Supervision af videooptagede samtaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supervision af videooptagede samtaler"

Transkript

1 SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en stor hjælp til at lære os hvordan vi fungerer i konsultationen. Det kan dog være grænseoverskridende at vise sig frem for andre på en video. Det er derfor vigtigt at have»færdselsregler«for hvordan god supervision skal forløbe. Denne velskrevne artikel giver en indføring i metoden, der kan gøre os til bedre læger uden at vi såres. BIOGRAFI Jan-Helge Larsen er praktiserende læge siden 1975, lektor i almen medicin ved Københavns Universitet , kursusarrangør og underviser på Kalymnos-kurserne i konsultationsproces og video-supervision siden Supervisor. Ole Risør er praktiserende læge siden , studielektor i almen medicin ved Københavns Universitet Underviser på Kalymnoskurserne siden Supervisor. Aktuelt sexolog på Herlev Hospital. Jørgen Nystrup er ledende stabsoverlæge i psykiatri, Region Sjælland. Medforfatter til bogen Samtaletræning. Underviser på Kalymnoskurserne siden Supervisor. Charlotte Hedberg er specialist i Allmänmedicin siden 1984, BA pedagogik. Ped. Adj. CeFam, Karolinska Instituttet siden år Kurser i konsultationen siden 1992 og underviser på Kalymnos-kurserne siden JAN-HELGE LARSENS ADRESSE: Alberts Vænge 7, 2620 Albertslund. har du ikke diagnosticeret min depression for længe siden? På internettet fandt jeg ud af, at jeg havde en udmatningsdepression, så jeg vil have en henvisning til en specialklinik. Ved du, hvad du skal skrive på henvisningen? Og så vil jeg også gerne have en sygemelding ved du hvad du skal skrive på den?«mens hun talte, følte jeg mig i tiltagende grad krænket og vred, men så tænkte jeg på min erfaring fra supervisionen og valgte at sige til hende:»o.k., du må føle dig meget skuffet og ikke taget alvorlig af mig. Det beklager jeg«. Så begyndte patienten at græde, fordi hun følte sig meget lettet og resten af konsultationen gik fint (praktiserende læge Maria Tasola). Den indre supervisor Videooptagelser af samtaler giver helt enestående mulighed for alene eller sammen med kolleger at se og høre på, hvad man foretager sig i konsultationen. Video kan hjælpe mig til at fastholde tiden: Ved at gense og genhøre dialogen og se, hvordan vi interagerer, kan jeg opdage sproglige mønstre og detaljer i ansigtets og kroppens udtryk. Videoen kan også særlig hvis den er frisk aktivere noget af den mere ubevidste viden og de ubevidste tanker hos lægen dvs. min indre verden:»jamen her tænkte jeg, at jeg ville prøve, fordi det virkede hos X. Eller her ville jeg gerne have sagt, men afstod,

2 602 SUPERVISION 1. Stemning: Hvad fylder i konsultationsrummet? Fx tale eller tavshed, konflikt eller fred, liv eller træthed, tåge eller klarhed? 2. Angst: Hvordan viser angsten sig hos patienten og hos lægen? Fx taler de meget eller lidt, smil eller vrede, bortforklaring eller oprigtighed? 3. Forholdet: Hvilken relation er der mellem læge og patient? I hvor høj grad er patienten kommet til orde, dvs. du før jeg? Søger en af parterne at få kontrol over samtalen? Prøver en at overbevise en anden? 4. Indhold: Hvad taler de om? Sag eller person, følelser eller tanker? Hvem skifter emne? 5. Processen: Hvor og hvordan forekommer konsultationsprocessens elementer (3)? Mangler der vigtige elementer? Boks 1. Guide til at se på konsultation på video fordi jeg tænkte at det måske ville have været for konfronterende. Eller her minder patienten mig om min bedstemor Eller her fik jeg lyst til at trøste patienten «Når jeg genser og hører mine samtaler på video, får jeg med tiden opbygget en mere realitetsforankret indre supervisor, r som jeg kan konsultere i mit daglige arbejde (1). Alligevel er der altid noget jeg ikke ser eller hører, noget som er som en slags blinde pletter. Spilleregler Det er her mødet omkring videoen kan blive en stor hjælp. Samtidig kan jeg også i dette møde opleve en sårbarhed, fordi jeg forestiller mig, at kollegaen eller kollegerne vil finde alvorlige fejl og mangler. Derfor kan det være en hjælp at opstille nogle spilleregler, der sikrer, at jeg både får hjælp til at undersøge indholdet af videoen og at gruppen af kolleger får lejlighed til at reflektere og bidrage med deres faglighed og udefraperspektiv. Når man vælger at lade en kollega eller supervisor se med, bliver videoen et»fælles tredje«, en genstand, som kan analyseres og dermed til en vis grad betragtes udefra (2). Nu er vi på rejse sammen, og fokus flyttes væk fra mig som person og over på sagen, videoen og, hvad der sker eller rettere: skete. Det kan mindske ens tendens til forsvar. Vi bliver hinandens vidner, vi genkender os selv i hinanden eller bliver modeller for hinanden. Vores faglige ensomhed brydes. Og i gruppen opstår der et frisprog, så jeg kan føle en lettelse fra mine faglige selvbebrejdelser, en slags absolution for ikke at være perfekt. Som praktiserende læger skal vi på kort tid (10-30 minutter) skabe en arbejdsrelation til patienten og sætte patientens komplekse historie ind i en referenceramme, så vi med vores viden kan hjælpe og rådgive. Det har ført til, at vi bl.a. ved brug af video er kommet frem til en kronologi for konsultationen, hvor vi adskiller patientens og lægens del, og på videoen kan vi undersøge om det lykkes (3). I det følgende vil vi beskrive en supervisionsmetode til gruppe-supervision af konsultationer optaget på video. I vores kliniske arbejde udgør de følelser, vi modtager fra patienterne, en væsentlig, men oftest overset belastning. I Balints arbejde var udforskningen af følelserne central, mens dette synes at mangle i fx Pendleton et al s model (4-6). Vi bygger på en model af Coles, som vi har videreudviklet under vores ugekurser i konsultationsprocessen og videosupervision på Kalymnos, Grækenland i tidsrummet (7-10).

3 SUPERVISION 603 Hvad vil jeg have kollegernes hjælp med? Lægen (Supervisanden) Kollegerne 1. Hvilke følelser sætter patienten i gang i dig? 2. Hvis jeg sætter mig i lægens situation, hvilke følelser sætter patienten i gang i mig? 3. Jeg synes, at... fungerede godt 4. Jeg synes at... fungerede godt 5. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort... anderledes 6. Hvis det var mig, så ville jeg måske tænke eller gøre Det, jeg tager med mig, er... Det jeg gjorde, som fungerede godt, var Selv tager jeg... med mig 9. Nu føler jeg Nu føler jeg... Tabel 1. Skema til gruppe-supervision. Vinduesmetoden supervision efter skema Formålet med denne form for supervision er, at lægen bliver bedre til at tale med og omgås sine patienter. Den kaldes vinduesmetoden, fordi man åbner et vindue ad gangen i skemaet (Tabel 1) (8). De faste rammer og klare regler for arbejdet med vinduesmetoden giver tryghed og lærer deltagerne at forstå betydningen af en supervisionskultur.

4 604 SUPERVISION Skemaet indledes med en kontrakt med lægen (supervisanden) og efterfølgende åbnes skemaets ti vinduer et ad gangen, altid begyndende med lægen, dernæst kollegerne (Tabel 1). Det at se en samtale på video sætter mange tanker og følelser i gang, og uden struktur kan gruppen let havne i en diskussion. I en diskussion søger hver af parterne at få ret, men det ønsker vi at undgå, fordi det kan skade læringsprocessen. For at fastholde, hvad der bliver sagt, påtager en af gruppens deltagere sig rollen som sekretær og udfylder supervisionsskemaet, som lægen får til slut. Det kræver lydhørhed og dyb respekt for kollegaens individualitet at supervisere. Som supervisor må man være venligt støttende og opmærksom over for lægen, mens man over for kollegerne må være tydelig i sin fastholdelse af metoden for at undgå krænkelser og for at skabe tryghed i gruppen (10). Inden man ser videoen, opfordrer supervisor kollegerne til at notere det, som lægen gjorde godt. Kontrakten Hvis supervisionen tager udgangspunkt i en konsultationsvideo, indleder lægen (supervisanden) med at fortælle om sin patient, hvad han ønskede at opnå med konsultationen, og hvad han oplevede som problematisk og gerne vil have hjælp til. Det indledende arbejde med kontrakten tydeliggør, hvor lægen befinder sig, også selv om han måske ikke på nuværende tidspunkt er klar over, hvilken hjælp han ønsker. Vi tilstræber altså en supervisandorienteret tilgang, som er på linje med patientcentrering og tankerne bag empowerment, dvs. at vi søger at finde og mobilisere kraften hos den, der søger hjælp. En kontrakt giver supervisionen en tydelig aftalt dagsorden og retning, også for supervisor og for gruppen af kolleger (11). Vi søger på denne måde at komme uden om den selvkritik, som de fleste læger er tilbøjelige til at fokusere på ligesom i hverdagen efter konsultationen. Følelser VINDUE 1 I det første vindue i skemaet skal lægen/ supervisanden give udryk for sine ofte modstridende følelser. Lægen vil almindeligvis indlede med at fortælle om sine følelser i forhold til præstationen, fx:»jeg føler mig utilfreds med, at jeg så tidligt afbrød patienten?«her må supervisor påpege, at præstationsfølelserne altid vil være der, men at de er uinteressante for læreprocessen. På denne måde flyttes opmærksomheden væk fra præstation og konkurrence. Det interessante er de følelser, patienten vækker i lægen og her findes ingen rigtige eller forkerte følelser. Lægen kan fx føle både lyst til at hjælpe, magtesløshed, træthed og vrede i den samme konsultation. De første gange gruppen arbejder med vinduesmetoden, kan det vare lidt, inden lægerne kan beskrive deres følelser, fordi det føles uvant og fremmed, men med lidt hjælp fra supervisor kommer der flere forskellige følelser frem. Videoen stimulerer ydermere lægen til at huske sine følelser ved at se og høre sig selv og patienten og ved at genkalde sig de oprindelige tanker og følelser. Videoen sikrer dermed, at den fælles undersøgelse af følelserne hele tiden er forankret i et konkret, fællestilgængeligt materiale.

5 SUPERVISION 605 VINDUE 2 I det næste vindue bliver det kollegernes tur til på samme måde at give udryk for deres følelser:»når jeg identificerer mig med lægen, føler jeg træthed og magtesløshed«, eller»jeg føler vrede og nysgerrighed«. På denne måde kan man få et billede af den mangfoldighed af følelser, som næsten enhver konsultation vækker, og af at lægerne kan reagere så forskelligt på den samme patient. Når følelserne tages op og luftes, afgiftes de, og dertil kommer lettelsen og fællesskabsfølelsen ved at kunne dele sine oplevelser med kollegerne. Det er altså ikke bare mig, der føler frustration og usikkerhed, det er en del af vanskelighederne i lægearbejdet. Vi bliver hinandens vidner og ledsagere (12). Følelser som arbejdsredskab I sit samvær med og indlevelse i patienten får lægen overført følelser som fx hjælpeløshed, meningsløshed, smerte, ensomhed, vrede, sorg og angst for sygdom og død jf. indledningscitatet (13). Det samme gælder for gruppedeltagerne. Det er netop disse følelser, som ofte stiller sig i vejen for hjælpearbejdet. Supervisor kan så spørge gruppen:»kan det mon være sådan, patienten har det?«dette viser sig ofte at være rigtigt, og dermed får deltagerne den konkrete indsigt: At mange af de følelser, som vi mærker i os selv, stammer fra patienten og er udtryk for undertiden kernen i hvordan patienten har det. Det har patienten ubevidst formidlet til os. Når lægen har lært at identificere de følelser, han får under samværet med patienten, kan han også lære sig at give dem tilbage til patienten på en empatisk måde (som i indledningscitatet og senere under punkt 6 i skemaet). Dette kan udløse en dyb lettelse hos patienten, som vil føle sig forstået på et følelsesmæssigt plan og opleve tillid til lægen (14). Fra at opleve sig alene og udsat kan patienten opleve fællesskabet ved at blive mødt, forstået, rummet og få en professionel til at ledsage sig. Dette modvirker de følelser af skam, ensomhed, nederlag, skyld og mindreværd, som kan være knyttet til rollen som patient. For lægen betyder det, at han bliver opmærksom på, at den følelsesmæssige påvirkning stammer fra patienten, og at han undgår at blive offer for sine følelser og dermed ubevidst reagerer med forsvarsreaktioner (15). Tværtimod vil lægen kunne opdage styrken i at give følelsen tilbage til patienten. Denne erfaring kan senere indgå i lægens indre supervisor (1). Følelsernes smittekraft har de senere år fået et videnskabeligt grundlag (16). Forsvar mod patientens følelser Når patienten udtrykker sin smerte og andre følelser, er det for at få lægen til at forstå, hvordan han har det, selv at opleve en lettelse og for at få hjælp. Hvis patienten udtrykker sine følelser ved at være ked af det, vil han almindeligvis få trøst. Men hvis patienten udtrykker sine følelser i form af vrede eller aggression, kan lægen spontant reagere tilbage med vrede, fordi han tolker vreden som et angreb på sin identitet som hjælper (17). Lægens forsvar mod denne trussel eller mod magtesløshed og usikkerhed er at betegne patienten som»besværlig«(projektion (15, 18)). I stedet kan lægen under supervisionen opdage, at vreden er et forsvar mod magtesløshed og usikkerhed

6 606 SUPERVISION i lægerollen. Som mange læger udtrykker det:»jeg har så let ved at synes om patienter med medicinske problemer, som jeg kan klare«. Hvis lægen fx reagerer med vrede og irritation på sin patient, mens kollegerne er ret neutrale, er der sandsynligvis tale om, at lægen reagerer på en tidligere oplevelse. På denne måde kan vinduesmetoden også tydeliggøre, hvordan lægens egen baggrund med minder og erfaringer kan fremkalde personlige følelser i mødet med patienten (13). Ressourcer VINDUE 3 I dette vindue er det lægens tur til at give udtryk for, hvad han synes, der fungerede godt (11). Ved at begynde her sikrer man sig, at der kommer noget positivt ind på kontoen, dvs. lægens oplevelse af at være god nok (5) en modvægt til janteloven (19) og den vanemæssige fokusering på det, der ikke gik så godt. Samtidig giver lægen både kolleger og supervisor en ide om, hvor klart han ser sine stærke sider, og dermed hvor vigtigt det er, at kollegerne påpeger dem. Det kan ofte kræve stor overvindelse for lægen at fremhæve noget positivt, han har gjort, men det er en vigtig forudsætning for at kunne tage imod ros og positiv kritik fra kollegerne. Desuden kan det give supervisor et vigtigt fingerpeg om, hvor selvkritisk lægen er; nogle læger er så selvkritiske, at ros kan opleves direkte truende for deres selvopfattelse. VINDUE 4 Her er det kollegernes opgave at fremhæve det, der fungerede godt i konsultationen. Dette bidrager til at konsolidere lægens gode adfærd og selvtillid, men også til at opdage noget, som han selv betragtede som selvfølgeligheder. Kollegernes feedback skal udgå fra patientens situation og med konkrete eksempler beskrive det, der fungerede og gerne med ord som beskriver følelse, fx:»jeg blev glad og varm, da du...«,»som patient følte jeg mig taget alvorligt, da du...«. Man kan sagtens være generøs med at frem hæve det gode. For eksempel kan stor energi og grundighed hos lægen godt være en ressource men samtidig have en negativ side, nemlig at lægen arbejder unødigt hårdt. Nogen kan måske tænke at gruppesupervision let bliver en klub for gensidig ros, men når trygheden er blevet etableret, kommer lægen af sig selv frem med noget, han ville ønske, han havde gjort anderledes. Refleksioner VINDUE 5 På denne måde bevæger supervisionen sig næsten af sig selv over i det kritiske og kreative femte vindue, hvor lægen reflekterer over, hvad han ville ønske, at han havde gjort anderledes. Det føles godt selv at få lejlighed til at formulere de mangler og muligheder, man er blevet klar over ud fra gennemsyn af videoen. For videoen er blevet en slags»fælles tredje«, som hjælper lægen til at se samtalen udefra (eksternalisering) og dele den med kolleger og supervisor (2). Når lægen sammen med supervisor reflekterer over, hvad han ville ønske, han havde gjort anderledes, kan han afprøve det i rollespil og måske formulere noget supplerende til supervisionskontrakten. Og ud fra den ændrede kontrakt

7 607 Video vises i supervisionsgruppen. Foto: Jan-Helge Larsen. kan kollegerne målrette deres forslag i vindue 6. VINDUE 6 Dette vindue er nok det sværeste, fordi enhver negativ kritik fra kollegerne kan udløse lægens forsvar og dermed skade læringsprocessen. Dette har vi søgt at undgå ved at omdanne gruppen til en slags reflekterende miniteam suppleret med rollespil (20). Imens sidder lægen bare og lytter til kollegernes refleksioner uden selv at deltage i diskussionen og herligt fri for at skulle forsvare sig (måske siddende med ryggen til gruppen). Når man som kollega giver feedback, må man gøre sig klart, om man gør det for at hjælpe lægen eller for sin egen skyld fx for at vise sig klog eller få luft for sine frustrationer. Når kollegerne frit kan reflektere, skabes der rammer for stor kreativitet i det vi kalder for konsultationslaboratoriet (10). Den tillærte konkurrencementalitet blandt læger bruges her konstruktivt ved at de kappes om at komme med tanker, hypoteser og forslag (brainstorm). Vi ønsker ikke at fremme et bestemt synspunkt, men snarere at fremme udviklingen af flere ligeværdige synspunkter. Når man kommer med forslag, må man forsøge at formulere det ved at fuldende sætningen:»hvis det havde været mig, på en rigtig god dag, så ville jeg måske «. På denne måde presses kollegerne til at formulere konkrete handlingsforslag, som helt står for deres egen regning. Supervisor bør stoppe, hvis kollegaen trods alt kommer med kritik ad bagvejen fx ved at sammenligne:»hvis det havde været mig, ville jeg være gået mere ind på patientens angst«. Og rette det til fx:»hvis det havde været mig, ville jeg have spurgt patienten: Hvad er det, der bekymrer dig

8 608 SUPERVISION mest?«. Sådan feedback indeholder konkrete handlingsforslag, der er lette at forstå, huske og tage stilling til. Kollegerne arbejder med at hjælpe ikke i form af gode råd men ved aktivt at gå ind og afprøve deres forslag ved eventuelt at rollespille lægen. Lægen kan spille sin patient og mærke efter, om kollegaens intervention ville have fungeret. Ofte formidler lægen i rollen som patient (supervisanden) en omfattende ubevidst viden om patienten og kan senere berette om, hvor betydningsfuldt det opleves at lægen (i rollespillet) spørger til patientens forestillinger, frygt og forventninger (3). Hvis man som supervisor mærker nogen mislyde, eller hvis balancen tipper, må man øjeblikkeligt gribe ind. Det reflekterende miniteam afsluttes, enten når der ikke fremkommer flere handlingsforslag, hvis supervisor vurderer, at lægen ikke er modtagelig for mere, tiden er gået, eller hvis hans konto er ved at gå i minus (5). Læring VINDUE 7 I dette vindue fortæller lægen, hvad han tager med sig fra supervisionen. Ofte bliver det en dybere forståelse af at være i patientens position, hvordan man påvirkes, og hvad man kan gøre. Indirekte fortæller han også lidt om, hvad han har hørt eller kan huske af, hvad der hidtil er blevet sagt. Når der i skemaet også er et spørgsmål om, hvad han gjorde godt, hænger det sammen med, at supervisor må sikre sig, at lægen kan huske noget af alt det positive, der er blevet sagt af kollegerne. Hvis han intet kan huske af kollegernes ros, kan det være et tegn på, at angstniveauet har været for højt eller selvopfattelsen for negativ, og så kan det måske være godt at få sekretæren til at repetere noget af den ros, der er noteret på skemaet. VINDUE 8 Her opfordres kollegerne til at sammenfatte deres egen læring af denne session. Derved kan det blive tydeligt, at deltagerne tager noget forskelligt med i forhold til, hvor de befinder sig i deres læringsproces. Og det man selv formulerer, husker man bedre. Desuden lærer man af at høre, hvad kollegerne har lært. Sikkerhedsnet og slutfølelser VINDUE 9 Ligesom skemaet blev indledt med at spørge om lægens følelser, bør supervisionen også afsluttes med at spørge om følelsen. Det skal da være sådan, at lægen har det bedre ved supervisionens afslutning i forhold til de eventuelle negative følelser, han havde over for patienten i starten. Men også følelserne i forhold til supervisionen skal være o.k. VINDUE 10 Også kollegerne skal have mulighed for at give udtryk for, hvordan de har det, og hvad deres slutfølelse i forhold til patienten og hele processen er. På denne måde fungerer vinduerne 9 og 10 som sikkerhedsnet for supervisor, som tjekker, om supervisionen kan afsluttes. Er slutfølelsen god nok til, at supervisionen kan afsluttes her, eller ligger der noget ufærdigt, som må afklares? Reglen er nemlig, at når supervisionen er slut, taler man ikke mere om, hvad der skete. Ellers vil det kunne starte en ny proces,

9 SUPERVISION 609 som i så fald finder sted uden supervisors og alle deltageres nærvær og strukturerede samarbejde. Diskussion Det er tankevækkende, at videosupervision i gruppe bruges så lidt blandt praktiserende læger trods de indlysende muligheder. En af forklaringerne kan være, at videoen i detaljer viser kollegerne, hvordan man arbejder (21). På overfladen handler supervision om fagligt at blive dygtigere og dermed også om, hvorvidt jeg er god nok, men på et dybere plan kan supervision opleves som om, det handler om, hvorvidt jeg er god nok som menneske (8, 21). Det er denne sårbarhed, man har søgt at tage højde for i de supervisionsmodeller, der er udviklet siden 1980 erne (5-8). Man søger her at regulere kollegernes adfærd, så man undgår at krænke eller skade supervisanden, og man tilstræber at gøre det både sikkert og lærerigt at vise sin konsultation for en gruppe kolleger. Heri indgår også klare regler med hensyn til tavshedspligt og opbevaring/sletning af videooptagelserne. Vinduesmetodeskemaet giver både supervisor og deltagere en tryghed i kraft af rammernes gennemsigtighed. Men skemaets klare struktur kan også forlede en til bare at følge det mekanisk, hvis supervisor ikke sørger for fordybelse, efterhånden som trygheden i gruppen øges. Særlig vigtigt er det at få tydeliggjort følelserne, fordi de udsiger noget centralt om patient-læge-forholdet. Vinduerne 1 og 2 rummer den gift, der i supervisionsprocessen skal afgiftes, så de alternative handlemåder dukker op, men også så empatien kan blive konkret. Vinduerne 3 og 4 har til formål at fokusere på ressourcer, ikke på det generelt gode, men på at beskrive specifikt, hvad der fungerede godt. Rollespillene i vindue 6 kan give liv i laboratoriet og mulighed for eksemplarisk læring. Skemaet hindrer dog ikke, at man som supervisor kan begå fejl. Hvis der opstår konflikter, må supervisor tage det som udtryk for, at der findes behov i gruppen, som han ikke har været opmærksom på. Ofte drejer det sig om nogen, der ikke har fået tilstrækkeligt med positiv feedback, eller har fået for mange»gode«forslag til, hvad han kunne have gjort anderledes. Der kan også opstå svære situationer, hvis en eller flere i gruppen fungerer dårligt, fx sprogligt på grund af udenlandsk herkomst eller på grund af en særlig personlighed. Så kan vedkommende let blive gruppens»patient«og kan føle sig utilpas i rollen uden rigtig at kunne formulere det. Vinduesmetoden er i al almindelighed en metode, der har indbygget sikkerhed mod at krænke lægen. Det er også en metode, der oftest hjælper en gruppe til at fungere godt sammen. Tilbagemeldingerne til supervisor i vindue 7 og 8 er derfor tit:»jeg har lært, og det er meget værdifuldt for mig«. Og tilbagemeldingen i vindue 9 er ofte:»jeg føler mig afgiftet og beriget både af caseanalysen og af det intellektuelle samspil med kollegerne. Jeg har lyst til at komme hjem og møde patienten igen!«økonomiske interessekonflikter: Alle forfatterne er medarrangører af Kalymnoskurserne.

10 610 SUPERVISION LITTERATUR 1. Neighbour R. The Inner Consultation. London: MTP Press Ltd., Bruun G. Storytelling i terapi og supervision. København: Dansk psykologisk Forlag, Larsen J-H, Risør O, Putnam S. PRACTICAL: A step-by-step model for conducting the consultation in general practice. Family Practice 1997;14: Balint M. The Doctor, his Patient & the Illness. London: Pitman, Pendleton D, Schofield T, Tate P et al. The Consultation. Oxford: Oxford University Press, Kaltoft S, Thorgaard L. Lægen som lægemiddel. København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Coles C. Self assessment and medical audit: an educational approach. BMJ 1989;299: Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppesupervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997;75: Larsen J-H. Om at være supervisor nogle råd til min kollega. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Kurtz S, Silverman J, Draper J. Teaching and learning communication skills in medicine. Oxon: Radcliffe Publ., Larsen J-H, Hedberg C. Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: De Haes HCJM. Responding to patients emotions: The different reactions to sadness and anger. Patient Educ Couns 2009;76: Andersen T. Reflekterende processer. København: Dansk Psykologisk Forlag, Hawkins P, Shohet R. Supervision in the helping professions. London, Open University Press, En komplet litteraturliste kan fås ved henvendelse til

Supervision af videooptagede samtaler

Supervision af videooptagede samtaler SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig!

Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! KONSULTATIONEN 679 Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Jan-Helge Larsen & Charlotte Hedberg I 15 år har kurserne i konsultationsproces og videosupervision på Kalymnos arbejdet med rollespil

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Om at være supervisor nogle råd til min kollega

Om at være supervisor nogle råd til min kollega SUPERVISION 1363 Om at være supervisor nogle råd til min kollega Jan-Helge Larsen Supervision indeholder både en konkret hjælp til at håndtere den aktuelle patient og en hjælp til bevidst at kunne forholde

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Er unge kolleger professionelt klædt på til jobbet?

Er unge kolleger professionelt klædt på til jobbet? Debat Er unge kolleger professionelt klædt på til jobbet? Af Søren Kaltoft I dette debatindlæg beskrives erfaringer med gruppesupervision af yngre almenmedicinere som kvalitetsudviklende med fokus på almen

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Assertiv kommunikation - MBK A/S Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 COACHING SD Supervision, Coaching, Mentorskab Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 Dagens mål er at nå Hvad er coaching? Menneskesyn & Holdninger & Principper Udvalgte metoder? o GROW-modellen,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5. Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kollegial supervision et væksthus for lærere

Kollegial supervision et væksthus for lærere Kollegial supervision et væksthus for lærere Denne artikel handler om at arbejde med kollegial supervision. Omdrejningspunktet er nogle konkrete erfaringer fra et forløb, vi har arbejdet med over et par

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere