Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S"

Transkript

1 LBs Indhold 10 byer 10 bud Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Indledning... 2 Rapportens opbygning... 3 Gennemgående temaer og spørgsmål Adfærd Boliger Erhvervsliv Landbrug Regulering (lovgivning og skatter og afgifter) Samarbejde på tværs af kommuneskel VE-Teknologi Transport Uddannelse Incitamenter - økonomi Side 1 af 22

2 Indledning Siden forsommeren, og langt ind i efteråret 2009, har Klimakommissionen besøgt 10 udvalgte byer, som har været værter for en række workshops. Klimakommissionen har gæstet henholdsvis Frederikshavn, Skive, Sønderborg, Bornholms Regionskommune, Albertslund, Århus, København, Lolland, Middelfart og Egedal, hvor cirka 50 udvalgte deltagere hvert sted har debatteret og idéudviklet sammen. Formålet med møderne var først og fremmest at bidrage med diskussion om og idéer til, hvordan man kan gøre Danmark uafhængig af de fossile brændstoffer, olie, kul og gas lokalt såvel som nationalt. Dermed håbede Kommissionen både at få input til den rapport, der i efteråret 2010 afslutter kommissionens arbejde, men også at stimulere en bred offentlig debat om klima- og energispørgsmål i Danmark. Resultatet af hvert enkelt møde kan således ikke alene måles efter det rent målbare: Hvor mange og hvor gode idéer, mødet har skabt. Møderækken blev i lige så høj grad en mulighed for at lokale aktører kunne mødes, som det blev et forum hvori debatten kunne kvalificeres. Side 2 af 22

3 I denne rapport koncentrerer vi os om det, der umiddelbart er målbart, og som kan dokumenteres via det skriftlige materiale fra hver workshop. Det er rigeligt godt til at kunne stå alene, men der er altså grund til at fremhæve, at der på hver enkelt workshop, i mødet mellem mennesker, også foregik en række ting, som vanskeligt lader sig registrere eller måle. Rapporten afspejler således også vores fortolkning og syntese af problemstillingerne dette er primært gjort for at gøre det store materiale lettere tilgængeligt. Det detaljerede materiale fra de 10 workshops kan findes på Klimakommissionens hjemmeside 1 Hver enkelt workshop blev tilrettelagt i samarbejde mellem lokale værter fra de respektive byer, repræsentanter fra Klimakommissionens sekretariat og konsulenter fra innovationsfirmaet Alt4kreativ A/S. Processen blev varetaget af konsulenter fra Alt4Kreativ, som tog deltagerne igennem en eftermiddag og aften, hvor de blev ansporet til at diskutere og idéudvikle sammen. Deltagerne bestod af udvalgte personer, som var lokalt forankret i kommunalpolitik, erhvervslivet, græsrødder m.m., samt repræsentanter fra klimakommissionen. Rapportens opbygning Nærværende rapport indeholder en overordnet syntese af hvilke gennemgående temaer, som er opstået i løbet af møderne. Disse temaer kan sjældent tilskrives den enkelte by, men er snarere overordnede pejlemærker på, hvad der har rørt sig på nationalt niveau. Disse temaer er tænkt som udgangspunkt for specifikke spørgsmål til Klimakommissionen. 1 Side 3 af 22

4 Gennemgående temaer og spørgsmål På de lokale workshops blev der rejst en lang række spørgsmål og problemstillinger af klima og energipolitisk karakter. En primær del af disse spørgsmål var lokalt forankret, mens spørgsmål af mere national karakter havde mindre vægt. På de følgende sider er de overordnede spørgsmål og input fra de lokale workshops samlet i 10 overordnede temaer. I hvert tema indgår en række brændende spørgsmål som er blevet rejst til Klimakommissionen. Spørgsmålene repræsenterer de input som er kommet fra Open Space, Ideku og Zing processerne. Det forventes ikke, at Klimakommissionen skal komme med svar på alle spørgsmålene, men de er ment som input til kommissionens overvejelser Side 4 af 22

5 1. Adfærd Hvordan sikrer man generelt ejerskab til klimadagsordenen? Diskussionen er meget svær at forstå især for ikke indviede. Hvordan får man dem med? Hvordan gør vi det nemt for borgerne at blive klimavenlige? Hvordan bliver klima en naturlig del af vores dagligdag? Hvordan kan vi få den enkelte borger til at "handle" mindre CO 2 -belastende? Hvordan skaber vi engagement og handlekraft hos borgere og erhvervslivet? Hvordan får vi alle med så også de ikke klimafrelste ændrer adfærd? Hvordan kan vi fremme projekter med Zero familier? 2. Boliger Hvordan får vi private boligejere til at vælge energirigtige løsninger? Hvordan får borgere et forhold til deres energiforbrug? Hvordan får vi plusbygninger (gælder både nye og eksisterende)? Kan man gennem arkitektur/planlægning sikre en anden måde at bygge boliger/infrastruktur på, der passer bedre til en klimavenlig dagsorden? Hvilke krav skal der stilles til vores byer om 50 år? Hvordan sikres energioptimal opvarmning uden for fjenvarmenettet? Hvordan sikrer man at bygmestre har bedre viden eller erfaring med energirigtig renovering? Skal man skærpe kravene i bygningsreglementet både i forhold til eksisterende og nyt byggeri? Hvorfor åbner midler fra landsbyggefonden ikke op for at rive eksisterende bygger ned i stedet for kun at kunne renovere det? Skal alt bevares? Kan udendørs arealer/arealer rundt om huset bruges mere aktivt? Sol på tage/facader, grønne tage, husstandsvindmøller etc. Bør der gives bedre information om energirigtig renovering af boliger? Hvordan gør vi det attraktivt at energirenovere den eksisterende boligmasse? Skal byggematerialer energiklassificeres? Hvordan gør vi det billigere at opføre passivhuse og 0-energihuse? Side 5 af 22

6 3. Erhvervsliv Hvordan gør vi CO 2 -neutralitet til et forretningsområde? Erhvervslivet: Hvordan gør vi det nemt og attraktivt at være en bæredygtig virksomhed hos os? Hvordan får vi erhvervsvirksomheder til at omstille sig til klimavenlig teknologi/drift? 4. Landbrug Hvordan kan vi anspore landbruget til at satse mere aktivt på biogas? Bør der skabes andelsselskaber til lokale biogasanlæg? Hvordan formidles/forklares fødevarers klimapåvirkning? Hvordan gør vi fødevare-produktionen i DK CO 2 -neutral? 5. Regulering (lovgivning, skatter og afgifter) Der er behov for et katalog over lovgivningen, især for at få overblik over hvor der er barrierer i forhold til ambitionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Hvordan får vi energireducerende incitamenter? Skal afgifter gøres forbrugsafhængige i stedet for faste afgifter på energi? Indførelse af progressiv afgift på fossil energi. Skal grøn strøm være afgiftsfritaget? Markedet vil så løse resten. Skal virksomhedsskatten afvikles og i stedet indføre en CO2 skat? Kan der indføres en vægtafgift på en bils CO2 udledning i stedet for på selve bilen? Skal man have pendlerafgift i stedet for transportfradrag? Hvordan kan vi arbejde med incitamenter til VE-anlæg hos private og virksomheder? Hvordan ændrer vi afgiftssystemet, så det fremmer uafhængigheden af fossile brændstoffer? Hvorledes får vores kommune en forsøgsordning uden restriktioner, skatter og afgifter som hindrer opstilling af VE-anlæg? Kan man gennem BBR stille krav om CO2 beskatning pr. m2? Skal der åbnes op for frikommuneforsøg, hvor kommuner kan virke som forsøgsområde og løftestang på det klima- og energipolitiske område? Side 6 af 22

7 6. Samarbejde på tværs af kommuneskel Hvilke opgaver kan vi løfte ved at gå sammen med andre kommuner? Hvordan får vi kommuner til at arbejde sammen om at skabe et vækstmiljø for vedvarende energi? Hvordan understøtter individuelle og offentlige initiativer bedst hinanden? 7. VE-Teknologi Hvordan får vi DK's førerposition på vindmøller udvidet til at omfatte alle aspekter af "ikke fossile energier"? Hvordan sikrer vi, at 90 % af al belysning i kommunen er LED lys eller nyere teknologier? Skal der etableres solcelleparker som alternativ til individuelle anlæg? Hvordan kan vi udvikle intelligente løsninger for alle? Hvordan bliver solceller rentable i DK? Hvordan kan vi udvikle potentialet for solceller? Hvordan kan vi udvikle solenergi? Hvordan sikrer vi en folkebevægelse, der tvinger Regeringen til at gøre solcelle energi rentabel? Hvordan sikrer vi, at det er realistisk, at solceller leverer 50 % af energien? Hvordan får vi sat flere vindmøller op? Er det et problem, at det ikke er de samme myndigheder som godkender vindmøller til lands/på hav? Kan vandtemperaturen i havet/fjordene udnyttes? Kan der tænkes i storskal/varmepumper? Hvis vi skal over til 100 % VE hvad skal der så ske med fjernvarmeværkerne? 7 % af den samlede affaldsmængde deponeres. Kan den udnyttes bedre fx som biomasse i stedet for træpiller? Hvordan kan vi udnytte virksomhedernes procesvarme bedre? Kan overskudsvarmen udnyttes i fx fjernvarmesystemet i stedet for nu hvor der ikke er interesse i at aftage den, og den i stedet går til spilde? Kan geotermi ikke udnyttes langt bedre? Side 7 af 22

8 8. Transport Hvordan får vi flere el-biler ind i systemet? Hvordan kan vi arbejde med tiltag i vores offentlige transportsystemer? Hvordan kan transportarbejdet styres mere intelligent? Hvilke nye tiltag kan vi forestille os i forbindelse med privat transport? 9. Uddannelse Hvordan kan vi lave fantastiske uddannelser og undervisning på højt niveau? Hvordan sikres at håndværkere uddannes/efteruddannes til nyeste viden om klima- og energiteknologiske løsninger? Hvordan sikrer vi at børn og unge får bedre viden om klima og energi relaterede emner? Skal undervisningen gøres mere tværfaglig så sammenhænge læres? Hvordan skaber vi et innovations miljø, der sikrer grønt iværksætteri, produkt udvikling og grønne arbejdspladser? 10. Incitamenter, økonomi Hvordan inddrages pengeinstitutter, så finansieringen er i orden? Lægger lånepolitikken op til investering i Vindenergi? Hvordan kan vi udvikle en økonomi, der ikke alene bygger på vækst? Hvordan fjerner vi barrierne for brug af vedvarende energi? Skal der indføres puljeordninger til energiinvesteringer, der åbner op for favorable lån? Skal der indføres lånefinansiering eller differentieret fradrag efter formål? Fx højere rente, mindre fradrag ved nyt køkken men lavere rente og højere fradrag ved nyt isoleret tag. Afregningssystemet for fx sol er meget ufleksibelt. Skal det ændres? Skal det gøres mere synligt hvad effekterne af vores levevis er fx i form af et carbon footprint? Skal man ændre ved tilskudssystemet for at få gang i teknologiudvikling? Eksempelvis er tilskuddet til solenergi i Tyskland højere end i Danmark. I det følgende vil disse temaer blive gennemgået mere detaljeret. Side 8 af 22

9 1. Adfærd Viljen og mulighederne er der! Adfærd og adfærdsmønstre spillede en betydelig rolle ved de lokale workshops. Den klassiske konflikt om, hvorvidt man skal løse klimaforandringerne via ændrede adfærdsmønstre eller via teknologiske løsninger, syntes trængt i baggrunden af en anden erkendelse: At vi i vidt omfang har de teknologiske løsninger til rådighed, men mangler adfærden til at anvende teknologien. Ændrede adfærdsmønstre gælder bredt borgere, politikere og virksomheder. På de fleste møder kom det frem at information og kampagner ikke opfattes som værende nok det skal følges op af mere håndfaste incitamenter, der sikrer adfærdsændringerne at den teknologi som vi i vidt omfang har, rent faktisk bliver anvendt. Udfordringen er at give befolkningen mulighed for at foretage hensigtsmæssige valg i forhold til de teknologiske muligheder der er, og at kunne overvinde både de politiske og teknologiske hindringer. Nogle af de spørgsmål der bl.a. blev rejst på møderne var følgende: Hvordan sikrer man generelt ejerskab til klimadagsordenen? Hvordan gør vi det nemt for borgerne at blive klimavenlige? Hvordan bliver klima en naturlig del af vores dagligdag? Hvordan kan vi få den enkelte borger til at "handle" mindre CO 2 -belastende? Hvordan skaber vi engagement og handlekraft hos borgere og erhvervslivet? Hvordan ændrer vi klimavaner, også hos de ikke klimafrelste? Hvordan kan vi fremme projekter med Zero familier? Side 9 af 22

10 De lokale workshops anbefaler Klimakommissionen at se på hvordan man kan arbejde med adfærd og adfærdsændringer, både ved at Kommissionen udøver et politisk pres, og påtager sig rollen som formidler: Side 10 af 22

11 2. Boliger Her kan vi virkeligt gøre noget Boligtemaet var et stort omdrejningspunkt ved de lokale workshops, fordi boliger både bruger megen energi, og fordi boligerne af mange opfattes som et sted, hvor den enkelte har mulighed for at gøre noget. De overordnede temaer handler bl.a. om, hvordan der kan skabes incitamenter for private boligejere, i forhold til renovering og nybyggeri, og hvordan der kan skabes attraktive vilkår og gennemskuelighed, både for dem der efterspørger energirigtige løsninger, og for dem der skal udføre dem. I kommunerne blev der vist stor lyst til at tage sagen i egen hånd, og der er mange gode initiativer i gang som med fordel kunne koordineres nationalt. Det handler bl.a. om at lave forsøg med bæredygtige familier á la Project Zero i Sønderborg, forsøg med energirigtig renovering af boliger eller boligkomplekser eller udstykning af boligområder med skærpede krav til energiforbruget. Et generelt træk har været, at kommunerne ofte ønsker at tage mere ambitiøse skridt end den nationale lovgivning tillader. Derfor var det også et ønske for mange at lovgivningen fik et gennemsyn eller at der blev åbnet op for mulighed for frikommune forsøgsordninger. Mange af kommunerne har planer om at blive CO 2 neutrale omkring Nogle af de temaer som kom frem på de lokale workshops var bl.a.: Kan man gennem arkitektur/planlægning sikre en anden måde at bygge boliger/infrastruktur på, der passer bedre til en klimavenlig dagsorden? Hvilke krav skal der stilles til vores byer om 50 år? Hvordan sikres energioptimal opvarmning uden for fjenvarmenettet? Skal man skærpe kravene i bygningsreglementet både i forhold til eksisterende og nyt byggeri? Hvordan sikrer man at bygmestre har bedre viden eller erfaring med energirigtig renovering? Hvordan får vi de private boligejere til at vælge energirigtige løsninger? Hvordan får vi plusbygninger (gælder både nye og eksisterende)? Hvordan gør vi det attraktivt at energirenovere den eksisterende boligmasse? Hvordan gør vi det billigere at opføre passivhuse og 0-energihuse? Side 11 af 22

12 Klimakommissionen anbefales bl.a. se på følgende initiativer: Afskaf ejendomsskatten og erstat den med CO 2 skat. Lovkrav om at alle nye boliger skal opføres som passivhuse. Etabler uddannelse af bygmestre om energihuse. Bedre information om energirigtig renovering af boliger. Mulighed for at rive eksisterende byggeri ned og bygge CO 2 -neutralt med tilskud fra Landsbyggefonden; renoveringsbehov i den almene sektor er 160 mia. mens der ydes ca. 2-3 mia. fra Landsbyggefonden. Grønne byer grønne tage; kan tagarealer bruges mere konstruktivt? BBR CO 2 beskatning pr. m 2. CO 2 mærkning af boliger. Krav om energiklassificering af byggematerialer. Mulighed for energioptimal opvarmning udenfor fjernvarmenettet, f.eks. via mikronetværk baseret på VE hvor et mindre antal huse er koblet sammen. Oprette et ministerium for energibesparelser eller et Boligministerium. Side 12 af 22

13 3. Erhvervsliv Både direkte og indirekte interesser Det lokale erhvervsliv har været repræsenteret ved de lokale workshops både i form af større og mindre virksomheder. Vort indtryk fra dialogmøderne er, at erhvervslivet mest har været repræsenteret, hvis de har haft en direkte forretningsmæssig interesse, f.eks. som leverandør af energibesparende teknologi eller lignende. De øvrige erhverv har været svagere repræsenteret. Erhvervsvirksomhederne har det måske på samme måde som borgerne der er behov for en øget forståelse for, hvad den enkelte virksomhed kan gøre. Også selvom den ikke direkte er involveret i energisektoren. Der er dog ingen tvivl om at erhvervslivet også har andre interesser end de direkte forretningsmæssige, f.eks. forbedret image, og forbedret driftsøkonomi via besparelser på energiforbrug. Nogle af de emner der dukkede op på møderne var bl.a. følgende: Hvordan gøres CO 2 -neutralitet til et forretningsområde? Hvordan gør vi det nemt og attraktivt at være en bæredygtig virksomhed? Hvordan får vi erhvervsvirksomheder til at omstille sig til klimavenlig teknologi/drift? Nogle af de forslag, som det kan være relevante for Klimakommissionen at se på, er følgende: Kan man gøre det lettere for virksomheder at bevæge sig "på tværs" af forvaltninger, ministerier og andre organisatoriske skel. Kan man pege på muligheder for bedre vidensdeling mellem virksomheder? ESCO-ordning. Skal man se på alternative måder at beskatte virksomheder på evt. ved at indføre en CO 2 skat? Side 13 af 22

14 4. Landbrug Mere biogas og CO 2 -neutrale fødevarer Landbruget har naturligt nok især været diskuteret i landbrugskommuner, mens det stort set ikke er blevet berørt i de store bykommuner. Nogle af de emner der bl.a. blev berørt på de lokale workshops var: Hvordan kan vi anspore landbruget til at satse mere aktivt på biogas? Bør der etableres andelsselskaber til lokale biogasanlæg? Hvordan formidles/forklares fødevarers klimapåvirkning? Hvordan gør vi fødevare-produktionen i DK CO 2 neutral? Klimakommissionen anbefales at fokusere på følgende emner: Synliggørelse af CO 2 forbrug på landbrugsprodukter hvad er CO 2 belastningen på et kg oksekød i forhold til et kg æbler? Biogas der bør ses på lovgivningen så denne ikke står i vejen for at udnytte energien i f.eks. affald (gylle til biogas). Til nogle af projekterne skal der indhentes miljøgodkendelse kan den hindre gode initiativer? Bør der skabes andelsselskaber til lokale biogasanlæg også for at få ejerskab? Der bør oprettes en national forsøgspulje til at oprette lokale biogasanlæg. Side 14 af 22

15 5. Regulering (lovgivning og skatter og afgifter) Kommunerne vil selv må de? På møderne har der været en livlig debat om forskellige former for incitamenter, som kan fremme en bæredygtig udvikling. Kommunerne er meget fremme i skoen med et indædt ønske om at kunne agere mere autonomt, samt selv at kunne høste gevinsten af egne tiltag. Et af de store spørgsmål som blev rejst ved mange af de lokale workshops var især, at lovgivningen på en række områder virkede som en direkte barriere for at få sat de nødvendige initiativer i gang. Der blev derfor også peget på, at der var behov for et overblik over, hvor lovgivningen er uhensigtsmæssig i forhold til kommunernes, borgernes eller virksomhedernes ønsker om at gøre noget ved klimaet. Selvom økonomiske virkemidler er centrale i adfærdsændringen, kan man imidlertid også forestille sig, at adfærden påvirkes via andre kanaler. Hvis det simpelthen er nemmere og mere bekvemt at vælge en energirigtig løsning, eller hvis de energirigtige løsninger er de eneste tilgængelige vil det have en betragtelig effekt. Et godt eksempel er lovgivningen om energisparepærer. Skatter og afgifter var også et væsentlig omdrejningspunkt. Og her handlede det primært om hvordan man kan bruge skatte- og afgiftssystemet til at understøtte de ønskede adfærdsændringer. Nogle af de temaer der bl.a. dukkede op er: Kan der gives et overblik over hvor lovgivningen skaber barrierer i forhold til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler? Skal afgifter gøres forbrugsafhængige i stedet for at der er faste afgifter på energi? Skal virksomhedsskatten afvikles og i stedet indføre en CO2 skat? Skal der åbnes op for frikommuneforsøg, hvor kommuner kan virke som forsøgsområde og løftestang på det klima- og energipolitiske område? Hvordan ændrer vi afgiftssystemet, så det fremmer uafhængigheden af fossile brændstoffer? Side 15 af 22

16 På de lokale workshops kom der mange anbefalinger til Klimakommissionen til initiativer nedenfor er nogle eksempler: Skabe politisk vilje til beskatning af CO 2 Nye tilskudsordninger til vedvarende energi Lovgivning der fremmer de bedste løsninger Indfør standarder for energibesparelser på tværs af teknologier Der er behov for at kortlægge lovgivningen barrierer/løsninger. Sikre at eksisterende lovgivning ikke skaber barrierer for tiltag lav et katalog over lovgivningen. Der bør oprettes en klimafond, hvorfra man kan få tilskud til energirenovering. Genindfør tilskudsordninger med støtte fra CO 2 -midlerne og anvend CO 2 -midlerne til indsats på energiområdet. Hvordan sikres det, at skatter og afgifter ikke hindrer opstilling, forsøg og initiativer vedr. VE? Skal der være skattefradrag/skattefrihed ved indkøb af VE? Hvordan inddrages pengeinstitutter så finansieringen er i orden? Lægger lånepolitik-ken op til investering i VE? Hvordan sikres et system som fremmer VE frem for som nu at modarbejde det? Skal momsen differentieres? Skal afgifter gøres forbrugsafhængige eller faste? Progressiv afgift på fossilt brændsel Grøn strøm skal være afgiftsfritaget markedet vil så løse problemet Er el-afgifterne gennemskuelige? Hvordan sikrer vi, at folk har forståelse for den energi, de bruger? Skal afgiften gøres mere forbrugsafhængig? Side 16 af 22

17 6. Samarbejde på tværs af kommuneskel Hvordan skaber vi synergi? Det vrimler med fantastiske initiativer i de enkelte kommuner. Mange kommuner, virksomheder og borgere har givet udtryk for, at de gerne vil styrke samarbejdet på tværs af kommunerne, så man i højere grad kan lære af hinandens ideer og initiativer. men det er vores indtryk, at man i høj grad opfinder sine egne løsninger ud fra devisen: Vores forhold er helt specielle og kræver derfor vores egne løsninger. Denne opfattelse kan i mange tilfælde give rigtigt god mening, hvis man f.eks. ligger på en ø eller i et randområde. Ofte kan der dog være store gevinster at hente, hvis man samarbejder på tværs både kommunerne imellem, men også i offentligt og privat regi samtinternationalt: På trods af at de fleste kommuner oplever det nuværende samarbejde som værende godt, gav de også udtryk for, at der er områder, hvor det kan styrkes. Derfor var spørgsmålet også rettet mod kommunerne selv og ikke nødvendigvis mod Klimakommissionen. En del kommuner gav dog udtryk for, at de gerne ville have muligheden for frikommuneforsøg, for at få mulighed for at prøve en række af de initiativer af, som de har sat i gang. Nogle af de spørgsmål der blev rejst var bl.a.: Hvilke opgaver kan vi løfte ved at gå sammen med andre kommuner? Hvordan får vi kommuner til at arbejde sammen om at skabe et vækstmiljø for vedvarende energi? Hvordan understøtter individuelle og offentlige initiativer bedst hinanden? Klimakommissionen kan bl.a. se på følgende spørgsmål: Hvordan kan man gøre det nemmere at koordinere og samarbejde mellem kommunerne? Side 17 af 22

18 7. VE-Teknologi Lad os giv de andre teknologier vind i sejlene også! Danmark har en førende position inden for produktion af vindmølleteknologi. Denne position er dog ikke givet, og derfor var et af de store emner på de lokale workshops også, hvordan Danmark fastholder denne position, samtidig med at man også har fokus på udviklingen af andre og nye VE-teknologier. På de lokale workshops var der udbredt forståelse for, at en overgang til uafhængighed af fossile brændsler kræver massiv udbygning af VE. Derfor blev der også peget på, at man skal udnytte vind sammen med en række andre teknologier som sol, geotermi, varmepumper, vand m.m. for at nå målet. Der blev dog også udtrykt frustration over den manglende sammenhæng mellem ønsket om mere VE samtidig med, at de forskellige incitamenter i form af bl.a. lovgivning, tilskud m.m. ikke altid var med til at fremme udbygningen af mere VE. Nogle af de spørgsmål som bl.a. blev rejst var: Hvordan får vi DK's førerposition på vindmølleområdet udvidet til at omfatte alle aspekter af "ikke fossile energier"? Kan vandtemperaturen i havet/fjordene udnyttes bedre? Kan geotermi udnyttes langt bedre? Hvordan kan vi udvikle potentialet for solceller? Hvordan får vi sat flere vindmøller op? Hvordan sikrer vi, at det er realistisk, at solceller leverer 50% af energien? Side 18 af 22

19 Nogle af de initiativer, som Klimakommissionen kunne pege på er bl.a.: Støtte VE former i fjernvarmeværkerne. Støtte grundforskning og udvikling - opbygning af videncentre for VE. Støtte oprettelse af andelsselskaber for fjordvarme. Der er ubegrænsede ressourcer tilgængelige i vandtemperaturen. Der bør derfor ses på hvordan denne varme evt. kan udnyttes under hensyntagen til miljøet. Kan der tænkes i storskala? Fremme konstruktion af 1:1 demoanlæg Der bør være tilskud til solceller som i f.eks. Tyskland. Det danske afregningssystem er meget ufleksibelt (gammeldags og firkantet) eksempelvis for sol. Det skal fornys. Forskning og udviklingsstøtte til solceller og folier. Der skal etableres en bedre uddannelse af installatører. Etablering af solcelleparker som alternativ til individuelle anlæg. Ingen CO 2 afgift på el fra vind Afgiftsfritagelse for vind. Fjern organisatoriske barriere for vindmøllelaug Side 19 af 22

20 8. Transport Privatbilisme er en øm tå! Transport og transportsektorens organisering var et gennemgående tema ved de lokale workshops. Men det viste sig også at det var et område, som var svært at gå til og meget følsomt, fordi transport berør os alle, og fordi vi alle drager fordele af de muligheder og den fleksibilitet som privatbilisme giver i forhold til indretning af vore liv og dagligdag. De væsentligste temaer var derfor mere hvordan transportarbejdet kan organiseres så det belaster miljø og klima mindst muligt, end helt at forbyde biler. Det drejer sig bl.a. om introduktion af el-biler, hybridbiler m.m., afgiftsfritagelse af el-biler, CO 2 afgift på kørsel eller roadpricing. Der kom også mange forslag om hvordan pendlerarbejdet kunne organiseres f.eks. i forhold til stationsnærhed, samkørsel m.m., bedre offentlig transport og bedre muligheder for cyklister. De vigtigste spørgsmål der blev rejst inden for dette tema handler derfor bl.a. om: Hvordan får vi flere el-biler ind i systemet? Hvordan kan vi arbejde med tiltag i vores offentlige transportsystemer? Hvilke nye tiltag kan vi forestille os i forbindelse med privat transport? Nogle af forslagene til Klimakommissionen lyder som følger: Beskat de mest forurenende transportformer Bilfri zoner (miljøzoner) Forlængelse af afgiftsfritagelse for elbiler. Arbejde på at gøre transportsektoren kvotebelagt Ændre transportfradrag (det er uhensigtsmæssigt) Side 20 af 22

21 9. Uddannelse Øg indsatsen på alle niveauer Et gennemgående tema har været, at adfærd og vaner grundlægges meget tidligt, hvorfor det er vigtigt at rette opmærksomheden mod den viden og den uddannelse børn og unge får. Derfor har behovet for at uddanne børn og unge i klima og energiteknologiske problemstillinger og løsninger har også været berørt på de fleste workshops. Viden og især viden om hvordan man håndterer de komplekse problemstillinger som klimaforandringerne betyder, er vigtigt for at vi kan handle. Et andet væsentligt aspekt har været at håndværkere, bygmestre m.v. skal have bedre viden og information om hvilke klima- og energitekniske løsninger der findes på markedet, og hvordan de kan indpasses i folks dagligdag. Derfor er uddannelse og vedvarende efteruddannelse af disse erhvervsgrupper også et væsentligt element, som blev adresseret på møderne. Nogle af de emner der bl.a. blev berørt var: Hvordan sikrer vi at børn og unge får bedre viden om klima og energi relaterede emner? Skal undervisningen gøres mere tværfaglig så sammenhænge læres? Hvordan sikres at håndværkere uddannes/efteruddannes til nyeste viden om klima- og energiteknologiske løsninger? Hvordan skaber vi et innovations miljø, der sikrer grønt iværksætteri, produktudvikling og grønne arbejdspladser? Anbefalinger som Klimakommissionen kan se på er bl.a.: Information/indlæring af klima og miljø skal være en del af børns opvækst - helt fra vuggestuen Uddannelsesbekendtgørelser med fokus på bæredygtige uddannelser Klimauddannelse som international konkurrenceparameter Side 21 af 22

22 10. Incitamenter - økonomi Gør det attraktivt at satse på VE Ligesom lovgivning og skatter og afgifter opfattes forskellige former for økonomiske incitamenter som et væsentligt virkemiddel til adfærdsændring. Det der primært har været i fokus har været nye lånetyper der honorerer investering i VE eller klimavenlige teknologier, eller oprettelse af fonde eller puljer, hvor kommuner, virksomheder eller borgere kan låne penge til klima- og energiinvesteringer. Derudover har der været en del diskussioner af, hvordan man igennem økonomi og økonomiske styringsinstrumenter i højere grad kan synliggøre effekterne af vores levevis og om man gennem disse styringsinstrumenter kan medvirke til en adfærdsændring, eller ændring af vores økonomi så den ikke alene fokuserer på vækst. De spørgsmål der primært er blevet vendt er bl.a.: Hvordan inddrages pengeinstitutter, så finansieringen er i orden? Lægger den eksisterende lånepolitik op til fx investering i vindenergi? Skal der indføres puljeordninger til energiinvesteringer, der åbner op for favorable lån? Skal det gøres mere synligt hvad effekterne af vores levevis er fx i form af et carbon footprint? Skal man ændre ved tilskudssystemet for at få gang i teknologiudvikling? Eksempelvis er tilskuddet til solenergi i Tyskland højere end i Danmark. Forslagene til Klimakommissionen inkluderer bl.a. følgende: Udfolde idékatalog Være kommunernes forlængede arm ind til politikerne Udbrede de gode idéer fra de lokale workshops og kommunikere den store vilje og engagement i lokalsamfundet Bindeled mellem borgere og politikere ved at formidle klare budskaber Skabe dialog mellem borgere og beslutningstagere Skaffe rammer for energiplanlægning Der skal være økonomi i at være energikorrekt Side 22 af 22

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Energirådgivning EnergiMidt

Energirådgivning EnergiMidt Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere