GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske"

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse Af Per Kim Nielsen og Lene Winther Ringgaard

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte) Af Per Kim Nielsen og Lene Winther Ringgaard Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen og Kirsten Spahn, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Kamma Rasmussen, VIA UC, Læreruddannelsen i Århus og Katrinebjergskolen Korrektur: Pernille Vigild Laursen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen og Birgitte Lerche, Lerche s Tegnestue Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (lærervejledning) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Kapitel 1: Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter 8 Dyrkning og forarbejdning hos tobaksbonden 10 Produktion af cigaretter 12 Salg af cigaretter 13 Kapitel 2: Hvordan bliver tobak til røg, og hvad indeholder røgen? 16 En cigaret tændes og brænder 18 Røgen hvad indeholder den? 20 Hvad bruges tilsætningsstofferne til? 23 Kapitel 4: Hvor forsvinder røgen hen? 38 Røg i lokalet 40 Gasserne og partiklerne optages forskelligt 42 Kulilte en væsentlig del af røgen 45 Kapitel 5: Hvad gør røgen ved kroppen? 49 Lungerne 50 Cellerne, generne og kræft 52 Hjertet og blodårerne 56 Immunsystemet 59 Passivrygere hvad med dem? 60 Men min oldefar var storryger og blev Kapitel 3: Røgens vej rundt i kroppen 26 Røg i lungerne og videre rundt i kroppen 28 Nikotin i kroppen hvad sker der? 30 Fra første cigaret til afhængighed 35 Vandpiberygning og andre tobaksprodukter 37 Kapitel 6: Hvad sker der, når man holder op med at ryge? 62 En stor trang til cigaretter 64 Eksrygere får en bedre lugte- og smagssans 65 Rene lunger og bedre kondi 66 Renere hud og tænder 67 Bedre potens og frugtbarhed 68 Rygestop og vægt 69 Forsvinder risikoen for sygdomme? 69 Efterord

5 Hvis en marsmand kom og sagde: Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 millioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet. Stanton Glanz, professor ved Californiens Universitet (fra Fremskridt på afveje, DR2) 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kære elev Du sidder nu med bogen Gå op i røg - Tobak, natur og menneske. Din lærer har givet den til dig, fordi du skal lære noget om tobak og rygning. Nu tænker du måske: Jeg ved altså godt, at man dør af at ryge. Men ved du også, at rygere har en dårligere kondi, grimmere hud, dårligere potens og sværere ved at få børn end ikkerygere? Eller at cigaretter er fyldt med tilsætningsstoffer, som blandt andet er med til at gøre det lettere at starte med at ryge? Eller at det er belastende for miljøet at dyrke tobak? Vi tror, at du alligevel får noget nyt at vide, når du læser bogen. Det er gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse, der har skrevet Gå op i røg. Kræftens Bekæmpelse er en patientorganisation, der bekæmper alle former for kræft og støtter kræftramte mennesker og deres familier. Du kan læse mere om organisationen på Børn, Unge & Rygning arbejder for, at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Rygning er den vigtigste årsag til kræft, og hvis vi undgår, at folk ryger, undgår vi også 1/3 af alle dødsfald på grund af kræft. Derfor vil vi gerne have, at du ikke ryger. Men det er dig selv, der vælger. Det, vi kan gøre, er at fortælle dig noget om rygning og tobak, så du ved, hvad konsekvenserne er, hvis du ryger. Bogen hedder Gå op i røg. Gå op i røg er et udtryk, der betyder at forsvinde vi vil gerne have problemerne med rygning og tobak til at gå væk. Gå op i betyder også at interessere sig for noget vi håber, at bogen får dig til at synes, at det er spændende at lære noget om røg og rygning. I Gå op i røg - Tobak, natur og menneske er der seks kapitler, med hver deres vinkel på rygning og tobak: Kapitel 1 fortæller om vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter Kapitel 2 forklarer kemiske processer i en tændt cigaret, og hvilke stoffer røgen indeholder Kapitel 3 gennemgår røgens vej rundt i kroppen, og hvorfor man bliver afhængig af cigaretter Kapitel 4 har fokus på passiv rygning og forklarer hvor røgen forsvinder hen, når man ryger Kapitel 5 ser på de sygdomme, som rygere ofte får Kapitel 6 forklarer hvorfor det er svært at stoppe med at ryge, og hvordan et rygestop fører til et bedre helbred Gå op i røg har sin egen hjemmeside, med tekster, opgaver og direkte links til de hjemmesider, vi nævner i bogen. Rigtig god fornøjelse med bogen! Hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse 7

7 KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og tørres hos tobaksbønderne. Når tobakken er tør, bliver den opkøbt af cigaretproducenter, og så bliver den pakket og transporteret ud til cigaretproducentens fabrik. På fabrikken bliver tobakken bearbejdet og formet til cigaretter. Endelig får cigaretterne en pris og bliver solgt i forretningerne (figur 1.1). Når du har læst kapitel 1, så kender du til den proces, som tobakken gennemgår for at blive til en cigaret. Du vil blandt andet være klogere på spørgsmål som, hvor belastende det er for miljøet at dyrke tobak? Om der findes tilsætningsstoffer i cigaretter? Og om man bliver rig af at være tobaksbonde? 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 9

9 Kapitel 1: Ordforklaring (*) Forædling: En metode til at udvikle nye og bedre varianter af planter og dyr ved at udvælge og krydse arter. Dyrkning og forarbejdning hos tobaksbonden Hovedparten af den tobak, der ryges i Danmark, dyrkes af tobaksbønder i Amerika og Afrika. Det er arbejdskrævende at avle, høste og tørre tobak, og arbejdet foregår hyppigst ved håndkraft af tobaksbønder. Dette kan du læse mere om i dette afsnit. Dyrkning af tobak Tobakken i danske cigaretter stammer hovedsageligt fra tobaksplanter kaldet Virginia, Burley og Orientalske tobakker. De store firmaer, der producerer cigaretter, bruger oftest forædlede* udgaver af tobaksplanterne, fordi de på den måde kan opnå den bedste kvalitet til de laveste omkostninger (opgave 1.1). Cigaretproducenterne udvikler de forædlede tobaksfrø og leverer dem til tobaksbønderne. Efter frøene er sået, er der enormt meget arbejde med at luge, vande og bekæmpe sygdomme fra insekt- eller svampeangreb. Der skal også sørges for, at tobaksplantens blomster fjernes, så planten ikke bruger energi på at danne frø, men i stedet kan koncentrere sig om bladenes vækst, der skal bruges i produktionen af cigaretter. Tobak er en meget grådig plante, der på kort tid kan blive op til 3 meter høj, men det kræver mange næringsstoffer, såsom kalium, fosfor og nitrogen (figur Høst Udplantning/dyrkning Såning Tørring Fermentering Vikling/rulning Figur 1.1. Tobakkens vej fra såning til færdige cigaretter. 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 1.2) (forsøg 1.1). Miljøorganisationer kritiserer tobaksdyrkningen for at være miljøbelastende på grund af det store forbrug af næringsstoffer og de mange sprøjtemidler, der er nødvendige ved dyrkningen. Det store forbrug af næringsstoffer er dog kun belastende for miljøet, hvis der ikke tilføres tilsvarende store mængder næringsstoffer til jorden Optag af næringsstoffer (kg/ha) pr. ton afgrøde Tobak Kaffe Majs Figur 1.2. Forskellige afgrøders optag af næringsstofferne kalium, fosfor og nitrogen fra jorden. Kalium Fosfor Nitrogen Opgave/forsøg Opgave 1.1: Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Forsøg 1.1: Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak der ikke får næringsstoffer. Opgave 1.2: Hvad har tørring af tobak at gøre med CO 2 udslip og drivhusgas?? Høst og tørring Der går 4-6 måneder, fra tobaksplanten bliver sået, til den kan høstes. Bladene plukkes typisk enkeltvis, efterhånden som de modnes, og det er også en meget arbejdskrævende proces. Når tobaksbladene er plukket, skal de tørres. Størstedelen af verdens tobak varmetørres, da det er den hurtigste og mest effektive metode. Varmetørring er meget energikrævende, fordi det kræver et stort forbrug af brænde. Der bruges næsten 8 kg træ til at tørre 1 kg tobak. Det betyder, at der sker et voldsomt indgreb i de lokale skove, i de områder hvor tobaksbønderne bor (opgave 1.2). Varmetørring af tobak har derfor været genstand for meget opmærksomhed og kritik. Kritikken skal også ses i lyset af, at tobaksproduktionen oftest foregår i lande med et varmt klima, hvor tobakken alternativt kunne tørre naturligt ved luft- eller soltørring (figur 1.3). Tørring af tobak kan ske ved 4 forskellige metoder: Lufttørring Soltørring Røgtørring over åben ild Varmetørring ved varme der kommer fra ovne Figur 1.3. Forskellige metoder til tørring af tobak. 11

11 Kapitel 1: Ordforklaring (*) Tilsætningsstoffer: Stoffer, som man tilsætter fødevarer og tobak for at ændre på holdbarheden, farve, lugt, smag m.m. Nikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. Nikotin er giftigt og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Positivlister: Lister over godkendte tilsætningsstoffer og godkendte anvendelser af stofferne. Listerne udarbejdes af myndighederne. Opkøb af tobak Når tobakken er tørret, er den klar til at blive solgt. En tobaksopkøber fra en cigaretproducent rejser rundt til tobaksbønderne, så han kan inspicere tobakken, før han køber den. Den pris, som tobaksbønderne får for deres tobak, svinger meget afhængigt af tobakkens kvalitet (opgave 1.3) (figur 1.4). Tobakken vurderes ud fra bladenes størrelse, form, farve, tykkelse og aroma. Efter tobaksopkøberne har købt tobakken, bliver den pakket og transporteret ud til cigaretproducenterne rundt om i verden. Tobakkens kvalitet afhænger blandt andet af: Dyrkningsforholdene Vejret det pågældende år Tørringen Figur 1.4. Der er forskellige forhold, der har indflydelse på tobakkens kvalitet. Produktion af cigaretter Når tobakken er kommet frem til cigaretproducenterne, skal den først modnes, herefter skal smagen justeres ved hjælp af tilsætningsstoffer*, og til sidst laves den til cigaretter. Du kan i dette afsnit læse om denne proces og finde ud af, hvor mange kilometer cigaretter der dagligt bliver produceret i Danmark. Bearbejdning af tobakken På cigaretproducentens fabrik bliver tobakken først lagret i kasser i op til tre år, for at den kan modnes. Modningen består af en fermentering, der betyder, at bakterier omdanner nogle stoffer, så tobakken får den rette konsistens og smag. Efter modningen er tobakken klar til at blive blandet og justeret med tilsætningsstoffer. Når tobakken er blandet, så tilføjes den tilsætningsstoffer for blandt andet at justere smagen med aromastoffer. Eksempelvis tilsættes mentol til mentolcigaretter. Andre stoffer tilsætter man for at gøre cigaretterne mildere, så det bliver lettere at begynde at ryge. Nogle af tilsætningsstofferne er med til at forøge optagelsen af nikotin*, og andre af stofferne bliver mistænkt for at være giftige og kræftfremkaldende. USA og nogle af de større europæiske lande har positivlister* med omkring 600 stoffer, som producenterne må tilsætte cigaretter. I Danmark findes der endnu ingen regler for tilsætningsstoffer, men i EU arbejder man på at få fælles regler på området. 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Fremstilling og pakning af cigaretter Fremstillingen af cigaretter starter med, at der dannes en lang streng af tobakken, som svøbes ind i et langt tyndt papirrør uden ender. Tobaksstrengen limes fast til papirrøret, når den bliver svøbt, og så bliver papirrøret skåret ud i stykker, der svarer til en cigarets længde. Derefter limer man filter og tobaksstrengen i papirrøret sammen. Til sidst pakkes cigaretterne i cigaretpakker (figur 1.5). Opgave/forsøg Opgave 1.3: Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak?? Tryk Gummiering Rulning Skæring Filter Filteromslag Pakning Opgave 1.4: Hvor lang tid tager det at producere cigaretter til alle 14-årige i Danmark? Papirrulle Tobakssmuld Figur 1.5. En skitse af en cigaretmaskine. En cigaretmaskine fremstiller omkring cigaretter i minuttet, mens pakkemaskinerne producerer omkring 400 pakker i minuttet (opgave 1.4). På denne måde bliver der i Danmark hver dag produceret cigaretter, der svarer til afstanden fra København til Athen. Salg af cigaretter Fremstilling af cigaretter er forbundet med mange omkostninger, blandt andet fordi der er lang transport, mange forhandlingsled og en omfattende bearbejdning af tobakken, før den bliver til færdige cigaretter. Dertil kommer, at der er høje afgifter på cigaretter. Alt sammen medfører, at prisen på cigaretter er langt højere end prisen for rå tobaksplanter. Når du læser videre, vil du finde svar på, hvem der tjener på cigaretterne, der sælges i Danmark, og hvorfor en cigaret koster det, den gør. 13

13 Kapitel 1: Hvorfor er der høje tobaksafgifter? Rygning er forbundet med en masse omkostninger, både økonomiske omkostninger og sygdomsmæssige omkostninger. For staten er rygerne en voldsom økonomisk belastning, fordi rygning hvert år koster Danmark over 28 milliarder, eller ligeså meget som en Storebæltsbro. Det skyldes omkostninger til sundhedsvæsenet, da rygere i langt højere grad end ikkerygere bliver indlagt og behandlet på de danske sygehuse. Rygere bidrager med i alt en tredjedel af sundhedsudgifterne for danskere over 35 år. Derudover koster rygere også staten penge som følge af produktivitetsstab, fordi rygere dør tidligere end ikkerygere, og de må oftere gå på førtidspension. Det betyder, at samfundet mister en masse arbejdsår. Tobaksafgifterne er statens fortjeneste på salget af cigaretter, og de er en måde at få dækket nogle af statens omkostninger ved rygerne. Hver gang der bliver købt en pakke cigaretter, så går over halvdelen af pengene til staten (opgave 1.5). Hvem tjener og hvem taber på cigaretsalget? Ikke overraskende er cigaretproducenterne den helt store økonomiske vinder ved cigaretsalget. De får omkring 5 kr. for hver cigaretpakke, der sælges i Danmark, og det bliver til rigtig mange penge, når der hvert år sælges over 7 milliarder cigaretter. I Danmark er den største cigaretproducent British American Tobacco, som House of Prince hører ind under. De tjener uden sammenligning flest penge på de cigaretter, der sælges i Danmark og jo flere rygere, jo større fortjeneste. Butikkerne, der sælger cigaretterne, tjener også noget på cigaretterne, mens tobaksbondens fortjeneste er forsvindende lille set med danske øjne (opgave 1.6). De store økonomiske tabere er rygerne og staten. Rygerne betaler hvert år rigtig mange penge for de cigaretter, som størstedelen af rygerne er afhængige af (opgave 1.7). Derudover betaler rygerne også med noget langt mere værdifuldt end penge, nemlig deres helbred, da de i langt højere grad end ikkerygere bliver syge. Staten bruger hvert år flere milliarder til dækning af ekstraomkostninger i sundhedsvæsenet, ved sygefravær og tabt arbejdskraft forårsaget af rygning. 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Opgave/forsøg Opgave 1.5: Find ud af, om staten får dækket sine udgifter fra rygere ved tobaksafgifterne. Opgave 1.6: Tjener staten virkelig mere end tobaksproducenterne, når der bliver købt en cigaret? Og hvor meget får tobaksbonden? Opgave 1.7: Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet?? 15

15 KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten tændes, og der dannes røg, at cigaretten bliver sundhedsskadelig. Hvad sker der egentlig, når cigaretten tændes? Og hvordan kan cigaretten blive ved med at gløde? Umiddelbart ser røg ret harmløs ud, så hvorfor er den så skadelig for rygeren og for omgivelserne? Hvad indeholder røgen? Og hvorfor indeholder røgen andre og flere skadelige stoffer end den rene tobak? 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 17

17 Kapitel 2: Ordforklaring (*) Oxygen: Oxygen findes i luften som to oxygenatomer (O 2 ) og er en klar og lugtløs gas. Kaldes også ilt. Molekyler: Molekyler indeholder flere atomer, som holdes sammen af kemiske bindinger. Atom: Et atom udgør den absolut mindste del af et grundstof. Alt stof, der omgiver os, er opbygget af atomer. Gasser: Er en luftart. En gas har hverken et bestemt rumfang eller en bestemt form. Kuldioxid, carbondioxid, CO 2 : En klar og lugtfri gas. Kuldioxid dannes ofte ved nedbrydning og forbrænding af andre stoffer. Kulilte, carbonmonooxid, CO: En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Oxidation: Når et stof reagerer med oxygen eller lignende, bliver stoffet oxideret, og der er sket en oxidation af stoffet. Stoffer: Er en fællesbetegnelse for alle molekyler og atomer uanset størrelse og tilstandsform (gas, væske eller fast). En cigaret tændes og brænder De fleste har nok set en cigaret blive tændt og røget, det forekommer umiddelbart ganske enkelt. Der stryges en tændstik, cigaretten tændes, der suges luft gennem cigaretten, som begynder at gløde og brænde langsomt op. Går man lidt tættere på processen og undersøger, hvad der rent kemisk sker, er det at tænde en cigaret ikke helt så simpelt. Det kan du læse mere om i det følgende. At tænde en cigaret set med kemiske øjne For at tænde en cigaret skal man tilføre energi. Det kan ske ved at bruge varmen fra en lighter eller en brændende tændstik. Når der er tilstrækkeligt med energi, starter der en forbrænding af tobakken. Forbrændingen bliver større og bedre ved at tilføre ekstra luft eller rettere luftarten oxygen* (O 2 ). Når man suger på cigaretten, kommer der masser af luft ind gennem gløden. Dermed tilføres der ekstra oxygen, udover den oxygen der altid vil være i rummet lige omkring cigaretten. Ilden fra tændstikken tilfører den mængde energi, der skal til, for at gløden kan dannes, og forbrændingen af cigaretten kan startes. Der er startet en række kemiske reaktioner (opgave 2.1). Når gløden ulmer, kan forbrændingen af tobakken fortsætte af sig selv, hvis der tilføres oxygen. Temperaturen kommer op på omkring 900 o C i gløden, når der suges på cigaretten, og omkring 600 o C når gløden ulmer (forsøg 2.1). Cigaretten gløder fuldstændig eller ufuldstændig forbrænding Når cigaretten gløder, sker der en forbrænding. Ved forbrændingen nedbrydes der kemiske bindinger i molekylerne* i tobakken, og der dannes mindre molekyler. For at bryde bindingerne i molekylerne skal der bruges oxygen (O 2 ). Ved denne nedbrydning af de kemiske bindinger dannes der et overskud af energi, som betyder, at forbrændingen af tobakken fortsætter. Hvis der er rigeligt af oxygen tilstede, vil forbrændingen være fuldstændig, som betyder, at molekylerne i tobakken vil blive nedbrudt til simple gasser* som kuldioxid* (CO 2 ) og vand (H 2 O). Hvis der ikke er nok oxygen tilstede, vil der ske en ufuldstændig forbrænding, der medfører, at der blandt andet dannes kulilte* (CO) i stedet for kuldioxid (opgave 2.2). Ved den ufuldstændige forbrænding er der stadig bundet energi i molekylets kemiske bindinger. Den bundne energi vil blive frigivet ved yderligere forbrænding. På den måde bliver kulilte oxideret*, fordi den modtager mere oxygen, og 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse derved bliver kulilte til kuldioxid. Ved denne oxidation frigives der energi. En kemisk reaktion, hvor der frigives energi, kaldes en exoterm reaktion, mens en kemisk reaktion, hvor der skal tilføres energi, for at den kan forløbe, kaldes en endoterm reaktion (figur 2.1) (opgave 2.3). Opgave/forsøg Opgave 2.1: Kan alle kemiske reaktioner startes med ilden fra en tændstik?? Forsøg 2.1: Mål selv hvor varm en tændt cigaret kan blive. Opgave 2.2: Hvor meget oxygen skal der bruges, for at forskellige forbrændinger bliver fuldstændige? Figur 2.1. Illustration af en endoterm og en exoterm reaktion. For at holde vand i kog skal der hele tiden tilføres varme - fordampning af vand er altså en endoterm reaktion. Når en rumraket sendes af sted, udvikles der masser af energi - denne reaktion er altså exoterm. Opgave 2.3: Er vandpiberygning en endoterm eller exoterm reaktion? Røgens vej gennem cigaretten hvad sker der? Når man suger på en tændt cigaret, så trækker man røgen og stofferne* i røgen ind gennem cigaretten. Vejen gennem cigaretten kan opdeles i fire zoner: Glødezonen, pyrolyse- og pyrosyntesezonen, destillationszonen og kondensationszonen (figur 2.2). I hver af zonerne sker der forskellige kemiske reaktioner med stofferne i røgen, og der dannes i alt over 4000 forskellige kemiske forbindelser på røgens vej gennem cigaretten. Pyrolyse- og pyrosyntesezonen Kondensationszone Glødezonen Destillationszone Figur 2.2 Illustration af en cigaret med angivelse af de forskellige zoner og dermed ændringer røgen gennemgår, når den suges ind igennem cigaretten. 19

19 Kapitel 2: Ordforklaring (*) Organiske stoffer: Er opbygget af et kulstofskelet. Det vil sige de fleste stoffer, der indeholder kulstof (C). Uorganiske stoffer: Er i princippet alle stoffer, der ikke indeholder kulstof (C). Der findes dog undtagelser, for eksempel hører kuldioxid (CO 2 ) og kulilte (CO) til i gruppen af uorganiske stoffer. Syre: Et molekyle eller en ion, der kan afgive én eller flere hydrogenioner (H + ) til en base. Eksempelvis indeholder organiske syrer gruppen COOH. Aldehyder: Organiske stoffer, som indeholder gruppen: CHO. Alkaner: Organiske stoffer, der indeholder carbonatomer (C) og hydrogen (H). De kemiske bindinger i stoffet er alle enkeltbindinger. Alkoholer: Kemiske forbindelser, som indeholder en eller flere hydroxylgrupper (OH-grupper). Kendte alkoholer er træsprit, samt ethanol der er den alkohol, vi kender fra øl, vin og spiritus. Masseprocent: Et mål for mængden af et stof i en blanding af andre stoffer. I glødezonen sker selve forbrændingen af tobakken. Lige efter glødezonen er næsten alt oxygen (O 2 ) brugt op. Når røgen forlader glødezonen og kommer til pyrolyse- og pyrosyntesezonen, vil der ikke længere være oxygen til stede. I denne zone opdeles nogle af molekylerne i røgen til mindre stoffer, som senere sættes sammen til nye molekyler (forsøg 2.2). Når røgen kommer til destillationszonen, vil de mest stabile stoffer og dem med lavere kogepunkt blive ved med at være i røgen. De resterende stoffer vil kondensere, det vil sige, at de går fra at være gasser til at blive flydende. Når der ryges mere af cigaretten, vil de flydende stoffer fordampe eller forbrændes. Når stoffer på denne måde adskilles fra hinanden ud fra deres kogepunkt og stabilitet, siger man, der sker en destillation. Efter destillationszonen kommer røgen igennem kondensationszonen. I denne zone vil flere af stofferne kondensere, da temperaturen falder inde ved munden. Når man ryger mere af cigaretten, og glødezonen nærmer sig filteret og munden, så vil stofferne igen blive til gasser (fordampe), og kommer nu ned i rygerens lunger. Røgen hvad indeholder den? Når man ryger en cigaret, så opstår der over 4000 stoffer ved forbrændingen ned gennem cigaretten. Stofferne kommer via røgen ned i rygerens lunger eller ud i luften, hvor rygeren sidder med cigaretten. Man kan opdele røgen i to typer af røg. De to typer kalder man hovedstrømmen og sidestrømmen. Hovedstrømmen er den røg, der trækkes igennem cigaretten og ind i munden, når der suges, og sidestrømmen er den røg, som dannes, når der ikke suges på cigaretten. Når man udsættes for passiv rygning, så er det fra sidestrømmen, og røgen som rygeren puster ud. Stofferne der dannes ved rygning kan inddeles i organiske stoffer* og uorganiske stoffer*. De organiske stoffer kan igen inddeles i grupper i forhold til deres egenskaber som for eksempel syrer*, aldehyder*, alkaner*, alkoholer* (opgave 2.4) (figur 2.3). I debatten om cigaretter og rygning bruger man ofte ordene tjære, kulilte (CO) og nikotin, fordi det umiddelbart er de stoffer, der er mest sundhedsskadelige i forbindelse med rygning. Det er også de tre stoffer, som skal fremgå af cigaretpakkens varedeklaration. Men hvad er tjære, kulilte og nikotin egentlig? Det kan du blive klogere på ved at læse det følgende. 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Opgave/forsøg Forsøg 2.2: Kan du vise, at en forbrænding bruger oxygen? Opgave 2.4: Hvilken kemi findes i tobaksrøgen?? Figur 2.3. Røgen fra cigaretter indeholder over 4000 forskellige kemiske forbindelser. En del af denne kemi findes også i produkter fra vores hverdag. Produkter vi ellers aldrig ville komme ind i vores krop. Opgave 2.5: Hvad er masseprocent, volumenprocent og tilstandsformer? Tjære Tjære er en fællesbetegnelse for tyktflydende brunsorte væsker, der dannes ved forbrænding af fx kul, træ, halm, tobak. Tobaksrøgen i hovedstrømmen består i masseprocent* af 87 % gasser, 8 % gasser der kan kondensere (kondenserbare) og 5 % partikler (opgave 2.5). Det er de kondenserbare gasser og partiklerne, der samles og bliver til tjæren (figur 2.4). Figur 2.4. De fleste stoffer, der kommer ud af tobaksrøg, er gasser, som bliver ved med at være gasser. En mindre del er kondenserbare gasser, der fortættes og kondenserer. Endelig indeholder røgen en lille mængde partikler. Partiklerne og de kondenserbare gasser danner tilsammen tjære. Gas Kondenserbar Partikler Tjæren sætter sig i filteret og i lungerne som en masse, der ligner den tjære, man bruger på veje. Det er deraf navnet kommer (figur 2.5). Tjæren indeholder de fleste af de 4000 stoffer, der dannes ved rygningen, herunder alle de mere end 40 stoffer der er kræftfremkaldende. 21

21 Kapitel 2: Ordforklaring (*) Røde blodlegemer: En celletype i blodet. De røde blodlegemer transporterer oxygen ud til kroppens celler ved hjælp af stoffet hæmoglobin. EU-direktiv: Retningslinje udstedt af EU, for hvordan noget skal udføres. Figur 2.5. Den sorte masse, der kommer ud af cigaretter, kaldes for tjære. Denne tjære sætter sig i cigaretfiltret, i lungerne, på vægge, i gardiner og andre steder, hvor røgen kommer hen. Man kalder også det tyktflydende sorte stof, der hældes ud på vejene, for tjære. Tjære fra cigaretter og tjære fra vejene er to forskellige stoffer, men stofferne har samme konsistens og udseende. Hvor meget tjære, der afsættes i lungerne, afhænger af mange forskellige forhold. Hvordan man ryger en cigaret, hvor dybt der inhaleres, temperaturen i gløden, længden af skoddet, cigarettens struktur og meget mere. Og så selvfølgelig hvor ofte man ryger. Det er muligt at beregne, hvor meget tjære en ryger cirka bærer rundt på i lungerne (opgave 2.6). Kulilte Kulilte (CO) er en gas, som dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale, som der for eksempel er i tobak. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer* i blodet. De røde blodlegemer transporter oxygen (O 2 ) rundt i din krop. Når kulilten sætter sig på dem, kan de ikke længere transportere den samme mængde oxygen rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Det betyder, at kroppen kommer til at mangle oxygen. Nikotin Nikotin findes både som gas og i tjæren. Nikotin er et farveløst, flydende og giftigt stof fra tobaksplanten, der har været anvendt som et middel til at dræbe insekter. Nikotin er en nervegift og ved indtag kan man få kvalme, hovedpine og hjertebanken. Hvis man indtager 50 mg nikotin, bliver man forgiftet med kramper, diarré, åndedrætslammelse, og man vil muligvis ikke overleve. Ved et konstant forbrug af mindre doser, som ved rygning, bliver man vænnet til nikotinen, så det kommer til at virke stimulerende. Man bliver samtidigt også afhængig af nikotinen. 22

22 20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Varedeklaration I den danske lov om regulering af tobak og i et EU-direktiv* er der fastsat grænser for, hvor meget tjære, nikotin og kulilte (CO) en cigaret må afgive. Grænserne er: Maksimum 10 mg tjære, 1 mg nikotin og 10 mg kulilte. Der skal på cigaretpakkens varedeklaration angives, hvor meget der afgives af hvert stof per cigaret i pakken (figur 2.6). Rygning kan dræbe SMOKE 10 mg 9 mg Tjære Kulilte Nikotin 0,1 mg Figur 2.6. En cigaretpakke med deklaration. Der skal angives hvor meget tjære, nikotin og kulilte, som røgen fra en cigaret indeholder. For at kunne angive mængden af hvert stof på varedeklarationen skal tobaksindustrien foretage målinger under bestemte standardmetoder på specielle rygemaskiner. Der skal suges 35 ml pr. sug, der skal suges én gang pr. 60 sek. og varigheden af hvert sug skal være 2 sek. Opgave/forsøg Opgave 2.6: Har en storryger ti gange så meget tjære i lungerne som en, der ryger to cigaretter om dagen? Opgave 2.7: Hvorfor kan der blive målt forskelligt indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der indeholder den samme tobak? Opgave 2.8: Hvilke tilsætningsstoffer anvendes i vandpibetobak og Blå Kings?? Tobakken er næsten ens i alle cigaretmærker, så hvordan kan der være forskel på varedeklarationerne? Det skyldes, at tobaksindustrien snyder standardrygemaskinerne ved at lave mikroskopiske huller i papiret lige over filtret. Herved er det ikke længere den reelle mængde tjære, nikotin og kulilte i cigaretten, der bliver målt og angivet på cigaretpakken (opgave 2.7). Hvad bruges tilsætningsstofferne til? Tobakken i cigaretter er stort set ens i alle cigaretmærker. Alligevel er der forskel i smag og oplevelse fra mærke til mærke - der må altså være noget andet i cigaretter end tobak. Cigaretmærkers forskellige smag skyldes de tilsætningsstoffer, der kommer i cigaretterne. På verdensplan bruges der over 600 forskellige tilsætningsstoffer i cigaretter (opgave 2.8). 23

23 Kapitel 2: Ordforklaring (*) Tilsætningsstoffer: Er stoffer, som man tilsætter fødevarer og tobak for at ændre på næringsværdien, holdbarheden, farve, lugt, smag m.m. Tilsætningsstoffernes officielle funktion Her kan du se, hvilke officielle funktioner tilsætningsstofferne i cigaretter har: Aromastoffer: Er den største gruppe af tilsætningsstoffer. Aromastofferne skaber duft og smag i de enkelte cigaretmærker, med for eksempel mentol og kakao Forbrændingsregulerende stoffer: Tilsættes for at ændre den måde, hvorpå forbrændingen finder sted. Natriumcitrat er et eksempel på et forbrændingsregulerende stof Fugtighedsbevarende stoffer: Bevarer tobakkens fugtighed, som for eksempel glycerol Fyldstoffer: Fyld i tobakken, som fx cellulose Konserveringsmidler: Holder tobakken frisk, så den ikke går i forrådnelse. Her benyttes for eksempel benzoesyre Solventer: Er opløsningsmidler, der opløser de andre tilsætningsstoffer. Den egenskab har for eksempel ethanol Ud over disse officielle funktioner, så har tilsætningsstofferne også andre mere ufine egenskaber, der er uofficielle og måske udnyttes af tobaksindustrien. Tilsætningsstoffernes andre egenskaber Nogle af tilsætningsstofferne gør det lettere at starte med at ryge, og andre gør rygeren hurtigere afhængig af cigaretterne. Næsten alle, der har prøvet at ryge, kan huske, at den første cigaret ikke var nogen særlig rar oplevelse. Det smagte ikke godt, det rev i næse og svælg, og man blev meget dårlig. Det var også svært at inhalere, fordi det gjorde ondt i lungerne. Lungerne skulle vende sig til at få røg ned (forsøg 2.3). For at gøre dette lettere er det muligt at gøre røgen mild og behagelig ved hjælp af tilsætningsstoffer. Når man for eksempel tilsætter mentol, bedøver man nerverne, så de ikke påvirkes af røgen, og mentol udvider lungerne og giver en kølende fornemmelse. Andre tilsætningsstoffer sørger for hurtigere optagelse af nikotin og en større effekt af nikotins virkning. 24

24 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Tilsætningsstoffernes skadelige virkninger i kroppen Flere af tilsætningsstofferne er skadelige for lungerne og kroppen. Nogle af dem er direkte ætsende på lungevævet, da de har syre-base egenskaber, og andre påvirker cellerne i lungerne på en måde, så cellernes vækst bliver forkert. En del af tilsætningsstofferne bliver optaget og transporteret rundt i kroppen, hvor de gør skade andre steder. Men skaderne, der er forårsaget af tilsætningsstofferne, er intet set i forhold til de skader, der opstår på grund af de over 4000 stoffer, der dannes under forbrændingen af tobakken. Opgave/forsøg Forsøg 2.3: Hvor mange begynder at ryste eller kaster op efter første cigaret?? 25

25 KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 26

26 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver at ryge, bliver de fleste meget dårlige, og kaster for eksempel op, bliver svimmel eller hoster meget. Men hvad er det så, som gør, at nogen alligevel prøver at ryge? Og hvorfor er der nogen, der ryger igen, efter at de har mærket, hvor ubehageligt det er? Og hvorfor kan det være svært for nogen at holde op med at ryge, selvom om de ikke længere ønsker at ryge? Alle de spørgsmål og meget mere vil du få svar på ved at læse videre her. 27

27 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Partikler: En større samling af molekyler. Bronkier: Se figur 3.2. Celle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Alveoler: Se figur 3.2. Hvide blodlegemer: En celletype i blodet. De hvide blodlegemer forsvarer blandt andet kroppen mod infektioner med for eksempel virus, bakterier og partikler. Røg i lungerne og videre rundt i kroppen Når man ryger en cigaret, hives røgen fra cigaretten ned i lungerne. Det føles ikke rart, slet ikke de første gange man ryger. Du kan i det følgende læse om røgens vej fra den tændte cigaret og ned til lungerne og videre rundt i kroppen. Du vil finde ud af, hvad kroppen gør for at slippe af med røgen, som føles ubehagelig. Røg ned i lungerne Røgen fra cigaretter er varm og indeholder forskellige partikler* og gasser, der irriterer og ætser lungesystemets væv. Lungerne er ikke lavet til at modtage røgen, og vil straks forsøge at fjerne den (forsøg 3.1, opgave 3.1). Man hoster og hoster. Det er en reflekshandling at hoste, og det fungerer som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod fremmede ting i lungerne (forsøg 3.2). Røg ud af lungerne Hvis røgen ikke bliver hostet op, er der to muligheder for at få den væk og ud af lungerne. Den første mulighed er, at røgen bliver transporteret væk med lungesystemets slim, som lungesystemet producerer hele tiden. Slimen opsamler røgen og partiklerne. På indersiden af luftrøret og nede i bronkierne* er der nogle celler* med helt små, fine hår, der kaldes fimrehår (figur 3.1). Fimrehår Blodkar Bruskring Slimkirtel Figur 3.1. Her ses et tværsnit af et luftrør, hvor man kan se, hvordan slimkirtlers transportmekanisme virker ved at udskille slim. Røgen samles i slimen, som transporteres op af lungerne ved hjælp af fimrehårene. 28

28 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Fimrehårene transporterer slimen op af lungesystemet. Slimen kommer op i munden, her synkes den og kommer så ned til maven. Herfra kommer den videre ud i tarmene, og til slut kommer den ud af kroppen via afføringen. Den anden mulighed for at få røgen ud af lungerne er nedbrydning af stofferne i røgen. Det sker længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne* (figur 3.2), hvor fremmede stoffer bliver nedbrudt ved hjælp af hvide blodlegemer*. Luftrør Opgave/forsøg Forsøg 3.1: Undersøg hvordan lungerne fungerer. Opgave 3.1: Hvor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? Forsøg 3.2: Hvad kommer der ned i lungerne, når man ryger?? Snit gennem alveole Klase af alveoler Lunge med netværk af bronkier, vener og arterier Figur 3.2. En tegning af lungesystemet med udsnit af alveolerne. Indåndingsluften føres fra næse og mund til luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier - en til hver lunge. Hovedbronkierne forgrener sig til mindre og mindre bronkier nede i lungerne. De mindste bronkier kaldes bronkioler. Bronkiolerne ender i mange millioner små, ballonagtige luftblærer, som kaldes alveoler. Alveolerne omgives af blodårerne nede i lungerne. Oxygen (O 2 ) fra indåndingsluften går gennem alveolers vægge ud til blodet. Oxygen kommer med blodet rundt i hele kroppen og ud til alle cellerne, som skal bruge oxygen. Det er især undergruppen af hvide blodlegemer, der kaldes makrofager, der nedbryder stofferne. Makrofager spiser fremmede stoffer nede i lungerne, hvorefter de vandrer ud af lungerne og videre rundt i kroppen. På den måde bliver en del af de fremmede stoffer fra røgen fjernet (figur 3.3). 29

29 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Nikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. Nikotin er giftig og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Surhedsgrad: Et mål for koncentrationen af hydrogenioner (H + ) i en væske. Man angiver typisk en væskes surhedsgrad ved hjælp af ph-værdi. Skalaen for ph-værdi går fra 1-14, hvor 1 er surest og 14 er mest basisk. ph-værdi: Se surhedsgrad. Cellemembran: Celler er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Partikel Cellekerne Lysosomer Fagocytose Figur 3.3. Makrofagen optager partiklerne ved at indfange og omslutte partiklen (det kaldes fagocytose). Den fremmede partikel bliver en del af cellen. Partiklen smelter herefter sammen med nogle af cellens lysosomer. Lysosomerne indeholder fordøjelsesenzymer, som makrofagerne bruger til at fordøje partiklerne med. Makrofagerne er en undergruppe af hvide blodlegemer og en del af vores immunforsvar, som bekæmper bakterier, virus og i mindre grad partikler. Nogle af stofferne fra røgen behøver slet ikke hjælp til at komme ud af lungerne. De forsvinder uden problemer ud i kroppen. En del af stofferne transporteres hurtigt rundt i hele kroppen, og flere af dem har en giftig virkning (forsøg 3.3) (figur 3.4). Det er grunden til, at man ved de første cigaretter oplever en direkte forgiftning af kroppen, og derfor får man symptomer som kvalme, svimmelhed, opkastning og sløvhed. Kroppen skal først vende sig til at modtage de giftige stoffer, før der ikke opstår disse symptomer. Optagelse (Hud, lunger, tarm) Passivt depot (Fedtdepot...) Aktivt depot (Blod, lymfe...) Målorgan Udskillelse og nedbrydning (Nyrer, lunger, tarm, lever...) Figur 3.4. Modellen her kan man bruge til at beskrive giftstoffers optagelse og transport rundt i kroppen, og hvordan giften udskilles fra kroppen igen. Man kan se på hvor giftstofferne har en virkning og vurdere hvor farlige giftstofferne er. Målorgan er det organ, hvor de giftige stoffer gør skade. Nikotin i kroppen hvad sker der? Et af de giftige stoffer fra røgen er nikotin* (figur 3.5), som er en nervegift, der påvirker nervesystemet. Nikotin er en væsentlig årsag til det ubehag, der er ved den første cigaret. De første gange man ryger, er nikotins virkning på kroppen meget ubehagelig, men efterhånden vænner kroppen sig til nikotinen, og det bliver en rar fornemmelse at ryge og indtage nikotinen. 30

30 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Figur 3.5. Her ses nikotinmolekyler tegnet skematisk. Til venstre ses et neutralt nikotinmolekyle med alle atomerne, der indgår i molekylet. Til højre ses nikotinmolekylet tegnet i en mere enkelt udgave. H H C C H C N H H H C C H C C C H H H N C H C H H H N N CH 3 Opgave/forsøg Forsøg 3.3: Hvordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen?? Læs i dette afsnit om, hvordan nikotin kommer fra lungerne ud til forskellige steder i kroppen. Hvorfor man ved jævnlig indtagelse af nikotin langsom bliver afhængig af stoffet, og hvorfor det begynder at føles rart at få stoffet. Nikotinens vej fra lungerne til resten af kroppen Nikotinen kommer med røgen ned i lungerne. Her optages nikotinen gennem overfladen i lungesystemet og kommer over i blodbanen, hvor den transporteres rundt i kroppen. Jo hurtigere nikotinen overføres fra lungerne til blodet, desto hurtigere vil rygeren opnå den rare følelse, som de fleste trænede rygere oplever ved rygning. Det afhænger af nikotinens form, hvor hurtigt nikotinen kommer ud i blodbanen. Nikotin kan findes på tre forskellige former, alt efter hvilken surhedsgrad* der er i omgivelserne, hvor nikotinen befinder sig. Ved lave ph-værdier*, altså i sure miljøer, vil nikotin være elektrisk ladet (H + ). Er miljøet derimod basisk, over 7 i ph-værdi, vil nikotin være på en neutral form og uden ladning (figur 3.6). Den neutrale form optages hurtigst, da cellemembraner* ikke så nemt optager ladede forbindelser. Andel 1 1/2 0 Ladet Nikotin H + H + N H + 1 H + N CH 3 Ladet Nikotin H + N N H + CH ph pk s = 3,0 pk s = 7,8 N Neutralt Nikotin Figur 3.6. Nikotins form ved forskellige surhedsgrader (ph-værdien). X-aksen angiver ph-skalaen fra 0 til 14. Y-aksen angiver, hvor stor en andel af stoffet, der findes på den pågældende form. N CH3 Et eksempel: Ved ph=7 er 9/10 nikotinmolekyler positivt ladede, mens 1/10 nikotinmolekyler er neutrale. Andelen af nikotinmolekyler, der findes på den ene eller den anden form, er konstant. Så når der eksempelvis optages nogle af de neutrale molekyler i lungerne, vil der straks være nogle af de positivt ladede molekyler, der bliver neutrale, så andelen af neutrale molekyler altid er den samme. 31

31 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Transmitterstoffer: Der bliver overført signaler mellem nerveceller ved hjælp af transmitterstoffer. De bliver også kaldt neurotransmitter. Receptorer: Cellerne modtager signaler med proteiner, der kaldes receptorer. Receptorerne binder transmitterstoffer til sig, hvorefter der sker en overførsel af et signal til cellen. Røgen fra cigaretter er lettere sur, med en ph-værdi på 5-6,5 (forsøg 3.4). Når røgen opløses i det vandige miljø, der er i lungerne, vil ph-værdien stige til 7,4, som er den surhedsgrad, der er i væsken i lungerne. Ved ph 7,4 er der allerede en del neutralt nikotin, som kan optages og overføres til blodet, fordi ph 7,4 er lettere basisk, og nikotinen derfor ikke er elektrisk ladet. Tobaksindustrien har med forskellige teknologier hævet ph-værdien i røgen, så den er tættere på ph-neutral, og nikotinen kan derfor hurtigere optages i kroppen. Nikotin og nerverne Nikotin er en af de vigtigste årsager til, at rygere bliver afhængige af deres cigaretter. Nikotins påvirkning på kroppen sker via nerverne. Nervesystemet fungerer som kroppens budbringer, der giver informationer til musklerne om, hvad de skal lave og videresender sanseindtryk. Når du for eksempel brænder dig på hånden, sendes der via nerverne informationer fra hånden og op til hjernen om, at der er smerter i hånden. Informationen bliver sendt som nerveimpulser, der løber fra én nervecelle til en anden hele vejen op til hjernen. Nerveimpulserne med informationen sendes fra den ene nerve til den anden via transmitterstoffer*. Transmitterstofferne udløses fra enden af den nerve, der skal give nerveimpulsen videre. Transmitterstofferne modtages af nabonerven, via receptorer*. Når der er modtaget tilstrækkeligt med transmitterstoffer på receptorerne hos nabonerven, vil nerveimpulsen løbe videre af denne nerve (figur 3.7). Figur 3.7. Når der kommer et elektrisk impuls langs afsendernervecellen ud til cellens endeknop, bliver der udløst transmitterstoffer. Transmitterstofferne opfanges af modtagernervecellens receptorer. Når der er tilstrækkeligt mange transmitterstoffer på modtagernervecellens receptorer, starter der en impuls på denne nervecelle. Impulsen kan for eksempel ende i hjernen eller en muskel, som reagerer på impulsen. Alt dette sker inden for ca. 1/50 sekund. Repolariseret membran Acetylkolin Afsendernervecelle Blære med transmitter (acetylkolin) Modtagernervecelle Receptor Polariseret membran 32

32 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lav koncentration af nikotin Transmitterstof Nikotin Blære med transmitter Receptor A1 Tegning A1 viser en lav koncentration af nikotin hos en, der ikke har vænnet sig til at ryge. Nerverne vil i mindre grad blive påvirket af nikotin, og kun få receptorer vil være blokeret af nikotin. Hvis der vedvarende er en påvirkning af nikotin, for eksempel ved passiv rygning, vil der opbygges en del ekstra receptorer, og personen vil have lettere ved at begynde med at ryge. Høj koncentration af nikotin Ingen signal A2 Tegning A2 viser en høj koncentration af nikotin hos en, der for eksempel ryger sine første cigaretter. Her vil der ske en forgiftning og nerveimpulsen vil blive blokeret, da alle receptorer er optaget. Tilvænning Tegning B illustrerer når der er sket en tilvænning til nikotin, og der er dannet flere receptorer, så personen kan tåle at modtage nikotin i højere koncentrationer B Figur 3.8. Nikotins virkning på overførslen af nerveimpulser fra den ene nerve til den anden. Tegningerne A1 og A2 viser den øjeblikkelige effekt ved henholdsvis høj koncentration og lav koncentration af nikotin. Tegning B viser nerver efter tilvænning til rygning, og efter rygeren er blevet afhængig af nikotin. 33

33 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Dopamin: Transmitterstoffer, som blandt andet har betydning for velvære. Nikotin forstyrrer denne overførsel af nerveimpulser, da nikotinen binder sig bedre til modtagernervens receptorer, end kroppens naturlige transmitterstoffer gør. Nikotin går ind og blokerer overførslen af nerveimpulser, fordi stoffet sætter sig på nervernes receptorer. Nikotinen forhindrer derved transmitterstofferne i at sætte sig i et stort nok antal på modtagernerven til, at de kan starte en ny nerveimpuls (forsøg 3.5). Forstyrrelsen af nervesystemet er forklaringen på, at der ofte sker en nikotinforgiftning de første gange, man ryger. Når man har røget flere gange, vil nerverne begynde at danne flere receptorer. Det gør nerverne for igen at kunne modtage et tilstrækkeligt stort antal transmitterstoffer til at sende nerveimpulser, selvom nikotinen sætter sig på nogle af dens receptorer. Når nerverne danner ekstra receptorer, indstiller de sig på, at der jævnligt kommer nikotin ind i kroppen (figur 3.8). Så når rygeren får nikotinen ind i kroppen, vil nerveimpulserne virke normalt igen, og rygeren opnår en rar følelse. Men hvis rygeren ikke får nikotin, vil der nu være alt for mange receptorer, der venter på transmitterstofferne, og så vil nerverne ikke virke optimalt. Det vil skabe en følelse af ubehag hos rygeren. Herved er rygeren afhængig af nikotin, for at hans eller hendes nerver og nerveimpulser fungerer optimalt. Det forklarer, hvorfor rygere bliver følelsesmæssige uligevægtige, hvis de ikke kan komme til at ryge og få deres nikotin. De er fysisk afhængige af nikotin, ligesom narkomaner er afhængige af deres narkotika. Hvordan påvirker nikotin hjernen? Når man spørger rygere om, hvordan det føles at ryge, fortæller mange, at de oplever en bedre koncentration, de føler sig afslappede og får velvære i form af et kick. Denne virkning kan forklares ud fra, hvordan nikotin påvirker hjernen. Nikotin bindes til receptorerne på nervecellerne i hjernen (se afsnittet ovenfor). Når nikotinen er bundet til receptorerne, påvirker den belønningscentret, kaldet det limbiske system (figur 3.9). Nikotinen gør, at belønningscentret udsender stoffet dopamin*. Dopamin giver øget koncentration og et slags kick. Den øgede mængde af stoffet dopamin opfatter rygeren som velvære, men hjernen er bare blevet snydt af nikotinen. Normalt vil belønningscentret i hjernen nemlig udsende dopamin og skabe velvære i forbindelse med behagelige oplevelser, såsom sex, spisning og motion. I forbindelse med rygning er dopaminen udelukkende blevet udsendt, fordi der er kommet nikotin ind i kroppen, som narrer hjernen. 34

34 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Cortex cerebralis Nucleus accumbens De mesolimbiske baner Hypofysen De limbiske system Hypothalamus Hippocampus Lillehjernen Hjernestamme Opgave/forsøg Forsøg 3.4: Hvor surt er cigaretrøg? Forsøg 3.5: Hvor hurtigt reagerer du? Forsøg 3.6: Hvordan viser afhængigheden af cigaretter sig?? Figur 3.9. Tegning af hjernen. Det limbiske system (markeret med rødt) er det samme som det, man populært kalder belønningscentret. Fra første cigaret til afhængighed Som du kan læse af de første afsnit i dette kapitel, så er de første cigaretter ikke nogen nydelse. Det føles ikke rart at få den varme røg ned i lungerne, og flere af stofferne i røgen virker som gift på kroppen, især nikotin. Så hvorfor er der nogen, der har lyst til at ryge mere end én cigaret, når nu det er så ubehageligt? Hvad er det, der får nye rygere til at udstå lidelserne? Måske er det fordi, rygning ikke kun er forbundet med den fysiske trang til smøgerne, som er beskrevet tidligere i kapitlet. Man kan også tale om en psykisk, social og situationsbestemt trang, der sammen med den fysiske trang skaber afhængigheden af cigaretterne. Du kan i det følgende læse om de fire forskellige typer af trang, der er forbundet med rygning. Fysisk trang Nikotin ændrer på nervecellernes funktion, så man er nødt til at få nikotin, for at nerverne og hjernen kan virke normalt. Læs mere i ovenstående afsnit (forsøg 3.6). Psykisk trang Uden rygeren er bevidst om det, opstår der en indlæring i hjernens belønningscenter om, at når han eller hun har behov for en belønning eller et kick, så får rygeren trang til en cigaret. Her bliver hjernen desværre snydt, fordi det jo 35

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede?

Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede?. Fag: biologi Baggrund Landmænd har længe forbedret deres afgrøder og dyr ved hjælp af det, vi i dag kalder traditionel forædling. Forædling

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

FAQ (Frequent Asked Questions) OSS (Ofte Stillede Spørgsmål)

FAQ (Frequent Asked Questions) OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) FAQ (Frequent Asked Questions) OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) Batteriet (ego) Tanken (Væskebeholder) Brænder (Coil) Påfyldning af væske Opladning af batteri Vedligehold Ryge/damp væsker Nikotin Fordele

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008. Tillægsbetænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008. Tillægsbetænkning. over Til lovforslag nr. L 139 Folketinget 2007-08 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell, depotplaster. Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell, depotplaster. Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nicotinell, depotplaster Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Medicinsk Dinitrogenoxid Strandmøllen, 100%, medicinsk gas, flydende Dinitrogenoxid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Medicinsk Dinitrogenoxid Strandmøllen, 100%, medicinsk gas, flydende Dinitrogenoxid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Medicinsk Dinitrogenoxid Strandmøllen, 100%, medicinsk gas, flydende Dinitrogenoxid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på.

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg, ved at omdanne luft til damp NyCigaret

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere