Dansk i Hjælpeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk i Hjælpeskolen"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004

2 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder i dansk side 2 Generelle bemærkninger om undervisningen af elever i hjælpeskolen side 4 Generelle bemærkninger om danskundervisningen i hjælpeskolen side 4 Læseplanens opbygning side 6 Læseplanens struktur side 6 Trin 1 side 7 Emner side 7 Handleplan side 7 Trin 2 side 9 Emne side 9 Handleplan side 9 Trin 3 side 12 Emner side 12 Handleplan side 12 Trin 4 side 15 Emner side 15 Handleplan side 15 Trin 5 side 18 Emner side 18 Handleplan side 18 Bilag side 21 Mål for børnehavens førskolegruppe side 21 Læseindlæring/læsestrategier side 22 Grundskrift - Obligatorisk skriftform side 23 Grundskrift - Obligatorisk skriftform side 24 Grundskrift - Eksempler på sammenbinding I side 25 Grundskrift - Eksempler på sammenbinding II side hyppigste ord side 27 Oversigt over de vigtigste grammatiske betegnelser side 28

3 Læseplan for dansk i hjælpeskolen Formål Formålet med undervisningen i dansk er, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber i at forstå og anvende talt og skrevet dansk og at give eleverne lyst til at bruge sproget. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug. Undervisningen skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på en æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår udtryks- og læseglæde og øger deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Centrale kundskabs- og færdighedsområder i dansk Sprog udvikles i et menneskeligt fællesskab og er således udtryk for et lands eller en gruppes kultur. Det er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende færdigheder og kundskaber skal udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværfaglige emner og problemstillinger. De grundlæggende færdigheder og kundskaber i faget dansk angår elevernes personlige, sociale og kulturelle liv. De centrale kundskaber og færdigheder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå og anvende talt dansk reagere på sproget på en måde, der passer til situationen udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i andre sammenhængende mundtlige fremstillinger læse og forstå fiktive og faktiske tekster udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger. -2-

4 Fagets kerne Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at se, lytte, tale, læse og skrive. Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig ved hjælp af og eksperimentere med sprog, tekster og andre udtryksformer. Sproget Elevernes færdighed i at bruge sproget bevidst og varieret både mundtligt og skriftligt udvikles, og der arbejdes med at øge elevernes ordforråd og begrebsverden. Eleverne udvikler deres færdighed i at give sprogligt udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. Arbejdet med sproget omfatter kundskaber om sprog og sprogbrug, herunder bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed og om sprogets virkemidler, funktioner og opbygning. Desuden arbejdes der med forskelle og ligheder mellem dansk og tysk. Ved arbejdet med sproglig tilegnelse arbejdes der med strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen, ordbøger og andre opslagsværker. At lytte og tale Der arbejdes med elevernes færdigheder i at anvende talesprogets udtryksformer og lytte aktivt både i samtale, ved fortælling og ved længere mundtlig fremstilling. At læse Elevernes færdighed i at læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og indsigt i forskellige tekster udvikles. Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning og med forskellige læsemåder afhængigt af formålet med læsningen. At skrive Eleverne udvikler deres færdighed i at udtrykke sig skriftligt. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning. Der arbejdes endvidere med elevernes færdighed i håndskrivning og brug af elektronisk tekstbehandling. Desuden arbejdes der med layout. Litteratur Gennem arbejdet med ældre og nyere litteratur skal eleverne tilegne sig kundskaber om dansk litteratur og kulturel tradition og udvikling. Arbejdet med fortrinsvis dansk litteratur omfatter såvel umiddelbar oplevelse som færdigheder i fortolkning gennem samtaler om teksterne. Andre udtryksformer Der arbejdes med lyd- og billedmedier i forskellig sammenhæng (trykte og elektroniske medier, billedkunst, film, drama). -3-

5 Generelle bemærkninger om undervisningen af elever i hjælpeskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har problemer på de fleste områder i forbindelse med skolearbejde og -liv. Eleverne udviser betydelig spredning mht. intellektuel, sproglig, følelsesmæssig, social og motorisk udvikling samt i praktiske færdigheder. Kombinationen af de forskellige funktionshandicap fører ofte til snæver begrebs- og forestillingsverden, følelsesmæssig ustabilitet og manglende selvtillid. I undervisningen giver dette sig konkret til kende ved at disse elever har svært ved at abstrahere og arbejde med symboler at indse sammenhænge og drage slutninger at fastholde og forstå indlært stof at omstille sig til nyt arbejde, nye situationer og nye mennesker. Med udgangspunkt i den enkelte elev og dennes behov drejer det sig om at fremme deres livsduelighed både på kort og lang sigt. Elevens kompetencer skal øges uanset funktionsniveau. De grundlæggende færdigheder, såsom tale, læse og skrive, skal udvikles gennem hele skoleforløbet, således at eleverne bliver i stand til at tilegne sig kundskaber i faget dansk også når dansk indgår i tværfaglige emner og problemstillinger. Generelle bemærkninger om danskundervisningen i hjælpeskolen Elevernes sproglige baggrund Når eleverne starter i 1. klasse i hjælpeskolen har de fleste været 2-3 år i en dansk børnehave. Her har de mødt det danske sprog, men har generelt haft svært ved at lære de grundlæggende færdigheder. De fleste elever har tysk som deres førstesprog og dansk som deres andetsprog. Derudover har eleverne forskellige sproglige forudsætninger betinget af forskelle i hjemmenes sproglige vaner. Denne forskel i den sproglige kompetence hos eleverne er en udfordring for skolen og dens måde at organisere den første sprogundervisning på. Indlæring af det danske sprog er en central opgave i såvel børnehaver som skoler. Det forløb, som børnene i børnehaven har deltaget i, tages der udgangspunkt i på TRIN 1 (se bilag: Mål for børnehavens førskolegruppe ). Børnehavens evaluering af førskolebørnene danner grundlag for samtaler mellem pædagoger og kommende klasselærer. Denne samtale har til hensigt at lette overgangen fra børnehave til skole og at informere om børnenes udvikling. Dansk som dannelsesfag og som sprogfag Sigtet med undervisningen i faget dansk er at give eleverne sproglig kompetence, der er modersmålslignende for derigennem at gøre eleverne funktionelt tosprogede. -4-

6 Fagets dannelsesside berører den personlige udvikling, der bl.a. påvirkes gennem det stof, der arbejdes med og gennem det sprog, man hører og udtrykker sig med. Dansk er således både et humanistisk dannelsesfag og sprogfag. Desuden er dansk undervisningssproget i skolen, når det gælder alle andre fag bortset fra faget tysk. Dette stiller store krav ikke blot til dansklærerne, men også til skolens øvrige faglærere. I valg af pædagogik må læreren derfor være opmærksom på dette forhold. Det medfører, at især begynderundervisningen bygger på sproget som erfarings- og oplevelsesfelt, og ikke blot som middel til at udtrykke sig. Barnet skal møde sproget i meningsfyldte sammenhænge, idet sprog og handling kædes sammen. Sproget indlæres ved efterligning og hyppige gentagelser. Emneundervisning og samarbejde med andre fag Faget dansk har ofte en central placering, når det gælder tværfagligt samarbejde. Det vil være af stor betydning, at der foregår et tæt samarbejde mellem alle klassens faglærere, og at der etableres tværfaglige undervisningsforløb. Dette vil styrke elevernes opfattelse af faget som en del af en større helhed og sproget som et redskab, der kan anvendes i skolens øvrige fag. Også af hensyn til den sproglige udvikling er en emnebaseret undervisning en fordel, idet der således skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Emnearbejde i løbet af sidste skoleår I løbet af elevens sidste skoleår, uanset på hvilket trin eleven befinder sig, kan det anbefales, at den enkelte elev vælger et emnearbejde af særlig personlig interesse. Omfang og fremlæggelsesform tilpasses til elevens formåen. Eleven er medvirkende til at udarbejde: Indhold, arbejdsplan og fremlæggelsesform. Det er nødvendigt, at eleven får en grundig vejledning om planlægning af emnet, indsamling af information, tidsplan og fremlæggelsesformen. Fremlæggelsesformen kan fx være: foredrag, plancher, pc, overhead eller fremstilling af et skriftligt arbejde. Eleven lærer herved selv at strukturere, indgå og overholde aftaler. Elevens selvstændighed og selvtillid styrkes. IT i undervisningen Computeren er et godt redskab til eleverne i hjælpeskolen. Der findes mange gode programmer, der kan anvendes direkte i undervisningen, og som styrker indlæringen både fagligt og i den praktiske anvendelse af computeren. Elevernes færdigheder og kompetencer IT i undervisningen gælder alle skolens fag. Der er udarbejdet en læseplan for IT i undervisningen, hvor man kan få et overblik over hele IT-forløbet. Et samarbejde med klassens øvrige lærere kan sikre, at man ved fælles hjælp når de mål, der er beskrevet. Det forventes, at langt de fleste elever i hjælpeskolen efter endt skolegang kan opfylde kravene, der er anført i IT-læseplanen. IT-læseplanens struktur følges i videst muligt omfang, dog vil det være forskelligt, hvornår den enkelte elev kan starte og i hvilket tempo, der kan arbejdes. -5-

7 Grammatiske betegnelser For at give eleverne mulighed for større sammenlignelighed i sprogfagene, skal der i alle sprogfag anvendes de latinske grammatiske betegnelser. De latinske betegnelser er vedlagt som bilag. Læseplanens opbygning Undervisningen i faget dansk er opbygget i 5 trin. Disse skal ikke ses som klassetrin, men som en kontinuerlig udvikling af undervisningen for faget dansk. Det vil være forskelligt, på hvilket trin den enkelte elev befinder sig efter endt skolegang. Eksempelvis kan en elev have opnået færdigheder i mundtlig dansk svarende til TRIN 5 og i skriftlig dansk svarende til TRIN 3. Det er lærerens opgave og ansvar at stå for den faglige tilrettelæggelse af undervisningen, herunder at vægte indholdssidens enkelte emner i forhold til hinanden og at fastlægge den rækkefølge, hvori de enkelte emner behandles. Læseplanens struktur Hvert trin er inddelt i to hovedområder: / \ Emner Handleplan -6-

8 Trin 1 Emner Undervisningen omfatter: sprogindlæring begyndende bogstavindlæring samtale og fortællen lærerens oplæsning/fortællen førskrivning sang og sanglege tegning, illustration drama/teater/situationsspil eller lege brug af skolebibliotekets forskellige tilbud. Handleplan Sprogindlæring Der kan arbejdes med lytteøvelser, artikulationsøvelser, begrebsdannelse og sætningsopbygning. Eleverne øves i at kunne lytte til og forstå instruktioner og indholdet i fortællinger ved bl.a. at gengive indholdet. Basisordforrådet øges ved at sætte ord på konkrete ting i barnets omgivelser. F.eks. indlære navne for farver. Der kan arbejdes med verbalisering af konkrete handlinger, beskrivelse af forskelle og ligheder ud fra konkrete ting og indlæring af ordpar f.eks. stor/lille, tyk/tynd og varm/kold. I øvrigt henvises til afsnittet dansk som dannelsesfag og som sprogfag side 1 (se bilag: Mål for børnehavens førskolegruppe ). Begyndende bogstavindlæring Det er af afgørende betydning, at der ved bogstavindlæring sigtes mod den analytisk-syntetiske lydmetode. Ved at anvende bogstavernes lyde vil eleven lære en grundlæggende teknik, der sætter eleven i stand til at læse lydrette ord ved at sætte bogstavernes forskellige lyde sammen (syntese). Lydmetoden har den fordel, at bogstavernes lyde på dansk og tysk er ens, hvorimod bogstavernes navne ikke er det. Bogstavernes navne indlæres på det tidspunkt, hvor det falder naturligt ind i undervisningen (se bilag: Læseindlæring/læsestrategier ). -7-

9 Samtale og fortællen Samtalen bør have en central placering i undervisningen. Samtalen består i at lytte og at tale. Der kan arbejdes med planlagte samtaler, hvori der lægges vægt på indlæring af bestemte ord og begreber og mere spontane samtaler, der kan tage udgangspunkt i elevernes hverdag og nære omgivelser. Gennem fortællen og ved at bruge egne ord tilegner man sig det læste/hørte. Fortællen er således nært knyttet til samtalen. Lærerens oplæsning/fortællen I hele skoleforløbet er lærerens oplæsning/fortællen en vigtig del af undervisningen. Gennem oplæsning/fortællen kan eleverne få en oplevelse, der skaber grobund for fantasi, læselyst og sproglig udvikling. Oplæsning/fortællen er desuden en god lytteøvelse, som styrker elevernes ordforråd og udvider deres begrebsverden. Førskrivning Håndethed afklares. Der bør arbejdes med: grov- og finmotoriske øvelser indøvelse af øje- håndkoordination læseretning og bogstavernes trykte form håndgreb og skrivestilling. Sang og sanglege Der kan arbejdes med rim og remser, sange og sanglege. Tegning og illustration Der kan arbejdes med tegning og illustration af egne og fælles oplevelser, fortællinger m.m. Drama/teater/situationsspil eller -lege I det omfang andre aktiviteter som fx situationsspil m.m. er med til at belyse og fremme forståelsen samt med til at styrke elevernes kreative udfoldelsesmuligheder inddrages disse aktiviteter i undervisningen. Brug af skolebibliotekets forskellige tilbud Eleverne vænnes til at færdes på skolebiblioteket og bliver fortrolige med udlånsmulighederne. -8-

10 Trin 2 Emner Undervisningen omfatter: sprogindlæring bogstavindlæring den første læseindlæring samtale og fortællen lærerens oplæsning/fortællen skrivning af små og store trykte bogstaver skrivning af enkelte ord og sætninger IT i undervisningen sang og sanglege tegning, illustration drama/teater/situationsspil eller lege brug af skolebiblioteket. Handleplan Sprogindlæring Der arbejdes fortsat med lytteøvelser, artikulationsøvelser, begrebsdannelse og sætningsopbygning. Eleverne øves i at kunne lytte til og forstå instruktioner og indholdet i fortællinger ved bl.a. at gengive indholdet. Ved samtaler, sproglege og ved rim og remser trænes den sproglige opmærksomhed, som så kan udnyttes ved bogstavindlæringens lydøvelser. Sproglige artikulationsøvelser kan bl.a. være rim og remser, sange og træning i at kunne sige bogstavernes lyde. Eleverne bør trænes i at udtale ord og sætninger tydeligt og korrekt, men man bør være varsom med at korrigere dem. Elevernes basisordforråd udvides ved samtaler, fælles oplevelser, emneundervisning og tilrettelagte forløb, hvor der lægges vægt på og indlæres bestemte begreber fra forskellige områder. Der arbejdes med mundtlige aktiviteter som spørgsmål/svar, genfortælling, selvstændig fortællen, små situationsspil og andre aktiviteter, der styrker det mundtlige sprog. -9-

11 Bogstavindlæring Det er af afgørende betydning, at der ved bogstavindlæring sigtes mod den analytisk-syntetiske lydmetode (se bilag: Læseindlæring/læsestrategier ). Ved at anvende bogstavernes lyde vil eleven lære en grundlæggende teknik, der sætter eleven i stand til at læse lydrette ord ved at sætte bogstavernes forskellige lyde sammen (syntese). Lydmetoden har den fordel, at bogstavernes lyde på dansk og tysk er ens, hvorimod bogstavernes navne ikke er det. Bogstavernes navne indlæres på det tidspunkt, hvor det falder naturligt ind i undervisningen. Det forventes, at bogstavindlæringen er afsluttet på Trin 2. Den første læseindlæring Samtidig med, at bogstaverne indlæres, lærer eleven den grundlæggende teknik, der sætter eleven i stand til at læse lydrette ord, ved at sætte bogstavernes forskellige lyde sammen (syntese). Når eleverne er sikre i bogstavernes lyde og i analyse og syntese, går man videre med at arbejde med lettere øvelser i stavelsesdeling. Der kan arbejdes med at prikke vokaler, klappe stavelser og lære at antal vokaler i et ord er lig med antal stavelser i et ord. Ikke-lydrette ord, som forekommer i de tekster, der arbejdes med, indlæres efter ordbilledmetoden (fx jeg, mig, dig, sig, de). Samtale og fortællen Samtalen består i at lytte og at tale. Der kan arbejdes med planlagte samtaler, hvori der lægges vægt på indlæring af bestemte ord og begreber og mere spontane samtaler, der kan tage udgangspunkt i elevernes hverdag og nære omgivelser. I en samtale indgår bl.a. arbejdet med at tage ordet efter tur og lytte opmærksomt til hinanden. Gennem fortællen og ved at bruge egne ord tilegner man sig det læste/hørte. Fortællen er således nært knyttet til samtalen. Lærerens oplæsning/fortællen Gennem oplæsning/fortællen kan eleverne få en oplevelse, der skaber grobund for fantasi, læselyst og sproglig udvikling. Oplæsning/fortællen er desuden en god lytteøvelse, som styrker elevernes ordforråd og udvider deres begrebsverden. Skrivning af store og små trykte bogstaver I forbindelse med skrivning af bogstaver og ord, lægges der vægt på selve disciplinen skrivning. Der arbejdes med bogstavernes grundformer dvs. de små og store trykbogstaver, samt bogstavernes indbyrdes højdeforhold. Skrivning af enkelte ord og sætninger Den første læsning understøttes ved skrivning af små lydrette ord. Skrivning bruges også som mere spontan udtryksmulighed, hvor retstavningen rettes så lidt som muligt. Dette kan fremme elevernes skrive- og fortællelyst. IT i undervisningen Der henvises til kompendium: IT i undervisningen. Der arbejdes med det, der er relevant for eleverne på Trin

12 Sang og sanglege Der kan arbejdes med rim og remser, sange og sanglege. Tegning og illustration Der kan arbejdes med tegning og illustration af egne og fælles oplevelser, fortællinger m.m. Drama/teater/situationsspil eller -lege Disse aktiviteter bør inddrages i undervisningen, hvor det falder naturligt. Brug af skolebiblioteket Eleverne får ved hjælp af udlån i skolebiblioteket mulighed for selv at vælge bøger til hjemlån. -11-

13 Trin 3 Emner Undervisningen omfatter: begyndende læsning samtale og fortællen lærerens oplæsning/fortællen grundskrift indøves begyndende retstavning de første grammatiske regler indøves tegnsætning IT i undervisningen andre aktiviteter, fx drama/teater, sang, illustration, udstilling brug af skolebiblioteket. Handleplan Begyndende læsning Læsning automatiseres gennem elevens højtlæsning, stillelæsning og fri selvstændig læsning. Der arbejdes med både kendte og ukendte tekster. Fælles tekster læses højt efter gennemarbejdning i klassen, fx læsebog. Desuden trænes eleverne i stillelæsning efter, at den første læseindlæring er kommet i gang, fx ved selvstændig læsning af letlæsningsbøger. Der arbejdes med genfortælling af en tekst, med spørgsmål og svar. Desuden kan der arbejdes med illustration af læste tekster og med dramatisering af en læst tekst. Samtale og fortællen Samtalen består i at lytte og at tale. Der kan arbejdes med planlagte samtaler, hvori der lægges vægt på indlæring af bestemte ord og begreber og mere spontane samtaler, der kan tage udgangspunkt i elevernes hverdag og nære omgivelser. Eleverne må opdage, at samtalen er et middel til social kontakt, konfliktløsning, planlægning og udveksling af viden, ideer og tanker. Elevernes hverdag og nære omgivelser, herunder skolehverdagen, er gode indfaldsvinkler til samtaler om forhold og oplevelser, alle har taget del i eller kender. Det samme gælder fælles læste tekster. Gennem fortællen og ved at bruge egne ord tilegner man sig det læste/hørte. Fortællen er således nært knyttet til samtalen. -12-

14 Lærerens oplæsning/fortællen Gennem oplæsning/fortællen kan eleverne få en oplevelse, der skaber grobund for fantasi, læselyst og sproglig udvikling. Oplæsning/fortællen er desuden en god lytteøvelse, som styrker elevernes ordforråd og udvider deres begrebsverden. Grundskrift indøves Der arbejdes fortsat med selve disciplinen skrivning. Grundskriften en sammenhængende skrift indøves (se bilag: Grundskrift ). Begyndende retstavning Retstavning begynder allerede indirekte den dag eleven lærer at læse det første ord og senere, når ordet skal skrives. I Trin 3 arbejdes med en fortsat udvikling af basisordene, der bør tilstræbes at være korrekte. Eleven skal efterhånden i skriveprocessen kunne anvende det fonematiske princip (lydret stavning). Desuden indlæres de 120 hyppigste ord som ordbilleder, således at de kan skrives umiddelbart (se bilag: 120 hyppigste ord ). Der arbejdes med alfabetisering og brug af ordbog. De første grammatiske regler indøves Inden for grammatikken arbejdes der med: bogstavlyde og bogstavnavne, orddele (stavelser), ordklasser og sætninger. Definitioner på hhv. substantiver, verber og adjektiver læres, og der trænes i at skelne de tre ordklasser fra hinanden. Substantiver Træning i brug af korrekt artikel. Bøjning af substantiver (bestemt og ubestemt form) i singularis og pluralis. Proprier. Sammensatte substantiver. Verber Bøjning af verber i infinitiv, præsens og imperfektum. Tegnsætning Eleverne præsenteres for betydningen af tegnene: punktum, komma, spørgsmålstegn og udråbstegn. IT i undervisningen Der henvises til kompendium: IT i undervisningen. Der arbejdes med det, der er relevant for eleverne på Trin 3. Andre aktiviteter, fx drama/teater, sang, illustration, udstilling Der arbejdes med andre udtryksformer i samspil med de øvrige faglige områder. Leg og drama er vigtige aktiviteter for indlæring af det danske sprog. -13-

15 Sange kan med stor fordel anvendes til indlæring af sproget. Netop gennem det musikalske udtryk har man lettere ved at huske ord og vendinger. Samtidig er de danske sange en del af den danske kultur. Illustration anvendes fx ved egne eller fælles tekster, ved emnearbejde og i forbindelse med udstilling af et emneforløb eller tværfagligt forløb. Brug af skolebiblioteket Eleverne får ved hjælp af udlån i skolebiblioteket mulighed for selv at vælge bøger til hjemlån. Eleverne øves i at finde frem til emner, der interesserer dem. -14-

16 Trin 4 Emner Undervisningen omfatter: læsning samtale og fortællen lærerens oplæsning/fortællen skriftlig fremstilling retstavning grammatik tegnsætning IT i undervisningen andre aktiviteter brug af skolebibliotek. Handleplan Læsning Der arbejdes fortsat med højtlæsning, stillelæsning og fri selvstændig læsning. Eleverne arbejder med både kendte og ukendte tekster. Der lægges vægt på indholdsforståelse, spørgsmål og svar, genfortælling af det læste og læsning med opgaveløsning. Desuden undervises i læsning af fagtekster. På Trin 4 kan der med fordel læses skønlitterære tekster, fx små afsluttede fortællinger, eventyr, sagn, fabler, børnebøger i klassesæt, digte og sange og små lette fagtekster. Samtale og fortællen Samtale kræver gensidig opmærksomhed og evne til at udtrykke egne tanker og følelser. Det er vigtigt for elevernes sprogindlæring, at de får tid og mulighed for at udtrykke sig mundtligt. Mundtlig kommunikation kan trænes målrettet ved planlagte samtaler om bestemte emner eller interesseområder. Samtalen er en balance mellem at lytte til og tale med hinanden. Ikke-korrekte formuleringer rettes, men samtidig må man tage højde for, at eleverne kan have vanskeligheder med frit at formulere sig på dansk pga. manglende ordforråd. Sproglig korrektion må derfor ikke ødelægge lysten til at formulere sig. Lærerens oplæsning/fortællen Lærerens oplæsning for eleverne er en nødvendig og vigtig del af undervisningen. Oplæsningen medvirker til udvidelse af elevernes ordforråd og begrebsverden. Gennem oplæsning får mange en bedre forståelse og oplevelse af den hørte tekst. -15-

17 Skriftlig fremstilling Bundne opgaver I de mere bundne skriftlige opgaver trænes specielle færdigheder. Arbejdsformen kan være afskrift, indsættelsesøvelser og små lette diktater. Når der arbejdes med et emne eller et undervisningsforløb indøves de specielle ord, som indgår i emnet. De 120 hyppigste ord trænes fortsat. Frie opgaver Her vægtes indholdssiden af teksten. Arbejdet omfatter tænkte eller virkelige handlingsforløb. Det er naturligt, at lade den skriftlige fremstilling basere på egne eller fælles oplevelser og emner. Der arbejdes fx med billedbeskrivelse, personbeskrivelse, fortsættelse/afslutning på en historie, små billedstile, breve, små avisartikler, digte, korte historier i forbindelse med behandling af et tema og fortællinger samt film og fjernsynsudsendelser. Retstavning Der bør lægges vægt på, at eleverne trænes i korrekt stavning af lydrette ord. Der arbejdes fortsat med ordbogsøvelser. Eleverne præsenteres for enkle staveregler fx brug af enkelt/dobbelt konsonant og brug af stumt d og h. De 120 hyppigste ord trænes fortsat som ordbilleder. Grammatik Inden for grammatikken arbejdes der med: orddele (stavelser), ordklasser og sætninger. Definitioner på hhv. substantiver, verber og adjektiver læres, og der trænes i at skelne de tre ordklasser fra hinanden. Substantiver Træning i brug af korrekt artikel. Bøjning af substantiver i singularis og pluralis, bestemt og ubestemt form. Proprier. Sammensatte substantiver. Verber Bøjning af verber i imperativ, infinitiv, præsens og imperfektum. Adjektiver Gradbøjning af adjektiver, adjektivernes t- og e- form. Tegnsætning Der arbejdes med punktumsøvelser. Eleverne lærer at skelne mellem punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. IT i undervisningen Der henvises til kompendium: IT i undervisningen. Der arbejdes med det, der er relevant for eleverne på Trin

18 Andre aktiviteter Der arbejdes med andre udtryksformer i samspil med de øvrige faglige områder. Illustration anvendes fx ved egne eller fælles tekster, ved emnearbejde og i forbindelse med udstilling af et emneforløb eller tværfagligt forløb. Brug af danske medier fjernsyn, radio, musik, underholdning, film m.m. i undervisningen giver mulighed for en sproglig stimulering og et kulturelt kendskab. Brug af skolebiblioteket Eleverne skal have mulighed for at låne bøger til frilæsningsbrug i skolen og hjemme. Derudover øves eleverne i at bruge skolebibliotekets muligheder for at finde frem til materialer i forbindelse med fx emneopgaver. -17-

19 Trin 5 Emner Undervisningen omfatter: læsning samtale og diskussion lærerens oplæsning/fortællen skriftlig fremstilling retstavning grammatik tegnsætning IT i undervisningen andre aktiviteter brug af skolebiblioteket Handleplan Læsning Der arbejdes fortsat med højtlæsning, stillelæsning og fri selvstændig læsning. Eleverne arbejder med både kendte og ukendte tekster. Der arbejdes med forskellige læsemåder afhængigt af formålet med læsningen. Der lægges vægt på indholdsforståelse, spørgsmål og svar, genfortælling af det læste og læsning med opgaveløsning. Skønlitteratur Der kan fx læses afsluttede fortællinger, eventyr, sagn, fabler, børne- og ungdomsbøger, digte og sange. Ved læsning af børne- og ungdomsbøger er det vigtigt, at eleverne kan identificere sig med indholdet i de valgte tekster. Faglitteratur Læsning af fagbøger kan med fordel anvendes i forbindelse med emnearbejde. Andre former for læsning Der kan arbejdes med avisstof og illustrerede blade, tegneserier og reklamer. Samtale og diskussion Samtalen er en balance mellem at tale med og lytte til hinanden. Ikke-korrekte formuleringer bør imødegås, men samtidig tages der højde for de vanskeligheder, vore elever kan have ved frit at formulere sig på dansk. Sproglig korrektion må ikke ødelægge lysten til at formulere sig. Eleverne må opdage, at samtalen er et middel til social kontakt, konfliktløsning, planlægning og udveksling af ideer og tanker. -18-

20 Samtalen kan tage sit udgangspunkt i noget hørt, set eller læst, i fælles oplevelser, fælles anliggende, planlægning af ture, lejrskoler m.m. Samtalen kan også tage udgangspunkt i fælles læste tekster. Ved en diskussion tages et aktuelt emne op i klassen. Emnet kan være taget fra et undervisningsforløb eller være udsprunget af en konkret episode i klassen. Lærerens oplæsning/fortællen Lærerens oplæsning for eleverne er en nødvendig og vigtig del af undervisningen. Oplæsningen medvirker til udvidelse af elevernes ordforråd og begrebsverden. Gennem oplæsning får mange en bedre forståelse og oplevelse af teksten. Skriftlig fremstilling Bundne opgaver I de mere bundne skriftlige opgaver trænes specielle færdigheder. Arbejdsformen kan være afskrift, indsættelsesøvelser og diktater. Når der arbejdes med et emne eller et undervisningsforløb indøves de specielle ord, som indgår i emnet. Frie opgaver Her vægtes indholdssiden af teksten. Arbejdet omfatter fiktive eller faktiske handlingsforløb. Det er naturligt at lade den skriftlige fremstilling basere på egne eller fælles oplevelser og emner. Der arbejdes fx med boganmeldelse, billedbeskrivelse, personbeskrivelse, fortsættelse/afslutning på en historie, små billedstile, breve, små avisartikler, digte, korte historier i forbindelse med behandling af et tema og fortællinger samt film og fjernsynsudsendelser. Retstavning Retstavning tjener til en efterhånden mere korrekt skriftlig fremstilling. Elevernes færdigheder i stavning er ofte forskellige, og dette medfører en differentieret staveundervisning. Grammatik Der arbejdes fortsat med substantivernes, verbernes og adjektivernes bøjning. Desuden præsenteres eleverne for præpositioner, personlige pronominer og numeralier (mængde og ordenstal). Tegnsætning Der arbejdes fortsat med den indøvede tegnsætning fra Trin 4. Desuden arbejdes der med tegnsætning ved direkte tale. IT i undervisningen Der henvises til kompendium: IT i undervisningen. Der arbejdes med det, der er relevant for eleverne på Trin

21 Andre aktiviteter Der arbejdes med andre udtryksformer i samspil med de øvrige faglige områder. Brug af danske medier fjernsyn, radio, musik, underholdning, film m.m. i undervisningen giver mulighed for en sproglig stimulering og et kulturelt kendskab. Brug af skolebiblioteket Eleverne skal have mulighed for at låne bøger til frilæsning i skolen og hjemme. Derudover øves eleverne i at bruge skolebibliotekets muligheder for bl.a. at finde frem til materialer i forbindelse med løsning af forskellige opgaver i dansk såvel som i andre fag. I samarbejde med skolebibliotekaren tilbydes eleverne en præsentation af og en indføring i de muligheder skolebiblioteket kan tilbyde, når det gælder materialesøgning. -20-

22 Bilag 1 Mål for børnehavens førskolegruppe Formål At give det enkelte barn mulighed for at styrke og videreudvikle sproglige færdigheder med henblik på, at barnet oplever glæde ved at bruge dansk, så den fremtidige læring styrkes. Mål I løbet af det sidste børnehaveår forventes det, at de grundlæggende forudsætninger for læse- og skriveudviklingen skabes, idet barnet opfordres til/lærer: at lytte aktivt tiloplæsning og fortælling at fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte at anvende begreberne for rum og retning at anvende overbegreber på hverdagsting (fx legetøj, frugt, møbler) at anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger at en tekst har en oplevelses- og en meddelelsesværdi at en historie/tekst er opbygget af ord og sætninger at opdele ord i stavelser at ord er opbygget af lyde at finde forlyd i lydrette ord at kende læseretningen at finde og skrive eget navn. -21-

23 Bilag 2 Læseindlæring/ læsestrategier En god sproglig udvikling, erfaring, viden og oplevelser er nogle vigtige forudsætninger for læsning. Forudsætninger for læsning kan udvikles ved oplevelser, oplæsning, samtale og sproglig opmærksomhed, hvor eleven bl.a. er bevidst om, at der til hvert fonem svarer et grafem. Desuden skal eleverne være i besiddelse af relevante og sikre afkodningsstrategier. Læsestrategier Det er af afgørende betydning, at det er bogstavernes og bogstavkombinationernes lyde, der anvendes. Ved at anvende bogstavernes lyde vil eleven lære en grundlæggende teknik, der sætter eleven i stand til at læse lydrette ord ved at sætte bogstavernes forskellige lyde sammen (syntese). Denne læsestrategi baserer sig på skriftsprogsnormer og har den store fordel, at bogstavernes lyde på dansk og tysk er ens, hvorimod bogstavernes navne ikke er det. Når eleverne er sikre i bogstavernes lyde, i analyse og syntese går man videre med at arbejde med stavelser. Ved at arbejde med stavelser vil man sætte eleven i stand til at kunne analysere længere ord. Der læres, at antal stavelser er lig med antal vokaler i et ord. Den fonetiske/lydlige stavelsesdeling (en stavelsesdeling, der følger talerytmen) anvendes i begynderundervisningen (eks. hu-se-ne). Visuelt trænes der ved at prikke under vokaleme og opdele ordet i stavelser (analyse). Ved at sammenkæde stavelser til ord både auditivt og visuelt trænes stavelsessyntesen. Det danske sprog består imidlertid også af en række ikke-lydrette ord (fx jeg, mig, dig, sig, de). Mange af disse ord findes i betegnelsen over de 120 hyppigste ord (se bilag: 120 hyppigste ord). Desuden kan det dreje sig om centrale ord fra undervisningen. Ikke-lydrette ord indlæres efter ordbilledmetoden. Træning af de enkelte ord kan fx foregå ved at ordet forbindes med en tegning gentagende læsning afskrift kombination af ord og billede brug af ordkort vægordbøger, og ordene vil således efterhånden blive en del af elevens ordforråd og dermed kunne anvendes til skriftlige aktiviteter. Desuden kan eleven benytte sig af strategier, som knytter sig til kendskab til emnet, til begreber i teksten eller til illustrationer, dvs. at ordene læses kontekstafhængigt. En stærk støtte hertil er elevernes forforståelse af teksten. Eleverne skal efterhånden kende de tre alfabeter: bogstavernes fonem (lyd), grafem (tegn) og navn. -22-

24 Bilag 3 Grundskrift - Obligatorisk skriftform -23-

25 Bilag 3 Grundskrift - Obligatorisk skriftform -24-

26 Bilag 3 Grundskrift - Eksempler på sammenbinding I -25-

27 Bilag 3 Grundskrift - Eksempler på sammenbinding II -26-

28 Bilag hyppigste ord: og har sin gik end hen af et skal mig godt dig er havde vil jo år løb at jeg dem noget været jeg en man hvor ville os lidt det vi alle selv hende fri han da når store dag mon de kan efter deres hele små til ved sagde lille mere fin den hun op må nok tog med også meget se nej stor som blev være fik kommer glad der over hvad ned alt bort men kunne mange andre sine hver ikke ham hans mod bliver fordi de om eller under lige igen sig fra her dog min lang for så ind få hvis forbi var ud kom kun tid hjem på nu skulle have far sidste -27-

29 Bilag 5 Oversigt over de vigtigste grammatiske betegnelser Oversigt over de vigtigste danske grammatiske betegnelse 1. Navneord fælleskøn intetkøn ental flertal ubestemt bestemt nævnefald ejefald egennavne 2. Udsagnsord bydeform navnemåde nutid datid nutids tillægsmåde datids tillægsmåde førnutid førdatid fremtid ønskemåde hjælpeudsagnsord handleform lideform 3. Tillægsord grundform - 1. grad højere grad - 2. grad højeste grad - 3. grad 4. Biord Oversigt over de vigtigste latinske grammatiske betegnelser 1. Substantive - neutrum singularis pluralis - - nominativ genitiv - 2. Verber imperativ infinitiv præsens imperfektum/präteritum præsens participium perfektum participium perfektum pluskvamperfektum futurum konjunktiv modalverber aktiv passiv 3. Adjektiver positiv komparativ superlativ 4. Adverbier -28-

30 5. Stedord personlige stedord nævnefald afhængighedsfald ejefald henførende stedord ejestedord tilbagevisende stedord påpegende stedord spørgende stedord ubestemte stedord 5. Pronominer - nominativ akkusativ og dativ (er det samme på dansk genitiv relative pronominer possessive pronominer refleksive pronominer demonstrative pronominer interrogative pronominer indefinitive pronominer 6. Talord mængdetal ordenstal 7. Bindeord sideordningsbindeord underordningsbindeord 8. Forholdsord 9. Udråbsord 10. Kendeord 6. Numeralier Konjunktioner Præpositioner 9. Interjektioner 10. Artikler Sætningens vigtigste led: udsagnsled grundled genstandsled hensynsled forholdsordsled omsagnsled til grundled omsagnsled til genstandsled verballed subjekt objekt dativ-objekt præpositions-forbindelse subjektsprædikat objektsprædikat -29-

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for dansk for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af dansklærerne, skoleåret 2005-2006 20. januar 2010 Side 1 af 55 Forord Undervisning i dansk på Al-Salahiyah Skolen tager udgangspunkt

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Dansk

Undervisningsplan. Fag : Dansk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Dansk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014 Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014 Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i systemet Nisserne i Ådal, som børnene kender fra 1. klasse. Materialet består af læsebogen Viggos verden (som

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE

ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september NB: Ramadan i august EID AL FITR 19.aug. REPETITION AF ALLE BOSTAVER, SANGE OG LÆSETEKSTER FRA 1. KL Oplevelsesbog s 4 13 Aktivitetsbog

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 3 TRINMÅL FOR DE FORSKELLIGE

Læs mere

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold Indhold Status... 2 Fagligt... 2 Socialt... 2 Sociale mål:... 2 Fysisk... 2 Klassens lærere... 2 Overordnet kalenderplan 2013 2014... 3 Dansk... 5 Formål... 5 Trinmål... 5 Det talte sprog... 5 Det skrevne

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Dansk klassetrin. grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Dansk klassetrin. grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Dansk DANSK Formål Formålet med undervisningen i dansk er,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev. ÅRSPLAN I DANSK 2. KLASSE 2013/2014 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 34 35 36 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? Bogstavernes - form og lyd Arbejde med stavelser,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 4-2005 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Schwander

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Undervisningsplaner. Dansk

Undervisningsplaner. Dansk Undervisningsplaner Stadil-Vedersø Friskole tilbyder undervisning inden for følgende fagrække, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Der arbejdes i alle skolens fag ud fra Undervisningsministeriets

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fagplan for faget Engelsk

Fagplan for faget Engelsk FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for faget Engelsk Formål for faget engelsk (J.f. Fælles Mål, UVM) ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formålet med

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Læreplan for 3. fremmedsprog

Læreplan for 3. fremmedsprog Læreplan for 3. fremmedsprog *********** A: Formål og Introduktion A2 3. fremmedsprog - december 2004 Formålet for undervisningen i 3. fremmedsprog (Jf. 16 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere