Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010"

Transkript

1 Årsopgørelse 2010

2 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut i efteråret Selvmordsforebyggelse er et prioriteret område under Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Formålet med Attavik 146 er at tilbyde landsdækkende, anonym og gratis rådgivning. Den primære målgruppe er personer, som overvejer selvmord eller som på anden måde er i en personlig krise, der er truende for den enkeltes psykiske livskvalitet. En anden central målgruppe er pårørende til selvmordstruede, og pårørende til personer, som har begået selvmord. Endelig er personer, som er berørt af selvmord eller selvmordstrusler i deres nærmeste omgangskreds en del af målgruppen. Attavik 146 blev oprettet i august Attavik 146 er bemandet af professionelle rådgivere, som har tavshedspligt, og er åben mandage og onsdage fra klokken Om årsopgørelsen Medarbejderne ved Attavik 146 udfylder for hvert opkald et skema om den rådgivningssamtale, de har gennemført. Det er disse skemaer, der udgør grundlaget for analyserne i årsopgørelsen. Denne årsopgørelse er lavet ud fra de rådgivningssamtaler, der er foretaget i Analyserne i årsopgørelsen inddrager dog kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning. Alle de opkald, hvor der for eksempel har været tale om telefonfis eller mistede opkald, er derfor ikke medtaget i analysen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 I 2010 var der 207 rådgivningssamtaler ved Attavik 146, det er 13 eller 6,7% flere end i Der er altså fortsat sket en mindre stigning i antallet af rådgivningssamtaler. Samtidig var antallet af samtaler højest i det første kvartal af 2010, med næsten 1/3 af samtalerne. Der var stor variation i alderen på dem, der søger rådgivning hos Attavik ,2% var under 20 år, mens gennemsnitsalderen var 27 år. Det er i høj grad yngre mennesker, der benytter muligheden for at snakke med rådgiverne ved Attavik 146 om deres problemer. Der er stadigvæk en klar overvægt af kvinder blandt dem der ringer. Kvinderne udgjorde i ,2% af dem, der ringede ind. Det betyder samtidig, at de udgør en stigende andel af opkalderne i forhold til mændene. Mere end halvdelen af dem, der søgte hjælp, er i arbejde og cirka ¼ kommer fra bygderne. Rådgivningssamtalerne varer normalt mellem minutter, og de fleste ringer om sig selv, men der er også en del, som ringer om nogle andre primært deres børn eller mand/kone. 73,3% af dem, der søgte hjælp hos Attavik 146, blev vurderet til en lav risiko ved samtalens afslutning, men hele 12,5% blev vurderet til en høj risiko for selvmordsadfærd. Der bliver snakket om mange forskellige problemer i rådgivningssamtalerne, men dem der optræder meste hyppigt er ensomhed, depressiv / meget ked af det, psykisk ustabilitet og misbrugsproblemer. Tilsammen udgør disse problemområder 1/3 af alle problemområderne. Problemområderne minder om dem, der blev snakket om i rådgivningssamtalerne i Der er stadigvæk en meget høj grad af kompleksitet i de enkelte samtaler. I de samtaler, der har handlet om fysiske krænkelser og voldtægt, optræder emner som fysisk vold, traumatisk begivenhed, ensomhed og depressiv / meget ked af det i cirka 7-11% af tilfældene. 2

3 Fordeling af opkald til Attavik 146 I 2010 er der registreret 207 rådgivningssamtaler - 13 flere end i Som det kan ses i figur 1 har der således fortsat været en stigning i antallet af rådgivningssamtaler i perioden fra 2007, hvor Attavik blev oprettet, til i dag. Figur 1 Antal rådgivningssamtaler i perioden n=207 Som det fremgår af tabel 1 har den største procentmæssige stigning i antallet af opkald fundet sted fra som var første år, hvor Attavik 146 var tilgængelig - til Mellem 2007 og 2008 steg antallet af rådgivningssamtaler med 146,6%, eller mere end en fordobling af antallet af samtaler fra 75 til 185. Det skal dog bemærkes, at Attavik 146 først blev opstartet i august 2007, så antallet af rådgivningssamtaler for 2007 dækker kun over et halvt år. I perioden fra er der derimod kun sket mindre stigninger hvert år. Baseret på figuren ser det ud til, at antallet af rådgivningssamtaler er ved at finde sig et stabilt leje på omkring 200 samtaler pr. år. Der kan dog sagtens stadigvæk ske stigninger i antallet af rådgivningssamtaler i de kommende år, da en 4-årig periode ikke nødvendigvis giver et dækkende billede af udviklingen. Tabel 1 Antal rådgivningssamtaler i perioden og forskellen i % mellem årene Forskel i % i forhold til året før Årstal Rådgivning Forskel i % 0,0% 146,6% 4,8% 6,7% n=207 Årsagen til at 2007 er på 0,0% er, at 2007 var det første år, hvor der kunne ringes til Attavik 146 for at få rådgivning. Der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med tidligere år. Procenttallene markeret med fed indikerer en stigning i forhold til det forrige år. Nedenstående figur 2 og 3 vise antallet af rådgivningssamtaler fordelt på måneder i henholdsvis 2010 og Det højeste antal samtaler i 2010 er registreret i februar (n=27), januar og august (n=22 for begge måneder). Dette adskiller sig fra fordelingen i 2009, hvor det var i henholdsvis marts, oktober og juni, der blev afholdt flest rådgivningssamtaler. 3

4 Figur 2 Antal rådgivningssamtaler fordelt på måneder 2010 n=207 Figur 3 Antal rådgivningssamtaler fordelt på måneder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December N=194 (figur 2, årsopgørelsen 2009) I gennemsnit har der været afholdt omkring 17,25 rådgivningssamtaler pr. måned i 2010, hvilket er en smule højere end 2009, hvor gennemsnittet var cirka 16. Det er desuden i første kvartal af 2010, at der har været afholdt flest samtaler - cirka 1/3 af alle rådgivningssamtaler er afholdt i de første 3 måneder af året. Figur 4 viser fordelingen af rådgivningssamtaler fordelt på de 2 ugedage, hvor Attavik 146 er åben - mandag og onsdag. Modsat 2009, hvor der var en mindre overvægt af rådgivningssamtaler om onsdagen, er der i år en ligelige fordeling mellem antallet af samtaler på de to dage, hvor Attavik 146 er åben for rådgivning. 4

5 Figur 4 Fordeling af rådgivningssamtaler ud fra ugedage 2010 n=207 Det er desværre ikke muligt at lave en sammenligning med tallene for 2007 og 2008, da Attavik 146 i disse år havde åben onsdag og lørdag. Hvem søger rådgivning hos Attavik 146? Indledningsvis er det værd at bemærke, at 82,1% eller 170 af alle, der har søgt rådgivning hos Attavik 146 i 2010, har ringet om sig selv, mens 37 eller 17,9% har angivet andre som årsagen til opkaldet. Flere af dem, der har ringet om sig selv, har både ønsket at snakke om sig selv og andre. Langt størstedelen af dem, der har ringet om andre, har angivet enten deres børn (51,3%, n=19) eller deres mand/kone (35,1% n=13) som årsagen. Der er meget stor variation på kønnet på de personer, som søger rådgivning hos Attavik 146. Som det kan ses i figur 5, var mere end 2/3 (n=139, 70,6%) af de personer, der har ringet ind til Attavik 146 i 2010 kvinder, mens kun 58 (29,4%) var mænd. Den kønsmæssige fordeling er desuden meget sikker, da der kun er 10 samtaler, hvor kønnet ikke er registreret. Figur 5 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra køn 2010 n=197 (Der er 10 samtaler, hvor der ikke er registreret noget om kønnet på opkalderen). 5

6 Figur 6 og 7 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra køn i henholdsvis 2008 og Mænd Mand 32% 90 Kvinder Kvinde 68% n=154 (tabel 4, årsopgørelsen 2008) n=125 (figur 4, årsopgørelsen 2009) Sammenlignet med både 2008 og 2009 (figur 6 og 7) er der altså sket en stigning i andelen af kvinder, der benytter Attavik 146 i forhold til andelen af mænd. I 2008 var fordelingen 58% kvinder og 42% mænd, hvilket var ændret til 68% kvinder og 32% mænd i Den kønsmæssige fordeling er derved ikke bare fortsat meget skæv, men den er også blevet skævere over årene. Lidt under 1/3 af alle der har søgt rådgivning ved Attavik 146 i 2010 var mellem eller år - se nedenstående tabel 2. Dette minder meget om fordelingen for 2009, hvor der dog var lidt flere i kategorien år og lidt færre i kategorien år. I 14,2 % af tilfældene var opkalderen under 20 år, hvilket er en mindre stigning i forhold til Tabel 2 Aldersfordeling på de personer, der har søgt rådgivning hos Attavik Alder Antal % < 20 år 23 14,2% år 45 27,8% år 31 19,1% år 46 28,4% år 14 8,6% år 3 1,8% I alt ,9% n=162 (Der er i alt 45 samtaler - cirka 1/5 af alle samtalerne - hvor der ikke er registreret nogle oplysninger om alder) I gennemsnit var alderen for de personer, der har søgt rådgivning hos Attavik 146 i 2010 på 27 år - da alderen ikke er registreret i 45 af rådgivningssamtalerne er det muligt, at aldersgennemsnittet er enten større eller mindre. Baseret på de data, der er til rådighed, virker det dog til, at det i høj grad er yngre mennesker, som benytter sig af muligheden for at kontakte Attavik 146, når de har brug for at tale om deres problemer. 6

7 Figur 8 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra kommuner 2010 n=145 (Der er i alt 62 samtaler, hvor kommunen ikke er registreret) Næsten 50 % af alle samtalerne kom fra Qaasuitsup (n=65, 44,8%), med Kujalleq som kommunen med næst flest opkald - cirka 1/3 af opkaldene (n=40), se figur 8. I både 2008 (tabel 5) og 2009 (figur 5) var det også fra Qaasuitsup, at de fleste opkald kom fra. Det er ikke muligt at sammenligne med 2007, da den geografiske opdeling her er en anden. Baseret på data fra viser der sig dog en mindre tendens til, at det er i Qaasuitsup, der er flest som søger rådgivning. Ud af de 145 samtaler hvor kommunen er registreret kom de 75,8% desuden fra byerne (n=110), mens de resterende 24,1% (n=35) kom fra bygderne. Sammenlignet med både 2009 (14%) og 2008 (17%) er en langt større andel af de opkaldere, der søgte rådgivning i 2010 altså fra bygderne. Tabel 3 Arbejdsmæssig status for de personer, der søgte rådgivning i 2010 Arbejdsmæssig status Antal % I arbejde 61 52,6% Arbejdsløs 26 22,4% Under uddannelse 12 10,3% Pensioneret/Førtidspensionist 12 10,3% Langtidssygemeldt 1 0,9% Barsel 4 3,4% I alt ,9% n=116 (Der er i alt 91 samtaler (43,9%), hvor der ikke er registeret oplysninger om opkalderens arbejdsmæssige status). Som det fremgår af tabel 3 har mere end halvdelen af opkalderne arbejde (n=61, 52,6%), mens lidt over 1/5 er arbejdsløse. Denne fordeling minder meget om fordelingen for 2009 (tabel 2), hvor det også var en klar overvægt af personer i arbejde, der ringede for at få rådgivning. Der er dog langt færre langtidssygemeldte, der har søgt rådgivning i 2010 (n=1, 0,9%) i forhold til 2010 (n=10, 9,6%). 7

8 Tabel 4 Familiemønster for personer, der søgte rådgivning 2010 Familiemønster Antal % Single 22 21,8% Kernefamilie 40 39,6% Enlig mor/far 25 24,7% Andet 14 13,9% I alt ,0% n=101 (Der er 106 samtaler (51,2%), hvor der ikke er registreret oplysninger om opkalderens familiemæssige status). 39,6% af de personer, der søgte rådgivning hos Attavik i 2010 var en del af en kernefamilie, mens cirka 1/4 var enten henholdsvis single eller enlig mor eller far - se tabel 4. Der er med andre ord en næste ligelig fordeling af personer, der i det daglige bor sammen med en anden voksen og personer, der bor uden en anden voksen til hverdag. Det er dog i mindre end halvdelen af samtalerne, at der er registreret oplysninger om familiemønster for opkalderen, så det er muligt at fordelingen ville se anderledes ud, hvis der var oplysninger for alle, der har søgt hjælp hos Attavik 146 i Beskrivelse af rådgivningssamtalerne Som det fremgår af figur 9 varer de fleste rådgivningssamtaler (n=70) mellem minutter, mens cirka 1/5 af samtalerne kun varer mellem 6-15 og minutter. Få af samtalerne varede længere tid en 1 time (n=12, 6,1%). Fordelingen af varigheden af rådgivningssamtalerne er meget lig fordelingen for 2008 (se tabel 3 i årsopgørelsen 2008) og 2009 (se tabel 3 i årsopgørelsen 2009). Figur 9 Varighed af rådgivningssamtalerne 2010 n= 198 (For 9 af samtalerne er der ikke oplysninger om samtalens varighed) Cirka 1/4 af samtalerne varer mindst 31 minutter. Det at så mange af samtalerne har været så lange kan indikere, at der er en høj grad af kompleksitet i samtalerne, som det har krævet en længere samtale at udrede. Kompleksiteten i samtalerne bliver nærmere beskrevet i tabel personer (42%) har tidligere søgt hjælp, heraf har de 23 blandt andet søgt rådgivning hos Attavik 146. Det er primært Attavik 146 (14,2%), Socialforvaltningen (16,0%) eller 8

9 Sundhedsvæsenet (11,7%) personerne har henvendt sig til, hvis de tidligere har forsøgt at få hjælp. Lidt over 1/3 (35,8%) har samtidig angivet, at de ikke tidligere har forsøgt at få hjælp til deres problemer. Tabel 7 Fordeling af hvor der tidligere er søgt hjælp 2010 Tidligere søgt hjælp Antal % Attavik ,2% Socialforvaltning 26 16,0% Sundhedsvæsen 19 11,7% Familiebehandling 5 3,1% Psykolog/psykiater 8 4,9% Alkoholbehandling 6 3,7% Andet 17 10,5% Har ikke søgt hjælp 58 35,8% I alt ,9% n=162 (For 62 personer, er det ikke oplyst, hvorvidt de tidligere har søgt hjælp eller ej). Det er desuden værd at bemærke, at flere af dem, der tidligere har søgt hjælp, har benyttet sig af flere forskellige tilbud på en gang, hvilket igen indikerer en høj grad af kompleksitet i problemerne. Figur 10 viser fordelingen for de samtaler, der handlede om selvmord. I hele 42,5% af tilfældene (n=45) drejede samtalerne sig om opkalderens egne selvmordstanker, mens 25,5% af opkaldene omhandlede tidligere selvmordstanker (n=27). Der er altså en klart overvægt af samtalerne, hvor opkaldet handlede om tanker om selvmord. Figur 10 Fordeling af de samtaler, der omhandlede selvmord 2010 n=64 (Selvmord blev nævnt i 30,9% af alle rådgivningssamtalerne) Det faktiske antal af samtaler angående selvmord var 64 (30,9% af alle samtalerne). Det betyder, at flere af emnerne under kategorien går igen i enkelte af samtalerne mere konkret kan det siges, at dem der har haft selvmordstanker, i flere tilfælde også kan have forsøgt selvmord eller har oplevet andre folks selvmord. Sammenlignet med 2009 er den antalsmæssige fordeling i forhold til selvmord stort set magen 9

10 til. Den største absolutte forskel gælder for antallet af samtaler om selvmordsforsøg, hvor dette i 2009 blev registeret i 23 af samtalerne (se figur 11) - altså næste dobbelt så mange som i 2010 i absolutte tal. Figur 11 Fordeling af de samtaler, der omhandlede selvmord ; 13% 39; 33% 23; 19% Selvmordstanker Tidligere selvmordstanker Selvmordsforsøg Oplevet andres selvmord 41; 35% Denne figur optræder ikke i Årsopgørelsen for Attavik Tallene for fordelingen af samtaler, der handler om selvmord, optræder i årsopgørelsen i et tekstafsnit, og er altså ikke fremstillet grafisk som her. Som en del af rådgivningssamtalerne laver rådgiverne en risikovurdering af den person, der ringer ind og søger hjælp. Risikovurderingen er opdelt på henholdsvis en lav, middel og høj risiko for selvmordsvurderet adfærd ved samtalens afslutning. Som det fremgår af figur 12 har rådgiverne for langt størstedelen af samtalerne vurderet opkalderen til en lav risiko (n=88), hvilket er sket i 73,3% af samtalerne. Figur 12 Risiko for selvmordsvurderet adfærd ved samtalens afslutning 2010 n=120 (I 87 af samtalerne (42,0%) er der ikke foretaget en risikovurdering af personen, der søgte rådgivning). Sammenlignet med risikovurderingen for 2009 er fordelingen mellem lav, middel og høj stort set den samme med lidt færre i kategorien middel (14,2% i 2010 sammenlignet med 22% i 2009) og lidt flere i kategorien høj (12,5% i 2010, 8% i 2009). Det skal bemærkes, at det kun er i 120 af rådgivningssamtalerne (57,9%), at der er foretaget 10

11 en risikovurdering af personen, der har søgt hjælp. Det er altså muligt at fordelingen mellem kategorierne lav, middel og høj ville se noget anderledes ud, hvis der var foretaget en vurdering af alle opkaldere. En af de mest interessante ting at fokusere på, er, hvilke problemområder, der bliver taget op i rådgivningssamtalerne. Tabel 8 viser de problemområder, som rådgivningssamtalerne omhandlede, noteret efter hvor hyppigt de optrådte i samtalerne. Tabel 8 Problemområder i rådgivningssamtalerne noteret efter hyppighed 2010 Samlet oversigt over problemområder Antal Procent Ensomhed 56 9,7% Depressiv / meget ked af det 53 9,2% Psykisk ustabilitet 45 7,8% Misbrugsproblemer 43 7,4% Andre problemer 43 7,4% Kærestesorger 41 7,1% Traumatisk begivenhed 35 6,0% Følelsesmæssigt gået i stå 30 5,2% Fysiske krænkelser 27 4,7% Fysisk vold 23 4,0% Dødsfald 23 4,0% Psykisk vold 20 3,5% Frustration 19 3,3% Selvdestruktiv adfærd 18 3,1% Voldtægt 16 2,8% Seksuelle problemer 14 2,4% Psykisk sygdom 13 2,2% Somatisk sygdom 12 2,1% Arbejdsløshed 12 2,1% Verbale krænkelser, 10 1,7% Søvnproblemer 9 1,6% Mobning 6 1,0% Sociale/økonomiske/juridiske problemer 5 0,9% Drab 4 0,7% Kriminalitet 2 0,3% I alt ,2% Årsagen til at det samlede antal problemområder overstiger antallet af rådgivningssamtaler på 207 skylde s, at flere af problemområderne optræder flere gange i de enkelte samtaler. Ensomhed var det problemområde, der optrådte oftest i rådgivningssamtalerne. Ensomhed blev nævnt i alt 56 gange ud af de 207 samtaler. Depressiv / meget ked af det, Psykisk ustabilitet og Misbrugsproblemer med henholdsvis 53 og 45 og 43 antal, var de næste emner, som fyldte meget hos dem, der ringede ind til Attavik 146 for at få rådgivning. Tilsammen udgjorde de 4 problemområder omkring 1/3 af de emner, som optrådte i rådgivningssamtalerne. Ud af de 39 samtaler, hvor misbrugsproblemerne er specificeret er alkohol nævnt som rusmidlet i 31 af samtalerne eller i 79,5% af tilfældene. Hash er specifikt nævnt i 8 eller 20,5% af samtalerne, hvilket gør alkohol og hash til de mest almindelige misbrugsprodukter. I fem af 11

12 samtalerne har rådgiveren desuden nævnt, at opkalderen virkede påvirket under samtalen. I forhold til 2009 er Depressiv / meget ked af det (n=33) og Kærestesorger (n=41) rykket en del længere op på listen, mens emnerne Psykisk sygdom og Sociale/økonomiske/juridiske problemer er røget meget langt ned på listen. Ydermere er emnerne Følelsesmæssigt gået i stå og Frustration to helt nye emner på listen og optræder i henholdsvis 30 og 19 af rådgivningssamtalerne. Derudover er der dog meget stor lighed mellem de problemområder, som er nævnt i 2008, 2009 og 2010 (se eventuelt tidligere årsopgørelser). Som det kan ses i tabel 9 er enkelte af emnerne opdelt i underkategorier - herunder blandt andet krænkelser og vold. Krænkelser er opdelt i henholdsvis verbale og fysisk krænkelser og decideret voldtægt, mens vold er opdelt i henholdsvis psykisk og fysisk vold. Fordelingen mellem disse kan ses i figur 13 og 14. Figur 13 Fordelingen af de samtaler, der omhandlede krænkelser og seksuelt misbrug 2010 (n=43, Krænkelser som dækker over både fysiske og psykiske krænkelser samt voldtægt blev nævnt i 20,8% af alle rådgivningssamtalerne). Fysiske krænkelser udgjorde lidt over halvdelen af tilfældene med 50,9%, mens voldtægt udgjorde omkring 1/3 af rådgivningssamtalerne om krænkelser. I visse af samtalerne har opkalderen desuden oplevet eksempelvis både fysiske og verbale krænkelser. I forlængelse af fordelingen af samtaler der omhandler krænkelser, er det desuden interessant at se på, hvilken rolle, dem der har søgt hjælp, har haft. I langt størstedelen af tilfældene har dem, der har søgt rådgivning været offer (n=59, 82,3%). I kun 2 af tilfældene har personen selv været krænker. Dette er præcist som fordelingen for 2009 (se årsopgørelsen 2009). Derudover er 10 personer blevet registreret som både offer og krænker. Tabel 9 Opkalderens rolle 2010 Opkalderens rolle Antal % Offer 59 82,3% Krænker 2 4,1% Offer og Krænker 10 13,7% I alt ,1% n=71 (For 136 af samtalerne er der enten ikke registeret noget om opkalderens rolle eller også er o pkalderen hverken offer eller krænker). 12

13 Figur 14 Fordelingen af de samtaler, der omhandlede vold 2010 (n=33, Vold blev nævnt i 15,9% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de samtaler hvor vold optrådte, var fordelingen mellem fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold stort set ligelig med 1/3 til hver. Der var dog en lille overvægt af tilfælde med både fysisk og psykisk vold, som optrådte i 39,4% af tilfældene. Som det er nævnt tidligere i rapporten, nævnes flere af problemområderne indenfor den samme rådgivningssamtale. Det betyder, at der er en meget høj grad af kompleksitet i de problemer, som personerne ringer ind med til Attavik 146. Denne kompleksitet kan vises ved at tage udgangspunkt i et begrænset problemområde i dette tilfælde fysiske krænkelser og voldtægt som i den samlede oversigt over problemområder optrådte på 9. (fysiske krænkelser) og 15. (voldtægt) pladsen med en hyppighed på henholdsvis 27 og 16 (jævnfør tabel 8). Krænkelser blev nævnt i 20,8% af rådgivningssamtalerne. 13

14 Tabel 10 Andre problemområder i de samtaler, der omhandlede fysiske krænkelser og voldtægt 2010 Problemområder Antal % Depressiv / Meget ked af det 13 11,0% Fysisk vold 12 10,2% Traumatisk begivenhed 9 7,6% Ensomhed 8 6,8% Psykisk ustabilitet 8 6,8% Psykisk vold 8 6,8% Følelsesmæssigt gået i stå 8 6,8% Seksuelle problemer 7 5,9% Misbrugsproblemer 6 5,1% Frustration 4 3,4% Psykisk sygdom 4 3,4% Kærestesorg 3 2,5% Dødsfald 3 2,5% Arbejdsløshed 3 2,5% Søvnproblemer 2 1,7% Selvdestruktiv adfærd 1 0,8% Andre 19 16,1% I alt ,9% (Antal samtaler om fysiske krænkelser og voldtægt n=33, hyppigheden hvormed fysiske krænkelser og voldtægt optræder i samtalerne n=43) Som vist i tabel 10 er Depressiv / meget ked af det det emne, der optræder hyppigst sammen med krænkelser, idet dette emne nævnes i 11% af rådgivningssamtalerne, men også fysisk vold (n=12) og traumatisk begivenhed (n=9) er meget gennemgående emner, når samtalen omhandler krænkelser begge indgår i henholdsvis 10,2% og 7,6% af samtalerne. For 8 personer har samtalerne desuden omhandlet emnerne Ensomhed, Psykisk ustabilitet, psykisk vold og Følelsesmæssigt gået i stå. Kompleksiteten i samtalerne bliver også tydelig ved at undersøge de opkaldere, som har oplevet traumatiske begivenheder. Traumatiske begivenheder består her af fysisk og verbale krænkelser, voldtægt, fysisk og psykisk vold samt de afmærkninger for traumatisk begivenhed uden nærmere specifikation, som er noteret i rådgivningssamtalerne. Baggrunden for at se på disse sammenhænge er en formodning om, at der især blandt disse personer vil være risiko for selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Grundet de få observationer i de enkelte celler er der ikke testet for signifikans. Tabel 11 Sammenhæng mellem traumatisk begivenhed og selvmordstanker eller selvmordsforsøg 2010 Selvmordstanker eller selvmordsforsøg Ja Nej Ikke oplyst I alt Ja Traumatisk (34,5%) (22,6%) (42,9%) (100,0%) begivenhed Nej/Ikke oplyst 20 (16,3%) 40 (32,5%) 63 (51,2%) 123 (100,0%) I alt 49 (23,7%) 59 (28,5%) 99 (47,8%) 207 (100,0%) 14

15 84 af samtalerne omhandlede traumatiske begivenheder. Som det fremgår af tabel 11 var der en væsentlig større andel (34,5%) af de personer, der havde oplevet traumatiske begivenheder, som havde haft selvmordstanker eller forsøg, end blandt personer, som ikke havde oplyst at have oplevet traumatiske begivenheder (16,3%). Tabel 12 Sammenhæng mellem misbrug og selvmordstanker eller selvmordsforsøg 010 Selvmordstanker eller selvmordsforsøg Ja Nej Ikke oplyst I alt Ja (37,2%) (18,6%) (44,2%) (100,0%) Misbrug Nej (20,1%) (31,1%) (48,8%) (100,0%) I alt (23,7%) (28,5%) (47,8%) (100,0%) Der synes også at være en sammenhæng mellem misbrugsproblemer og selvmordstanker eller forsøg (se tabel 12). Der er således en større andel af personer med misbrug (37,2%), som har haft selvmordstanker eller forsøg end blandt personer uden misbrug (20,1%). Tabel 13 Anbefalede henvendelsessteder 2010 Henvendelsessteder Antal % Socialforvaltning 24 15,2% Læge 21 13,3% Tasiorta ,0% Attavik ,1% Anden voksen 16 10,1% Familierådgivning ,2% Børne og ungetelefonen ,7% Qaqiffik 5 3,2% Præstegældet 5 3,2% Lærer 4 2,5% Andre 26 16,5% I alt 158 0,0% n=158 (I 96 af samtalerne er der ikke givet oplysninger om hvor eller hvorvidt opkalderen er blevet anbefalet at henvende sig til andre steder). I forbindelse med rådgivningssamtalerne anbefales opkalderen ofte at henvende sig til andre, der kan hjælpe. Det er især Socialforvaltningen (n=24), en Læge (n=21) eller rådgivningstelefonen for seksuelt misbrugte Tasiorta 141 (n=19), som rådgiverne ved Attavik anbefaler, der personer, der ringer ind at benytte sig af. Flere af opkalderne anbefales desuden at kontakte flere end et af de nævnte steder. Derudover anbefales personerne, der ringer ind, naturligvis at ringe tilbage til Attavik 146, hvis de stadigvæk har behov for at snakke eller hvis der opstår nye problemer. 15

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA Attavik 146 Årsopgørelsen 2008 PAARISA 1 Årsopgørelse for ATTAVIK 146 telefonrådgivning 2008 Baggrund. Den landsdækkende telefonrådgivning Attavik 146, åbnede for telefonlinierne d. 8.8. 2007. Det er således

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne Ungetelefonen 2004 1 Årsopgørelse for Børne- Ungetelefonen 2004 Opgørelsen af henvendelserne til Børne- Ungetelefonen i 2004 viser, at børn og unge i alle aldre ringer til Børne-

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 421 Offentligt Den: 12. november 2007 J.nr.: 5842 Kontor/initialer:KØP/AMVR, LSTB Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition

Læs mere

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer Alkohols tilbud - til alle der er berørt af alkoholproblemer INDHOLDSFORTEGNELSE Alkohol i Holstebro Lemvig Struer....... 3 Tilbuddene er gratis................................. 3 Kontakt............................................3

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 16. dec 2013. Uge 52, mandag 23. dec 2013 23/12/2013 15:06. 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 16. dec 2013. Uge 52, mandag 23. dec 2013 23/12/2013 15:06. 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst Side 1 Uge 52, mandag 23. dec 2013 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst Hvorfor arbejder du egentlig? For langt de fleste danskere er det givet, at den eneste rigtige karriere er som fastansat

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015 Oplæg til Centerledermøde Sisimiut, den 20. november 2015 Disposition: 1. Kort om hvad Social- og Psykologisk Rådgivning er. 2. Hvilke klienter med hvilke problemer kan henvende sig til rådgivningen. 3.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Rådgivning for Ansatte

Rådgivning for Ansatte nformation om Information om Rådgivning for ansatte Rådgivning for Ansatte - et tilbud om hjælp vejledning - et tilbud om hjælp ogogvejledning i dit liv og arbejde Trivsel Trivsel i dit liv og arbejde

Læs mere

Referat fra det 10. møde i PiSiu

Referat fra det 10. møde i PiSiu Referat fra det 10. møde i PiSiu Dato: D. 13. nov. 2013 kl. 10:00-14:00 Lokalitet: Politimesteren i Grønland Fremmødt: Bjørn Tegner Bay (Politimesterembedet) Ann Birkekjær Kjeldsen (Departementet for Sundhed

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje 1 Denne rapport giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand

Læs mere

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Socialpsykiatri og Misbrug Horsedammen 42 2605 Brøndby Daglig leder: Hanne

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Velkommen på Julemærkehjem

Velkommen på Julemærkehjem Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere