Nyheder til dansklærerne i Grønland 24/2005

Transkript

1 DANSK 2000 Nyheder til dansklærerne i Grønland 24/2005 IT og fremmedsprogsundervisningen Computeren i undervisningen Forordningen 9 stk. 3: I undervisningen i alle fag og fagområder indgår IT som en del af og et redskab i undervisningen. Alle nye materialer til danskundervisningen fra Ilinniusiorfik lever op til kravet om at inddrage IT. I Ny T6 bruges IT bl.a. til tekstbehandling, billedredigering, informationssøgning på Internettet og til at skrive og sende s. Ny A8 følger tråden op. Her skal eleverne arbejde med nye områder inden for IT, bl.a. lege med billeder fundet på Internettet, bruge søgemaskinen Google og lave en præsentation i programmet Power Point. Jeansbogen indeholder et helt kapitel om computer og IT. Her arbejder eleverne bl.a. med emner som computerkunst og manipulering af billeder. I arbejdsbogen er der et udvidet kursus i tekstbehandling. Når IT skal indgå som en del af og være et redskab i undervisningen, stiller det store krav til den enkelte lærer. Læreren må have de fornødne kvalifikationer, og læreren må have kendskab til et rimeligt udvalg af brugbare undervisningsprogrammer. Dansk 2000 nr. 24 giver ikke lærerne flere IT-kundskaber, men sætter fokus på, hvordan IT naturligt kan indgå i fremmedsprogsundervisningen. Der er omtale af undervisningsprogrammer og ikke mindst en mængde gode ideer til undervisningsforløb lige til at bruge for den enkelte lærer. God fornøjelse. Redaktionen Inden computeren anvendes i undervisningen, er der nogle væsentlige overvejelser, der skal gøres. Læreren må i planlægningsfasen vurdere, om de valgte aktiviteter giver: anledning til kommunikation differentieringsmulighed, fx i form af individuel vejledning og/eller ændrede organisationsformer tidsbesparelse for lærer og/eller elever eller øget motivation Her er nogle ideer til aktiviteter og øvelser, som opfylder ovenstående: Planlægningsøvelser: Eleverne laver i grupper brainstorming på et skriveoplæg. Nøgleord og -sætninger skrives ned og organiseres ved hjælp af flyt-funktionen i en rækkefølge, der giver teksten en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Nedskrivningsøvelser: Eleverne skriver løs i 5-10 minutter, hvor de satser på at skrive mest muligt. Det er ikke tilladt at gå tilbage i teksten. Eleverne skriver med sort skærm i 5-10 minutter, dvs. at der skrues helt ned for lysstyrken, så eleverne ikke kan se, hvad de skriver. Derefter læses teksten. Stafetskrivning på tid (5-10 minutter), hvor elever enkeltvis eller i par begynder en tekst. Når tiden er gået flytter eleverne videre til næste pc, hvor det forudgående par har indskrevet en tekst. Denne tekst læses, og der skrives videre på manuskriptet, etc. Til sidst printes alle tekster ud, der læses højt og kommenteres. Eleverne skriver enkeltvis eller i par en sammenhængende tekst ud fra ord eller sætninger, som læreren på forhånd har skrevet enten på pc'en eller på tavlen. Eleverne laver et nyhedsbrev til forældrene på dansk. Eleverne skriver breve til hinanden i klassen. Eleverne skriver beskeder, der skal udføres af andre elever i klassen. Eleverne skriver tekster og fjerner enten mekanisk eller manuelt ord fra teksten. Andre elever rekonstruerer teksten. Den oprindelige tekst beholdes som facit. Eleverne skriver tekster til brikker til forskellige spil, eller forskellige vidensspil. Den samlede mængde brikker udgør spillet, som klassen derefter spiller. Bearbejdningsøvelser: Disse øvelser er især velegnede til arbejdet med sprog og sprogbrug og kommunikativ fejlanalyse. Varierede korte diktatøvelser, hvor egne og kammeratens fejl efterfølgende skal rettes. Eleverne bearbejder andres skriftlige produkter. Som afslutning på stafetskrivning, hvor eleverne får til opgave at skulle færdiggøre den tekst, som han nu sidder ved, og som mange i klassen har bidraget til. Øvelser med at anbringe sætninger, verslinier eller tekstafsnit i logisk rækkefølge. Indsættelse af beskrivende tillægsord. Indsættelse af varierede overgangsord og udtryk, som på forhånd er fjernet fra teksten. fortsættes side 2 >>>

2 Fingrene skal i tasterne Hvis eleverne skal have gavn af computeren i undervisningen, må de tidligt lære at bruge tastaturet hurtigt og sikkert. På yngstetrinnet lærer eleverne først trykbogstaverne at kende. Når eleverne har lært bogstavernes udseende, lyd og udtale i en ordsammenhæng, kan de repetere bogstaverne ud fra en oversigt over tastaturet for derved at skabe overgang mellem skrivning i hånden og skrivning på computer. Det er vigtigt, at eleverne forholdsvis hurtigt opøver sikkerhed i tasternes placering, så den sammenhængende skrivning også kan ske ved computeren. Oplevelsen af skrivningens flow er en væsentlig del af skriveglæden. Det forudsætter, at eleverne ikke ustandselig skal standse op for at finde de rigtige taster (bogstaver). Derfor er et blindskriftkursus bestemt ikke af vejen på et passende tidspunkt i undervisningsforløbet. 10Finger 2 (Mikro Værkstedet A/S) 10Finger er det mest udbredte program til læsning og skrivning i indskolingen. Som en ekstra gevinst lærer eleverne blindskrift, der er en særdeles nyttig færdighed, når de senere benytter tekstbehandling. Læsepædagog Jytte Jordal har været med til at udforme 10Finger. I den nye version 2.0 har hun bidraget med en artikel om brugen af 10Finger. 10Finger kombinerer bogstav med bogstavlyd og fingrenes finmotorik. Hermed benytter eleverne både synet, hørelsen og bevægesansen, hvilket giver en god bogstav- og ordindlæring. Der er øvelser fra begyndere til mere øvede, og man kan selv lægge øvelser ind, fx fra læsebøger. 10Finger kan også benyttes af voksne, hvis øvelsernes indhold tilpasses. Målgruppe: Indskolingen, dansk, specialundervisning, læsetræning for ordblinde. Kreativ Dansk: Stilværkstedet (Mikro Værkstedet A/S) Programmet er en tekstbehandler med indbygget sproglig hjælp. Eleverne kan skrive direkte i tekstbehandleren, eller de kan hente tekster ind fra andre tekstbehandlere. Stilværkstedet gennemgår den skrevne tekst og påpeger fejl; den retter dem ikke, men beder eleverne overveje, hvad der er forkert i de udpegede ord eller grupper af ord. På denne måde er det en pædagogisk læringshjælper. Stilværkstedet tester for fejlskrivning, stavning, gentagelser, skift i tid, tegnsætning og dårligt sprog. Desuden kan programmet foretage ordoptælling og angive lixtal. Målgruppe: Dansk, specialundervisning, dansk som fremmedsprog. PS-4 (Mikro Værkstedet A/S) PS-4 er et program til procesorienteret skrivning med genrerne eventyr, robinsonade, novelle og krimi - samt dine egne genrer. Programmerne integrerer IT i dansk. De er interaktive, og deres farverige billeder inspirerer til et godt fagligt niveau i skriftlig fremstilling. Men du kan også benytte programmet i fx grønlandsk, engelsk og tysk. Programmet indeholder både et kursus i procesorienteret skrivning samt muligheden for virkelig at gennemføre processen fra idé til færdig opgave, hvor den procesorienterede skrivning har haft fokus på genrekravet. Dine egne genrer kunne være science fiction, rejsen, kærlighedsnovellen, osv. Du kan også benytte fotos fra fx et digitalt kamera. Se under hjælpen i programmet. Målgruppe: Dansk: mellemtrinnet og overbygningen, fremmedsprog. Fra fællessamlingen Billedtid, en CD om billedsprog Du kan i Fællessamlingen låne et klassesæt af denne CD. Den består af 12 forskellige kapitler af forskellig sværhedsgrad. I det vedlagte hæfte er indholdet af de 12 kapitler tydeligt beskrevet. Især det første kapitel, som hedder Billedsproget, er meget anvendeligt. Det viser, animerer og forklarer billedsprogets virkemidler, og det afsluttes med tre opgaver. Hensigten er, at hver elev (eller gruppe) sidder med sin CD, og at alle arbejder i deres eget tempo. Det sidste kapitel, som hedder Billedværkstedet, giver mulighed for at lege kreativt med 40 af programmets 2 billeder ved hjælp af et tegne- og maleprogram. CD en er meget let at bruge og kræver ikke et dybere forudgående kendskab til mediet. Alt er forklaret i et almindeligt sprog. Systemkrav: Min. PC 486 med double-speed Cd-rom-drev og Windows, 8Mb RAM og ca. 1 Mb fri harddiskplads. Lydkort kan bruges, men det er ikke nødvendig. fortsat fra side 1: Læreren har på forhånd på pc forberedt øvelser, hvor fx: Løsrevne sætninger skal sættes i sandsynlig orden. Ord skal indsættes i en tekst (cloze-test), så den giver mening. Der skal stilles spørgsmål til svar eller formuleres svar til stillede spørgsmål.

3 Procesorienteret skriveundervisning og computer Hvis eleverne skal blive gode til skriftlig fremstilling, er det nødvendigt, at de skriver meget. Eleverne skal skrive meget nogle af dem uden, at der stilles for mange krav til dem. Når de først kommer i gang med at skrive, kan fordringerne med hensyn til indhold og genre øges. Det er muligt at opstille en række faser i skriveprocessen, men ikke alle faser skal nødvendigvis med hver gang. Eleverne må skifte mellem nogle gange at gennemløbe hele processen og andre gange kun at arbejde med dele af den. Forud for selve skrivningen er det imidlertid godt med forskellige impulser. Man kan klæde eleverne på ved: at samtale om det, man skal til at skrive om at dramatisere at lave brainstorm og mindmap at eleverne taler sammen om det, de skal skrive De kan finde oplysninger, fx ved: at læse bøger og aviser at søge på Internettet, via tv, radio og aviser at lave interview Eleverne kan arbejde sammen, fx: lave en rundehistorie, hvor en starter, og de andre fortsætter historien arbejde med historierouletter, hvor de opbygger en historie ud fra nogle oplysninger, de får ved lodtrækning læreren kan stoppe oplæsningen af en bog og lade eleverne enkeltvis, parvis eller i grupper digte videre på historien ud fra spørgsmålet: Hvad tror I, der sker nu? Eleverne må lære at turde skrive løs. De første uforpligtende udkast er vigtige, de sætter gang i skriveprocessen. Ved spontan hurtigskrivning trækker sproget tankerne med sig ideer og tanker kommer myldrende, uden at man nødvendigvis har tænkt det hele igennem på forhånd. Denne følelse er i sig selv befordrende for elevernes lyst til at skrive. I næste omgang kan eleverne så undersøge deres udkast og finde frem til, hvad de kan bruge til at komme videre på. Når der foreligger et udkast, følger en fase, hvor eleverne hjælper hinanden med at gøre teksterne bedre. De må lære at give hinanden respons på en konstruktiv måde: at give konkret kritik og at lytte til kritik uden straks at forsvare sig. Ofte rummer skriveprocessen mere end én responsrunde. I den første hjælper eleverne først og fremmest hinanden med indholdet. Fremtræder det klart? Kan tilhøreren forstå skribentens hensigt? Er rækkefølgen kompositionen velvalgt? Også genrevalget og genrebevidstheden sættes i fokus. Når eleverne igen har gennemarbejdet teksten på indholdsplan, kan de hjælpe hinanden med en række mere formelle forhold: syntaks, stavning og tegnsætning. Responsen må ikke være helt fri, men heller ikke for bundet. Præsenteres eleverne for en slags skema med tyve spørgsmål, dræbes deres mod og lyst, og arbejdet bliver ofte mekanisk. Samtidig er det vigtigt, at responsen er konkret, så også den usikre elev kan anvende den i sit videre skrivearbejde. Generelle opgaver til gruppen kan fx være: Hvad er godt? Hvilke forslag til ændringer har du? Men der kan også i forhold til skrivegenren fokuseres på bestemte sproglige forhold, fx verberne i forhold til at give en beretning liv, adjektiver og sanseord i digte og afsnit og overskrifter i en artikel. Efter responsen må skribenten tage stilling til hvilke forslag til rettelser, han vil bruge. Det er hans tekst, og den må han selv tage ansvaret for. På denne måde kan eleverne igennem skoleforløbet opbygge en viden om sprog og tekster, der sætter dem i stand til at gøre deres tekster bedre. Efterhånden lærer de at reflektere over deres egne tekster og bearbejde dem kritisk på samme måde, som de forholder sig til deres kammeraters tekster. Desuden styrker responsarbejde også ofte deres bevidsthed over for tekster, de læser. Arbejdet med respons indebærer, at eleverne skal bearbejde deres tekster meget. Gennem brug af computer kan eleverne redigere deres tekster og arbejde med deres disposition, flytte rundt på ord og afsnit og i den sidste fase skabe layout, der passer til deres tekst. Omskrivning og ændringer bliver ikke så tidskrævende og uoverkommelige. Efter bearbejdelsen kan teksterne bruges. Klassens produkter kan tilsammen være en digtsamling, en novellesamling, en del af et produkt i en tværfaglig sammenhæng osv. Undertiden kan 8. klasse skrive eventyr på en sådan måde, at de kan bruges som læsestof for en 4. klasse. Elevernes færdighed i at arbejde med deres egen skriveproces er ikke bare af stor betydning inden for danskfaget, men også i andre fag og i tværfaglige og projektorienterede forløb. At skrive hurtige udkast, at samle og strukturere ideer og stof, at vælge genre og at bearbejde sin tekst indgår i det skriftlige arbejde i en hvilken som helst sammenhæng. En idé til Ældstetrinnet se side 5 Computeren og tekstbehandling I Jeansbogen, Tema Dansk 9 arbejdsbog, er der flere gode råd og ideer til, hvordan eleverne let bearbejder og redigerer deres egne tekster. På side 40 kan læses en vejledning i tekstbehandling: Vejen til den færdige tekst ved hjælp af tekstbehandling. Og på side 41: Opsætning af tekster med tekstbehandling. Brug dem, de er velegnede på ældstetrinnet. 3

4 Internettet og sprogundervisningen Internettet kan på mange måder være med til at udfylde behovet for materialer, der lever op til læreplanerne. Opkobling til Internettet ændrer radikalt tilgangen til viden og åbner op for samarbejde og kommunikation. Internettet giver sproglæreren mulighed for at: få adgang til store mængder materialer til stort set alle emner på mange sprog kunne følge med i den politiske, og den kultur- og samfundsmæssige udvikling i de lande, hvor sproget tales få adgang til aktuelle tekster inden for emner, der interesserer eleverne, fx sport, musik og film supplere undervisningen med aktuelle artikler fra aviser og tidsskrifter fra hele verden hente noveller, digte, sangtekster, filmanmeldelser og eventyr til brug i undervisningen skaffe aktuelle prøvetekster, der passer til de emner og tekster, som eleverne har arbejdet med få adgang til store mængder af elevproducerede tekster fra en mængde lande - og dermed også adgang til, at vore elevers tekster kan få en ægte modtager få kontakt til skoler i hele verden forberede virkelige eller virtuelle rejser rundt i verden ved hjælp af de oplysninger, kort, artikler og reklameindslag, der ligger på nettet arbejde projektorienteret på og med forskellige sprog give sprogfagene en central placering i forbindelse med projektarbejde For at kunne udnytte Internettets muligheder er det vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med indsamling, udvælgelse, bearbejdning og ikke mindst vurdering af informationer: Emne omfang - er der en tydelig titel? - kan man bedømme, om indholdet er sandt/falsk? - er der en kildefortegnelse? Objektivitet - virker afsenderen troværdig? - kan man se, hvem der er ophavsmand, og er det en offentlig myndighed eller en privat organisation/person? - kan man se et klart formål? - hvordan underbygges personlige meninger med fakta? Aktualitet - er sitet dateret? - hvornår er det sidst opdateret? Kommercialisme - er sitet oprettet af et firma som reklame? Tilpasning til målgruppen - er teksten for svær til den gruppe elever, der skal bruge den? - er sproget forståeligt for eleverne? Form, layout og navigering - er opbygningen klar og gennemskuelig? - er skriften let at læse? - er billeder/illustrationer passende? - er der en indholdsfortegnelse? Ideer til grammatikøvelser på computeren Grammatik er ofte en disciplin, der er adskilt fra tekstlæsningen og udelukkende er knyttet til det skriftlige arbejde. I den daglige undervisning bruges læstetekster som regel kun mundtligt til fx referater, personbeskrivelser, rollespil eller fortolkning, men de kan med fordel også anvendes til styrkelse af grammatiske discipliner. Hvis en speciel disciplin ønskes indarbejdet, kan tekster hentet på Internettet omformes til grammatiske øvelser. Teksterne kan anvendes til fx følgende grammatiske formål: - cloze-test ved at fjerne alle tillægsord - ordbogsøvelse ved at fjerne alle kendeord - træning af nutid/datid ved at ændre fra det ene til det andet - sammenkædning af sætninger ved hjælp af konjunktioner (bindeord) - træning af stort begyndelsesbogstav ved egennavne - træning af bi- eller tillægsord Tekster hentet fra Internettet er ofte vanskelige. Dette kan afhjælpes ved at vælge internettekster, hvis indhold eleverne i forvejen har kendskab til. 4

5 IT og dansk fra Informationssamlingen Marianne Würtz: Sans og samling Alinea 2002 Materialet henvender sig til ældstetrinnet og består af undervisningsbog (om at anvende og producere multimedier), elevfagbog (hånd- og opslagsbog) og lærervejledning. Maria Söderberg og Joanna Thunholm: Internet Gyldendal Undervisning 1998 Bogen henvender sig til mellem- og ældstetrin og forklarer på en enkel måde, hvordan man surfer og søger information på nettet, anvender og kommunikerer med andre på nettet. Søren Vendler og Jeppe Jensen: Mikro 1-3 (fra yngstetrin), Mini 1-3 (mellemtrin) samt Junior 1-2 (ældstetrin) Gyldendal Undervisning 2002 De 8 hæfter er direkte henvendt til eleverne og baserer sig på 6 moduler: IT i hverdagen, PC en, tekst og billeder, grafik og medier, regneark og diagrammer samt informationsnetværk og databaser. En god idé til Ældstetrinnet: Her er indledningen til et undervisningsforløb med procesorienteret skrivning til ældstetrinnet. Hele forløbet kan læses i lærer til lærermappen.»du skal lære at skrive på flere forskellige måder om et bestemt emne. Denne gang handler det om at være ung. Det hele skal skrives på computer. Alt det du laver, skal du gemme i en mappe på computeren. Mappen skal du give et navn, f.eks. stil, ung eller andet. Det er meningen, at du på den måde nemt kan finde frem til det, du arbejder med. For en sikkerheds skyld skal du udskrive et eksemplar af dine færdige produkter. Sæt dem ind i en mappe. Du skal skrive om unge, ungdomskultur og det at blive voksen. Begynd med at skrive ordet UNG i centrum af en mindmap. Du skal bruge skriveprogrammet WORD. Gå ind i indsæt. Gå ind i grafisk fremstilling. Vælg én af de tre typer grafik i øverste række. Du kan indsætte ligeså mange figurer, som du har lyst og plads til, ved at trykke på indsæt figur. Når du synes, at du har skrevet ideer nok ned, udskriver du et eksemplar til din mappe og gemmer din mindmap i din mappe på computeren.«5

6 NY T6 TemaDansk Tema Dansk og IT Alle nye udgivelser fra Ilinniusiorfik i Tema Dansk-serien indeholder opgaver og undervisningsforløb, hvor IT indgår som en del af og et redskab i undervisningen. Det gælder både NY Tema Dansk 6 til mellemtrinnet og NY T8 arbejdsbog samt Jeansbogen til ældstetrinnet (se side 3 i dette nummer af Dansk 2000). NY A8TemaDansk H.C.Andersen-konkurrencen I Dansk 2000 nr. 23 udskrev Ilinniusiorfik en H.C. Andersen konkurrence for yngste-, mellem- og ældstetrinnet med fine præmier. Yngstetrinnet: Lav et postkort med et billede, der handler om et af H.C. Andersens eventyr. Mellemtrinnet: Skriv et brev til en person fra et af H.C. Andersens eventyr. Ældstetrinnet: Skriv et eventyr, hvor H.C. Andersens oplevelser fra en fiktiv Grønlandsrejse kommer med i historien. Løsninger sendes senest 15. juni til: Ilinniusiorfik Postboks Nuuk Den bedste besvarelse i hver kategori præmieres med et beløb på kr. 250,00. Dommerkomiteen udpeges af Ilinniusiorfik. Nærmere omtale af konkurrencerne i Dansk 2000 nr. 23. Vi har allerede modtaget de første besvarelser tak for dem, men I kan stadig nå at sende løsninger til: Ilinniusiorfik, Postboks 840, 3900 Nuuk. Sidste frist for indsendelse af løsninger er den 15. juni Vinderne offentliggøres i det første nummer af Dansk 2000 efter sommerferien. Kontaktnavne, telefonnumre og adresser: Leder af Fællessamlingen: Vibeke Andreasen, tlf , van@p-center.gl Fagkonsulent/Inerisaavik: Birthe Nielsen tlf , bin@p-center.gl De pædagogiske medarbejdere, Informationsafdelingen, tlf , p-center@p-center.gl Ilinniusiorfik, tlf ilinniusiorfik@ilinniusiorfik.gl Berit Mortensen, berit@ilinniusiorfik.gl Klaus Møller, redak@ilinniusiorfik.gl Fotos: Odense Bys Museer, Inge Møller Tegninger: Kirsten Hjørne DANSK 2000 nr. 24 maj 2005 Udgivet af Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag Grafisk produktion: Scheuer Kommunikation ApS Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S ISSN: