DIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur

Transkript

1 Velkommen til konferencen: DIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur 15. januar 2014, VIA UC Campus Aarhus N ved Alice B. Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC

2 Projektet: Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Projektgruppe: Gitte Frausing, direktør ved Kommunernes Skolebiblioteksforening Tine Flyvholm og Anette Øster, redaktører, Høst & Søn Camilla Hübbe, forfatter Rasmus Meisler, illustrator Mie Buhl, professor i ikt, didaktik og visuel kultur, Aalborg Universitet Alice Bonde Nissen, lektor, Videncenter for e-læring og medier, VIA UC Ayoe Quist Henkel, lektor, Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA UC Projektskoler: Molsskolen Sunds Skole Læssøesgades Skole Oehlenschlægergades Skole

3 Formål Formålet er dels at undersøge, hvordan børn læser litteratur, som ikke er papirbåret, dels at udvikle en ny form for medialiseret litteratur, som fremover kan bidrage til læselyst og udvikling af fiktionsindsigt hos børn faciliteret af skolebiblioteket.

4 Udvidelse af projektet Fra Læselyst til litteraturlyst - skønlitteratur på skærm Formål: At afprøve høstede erfaringer med læsning af interaktiv litteratur ud fra litteraturpædagogiske digitale metoder af eksemplarisk værdi ( ) på en it-frontløberskole med ungdomsmiljø Den endelige version af Tavs afprøves i et eksemplarisk forløb med fokus på multimodal litteraturpædagogik Ikast-Brande Ungdomscenter

5 Artikler, to film og materiale fra i dag: g-med-nye-medier-fra-e-bog-til-i-bog

6 Filmen Tavs2 fra vimeo

7 Remedieringer

8

9 Hvordan er børnelitteraturens æstetik under forandring i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab? Digital (børne)litteratur Digital litteratur er litteratur produsert av forfattere som utnytter den digitale teknologien i produksjons-, distribusjons- og resepsjonsprocessen. Den må leses på en dataskjerm, og eventuelt samtidig høres via høytalere [ ] leserne må interagere med teksterne på ulike måter ved hjelp av datamaskinens fasiliteter. (s.11) - Gerne hypertekstuel struktur med forskellige læseveje - Ofte multimodale: kombinerer fx skrift, musik, stillbilleder og levende billeder - Ofte tværæstetiske - Ofte dynamiske, hvilket gør dem mere til teksthændelser end tekstobjekter (Hans Kristian Rustad Digital litteratur. En innføring. Cappelen Damm Akademisk 2012)

10 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? A. Multimodalitet - fx kombinere skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder og levende billeder - Forskellige semiotiske ressourcer (Mitchell) - Forskellige samspil mellem modaliteterne: understøtte, forstærke, udfordre, skabe modstrid eller flertydighed B. Øget interaktivitet med teksten - læseren skal navigere på et opslag - læseren er i enkelte tilfælde med til at afgøre, hvad der sker, eller hvornår det sker - læseoplevelsen får et taktilt element anderledes sanselighed og æstetisk erfaring

11 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? C. Øget interaktivitet omkring teksten - børnene læser undersøgende og nænsomt - de bliver engagerede af de forskellige sanseappeller og interaktivitet - det fællesskabskabende og sociale i at læse litteratur - at læse litteratur er ikke kun et kognitivt og individuelt anliggende - mulighed for flere læseveje og en ændret læserposition: Læseren bliver aktiv og involveret, men stadigvæk er det teksten, der skaber prædefinerede plot og læseveje i Tavs

12 Det er en ny måde at læse på med alle de blandede udtryk, siger Arwa. Det er en ny kategori, siger Dogus. Man skal have lidt hjerne for at læse den ( ) Jeg fik hovedpine af at tænke så meget, siger Chris med et smil på læben. Den åbner for alternative indlæringsmuligheder, mener Malte.

13 Når man har en i-bog, er det sværere at blive distraheret. Dén distraherer dig allerede, hvis man kan sige det sådan.

14 Tavs får dem, som ikke læser noget til at læse. Jeg er ikke sådan en, der læser helt vildt meget. I hvert fald ikke i bøger, men på computer Det er godt for os børn, at det er lavet i ipad, vi får mere ud af det og kommer mere ind i historien. Hvorfor? Hvis jeg sad og læste, ville jeg glemme det på to dage. Her husker jeg det bedre. Hvorfor? Fordi jeg er vant til at læse på computerskærm. Jeg forstår mere ved at læse på ipad. Jeg er bedre til at læse på computer og lever mig mere ind i den. Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt.

15 Specialklassen Sunds Skole Tre ud af ni børn er efter egne og lærerens udsagn blevet bedre læsere og har ændret deres læsevaner, sådan at de nu er aktive læsere Højtlæsning og fælles læseoplevelse (to lektioner >< 15 min) Indlevelse og identifikation Jeg føler, jeg faktisk er med i bogen Jeg har svært ved at læse men med lydene forstå jeg det bedre (eleven læser normalt monotomt og overvejende afkodende) Tekstfragmenter fastholder børnene i læse- og orienteringsprocessen

16 Læseprocessen er anderledes Dyb opmærksomhed fokuseret og fordybet læsning Koncentration omkring ét objekt Hyperopmærksomhed opmærksomhed rettes mod flere ting samtidig målrettet ignoring outside stimuli while so engaged, preferring a single information stream, and having a high tolerance for long focus times (Hayles) switching fokus rapidly among different tasks, preferring multiple information streams, seeking a high level of stimulation, and having a low tolerance for boredom (Hayles) At læse Tavs fordrer begge former for opmærksomhed

17 Fokus på undervisning 1. Hvad sker der, når den digitale børnelitteratur flytter ind i danskundervisning? 1. Kan den digitale børnelitteratur noget, som litteratur på bogform ikke kan? 1. Er den digitale litteratur stadig litteratur, som vi kender fra bogverdenen eller noget radikalt anderledes? 1. Kræver den digitale litteratur en grundlæggende ændring af det didaktiske design af undervisningen i dansk?

18 At arbejde med digitale fortællinger udfordrer gængse didaktiske rutiner Vi skal styrke eleverne i multimodale læsning - evnen til at samlæse forskellige indtryk på én gang. Styrke elevernes evne til både at læse mellem linjerne og læse mellem modaliteterne. vi skal holde fast i kendte didaktiske rutiner som kan støtte op om læsning af digitale fortællinger.

19 Hvad er multimodale tekster? Tekst, billeder, animationer, video, lyde og musik. kunne aflæses hver for sig og kunne læses som en sammensat multimodal udtryksform.

20 To former for multimodalitet multimodal redundans. funktionel specialisering (Kress 2003: 46)

21

22 Multimodal redundans Fra Litteraturguiden

23 Funktionel specialisering

24 Afstandsforskelle - fjerne og nære objekter i samme billede skygge forskelle: skyggeformationer Perspektivforskelle: mellem to billeder skifter perspektivet

25

26 Teo er Oyster, og han er Tengu. De er dæmoner skabt af hans had, hans ensomhed. Han taler igennem dem. (..) Blodet i Teos pande er fra det sår, du tilføjede dragen

27 Intertekstuelle referencer (Linoit) Tematisk, stil, tid, genre

28 Plottet Plot betyder plan, den logiske handlingstråd i en fortælling. Et plot er ikke bare en række af tilfældige begivenheder, men den tidsmæssige rækkefølge af betingelser, årsager og følger i det, der sker i fortællingen.

29 vendepunkt vendepunkt vendepunkt vendepunkt vendepunkt vendepunkt

30 Vendepunkter - handlingsmønstre stigninger og fald

31 Opstigninger

32 Det guddommelige stigninger og fald Find vendepunkterne i fortællingen. Led efter de steder, hvor plottets vendepunkter udtrykkes i stigninger og fald. Er Tavs offer for eller herre over fald og opstigninger - tager han selv initiativet, eller er han tvunget/lader sig føre/overtale til det? Diskutér meningen med den sidste rejse i flyveren med Teo, som også er en slags opstigning og fald i fortællingen - hvilken symbolsk betydning har denne flyvetur med Teo for Tavs` rejse/udvikling?

33 Når eleverne arbejder med I-bogens repræsentationsformer 1: Når eleverne tilgår et givent læringsindhold og gengiver det i samme form eller modalitet, foregår der en transformation. 2: Når eleven derimod omformer/bearbejder et læringsindhold fra én modalitet til en modalitet i læringsprocessen, foregår der en transduktion (Kress 2003:47 )

34 Bogtrailere Bogens svar på en filmtrailer Bogtraileren er en mini-reklamefilm, der skal formidle tilpas afmålt information i et filmæstetisk formsprog, så den formår at vække interessen hos den kommende læser.

35 Reklamefilm for appen (bogtrailer) Du/I skal derfor udvælge ALT, hvad der skal fortælles i traileren, med henblik på at fremhæve kvaliteterne og overbevise kommende læsere om at læse værket - Undersøg hvilke teknikker filmtrailer anvender med henblik på at skabe gode seerforventninger. Hvilke kan bruges i bogtraileren? Du/I skal ikke lave referat, men I skal vælge nogle centrale handlingsdele ud, og overvej grundigt, hvordan I hverken kommer til at afsløre eller tilsløre for meget Der må gerne indgå faktareferencer (forfatter, årstal, genre, sidetal, målgruppe) I skal overveje hvilke modaliteter traileren skal indeholde. Overvej samtidig hvilke funktioner de forskellige modaliteter skal have, I skal overveje samspillet mellem modaliteterne i forhold til det givne formål = at overbevise. Er der et indhold i jeres fremstilling, der bedre kan siges i ord, og andet, der bedre kunne fortælles gennem lyd eller speak?

36 Konklusioner Læseprocessen af multimodal skønlitteratur er forskellig fra almindelig litteratur Digital børnelitteratur kan pege på en udvidelse af det traditionelle børnelitteraturbegreb og nye relationer mellem forfatter værk læser Ibogen synes at have en bred målgruppe og initiere læselyst - i særlig høj grad hos traditionelt udgrænsede læsere eller såkaldte læsehadere At læse litteratur på skærm ændrer interaktionen med teksten og omkring teksten Dansklærerne bliver udfordret af litteraturlæsning på skærm Digital og multimodal litteratur fordrer digital og multimodal litteraturpædagogik

37 Litteratur Eco, Umberto 2006 Seks vandringer i fiktionens skov. Alinea. Hayles, Kathrine 2007 Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes I Profession Kress, Gunther og Theo van Leeuwen 2006 Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Korsgaard, Klara 2013 Literacy et begreb med store konsekvenser Oplæg på konferencen Dansk i mange retninger et fagdidaktisk møde. Marts UCC Romme Lund 2010, Henriette Læselyst hvad er det? I Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund (red.) Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag. Rustad, Hans Kristian 2012 Digital litteratur. En innføring. Cappelen Damm Akademisk. Tønnessen, Elise Seip 2012 Sammensatte tekster børns tekstpraksis. Klim.