Faglig rejseberetning

Transkript

1 Faglig rejseberetning Individuelt forløb på modul 13: Børneergoterapeut i Island Pernille Mott p_mott@outlook.com mobil: Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt, hold: ERG511 Modul 13 - Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og Professionsudøvelse. Tidsperiode: 18/ / Navn på sted: Heilbrigðisstofnun Suðurlands Kontaktoplysninger: Ragnheiður Lúðvíksdóttir: Arbejdstelefon Mail: ragnheidurl@hsu.is Ragnheiður er ansat til at udrede og træne børn med grov og finmotoriske problemer samt sanse integrationsproblemer. Der udover arbejder hun også for Árborg kommune i forbindelse med handicappede i forhold til tilgængelighed og hjælpemidler. Fordelingen i hendes arbejde er 80% med børn og 20% med handicappede. Ragnheiðurs kontor ligger i kælderen under sygehuset i Selfoss. Her deler hun kontor med en anden ergoterapeut og en fysioterapeut som begge arbejder på de to plejehjem der er tilknyttet sygehuset. Sygehuset i Selfoss 1

2 Grunden til at jeg begyndte at undersøge udenlands ophold var, at jeg ønskede at udvide min faglige horisont og have noget andet på cv et end de fleste. Jeg valgte Island til dette ophold, da jeg tidligere har boet 6 år i landet og min kæreste er islænding. Det var derfor nærliggende at søge derop i det jeg kan sproget og vi har et hus der oppe som vi kunne bo i. Ligeledes ønskede jeg at stifte bekendtskab med islandske fagtermer og komme i kontakt med islandske ergoterapeuter, for at danne mig et indtryk af kulturelle forskelle og arbejdsforhold. Forberedelse Da jeg havde besluttet mig for, at jeg ønskede at komme udenlands i modul 13 kontaktede jeg udenlandskoordinatoren for ergoterapeutuddannelsen i Odense og fik en snak om hvordan og hvorledes og om Island kunne være relevant. Idet hun ikke lød afvisende begyndte jeg at undersøge hvilke steder omkring Selfoss der er ansat ergoterapeuter. Jeg kom i tanke om, at der er fysioterapeut ansat på sygehuset og tænkte at hun måske kunne formidle kontakt. Da jeg ledte efter hendes mail dukkede der en ergoterapeut op på listen over de ansatte. Jeg ringede straks og vi snakkede kort, men pga. den dårlige forbindelse bad hun mig skrive en mail. Vi skrev således frem og tilbage og fandt et tidsrum som passede os begge. Hun var hurtig villig til, at jeg måtte komme og følge hendes arbejde i 6 uger. Da det var på plads skrev jeg et udkast til min beskrivelse af det individuelle forløb og mødtes efterfølgende med udenlandskoordinatoren igen. Vi snakkede min beskrivelse igennem og jeg fik af vide hvad der skulle rettes og uddybes. Efter en del mailkorrespondance frem og tilbage fik jeg endelig min individuelle beskrivelse godkendt. Jeg undersøgte ligeledes, hvordan jeg var forsikret og om der var noget bestemte papirer jeg skulle medbringe. I forhold til forsikring var jeg dækket af Bauta i og med at jeg er kunde hos dem og er medlem af ergoterapeut foreningen. Ergo- og fysioterapi 2

3 Arbejdet Det var ikke uden en vis nervøsitet at jeg mødte op på sygehuset den første morgen. Jeg havde fået beskrevet hvor jeg skulle møde op og her sad min vejleder og ventede på mig. Hun introducerede mig til hendes arbejde og til faciliteterne på stedet. Hun havde et kontor, en lille sal og en værelse med ropox bord og forskellige arbejdsstole til børn som kunne indstilles efter behov. Arbejdet omhandler børn og unge i alderen 0 til 18 år. Den målgruppe som jeg primært stiftede bekendtskab med var fra ca. 4 - til 15 år. Børene henvises ofte fra egen læge hvis skole og forældre har mistanke om fin- eller grov motoriske problemer eller andre udviklingsvanskeligheder. Der bliver forelagt sensory profile og en ergoterapeutisk tjekliste i forhold til dagligdags aktiviteter. Hvis børnene bliver indstillet til udredning for fx ADHD eller autisme kommer de som regel også til Ragnheidur, som en del af pakken. Alle børnene kommer til udredning og opfølgende test på sygehuset i Selfoss. Derefter kører Ragnheidur ud til skoler/børnehaver og overleverer resultaterne til forældre og lærere og evt. speciellærer. Hvis det her vurderes at barnet har brug for specialiseret træning tilbydes det træning i Selfoss. Hun dækker området fra vest for Hveragerdi og til Kirkjubæjarklustur og op under højlandet og ud til kysten hvilket er et meget stort geografisk område. I år har hun ca. 175 børn og 20 på venteliste. Kort over Island (det røde er området som dækkes) 3

4 Test og undersøgelser af børn Jeg arbejdede primært med Movement Assesment Battery for Childeren 2 (M-ABC 2) i forhold til det grov motoriske og en svensk finmotorik test som hedder Finmotoriskt Utvecklingsstatus (0-7 år) og til de ældre havde Ragnheidur selv sammensat en fin motorisk test. Der udover blev der også benyttet Miller Function & Participation Scales (M-FUN-PS) og Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) når det var relevant. Som tidligere nævnt blev der også brugt sensory profile og en ergoterapeutisk tjekliste. For de yngre børn blev de udfyldt af forældrene og/eller børnehave og de ældre gjorde det i samarbejde med forældre. Typisk kom børnene til test og der efter blev det vurderet, om de skulle komme i træning i Selfoss eller om skole/børnehave følte sig rustet til at varetage det. Derefter var der re test et år senere og igen møde med skole/børnehave og forældre. Her blev resultaterne sammenholdt med dem fra det tidligere år og vurderet hvorvidt træningen skulle fortsætte eller om barnet viste så meget fremgang at det kunne afsluttes. Nogle enkelte børn blev afsluttet da de ikke var motiveret for træning og derved ikke havde gavn af det. De blev dog tilbudt at komme tilbage så fremt at motivationen indtræf. Jeg udførte både førstegangs test og re test. Førstegangstestene var sværere i det at man ikke vidste hvordan barnet ville reagere og de ikke tidligere havde været på stedet. Jeg startede ud med flere re test hvor Ragnheidur udvalgte børn som hun viste ville være forholdsvis nemme at arbejde med. Sidenhen tog jeg også førstegangstest. Det var vigtigt, at læse barnet og vurdere hvor meget man kunne snakke uden at det forstyrede, men samtidigt var det vigtigt at skabe en tryg atmosfære. Jeg var aldrig alene når jeg foretog test, da det var vigtigt for det videre forløb at alle resultater var korrekte. Jeg kunne tydeligt mærke at jeg blev mere og mere sikker og ikke behøvde støtte fra min vejleder. Testen var delt op på den måde at den første del med finmotorik var i det lille lokale med ropox bordet og derefter gik vi over i salen og lavede den grovmotoriske del. Lokalet til finmotorisk test og træning (med tilladelse fra barnets forældre) 4

5 Jeg foretog blandt andet en re test af en 5 årig dreng som holdt langt nede på tudsen med et 4 fingre greb, nogle gange skiftede han dog til et fint og velplaceret 3 fingre greb. Hans største problem finmotorisk var at han har svært ved at klippe. Han holdt ikke rigtigt på saksen og vendte den på hovedet til at starte med. Papiret hvilede på bordet og grebet omkring det var med fingrene øverst. Han var meget grundig og ville gøre alting meget rigtigt, fx farvede han alle trekanterne i stedet for bare at sætte en prik. Han var dygtig til at farve indenfor kanterne. Han virkede ikke at til have problemer med visuel perception, som også var en del af testen. Grovmotorisk var han ikke så god til at kaste og gribe med ris posen, men klarede det balancemæssige fint. Han var meget rolig og eftertænksom og han virkede ikke til at skynde sig i den fin motoriske del af M ABC 2, men klarede det med kun et par sekunder over den ønskede tid for hans aldersgruppe. Han kunne ikke rigtig motiveres til at gøre det hurtigere, måske var det hans grundighed som gjorde at han ikke satte farten op. Han var indenfor normal område i alle dele af M ABC 2 Efter hvert barn blev resultaterne af testen bearbejdetet. Jeg startede med vejledning fra Ragnheidur, men siden hen vurderede jeg selvstændigt alle aldergrupper i M ABC2 og den svenske finmotorik test og den test Ragnheidur havde udarbejdet. Ligeledes indtastede/udregnede jeg resultaterne fra sensory profile og vurderede svarene i tjeklisten. Sidenhen skrev jeg rapport og udarbejdede øvelsesprogram, hvis det var en førstegangs test, eller et oversigtsblad,hvor nye og gamle resultater blev sammenlignet, hvis det var en re test. Møder med skole og børnehaver Skolen /børnehaven stillede lokale til rådighed og indkaldte forældrene til mødet. Det var stor forskel på hvordan både skoler og forældre modtog resultaterne. Nogle gik i forsvar hvor andre gik meget engageret ind i det. På et af de møder, vi var til, deltog både mor og far. Til de fleste af de ting som der blev påpeget, fx at grebet både var stift, langt nede på blyanten og med 4 fingre, kommenterede faderen bare, at sådan gjorde han da selv og det havde han ikke problemer med. De havde heller ingen intention om at komme med drengen til træning i Selfoss, selvom både ergoterapeut og skole anbefalede det. Jeg havde forventet denne varierende forståelse og motivation fra forældrene, men ikke fra lærerne. Hos nogle af lærerne virkede det ikke som om, de kunne se meningen med de test der blev lavet, selvom de erkendte at barnet havde problemer. Et sted havde vi møde omkring en dreng som virkede til at være meget perfektionistisk og ikke tilfreds med hvad han kunne. Hans skrift og fin motorik var en del under de andre i klassen og han var begyndt at lægge mærke til det. Han viskede tit ud når han skrev og tegnede. En af hans lærere havde en meget negativ holdning om, at han bare var doven. Hun havde forsøgt at skrive for ham, men fortalte hun irriteret, det kunne hun ikke blive ved med. Han ville heller ikke bruge IPAD eller computer da han også var langsommere til det end de andre børn. Ragnheidur og jeg snakkede efterfølgende om, at det ikke var godt, at læreren skrev for ham, i det han skal øve sig, den negative holdning fra læreren gør ingen gavn. Moderen til denne dreng var meget motiveret for at der skulle ske noget og at han skal ud af de problemer han sidder i. Ragnheidur kontaktede derfor moderen for at snakke nogle ideer igennem, deriblandt inddragelse af skolepsykolog. På mange skoler blev idrætslæreren og speciale læreren involveret, hvis det var grov motoriske problemer og klasse- håndarbejds- og speciallærer hvis barnet havde finmotoriske problemer. Ligeledes blev der afsat 5

6 ekstra timer på skemaet til at arbejde med problemerne. Nogle gange kunne de samle flere børn i mindre grupper og arbejde med det på den måde. Specialiseret træning i Selfoss En træningstime varede ca 40 min. og var delt op i en fin motorisk og en grov motorisk del. Indholdet blev variereret alt efter hvilke problemstillinger børnene havde, men dem som jeg stiftede bekendtskab med havde både grov og fin motoriske problemer og en del havde også sanseintegrationsproblemer. Jeg blev inddraget i planlægningen ved fx at jeg, selvom at jeg ikke skulle varetage træningen, planlagde den ud fra hvad jeg kunne læse i journalen og derefter sammenholdt det, med det Ragnheidur havde planlagt. Når jeg planlagde træningen til det enkelte barn, læste jeg journalen igennem og evt. tidligere trænings ark. Derefter vurderede jeg hvilke øvelser vi skulle igennem og hvor lang tid hver enkelt måtte tage. Ligeledes prioriterede jeg hvilke jeg skulle nå og hvilke som kunne fylde tiden ud. Jeg valgte øvelser som både styrkede det fin- og grov motoriske og SI selvfølgelig alt efter hvilke problemer barnet havde. Da jeg begyndte at varetaget træningen vurderede og korregerede jeg hele tiden min kommunikation og ageren, så det så vidt mulig understøttede barnet. Nogle børn havde brug for mere støtte og vejledning og andre havde brug for ro til at koncentrerer sig. I grov motoriske- og SI øvelser var det vigtigt at tilpasse sin ageren så børn med lav arousal blev opmuntret til at gøre mere og børn med høj arousal skulle ikke heppes så meget på. Ligeledes tilpassede jeg hastigheden i de forskellige øvelser efter barnet. Når et barn fx første gang skulle i nettet og gynge, var det vigtigt hele tiden at følge med, både det verbale og non verbale sprog, i forhold til om barnet blev utrygt. Det var vigtigt undervejs, at noterer sig hvis man så andre ting end man tidligere havde bemærket. Fx havde en dreng medbevægelser med munden når han klippede. Sådanne småting kan være med til at underbygge en senere vurderinger omkring udviklingstrin og forbedringer efter træning. Efter træning skrev jeg notat om dagen og planlagde øvelser til næste gang. Når barnet havde været til træning et par gange og kendte forskellige øvelser og lege, blev de selv inddraget i at udvælge legene. Der fiskes og trænes blandt andet balance og øje hånd koordination (med tilladelse fra barnets forældre) 6

7 Når man trænede SI og de grovmotoriske øvelser var det vigtigt hele tiden at have styr på sikkerheden, nogle børn havde svært ved, at vurdere hvad de selv kunne og hvad der var sikkert. Fx var det vigtigt at fortælle, at de ikke måtte stå oppe på rulle brættet, at de skulle ligge fladt på maven i nettet, når de blev gynget. En dreng hoppede op på et balancebræt uden at have set at det kunne vippe. Han blev noget forskrækket, men kom hurtigt oven på igen. Trækker sin båd i land godt til at træne udholdenhed, koordination og balance (med tilladelse fra barnets forældre) 7

8 Børnene var ofte mest motiveret for at træne det grov motoriske og SI i forhold til det finmotoriske. Derfor startede træningen med det finmotoriske og efterfølgende det grov motoriske og SI. Ofte kunne det sidste kombineres så man trænede fx styrke, koordination og SI i nettet hvor barnet skulle holde fast i stangen mens man talte til 5, derefter gyngede de i nettet hvorved den vestibulærersans blev påvirket, men de muskler som sikre postural kontrol trænes i og med barnet skulle løfte hovedet op. Barnet fik ofte en ris pose det skulle kaste og fx ramme igennem en ring eller hvis det skulle være sværere en klods placeret på en pacs. (med tilladelse fra barnets forældre) Børnene trænes igennem aktivitet og lege. Fx kan finmotorik i fingrene øves ved at barnet skal binde sine smørebånd op og i når de kommer og går. Nogle øvelser bære mere præg af at være funktions øvelser fx når de klipper, dog forsøges det at gøres mere legende ved at barnet klipper et billede ud som siden limes på et andet papir og dette kan evt. også farvelægges. Det kan være svært at tilrettelægge træningen så det udelukkende fremstår som leg for barnet, da nogle børn ikke synes at det er sjovt fx at klippe, men stadig bliver nødt til at øve dette. Den træning som ligner mest leg er den grov motoriske og SI hvor barnet fx skal stå på et vippebræt og fiske, her trænes både balance/ den vestibulære sans, øje hånd koordination, postural okkulare bevægelser, koordination mellem hænderne og postural kontrol. 8

9 Vejledning Jeg havde en times ugentlig vejledning med Ragnheidur. Jeg skrev dagbog hver dag og denne lå til grund for vejledningen. Derudover snakkede vi sammen løbende, hvis der var nogle ting jeg havde brug for at få vendt. Når vi kørte i bil imellem møder brugte vi tit tiden i blien til at gennemgå hvad der var sagt eller hvad der var på dagsordenen næste gang. Derved var der mange gode snakke gennem praktikken. Tanker om Island Island er et stort land, med langt mellem tingene. Ragnheidur er alene om at dække et stort geogrfisk område med mange børn. En barn bliver typisk tilbudt 8 træningstimer og der ud over test en gang om året. Det havde sagtens været muligt at være to fuldtidsterapeuter til at dække det samme område og derved kunne tilbyde mere rådgivning ude i de enkelte byer eller træning af børn i deres vante omgivelser. Herved havde det også været lettere at inkludere forældre, pædagoger og lærer så de alle vidste hvordan barnet skulle vejledes og takles. Hvis man som terapeut havde mere tid det enkelte sted,kunne man også bedre inddrages i børnenes dagligdag og bidrage til børnenes hverdag. I og med, at hun er den eneste børneergoterapeut i hendes område, har hun ikke megen faglig sparing ihverdagen. Hun er dog med i en fagliggruppe bestående af andre islanske børneergoterapeuter hvor de diskuterer faglig litteratur og hvilke kurser der kunne være relevante fx AMPS scholar. Vi snakkede om, at hun ikke arbejder med en direkte målsætning for det enkelte barn, men vurdere fremgang på baggrund af test resultaterne. Det ville være oplagt at sætte mål på mødet med forælderne og skolen så det var nøjagtigt beskrevet hvad der blev arbejdetet efter. Ragnheidur arbejder udelukkende med et barn af gangen og træningen tilpasses det enkelte barn. Hun arbejder derved ikke direkte med inklusion. I Island er der ikke mange specialskoler, men de børn med specielle behov inkluderes ofte i den almindelige skole, fx med en hjælpelærer som er ved deres side hele dagen eller ved at de tages ud i specielle grupper i fag hvor der er brug for mere støtte. Som ergoterapeut kan man bidrage med forslag til hvordan inklusion kan ske bedst muligt i skole eller børnehave. Derudover tager Ragnheidur ud og efterser skoler eller børnehaver, der skal have eller har børn med fysiske handicaps og kommer med forslag og anbefalinger til indretning og hjælpemidler. Om min oplevelse Det har været utrolig givende at opleve en anderledes kultur og se andre områder af ergoterapi end jeg tidligere har arbejdet med. Jeg havde mange gode snakke omkring børns udvikling og ergoterapi med min vejleder og jeg kom også på besøg på mange skole og børnehaver og oplevede forskellige kulturer fra sted til sted. Det var en god oplevelse og udfordring selvstændigt at skulle forklare test resultaterne og formidle til forældre og lærer. Ligeledes lærte jeg meget om tilgangen til forskellige børn og min ergoterapeutiske rolle. Jeg tror ikke, det havde været så let, hvis jeg ikke havde talt og skrevet islandsk på et godt niveau. Der skulle ellers været tolket for meget og det havde sat en stor begrænsning i forhold til kontakten til børnene. Jeg holdt ligeledes et oplæg for personalet på sygehuset omkring min erfaring med genoptræning efter hjerneskade i Danmark, her havde det også været en hæmsko, hvis jeg ikke kunne gøre det på Islandsk. 9

10 Idet at jeg tidligere har boet i Island, var det ikke det store kulturelle chok for mig. Jeg faldt hurtigt ind i en hverdag, som lignede den jeg havde haft, da jeg boede der. Jeg havde min kæreste og vores søn på 4 med der op, så dem brugte jeg en stor del af min fritid med. Vi deltog blandt andet i den årlige fåresamling som er en gammel tradition i Island. Fåresamling i Reykjaréttir Til jer der måske har lyst til at tage udenlands i en af jeres praktikker, kan jeg klart anbefale det. Husk blot at være opmærksom på om skolen vil betale stedet for at tage jer. Det var ikke muligt i denne praktik, men hun indvilgede dog alligevel. Jeg oplevede det lidt som en ulempe i forhold til det efterfølgende bachelor forløb, at jeg ikke var på skolen og kunne deltage i valgfag med min gruppe. Så det er værd at have med i overvejelserne. Ligeledes skal i gøre jer overvejelser omkring det sproglige. Jeg var så heldig at jeg kunne sproget, men det havde været en meget stor udfordring, hvis jeg skulle arbejde med tolk. Det tager lidt tid, at få det hele til at falde på plads og jeg skulle ikke engang bruge kræfter på at finde overnatning, så kom i gang i god tid. 10