Klar til skole og fritidshjem

Transkript

1 Klar til skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart Center for skoler og dagtilbud

2

3 Klar til Skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart I Fredensborg kommune sætter vi rammen om børnene opvækstmiljø. I skoler og dagtilbud binder vi billedligt stærke røde tråde i børnenes liv og udvikling. De stærke røde tråde danner det tykke reb som bidrager til at børn, der vokser op i kommunen trives godt lærer godt og leger godt. Vi ønsker at børn trives, leger og lærer mest muligt således at de har et godt børneliv nu og her, og så de er bedst muligt forberedt på skolegang og det videre liv. I årene frem mod skolestart støtter både forældre og pædagogerne i dagtilbud børnene fra de første spæde skridt op gennem vuggestue og børnehave. Institutionerne arbejder i samarbejde med forældrene på at udvikle børns sprog, motorik, forståelse af fællesskab og meget meget mere gennem leg og læring. Vi forventer, at de indsatser, institutioner og forældre gør for at hjælpe børnene på vej i deres udvikling, vil medføre at et barn, som forlader børnehaven for at starte i skole har en række vigtige og forskellige kompetencer og færdigheder med i rygsækken. Kompetencer der gør ham eller hende: - Klar til Skole og fritidshjem For at hjælpe såvel fagpersonale i institutioner, forældre samt skolens og fritidshjemmets personale har vi sat ord på de kompetencer, vi forventer børn, der starter i skole har. Vi har også sat yderligere ord på, hvordan forældre kan støtte op om børnenes udvikling og hvorfor. I dette materiale beskrives mål for kompetencer og færdigheder for børn i seks års alderen. Materialet udvides inden for kort tid med mestringsmål for de 3 årige børn. Målene er opdelt ud fra de seks lærerplanstemaer som alle 0-6 års institutioner og dagplejere i Danmark arbejder med:disse er Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier, Alsidig personlig udvikling, Krop og bevægelse, og Natur og naturfænomener. På de næste sider beskrives hvert tema med mestringsmål og anbefaler til både institution, forældre og skole Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling og praktiske kompetencer Krop og bevægelse Natur og naturfænomener

4 Sociale kompetencer Når børnene oplever fællesskabet ved at være sammen i grupper og færdes blandt andre børn, udvikles deres sociale kompetencer. Her lærer de, hvad det betyder at være sammen med andre og at tage et socialt ansvar. I fællesskabet tillærer barnet sig naturligt evner til at kommunikere følelser og behov gennem krop og sprog. Identiteten og de sociale kompetencer skabes i sociale sammenhænge, hvor barnet spejler sig, efterligner og respondere på andres handlinger. Samtidig lærer barnet sig spilleregler for lege og samvær og er med til at forme aktiviteter og skabe regler for legen. Mestringsmål At barnet er godt undervejs i udviklingen af sociale kompetencer viser sig ved at barnet: tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv kan deltage i fællesaktiviteter, hvor man f.eks. skal vente på tur og lytte til andre. Give plads til at andre kan tale. forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet og kan sætte sig i andres sted Kan udsætte egne behov Kende sig selv både som vinder og taber. Kunne lege konstruktive lege både ud fra egen struktur, men også ud fra andres struktur. Kunne deltage i samling, lytte vente på tur. Kan klare mindre opgaver selvstændigt. Accepterer hinandens forskelligheder. Kunne sige til og fra over for andre. Kunne etablerer fællesskaber. Kunne klare lettere konflikter Kunne lytte til historier i større grupper.

5 Anbefalinger til Institutionen Institutionen arbejder gennem dagenes aktiviteter med udvikling af sociale kompetencer: De skal være sociale og have fokus på venskaber på tværs af institutionerne/i institutionen, køn og alder. Give dem lyst og udfordre dem i forhold til at skabe nye venskaber. Inklusion/eksklusion lærer børnene at sige fra og til, men også vise dem vejen, så de kan rumme de udfordringer der venter og ikke være bange for at tabe og ikke kun vinde eller være den bedste. At give børnene mulighed for at øve sig på at se flere perspektiver på virkeligheden. Arbejde pædagogisk med konflikter således at børnene lærer, at rumme at de ikke altid er enige, men at de har et ansvar for hinanden på trods af mangfoldigheden. Understøtte børnenes venskaber ved at fokusere på leg og beskæftigelse, hvor børnene har interessefællesskab, samt være bevidst om legens egenskaber til at udvikle og opbygge venskaber. Lave interessegrupper, ture, projekter og små forløb. Arbejde med roller, regler, samarbejdslege og fælleslege. Arbejde med Fri for mobberi - 1. x ugentligt. Holde samling hver dag. Indret stuen så det giver mulighed for fordybelse Anbefalinger til forældre - Hav et godt fællesskab imellem hinanden og taler positivt om andre i børnenes nærvær. - Være i dialog med andre forældre og ikke kun vælge bedste vennen, men også vise dem at der er andre. - Være opmærksomme på at I er børnenes forbilleder, vaner og tilbøjeligheder. - Lade dem savne gamle venner og voksne, da det kan skabe en slagstryghed i overgangen. - Kunne gå på kompromis, blive enig, give sig og være fleksibel. - Have en sige ja til at være med i legen kultur. at børn er sociale, hvis deres voksne er sociale

6 Krop og bevægelse Hvad man har i benene, har man i hovedet. I vores tids forskning er der stor opmærksomhed på sammenhængen mellem motorik og hjernens udvikling. Det motoriske center findes i storhjernen og det er her der i første omgang modtages impulser fra f. eks. benene når man går op af en trappe. Efterhånden som hjernen opdager, at det at gå op af en trappe gentages i et bestemt mønster, så overtager lillehjernen. Det er i lillehjernen at vi lagrer de rutinepræget bevægelsesmønstre, og erfaringen viser, at jo mere kroppen kan på rygraden jo mere overskud har kroppen til ny læring. Et barn der f. eks. ikke har udviklet krydsbevægelser, kan få udfordringer med at forstå læseretningen. Mestringsmål At barnet er godt undervejs i udviklingen af kompetencer om krop og bevægelse viser sig ved at barnet: klarer af-og påklædning samt toiletbesøg hjælper til med praktiske gøremål handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sanser mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt har et udviklet saksegreb og kan holde korrekt på en blyant kan kaste/gribe en bold retningsbestemt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer har en udviklet balance: kan stå på et ben, klatre, snurre rundt, hinke, slå kolbøtter, cykle Kunne benævne de fleste kropsdele. Kan selv hælde op i en kop og Kan pudse næse og vaske hænder. Anbefalinger til institutionen - Sørger for at barnet får den nødvendige motoriske udfoldelse, både på legeplads, på ture og inden døre gennem lege, rytmik, gåture og den situerede læring i de hverdagsaktiviteter som kræver kropslig handlig. Tilbyde ture ud af huset, hvor fokus er på det grov motoriske. - Man glemmer ofte at garderoben er et glimrende læringsrum for at udvikle selvhjulpenhed og motoriske kompetencer. - Sikre at barnet arbejder med sakse, blyanter, farver, perler eller andet der udvikler finmotorikken

7 - At barnet lærer rytmer gennem musiske udfoldelser, Skabe run for sang, dans og bevægelse - Have en viden om hvad der er individuelt og aldersbestemt. - Være opmærksom på sammenhæng mellem, sund kost og motion, samt motion og sprog. - Arbejde målrettet med motorisk udvikling for det enkelte barn Anbefalinger til forældre Som forældre kan I arbejde målrettet med jeres børns motorik ved at gå ture, Cykle, Spille bold og klatre på legepladsen, øve med kniv og gaffel, Tegne, male, bygge med f.eks. LEGO. Udvikle kropsholdningen: Blandt andet ved at Lade barnet selv bærer sin taske/ madpakke til og fra institution og tænke i kropsholdning når der købes udstyr Lade barnet gå ind i institutionen selv og øve sig på at varetage af-og påklædning og i det omfang det muligt styrke børns selvhjulpethed Styrke øje hånd koordinationen som har betydning for børnenes læseevner ved sammen at lægge puslespil eller f.eks. spille på ipad/pc,. Træne børnene i selv at klare toiletbesøg. Første præmis for at barnet kan klare toilet besøg selv er at barnet kan Tage armen over hovedet og røre øret på den modsatte side. Før barnet kan det skal man ikke forvente at det kan klare toiletbesøg. Træne krydsbevægelser ved at tegne med blyant, spise med kniv og gaffel, Binde snørrebånd, lave gadedrenegløb. Krydsbevægelser ruster børnene til at kunne løse kognitive opgaver, f.eks. matematik og forstå abstrakte begreber senere i livet. Lad det lille barn Krybe kravle, holde rytme, klatre. Balance giver blyant kontrol. At hinke, stå på et bind, gynge, og snurre rundt stimuleres vestibulær sansen i ørerne som ruster en. Vestibulær sansen skal være udviklet inden barnet fylder seks år. Balance styrkes i lillehjernen. For at barnet kan bruge den rette muskelstyrke til at gennemføre en bevægelse skal balancen udvikles. Arbejde med finmotorik med f.eks. perler, blyant, saks, LEGO, ipads, modellervoks. Det udvikler den venstre hjernehalvdel som stimulerer den sproglige læring. Anbefalinger til skole: Læg vægt på pauser i form af Bevægelse ind i undervsiningen Tilgodese de børn, der har udfordringer i forhold til motorikken og styrke dem ved at kunne differentierer i forhold til læring. i skole ved f.eks. ved at stille krav til deres børn. Tilbyde motoriske muligheder og udfoldelser

8 sproglig udvikling Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Derfor er det godt at sætte fokus på, hvordan det pædagogiske sprogarbejde udføres i hverdagen. Mestringsmål At barnet er godt undervejs i udviklingen af sproglige kompetencer viser sig ved at barnet: svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med fordi og som at fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier benytter ord, tal og bogstaver i leg og kan tælle til mindst 20 tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkle ord. eks sit navn kender læseretningen og kan følge rytmen i ordenes stavelser Har en begrebsverden som omfatter ord Anvender forholdsordene foran, bagved ect. Kan tale efter tur og have en forståelse for dialogen Udtrykke sig gennem billedsprog (Tegne deltaleret tegninger) Kunne benævne farver og fortæller rim og remser Kunne forstå en sammenhæng mellem tre billeder. Kunne stille spørgsmål som hvorfor og hvordan. Genfortælle en historie i rigtig rækkefælge. Anbefalinger til institutionen Børnehaven udarbejder planer på ugeplan og på årsbasis for, hvilke læringsmål man vil nå, og hvordan man vil arbejde med at understøtte talesproget og skriftsproget på

9 forskellige måder. Der skal desuden ligge en plan for, hvad man vil gøre i forhold til de børn, som ikke når målene. Børnehaven holder løbende forældrene orienteret om de konkrete aktiviteter og strategier, der anvendes i løbet af ugen for at nå de læringsmål, der arbejdes hen imod. Børnehaven giver forældrene information om, hvilke aktiviteter de kan lave derhjemme med deres børn, og hvordan forældrene evt. kan inddrages i konkrete aktiviteter i børnehaven. Deltage i overleveringsmøde til skolen, hvor der bl.a. oplyses om det enkelte barns sproglige og skriftsproglige udvikling i forhold til læringsmålene, samt om hensigtsmæssige pædagogiske metoder over for det enkelte barn. Foretager sprogvurdering og skaber et aktivt sprogmiljø, hvor der sættes ord på hvad der sker om barnet. Holde samlinger, hvori børnene lærer at anerkende hinanden ved hjælp af sproget. Øve dialogen og såvel den lyttende som den talende position.øve mundmotorikken med puste og sugeøvelser, samt øve tungens motorik. Anbefalinger til forældre at have bevidsthed om at I er barnets primære kilde til at lære sprog, at læse højt for barnet hver dag, alternativt fortælle ud fra billeder at følge med i børnehavens og i skolens arbejde med børnene samt arbejde derhjemme med de aktiviteter, som børnehaven og børnehaveklasselederen anbefaler.. at læse/orientere sig i indholdet i forældrefolderne og være aktive medarbejdere på deres børns tale- og skriftsproglige udvikling. at tale sammen med jeres barn og sætte ord på dets verden i alle situationer. skrive huskeseddel, tale med barnet om skilte og om trykte ord i hverdagens omgivelser (fx at der står mælk på mælkekartonen) gå ind på og find inspiration til hvordan I kan hjælpe barnets sprog på vej gennem aktiviteter og øvelser Anbefalinger til skolen/pædagogerne i børnehaveklassen Deltage i overlevering fra børnehave til skole og foretage sprogvurdering umiddelbart efter skolestart i børnehaveklassen med efterfølgende møde med skoleledelse, læsevejleder, talepædagog Tilrettelægge differentierede indsatser i forhold til børnenes forskellige sproglige og skriftsproglige forudsætninger ved skolestart, fx sproggrupper. Anvende nogle af de for børnene velkendte aktiviteter fra børnehaven som udgangspunkt for deres fortsatte udvikling. Ved første forældremøde orienteres forældrene om den fortsatte talesproglige og skriftsproglige udvikling. Til dette møde inviteres skolens læsevejleder, som sammen med børnehaveklasselederen gennemgår den kommunale forældrefolder for børnehaveklassen

10 Kulturelle udtryk og værdier Gennem udvikling af kulturelle udtryk og værdier skabes børns forståelse af og tilgang til verden omkring dem. Kulturelle udtryk kan være udtryk for og bærer af det fællesskab børnene indgår i. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej Mestringsmål At barnet er godt undervejs i udviklingen af kulturelle udtryk og værdier viser sig ved at barnet: deltager og skaber rolle-og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse leger rolle-og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Anbefalinger til institutionen Æstetisk stimulering, arbejdet med kulturelle udtryksformer herunder. Sprog, musik, krop og bevægelse, dramatik At tage afsæt i den mangfoldighed som børnene repræsentere. At nuancere børn reference og øve dem i at verden ikke er sort eller hvid, god eller ond. Anbefalinger forældre At have dialoger om forskellighed og mangfoldighed. Deltage i foreningsliv Støtte barnet i en forståelse for af, at de forskellige arenaer som de bevæger sig i, kan betyde at barnet har brug for at kunne mestrer forskellig adfærd. Der er ofte et socialt regelsæt i børnehaven, et hos bedsteforældrene, et på fodboldholdet etc. Anbefaling til skole arbejde videre med de ovenforbeskrevne anbefalinger gennem mangfoldige fagområder

11 Alsidig personlig udvikling og praktisk kompetencer Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed og deres selvforstålelse. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpasse udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til. Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse. Mestringsmål At barnet er godt undervejs i dets alsidige og personlige udvikling og lære sig praktiske kompetencer viser sig ved at barnet udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfodrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt, kan sige far og til argumenterer for at blive lyttet til og forstået viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger er nysgerrig og udfordre sig selv. er deltagende og motiveret for fælleslege. Har en god selvværdsfølelse. selv skabe legerelationer. Koncentrerer sig i længere tid. Kan sige personlige data. f.eks. navn, adresse, søskendes navn osv. Praktiske kompetencer Kan tage imod en kollektiv besked. Børnene skal kunne tage imod en besked og udføre den.

12 Kan deltage i planlagte aktiviteter. Kan arbejde selvstændigt omkring en opgave/aktivitet. f.eks. sidde selv og tegne, spille, bygge eller lave puslespil. Er selvhjulpen i forhold til tøj, madpakke, personlig hygiejne (toilet, tørre næse).børnene skal fx selv lægge deres madkasse i køleskabet og pakke deres taske. Kan holde rigtigt på en blyant og kunne klippe. Børnene skal fra start af lære almindeligt blyantsgreb og lære at klippe fx efter en skapelon.. Kan skrive sit navn. Skal kunne klare at sige farvel og tage imod sine forældre. Løser selv små konflikter, eller henter hjælp hos voksne. Har en god selvværdsfølelse. Kan klare, at der pludselig kan ske nogle ændringer i fx dagens rytme, aflysning af en aktivitet eller lign. Børnene skal kunne vente fx et kvarter med at drikke vand, selvom man er meget tørstig. Kan koncentrere sig/holde fokus på egen aktivitet. Børnene skal kunne lytte til en historie. Kan klare at dagen ikke er fuldstændig forudsigelig. Børnene skal kunne klare ikke at blive hørt som den første og måske først næste dag Skal kunne arbejde i fællesskab/makkerpar. F.eks på ture.

13 Anbefalinger til Institutionen Personalet skal ikke blande sig, lige med det samme, hvis børnene har en konflikt. Men hjælpe og guide dem, så de får nogle redskaber til at klare konflikten. Der skal tages udgangspunkt i barnets stærke sider. Herfra arbejdes videre, så barnet føler, at det udvikler sig og kan. Børnen tager slev tøj på og af efter udebesøg Affektiv afstemning Sætte ord på alle handlinger og følelser. Arbejde i mindre grupper med en voksen. Arbejde i større grupper, med flere voksne. Tørre barnet og sikre at det får vasket hænder hver gang det har været på wc. Sikre at det enkelte barn bliver mødt, set og anerkendt gennem fokusbørn. Møde børnene med klare tydlige signaler. Anbefalinger til forældre Hjælp barnet til at være selvhjulpet med at tage tøj af og på Tegn, skriv mal og lav andre aktivitet derhjemme som kræver såvel motoriske færdigheder som koncentration Læs historier og øv bogstaver Være rollemodeller på alle områder. Guide barnet til at hjælpe og rumme andre. Anbefalinger til skole På baggrund af et solidt kendskab til institutionernes mål arbejder børnehaveklasselærerne videre med det enkelte barns kompetencer ud fra det udfyldte trivselsskema.

14 Natur og naturfænomener Gennem færden i naturen skal børnene opnå kendskab til -og forståelsen for naturen og dens ressourcer. Børnene skal gennem aktivitet i og om naturen opnå æstetiske oplevelser og en forståelse af dem selv ift. den omverden, som naturen udgør. Når institutioner arbejder med natur og naturfænomener er det med tanke på at børnene udvikler en forståelse overfor naturen, årstider, vejret, dyr og planter og miljøet m.m. Samtidig er det her barnet lærer de forskellige målekategorier at kende og for en fornemmelse for de processer der sker i naturen og i vores brug af den. Det sker blandt andet gennem grønne værksteder og besøg med den matrikelløse naturskole. Mestringsmål At barnet er godt undervejs med at vende sig til og lære om naturen og naturfænomener viser sig ved at barnet At børnene glædes over naturen At børnene får forståelse og respekt for alt levende i naturen At børnene får en forståelse for at færdes i naturen og bevare den At børnene får kendskab til brugen af naturens ressourcer omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer Anbefalinger til institutionen At gøre det til en naturlighed at bruge naturen og dens mange muligheder for at skabe struktureret læring, situeret læring og æstetiske sanseoplevelser. Anvende naturværksted, lave mad på bål, studere og holde mindre dyr i perioder, at bygge, skille ad m.m. Ture til skov, sø, strand mv. Indsamling af materialer på diverse ture til senere brug derhjemme i institutionen

15 Børnene forklares hvordan man færdes i naturen. Eksempelvis vi behandler dyr og planter ordentligt, - vi smider ikke affald Dagligt snakker vi om vejret eks. regn, storm, regnbue, haglvejr, snevejr; - hvilket tøj skal vi have på ud hvordan mærker vi vejret på vores krop Der skabes rum til leg og oplevelser i naturen hvor kommer tingene fra og hvor forsvinder de hen Årstiderne følges med relevante aktiviteter. Eksempelvis : gårdbesøg i høsten, skovture med indsamling af materiale til aktiviteter hjemme m.m. Ture til skov, sø, strand m.m. Anbefalinger til forældre Gå ture og tal sammen om skoven, stranden eller hor I er Tal om naturen. miljøet ag hvad vi kan gøre for at bevare det Tag barnet med i køkkenet og lad det bruge måleredskaber i forbindelse med f.eks. bagning Gå sammen på opdagelse i naturen, kig på dyr og planter Tal om vejret og om hvordan det passer til årstiden Tal om dage, uger måneder og år Lad barnet mærke naturen med sanserne, smage, dufte høre og føle. Anbefalinger til skole

16