KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2014) 9802 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om præcisering af margenrisikoperioder (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Kommissionen har i henhold til artikel 304, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 ("kapitalkravsforordningen") beføjelser til efter at have fået forelagt udkast til standarder af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og i henhold til artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010 at vedtage delegerede retsakter om de margenrisikoperioder, der anvendes til behandlingen af clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder. Kommissionen skal i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af EBA senest tre måneder efter modtagelsen af udkastet til standarder beslutte, om den vil godkende det forelagte udkast. Kommissionen kan også vælge kun at godkende udkastet til standarder delvist eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse, i overensstemmelse med den særlige procedure i nævnte artikler. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE EBA har i henhold til artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 foretaget en offentlig høring om det udkast til tekniske standarder, som er blevet forelagt Kommissionen i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 304, stk. 5. Et høringsdokument blev offentliggjort på EBA's websted den 28. februar 2014, og høringen blev afsluttet den 9. maj Desuden opfordrede EBA sin interessentgruppe for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010, til at yde rådgivning om standarderne. EBA har sammen med udkastet til tekniske standarder forelagt en redegørelse for, hvorledes resultatet af disse høringer er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af det endelige udkast til tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen. EBA har, sammen med udkastet til tekniske standarder og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forelagt en konsekvensanalyse, herunder en analyse af omkostningerne og fordelene ved det udkast til tekniske standarder, som er blevet forelagt Kommissionen. Analysen findes på side i det endelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT I overensstemmelse med kapitalkravsforordningens artikel 304, stk. 5, har EBA mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der specificerer de korteste margenrisikoperioder, som institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, kan anvende som input til at beregne deres kapitalkrav for eksponeringer mod kunder, som hidrører fra clearede derivater. De margenrisikoperioder, der fastlægges i disse reguleringsmæssige tekniske standarder, kan anvendes af både institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, og af institutter, der anvender andre metoder (dvs. markedsværdimetoden, standardmetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode). I førstnævnte tilfælde er margenrisikoperioden et input i den interne model, mens den i de øvrige tilfælde bestemmer en multiplikator for eksponeringen ved misligholdelse. Denne multiplikator, som er mindre end én, er fastsat i teksten på niveau 1 og er i overensstemmelse med de internationale standarder. Den metode, der er forskrevet i denne delegerede retsakt, søger at sikre en rimelig balance mellem behovet for at sørge for, at margenrisikoperioderne, og dermed også de tilsvarende DA 2 DA

3 kapitalkrav, er tilstrækkeligt risikofølsomme, og behovet for en gennemsigtig tilgang, der ikke er for besværlig at gennemføre. Generelt set bør den margenrisikoperiode, der anvendes for clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder, og de likvidationsperioder, der anslås af de centrale modparter ("CCP'er") med henblik på margenberegning, ikke anses for at være identiske begreber. Likvidationsperioderne er defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. 153/2013. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 26 skal de metoder, CCP'erne anvender til at anslå tidshorisonten for likvidationsperioderne, tage hensyn til likviditeten for en klasse af finansielle instrumenter, koncentrationen af positioner i den pågældende klasse, særlige forhold ved de markeder, der anvendes til at lukke eller afdække positionerne og adskillige andre faktorer. Det tyder på, at de kan fungere som tilnærmede værdier for margenrisikoperioden. En anden fordel ved at knytte margenrisikoperioder til CCP'ernes skøn over likvidationsperioderne er, at likvidationsperioderne skal godkendes af myndighederne, og de tilsvarende metoder er harmoniserede i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 ("EMIR"). Derfor tillades der i henhold til metoden i denne delegerede retsakt kun anvendelse af likvidationsperioder, der er oplyst af kvalificerende CCP'er ("QCCP"). De likvidationsperioder, der er oplyst af ikke-kvalificerende CCP'er, kan ikke anvendes som tilnærmede værdier for margenrisikoperioden, da disse CCP'er ikke nødvendigvis opfylder de samme metodologiske krav. Artikel 10, stk. 1, litra b), nr. vi), i forordning (EU) nr. 153/2013 fastsætter, at CCP'er skal oplyse de metodologiske antagelser, herunder likvidationsperioderne, der blev anvendt til fastsættelsen af initialmarginerne ("likvidationsperioder"). For at tilskynde til gennemsigtighed vedrørende de af CCP'erne anvendte metoder og for at sikre harmoniseret behandling tillades der i henhold til denne delegerede retsakt ikke anvendelse af likvidationsperioder, der ikke er offentliggjort. Som anført i kapitalkravsforordningens artikel 304, stk. 3, kan institutter med tilladelse til at anvende metoden med interne modeller og institutter, der anvender de øvrige metoder, anvende de i denne delegerede retsakt fastsatte margenrisikoperioder, hvis de fungerer som clearingmedlemmer, og produkterne cleares centralt. Disse margenrisikoperioder kan derfor også anvendes i stedet for de længere margenrisikoperioder foreskrevet af metoden med interne modeller, som i kapitalkravsforordningens artikel 285, stk DA 3 DA

4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om præcisering af margenrisikoperioder (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 1, særlig artikel 304, stk. 5, fjerde afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rammerne for beregning af de margenrisikoperioder, som clearingmedlemmerne anvender til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder, bør være egnede både til institutter, der anvender metoden med interne modeller, og til institutter, der anvender standardmetoderne. De bør også afspejle ændringer i markedsvilkårene for at kunne udgøre en tilsynsmæssigt sund tilgang, uden at institutterne samtidig pålægges en overdreven operationel byrde. (2) Selv om definitionen på likvidationsperioder, som anvendes af centrale modparter (CCP'er), ikke er den samme som definitionen på margenrisikoperioder, der anvendes af clearingmedlemmer for at beregne kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder, minder de indholdsmæssigt meget om hinanden. Likvidationsperioder afspejler ændringer i markedsvilkårene og tager højde for afviklingsperioderne for kontrakter og transaktioner. CCP'ernes skøn over likvidationsperioderne bør derfor fungere som en tilnærmet værdi for margenrisikoperioderne til clearingmedlemmernes beregning af deres kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod deres kunder. (3) Anvendelse af likvidationsperioder sikrer også en omfattende dækning af alle typer af produkter og transaktioner, jf. artikel 301, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, der cleares af CCP'er, og har den yderligere fordel, at det ikke er nødvendigt at ajourføre denne delegerede forordning, hver gang en CCP begynder at cleare en ny produkt- eller transaktionstype. (4) I modsætning til margenrisikoperioder omfatter de likvidationsperioder, der oplyses af CCP'er, undertiden yderligere perioder for at muliggøre nyordning af positioner til et ikke-misligholdende clearingmedlem. Da disse yderligere perioder specifikt vedrører likvidationsperioder og ikke afspejler nogen forskel i risiciene for clearingmedlemmerne, er det ikke nødvendigt at lægge dem til den margenrisikoperiode, som institutterne kan anvende til beregningen af 1 EUT L 176 af , s. 1. DA 4 DA

5 kapitalgrundlagskravene for deres eksponeringer mod en kunde, når de fungerer som clearingmedlemmer. (5) For at sikre, at sådanne skøn er underlagt tilsynsmyndighedernes godkendelse, bør kun likvidationsperioder anslået af kvalificerende centrale modparter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013 kunne anvendes som tilnærmede værdier for margenrisikoperioderne for clearingmedlemmers beregning af eksponeringer mod deres kunder. (6) Da margenrisikoperioden skal tage højde for ændringer i markedsværdien af en nettinggruppe af transaktioner i tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for den pågældende nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket, og eftersom markeder kan være lukkede på bestemte kalenderdage, bør margenrisikoperioder udtrykkes i arbejdsdage. Det vil sikre, at kapitalgrundlagskravet for sådanne transaktioner fuldstændigt afspejler de risici, som instituttet er eksponeret mod i løbet af margenrisikoperioden. Det bør derfor fastsættes, at minimumsgrænsen for margenrisikoperioder med henblik på artikel 304, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er på 5 arbejdsdage, dvs. længere end minimumsgrænsen på 5 dage i henhold til den nævnte artikel. Minimumsgrænsen for margenrisikoperioder vil således også være i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 om kravene for anvendelsen af metoden med interne modeller. (7) I overensstemmelse med artikel 304, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 finder de kortere margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende ved beregningen af kapitalgrundlagskravet for deres eksponeringer mod en kunde, kun anvendelse, hvis institutterne fungerer som clearingmedlemmer. Regler om de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende i henhold til nævnte bestemmelser, finder derfor ikke anvendelse, når institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod en kunde, men ikke fungerer som clearingmedlemmer for eksponeringerne. Dette gælder, uanset om sådanne institutter anvender metoden med interne modeller eller ej, og uanset om de relevante eksponeringer mod kunder cleares centralt eller ej. (8) Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. (9) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af , s. 12). DA 5 DA

6 VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. De margenrisikoperioder for en nettinggruppe, som institutterne kan anvende med henblik på artikel 304, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsættes overensstemmelse med stk. 2 og Hvis den relevante nettinggruppe omfatter transaktioner, der cleares af en kvalificerende central modpart som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013, er de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende, den længste af følgende: a) fem arbejdsdage b) den længste likvidationsperiode for de kontrakter eller transaktioner, der indgår i nettinggruppen, som oplyst i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), nr. vi), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/ af den kvalificerende centrale modpart, med hvem de pågældende kontrakter eller transaktioner cleares. Med henblik på første afsnit, litra b), gælder det, at hvis den oplyste likvidationsperiode omfatter en yderligere periode med henblik på nyordning af positioner til et ikke-misligholdende clearingmedlem, omfatter den periode, institutterne skal anvende som margenrisikoperiode, ikke den yderligere periode. 3. Hvis den relevante nettinggruppe omfatter transaktioner, der ikke cleares af en kvalificerende central modpart som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende, være på mindst ti arbejdsdage. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER 3 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af , s. 41). DA 6 DA