget kropsligt aspekt? Den kvindelige figur i Det kemiske bryllup er ikke et organisk menneske, men datter af en højttalers rumlen. Kroppen er teknologisk og kulturelt popkulturelt inficeret, som kroppe jo er. Herfra fabulerer bogens tekster over herkomst, slægt, kroppen som maskine ikke mindst reproduktionsmaskine og længselsfulde sammenfletninger af kultur, natur og imagination. Ved generelt at kredse om kvinder, hvis hormoner og kropslige begær pulserer midt i teknologiske landvindinger, og om teknologien og derved kulturen som en altid allerede tilstedeværende genmasse i kvindens krop, prøver jeg at tænke forbindelser mellem områder, der ikke normalt tænkes sammen. Kan man i tråd med den historiske feminisme tale om en feministisk tradition inden for dansk litteratur? Jeg mener ikke, at der er en entydig feministisk kanon i Danmark. Kirsten Thorups Baby er potentielt en bog, der kunne inspirere, men jeg ved ikke, hvor meget den læses. For nylig blev 4/8

5 Hinsides af Helga Johansen fra 1890 genudgivet på forlaget Gladiator. Her skildres en kvindes indlæggelse på psykiatrisk hospital. Fortællingen er utrolig eksistentielt vild og rå og formår også at sige en del om, hvad det betyder at være kvinde i tidens samfund. Bogen taler ikke om kvindefrigørelse, som hos for eksempel Suzanne Brøgger, men gør op med autoriteter og magtsystemer gennem groteske billeder og en stemme, der siger alt ligeud. Hvordan vil du karakterisere den feministiske røst i dansk litteratur anno 2014? Er der stadig stemmer, der»siger alt ligeud«, eller bliver der talt mere lavmælt om feministiske emner? Jeg oplever ikke en modstand mod det feministiske, men måske en værgen sig ved en alt for fastlagt identitet som feminist? I Danmark er den politiske radikalitet ofte så beskeden. Generelt tror jeg, at mange kvinder og mænd er tilbageholdne. De tør ikke kalde sig feminister, hvis de ikke aktivt gør en forskel, arbejder for kvinders rettigheder. Den varsomhed med betegnelsen findes. Idéen om, at der ligger for stort et ansvar her, og kan man leve op til det? Men igen, for mig er det slet ikke, hvad feminisme behøver at være det er så meget mere. Billede fra Ida Marie Hedes genskrivning af August Strindbergs Inferno, der udkommer på forlaget Arena til april. Her er det mandlige jeg bl.a. erstattet af et kvindeligt. Bogen er blevet til i samarbejde med billedkunstner Signe Schmidt Kjølner Hansen. Og alt det her»meget mere«, som feminismen kan være hvilke muligheder rummer det? Hvordan ser fremtiden ud for den feministiske litteratur? 5/8

6 Jeg er stadig interesseret i, hvad der fremover kan ske af vilde ting. Det kunne blive vildere. Jeg tænker på, om litteraturen kan tage den videre? Tænk på, hvordan en tidligere subversiv performanceform som burlesque i dag finder sted i trygge, hippe mainstream-rammer. Blød velour, flot læbestift, lækre numser. Eller den uhæmmede glæde ved Fifty Shades of Grey, beviset på en generel accept af kvindens førhen skandaløse seksuelle aktiviteter. Men hvad ville der ske med samfundet, hvis begæret blev sluppet fri i en ucensureret primal tilstand affektivt, monstrøst, rørende, transformativt, forstyrrende eller uforudsigeligt? Digtet»HOPPERNE, TÆMME-PIGERNE OG DOLLYERNE«fra Det kemiske bryllup (Gyldendal, 2013) I århundreder har CITY OF PREPRODUCTION AND HYSTERIA været beboet af bizarre, feminine slægter. Landsbyens grundlæggere: et anti-aristokrati. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne. Tre slægter af trængsel og fordærv. Tre slægter af kvindeligt kammeratskab. Tre slægter af starletter, bosat på den samme plet jord i generationer, siden middelalderen, bondeopstandene. Siden tiden før hekseafbrændingernes wuush. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne er surrogatmødre. De sælger deres krop, deres livmødre. De har systemer for salget, variationer; kroppen sælges aldrig for en nat, snarere over måneder, år. Kvinderne er eksklusive. De græmmer sig ikke, kroppen opfatter de dels som et materiale, der kan bruges til at gøre godt, dels som et kreatur, der kan slagtes. De tænker på eskimoernes partering af en sæl: knoglemarven bruges til suppekogning, knoglerne til øreringe, skindet til tæpper og sko, tarmene til snore og liner, mulerne til skåle, kødet til aftensmad, hjertet til ritualer, øjnene til spillekugler, næseborene til små æsker. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne flyder gennem dagene i et afventende liv; arbejdet har endnu ikke indfundet sig. De bevæger sig med en lethed. De sysler under de hestehår, der hænger i loftet, bundet om skæftet på monstrøse sværd. Solen reflekteres i sværdenes ægge og bager deres hud brun. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne lever skjult. De forsøger at overleve. De lever på forestillinger om en udefrakommende magt: ikke en hær eller en foged. Snarere en abstrakt magt: en fjern kikkert, der fra metropolernes ærgerrige skyskrabere ser dem an. De tror på, at der har været en historisk tid, hvor kvinder ikke på samme måde reflekterede over at undslippe noget udefra: en romantisk æra. Der har været samfund af kvinder, mænd og børn: kvinder og mænd og børn i marken, 6/8

7 stalden, på torvet, plagede af bylder, knuder, tæring, med røven i vandskorpen og hænderne i vejret. En tid med selvbestemmelse, kvinderne i grupper, ikke overvågede. Intimitet, et slags råderum. Et rum med kvinder, mænd og børn i færd med at udvikle, opfinde, improvisere, udbasunere, konstruere, sammensætte. En arkitektur af skygger og hjørner; en slags forbundet væren, pakket ind i tæpper; nøgne uden græmmelse. Den alkymistiske lære, placebo-effekten. Urter, latterbrøl, ru hænder mod hud og lænder. Det enkle: det ikke at ligge udstrakt i en flad seng gennemboret af veers surferbølger, betragtet af olympiske øjne. Beordret, skubbet frem. Det ikke at blive adskilt fra de nærmeste. Det at abortere en slimet masse med en anden kvindes hænder som skål, blod i søer under fødderne. At give sig hen til det usynlige, at tale uforståelige ord, men ikke at være fremmed. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne er fremmede. Gjort fremmede af en romantisk forestilling om, hvad tiden udhvisker; gjort fremmede af den måde, de betragter sig selv på. Den paranoia, der bor i dem. De tror, de bliver frie ved at lade kroppen arbejde som det rene stykke biologi, den er. Hvordan kan de ellers sætte sig du over idéen om kvinden som avlsdyr; som civilisationens maskine. Kvinden, der føder for sine egne forestillinger om linearitet, skønhed, nytte og kropslig underkastelse. Hvordan kan de sætte sig ud over idéen om både manden og kvinden som uvildige repræsentanter for den distancerede liberale eufori, byens flommefede og liderlige og hæsblæsende forventninger. I den kunstige landsby har de villet en fælles isolation. De forestiller sig at øjne hviler på dem, at de lever på lånt tid. Fra visse vinkler ses de ikke. Deres nærhed kan ikke fungere andre steder end her, den måde, de er lyksaligt indfiltret i hinanden på. Hopperne, Tæmme-pigerne og Dollyerne tror sig kun opfyldt af livet i kraft af kroppens ekstremiteter. De ser sig selv som de eneste virkelige. Virkelige i stiletter. Virkelige i integritet. Virkelige i konsekvens. Virkelige i ynde. Virkelige i brazilian waxing. Virkelige i massager. Virkelige i dovne mælkedrikkende søndage. Virkelige i spleen. Virkelige i abstraktioner. Virkelige i inseminationer. Virkelige i fatamorganaer. Virkelige i blodsudgydelser. 7/8

8 Virkelige i samfundstjenester. Virkelige i flossede sammenføjninger. Virkelige i revnede, bristede understel. Virkelige i sprukne mellemkød. Virkelige i sengeliggende måneder. Virkelige i streger på væggene. Virkelige i hormonelle tilstande. Virkelige i vandtunge ankler. Virkelige i fedtbekæmpelse. Virkelige i tårestænkede busseronner. Virkelige i omtågede eftermiddage. Virkelige i kærlighedshungrede fagter. Virkelige i ulige liv. Virkelige i solidaritet og kindkys. Virkelige i kloroform, belladonnadråber. Virkelige i nærdødsoplevelser. Virkelige i gamle kniplinger, krasse som uld. Virkelige i blodtransfusioner. 8/8 Powered by TCPDF (

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden. Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Frekvens / % Kvinde 13 93% Mand 1 7% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 3 23% Der er nogle få, der er bedre end mig 9 69%

Frekvens / % Kvinde 13 93% Mand 1 7% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 3 23% Der er nogle få, der er bedre end mig 9 69% ETU EUD Hovedforløb / Hold: Uge / Antal besvarelser: Gennemført:.... / Udskrivningsdato:... Er du kvinde eller mand? Kvinde % Mand Hvordan klarer du dig fagligt i klassen? Jeg er en af de bedste % Der

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Til jer fra mig : Et par HUSKERE. fra foredraget

Til jer fra mig : Et par HUSKERE. fra foredraget Til jer fra mig : Et par HUSKERE fra foredraget LIVET LÆRING PÆDAGOGIK UNDERVISNING En familie har det ikke bedre, end forældrene har det med hinanden. Børns primære behov for tryghed ligger hverken i

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Kenneth Duelund. Guppyer

Kenneth Duelund. Guppyer Kenneth Duelund Guppyer If you are bored with raising the easier types of fish such as discus or African cichlids, switch over to guppies and I guarantee you won t ever be bored with your fish again! Stan

Læs mere

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Alarmen, der aktiverer dine naboer Tanken om indbrud og hjemmerøverier er uhyggelig. De fleste vælger en alarm, der er koblet på en central, men det kan være

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST

Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST Louis Jensen Forfatter Louis Jensen er oprindeligt uddannet som arkitekt, men har levet af sit forfatterskab siden 1993. Han skriver både for børn og

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

E-bog - Bedre indre balance

E-bog - Bedre indre balance 1 E-bog - Bedre indre balance 3 af mine bedste råd til at opnå bedre indre balance De ting jeg i min personlige udvikling har lært, for at komme i bedre indre balance og fastholde mig i min personlige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og

Læs mere