BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND. Godkendt: Den 25. juni 2010 af Naalakkersuisut. Senest ajourført: Den af Beredskabskommissionens Sekretariat
|
|
- Laura Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND Godkendt: Den 25. juni 2010 af Naalakkersuisut Senest ajourført: Den af Beredskabskommissionens Sekretariat Senest afprøvet: 29. januar
2 Indhold OM BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND... 4 PLANENS GYLDIGHEDSOMRÅDE OG BRUGERE... 4 PLANENS AFGRÆNSNING... 5 PLANENS AJOURFØRING OG AFPRØVNING AKTIVERING OG DRIFT AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN KRAV TIL AKTIVERING OG DRIFT AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN AKTIVERING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN MODTAGELSE OG VIDEREFORMIDLING AF VARSLER, ALARMER M.V BESLUTNING OM AKTIVERING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN SAMMENSÆTNING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN VED AKTIVERING INDLEDENDE OPGAVER VEDRØRENDE AKTIVERING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN EKSTERN ORIENTERING OM AKTIVERING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN GENNEMFØRELSE AF MØDER I BEREDSKABSKOMMISSIONEN BEREDSKABSKOMMISSIONENS MØDESTED BEREDSKABSKOMMISSIONENS STØTTEFUNKTIONER SEKRETÆRBISTAND IT UDARBEJDELSE AF DET BEREDSKABSKOMMISSIONENS FÆLLES SITUATIONSBILLEDE STØTTE TIL BEREDSKABSKOMMISSIONENS KRISEKOMMUNIKATION GIS FORPLEJNING BEREDSKABSKOMMISSIONENS DEAKTIVERING HÅNDTERING AF INFORMATIONER OM KRISEN KRAV TIL INFORMATIONSHÅNDTERINGEN ORIENTERING AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN DE ØVRIGE MEDLEMMERS BIDRAG TIL INFORMATIONSHÅNDTERINGEN UDARBEJDELSE AF BEREDSKABSKOMMISSIONENS FÆLLES SITUATIONSBILLEDE UDARBEJDELSE AF BESLUTNINGSREFERATER HENVENDELSER TIL BEREDSKABSKOMMISSIONEN KOORDINERING AF HANDLINGER OG RESSOURCER KRAV TIL KOORDINERINGEN AF HANDLINGER OG RESSOURCER BEREDSKABSKOMMISSIONENS KOORDINERING AF HANDLINGER OG RESSOURCER MEDLEMMERNES BIDRAG TIL KOORDINERING AF HANDLINGER OG RESSOURCER FORHOLD SOM KOORDINERES AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN ØKONOMISK GARANTI FOR OPERATIVE DISPOSITIONER INDDRAGELSE AF DET POLITISKE NIVEAU BEREDSKABSKOMMISSIONENS FAST-TRACK KOORDINATIONSPROCEDURE EKSTERN KRISEKOMMUNIKATION KRAV TIL DEN EKSTERNE KRISEKOMMUNIKATION TALSMANDSVIRKE FOR BEREDSKABSKOMMISSIONEN KOORDINERINGEN AF BEREDSKABSKOMMISSIONENS KRISEKOMMUNIKATION MEDLEMMERNES INDIVIDUELLE BIDRAG TIL KRISEKOMMUNIKATIONEN
3 YDERLIGERE STØTTE TIL BEREDSKABSKOMMISSIONENS KRISEKOMMUNIKATION BEREDSKABSKOMMISSIONENS KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FØRSTE PRESSEMEDDELELSE FRA BEREDSKABSKOMMISSIONEN BORGERHENVENDELSER ORIENTERING OM FORLØBET AF KRISEKOMMUNIKATIONEN OVERSIGT OVER SUPPLERENDE BEREDSKABSPLANER M.V BILAG TIL BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND Udgiver: Beredskabskommissionens Sekretariat / Grønlands Selvstyre 3
4 Om Beredskabsplan for Grønland Beredskabsplanen skal skabe grundlag for overordnet, tværgående krisestyring i regi af Beredskabskommissionen. Planen skal bruges i tilfælde af ekstraordinære hændelser, som kræver koordination og samarbejde på tværs af grønlandske aktører og rigsmyndigheder. Ekstraordinære hændelser er kendetegnet ved, at de ikke kan imødegås med normale ressourcer og rutiner samt at betydelige værdier er på spil, såsom liv, velfærd, ejendom, miljø, omdømme m.v. Eksempler på sådanne hændelser kan være større skibsulykker, flystyrt, forureningskatastrofer, store brande eller eksplosionsulykker, omfattende sygdomsudbrud og langvarige strømafbrydelser. Iværksættelse af planen bør ske ud fra forsigtighedsprincippet. Det indebærer, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Efterfølgende skal der til gengæld hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Beredskabsplanen for Grønland er en generel plan, som: Beskriver Beredskabskommissionen virke og ansvar under ekstraordinære hændelser (kapitel 1-4). Giver en oversigt over beredskabsplaner, operative indsatsplaner, instrukser m.v. hos offentlige og private aktører, som kan supplere den generelle beredskabsplan (kapitel 5). Planens gyldighedsområde og brugere Beredskabsplanen gælder for hele Grønland, og skal primært benyttes af de selvstyremyndigheder, kommunale myndigheder og rigsmyndigheder, som indgår i Beredskabskommissionen. Som beredskabsplan for hele Grønland er planen desuden referenceramme for de aktører, som ikke er faste medlemmer af Beredskabskommissionen, herunder myndigheder, offentlige og private virksomheder, eksterne forbindelsesofficerer, eksperter m.fl. Formålet er at sikre, at disse aktører er bekendt med myndighedernes beredskabsansvar og den overordnede tilrettelæggelse af krisestyringen i Grønland som grundlag for egen beredskabsplanlægning. Beredskabskommissionen består af 7 medlemmer med 2 tilf orordnede: Beredskabskommissionen: Departementet for Miljø og Natur Departementet for Miljø og Natur sekretariat KANUKOKA Grønlands Politi Landslægeembedet Rigsombuddet i Grønland Arktisk Kommando Departementet for Sundhed og Infrastruktur Repræsenteret ved: Departementschefen (formand) Beredskabskommissionens Direktøren (næstformand) Politimesteren Landslægen Rigsombudsmanden Chefen for AKO Overlægen (tilforordnet) 4
5 Departementet for Miljø og Natur Ansvarlige for olieberedskabet (tilforordnet) Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked (Tilforordnet) Beredskabskommissionens formand er udpeget af medlem af Naalakkersuisut for beredskab og næstformand er udpeget af KANUKOKA. De øvrige repræsentanter er udpeget af de pågældende medlemsorganisationer. Beredskabskommissionen støttes af et sekretariat, som er placeret i Departementet for Miljø og Natur. Faste medlemmer af kommissionen, tilforordnede, suppleanter og medarbejdere i sekretariatet skal være sikkerhedsgodkendt til Hemmeligt. Beredskabskommissionen er det organisatoriske omdrejningspunkt for den overordnede, tværgående krisestyring. Kommissionen er et forum for drøftelser mellem grønlandske og danske myndigheder og organisationer, og har som sådan ikke selvstændig beslutningskompetence. Efter aktivering (kapitel 1) skal Beredskabskommissionen varetage følgende opgaver: Skabe og opretholde et fælles overblik over den samlede situation (kapitel 2). Afklare politiske prioriteringer og/eller større økonomiske dispositioner (kapitel 3). Samordne den eksterne krisekommunikation til befolkning, medier m.fl. (kapitel 4). Deltagelse i Beredskabskommissionen forpligter. Det er et myndighedsansvar på forhånd at have gennemført helhedsorienteret beredskabsplanlægning inden for eget område i henhold til sektoransvarsprincippet. Strukturen for det samlede beredskab i Grønland, og de enkelte deltageres opgaver og ansvar er nærmere beskrevet i planens bilagssamling (kapitel 6). Bilag 1: Opbygningen af beredskabet i Grønland Planens afgrænsning Iværksættelse af planen medfører ikke ændringer i eksisterende opgave - og ansvarsforhold: Ved en ekstraordinær hændelse tilrettelægges arbejdet i de enkelte berørte organisationer i overensstemmelse med egne beredskabsplaner. Den enkelte organisation har fortsat det fulde ansvar for eget område under hændelsen. Medlemmerne har et selvstændigt ansvar for at videreformidle informationer fra Beredskabskommissionen inden for eget ansvarsområde, herunder det politiske niveau. De primære kommunikationsveje fremgår af pkt Planen skelner skarpt mellem overordnet krisestyring og operativ indsats. Beredskabskommissionen skal ikke involvere sig i eller bidrage direkte til ledelse og koordinering af operative handlinger og ressourcer. Arktisk Kommando og Naviair er ansvarlig for ledelsen af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Greenland og har således ansvar for flyve og søredningstjenesten i Grønland. Herved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra luftfartøjer og fra skibe på eller under havoverflader uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres på søen, luften eller til lands. 5
6 Søredningsansvaret omfatter al indenskærs og udenskærs søredning fra Kap Farvel til 62N på Østkysten samt fra den sydlige indsejling til Kong Oscars Fjord på Østkysten og til Siorapaluk på Vestkysten samt al anden udenskærs søredning i resten af Grønland. Endvidere omfatter ansvaret alle skibe tilmeldt Greenpos-systemet uanset om skibet befinder sig indenskærs eller udenskærs. Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder, hvilket vil sige indenskærs fra Siorapaluk til Kap Farvel på Vestkysten samt indenskærs fra 62N til indsejlingen til Kong Oscars Fjord samt for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands. Planens ajourføring og afprøvning Beredskabskommissionens sekretariat ajourfører planen. Planen skal ajourføres hvis: Lovgivningen stiller krav om det. Der er indikationer på, at trusselbilledet har forandret sig væsentligt. Erfaringer fra en hændelse, øvelse eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det. Myndighedernes struktur eller ansvarsområde ændres. Sekretariatet skal ajourføre bilag med kontaktoplysninger og lignende løbende. Sekretariatet følger op på, at Beredskabskommissionens støttefunktioner har gennemført den nødvendige planlægning. Støttefunktionerne fremgår af pkt Sekretariat skal mindst hvert 2. år planlægge og gennemføre en mindre øvelse (f.eks. en procedureøvelse eller dilemmaøvelse), hvor Beredskabskommissionen afprøver beredskabsplanen eller dele heraf. Sekretariat har det overordnede ansvar for at planen bliver evalueret efter øvelser og efter iværksættelse ved virkelige hændelser. Ajourføring, tilrettelæggelse af øvelser og evaluering af planen sker i samarbejde med de myndigheder, der indgår i Beredskabskommissionen. 6
7 1. Aktivering og drift af Beredskabskommissionen Målet med aktivering og drift af Beredskabskommissionen er at sikre, at medlemmerne i kommissionen har et forum, hvor den kan samles og varetage den overordnede, tværgående koordination i forbindelse med en ekstraordinær hændelse i Grønland. Det forventes ikke, at kommissionen er fysisk samlet under hele hændelsesforløbet. Beredskabskommissionen møder, når formanden i samråd med politimesteren vurderer, at der er et behov herfor Krav til aktivering og drift af Beredskabskommissionen Beredskabskommissionen skal kunne aktiveres og drives på følgende niveauer: Aktiveringsniveau Beskrivelse Niveau 1 Orientering af Beredskabskommissionen (informationsberedskab / forhøjet beredskab) Niveau 1 anvendes i en situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at afholde møde i kommissionen, men hvor medlemmerne bør være orienteret om situationen. Niveau 2 Indkaldelse af Beredskabskommissionen (stabsberedskab / markant forhøjet beredskab) Niveau 2 anvendes i en situation, hvor der vurderes at være behov for ét eller flere møder af kortere varighed under hændelsesforløbet. Støttefunktioner kan indkaldes efter behov. Beredskabskommissionen skal kunne fungere på niveau 2 inden for 1 time efter indkaldelse, Kommissionen skal kunne drives på niveau 2 i minimum 3 døgn. Ved længerevarende hændelser har Beredskabskommissionens medlemmer, sekretariatets medarbejdere og indkaldt personale i støttefunktioner selv ansvar for at lade sig afløse. Afløsning mellem to personer bør så vidt muligt foregå ved overlapning, personlig briefing og overlevering af relevante dokumenter, prioriterede opgaver m.v Aktivering af Beredskabskommissionen Modtagelse og videreformidling af varsler, alarmer m.v. De indledende varsler, alarmer m.v. om ekstraordinære hændelser i Grønland kan modtages af en række aktører, herunder f.eks.: Politiet Naalakkersuisut Brandvæsener Selvstyrets departementer og styrelser Sundhedsvæsenet Kommuner JRCC Greenland Medierne 7
8 Modtageren af det indledende varsel eller alarm på sit område skal kontakte formanden for beredskabskommissionen øjeblikkeligt, hvis: Der er opstået eller kan opstå en ekstraordinær hændelse. En hændelse ikke kan håndteres forsvarligt af det daglige beredskab Beslutning om aktivering af Beredskabskommissionen Formanden eller formandens stedfortræder kan aktivere Beredskabskommissionen: Efter anmodning fra politimesteren, f.eks. på baggrund af et varsel eller en alarm. Hvis et af de øvrige medlemmer fremsætter ønske herom over for formanden. Efter anmodning fra Formanden for Naalakkersuisut. Efter egen vurdering. Ved behov for aktivering af Beredskabskommissionen skal formanden kontaktes pr. telefon. Hvis der ikke kan opnås kontakt med formanden kontaktes følg ende (i nævnte rækkefølge) indtil der opnås kontakt: Næstformanden for Beredskabskommissionen (direktøren for KANUKOKA) Sekretariatet (Departementet for Miljø og Natur) Politimesteren Herefter beslutter formanden (eller stedfortræderen) i samråd med polit imesteren om Beredskabskommissionen skal aktiveres, og i givet fald: På hvilket aktiveringsniveau (jf. tabel ovenfor). Med hvilke eventuelle ad hoc medlemmer, f.eks. private virksomheder, eksterne forbindelsesofficerer, eksperter m.fl. Med hvilke støttefunktioner (se pkt. 1.5). Når disse beslutninger er truffet, tilkalder formanden (eller stedfortræderen) sekretariatet, som iværksætter de indledende opgaver vedrørende aktiveringen, jf. pkt Sammensætning af Beredskabskommissionen ved aktivering Alle faste medlemmer af Beredskabskommissionen skal indkaldes i forbindelse med aktivering. De faste medlemmer skal så vidt muligt møde personligt frem. Hvert medlem af kommissionen og tilforordnet skal på forhånd have udpeget 1-2 ledende medarbejdere, som kan fungere som stedfortræder, hvis personligt fremmøde ikke er muligt. Hver organisation kan ud over det faste medlem deltage med en suppleant som støtte for det faste medlem. Endvidere kan sekretariatets og Tusagassiiviks medarbejdere samt politiets kommunikationsansvarlige medarbejder deltage som observatører under Beredskabskommissionens møder. Herudover deltager eventuelle ad hoc medlemmer, f.eks. private virksomheder, eksterne forbindelsesofficerer, eksperter m.fl. 8
9 Indledende opgaver vedrørende aktivering af Beredskabskommissionen Beredskabskommissionens sekretariat varetager de indledende opgaver. Inden for normal arbejdstid er sekretariatet bemandet af Departementet for Miljø og Natur. Uden for normal arbejdstid, i ferieperioder, ved tjenesterejser m.v. bemandes Beredskabskommissionens sekretariat af Departementet for Miljø og Natur. De indledende opgaver omfatter: Orientering/indkaldelse af medlemmer, støttefunktioner og eventuelle ad hoc medlemmer. Medlemmerne, støttefunktioner og eventuelle ad hoc medlemmer orienteres (niveau 1) eller indkaldes (niveau 2) via telefon. Sekretariatet fører en liste, hvor det fremgår hvilke personer, man har været i telefonisk kontakt med, og hvornår de forventes at møde frem. Bilag 2: Beredskabskommissionens kontaktliste Bilag 3: Kontaktliste til kommunerne Bilag 4: Kontaktoplysninger til støttefunktioner og mulige ad hoc medlemmer Hvis der indkaldes til møde i Beredskabskommissionen ringer eller udsender sekretariatet så vidt muligt en og/eller en sms med en kort orientering om situationen, deltagere, tid, sted og dagsorden. I en situation, hvor der er total strømudfald vil kommunikation foregå ved bud. Den sektormyndighed, der har ansvaret for at informere via telefon, har i situationer ved total strømudfald ansvaret for at informere ved bud. Klargøring af mødelokale. Beredskabskommissionen anvender mødelokalet i Departementet for Miljø og Natur, Selvstyrets Centraladministration på 8. etage i Nuuk Center i Nuuk. Bilag 5: Instruks for klargøring af mødelokale Forstærket overvågning af telefon/mail samt journalisering af indledende korrespondance. Sekretariatet iværksætter forstærket overvågning af Beredskabstelefonen og Info@upa.gl, Selvstyrets hovedtelefonnummer og hovedpostkasse info@nanoq.gl samt Departementet for Miljø og Natur hovedpostkasse APN@nanoq.gl Sekretariatet journaliserer Beredskabskommissionens korrespondance, telefonnotater m.v., så alle væsentlige indledende informationer om hændelsen og indsatsen fastholdes fra starten. Bilag 6: Instruks for forstærket overvågning af telefon/mail samt journalisering Generel orientering om aktivering af Beredskabskommissionen. Sekretariatet udarbejder en kort meddelelse, som indeholder en orientering om den indtrufne hændelse, kommissionens aktiveringsniveau, og hvornår første møde afholdes. Det skal fremgå af meddelelsen, at alle enheder og medarbejdere skal støtte den tværgående krisestyring og den operative indsats, hvis der viser sig behov herfor. Meddelelsen sendes som og/eller sms til medlemmerne af Beredskabskommissionen, som videreformidler meddelelsen inden for eget system. Bilag 7: Skabelon til meddelelse om aktivering af Beredskabskommissionen 9
10 Ekstern orientering om aktivering af Beredskabskommissionen Formanden underretter medierne om aktiveringen af Beredskabskommissionen. Meddelelsen til medierne bør indeholde: En kort orientering om hændelsen og om aktiveringen af Beredskabskommissionen. Oplysning om hvem der varetager krisekommunikationen i det videre forløb. Talsmandens kontaktoplysninger. Tidspunkt for hvornår Beredskabskommissionen forventer at kunne offentliggøre yderligere information. Medlemmerne af kommissionen orienterer inden for eget ansvarsområde om, at Beredskabskommissionen er aktiveret. Formanden for Beredskabskommissionen underretter Formanden for Naalakkersuisut og medlemmerne af Naalakkersuisut. Direktøren for KANUKOKA underretter borgmestrene/kommunaldirektørerne. Politimesteren underretter Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Arktisk Kommando underretter den Værnfælles Kommando. Rigsombudsmanden underretter Statsministeriet. Landslægen underretter Departementet for Sundhed. Departementet for Sundhed underretter Styrelsen for Sundhed og forebyggelse, som underretter Dronning Ingrids Hospital og relevante regionssygehuse. Departementet for Miljø og Natur underretter Miljøministeriet i Danmark Gennemførelse af møder i Beredskabskommissionen Beredskabskommissionens møder ledes af formanden eller stedfortræderen, og gennemføres normalt ud fra en fast skabelon. Bilag 8: Dagsorden for møder i Beredskabskommissionen 1.4. Beredskabskommissionens mødested Beredskabskommissionen anvender mødelokale i Departementet for Miljø og Natur, Selvstyrets Centraladministration på Nuuk Center i Nuuk. Mødelokalet skal være sikret mht. adgangsforhold, så Beredskabskommissionen kan holde sine møder og diskussioner i fortrolighed. Mødelokalet skal være udstyret med relevant it og nødvendige kommunikationslinjer (pc er med internetadgang, e-post, fax, telefon, projektor, tv m.v.). Sekretariatet skal kunne arbejde fra et lokale i umiddelbar nærhed af mødelokalet. Hvis Beredskabskommissionen ikke kan mødes i mødelokale i departementet, vil det blive meddelt ved indkaldelsen Beredskabskommissionens støttefunktioner Beredskabskommissionen kan efter behov tilkalde støtte fra nedenstående funktioner som indrykningsberedskab. 10
11 Sekretariatet koordinerer støttefunktionernes arbejde efter aktiveringen af kommissionen Sekretærbistand Departementet for Miljø og Natur støtter kommissionen med personale, som kan yde sekretærbistand til referatskrivning, journalisering, overvågning af telefonnumre og e-postkasser m.v IT Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at Selvstyrets almindelige it-systemer (servere, hjemmesider m.v.) fungerer. Selvstyrets IT leverandør sørger for at udstyret i Beredskabskommissionens mødelokale fungerer. Digitaliseringsstyrelsen yder endvidere akut IT-support Udarbejdelse af det Beredskabskommissionens fælles situationsbillede Sekretariatet udarbejder på baggrund af informationer fra medlemmerne i kommissionen et fælles situationsbillede, som kan anvendes som grundlag for den overordnede, tværgående krisestyring. De nærmere forhold vedrørende håndteringen af informationer om krisen, herunder udarbejdelsen af Beredskabskommissionens fælles situationsbillede, fremgår af kapitel Støtte til Beredskabskommissionens krisekommunikation Selvstyrets Informationskontor Tusagassiivik støtter kommissionens krisekommunikation Formanden eller sekretariatet formidler den eksterne krisekommunikation til befolkningen og medierne på vegne af Beredskabskommissionen, og formanden fungerer som kommissionens talsmand. Borgerhenvendelser skal besvares efter sektoransvarsprincippet. De nærmere forhold vedrørende kommissionens krisekommunikation fremgår af kapitel GIS Departementet for Miljø og Natur støtter Beredskabskommissionen med online digitalt kortmateriale m.v. via det geografiske informationssystem NunaGIS Forplejning Sekretariatet medarbejdere og støttefunktioner sørger for forplejning af Beredskabskommissionen og dennes støttefunktioner. Bilag 9: Organisationsdiagram over Beredskabskommissionen og støttefunktioner 1.6. Beredskabskommissionens deaktivering Formanden for Beredskabskommissionen beslutter efter samråd med politimesteren og den sektoransvarlig myndighed hvornår Beredskabskommissionen skal deaktiveres. 11
12 2. Håndtering af informationer om krisen Når Beredskabskommissionen er aktiveret, vil den have væsentlige opgaver med at indhente, bearbejde og fordele informationer af relevans for den overordnede, tværgående krisestyring. Målet er at skabe, og løbende vedligeholde, et overblik over den samlede situation. Et nøgledokument i den forbindelse er Beredskabskommissionens fælles situationsbillede med informationer, som er relevante dels for medlemmernes koordinering af handlinger og ressourcer (se kapitel 3), dels for den eksterne krisekommunikation (se kapitel 4) Krav til informationshåndteringen Væsentlige informationer skal fastholdes på skrift, så der er klarhed over, hvad der er oplyst til Beredskabskommissionen, og hvad medlemmerne er blevet enige om. Sekretariatet varetager opgaven med at fastholde de krisestyringsrelevante informationer, og skal i forbindelse med hvert møde udarbejde to produkter: Beredskabskommissionens fælles situationsbillede. Beslutningsreferater fra kommissionens møder. Begge produkter skal foreligge i en udgave, der er godkendt af formanden senest 2 timer efter afslutningen af Beredskabskommissionen møde. Medlemmerne skal i forbindelse med orienteringer og/eller udlevering af informationer til Beredskabskommissionen oplyse om eventuel klassifikationsgrad. Inden udsendelse af dokumenter m.v. fra Beredskabskommissionen skal sekretariatet tage stilling til dokumentets klassifikationsgrad. Sekretariatet skal derudover bemande relevante kommunikationsmidler og løbende journalisere Beredskabskommissionens korrespondance. Sekretariatet kan i nødvendigt omfang benytte sekretærbistand fra Departementet for Miljø og Natur som støttefunktion til disse opgaver Orientering af Beredskabskommissionen Den sektoransvarlige myndighed orienterer i starten af hvert møde i Beredskabskommissionen om det operative situationsbillede, hvilket omfatter oplysninger om hændelsen, trusselsbilledet, beredskabsforanstaltninger og tiltag, ressourcesituationen og forventet udvikling i den operative indsats De øvrige medlemmers bidrag til informationshåndteringen I løbet af hændelsen vil Beredskabskommissionens medlemmer typisk modtage informationer fra forskellige kilder, herunder det politiske niveau, foresatte myndigheder, egen organisation, indrapportering fra decentrale enheder, samarbejdspartnere, virksomheder, medier samt befolkningen. De enkelte medlemmer kan således have krisestyringsrelevante informationer, som ikke indgår i den sektoransvarlige myndigheds operative situationsbillede. Medlemmer skal på Beredskabskommissions møder supplere det operative situationsbillede med informationer til brug for opstillingen af kommissionens fælles situationsbillede. De enkelte medlemmer skal derfor på hvert møde og i nedenstående rækkefølge informere om: Egne beredskabsforanstaltninger og tiltag. 12
13 Ændringer i situationen, som kan påvirke allerede iværksatte tiltag. Ændringer i situationen, som kan skabe behov for nye tiltag. Ressourcesituationen inden for eget ansvarsområde. Eventuelle andre informationer, som medlemmet vurderer, bør videregives/drøftes i plenum. Hvert medlem giver sekretariatet en skriftlig udgave, som opsummerer egne informationer på mødet Udarbejdelse af Beredskabskommissionens fælles situationsbillede Sekretariatet opstiller og ajourfører Beredskabskommissionens fælles situationsbillede umiddelbart efter alle møder i kommissionen. Ved udarbejdelsen af det fælles situationsbillede skal sekretariatet være opmærksom på følgende: Beredskabskommissionens fælles situationsbillede skal tage udgangspunkt i den sektoransvarlige myndigheds operative situationsbillede samt de informationer, som de øvrige medlemmer bidrager med under Beredskabskommissionens møder, jf. pkt Situationsbilledet skal være så kortfattet som muligt (1-2 sider), og skal være nemt at forstå. Beskrivelserne af situationen skal i videst muligt omfang suppleres med kortmateriale og andre former for illustrationer. Af hensyn til krisekommunikationen skal det tydeligt fremgå, hvis dele af situationsbilledet ikke må offentliggøres. Situationsbilledet må ikke indeholde klassificerede informationer. Informationerne sammenfattes og præsenteres i en udarbejdet skabelon for situationsbilledet. Situationsbilledet udarbejdes på dansk og efterfølgende på grønlandsk, hvis behovet er herfor. Efter at formanden har godkendt situationsbilledet fordeler sekretariatet det via til medlemmerne af Beredskabskommissionen. Bilag 10: Skabelon for Beredskabskommissionens fælles situationsbillede 2.5. Udarbejdelse af beslutningsreferater Sekretariatet skriver et kort beslutningsreferat efter hvert møde i Beredskabskommissionen. Referatet skal reflektere Beredskabskommissionen drøftelser, og skal indeholde de fremadrettede aktionspunkter, handlinger m.v. som kommissionen er blevet enige om under mødet. Referatet skal følge skabelonen for mødets dagsorden. Bilag 8: Dagsorden for møder i Beredskabskommissionen Referatet skal udarbejdes på dansk og oversættes efterfølgende til grønlandsk hvis behovet er herfor. Efter at formanden har godkendt referatet fordeler sekretariatet referatet via til medlemmerne af Beredskabskommissionen. 13
14 2.6. Henvendelser til Beredskabskommissionen Sekretariatet skal under hele forløbet opretholde forstærket overvågning af de vigtigste telefonnumre og e-postkasser. Sekretariatets medarbejdere og støttefunktioner skal med det samme aflevere henvendelser til Beredskabskommissionen til lederen af sekretariat, uanset hvor og hvordan informationerne er modtaget. Lederen af sekretariatet træffer eventuelt i samråd med formanden beslutning om den videre håndtering af henvendelsen, herunder om henvendelsen skal behandles på næste møde i Beredskabskommissionen. 14
15 3. Koordinering af handlinger og ressourcer Målet med Beredskabskommissionens koordinering af handlinger og ressourcer er at sikre, at der under hele forløbet er den nødvendige politiske opbakning og økonomiske støtte til den operative indsats Krav til koordineringen af handlinger og ressourcer Beredskabskommissionen skal ved anmodninger fra det operative niveau om afklaring af politiske prioriteringer eller større økonomiske dispositioner hurtigst muligt finde en løsning, som sikrer at den operative indsats kan forløbe effektivt Beredskabskommissionens koordinering af handlinger og ressourcer Det er enten politiet, Arktisk Kommando eller en anden sektoransvarlig myndighed, der leder og koordinerer den operative indsats. For at opretholde en klar arbejdsdeling skal Beredskabskommissionen derfor ikke involvere sig i eller bidrage direkte til koordineringen af operative handlinger og ressourcer. Under ekstraordinære hændelser kan der imidlertid opstå situationer, som på grund af politiske eller økonomiske forhold kan vise sig vanskelige at håndtere på det operative niveau. Det er særligt i denne situation, hvor Beredskabskommissionen på baggrund af anmodning fra det operative niveau skal bidrage til den tværgående koordinering af handlinger og ressourcer. Det indebærer, at Beredskabskommissionens medlemmer på møderne skal behandle de forhold, som det operative niveau beder kommissionen tage stilling til. I akutte situationer kan formanden gennemføre behandlingen ud fra en fast-track procedure (se pkt. 3.6.) Medlemmernes bidrag til koordinering af handlinger og ressourcer Medlemmerne skal bidrage aktivt til at finde en løsning, som både tilgodeser de operative behov og de overordnede politiske og økonomiske hensyn. De enkelte medlemmer skal derfor: Have klarhed over eget mandat og beslutningskompetence. Kunne søge hurtig afklaring, hvis der opstår behov for at tage eget system i ed Forhold som koordineres af Beredskabskommissionen Kommissionen skal drøfte og koordinere følgende forhold under en ekstraordinær hændelse: Operative handlinger eller ressourceanvendelse, hvor det i situationen er uklart, hvem der skal betale. Operative dispositioner, som vil indebære store udgifter for de enkelte aktører, de grønlandske kommuner eller for det grønlandske samfund og den danske stat. Beredskabsforanstaltninger, som kan få langvarige eller meget indgribende konsekvenser for det grønlandske samfund og/eller vil have stor politisk signalværdi. Beredskabsforanstaltninger, som kan påvirke relationer til andre lande. Listen er ikke udtømmende. 15
16 3.4. Økonomisk garanti for operative dispositioner Grønlands Selvstyre kan stille en økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. i situationer, hvor det er uklart, hvem der skal betale for større operative dispositioner, eller hvor dispositionerne indebærer meget store udgifter. Formålet med garantien er at sikre, at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet pga. uafklarede økonomiske forhold. Garantien indebærer ikke, at Selvstyret accepterer at afholde den endelige udgift. Dette vil skulle afklares mellem relevante parter på et senere tidspunkt (eventuel skadevolder, kommuner, Selvstyremyndigheder, rigsmyndigheder m.fl.) Formanden kan på Selvstyrets vegne stille garanti for beløb op til 1 mio. kr. Ved beløb over 1 mio. kr. skal formanden indhente politisk godkendelse fra Formanden for Naalakkersuisut eller dennes stedfortræder Inddragelse af det politiske niveau De enkelte medlemmer af Beredskabskommissionen er forpligtet til selvstændigt at vurdere, om et forhold kræver politisk godkendelse i eget system. Indhentningen af politisk godkendelse følger det generelle princip for medlemmernes orientering af eget system Beredskabskommissionens fast-track koordinationsprocedure Hvis en anmodning har særligt hastende karakter, rådfører formanden for Beredskabskommissionen sig med næstformanden og politimesteren, eventuelt pr. telefon. Formanden træffer herefter beslutning om den videre behandling, herunder om anmodningen skal forelægges for det politiske niveau i første omgang medlem af Naalakkersuisut for Miljø og Natur samt rigsombudsmanden. Formanden orienterer hurtigst muligt herefter Beredskabskommissionen. 16
17 4. Ekstern krisekommunikation Målene for den eksterne krisekommunikation under ekstraordinære hændelser i Grønland er at: Få direkte berørte/truede parter til at handle på en hensigtsmæssig måde. Imødekomme behov for information til og dialog med befolkning, virksomheder, medier m.fl. For at nå disse mål skal krisekommunikation være en integreret del af den overordnede, tværgående krisestyring; både i regi af Beredskabskommissionen og som del af den operative indsats Krav til den eksterne krisekommunikation Beredskabskommissionens budskaber til befolkningen, virksomheder, medier m.fl. skal være: Rettidige og bringes via flere kommunikationskanaler. Målrettede og handlingsanvisende for de direkte berørte/truede parter. Let forståelige for forskellige målgrupper og udarbejdet på grønlandsk, dansk og eventuelt engelsk. Troværdige og baseret på en reel vurdering af risici og usikkerhedsmomenter. Krisekommunikationsarbejdet skal tilrettelægges så: Befolkningen, medierne m.fl. tidligt og løbende bliver orienteret om situationen samt om myndighedernes handlinger, prioriteringer og anbefalinger. Eventuelle fejl i mediernes dækning af hændelsen bliver korrigeret. Befolkningen, virksomheder, medier m.fl. har nem adgang til at komme i dialog med myndighederne. Der udtrykkes empati over for tilskadekomne, pårørende og andre, som har lidt tab eller skade Talsmandsvirke for Beredskabskommissionen På sit første møde beslutter Beredskabskommissionen om det er formanden eller en anden, der varetager den eksterne krisekommunikation til befolkning og medier på vegne af Beredskabskommissionen gennem hele hændelsen. Formanden eller den udpegede person varetager dermed både krisekommunikationen vedrørende den operative indsats og den overordnede, tværgående krisestyring. Formanden eller den udpegede person fungerer som Beredskabskommissionens talsmand udadtil. Formandens eller den udpegede persons talsmandsvirke tager afsæt i Beredskabskommissionens kommunikationsstrategi (se pkt ), Beredskabskommissionens samlede situationsbillede (se pkt. 2.4), og de øvrige oplysninger fra medlemmerne, som fremkommer på og mellem Beredskabskommissionens møder. Formanden kan delegere talsmandsfunktionen til Beredskabskommissionens sekretariat. Formanden kan udpege en kommunikationsansvarlig medarbejder til at bistå med udarbejdelse af pressemeddelelser, forberedelse af radio- og tv indslag m.v. Den kommunikationsansvarlige medarbejder kan deltage som observatør under Beredskabskommissionens møder. Ud over at udsende pressemeddelelser og udtale sig til radio og tv iværksætter formanden eller en stedfortræder efter behov andre tiltag, som understøtter de overordnede mål med den 17
18 eksterne krisekommunikation. Det kan f.eks. være udsendelse af beredskabsmeddelelser, afholdelse af pressemøder, brug af højtalervogne, indkaldelse til borgermøder m.m Koordineringen af Beredskabskommissionens krisekommunikation Beredskabskommissionens medlemmer skal på møderne: Aftale Beredskabskommissionens overordnede kommunikationsstrategi, herunder kommissionens centrale budskaber. Drøfte om der er særlige overordnede hensyn af f.eks. politisk, strategisk eller sikkerhedsmæssig karakter som medlemmerne enkeltvis og formanden eller en anden udpeget, som kommissionens talsmand, skal være særlig opmærksomme på i den eksterne kommunikation. Afklare om der er klassificerede eller på anden måde følsomme oplysninger, som ikke må indgå i den eksterne krisekommunikation. Drøfte behov for nye eller ændrede krisekommunikationstiltag Medlemmernes individuelle bidrag til krisekommunikationen Beredskabskommissionens medlemmer skal under hele forløbet hver især bidrage aktivt til den samlede krisekommunikation; enten via egne kommunikationstiltag, ved at bruge formanden eller en anden udpeget som talsmandsfunktion eller ved en kombination heraf. På Beredskabskommissionens møder skal det enkelte medlem derfor oplyse om: Sektorspecifikke budskaber, som medlemmet enten selv eller talsmanden formidler videre som del af Beredskabskommissionens eksterne krisekommunikation. Informationer, som medlemmet ikke ønsker offentliggjort i den eksterne krisekommunikation. Hidtidige eller planlagte eksterne kommunikationstiltag fra medlemmets egen organisation. Tidspunkt for og indhold af eventuelle henvendelser, som medlemmets egen organisation har modtaget fra medierne samt det afgivne svar. Det er de enkelte medlemmer af beredskabskommissionen, der har ansvaret for at talsmanden bliver bekendt med disse informationer. Mellem møderne i beredskabskommissionen skal medlemmerne kontakte talsmanden med bidrag til den eksterne krisekommunikation, som ikke kan afvente fælles drøftelse. For at holde talsmanden opdateret om den samlede krisekommunikation skal de enkelte medlemmer løbende orientere formanden eller talsmanden om sektorspecifikke udtalelser m.v. til medierne umiddelbart efter, at disse har fundet sted. Hvis de enkelte medlemmer ønsker, at talsmanden udtaler sig om deres sektorspecifikke forhold, skal medlemmerne give talsmanden et skriftligt oplæg, udfærdiget på grønlandsk og dansk Yderligere støtte til Beredskabskommissionens krisekommunikation Selvstyrets informationskontor Tusagassiivik kan fungere som støttefunktion for beredskabskommissionens krisekommunikation. Tusagassiivik kan efter behov bidrage med: Rådgivning om pressestrategi og valg af kommunikationskanal 18
19 Medieovervågning Opdatering af Twitter, Facebook Koordination af pressekontakt Tilrettelæggelse af pressemøder og briefinger Udarbejdelse og distribution af pressemeddelelser Oversættelse Tusagassiivik tilrettelægger sit arbejde under hændelsen i overensstemmelse med egen beredskabsinstruks, og koordinerer sin støtte til Beredskabskommissionen med sekretariatet og talsmanden Beredskabskommissionens kommunikationsstrategi Ved ekstraordinære hændelser vil medierne hurtigt henvende sig for at få udtalelser fra Beredskabskommissionen og/eller de enkelte medlemmer. Det er derfor vigtigt, at der på første møde fastlægges og godkendes en kommunikationsstrategi. Beredskabskommissionens kommunikationsstrategi skal være et skriftligt produkt, som fordeles til medlemmerne, som herefter videreformidler inden for eget system. Sekretariatet udarbejder eventuelt med støtte fra Tusagassiivik udkastet til Beredskabskommissionens kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategien bør omfatte følgende: Hvem der udtaler sig på Beredskabskommissionens vegne (formanden medmindre Beredskabskommissionen aftaler andet). Centrale budskaber fra Beredskabskommissionen (kan være af afventende karakter). Procedurer for håndtering af henvendelser fra medierne (hvad tager medlemmerne sig af og hvad skal henvises til formanden eller talsmanden). Hvilke kommunikationskanaler Beredskabskommissionen vil anvende. På grund af behovet for hurtig information af befolkningen vil krisekommunikationen fortrinsvis foregå via KNR, lokale tv- og radiostationer og de grønlandske kystradiostationer. Udkastet til kommunikationsstrategi gennemgås, drøftes og tiltrædes på kommissionens 1. møde. Når strategien er tiltrådt sender sekretariatet strategien til kommissionens medlemmer, som videreformidler strategien til relevante parter inden for eget system. Kommunikationsstrategien er et fast punkt på alle Beredskabskommissionens møder og opdateres efter behov. Bilag 11: Kontaktliste til medierne Bilag 12: Kontaktliste til kommunikationsansvarlige ved samarbejdspartnere Første pressemeddelelse fra Beredskabskommissionen For at synliggøre over for offentligheden, at Beredskabskommissionen er trådt sammen, udsender formanden umiddelbart efter 1. møde en kort pressemeddelelse. Pressemeddelelsen skal indeholde en kort orientering om hændelsen og Beredskabskommissionens involvering i håndteringen. Eventuelle forberedte faktaark med baggrundsinformation, som kan være nyttig for medierne, vedlægges pressemeddelelsen. 19
20 Pressemeddelelsen udarbejdes på grønlandsk, dansk og eventuelt engelsk. Formanden sender pressemeddelelsen til udvalgte grønlandske, danske og internationale medier, og Tusagassiivik bringer pressemeddelelsen på forsiden af Twitter, Facebook. Bilag 13: Skabelon til første pressemeddelelse Bilag 14: Faktaark om Beredskabskommissionen Borgerhenvendelser Formanden eller talsmanden besvarer borgerhenvendelser under ekstraordinære hændelser. Borgere som kontakter Selvstyret eller de øvrige medlemmer af Beredskabskommissionen skal henvises til formanden eller talsmanden. Formanden eller talsmanden oplyser et fast telefonnummer til brug for borgerhenvendelser. Formanden eller talsmanden tilrettelægger besvarelsen af borgerhenvendelser efter egne procedurer, herunder om der iværksættes katastroferegistrering og/eller spørge-svar central Orientering om forløbet af krisekommunikationen Formanden eller talsmanden orienterer på hvert møde i Beredskabskommissionen om det generelle forløb af krisekommunikationen. Orienteringen bør omfatte informationer vedrørende: Mediebilledet (hvad bringer medierne om hændelsen, hvilken vinkel har de forskellige medier m.v.) Beredskabskommissionens iværksatte og planlagte initiativer vedrørende krisekommunikation. Behovet for nye strategier og initiativer. 20
21 5. Oversigt over supplerende beredskabsplaner m.v. Grønlandske myndigheder og organisationer Aktører Delplaner Nukissiorfiit Landslægeembedet Departementet for Sociale Anliggender Departementet for Sundhed og Infrastruktur Departementet for Miljø og Natur Beredskabsplaner Pandemi Psykosociale kriseberedskab Havnesikringsplaner Olieberedskabet inden for 3 sømil Rigsmyndigheder Politiet Arktisk Kommando Grønland Eftersøgnings- og redningstjenesten i (SAR Grønland) Beredskabsplan for Arktisk Kommando til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer i farvandet ud for Grønland Rigsombuddet Den danske nationale beredskabsplan 21
22 6. Bilag til Beredskabsplan for Grønland Bilag 1: Opbygningen af beredskabet i Grønland Bilag 2: Beredskabskommissionens kontaktliste Bilag 3: Kontaktliste til kommunerne Bilag 4: Kontaktoplysninger til støttefunktioner og mulige ad hoc medlemmer Bilag 5: Instruks for klargøring af mødelokale Bilag 6: Instruks for forstærket overvågning af telefon/mail samt journalisering Bilag 7: Skabelon til meddelelse om aktivering af Beredskabskommissionen Bilag 8: Dagsorden for møder i Beredskabskommissionen Bilag 9: Organisationsdiagram over Beredskabskommissionen og støttefunktioner Bilag 10: Skabelon for Beredskabskommissionens fælles situationsbillede Bilag 11: Kontaktliste til medierne Bilag 12: Kontaktliste til kommunikationsansvarlige ved samarbejdspartnere Bilag 13: Skabelon til første pressemeddelelse Bilag 14: Faktaark om Beredskabskommissionen 22
Gennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereBilag 9. Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune
Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune Krav til krisekommunikationen Kommunikationsarbejdet skal tage afsæt i modtagernes situation og baseres på løbende analyser af mediebilledet, målgrupper og
Læs mereDelindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn]
Delindsatsplan Kommunikation Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn] 1 Indholdsfortegnelse 1. Krisekommunikation...3 1.1. Målet med krisekommunikation...3 1.1.1. Krav til
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereVejen Kommune Beredskabsplan Niveau I
Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.
Læs mereUDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune
Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereBeredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)
Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5
Læs mereBeredskabsplan for Ringsted Kommune
Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted
Læs mereSolrød Kommunes generelle beredskabsplan
Solrød Kommunes generelle beredskabsplan 2019-2022 Indhold Indledning 4 Formålet med Solrød Kommunes generelle beredskabsplan 4 Planens centrale præmisser 4 Solrød Kommunes krisestyringsorganisation 5
Læs mereSvendborg Kommunes GENERELLE BEREDSKABSPLAN
Side : 1 / 40 Svendborg Kommunes GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: 17. september 2013 Senest afprøvet: 4. september 2013 Side : 2 / 40 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formålet med Svendborg
Læs mereHåndtering af varsler og alarmer
Instruks nr. 1 Håndtering af varsler og alarmer Opgave: Iværksættelse af informationer til relevante chefer og nøglepersoner hurtigst muligt efter at varslet / alarmen er modtaget. Modtagelsen af et varsel
Læs mereTværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009)
Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Beredskabsstyrelsen Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 - KRISØV 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød
Læs mereBeredskabsplan for Helsingør Kommune
Beredskabsplan for Helsingør Kommune Oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:
Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereBILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB
BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4
Læs mereBeredskabets rolle ved drikkevandsforureninger
Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning
Læs mereFor at opfylde sit formål som et praktisk redskab, skal en beredskabsplan være:
8Beredskabsplaner Organisationer med ansvar for kritiske funktioner skal råde over en beredskabsplan. Formålet er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, som de kan bruge, når ekstraordinære
Læs mereRebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune
Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereDelplan for Gullestrup Skole
Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af
Læs mereBeredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.
Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer
Læs mereDirektionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013
Direktionssekretariatet Beredskabsplan Generel del Norddjurs Kommune 2013 Sidst opdateret den: 17-12-2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Forord og formål... 1 1.2 Planens opbygning... 1 1.3
Læs mereGenerel Beredskabsplan. Samlet plan for kommunens indsats ved kriser og ulykker
Generel Beredskabsplan Samlet plan for kommunens indsats ved kriser og ulykker Beredskabsplanen er udarbejdet af Frederikssund Kommunes administration i efteråret 2014 og godkendt i Byrådet i vinteren
Læs mereStrategi for kommunikation
RIGSPOLITIET KOMMUNIKATION Strategi for kommunikation Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020 Indhold 01 Indledning 02 Formål 03 Fokus i den eksterne og interne kommunikation 04 Strategiske kommunikationsindsatser
Læs mereI tilfælde af at cheferne ikke kan kontaktes, har beredskabschefen kompetence til at træffe beslutninger i deres fravær.
Beredskabsplan for oversvømmelser Hørsholm Kommune 2011 1 Organisation Parter: Hørsholm Kommune miljømyndighed: Hørsholm Kommune materielgård: Hørsholm Vand ApS: Rudersdal Hørsholm Brandvæsen: (herunder
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige
Læs mereBornholms Regionskommune. Plan for krisestaben 2013
Bornholms Regionskommune Plan for krisestaben 2013 November 2013 Indledning Formål Plan for krisestaben skal kunne anvendes som et praktisk og funktionelt værktøj til at opretholde den daglige drift og
Læs mereDelplan for SOCIALOMRÅDET I JOB & VELFÆRD
Delplan for SOCIALOMRÅDET I JOB & VELFÆRD Delplan for Handicap Afdelingens kritiske ydelser Tage vare på borgeres og medarbejderes sikkerhed, når de bruger, bor på, arbejder på eller besøger vores tilbud.
Læs mereKrisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark
Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
12. juni 201811. juni 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning De grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA, nedlægges i løbet af 2018. KANUKOKA har varetaget
Læs mere````````` ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune. Vi skaber tryghed også gennem rådgivning
````````` Vi skaber tryghed også gennem rådgivning ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune Generel del - januar 2014 Forord Velkommen til Beredskabsplan for Frederikshavn kommune Frederikshavn
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereVejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram
Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts
Læs mereRoskilde Brandvæsen. Roskilde Kommune Generelle. Beredskabsplan Plan for fortsat drift 2013
Roskilde Kommune Generelle Beredskabsplan Plan for fortsat drift 2013 Revideret d. 1 AUGUST 2013 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 LOVGRUNDLAG... 4 2.1 BEREDSKABSPLANLÆGNING... 4 2.2 BESKYTTELSESRUM OG SIKRINGSRUM...
Læs mereStk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.
Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313
Læs merefile:///d:/migration%20server/work/ t / t /17926bd2-e43...
file:///d:/migration%20server/work/20131205t095616.302/20131205t095616.646/17926bd2-e43... Page 1 of 2 05-12-2013 From: K.F.B. Bøtker Sent: 12-11-2013 12:39:36 To: Jesper Sejersen Subject: SV: Plan for
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs merePrincipper for god beredskabsplanlægning
Principper for god beredskabsplanlægning Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Programteori - krisestyring Effekt Mindske konsekvenser Normalisere situationen Proces Krisestyring
Læs mereBeredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse
Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan
Ældre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan Indhold 1. Om Ældre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan... 3 1.1 Formål med Ældre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan... 3 1.2 Beredskabsplanens
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs merePlacering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan
Beredskabsplan [Bilags-/referencenr.] ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Version: 1 af 11-09-2017 Godkendt af: Assens Byråd dec.2017 ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Kommunikationsansvarlig
Læs mereBestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede, heraf formanden eller næstformanden.
DANSK RIDE FORBUND BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN 1 Datoer for bestyrelsesmøder fastsættes normalt 1 gang årligt for det kommende år, og derfor med min. 14 dages varsel. Når særlige forhold kræver hurtig
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk
Læs mereINDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM
INSTRUKS FOR INDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM INDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM Indretning af krisestyringsrum Udarbejdet 30.oktober 2017 At sikre tilgængelighed af nødvendigt udstyr for iværksættelse af hurtig
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen på Svendborg Gymnasium & HF
Forretningsorden for bestyrelsen på Svendborg Gymnasium & HF Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Svendborg
Læs merePlan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune
Plan for Beredskab og Fortsat Drift Skanderborg Kommune September 2018 Indhold Indledning...3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og direktionen: Plan
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereForretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne
Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne Bestyrelsen Valg og konstituering af bestyrelse Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af en formand, næstformand
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018
Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner Gyldig fra 1. januar 2018 Indledning Silkeborg og Viborg kommuner har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte
Læs mereOverordnet Beredskabsplan Hedensted Kommune. Godkendt af Byrådet 30. Januar 2019
Overordnet Beredskabsplan 2019-2022 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet 30. Januar 2019 02. Januar 2019 Indhold Forord... 3 Indledning.... 4 Formål.... 4 Ansvarsfordeling.... 6 1.Aktivering og drift...
Læs mereForretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark
Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark 1 Konstitution 1.1 Bestyrelsen, herunder
Læs mereAfdeling/Stab: Sundhed og Omsorg
Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg 1.c. Bilag: Krisekommunikation - information Situation Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Ledelse og
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)
Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag
Læs mereFamilier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.
Kvalitetsstandarder DUH, Strandmarken og Centervej Akutforløb (fortrinsvis Strandmarken) At yde hjælp til familier og unge, som har brug for hjælp akut eller med kort varsel. Familier og unge, som er i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereMere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:
Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere
Læs mereSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis Januar 2016 Generelt I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, dagligt benævnt SARtjenesten
Læs merePlan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune
Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...
Læs mereVEDTÆGTER FOR FCM KLUBSAMARBEJDET FORENINGEN AF 26. APRIL 1998
VEDTÆGTER FOR FCM KLUBSAMARBEJDET FORENINGEN AF 26. APRIL 1998 1. Navn 1.1. Foreningens navn er FCM Klubsamarbejdet Foreningen af 26. april 1998 (herefter foreningen ). 2. Formål 2.1. Foreningens formål
Læs mereBørnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Læs mereForretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Læs mereSamarbejde mellem lokalrådene og Silkeborg Kommune
Samarbejde mellem lokalrådene og Silkeborg Kommune Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Politik... 3 Strategi... 4 Lokalrådene... 4 Nærdemokratiudvalget... 5 Administrationen... 6 Samarbejde og dialog
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,
Læs mereBillund Kommune. Plan for fortsat drift (GENEREL BEREDSKABSPLAN) Udarbejdet september Senest ajourført:. Senest afprøvet:
Billund Kommune Plan for fortsat drift (GENEREL BEREDSKABSPLAN) Udarbejdet september 2013 Senest ajourført:. Senest afprøvet: *Der er bibeholdt fagudtryk og forkortelser fra beredskabet i denne plan idet
Læs mereBrønderslev-Dronninglund Kommune
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47
Læs mereArbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser
REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Dato: 10. september 2015 Kl.: 9:00-12:00 Sted: Deltagere: Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre lokale
Læs mereForretningsorden for arbejdsmiljøorganisationen. i DEAS A/S. AM-udvalg I, Ejendomme, Butikscentre, Facility Services og Kantine
Forretningsorden for arbejdsmiljøorganisationen i DEAS A/S AM-udvalg I, Ejendomme, Butikscentre, Facility Services og Kantine 12-113953 Side 1 af 6 rev. 04-01-2016 Indhold: 1 Formål... 3 2 Struktur...
Læs mereVedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen
Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen (ASK) Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2.
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereIntroduktion til Digital Post og markedsføringsloven. Februar 2016
Introduktion til Digital Post og markedsføringsloven Februar 2016 Hvem skal læse dokumentet? Vejledningen er relevant for dig, hvis du er projektleder, leder eller jurist i en myndighed, og skal sikre,
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereBeredskabsplan og plan for fortsat drift af Billund kommune. December 2017.
Beredskabsplan og plan for fortsat drift af Billund kommune December 2017. Indledning Formålet Billund Kommunes generelle beredskabsplan Beredskabsplanen skal sikre en effektiv varetagelse af Billund Kommunes
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereOperatørrollen hvor langt er vi i dag?
Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne
Læs mereVedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab
Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13
Læs mereAarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift
Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og Direktørgruppen: Plan for Beredskab
Læs mereRedegørelse om. Beredskabslovgivningen i Grønland
Redegørelse om Beredskabslovgivningen i Grønland 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 1.3 Arbejdets tilrettelæggelse og bemærkninger til kommissoriet 2. Resumé 3.
Læs mereKvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan
Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,
Læs mereDen fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...
Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereBestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold
Greve Fodbold Bestyrelsens Forretningsorden Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold 1. Formål 1.1 Nærværende forretningsorden fastlægger rammerne for Greve Fodbolds bestyrelses ageren under iagttagelse
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 6. juni 2001 af Arresthuset i Haderslev. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...
Læs mereRedigeret udgave: Forslag til ændringer: 1, stk 2. Nyt stk. 2.
Vedtægter for Frederikshavn Kommunes Integrationsråd Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats er effektiv
Læs mereBekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet
Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse
Læs mereClick here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mere