Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. juni 2018 Sagsnummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. juni 2018 Sagsnummer:"

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 500 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. juni 2018 Sagsnummer: /. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018 landbrugsdelen. Med venlig hilsen Sarah Hummelgaard Poulsen Departementet Slotsholmsgade 12 Tel DK-1216 København K Fax ww.mfvm.dk

2 EU og Internationalt Den 1. juni 2018 MFVM 527 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni landbrugsdelen Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspolitikken) Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2018)392 side 2 Kommissionens forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2018)393 side Kommissionens forslag til en ændring af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter for perioden Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2018)394 Markedssituationen for landbrugsvarer Orientering KOM-dokumentet foreligger ikke side 20 Side 23 1

3 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) Den 18. juni landbrugsdelen 1. Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspolitikken) KOM(2018)392 Nyt notat Resumé Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogrammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018 med henblik på en præsentation fra Kommissionen af det samlede forslag til en reform af EU s landbrugspolitik og efterfølgende udveksling af synspunkter. Baggrund Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter. Formål og indhold Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstaternes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag 2

4 samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, innovation og digitalisering. I tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget ni specifikke mål, som skal forfølges. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale forpligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden Planerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdistriktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder bl.a. i forhold til følgende: Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedure for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen. Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en SWOT-analyse og en ex ante-evaluering. En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan, og en målplan med slutmålene og årlige milepæle samt vurdering af forhåndsbetingelser, som fastsættes i forordningen. Monitorering, afrapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt resultatramme, der skal muliggøre rapportering, monitorering og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførelsen af planen. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige milepæle samt regler for dataindsamling og opbevaring m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implementeringen i forhold til fastlagte milepæle og mål. Monitorering, evaluering og den årlige resultatgennemgang vil blive baseret på fælles effekt-, resultat- og outputindikatorer. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden. Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, vil der formentligt skulle nedsættes et overvågningsudvalg, som følger implementeringen, og som eksempelvis godkender de årlige resultatrapporter. Udvalget skal etableres inden planen fremsendes til Kommissionen. 3

5 Der er væsentlige forskelle i forhold til det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsforordning er fx baseret på et meget omfattende system af målsætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er: Støtte bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed på tværs af EU s territorium for at fremme fødevaresikkerheden Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, teknologi og digitalisering Forbedre landmændenes position i værdikæden Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som f.eks. vand, jord og luft Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare habitater og landskaber Tiltrække nye unge landbrugere og lette forretningsudvikling i landdistrikter Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift) Forbedre EU s landbrugs respons på samfundets efterspørgsel efter fødevarer og sundhed, herunder for at sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild, samt dyrevelfærd. Medlemsstaterne vil få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i SWOTanalysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne. Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav om indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning vil den nye strategiske plan udover indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger. Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere gradkoncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende forordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteordninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtager eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter. Forslaget indeholder desuden en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion af medlemsstatens udgifter. Som noget nyt skal medlemsstaten skal udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for suspension og underkendelser er nærmere beskrevet i notatet om forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (horisontale forordning). 4

6 Konditionalitet Der indføres en såkaldt konditionalitet for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten og der kan alene iværksættes supplerende støtteordninger til interventioner, som går videre end kravene omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør sammen med andre relevante nationale krav den såkaldte baseline for yderligere støtte. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten. Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstemmelse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides og vil fremover omfatte restriktionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører EU s direktiv om integreret plantebeskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet, udvides konditionaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets 1 foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Desuden vil krav om udarbejdelse af gødningsplaner også indgå i konditionaliteten. På dyresundhedsområdet, udvides konditionaliteten og kravene om indberetning af dyresygdomsudbrud, til også at omfatte mund og klovesyge og bluetongue. I relation til klima, følger der krav om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer. Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige grønningskrav i en tilpasset form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs og pløjeforbud af permanent græs på visse arealer, opretholdelse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke produktive arealer samt eventuelt enkelte nye krav som for eksempel anvendelse af en form for gødningsregnskaber. Direkte støtte (søjle I) Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen specifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtteberettiget hektar til ægte landmænd. Definitionen af ægte landmænd skal fastlægges af medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Medlemsstaterne kan vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan. Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ( capping ) for direkte støtte, hvor støtten degressivt reduceres for beløb over (ca ) per bedrift per år. Der skal ske en reduktion med mindst 25 % for beløb mellem (ca ) og (ca kr.), med mindst 50 % for beløb mellem (ca kr.) og (ca kr.), med mindst 75 % for beløb mellen (ca kr.) og (ca kr.) og støtten over pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal medlemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag, samt aflønning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det cappede beløb) skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 5

7 støtteloftet, kan de overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlemsstaternes strategiske planer. Betalingsrettigheder Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at anvende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør. I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi, hvor medlemsstaterne skal sikre at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning. Omfordelingsstøtte For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Medlemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller, samt det maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Beløbet per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar. Støtte til unge landbrugere Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisindkomststøtte. Den strategiske plan skal indeholde støttebetingelserne under denne ordning. Miljø- og klimastøtte i søjle I Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø- og klimaordninger under den direkte støtte, der giver mulighed for et-årige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand som gør, at de umiddelbart kan inddrages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra men være konsistente med miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen. Koblet støtte Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie, frugt og grønt samt lavskov. Støtten skal ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Landdistriktsudvikling (Søjle II) Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling: a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser, b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger, c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav, d) Investeringer, e) Etableringsstøtte til unge landmænd og forretningsetablering i landdistrikter, f) Risikostyringsinstrumenter, g) Samarbejde, h) Videnoverførsel og information. 6

8 Medlemsstaterne kan etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, omlægning til eller opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre driftsmæssige forpligtelser. Miljø- og klimavenlige forpligtelser skal indgå blandt disse. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med henblik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse. Efter den første periode kan varigheden af efterfølgende tilsagn nedsættes, hvis det er behørigt begrundet. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede. I områder hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende) vil være mulighed for helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke begrænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar. I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura2000- direktiverne 2 eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der går videre de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagelse af SMR 2 (nitratdirektivet). Der kan ydes årlige betalinger per hektar. Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som fx vådområder), der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens plan. Der kan desuden ydes tilskud til bedrifts- og virksomhedsetablering for blandt andet unge landmænd, risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt videnoverførsel og information. Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter. Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støttebetingelser for de enkelte ordninger, og vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ordningerne. Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitikken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og det nationale landdistriktsnetværk. Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfondene til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). 2 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). 7

9 Sektorstøtte En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer. Producentorganisationer i frugt og grøntsektoren De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima- miljø- og bæredygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 %.Derudover foreslås det, minimums 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktionsmetoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden. Ordningen foreslås at kunne støtte omtrentlig de samme tiltag som nu, men med udvidelser. Biavl, vin, oliven og humle Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om programmerne fortsat skal være treårige. Hvad angår støtte til vin, er det formentlig de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte foreslås nedsat knap 4 pct. Støtten til oliven- og spiseoliven forventes ligeledes stort set uændret. Det foreslås, at støtten højst kan udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion. Det samlede maksimale budget foreslås reduceret med knap 4 %. Der er fortsat tale om nationale kuverter til Grækenland, Frankrig og Italien, der skal anvendes til programmer til fremme af kvalitet, modernisering af sektoren og krisestyring. Støtten til humle ventes fortsat at bestå i en national kuvert til Tyskland, der foreslås reduceret med knap 4 %. Støtten forventes at kunne ydes til produktionsplanlægning, koncentration af udbud mv. Andre produkter Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter. Finansielle forhold Den overordnede årlige fordeling af midler til ovenstående interventioner i den fælles landbrugspolitiks søjle I og II vil blive fastlagt i medfør af den kommende aftale om EU's flerårige finansielle ramme, der indgås af Det Europæiske Råd. I denne aftale ventes fastlagt rammerne for fordeling af midler til søjle I og II samt fordelingen mellem medlemsstaterne herunder også delvis konvergens af direkte støtte mellem medlemsstaterne. Denne forordning vil inkludere visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30 % til miljøog klimaformål samt minimum 5 % til lokale aktionsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes mindst 2 % til målsætningen om at Tiltrække nye landbrugere og lette deres forretningsudvikling samt generationsfornyelse. 8

10 Det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering), hvilket vil være en reduktion af EUmedfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat en lidt højere EUmedfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investering (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 %. Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i årene til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene Tilsvarende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd. Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Opgørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturlige begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens miljø- og klimastøtte under søjle 1 og søjle 2 vil skulle indgå med vægten 100 %. Resultatbonus Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt resultatbonus. Resultatbonussen kan blive frigivet til medlemsstaten i 2026 som belønning for opnåelse af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om forslaget på et senere tidspunkt. Nærhedsprincippet Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. Konsekvenser Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er behov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne. Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU s kommende flerårige budget, som blev præsenteret 2. maj Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. for perioden (2018-priser) reserveres godt 254 mia. til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. til fiskeri og ca. 5 mia. til miljø og klima. I faste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 20 % i forhold til perioden Kommissionen har i sine offentlige udmeldinger påpeget, at hvis der regnes i løbende priser og Storbritanniens andel af budgettet i fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. Høring Sagen har været i høring i 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkning: Landbrug & Fødevarer har fremsendt foreløbige bemærkninger til forslaget. Landbrug & Fødevarer finder, at den største forandring i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implementeres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugspolitikken skal levere flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker 9

11 der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle I, hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en mærkbar forandring for den enkelte landmand. I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter. De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende periode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj I lyset af at der til stadighed stilles højere krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra Angående de strategiske planer for landbrugspolitikken bemærker Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive ikke mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces fra EU s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. I forhold til indkomststøtte (afkoblet støtte) bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte eco-schemes. Landbrug & Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den direkte støtte per hektar for indkomststøtte, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en kompensation for at landmændene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Det er dog positivt, at det sikres, at minimum 60 % af søjle I gives til direkte støtte per hektar. Vedrørende konditionalitet, noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt, at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst. Det er dog afgørende, at 10

12 kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimplementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæredygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionalitet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte eco-schemes, så den konkrete implementering er af stor betydning. Vedrørende økologi savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er green by definition. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag. Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til intern udjævning, at man fortsat arbejder for, at det er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Det noteres derfor med tilfredshed, at det som Landbrug & Fødevarer læser de lækkede forslag fortsat vil være muligt at differentiere værdien. Angående omfordelingsstøtten mener Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelingsstøtte. I forhold til støtte til unge landmænd finder man, at det er vigtigt, at EU s landbrugspolitik er med til at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og komplementerer indsatsen under EU s landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til frivilligt eco-scheme, at det er meget interessant med en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke rammer, der gælder for at yde en incitamentsbetaling. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande. Til støttelofter noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget forventes at indeholde et obligatorisk støtteloft på ca DKK ( ). Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødevarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en procentvis reduktion i støtten over et vist beløb (såkaldt degressivitet). Angående koblet støtte ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU s landbrugspolitik, og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have brug for koblet støtte herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forslaget lægges der op til et loft på koblet støtte på 15 pct. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, da et loft på 15 pct. ikke vurderes at være nok til at begrænse anvendelsen af koblet støtte i en række af EU s lande i tilstrækkelig grad. Vedrørende kontrol og sanktioner bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt, men det er 11

13 samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. F.eks. at der ikke bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne. I forhold til definitioner m.v. herunder ægte landmand bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national udmøntning af definitioner og støttebetingelser. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvilken betydning det nye begreb ægte landmænd vil betyde for mulighederne for at søge landbrugsstøtte sammenlignet med i dag. Men det har tidligere vist sig at være meget vanskeligt at fastlægge en definition af en aktiv landmand, som ikke uønsket har udelukket grupper, som opfattes som landmænd. Det er også vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentligt administrativ byrde. Angående en forenklet ordning for mindre landbrug noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissionen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark. Vedrørende landdistriktspolitikken påpeger Landbrug & Fødevarer, at det umiddelbart forventes, at landdistriktspolitikken fortsætter i store træk som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering. Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde, og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd, der gør noget på bedriften for f.eks. natur og miljø. For så vidt angår markedsforvaltning noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser af EU s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fødevarer vil dog som for resten af forslaget forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte forslag er gennemanalyseret. I forhold til resultatbonus påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af landdistriktsfonden reserveres til en resultatbonus til medlemsstaten i Det er vigtigt, at denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode. Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold angående ikrafttrædelse, at det er planen, at den nye landbrugspolitik skal træde i kraft den 1. januar Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle forandringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget. Økologisk Landsforening hæfter sig i særlig grad ved, at der står, at den direkte støtte skal udgøre hovedparten af søjle I, og at betalingerne fra grønning indregnes. Foreningen hæfter sig derudover også ved, at det forudses, at økologiske arealstøtteordninger fortsat skal finansieres med midler fra søjle II, og at fleksibilitetsmidlerne øges. Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at der sker et skifte i EU s landbrugspolitik, hvor passiv støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelementer, naturpleje og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N forbrug end tilladt via reglerne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, afgræsning, stier i landbrugslandet etc. Det er i den sammenhæng forkert at lade de direkte betalinger udgøre hovedparten i søjle I. Dog fremgår det ikke, hvad der forstås med hovedparten, er det meget over halvdelen, eller er det godt og vel halvdelen? Økologisk Landsforening mener, at de direkte betalinger i den første periode kan ligge på 50 % af betalinger fra søjle I, således at de resterende 50% er afsat til grønne top ups. Basisstøtten kan gradvis nedsættes i efterfølgende CAP perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætninger for at sikre både landbrugets og miljøets 12

14 interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet, kvalitet, vandmiljø og klima. Uden dette skifte vil der fortsat være pres på naturen i landbrugslandskabet, og konflikten mellem landbrug og natur vil være opretholdt. Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det dermed er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige, at økologi skal ikke have en særbevilling. I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske arealstøtteordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil den nye reform af den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EUs landbrugspolitik, som der er behov for, og som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres til grønne top ups, mens søjle II afsættes til udviklingslins og demonstrationsaktiviteter, uddannelse, information og markedsfremme mm. Såfremt miljøordningen fastholdes i søjle II er det principielt positivt, at fleksibilitetsmidlerne hæves til 20 %, men Danmark bør arbejde for, at miljøordningerne fremadrettet betales som grønne top ups fra søjle I. Det er midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for alle landmænd på tværs af EU og beslutningen om at flytte midler fra landbruget til miljøet fastholder skellet mellem landbrug og miljø. Økologisk Landsforening mener, at en model hvor grønning lever videre i søjle I i form af at betalingen for grønning er indregnet i den direkte betaling og natur- og miljøordninger i søjle II vil betyde, at der fortsat vil være udfordringer med at skelne på søjle I grønne tiltag og søjle II grønne tiltag. Det vil skabe betydeligt mere forenkling for landbruget og forvaltningen, hvis grønne tiltag samles i den samme søjle. Det vil også gøre det enklere at sikre reelt grønning for midlerne og ikke udhulet grønning, som det delvis er tilfældet i dag jf. evalueringen af grønningen. Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i form af mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up modellen. EU s landbrugspolitik bør ikke fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økologisk Landsforening er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der foreligger endnu ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det konkrete forslag. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om Kommissionens forslag vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlingerne om EU's næste flerårige finansielle ramme. Regeringen er dog imod en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, og i eventuelle drøftelser heraf vil der i givet fald skulle ses på hele landbrugsbudgettet, herunder også søjle II. Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling herunder af bioøkonomien. Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til understøtte EUmålsætninger inden for miljø og klima, samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og uanset om der er tale om små, mellemstore eller store bedrifter. Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og enklere regler, som i øget omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima. 13

2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik

2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik Dato 31. maj 2018 Side 1 af 5 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Sendt pr. mail til: Morten Holm-Hemmingsen (morho@mfvm.dk) og Karina Davidsen (kad@mfvm.dk). 2 høring om Kommissionens

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. december 2018 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. december 2018 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 239 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. december 2018 Sagsnummer: 2018-320./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. november landbrugsdelen

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. november landbrugsdelen Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt EU og Internationalt Den 7. november 2018 MFVM 686 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - landbrugsdelen

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 5. juli 2018 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 5. juli 2018 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 5. juli 2018 Sagsnummer: 2018-320./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3689 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 1. maj 2019 MFVM 815 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 1. 2. 3. 4. Kommissionens

Læs mere

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Reformen af den fælles landbrugspolitik Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. april 2019

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. april 2019 Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3687 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 3. april 2019 MFVM 803 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. april 2019 1. 2. 3. Kommissionens

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 3. oktober 2019 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 3. oktober 2019 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 MOF Alm.del - Bilag 4 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 3. oktober 2019 Sagsnummer: 2019-172./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3708 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 2. juli 2019 MFVM 862 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 1. Formandskabets arbejdsprogram

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning i forvaltningskomitéen for frugt og grønt den 21. november Med venlig hilsen

Forslaget forventes sat til afstemning i forvaltningskomitéen for frugt og grønt den 21. november Med venlig hilsen Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. november 2007 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat og grundnotat om Kommissionens forventede forslag om gennemførselsforordning

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 27. juni 2018 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 27. juni 2018 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 563 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 27. juni 2018 Sagsnummer: 2018-320./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og

Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via  til: og Dato 27. september 2016 Side 1 af 5 Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K Sendt via e-mail til: jwp@mfvm.dk og kad@mfvm.dk Skriftlig høring af 2-udvalget vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. maj Sagsnr.: 20637 Dok.nr.: 527659 FVM 145 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. maj 2013 stillet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 381 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 381 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 381 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering supplerende

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2015 COM(2015) 141 final 2015/0070 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen EU- reformen i hovedtræk Chefkonsulent Jon Birger Pedersen Emner 2013 og 2014 Hvornår ved vi noget om reformen Hovedtræk i reformen 2013 Generel støttereduktion finansiel disciplin Ekstra reduktion på

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.3.2013 COM(2013) 159 final 2013/0087 (COD) C7-0079/2013 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2017 COM(2017) 150 final 2017/0068 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen

Læs mere

Erklæringer fra Kommissionen. Forlængelse af varigheden af landdistriktsudviklingsprogrammerne /17 ADD 1 jn/jn/bh 1 DRI

Erklæringer fra Kommissionen. Forlængelse af varigheden af landdistriktsudviklingsprogrammerne /17 ADD 1 jn/jn/bh 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0282B (COD) 15577/17 ADD 1 CODEC 2049 AGRI 688 AGRILEG 249 AGRIFIN 132 AGRIORG 124 AGRISTR 115 VETER

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0227 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Sagsnr.: Den 26. juni 2007 TAHR/MIST GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3663 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Samlenotat 7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final 1. Resumé

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik

Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik Dato 01. marts 2017 Side 1 af 5 Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik EU-kommissionens høring om modernisering og forenkling

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2018 C(2018) 4838 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 30.7.2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 om fastlæggelse af regler

Læs mere

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Liste over forenklingsforslag stillet af de nordiske og baltiske medlemslande

Liste over forenklingsforslag stillet af de nordiske og baltiske medlemslande Liste over forenklingsforslag stillet af de nordiske og baltiske medlemslande Overskrift Forslag 1 Anvendelse af standardomkostninger i forbindelse med støtteordninger. Forslag 2 Krav om årligt statusmøde

Læs mere

7482/1/19 REV 1 nd/nd/kmm 1 LIFE.1

7482/1/19 REV 1 nd/nd/kmm 1 LIFE.1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. marts 2019 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0216(COD) 2018/0217(COD) 2018/0218(COD) 7482/1/19 REV 1 AGRI 143 AGRILEG 56 AGRIFIN 21 AGRISTR 22 AGRIORG

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen 28.5.2018 A8-0178/3 3 Betragtning P P. der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 14. marts 2007 Sagsnr.:./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0625 Bilag 1, KOM (2011) 0630 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 8. november 2011 STS/MIST/TMBZ FVM

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/KLE/DEP/2.3 Sagsnr.: 11873 Den 8. november 2011 MMJ/PHOF/TEBI/CABS FVM 951 GRUNDNOTAT

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27.3.2015 2014/0256(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalget om Miljø,

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 457 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer: 2019-172./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 29. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 26. februar 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0722 Bilag 4 Offentligt 20. maj 2008 Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. I. INDLEDNING. Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen Europaudvalget 2009 2956 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Notat MILJØMINISTERIET 29. juni 2009 EU og Internationalt politisk sekretariat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om sundhedstjekket. Med venlig hilsen. Marie Louise Flach de Neergaard

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om sundhedstjekket. Med venlig hilsen. Marie Louise Flach de Neergaard Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 345 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 25. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 27. september 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg. Fremsendelse af grundnotat

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg. Fremsendelse af grundnotat Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt j.nr. 05/133003 Dato : 8. november 2006 Til Folketingets Skatteudvalg Fremsendelse af grundnotat Hermed fremsendes grundnotat vedrørende Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3308 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0017 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv/Departementet Sagsnr.: 2405-12-03-48 Den 1. marts 2007 HAU/MIST FVM

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2018 COM(2018) 719 final 2018/0371 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL. Alarmsystemet nr /2017

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL. Alarmsystemet nr /2017 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2018 COM(2018) 70 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifter under EGFL Alarmsystemet nr. 11-12/2017 DA DA INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2018 COM(2018) 817 final 2018/0414 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3524 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 23. februar 2017 MFVM 222 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 1. 2. 3. Fremtidens

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.7.2016 COM(2016) 487 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016 DA DA INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2008 Juni 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2018 C(2018) 7044 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.10.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 807/2014 om supplerende bestemmelser

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse 2015.

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse 2015. Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Kontrol Miljø- & Økologikontrol J. nr.: 14-8025-000173 og 14-570-000008 Dato: 27. november 2014 kamhal Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Læs mere

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Forbehold Endelige gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke vedtaget 2 Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning

Læs mere

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere