KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE
|
|
- Albert Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla - an overlooked hawthorn and a potential garden and landscape plant Key words: Crataegus rhipidophylla, Rosaceae subfam. Maloideae, relationships, morphology, distribution, planting, gardens, landscape. Traditionelt antager botanikere og forst- og planteskolefolk, at der findes to vildtvoksende Hvid tjørnarter i Danmark, nemlig Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata (Poir.) DC = C. oxyacantha auct., non L.) og Engriflet Hvidtjørn (C. monogynajacq.). Dette hænger formentlig i høj grad sammen med de meget detaljerede studier af de danske Hvidtjørne, som C. Raunkiær foretog i begyndelsen af 1900-tallet (Raunkiær 1925, 1933; se også Christensen 1996). Raunkiær (1925) konkluderede, at hybrider mellem de to danske arter, Almindelig og Engriflet Hvidtjørn, er almindelige i Jægersborg Dyrehave, og at hybriderne dér kan henføres til tre hybridarter: C. eremitagensis Raunk. (efter Eremitagesletten), C. schumacheri Raunk. (efter den danske botaniker C.F. Schumacher) og C. raavadensis Raunk. (efter landsbyen Rådvad). I 1933 publicerede Raunkiær et udvidet studium af de danske Hvidtjørne omfattende populationer fra både Sjælland og Fyn med omliggende øer (Raunkiær 1933). Heri accepterede Raunkiær forekomsten af en fjerde hybridart, C. palmstruchii Lindm., i Danmark. Da Raunkiær optog C. palmstruchii som en del af den danske flora i 1933, må han have kendt til C.A.M. Lindmans studier over Hvidtjør-
2 Figur 1. Koral-Hvid tjørn (Crataegus rhipidophylla). Blad og frugtstand. Fra Raunkiær (1925: Fig. 12a, Fig. 14m). - Crataegus rhipidophylla. Leaf and infructescence. From Raunkiær (1925: Figs. 12a, 14m). nene i Sverige (Lindman 1904, 1918). Til trods for dette synes han ikke på noget tidspunkt af have forsøgt at verificere forekomsten af Kor al-hvid tjørn (C. rhipidophylla Gand. s.lat. = C. oxyacantha L., nom. rejic. = C. calycina Lindm., non Peterm., incl. C. curvisepala Lindm.) i den danske flora. Ifølge Christensen (1982a,b) er det sandsynligt, at Raunkiær (1925, 1933) betragtede Koral-Hvidtjørn som en del af Engriflet Hvidtjørn, da fig. 12a i Raunkiær (1925) viser et typisk blad af Koral-Hvid tjørn - og ikke Engriflet Hvidtjørn, som Raunkiær skriver (fig. 1). Ligeledes viser fig. 14m i Raunkiær (1925) en frugtstand af Koral-Hvidtjørn - og ikke Engriflet Hvidtjørn, som angivet af Raunkiær (Christensen 1996) (fig. 1). Christensen har i sine studier af de danske Hvidtjørne påvist Koral-Hvidtjørn på to af Raunkiærs sjællandske lokaliteter: Jægersborg Dyrehave og Asnæs (Christensen 1982a, b) (fig. 2, fig. 3) blev Koral-Hvidtjørn for første gang rapporteret fra Danmark af den svenske botaniker E. Hultén (1950: Kort 1089), men der skulle gå yderligere 23 år, før arten blev optaget i den danske ekskursionsflora (Rostrup 1973). Udbredelsen af Koral-Hvidtjørn i Danmark er fortsat ikke kendt i detaljer, men arten er formentlig ret almindelig i det meste af landet med undtagelse af Vestjylland (fig. 4).
3 Figur 2. Koral-Hvidtjørn (Crataegus rhipidophylla). Blade og frugtstand. Eremitagesletten, Jægersborg Dyrehave. Foto: K.I. Christensen. - Crataegus rhipidophylla. Leaves and infructescence. Eremitagesletten, Jægersborg Dyrehave. Photograph: K.I. Christensen. Figur 3. Koral-Hvidtjørn (Crataegus rhipidophylla). Vækstform. Eremitagesletten, Jægersborg Dyrehave. Foto: K.I. Christensen. - Crataegus rhipidophylla. Growth form. Eremitagesletten, Jægersborg Dyrehave. Photograph: K.I. Christensen.
4 Crataegus rhipidophylla Gand. (s.lat.) Figur 4. Udbredelsen af Koral-Hvidtjørn (Crataegus rhipidophylla) i Danmark baseret på set materiale, informationer i Hultén (1950, 1971) samt oplysninger fra J. Svejgaard Jensen. DMAP for Windows (Morton 2001). - Distribution of Crataegus rhipidophylla in Denmark based on specimens seen, information in Hultén (1950, 1971) and personal communication from J. Svejgaard Jensen. DMAP for Windows (Morton 2001). Koral-Hvid tjørn har ligesom Engriflet Hvidtjørn kun én griffel i hver blomst (og én frugtsten i hver frugt), men adskiller sig i øvrigt meget fra denne art. Nogle væsentlige karakterer for de to arter er: Koral-Hvidtjørn: De nederste flige i det øverste blad på blomsterbærende skud er regelmæssigt takkede med op til 25, fine tænder. Bladundersiden er lysegrøn. Alle akselblade er regelmæssigt takkede. Starter blomstringen nogle dage tidligere end Engriflet Hvidtjørn (og tilsvarende senere end Almindelig Hvidtjørn). Kronbladene er 6-10 mm i diameter. Frugterne er normalt smalt cylindriske, 8-15 mm lange og klart røde ("koralrøde"). Engriflet Hvidtjørn: De nederste flige i det øverste blad på blomsterbærende skud er hele eller uregelmæssigt takkede med 1-9, grove tænder. Bladundersiden er grå- eller blågrøn. Akselbladene til bladene på de blomsterbærende skud er helrandende eller med 1-8 meget små tænder. Akselbladene til bladene på de sterile langskud er regelmæssigt takkede. Starter blomstringen nogle dage senere end Koral-Hvid-
5 tjørn. Kronbladene er 4-7 mm i diameter. Frugterne er kugleformede eller bredt cylindriske, 6-11 mm lange og mere eller mindre mørkt røde. Koral-Hvidtjørn er ikke blot overset som vildtvoksende plante, men også som dyrket plante i Danmark. Arten er interessant som fritstående p.gr.a. sin brede, kuppelformede vækst (Engriflet Hvidtjørn er mere søjleformet) (fig. 3). Den bærer talrige og store, hvide blomster, og dens frugter er som regel større og mere klart røde og skinnende end frugterne hos Engriflet Hvidtjørn (fig. 2). Bladene hos Koral- Hvidtjørn virker med deres spidse, fint takkede flige mere graciøse end bladene hos Engriflet Hvidtjørn (fig. 1, fig. 2). Endelig er Koral- Hvidtjørn mere skygge tålende end Engriflet Hvidtjørn. Koral-Hvidtjørn er velegnet til plantning både som fritstående individer, i smågrupper, og som hegns- og hækplante. Faktisk kan man nu og da se enkelte individer af Koral-Hvid tjørn i hække, der ellers består Engriflet Hvidtjørn - formentlig p.gr.a. sammenblanding med denne art under frøindsamling til planteskolerne. Hybrider mellem de danske Hvidtjørne er almindelige og der findes næppe én population i Danmark, som kun består af én Hvidtjørnart. Det er derfor meget væsentligt, at der etableres isolerede frøhaver med hver sin art, hvis man skal kunne levere ensartet frø til opformering af salgsmateriale i planteskolerne. SUMMARY Traditionally two species of hawthorn, Crataegus laevigata (Poir.) DC (= C. oxyacantha auct., non L.) and C. monogyna Jacq., are considered native to Denmark. However, in 1950 a third species, C. rhipidophylla Gand. s.lat. (= C. oxyacanthal., nom. rejic. = C. calycinalindm., non Peterm., incl. C. curvisepala Lindm.), was reported from Denmark by the Swedish botanist E. Hultén (1950: Map 1089), and 23 years later it was adopted in the local excursion flora (Rostrup 1973). The distribution of C. rhipidophylla in Denmark is still imperfectly known (fig. 4). The qualities of C. rhipidophylla as a garden and landscape plant are discussed. Compared to C. monogyna, it has larger flowers, larger and more colourful fruits and more decorative foliage (figs. 1-2). Furthermore, it has a more or less dome-shaped crown (fig. 3), and it is more tolerant of shade than C. monogyna.
6 LITTERATUR Christensen, K.I. 1982a: A biometric study of some hybridizing Crataegus populations in Denmark. - Nordic J. Bot. 2: Christensen, K.I. 1982b: Vore Hvidtjørne - en hybridsværm? - Dansk Dendrol. Årsskr. 5,5: Christensen, K.I. 1996: A reanalysis of the status of Crataegus eremitagensis, C. raavadensis and C. schumacheri (Rosaceae). - Acta Univ. Ups. Symb. Bot. 31: Hultén, E. 1950: Atlas över växternes utbredning i Norden, fanerogamer och ormbunksväxter. - Stockholm. Hultén, E. 1971: Atlas över växternes utbredning i Norden, fanerogamer och ormbunksväxter. Ed Stockholm. Lindman, C.A.M. 1904: Crataegus calycina Peterm. i Sveriges flora. - Bot. Not. 1904: Lindman, C.A.M. 1918: Svensk fanerogamflora. - Stockholm. Morton, A. 2001: DMAP for Windows. Version Winkfield. [ Raunkiær, C. 1925: Eremitageslettens Tjørne. - Biol. Meddel. Kongel. Danske Vidensk. Selsk. 5: Raunkiær, C. 1933: De Danske Crataegus-Arter. - Bot. Tidsskr. 42: Rostrup, E. 1973: Den danske flora. 20. udgave af A. Hansen. - København.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Læs mereVORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K.
VORE HVIDTJØRNE - EN HYBRIDSVÆRM? af KNUD IB CHRISTENSEN Københavns Universitet, Institut for Systematisk Botanik, Gothersgade 140, 1123 København K. Introduktion Arter af slægten Crataegus betragtes ofte
Læs mereCRATAEGUS PYCNOLOBA - EN ENDEMISK HVIDTJØRN FRA DE GRÆSKE BJERGE
CRATAEGUS PYCNOLOBA - EN ENDEMISK HVIDTJØRN FRA DE GRÆSKE BJERGE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus pycnoloba - a Hawthorn endemic to the Greek mountains
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereDANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND XX 2002 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Forsidevignet: Altai-Rødgran, Picea abies subsp. obovata Fra Alta, Finnmarken
Læs mereNøgle til subsektion Lapponica
RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereHAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.
HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mere1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.
1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereHvordan og hvor må jeg samle?
Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereTale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140
Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140 I gennem lang tid har jeg søgt efter en lejlighed til at begynde en tale med Allerede de gamle romere, og denne lejlighed
Læs mereIndhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereNOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereLæreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut
Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs merepragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen
pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereValg af planter til den nemme have
Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereHandelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005
Handelsbanken Lennart Francke, Head of Accounting and Control UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005 UBS Annual Nordic Financial Service Conference Handelsbanken, first half-year
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereGør dig nogle overvejelser, inden
Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereDOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereFolketinget Boligudvalget Christiansborg, den 4. april 2005
Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 21 O Folketinget Boligudvalget Christiansborg, den 4. april 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Invitation til konferencen Status ét år efter EU s Østudvidelse
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereBlomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015
Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:
Læs merestillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 24. august 2007 19. årgang SØKORTRETTELSER 33 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 24. august 2007 19. årgang SØKORTRETTELSER 33 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 250-255 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereBRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE
BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereEr det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereVægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0
Download og installation Dagligt brug Side 1 af 6 Trin 1: Denne vejledning beskriver, hvordan du Downloader og installerer VægtAgenten Vigtigt! Bruger du Windows 95 eller 98 så se her: Før du installerer
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereInternational matematikkonkurrence
Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereModel CFM06 Design by C F Møller Design
Arm height (frame): 59 cm Arm width: 7 cm Total depth: 87 cm Seat depth: 53 cm Seat height: 43 cm Total height (frame): 59 cm 120 x 60 x 42 cm 180 x 60 x 42 cm Arm height (frame): 59 cm Arm width: 7 cm
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereSafe Park parkeringsur: Brugervejledning
Safe Park parkeringsur: Brugervejledning Frasigelse Oplysningerne i dette dokument kan ændres uden varsel. Der tages intet ansvar for tekniske eller redaktionelle fejl eller udeladelser heri, ej heller
Læs mereVejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK
1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del
Læs mereEn varm velkomst til. Poul Melbye Analysechef, Politiken
En varm velkomst til Poul Melbye Analysechef, Politiken Fra fiasko til succes Poul Melbye, Analysechef, Politiken Politiken Første udgave: 1. oktober 1884 3 ansatte Oplag på 2000 STØT FALDENDE OPLAG 150.000
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mere1. Om CERTIFIED ORIGINAL NORDMANN
Original Nordmann ApS CVR: 32 78 62 43 Sekretariat: Scandvision Cph Silkegade 11, 2. sal 1113 København K Telefon +45 27 49 06 54 Fax: +45 88 53 69 45 original-nordmann@scandvision.dk www.original-nordmann.com
Læs mereHistorien om en ikonisk vase
Varekatalog 2016 ...tilbage til de danske hjem Historien om en ikonisk vase Lyngby by Hilfling er en dansk virksomhed, der genopdager og genskaber brugskunst fra vores fælles skandinaviske designarv og
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 13. februar 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 13. februar 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 42-43 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereLedningsanlæg på Banedanmarks arealer
Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer Vejledning til ansøgningsskema Indledning Ansøgningsskemaet er en selvtjekkende formular. Det fungerer på den måde, at du udfylder skemaet, klikker på knappen Tjek
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereTil den velgørende fodboldturnering Unicef Cup havde jeg designet et logo til TV-Landsholdet, der deltog i turneringen.
L F G B G R A F I K & B I L L E D E N I K O L A J V A N G K I L D E M E D I E G R A F I K E R S V E N D E P R Ø V E 2 0 1 6 O P G A V E N Til den velgørende fodboldturnering Unicef Cup havde jeg designet
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereLIDT OM SKOVENE PÅ VANCOUVER OG TILGRÆNSENDE
LIDT OM SKOVENE PÅ VANCOUVER OG TILGRÆNSENDE ØER Af KIRSTEN SYRACH LARSEN Vi er i året 1791! H.M.S. Discovery er på vej til Nootka i British Columbia for at tage vare på nogle spaniere, der i 1789 i deres
Læs mereWorkshop. Udarbejdelse af GIS-strategi. til. Albertslund Kommune. Emnet er GIS-strategi i Albertslund Kommune, dvs. 3 begreber
Workshop Udarbejdelse af GIS-strategi til Albertslund Kommune Udvalgte slides fra 11. januar 2007 Introduktion til dagen Emnet er GIS-strategi i Albertslund Kommune, dvs. 3 begreber GIS Strategi Albertslund
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereJohansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22
Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mere