Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702."

Transkript

1 Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal København K. Tlf Fax CVR nr Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag Ved udarbejdelsen af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse skal der tages udgangspunkt i de to dispositioner, der er beskrevet fra side 3 ff. Det enkelte fags omfang og alderssigte skal tydeligt afspejles i slutmålene, og overvejelser om krav til de afsluttende prøver skal indgå i arbejdet. 18. august 2006 Sags nr.: Som bilag vedhæftes uddybende kriterier for arbejdet; kriterierne er dels generelle og dermed fælles for alle fag, dels fagspecifikke. Rapporterne fra Grundskoleområdets arbejde med læsning, matematik, naturfag, engelsk, samfundsfag, kristendomskundskab og historie indgår som baggrundsmateriale for de relevante fagudvalg. Pressemeddelelser og rapporter kan læses her: Ved udarbejdelsen inddrages den seneste viden om arbejdet med en dansk og europæisk kvalifikationsnøgle. En foreløbig orientering ses her: Dokumentet er under revision. Kompetencer og centrale kundskabs- og færdighedsområder Målene for de enkelte fag formuleres i kompetencetermer. Kompetence er en betegnelse for, at man er i stand til - at bruge sin viden og erfaringer i samspil ved løsning af professionsopgaver - at indgå i praksissituationer og praksiskontekster, der er komplekse, forskelligartede og under stadig udvikling, og at man - bruger sin viden og indgår i praksissituationer med personlig forankring og med blik for sammenhæng og perspektiv.

2 2 I de centrale kundskabs- og færdighedsområder angives det, der er centralt for at opnå lærerkompetence. Målet med udarbejdelsen af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er derfor - at fremhæve professionssigtet i indholds- og målangivelse for både linjefag, fællesfag, herunder de pædagogisk/psykologiske fag, praktik og for kurserne - at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem uddannelsens fag gennem opbygning over samme skabelon (disposition) - at styrke gennemgående områder i læreruddannelsens linjefag (for eksempel dokumentation, evaluering og det fagdidaktiske område; den studerende skal lære at udfordre og undervise eleverne ud fra den enkelte elevs forudsætninger og løbende evaluere den enkeltes udbytte af undervisningen) - at formulere grundlaget for at indgå i og være med til at udvikle en åben, pædagogisk undervisningskultur i skolen, hvor undervisning er præget af forståelse af pædagogisk ledelse, samarbejde i undervisningen og af undervisning som en åben proces og ikke et personligt anliggende - at fungere som baggrund for vejledning af studerende med hensyn til valg af fag og kurser. Udarbejdelsen af CKF for linjefagene Denne figur tegner i kort form indholdet i skabelonen på side 3. Linjefagenes faglighed De kundskaber og færdigheder inden for fagdidaktik/-metodik, der er centrale med henblik på at opnå De kundskaber og færdigheder inden for skolefagets fagområder, der er centrale med henblik på at opnå Kompetence til at undervise i faget og udvikle undervisning i faget Målene i punkt B i skabelonen angiver på det overordnede plan, hvilken faglig og pædagogisk indsigt og praktiske skoling, studerende skal opnå for at kunne virke som lærere. Tilrettelæggelsen af arbejdet fremgår af de lokale studieordninger.

3 3 Skabelon for linjefagene, for kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og for kurserne I det følgende beskrives den fælles skabelon for angivelse af fagenes indhold. Hver fagbeskrivelse må have et omfang på én til halvanden A4-side (max tegn med mellemrum). Indholdsområde Uddybning A Fagets identitet i læreruddannelsen Her fastlægges linjefagets identitet og rolle i læreruddannelsen rende i stand til at begrunde, planlægge, Faget i læreruddannelsen sætter den stude- samt i forhold til fagområdet, gennemføre og evaluere en varieret og som det praktiseres i folkeskolenlen (og andre udbytterig undervisning i faget i folkesko- steder). B Mål En målformulering præciserer, hvilke centrale kompetencer, den færdiguddannede lærer skal beherske i relation til sin profession som underviser i faget i folkeskolen (og andre steder). Målet er, at den færdiguddannede lærer har tilegnet sig kompetence til at varetage og medvirke til udvikling af undervisning i faget (fagene) XX på YY klassetrin, og at den studerende med henblik på dette har tilegnet sig kundskaber og færdigheder på det fagdidaktiske og fagmetodiske område og på de områder, som skolefaget (skolefagene) omfatter. Følgende kompetencer formuleres med relation til linjefaget (ikke alt vil nødvendigvis være relevant for alle fag eller kurser). Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at: Opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af teori og refleksion over praksis Formulere sig skriftligt og mundtligt om planer for og analyse af undervisning og læring. Strukturere egen læring. Den studerende skal tilegne sig kompetence til at: Skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv. Planlægge undervisning med samspil mellem langsigtet og kortsigtet planlægning Overveje og beskrive faglige mål og

4 faglig progression på forskellige niveauer med udgangspunkt i fagets bestemmelser Tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger Evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af forskellige evalueringsformer Planlægge hvordan faget kan indgå i arbejde med tværgående emner og problemstillinger Overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner Være i dialog med elever og forældre i drøftelser af mål og evaluering. C Centrale kundskabs- og færdighedsområder I. Fagdidaktik (fagdidaktisk/fagmetodisk dimension) Her beskrives kravene til de kundskaber og færdigheder, der er centrale for at kunne undervise i faget, som det aktuelt er beskrevet i bestemmelser for folkeskolen og for at kunne bidrage til skolefagets udvikling. De studerendes faglighed baseres på fagdidaktisk viden og kunnen (at planlægge, tilrettelægge og evaluere undervisning, at evaluere læringsresultater og at forbinde praksis, egen refleksion og teoretiske fremstillinger). Den studerende tilegner sig: Kundskaber om fagdidaktik på bestemte områder inden for faget Kundskaber om metoder til undervisning på bestemte områder inden for faget Kundskaber om teorier om elevers læring på bestemte områder inden for faget Færdigheder i planlægning, valg og anvendelse af metoder samt evaluering Færdigheder i at observere og analysere undervisning med inddragelse af teori. Herunder kundskaber og færdigheder om: Progression og differentiering i undervisning i faget Evaluering af undervisning i faget Analyse og vurdering af undervisningsmidler. Den studerende tilegner sig kundskaber om og færdighed i at forholde sig analyserende til: Skolefagets/fagområdets begrundelse, formål og indhold Forskellige syn på faget Nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde inden for undervisning i faget Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen Skolefagets muligheder for samarbejde med parter uden for skolen Skolefagets historie 4

5 5 Fagets muligheder for udvikling i skolen Videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder fagets identitet og generelle metoder Fagets rolle og brug i samfundet, herunder forskellige professioners brug. II. Angivelse af fagområder i linjefaget begrundet i skolens fagområder Her beskrives de faglige begreber og teorier, som det er nødvendigt at have kendskab til for at kunne undervise i faget i folkeskolen. Den studerende tilegner sig: Kundskaber og færdigheder på de områder, der undervises i i skolen, og som er nødvendige for at kunne foretage begrundede valg, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og medvirke til udvikling af undervisning i faget/fagområdet Viden om fagets teoretiske grundlag, herunder diskussioner om fagets identitet og generelle metoder Personlige færdigheder inden for fagets områder. D Fagets samspil med andre fag i uddannelsen I. Praktik Præcisering af fagets arbejde før, Som en del af de studerendes arbejde skal under og efter praktikken. indgå: Udarbejdelse af begrundede planer for undervisningsforløb der gennemføres i en praktikperiode, herunder planer for faglig evaluering Evaluering af læring og undervisning gennemført i en praktikperiode Mindre undersøgelser af udvalgte fagdidaktiske og fagmetodiske spørgsmål. II. Øvrige fag Linjefagets samspil med de pædagogiske fag. Som en del af et linjefag arbejdes der i flere tilfælde med analyse af hvordan samme konkrete undervisningsforløb/-situation kan forbindes med generelle pro- For så vidt angår de obligatoriske linjefag: Her beskrives såvel de pædagogiske områder der indgår med et omfang svarende til 0,20 årsværk 1, som samspillet mellem linjefaget som helhed og de pædagogiske fag. Der indgår eksempler fra det aktuelle linjefag. For så vidt angår de øvrige linjefag: 1 Bekendtgørelsen skal i den forbindelse bidrage til at et obligatorisk linjefag ikke i praksis kan deles i tre dele: 0,4 fælles del af linjefag + 0,2 dele af de pædagogiske fag der blot kaldes dele af linjefag + 0,6 specialiseringsdel af linjefag. Endvidere skal der være en tydelig mening i opdelingen af de nuværende pædagogiske fags områder i hhv. dele af linjefag og pædagogiske fag.

6 6 blemstillinger, teorier, undersøgelser m.m. fra flere af følgende områder: skolefaglige fagdidaktiske/-metodiske, almen didaktiske, pædagogisk/psykologiske. De studerendes arbejde med fagdidaktik og fagmetodik og med egen praksis og analyse af praksis forbindes med de studerendes arbejde med teorier og metoder i de pædagogiske fag. Overvejelser over progression, intern evaluering og prøvekrav indgår i arbejdet. Emnerne uddybes i vedlagte bilag. Skabelon for de pædagogiske fag og praktik I det følgende beskrives den fælles skabelon for angivelse af fagenes indhold. Hver fagbeskrivelse må have et omfang på én til halvanden A4-side (max tegn med mellemrum). Indholdsområde Uddybning A Fagets identitet i læreruddannelsen Her fastlægges fagets identitet og Faget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, rolle i læreruddannelsen og dets forhold til skolens undervisnings- og andre opgaver. udbytterig undervisning i folkeskolen (og gennemføre og evaluere en varieret og andre steder) og til at varetage andre læreropgaver. B Mål En målformulering præciserer den færdiguddannedes centrale kompetencer i forhold til uddannelsens professionssigte. Målet er, at den færdiguddannede lærer har tilegnet sig kompetencer til at varetage undervisning og medvirke til børns trivsel og faglige og personlige udvikling. Dette kan eksemplificeres ved følgende formuleringer (ikke alle vil nødvendigvis være relevante for alle fag): Beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder (kræver udvikling af egne skriftsproglige færdigheder) Analysere professionsfaglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis Planlægge undervisning med samspil mellem langsigtet og kortsigtet planlægning Tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger Evaluere klassens og den enkelte elevs faglige og personlige udvikling med brug af forskellige evalueringsformer Bruge indsigt i pædagogik, didaktik og psykologi til analyse af og debat om skolens rolle og udvikling.

7 7 C Centrale kundskabs- og færdighedsområder I. Begreber Fagets teoretiske indhold Viden hentes fra relevante forskningsområder og fra skolens hverdag. II. Fagets kerneindhold Her angives de kundskaber og færdigheder, der er centrale for at kunne fungere i skolen i overensstemmelse med gældende bestemmelser for folkeskolen og for at kunne bidrage til skolens udvikling. Her beskrives de begreber og teorier, som er nødvendige at kende for at kunne udnytte viden fra de pædagogisk/psykologiske læreruddannelsesfag i undervisningen i folkeskolen og for at varetage skolens øvrige virksomhed. I arbejdet indgår: Undersøgelser af udvalgte pædagogiske/psykologiske/didaktiske problemstillinger Evaluering af læring og undervisning på baggrund af eksempler hentet fra en praktikperiode Udarbejdelse af begrundede planer for undervisningsforløb, der gennemføres i en praktikperiode, herunder planer for faglig evaluering. D Samspil mellem de pædagogiske fag og praktik Præcisering af arbejdet før, under og efter praktikperioden. yderligere indgå: Som en del af de studerendes arbejde skal Undersøgelser af udvalgte didaktiske og metodiske spørgsmål på baggrund af eksempler hentet fra en praktikperiode Inddragelse af viden fra de pædagogiske fag i praksis Inddragelse af viden og erfaringer fra praksis i de pædagogiske fag. Samspil med andre fag i læreruddannelsen De pædagogiske fags samspil Her beskrives såvel de pædagogiske områder, der indgår med et omfang svarende til med linjefagene. 0,20 årsværk 2 i de obligatoriske linjefag, som samspillet mellem de pædagogiske fag og de relevante linjefag. Yderligere beskrives de studerendes arbejde med skolefag og med egen praksis, og analyse af praksis forbindes med teorier og metoder i de pædagogiske fag. 2 Bekendtgørelsen skal i den forbindelse bidrage til at et obligatorisk linjefag ikke i praksis kan deles i tre dele: 0,4 fælles del af linjefag + 0,2 dele af de pædagogiske fag der blot kaldes dele af linjefag + 0,6 specialiseringsdel af linjefag. Endvidere skal der være en tydelig mening i opdelingen af de nuværende pædagogiske fags områder i hhv. dele af linjefag og pædagogiske fag.

8 8 Med udgangspunkt i den bedømmelse, der skal finde sted efter hver praktikperiode, skal fagudvalget for praktik overveje, hvordan fagets progression kan beskrives, så bedømmelsesgrundlaget er klart defineret. Fagudvalget for almen didaktik er ansvarlig for at udarbejde oplæg til indholdet af de 0,2 årsværk (relevante dele af de nuværende pædagogiske fællesfag, som indgår som en integreret del af de store linjefag). Indholdet er viden, begreber og teorier om børns og unges læring og udvikling på forskellige alderstrin og dermed om differentiering og progression, opdragelse og undervisning set i en faglig sammenhæng. Også faglig og pædagogisk begrundelse for valg af indhold og arbejdsformer og for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen indgår. Emnerne uddybes i vedlagte bilag. Organisationsplan Der er nedsat en faglig styregruppe, hvis medlemmer er personligt udpegede og fungerer som sparringsparter for Undervisningsministeriet i arbejdet med at formulere og udstikke rammer for CKF-arbejdet i form af en model for mål- og indholdsangivelse i de enkelte fag. Styregruppen deltager i overordnede drøftelser af spørgsmål om fx it-integration, prøver og eksamen, adgangskrav, mødepligt og praktik. Styregruppen vil få faggruppernes forslag forelagt og vil rådgive ministeriet forud for den endelige udarbejdelse af uddannelsesbekendtgørelsen. Der er nedsat en referencegruppe, hvis medlemmer er udpeget af relevante organisationer. Referencegruppen følger og kommenterer de faglige gruppers arbejde med at udmønte de overordnede retningslinjer i konkrete mål og CKF er. For hvert fag er nedsat en CKF-gruppe, en faggruppe, der har til opgave at udarbejde udkast til mål og CKF er ifølge ministeriets retningslinjer. Ministeriet forudsætter, at alle medlemmer har adgang til internet, og at en væsentlig del af arbejdet kan foregå elektronisk. Tidsplan 25. August 06 Konference med deltagelse af styregruppe, referencegruppe og samtlige faggrupper. Dagen afsluttes med sættemøder for de enkelte grupper, som også indgår aftaler om tværgående samarbejde. Ultimo september 06 Faggrupperne færdiggør et første udkast til mål og CKF. Udkastene forelægges for og kommenteres af styregruppen. Oktober 06 Faggrupperne arbejder og kan efter behov få kommenteret deres udkast.

9 Medio november 06 Faggrupperne færdiggør mål og CKF er, materialet præsenteres for styregruppe og referencegruppe og oversendes derefter til ministeren. 9 Ultimo november 06 Uddannelsesbekendtgørelsen med CKF erne som bilag sendes i høring. Medio december 06 Bekendtgørelsen færdiggøres, trykkes og udsendes. Januar 07 Institutionerne kan begynde arbejdet med de lokale studieordninger. Bilag vedlagt med kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen

Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring.

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring. Se vedlagte høringsliste Afdelingen for Grundskole Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høring over udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Dansk (aldersspecialiseret)

Dansk (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Studieordning - Almen del. Gældende fra august 2009

Studieordning - Almen del. Gældende fra august 2009 Indledning Læreruddannelsen i Silkeborg uddanner lærere til folkeskolen inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for læreruddannelse. Nærværende studieordning gælder for læreruddannelsen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

De faglige udvalg Efteruddannelsesudvalgene Kopi til REU's reformfølgegruppe. Sags nr.: 030.78S.541. Udkast til grundfagsbilag til orientering

De faglige udvalg Efteruddannelsesudvalgene Kopi til REU's reformfølgegruppe. Sags nr.: 030.78S.541. Udkast til grundfagsbilag til orientering De faglige udvalg Efteruddannelsesudvalgene Kopi til REU's reformfølgegruppe Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål,

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By:

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn Har planen for gennemførelse af undervisningen været tydelig? I høj grad 38 41,8% I nogen grad 43 47,3% I mindre grad 9 9,9% Ved ikke 1 1,1% Er læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS

FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS STUDIEORDNING 2007/2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL Generelt Fokus på de sproglige færdigheder 2. KURSUSPLAN 3. MØDEPLIGT 4. ARBEJDSFORMER

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere