Lokalplan og Kommuneplantillæg 19. Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde

Transkript

1 Lokalplan og Kommuneplantillæg 19 Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde September 2013

2 Annoncering på hjemmesiden den 24. september Offentlig bekendtgørelsesdato: 24. september LOKALPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SOLCELLE- ANLÆG VED ENERGILANDSBYEN HORSLUNDE Lolland Kommune har den 19. september 2013 endeligt vedtaget Lokalplan og kommuneplantillæg 19 for Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde med tilhørende sammenfattende miljøredegørelse. Lokalplanens indhold Lolland Kommune ønsker med lokalplanen at give mulighed for at der opstilles et større solcelleanlæg til strømproduktion på matrikel nr. 8a, 8i og 19q, Horslunde By. Jorderne anvendes i øjeblikket til jordbrug. Der ønskes opstillet et anlæg på op til 10x400 kw på et areal på ca. 4 ha i den sydøstlige del af matr. 8a. Solcelleanlægget, der vender mod syd, er et fast anlæg på stolper. Anlægget med solpaneler bliver maksimalt på en højde af ca. 3 meter. I høringsperioden er der indkommet en indsigelse fra Naturstyrelsen. På baggrund af redegørelse for placering i OSD-område (se bagerst i lokalplanen) har Naturstyrelsen den 11. september 2013 frafaldet indsigelsen. Den sammenfattende miljøredegørelse har vist at etablering af solcelleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af natur- og miljøforhold. For at lokalplanen kan gennemføres, er der vedtaget et kommuneplantillæg, der muliggør etablering af et solcelleanlæg. Kommuneplantillægget er vedhæftet bagerst i lokalplanen. Retsvirkninger Ifølge planlovens 18 må der i lokalplanområdet hverken retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, medmindre Lolland Kommune meddeler dispensation efter reglerne i lovens 19 eller 40. Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Klagevejledning Du kan efter planlovens 58 klage over retlige forhold. Du kan f.eks. klage hvis du mener, at Lolland Kommune ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Eventuelle klager skal sendes Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Jernbanegade 7, 4930 Maribo eller på tmm@lolland.dk senest den 22. oktober Klagen vil derefter blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en forudsætning for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Sagsbehandling af klagen vil først blive påbegyndt, når nævnet har modtaget gebyret. Vejledning om gebyrordningen findes på Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra den 24. september

3 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG OG EN LOKALPLAN? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan. Heri fastlægger Lolland Kommune de overordnede rammer for et områdes anvendelse. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. En lokalplan er en plan, hvori Lolland Kommune kan fastsætte bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold mv. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området. Tilvejebringelse Lolland Kommune kan til enhver tid lave lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først. Offentlig debat Et forslag til lokalplan, skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i pressen. Midlertidige retsvirkninger Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Lolland Kommune give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt det er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er tale om et byggearbejde mv., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt. Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse. Endelige retsvirkninger Efter Lolland Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensationer Lolland Kommune kan dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. Planen er udarbejdet af Lolland Kommune i samarbejde med grundejer Thomas Fabienke 1

4 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 Baggrund 3 Eksisterende forhold 3 Lokalplanens formål 4 Lokalplanens indhold 4 Lokalplanområdets anvendelse 4 Udstykning 4 Vej- og adgangsforhold samt byggelinjer 4 Bebyggelsens omfang og placering 4 Bebyggelsens ydre fremtræden 4 Ubebyggede arealer 5 Ledningsanlæg 5 Miljøforhold 5 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 6 Statslig planlægning 6 Naturbeskyttelse 6 Kommuneplan 6 Spildevand, varme, affald, el, vand og antenne 7 Museumslovgivning 6 Landbrugspligt 7 Miljøvurdering 7 VVM 8 LOKALPLAN 9 1 Lokalplanen har til formål 9 2 Område og zonestatus 9 3 Områdets anvendelse 9 4 Udstykning 9 5 Vej- og adgangsforhold samt byggelinje 9 6 Bebyggelsens omfang 10 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 10 8 Ubebyggede arealer og hegning 10 9 Tekniske anlæg Betingelser for ibrugtagning Miljøforhold Tilladelser efter anden lovgivning Ophævelse af servitutter Bonusvirkning Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 12 Kortbilag 1 13 Kommuneplantillæg Redegørelse for placering i OSD-område 15 2

5 REDEGØRELSE Baggrund Lolland Kommune ønsker med lokalplanen at give mulighed for, at der kan opstilles et større solcelleanlæg til strømproduktion ved Horslunde By. I projektets første fase ønskes opstillet et anlæg på op til 10x400 kw, på et areal på ca. 4 ha i den sydøstlige del af matr. 8a. Solcelleanlægget, der vender mod syd, er et fast anlæg på stolper. Anlægget med solpaneler bliver maksimalt på en højde af ca. 3 meter. Thomas Fabienke, medlem af Energilandsby Horslunde, har et projekt i tankerne, som kan give Horslunde et yderligere fokus på alternativ energi og anlægget påtænkes derfor opført således, at indbyggerne i Horslunde By vil få mulighed for at købe en ejerandel for en endnu ikke fastsat procentdel. Debatoplæg Debatoplægget har været udsendt i offentlig høring fra den 17. januar til den 26. februar Da ansøger ønskede at inddrage et areal mod nord, (matr. nr. 8i) blev hørringsperioden forlænget til den 2. april I høringsperioden indkom der én bemærkning til debatoplægget fra DN-Lolland. DN-Lolland bemærker, at anlægget bør omkranses af et levende hegn og anlægget bør opføres i ikke reflekterende materiale. Begge bemærkninger er indarbejdet i lokalplanen. Forslag i høring Forslag til lokalplan med indarbejdet miljøvurdering og kommuneplantillæg 19 har været udsendt i 8 ugers offentlig høring fra den 11. juni tilden 6. august Der indkom følgende indsigelser og bemærkninger til forslaget: Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod forslaget og har udbedt sig en redegørelse for hvorledes trinmodellen i relation til beskyttelse af OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) ses i relation til lokalplanen. M.a.o. om grundvandsmagasinet skal beskyttes af særlige tiltag. Der er udarbejdet en særlig redegørelse til Naturstyrelsen. Lokalplanen kan ikke vedtages endeligt før indsigelsen er trukket tilbage. Naturstyrelsen har den 11. september 2013, på baggrund af vedhæftede redegørelse for placering i OSD-område (vedhæftet bagerst i lokalplanen), frafaldet indsigelsen. Museum Lolland-Falster anbefaler at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af området. Bemærkningen er indarbejdet i lokalplanen. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter et område omkring Horslunde By, matr. nr. 8a, 8i, 19q og del af 7000ac (vejareal). Området drives i dag som almindeligt jordbrug. 3

6 Lokalplanens formål Lokalplanens overordnede formål er at etablere et større solcelleanlæg til borgere og virksomheder i Horslunde, Lille Utterslev og evt. Utterslev. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter regulerende bestemmelser for fremtidig disponering af arealet, bebyggelsens omfang, placering og rammer for ydre fremtræden. Lokalplanområdets anvendelse Ved udviklingen af projekt Energilandsby Horslunde, påtænkes det at opføre et solcelleanlæg på op til 4 MW, som skal producere strøm svarende til hele Horslunde, Lille Utterslev og Utterslev. Solcelleanlægget opføres i et område mellem Horslunde og Lille Utterslev. Den korte afstand til Utterslev gør, at det vil være naturligt, at borgerne i Utterslev ligeledes tilbydes mulighed for at erhverve sig andele i anlægget. Udstykning Lodsejer kan foretage udstykning af enkelt dele af energianlæggene. Vej-, sti-, og adgangsforhold Der skal etableres vejadgang til lokalplanområdet fra Bryggerivej og Højevej. Herudover vil der blive fokuseret på gang- og løbestier som kan planlægges i samarbejde med Borgerforeningen og som tilgodeser den tilstedeværende landbrugsdrift. Bebyggelsens omfang og placering Der fastlægges ikke bebyggelsesprocenter. Bebyggelsens/anlæggets højde må maksimalt være 3,5 meter. Bebyggelsens ydre fremtræden For at mindske blændingsgener fra ovennævnte energianlæg, skal disse have en ikkereflekterende overflade, og opsættes anlægget med synlige rammer, skal disse fremstå sorte og matte. 4

7 Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer vil fortsat kunne drives som landbrug. Området med solceller indhegnes efter forsikringsmæssige forskrifter med trådhegn. Udenfor dette, beplantes der rundt om hvert panelområde, med hjemmehørende buske og små træer. Det påregnes, at får skal afgræsse det indhegnede område. I mellem hegn og buske kan anlægges en gang- og løbesti med græsunderlag. Ledningsanlæg Der er medtaget bestemmelse om, at der skal tinglyses fornødne deklarationer vedrørende sikring af forsyningskabler og ledninger mv. Miljøforhold Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til væsentlige støjgener. De af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes. Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet standses og kommunen underrettes i henhold til lov om forurenet jord, 71. 5

8 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Statslig planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone og i byzone, og udenfor kystnærhedszonen. Naturbeskyttelse BESKYTTEDE KIRKEOMGIVELSER I den sydøstlige del af lokalplanområdet, (i hjørnet uden for Horslunde by) er der udpeget en kirkebeskyttelseslinje, der medfører at der ikke må bebygges i over 8,5 meters højde. Da der i lokalplanen fastsættes krav om en maksimal byggehøjde på 3,5 meter er kirkebyggelinjens beskyttelsesformål respekteret. EKSISTERENDE STIFORLØB Gennem området nord-syd forløber der et ikke nærmere fastlagt stiforløb, der anvendes af borgerne i de nærliggende byer. Der fastsættes krav i lokalplanen om opretholdelse af de eksisterende stier. ØKOLOGISK FORBINDELSE OG VANDLØB Der er udpeget en økologisk forbindelse langs et mindre vandløb i områdets vestlige kant. Der skal primært bebygges i områdets østlige kant. Lokalplanen fastsætter krav om bevarelse af vandløbets økologiske funktionalitet og som økologisk spredningskorridor. Museumslovgivning Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i museumslovens kapitel 8, således at området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. Kommuneplan I Kommuneplan er området udpeget som jordbrugsareal. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens gennemførelse, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. Tillæg nr. 19 til Kommuneplan er vedlagt bagerst i lokalplanen. Den nye ramme er vist på næste side. 6

9 Fremtidig ramme: Rammenummer: 360-T18 Rammenavn: Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk område til solcelleanlæg. Bebyggelsens omfang og udformning: Anlæggene skal omkranses af beplantningsbælter. Der fastlægges ikke nogen bebyggelsesprocent. Maks. etager: 1 Maks. bebyggelseshøjde: 3,5 meter Zone: Landzone og byzone Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Ny kommuneplanramme 360-T18 El og affald Elforsyning sker (som kabelnet og) leveres til SEAS NVE. Lokalplanområdet er omfattet af den af Lolland Kommune godkendte affaldsplan og affald blive håndteret i henhold til kommunens anvisninger og regulativer. Landbrugspligt Følgende matrikler er omfattet af landbrugspligt 8a, 19q og 8i Horslunde By, Horslunde. Forinden de ovennævnte ejendomme kan udstykkes og anvendes til andre formål, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, jf. landbrugsloven, 6. Ifølge landbrugslovens 6, kan ophævelse af landbrugspligt forventes, når jorden i nær fremtid påregnes inddraget til udbygning af områder til boliger, arbejdspladser m.m., til offentlige formål eller sommerhuse, som i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til nævnte formål. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er foretaget en screening af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg da solcelleanlæg er opført på lovens bilag 4, pkt. 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet. På den baggrund har Lolland Kommune vurderet følgende: Der er foretaget en miljøvurdering, der er indarbejdet i lokalplanen og kommuneplantillæg. Planerne omfatter dog et mindre område på lokalt plan. Arealet er udelukkende omfattet af en kirkebyggelinje, samt en økologisk forbindelse ved områdets vestlige afgrænsning. 7

10 BESKYTTEDE KIRKEOMGIVELSER I den sydøstlige del af lokalplanområdet, (i hjørnet uden for Horslunde by) er der udpeget en kirkebeskyttelseslinje, der medfører at der ikke må bebygges i over 8,5 meters højde. Da der i lokalplanen fastsættes krav om en maksimal byggehøjde på 3,5 meter er kirkebyggelinjens beskyttelsesformål respekteret. Kirkebyggelinjen er besigtiget af Lolland Kommune sammen med Stiftet for Lolland og Falster, der ikke har bemærkninger til solcelleanlægget. ØKOLOGISK FORBINDELSE OG VANDLØB Der er udpeget en økologisk forbindelse langs et mindre vandløb i områdets vestlige kant. Der skal primært bebygges i områdets østlige kant. Lokalplanen fastsætter krav om bevarelse af vandløbets økologiske funktionalitet og som økologisk spredningskorridor. Lolland kommune har således gennemført en miljøvurdering og vurderet, at planerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet jf. 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høring af forslag med tilhørende miljøvurdering Forslag til lokalplan med indarbejdet miljøvurdering og kommuneplan har været fremlagt i offentlig høring fra den 11. juni til den 6. august Der indkom følgende indsigelser og bemærkninger til forslaget: Museum Lolland-Falster anbefaler at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af området. Bemærkningen er indarbejdet i lokalplanen. Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod forslaget og har udbedt sig en redegørelse for hvorledes trinmodellen i relation til beskyttelse af OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) ses i relation til lokalplanen. Med andre ord om grundvandsmagasinet skal beskyttes af særlige tiltag. Der er udarbejdes en redegørelse, der er fremsendt til Naturstyrelsen. Lokalplanen kan ikke vedtages endeligt før indsigelsen er trukket tilbage. Sammenfattende miljøredegørelse Lolland Kommune har behandlet de modtagne bemærkninger og indsigelser. Lolland Kommune har indarbejdet disse i lokalplanen og har redegjort for, hvorfor der ikke vil være nogen påvirkning af OSD fra anlægget. Naturstyrelsen har den 11. september 2013, på baggrund af vedhæftede redegørelse for placering i OSD-område (vedhæftet bagerst i lokalplanen), frafaldet indsigelsen. VVM Lolland Kommune skal vurdere om projektet til elproduktion er omfattet af Bekendtgørelsen om supplerende regler i medfør af lov om planlægning bestemmelsen vedrørende vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM). Vurderingen er foretages ved en såkaldt VVM-screening af selve projektforslaget, hvor der tages stilling til, om der eventuelt skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Lolland Kommune har vurderet at anlægget ikke medfører at der skal udarbejdes en VVMredegørelse. 8

11 LOKALPLAN SOLCELLEANLÆG VED ENERGILANDSBYEN HORSLUNDE For et område til teknisk anlæg, solcelle- og vedvarende energiformål I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanen har til formål at fastlægge områdets anvendelse til tekniske anlæg, at at at muliggøre at der opføres et solcelleanlæg og de for anlæggets drift nødvendige installationer, koblingsstation og teknikbygninger, sikre vejadgang til området, og sikre at området reetableres når elproduktionen fra solceller ophører. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter matrikelnumrene 8a, 8i, 19q samt del af 7000ac (vejareal) alle Horslunde By, Horslunde, samt alle parceller der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og forbliver i landzone ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. En lille del ligger i byzone og forbliver i byzone. 2.3 Solceller og øvrige tekniske anlæg fjernes for ejers regning senest et år efter, at elproduktionen fra solcellerne er ophørt. 3 Områdets anvendelse 3.1 Inden for området må der kun opføres eller indrettes solcelleanlæg. 3.2 Inden for hele lokalplanområdet kan placeres mindre transformerstationer og lignende energi relaterede anlæg. 3.3 Arealer, der ikke er anvendes til det nævnte i 3.1 og 3.2, må kun anvendes til landbrug og natur. 4 Udstykning 4.1 Inden for lokalplanområdet kan der kun ske udstykning af energianlæggene. 4.2 Der kan ikke ske udstykning til andre formål, f.eks. boligformål m.m. 5 Vej- og adgangsforhold 5.1 Der fastlægges vejadgang fra Bryggerivej og Højevej. 9

12 5.2 De eksisterende stier med offentlig adgang gennem området skal fastholdes. 6 Bebyggelsens omfang 6.1 Bebyggelse og anlæg må ikke opføres med mere end 1 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 3,5 meter. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Solcellerne skal være behandlet således, at der ikke opstår refleksgener for omkringboende og trafikanter. 7.2 Til øvrige anlæg må der ikke benyttes blanke eller reflekterende materialer, hvor glanstallet overstiger Al bebyggelse i lokalplanens område skal gives en ydre fremtræden i høj arkitektonisk kvalitet, så der skabes en smuk sammenhæng i området. Det betyder bl.a. at der til udvendige facader og gavle skal anvendes tegl, der fremstår som blank mur, pudset mur eller vandskuret. Til dele af facader og gavle kan der endvidere anvendes træ og større, sammenhængende glaspartier. 7.4 Mindre dele af facaderne samt mindre bygninger, som f.eks. udhuse, kan tillades udført i et andet materiale. 7.5 Tage skal beklædes med tagsten (tegl eller beton), skifer eller tagpap. 7.6 Alle udvendige bygningssider samt sokler skal fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarver eller en blanding af disse nævnte farver. Til døre, vinduesrammer, skodder og mindre bygningsdele er andre farver også tilladt. 7.7 Alle former for skiltning og reklamering skal godkendes af Lolland Kommune. 8 Ubebyggede arealer og hegning 8.1 Der udlægges areal til beplantningsbælte i en bredde af 3 meter hele vejen langs solcelleanlæggenes yderside. Beplantningen skal bestå af egnstypiske hjemmehørende arter. Beplantningsbæltets højde skal senest efter 2-3 vækstsæsoner være på mellem 2 og 3 meter. 8.2 Hegn i skel skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med trådhegn på indersiden med en maks. højde på 2 meter. 8.3 Der må holdes dyr til nødvendig afgræsning af området. Der må opføres et mindre læskur til dyrene med en maksimal højde på 3 meter. 8.4 Der må ikke etableres permanent belysning af energianlæggene. 8.5 Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes. 8.6 Terrænregulering må kun ske efter tilladelse fra Lolland Kommune. 9 Tekniske anlæg 9.1 Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af forsyningskabler og -ledninger. 10

13 9.2 Ledninger skal fremføres som jordkabler. 10 Betingelser for ibrugtagning 10.1 Inden solcellerne kan sættes i drift skal området være ryddet for byggeaffald. 11 Miljøforhold 11.1 Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet standses og kommunen underrettes i henhold til lov om forurenet jord, De til enhver tid gældende retningslinjer i kommunens affaldsregulativer skal overholdes. 12 Tilladelser efter anden lovgivning 12.1 Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelse af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i museumslovens kapitel Forinden ejendommene matr. nr. 8a, 19q og 8i kan anvendes til opstilling af solceller, kræves Fødevareministerens/Jordbrugskommissionens tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, jf. landbrugsloven, Etablering af dyrehold som f.eks. svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold, på arealer beliggende i byzone, forudsætter at Lolland Kommune giver dispensation efter reglerne i bekendtgørelse nr af om miljøregulering af visse aktiviteter, eller de til enhver tid gældende regler herfor. 13 Ophævelse af servitutter 13.1 I henhold til lov om planlægning 18 ophæves de privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen. 14 Bonusvirkning 14.1 Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser efter 35, stk. 1 i lov om planlægning, som er nødvendige for lokalplanen gennemførelse, til de i 3.1 og 3.2 nævnte anlæg. 15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Efter Lolland Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme, der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning 18, udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Lolland Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen. 11

14 Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. 16 Vedtagelsespåtegning 16.1 Forslag til lokalplan er vedtaget af Lolland Kommune den 30. maj 2013 i henhold til planlovens 24. Stig Vestergaard / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Forslag til lokalplan var fremlagt i offentlig høring fra den 11. juni til den 6. august Lokalplan er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 19. september 2013 i henhold til planlovens 27. Stig Vestergaard / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft ved offentlig bekendtgørelse af den endelig vedtagne plan den 24. september

15 LOKALPLAN Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde 13

16 Tillæg 19 til Kommuneplan Kommuneplantillæg 19 omhandlende ny ramme for tekniske anlæg til solcelleformål. Fremtidige rammebestemmelser: Rammenummer: 360-T18 Rammenavn: Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk område til solcelleanlæg. Bebyggelsens omfang og udformning: Anlæggene skal omkranses af beplantningsbælter. Der fastsættes ingen bebyggelsesprocent. Max. etager: 1 Max. bebyggelseshøjde: 3,5 meter. Zone: Landzone og byzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Ny kommuneplanramme Forslag til Kommuneplantillæg 19 er vedtaget af Lolland Kommune den 30. maj 2013 i henhold til planlovens 24. Stig Vestergaard / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Forslaget til Kommuneplantillæg 19 var fremlagt i offentlig høring fra den 11. juni til den 6. august Kommuneplantillæg 19 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 19. september 2013 i henhold til planlovens 27. Stig Vestergaard / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør 14

17 Redegørelse for ændret anvendelse i OSD for tillæg 19 til Kommuneplan Redegørelse vedr. Lollands grundvand Statens vandplaner og kommunens vandhandleplan Lolland Kommune indvinder fra i alt 12 grundvandsforekomster, 10 forekomster i hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet og 2 forekomster i hovedopland 2.6 Østersøen. Lolland Kommune deler 4 grundvandsforekomster med Guldborgsund Kommune. Nedenstående skema viser kommunens forekomster og de data der knytter sig til forekomsten som er (de forekomster der relaterer til indsatsområde NV-Lolland er fremhævet med blå): Årlig udnyttelig ressource i Lolland Kommune, som staten har fastsat til 35 % af grundvandsdannelsen, som er givet ud fra DK-modellen. Årlig indvinding baseret på indvindingstilladelser i Lolland Kommune fra 2005, som er de data staten har anvendt i vandplanen. Årlig indvinding i Lolland Kommune, baseret på indberettede vandmængder til kommunen for (Herudover er der ca. 390 mindre enkeltindvindingsanlæg der ikke indrapporteres, men som kan anslås at indvinde højst m 3. Disse indvinder alt overvejende fra de øvre sandlag, med 42 % i nord, 28 % i vest, 22 % i syd og 8 % på øerne). Udnyttelses grad. Hvor stor en procentdel af ressourcen som reelt indvindes. Tal større end 100 % angiver at ressourcen er overudnyttet. Om der er påvirkning af overfladevand ifølge Statens Vandplaner. Øvrig påvirkning ifølge Statens Vandplaner f.eks. påvirkning af terrestriske naturtyper, indtrængning af saltvand, eller øvrig dårlig kemisk sammensætning. Forekomst DK Nordlolland Ø* DK Vestlolland Ø DK Nordlolland M* DK Vestlolland M DK NV-Lolland BK DK NV-Lolland SK DK Nordlolland SK* DK NV-Lolland SK DK Sydlolland Ø DK Sydlolland M* Ressource i m³ Tilladelser i m³ Indvinding i m³ Udnyttelse i % Påvirkning af overfladevand Påvirker Påvirker Påvirker Påvirker Påvirker Øvrig påvirkning Saltvandsindtrængen Saltvandsindtrængen * Forekomsten ligger både i Lolland og Guldborgsund kommuner. Bogstaverne Ø og M betegner Øvre og Mellem sand/grus magasiner medens BK og SK respektive beteg- 15

18 ner Bryozokalk og Skrivekridt. Ressourcekolonnen er de i Statens Vandplaner opgivne tal udregnet ud fra, hvor stor en andel (arealmæssigt) der ligger i Lolland Kommune af den samlede forekomst. I kolonnen med tilladelser er anvendt den tilladelsesmængde der var udstedt i 2005, og som gælder for forekomsten indenfor Lolland Kommune. Af opgørelsen ses, at der er 6 forekomster, hvor indvindingen overudnytter ressourcen, 5 forekomster hvor indvindingen påvirker overfladevandet (f.eks. vandføringen i vandløb) og 2 forekomster, hvor indvindingen medfører saltvandsindtrængen. Den samlede indvinding i Lolland Kommune overstiger ifølge denne opgørelse den samlede ressource, hvis den blev delt op til hvad forekomsterne kunne klare. Der er derfor ikke nogen tilgængelig restressource Grundvandsressourcen i kommunen er ikke tilstrækkelig stor til at dække alle behov for indvinding og samtidig opfylde behovet for vand i vandløb, søer og vådområder. Områder med drikkevandsinteresser dækker 34 % af kommunen. OSD og OD områder i Lolland kommune med oplande og boringer Vandforsyningsplanen for Lolland Kommune Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Lolland Kommune vedtog i januar 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 7 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med 29 almene vandværker og ca. 390 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt ca. 70 større enkeltindvindingsanlæg, der mest forsyner markvan- 16

19 LOKALPLAN Solcelleanlæg ved Energilandsbyen Horslunde ding og erhverv. Vandværkerne og boringer er primært beliggende i den nordlige og østlige del af kommunen. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, men der er i vandforsyningsplanen lagt op til, at der er vandværker eller boringer der skal nedlægges, slås sammen eller flyttes, da dele af grundvandsressourcen i Lolland kommune viser tegn på overudnyttelse. Derfor skal der i denne og kommende vandplansperiode arbejdes på at finde nye kildepladser samt mindske belastningen på de nuværende. Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral, hvilket betyder, at indvindingen er spredt ud over store områder af kommunens areal. Det er med til at mindske de miljømæssige effekter af grundvandsindvindingen I Lolland Kommune er der givet tilladelse til at indvinde i alt 5,4 mio. m3 grundvand om året. Vandværker har tilladelse til at indvinde 4,8 mio. m3 om året og landbruget tilladelse til 0,6 m3. I grundvandskortlægningen tages et par områder omkring Stokkemarke og Søllested i Indsatsområde Midtlolland ud som registrerede NFI-områder. Området ved Horslunde. Området ved Horslunde er i kommuneplanen udlagt til OSD-område. Det er en direkte overførsel fra Regionplanen. Området indgår i Indsatsområde NV-Lolland hvor grundvandskortlægningen blev afsluttet i 2008 af Miljøcenter Nykøbing. Denne kortlægning ændrer ikke områdets status som OSD. I nærområdet ved Horslunde ses det indvindingsopland, der er vurderet på. Området ligger mellem Utterslev og Horslunde. Vandboringerne ses nord for Horslunde. Vandindvindingsområdet berører den nordlige del af lokalplan/kommuneplanområdet. Den geologiske profil, der går gennem området ses af omstående kortbilag. Det fremgår heraf at der under Horslunde ligger en væsentlig begravet dal der går fra syd mod nord fra Nakskovområdet og netop drejer over mod øst under Horslunde. Dalen er alt overvejende 17

20 fyldt med ler, med enkelte tynde sandlag, og virker som en hydraulisk barriere mellem områderne nord og vest for Horslunde og områderne mod sydøst for Horslunde. Grundvandsressourcen ved Horslunde Miljøcenter Nykøbing F afsluttede i 2008 grundvandskortlægningen for Indsatsområde Nordvestlolland. Det fremgår af grundvandskortlægningen at Horslunde området ligger meget tæt på grundvandsskellet, med en kote på ca. 7,5 m over havet hvorfra vandet både drænes mod nord, øst og vest. De dominerende grundvandsmagasiner i området er bryozokalk og skrivekridt. Den nordøstligste boring i Horslunde vandværks kildefelt står dog i det regionalt udbredte sand 2. Kildefelterne er solidt beskyttede af i gennemsnit mere end 20 m ler, og da redoxgrænsen ligger på mellem 3 og 5 m, er der ingen chance for nitrat følsomme områder, bortset fra 2 meget lokale områder sydøst for Horslunde og ved Birket. I det nord/nordvestligste Lolland er der aktuelt 3 aktive vandværker: Horslunde; tilladelse m 3 /år, aktuelt 2012: m 3 Utterslev-Kastager; tilladelse m 3 /år, aktuelt 2012: m 3 Vindeby; tilladelse m 3 /år, aktuelt 2012: m 3 De to små vandværker Nøbbet-Svinsbjerg og Onsevig blev lukket i Der er desuden 6 markvandingsboringer i området med en samlet tilladelse på m 3 /år og en indvinding i 2012 på ca m 3. Dette giver en samlet mulig indvinding på ca m 3 og aktuel på m 3. Den beregnede grundvandsdannelse til kalken i området ligger i gennemsnit på 100 mm hvilket for et oplandsareal på ca. 40 km 3 giver et bæredygtigt indvindingspotentiale på omkring 1,4 millioner m 3 hvis man antager at 35 % af grundvandsdannelsen kan genindvindes Arealudlæg i NitratFølsomme Indvindingsoplande Lolland Kommune har forstået, at da området ikke er færdigbehandlet, med indsatsplaner m.m. skal området i denne sammenhæng klassificeres som et NFI-område jf. Naturstyrelsens statslige udmelding fra år

21 Tekniske anlæg (Antenneanlæg, Vindmøller, pumpestationer m.m.) er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra år Det betyder efter Lolland Kommunes vurdering at solcelleanlæg kan placeres i et NFI-område, hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Derudover skal den potentielle risiko for, at solcelleanlæggets aktiviteter kan forurene grundvandet, samt muligheder for at afværge forurening, vurderes og beskrives. Endelig kan en eventuel reduceret grundvandsdannelse vurderes. Opmærksomheden henledes på, at anlægget er et fast solcelleanlæg, der udelukkende producerer strøm. Anlægget består af faste dele, der ikke kræver smøring, maling, afvaskning eller behandling med nogen former for forurenende materialer Statslig udmelding om vedvarende energi I den samme statslige udmelding fra år 2012 meddeles det at Danmark har forpligtiget sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år Dette skal bl.a. ske ved planlægning for vindmøller. Efterfølgende er det besluttet, at solcelleanlæg skal indgå som et væsentligt element (med et mål på 500 MW solcellestrøm) for at nå dette mål. I anden sammenhæng har staten meddelt, at solcelleanlæg gerne ses placeret så tæt på bymæssig bebyggelse som muligt. Dette har været en væsentlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af et solcelleanlæg tæt på Horslunde by. Den væsentlig begrundelse for placeringen er nærheden til det overordnede højspændingskabel, der løber tæt forbi Horslunde, med forbindelse op til Stigsnæsværket på Sydsjælland og videre til det landsdækkende elsystem. Det er meget væsentligt for især større el-producerende anlæg, at der er kort afstand til det overordnede transmissionsnet, helst under et par km. Ved dette konkrete projekt er der ca meter til det overordnede transmissionsnet og nærmeste transformerstation. Hvis der ikke er en overordnet transformerstation og/eller transmissionsledning er det ikke muligt for el-systemet at modtage strøm i de mængder der produceres. Især vedvarende energikilder til el-produktion, så som vindmøller og store solcelleanlæg, er på grund af deres meget fluktuerende produktionsform, med afhængighed af vind og sol, afhængig af en vis størrelse transmission, for at altid at kunne videreformidle strømmen. Større afstande, end et par km til det overordnede net, vil fordyre projektet og betyde at det ikke kan realiseres. Lolland Kommune har således vurderet at der er en væsentlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af et solcelleanlæg i nærområdet til Horslunde. Grundvandressourcen og solcelleanlæg ved Horslunde Lolland Kommune har vurderet at grundvandsressourcen ikke vil blive påvirket af solcelleanlægget. Anlægget skal ikke bruge vand, og vil ikke producere forurenende stoffer der vil kunne påvirke grundvandet. Anlægget består i sin enkelhed af solpaneler (glas og metalrammer) der er opsat på faste stålrammer. Strømmen samles fra panelerne i kabler og føres til en mindre opsamlingsstation og føres i et samlet kabel til en SEAS transformerstation lige udenfor området. Anlægget har ikke bevægelige dele, og ingen vandbårne elementer. Rundt om anlægget etableres et trådhegn. Uden for trådhegnet etableres et tre meter bredt levende hegn. Området vil sandsynligvis blive afgræsset af får. 19

22 Ud over et kort ophold på panelerne vil regnvand uhindret løbe ned på jorden. Der vil ikke ske yderligere dræninger eller bortledning af regnvand. Således vil områdets grundvandsdannelse fortsætte uhindret. Samlet set vil solcelleanlægget ikke forandre grundvandsdannelsen eller medføre forøget risiko for forurening. En eventuel ændring vil være en bedre grundvandsbeskyttelse set i forhold til i dag, hvor området drives som et traditionelt planteavlsområde, med de mulige udbringninger af gødning og pesticider. Udlæg på Nordvest Lolland Det skal nævnes at der, ud over vindmøller(der er lokalplanlagt), ikke foretages yderligere byudvikling på Nordvestlolland i OSD. Der foretages ikke yderligere byudlæg, hverken for boliger eller erhverv på Nordvestlolland. Konklusion: Som det ses er en meget stor del af Nordvest Lolland omfattet af OSD, her behandlet som NFI-område. Jf. den statslige liste kan der planlægges for tekniske anlæg, herunder solcelleanlæg, hvis der er en planlægningsmæssig begrundelse, og at anlægget ikke vil medføre en forøget belastning af grundvandsressourcen. Den planlægningsmæssige begrundelse er, en statslig udmelding om vedvarende energi udbygning, bynær placering af solcelleanlæg, og nærhed til landsdækkende el- transmissionsledning. Solcelleanlægget påvirker ikke grundvandsressourcen i nærområdet eller det samlede OSD-område, hverken ved indvinding af vand eller ved øgede forureningstrusler eller ved reduktion af grundvandsdannelse. 20