Valg af virksomhedsform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af virksomhedsform"


1 Valg af virksomhedsform - i forbindelse med opstart af virksomhed Udarbejdet af: Anne Sofie Andersen Dato: Vejleder: Torben Rasmussen Afhandling HD regnskab Aarhus Handelshøjskole Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Executive Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Kildekritik Forkortelser Målgruppe Enkeltmandsvirksomhed Erhvervsretlige forhold Stiftelse Hæftelse og risiko Regnskabsmæssige forhold Bogføringspligt Revisionspligt Selvangivelse Skattemæssige forhold Opgørelse af skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst Fradrag Beskatning af skattepligtig indkomst Personskatteloven Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Aktieindkomst Underskud Virksomhedsordningen Kapitalafkastordning Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion Kapitalselskaber Erhvervsretlige forhold Stiftelse Hæftelsesforhold Kapitalkrav Iværksætterselskaber Anpartsselskaber Aktieselskaber Kapitaltab Kapitalforhøjelse Side 2 af 113

3 3.1.7 Ledelsesstruktur Vedtægter Regnskabsmæssige forhold Bogføringspligt Regnskab Revisionspligt Skattemæssige forhold Beskatningsformer Opgørelse af skattepligtig indkomst Løn vs. Udbytte Virksomhedsomdannelse Delkonklusion Case-virksomhed - Tøjbiksen Præsentation Erhvervsretslige forhold Brancherisiko Stiftelse Hæftelse Kapitalkrav Regnskabsmæssige forhold Revisionspligt Varelager Skattemæssige forhold Løn vs. Udbytte Scenarie: Enkeltmandsvirksomhed Scenarie: Kapitalselskab Delkonklusion Case-virksomhed - STEVI Præsentation Erhvervsretslige forhold Brancherisiko Stiftelse Hæftelse Ledelsesstruktur Kapitalkrav Kapitalandele Regnskabsmæssige forhold Forskning -og udviklingsprojekter Revisionspligt Skattemæssige forhold Løn vs. udbytte Løn Udbytte Løn og udbytte Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Ligningsmæssige fradrag Bilag 2 Fordele og ulemper ved personbeskatning Side 3 af 113

4 Bilag 3 Vedtægter Bilag 4 Stiftelsesdokument Bilag 5 Skattesatser Bilag 6 Opgørelse af varebeholdning Bilag 7 Regnskabsklasser Bilag 8 Skatteberegning efter PSL Side 4 af 113

5 1 Introduktion Denne afhandling er udarbejdet i forbindelse med HD regnskab på Aarhus Handelshøjskole Aarhus universitet. Afhandlingen indeholder, som vist af ovenstående billede anslag = 63,8 sider inklusiv mellemrum for relevante afsnit, jævnfør vejledning udstedt af Aarhus Handelshøjskole Aarhus Universitet. 1.1 Executive Summary The subject of this thesis is the choice of business format, when you start up a new business. And therefore which consideration you should take as an entrepreneur. To get the most favourable business format, you have to take a lot of conditions in to consideration. The thesis will come up with some guidelines for choosing a business format. The issue of the thesis is: Which considerations are relevant in the choice of business format, when you start up a new business? To make the right choice of business format you need to look at the commercial law, accounting, and tax rules for all chosen business format. The commercial law are related to formation of the business, liability and risk. These conditions differ depending on, whether there is a personal business or a company. The requirements are generally much higher in a company for the commercial processing. Side 5 af 113

6 The accounting issues are related to bookkeeping requirements for businesses in Denmark, auditing duty, and especially reporting of tax to the Danish Tax Authorities or preparing financial statements for Erhvervsstyrelsen. Companies differ mainly from the personal business based in preparing the financial statement. This is not a requirement for the personal business, but can only be advantage to do. The tax treatment for a business is here, you can make some real savings depending of which business format you chose. This can mean a smaller tax payment to the Danish Tax Authorises. The personal business is not an independent taxpayer, which means that tax rates should be compared with the owner s personal income for the year. Therefore a negative result may be deducted from the owner s personal income for the year. It is constantly compared to be assessed against the other conditions, and therefore it is not enough simply to look at the tax environment. But there should be made an overall assessment of all the condition which has influence on the business. The thesis first section there will be argued for the issue. The section is to set up a framework for the whole thesis and thereby make the problem more concrete. Furthermore this section includes a review of the method chosen, which is inspired by Ib Andersen s theory and knowledge production. In addition the thesis framework will be briefly reviewed in order to give the reader an overview, of what can be expected of the thesis. The thesis s second section is based on the personal businesses. Here will be explained theoretically for the commercial laws, accounting, and tax rules. The review sets out the issues and considerations that an entrepreneur should make, before choosing the business format. Furthermore there will be discussed the three tax methods for a personal business. Here can there be a possible tax optimization for the owner of the business. Side 6 af 113

7 The industry and risks of the business may change during the lifetime of the business. Therefore the choice of business format is not a definitive choice and there is possibility of later making a business transformation, a taxpayer conversion and a tax-free conversion. Generally the personal businesses is an easy administrative way of doing business, due to a smaller commercial law, accounting requirements due to the business format has personal liability and because the business is not an independent tax subjective. The thesis s third section is based on the companies, and only the following companies: Entrepreneurial companies (IVS), limited liability companies (ApS), and private limited companies (A/S). These three types of companies are generally similar, and therefore they are examined together and separately wherever it is necessary. Companies differ primarily on the requirements to invested capital, respectively 1,00 DKK (IVS), ,00 DKK(ApS) and ,00 DKK (A/S). This may have impact on which company you want, because not all companies equally suited to any industry and type of businesses. As in previous sections, here will be explained theoretically for the commercial laws, accounting, and tax rules. This is done in order to make a comparative analysis and assessment of the case companies later in the thesis. In this theoretical treatment, the commercial law fill more than in the previous section due to greater demands for example foundation procedure, bylaws, and governance structure. Often the increased administrative requirements for companies need assistances from a lawyer or accountant/auditor. Therefore the operation of a company often associated with more costs. The owner of a company has two options to receive remuneration for its work, namely salary or dividends. However it is not always possible for the owner to decide, because of the board of directors. Whether salary or dividends will be beneficial to the owner, will depend on the wage level, and should therefore be seen in each case. Side 7 af 113

8 As for the personal businesses it is possible to make a business transformation from a company to a personal business. However this is done rarely in practice, because it is administratively heavy. The thesis s fourth section is based on the analytical and evaluative part. This describes the first case business Tøjbiksen. As it is based on a specific case business, there will be a possibility to find the best solution for both business and owner. The fourth section is based on theory, in order to make an analysis and assessment on a case business. This will help to increase the understanding for the reader. The analysis of accounting issues will also be based on the accounting treatment of a stock. This is an issue that Tøjbiksen will have to consider. Tøjbiksen is used in this thesis as a more normal business, which may be compared with other small businesses. The section will also contains tax calculations for the owner using personskatteloven, virksomhedsordningen and kapitalafkastordningen. It is important to note that, this analysis is based on a snapshot, and if the budget of the thesis does not hold, the assessment of the tax calculation may seem different. Tøjbiksen can consider a business transformation later in the business cycle to optimize for both business and owner. The thesis s fifth section is also based on the analytical and evaluative part. This section will cover the other case business STEVI. As above, this provides a case business to find a specific business format for STEVI. For at business like STEVI the industry risk has a significant impact on the business format to be selected. STEVI is in the research and development industry, and therefore other requirements for business format in relation to Tøjbiksen. This is precisely why there during the accounting aspects are examined treatment of research and development projects. This section will also contain tax calculations for the owner of both salary, dividends and a combination. Furthermore there is also included its importance for STEVI, when the payment is made for dividends and not salary. This means that you can get an overall assessment of, what there is most beneficial for both business and owner. Side 8 af 113

9 There are a lot of considerations, when choosing a business format. The purpose is to give the reader an all overview of the conditions for both business and owner. The thesis should not be seen as a proper solution of choice of business format, but rather as guidelines of considerations. Businesses will have different issues, so Tøjbiksen s choice of business format will not necessarily be beneficial to other similar businesses. Furthermore there can be changing in the business industry over time, and therefore the owner should focus on this, in order to ensure that it remains the most advantageous business format. Side 9 af 113

10 1.2 Indledning Hvis man som iværksætter ønsker at starte egen virksomhed, skal der tages en beslutning om, hvilken virksomhedsform man ønsker. Fremadrettet i afhandlingen benyttes ordet virksomhedsformer, som en fælles betegnelse for både de personlige virksomheder og kapitalselskaberne. I Danmark kan man frit vælge mellem en række forskellige virksomhedsformer. Der findes dog erhvervsområder som f.eks. finanssektoren, hvor der findes lovmæssige begrænsninger. Generelt vil de danske virksomhedsformer kunne opdeles i to overordnede typer: Personlige virksomheder Kapitalselskaber Indenfor de ovenstående virksomhedstyper, kan man vælge mellem flere forskellige virksomhedsformer. Under de personlige virksomheder kan man blandt andet vælge enkeltmandsvirksomhed, hvor man kan lade sig beskatte af tre forskellige ordninger. Derudover kan der vælges kapitalselskaber, som indeholder blandt andet iværksætterselskab, anpartsselskab og aktieselskab. Det kan være svært for en iværksætter at opnå et samlet overblik over de forskellige virksomhedsformer, og konsekvenser af at vælge en virksomhedsform frem for en anden. Valget af virksomhedsform er en vigtig beslutning for virksomhedens fremtid og ikke mindst ejeren af virksomheden. Derfor bør denne beslutning være velovervejet. De danske virksomhedsformer adskiller sig på flere forskellige måder, herunder på erhvervsretslige, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold. Derfor bør følgende punkter tages i betragtning ved valg af virksomhedsform: branche, risiko, hæftelsesforhold, kapitalkrav, beskatningsforhold, de mere administrative udfordringer og lignende. Valget af virksomhedsform bør træffes på baggrund af en analyse om, hvilke ønsker og præferencer ejeren har, og ikke mindst potentialet og begrænsninger i selve virksomheden. Side 10 af 113

11 Der er i Danmark mulighed for at ændre virksomhedsformen efterfølgende, da det ikke er sikkert at den valgte virksomhedsform, vil være den korrekte om 3 år. Dette skyldes at virksomhedens oftest vil vokse i de første år. Derfor behøver valget af virksomhedsform ikke være et endegyldigt valg. Grundet dette bør ejeren af virksomheden løbende overveje, om der kunne være væsentlige fordele ved at skifte til en anden virksomhedsform. Virksomhedsformen er derfor ikke nødvendigvis en beslutning, der kun kan træffes ved stiftelsen af virksomheden, og vil kunne ændres senere hen. Side 11 af 113

12 1.3 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at skabe et overblik over de forskellige virksomhedsformer med fokus på de erhvervsretslige, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold. Dette vil være med til at give læser et overblik over de fordele og ulemper, der er ved de forskellige virksomhedsformer. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i to fiktive case-virksomheder, som vil blive beskrevet senere, som en del af analysen. Beskrivelserne af de to case-virksomheder findes under afsnit Præsentation. Formålet med at inddrage disse case-virksomheder, er muligheden for at få en praktisk belysning af, hvilke muligheder og konsekvenser, der er for valg af virksomhedsform. Da case-virksomhederne er meget forskellige af type, vil der kunne inddrages en lang række forskellige aspekter, som kan have betydning for valget af virksomhedsform. På baggrund af ovenstående problemstilling opstilles følgende hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser er relevante i forbindelse med valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed? For at kunne understøtte det valgte hovedspørgsmål, har jeg valgt at opstille følgende underspørgsmål: Hvilke erhvervsretlige og regnskabsmæssige regler skal tages i betragtning ved valg af virksomhedsform? Hvilke skattemæssige regler der skal tages i betragtning ved valg af virksomhedsform? Hvilke fordele og ulemper er der ved valg af de enkelte virksomhedsformer? Hvilke muligheder er der i forbindelse med ændring af virksomhedsform? Side 12 af 113

13 En besvarelse af ovenstående spørgsmål, vil føre til en samlet vurdering af problemstillingen, og derved munde ud i en anbefaling af den optimale virksomhedsform i forbindelse med opstart af de to case-virksomheder. Disse to casevirksomheder vil indgå som et centralt element i analysen og vurderingen af afhandlingens problemstilling. 1.4 Afgrænsning Formålet med afhandlingen er at belyse, hvilke erhvervsretlige, regnskabsmæssige og ikke mindst skattemæssige konsekvenser, der er ved den enkelte virksomhedsform. Dette vil tage udgangspunkt i de to opstillede case-virksomheder, for at få en mere praktisk side af afhandlingens problemstilling. For at kunne opnå en korrekt dybde i afhandlingen, vil der blive fortaget en del afgrænsninger. Derfor vil denne afgrænsning indeholde en opridsning af de forhold, som ikke vil blive gennemgået i afhandlingen. Afhandlingen vil kun beskæftige sig med analyse og vurdering af følgende virksomhedsformer: - Enkeltmandsvirksomhed - Iværksætterselskabet - Anpartsselskabet - Aktieselskabet Da iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber vurderes at ligge tæt op af hinanden erhvervsretsligt, regnskabsmæssigt og skattemæssigt, vil disse blive behandlet under ét, og derfor senere omtalt som kapitalselskaber. Der vil i afhandlingen blive kommenteret særskilt, hvis der er forskellige regler i forhold til selskabsformen, og det vurderes til at være relevant i forhold til afhandlingens problemstilling. Side 13 af 113

14 Afhandlingens fokus ligger på stiftelse og drift af virksomhed, hvorfor kun dette vil blive inddraget. Emner så som konkurs og likvidation vil derfor ikke blive behandlet. Likvidation vil kun blive nævnt i forbindelse med virksomhedsomdannelse fra et kapitalselskab til en personlig virksomhed. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i de mindre virksomheder, som årsregnskabsloven betegner som A og B-virksomheder. Denne afgrænsning laves med begrundelse i, at nystartede virksomheder sjældent opnår at skulle aflægge regnskab efter reglerne for C og D virksomheder indenfor det første par år. Afhandlingen vil ikke beskæftige sig med CFC-indkomst, da denne beskatningsform dækker medregning af indkomst i et lavbeskattet udenlandsk finansielt selskab. Ingen af de to case-virksomheder vil have denne problemstilling, og derfor bliver emnet afgrænset. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i skattesatser for indkomståret De fiktive case-virksomheder vil være virksomheder med én ejer og, derfor vil der som udgangspunkt, ikke blive behandlet regler for virksomhed med flere ejere. Ligesom virksomhedsomdannelse med tilknytning af flere ejere heller ikke vil blive gennemgået. Ejerne af case-virksomhederne vil blive behandlet på baggrund af en ubegrænset skattepligt til Danmark. De skattemæssige forhold for udbytte og løn vil kun blive behandlet for ejerne i case-virksomhederne. Derved vil der ikke blive behandlet eventuelle investorers skattemæssige forhold. Afhandlingen vil kun behandle fysiske personers stiftelse af en virksomhed, og vil derfor ikke indeholde, såfremt et selskab vil stifte et andet selskab. Dette er heller ikke en problemstilling i case-virksomhederne. Side 14 af 113

15 Ydermere vil reglerne omkring IFRS ikke indgå i afhandling grundet at der kun behandles regnskabsklasserne A-B, hvilket vil sige, at det ikke er påkrævet at aflægge årsregnskab efter IFRS. Regler omkring moms og afgifter, vil ikke blive behandlet i afhandlingen. Dette skyldes at det ikke kan fra og til vælges, hvis man har en omsætning over kr. pr. år. 1.5 Metodevalg Metodevalgsafsnittet i denne afhandling vil tage udgangspunkt i Den skinbarlige virkelighed af Ib Andersen. Vidensproduktionsprocessen består af fire grundlæggende elementer, og en række koblinger mellem disse. 1 Denne afhandling vil være opbygget efter de 4 fire ovenstående elementer, problemformulering, teori, empiri/data og konklusion. Afhandlingen vil indeholde den allerede gennemgåede problemformulering. Hovedspørgsmålet vil blive besvaret ved hjælpe af de 4 underspørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålene vil tage udgangspunkt i relevant teori og indsamlet data, såsom analyserende tekster og artikler. Ovenstående vil munde ud i delkonklusioner af analyserne fra underspørgsmålene, og til sidst danne grundlag for en endelig konklusion for hele afhandlingen, og derved også en konklusion på hovedspørgsmålet. 1 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 2006, side 24 Side 15 af 113

16 Afhandlingen er baseret på baggrund af den gældende danske lovgivning. Derved vil der flere steder i afhandlingen, blive henvist til danske love og paragraffer. Anvendte forkortelser i forbindelse med de danske love kan findes under afsnit Forkortelser. Der er i afhandlingen valgt at tage udgangspunkt i to case-virksomheder. Casevirksomhederne har blandt andet forskellige brancher og formål, og vil derfor kunne udvise forskellige resultater i valg af virksomhedsform. Ved at bruge to casevirksomheder vil der kunne fremvises forskellige aspekter, som skal tages hensyn til, alt efter hvilken virksomhedsform man ser på. Side 16 af 113

17 For at et bedre overblik over afhandlingens metodevalg vil nedenstående struktur blive gennemgået. Afhandlingen vil være opdelt i 4 overordnede afsnit. Det første afsnit vil danne rammerne for afhandlingens problemstilling. Dette vil være med til at forberede læser på indholdet i afhandlingen. I andet afsnit vil der blive behandlet de forskellige erhvervsretslige, regnskabsmæssige og ikke mindst skattemæssige forhold for de forskellige virksomhedsformer. Afsnittet vil være en blanding af teoretiske tekster, love og artikler. Dette vil senere danne grundlag for en vurdering af de to casevirksomheders virksomhedsform. 2 Det tredje afsnit af afhandlingen vil være den mere praktiske del af afhandlingen, hvor der vil blive taget udgangspunkt i de to case-virksomheder. Her vil også blive draget paralleller vil foregående afsnit, for at få en kobling mellem teori og praksis. Valget af virksomhedsform vil ofte være baseret på personlige ønsker fra ejerens side, og det kan derfor være svært at lave en generel gennemgang af valg af virksomhedsform. Derfor 2 Egen tilvirkning Side 17 af 113

18 baseres analysen og vurderingen i afsnit 4, kun på de to valgte case-virksomheder Tøjbiksen og STEVI. Afhandlingens fjerde afsnit vil blive den problemløsende del, hvor der tages stilling til afhandlingens underspørgsmål og ikke mindst hovedspørgsmål. Valget af virksomhedsform for de to case-virksomheder, vil blive fastsat ud fra de subjektive forhold. 1.6 Kildekritik Til udarbejdelsen af denne afhandling vil der bliver anvendt kilder, som vurderes til at opfylde validitet og rentabilitet. Validitetsbegrebet dækker over to underbegreber: gyldighed og relevans, hvor gyldighed fortæller noget om den generelle overensstemmelse mellem teori og empiriske begrebsplan. Relevans derimod siger noget om, hvor relevant det empiriske begreb er for selve problemformuleringen. Rentabilitet er med til at angive, hvor sikkert og præcist resultater er fra mål, og derved ikke påvirket af tilfældigheder. 3 Ved at anvende den ovenstående vurdering af kilder til afhandlingen sikres det, at kun de mest pålidelige kilder anvendes. Case-virksomhederne og deres tilhørende budgetter er fiktive, og kun udarbejdet til denne afhandling. Derfor er der ikke gået i dybden med de tekniske detaljer vedrørende virksomhedernes branche og erhverv. Derfor kan der være forhold, som er anerledes i tilfælde af drift i virkeligheden. Der er i afhandlingen anvendt relevante love, vejledninger samt lærebøger og hjemmesider, der kommenterer på emner i forhold til afhandlingens problemstillinger. Denne litteratur kan være farvet af forfatterens holdning til de pågældende problemstillinger. Det skal pointeres, at der er tilrettet skattesatser for indkomståret 2014, hvor dette ikke var de gældende satser i kildematerialet. 3 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 2006, side Side 18 af 113

19 Kildesøgning til afhandlingen er stoppet den Forkortelser Følgende forkortelser vil blive brugt i igennem afhandlingen: ABL BOGFL IAS KAO KGL LEV LKI LSL PSL SL SSL VOL VSL VSO ÅRL Aktieavancebeskatningsloven Bogføringsloven International Accounting Standard Kapitalafkastordning Kursgevinstloven Lov om erhvervsdrivende virksomhed Lov om kommunal indkomst Lov om ændring af selskabsloven Personskatteloven Selskabsloven Selskabsskatteloven Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordning Årsregnskabsloven 1.8 Målgruppe Målgruppen for denne afhandling er studerende fra HD regnskab. Afhandlingens formål er at skabe et overblik over de forskellige virksomhedsformer, og vil i den sammenhæng kunne bruges til inspirationsgrundlag for iværksættere, der ønsker at stifte virksomhed. Side 19 af 113

20 2 Enkeltmandsvirksomhed Virksomhedsformen enkeltmandsvirksomhed er den meste udbredte virksomhedsform i Danmark. Dette ses af nedenstående graf fra Danmarks Statistik. 4 Selvom ovenstående graf går fra 2007 til 2011, da der ikke er registeret nyere data hos Danmarks Statistik viser dette, at der generelt er en overvægt af enkeltmandvirksomheder i Danmark. Virksomhedsformens popularitet kan hænge sammen med de relativt begrænsede krav ved opstart. Det kræver ikke store administrative tunge processer at starte en enkeltmandsvirksomhed, og derved er det forholdsvist nemt at blive selvstændig erhvervsdrivende. Enkeltmandsvirksomheden er karakteriseret ved, at der kun er én ejer, og derved er ejeren eneberettiget til at træffe beslutninger for virksomheden. Det er muligt at ansætte andre i ens virksomhed, hvilket gør den virksomhedsform velegnet til mindre håndværkervirksomheder og andre servicevirksomheder. 4 Danmarks statistik - - Statistik GF5 Side 20 af 113

21 Efterfølgende afsnit vil redegøre for de erhvervsretslige, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold for enkeltmandsvirksomheder, som senere vil danne grundlag for analysen og vurdering af de to case-virksomheder. 2.1 Erhvervsretlige forhold For at kunne lave en dybdegående analyse af valg af virksomhedsform senere i afhandlingen, skal der ses på, hvordan de erhvervsretslige forhold påvirker en enkeltmandsvirksomhed. De erhvervsretslige forhold er blandt andet stiftelsesprocessen, hæftelse og risiko. Disse forhold kan have en central betydning for, hvilken virksomhedsform man skal vælge til en konkret virksomhed Stiftelse Stiftelse og registrering af en enkeltmandsvirksomhed skal ske til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres hos Erhvervsstyrelsen, vil virksomheden få tildelt et CVR-nummer. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen indeholder informationer omkring virksomheden, som de offentlige myndigheder kan anvende i forskellige situationer. Enkeltmandsvirksomhederne er underlagt reglerne i LEV 6, som omfatter følgende: Virksomhedens navn skal adskille sig fra andre virksomheder. Virksomheden må ikke tage navn, som ikke tilkommer virksomheden. Virksomhedsnavnet må ikke være vildledende Hæftelse og risiko Hæftelsen i en enkeltmandsvirksomhed er ubegrænset. Ejeren hæfter altså med sin personlige formue for virksomhedens forpligtelser. Der findes derved ingen opdeling mellem ejerens private kreditorer, og de kreditorer som virksomhedens måtte have. 5 Noe Munck mfl., Selskabsformerne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, Side 54 Side 21 af 113

22 Derfor er det muligt for virksomhedens bank, leverandører eller SKAT at rette krav både imod virksomheden og virksomhedens ejer. 6 Kapitalkrav for en enkeltmandsvirksomhed er ikke reguleret i loven, og der kan ved denne virksomhedsform startes uden kapital, sådan rent teoretisk. Dette vil dog ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden, da der uanset virksomhedsform, skal bruges kapital til at anskaffe f.eks. lokaler, materialer og lignende. Rent praktisk vil en enkeltmandsvirksomhed kræve kapital til etableringen af selve forretningsgrundlaget. Det er muligt for ejeren at indskyde og hæve penge i virksomheden, uden nogen form for begrænsning. Dette skyldes at ejeren hæfter personligt og ubegrænset. 7 Den risiko der er forbundet med at stifte en enkeltmandsvirksomhed, hænger sammen med hæftelsesformen. Da virksomhedens aktiviteter og forpligtelser kan få fatale personlige konsekvenser for ejeren, bør man derfor overveje virksomhedsformen og risikoen nøje inden opstart. 2.2 Regnskabsmæssige forhold Regnskabsforholdene afviger alt efter hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Enkeltmandsvirksomheder betegnes som regnskabsklasse A 8. Det betyder at enkeltmandsvirksomheder ikke har pligt til at aflægge årsrapport, og derved er der heller ikke revisionspligt. Dette er den eneste regnskabsklasse der som udgangspunkt ikke skal aflægge regnskab. Dog kan virksomheden selv vælge at udarbejde årsrapporten, såfremt den skal bruges internt i virksomheden. Hvis virksomheden ønsker at udarbejde en årsrapport til internt brug eller for en tredje part, skal den udarbejdes efter ÅRL afsnit II Regnskabsklasse A. Virksomhedens kreditorer så som banken, vil ofte sætte krav om udarbejdelse af et årsregnskab, for at kunne bevare de eksisterende bankforhold. Virksomheden kan dog også have fordel i at involvere revisor i årsregnskabet, da man derved kan opnå en optimering af f.eks. skat. 6 Noe Munck mfl., Selskabsformerne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, Side (Fundet den ) 8 Bilag 7 - Regnskabsklasser Side 22 af 113

23 Virksomheden vil også kunne udarbejde et årsregnskab, som kan vises til virksomhedens kreditorer, og derved signalere at virksomheden er solid, og måske opnå bedre kredittider og lignende Bogføringspligt Som erhvervsdrivende virksomhed i Danmark uanset ejer eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, er man bogføringspligtig jf. BOGFL 1. Udover at der er bogføringspligt i Danmark, skal virksomheden overholde en række krav defineret i BOGFL. Nedenfor ses de generelle krav til bogføringspligt af virksomheder: Derudover skal materialet opbevares i mindst 5 år til udgangen af regnskabsåret. Materialet udgør bilag, transaktionsspor, beskrivelser af anvendte edb-systemer og årsrapporter jf. BOGFL 3 stk. 1. Bogføringen skal ske i overensstemmelse med god bogføringskik under hensyntagen til virksomhedens art og omfang jf. BOGFL 6. Derudover skal regnskabsmaterialet sikres imod ødelæggelse, bortskaffelse og forvanskelse, og der skal derudover også sikres imod fejl og misbrug af regnskabsmaterialet. BOGFL stiller krav til at man som virksomhed opbevarer materialet let tilgængeligt, uanset om man vælger at opbevare det fysisk eller digitalt jf. BOGFL 10 stk. 1. Jf. BOGFL 14 skal der forefindes dokumentation for, hvordan systemer til registrering og opbevaring af regnskabsmaterialet fungerer Revisionspligt Som nævnt under afsnit 2.2 Regnskabsmæssige forhold er der ikke revisionspligt for regnskabsklasse A. Dog vil en revisor med fordel kunne benyttes i forbindelse med optimering af blandt andet skat for virksomheden og ejer. Derudover vil revisors godkendelse af regnskabet kunne ses som et kvalitetsstempel for virksomhedens kreditorer. Side 23 af 113

24 2.2.3 Selvangivelse Ejeren af enkeltmandsvirksomheden har pligt til at indberette selvangivelse til SKAT for hvert år, uanset virksomhedens størrelse. Hvis virksomhedens omsætning er mindre end kr. per år, kan man nøjes med at udfyldes sin personlige selvangivelse. Er dette ikke tilfældet, skal der også indberettes regnskabsoplysninger til SKAT. Disse ekstra regnskabsoplysninger består af et skatteregnskab. I de fleste tilfælde vil et skatteregnskab kunne opstilles på baggrund af det almindelige regnskab, som den erhvervsdrivende registrerer. Skatteregnskabet skal indeholde to opgørelser: En resultatopgørelse for virksomheden. En balance Mange vælger dog at få revisor til at udarbejde skatteregnskabet i forbindelse med udarbejdelsen af et årsregnskab. Skatteregnskabet skal indberettes på selvangivelsen senest den 1. juli efter regnskabsårets afslutning. Dog skal regnskabet ajourføres så tit det er nødvendigt i løbet af året Skattemæssige forhold Dette afsnit vil give en gennemgang af de skattemæssige forhold, som enkeltmandsvirksomheder skal være bekendte med. De skattemæssige forhold giver blandt andet ejeren af en enkeltmandsvirksomhed mulighed for tre valgfrie beskatningsordninger: Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Derfor vil dette afsnit omhandle en redegørelse af ovenstående beskatningsordninger. Det er op til virksomhedens ejer, hvilken beskatningsordning der bruges de enkelte år, dette besluttes ved udfyldning af selvangivelsen for hvert indkomstår. 9 www. (fundet den ) Side 24 af 113

25 2.3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst En enkeltmandsvirksomhed anses ikke som et selvstændigt skattesubjekt. Derfor er det virksomhedsejeren, der her er et skattesubjektiv. Den personlige indkomst omfatter indkomster, som indgår i den skattepligtige indkomst, dog undtaget kapitalindkomst jf. PSL 3. Dette vil med andre ord sige at virksomhedsejeren bliver skattepligtig af alle virksomhedens indtægter, men samtidig kan benytte fradragsretten for de fradragsberettigede omkostninger i virksomheden jf. PSL I virksomhedens første leveår, vil der kunne opstå situationer, hvor virksomheden giver underskud, grundet et endnu ikke fuldtudviklet kundegrundlag. Denne situation kan medføre negativ personlig indkomst, og derved også negativ skattepligtig indkomst. Dette vil blive behandlet yderligere under afsnit Underskud. Den skattepligtige indkomst indeholder både personlig indkomst, kapitalindkomst, og ligningsmæssige fradrag. Aktieindkomst bliver derimod beskattet selvstændigt jf. PSL 8a. De forskellige indkomsttyper vil blive behandlet i de efterfølgende afsnit Personlig indkomst Som nævnt tidligere omfatter den personlige indkomst alle de indkomster, som indgår i den skattepligtige indkomst, dog ikke kapitalindkomst jf. PSL 3. Personlig indkomst eller indtægter kan klassificeres som følgende: lønindtægt, erhvervsindkomst, kapitalgevinster ved overdragelse af næringsaktiver og immaterielle aktiver, genvundne afskrivninger, overskud fra udlejningsejendomme, pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, gaver, underholdningsydelser samt indtægter ved spil og væddemål. Derved er indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed også personlig indkomst. Den personlige indkomsts indtægter afgrænses negativt for de udgifter, som kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst positivt jf. PSL 3 stk Se evt. for fradragsberettiget omkostning. (fundet den ) Side 25 af 113

26 Jf. PSL 3 stk kan selvstændig erhvervsdrivende fradrage en række udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, så som skattemæssige afskrivninger, tab, fradrag af afskrivninger Kapitalindkomst Kapitalindkomst kan betegnes som den indkomst der ikke skyldes arbejde, men i stedet afkast på kapital. Derfor kan kapitalindkomst ses som værende f.eks. gevinster fra renter og skattepligtige kursgevinster jf. PSL 4 stk I tilfælde hvor den samlede kapitalindkomst er negativ, vil der gives fradrag i den skattepligtige indkomst. Dette gælder også modsat ved positiv kapitalindkomst, og vil derfor bevirke et tillæg til den skattepligtige indkomst Aktieindkomst Aktieindkomsten er reguleret af PSL 4a, og indeholder f.eks. udbytte af danske aktier, skattepligtige gevinster og tab ved salg af danske eller udenlandske aktier, og skattepligtige gevinster og tab ved salg af investeringsbeviser. 13 I 2014 skal man betale 27 % i skat af de første ,00 kr. og herefter 42 % af aktieindkomsten udover de ,00 kr. Er man gift og bor sammen med sin ægtefælle ved indkomstårets udløb, vil beløbsgrænserne være det dobbelte. Altså vil man skulle betale 27 % i skat for de første ,00 kr. og efterfølgende 42 % Fradrag I personskatteloven gives der fradrag for udgifter, som normalt er et udtryk for, at man har haft udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelse. Disse udgifter kan f.eks. være kontingenter til fagforening og A-kasse eller driftsudgifter for den selvstændige erhvervsdrivende. Dog er der også mulighed for at opnå fradragsret ved renteudgifter 11 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side (fundet den ) Side 26 af 113

27 eller indbetalinger til pensionsordning. Fradragene vil ske med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst for både lønmodtager og selvstændige erhvervsdrivende. 15 Se bilag 1 for en liste over ligningsmæssige fradrag for Beskatning af skattepligtig indkomst Beskatning af den skattepligtige indkomst i forbindelse med selvstændig virksomhed, vil kunne ske efter en af de tre beskatningsordninger: Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Beskatningen vil ske efter PSL, og ikke efter selskabsloven som er tilfældet ved kapitalselskaber. En gennemgang af de ovenstående beskatningsordninger vil ske i efterfølgende afsnit Personskatteloven Som udgangspunkt beskattes alle skattepligtige i Danmark efter PSL. Netop derfor er der ingen særlige krav om udarbejdelse af regnskab eller registrering hos Erhvervsstyrelsen. Selvom der ikke er krav til udarbejdelse af regnskab, er man som virksomhed stadig omfattet af BOGFL, og der er således bogføringspligt jf. BOGFL 1. Som tidligere nævnt har den skattepligtige dog krav på at opgive sin indkomst via selvangivelsen til SKAT. Derudover er der krav til virksomheder, som sælger momspligtige varer til at lade sig registrere. I Danmark findes der en lang række af skattetyper, som den skattepligtige pålægges i forbindelse med den skattepligtige indkomst. Disse skattetyper er som følgende: Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat 15 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Side 27 af 113

28 Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Beskatning aktieindkomst A-skat er en sammenlægning af bundskat, topskat, sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. Der gives personfradrag for indkomstskatter til staten og kommunen. Dette fradrag udgør kr. for personer over 18 år, og kr. for personer under 18 år. Personfradraget ved de forskellige skatteberegninger gives idet den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af personfradraget jf. PSL 9. Ovenstående skatteformer vil blive behandlet i efterfølgende afsnit. Skattesatser for indkomståret 2014 vil kunne findes under bilag 5 Skattesatser Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidraget blev indført som et led i skatteomlægningen i 1993, med det formål at synliggøre finansieringen af offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede opgaver. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som er skattepligtige i Danmark jf. PSL. Der er dog den forskel at lønmodtageren opkræves via bruttoindkomsten, mens den selvstændige erhvervsdrivende opkræves i nettoindkomsten, da der tages hensyn til driftsomkostningers fradrag, afskrivninger mv. 16 Dette fremgår også af ABL 4 stk. 3, som foreskriver at negativ personlig indkomst, som er fremført efter PSL 13 stk. 3 og 4, skal fragå i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. 16 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomstskat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011, side Side 28 af 113

29 Bundskat Bundskatten beregnes af den skattepligtige indkomst, nemlig den personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst. Den negative kapitalindkomst indgår således ikke længere i beregningsgrundlaget jf. PSL 6 og 27a. 17 Satsen for bundskatten er i indkomståret ,83 %. 18 Denne skattesats er gældende i hele landet, da der er tale om en statsskat Topskat Topskatten beregnes af den skattepligtige indkomst, nemlig den personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst. Den negative kapitalindkomst indgår således ikke i beregningen af topskatten jf. PSL 7 stk Topskatten beregnes ud fra en bundgrænse på kr. Hvilket vil sige at der kun beregnes topskat af den indkomst der overstiger de kr. Ligesom bundskatten er gældende for hele landet, gælder topskatten også for hele landet. Skattesatsen er for indkomståret 2014 på 15 % Sundhedsbidrag Sundhedsbidraget beregnes ud fra den skattepligtige indkomst, og dermed den personlige indkomst med tillæg af kapitalindkomsten og fradrag af ligningsmæssige fradrag jf. PSL Skattesatsen for indkomståret 2014 er 8 %, og er gældende for hele landet Aage Michelsen mfl., Lærebog om indkomstskat, Jurist og økonomforbundets Forlag, 2011, side (fundet den ) 19 Aage Michelsen mfl., Lærebog om indkomstskat, Jurist og økonomforbundets Forlag, 2011, side (fundet den ) 21 Aage Michelsen mfl., Lærebog om indkomstskat, Jurist og økonomforbundets Forlag, 2011, side (fundet ) Side 29 af 113

30 Kommuneskat Kommuneskatten beregnes på grundlag af den efter PSL opgjorte skattepligtige indkomst jf. LKI 5. Kommuneskattesatsen fastsættes hvert år af kommunalbestyrelsen jf. LKI 6. Derfor vil denne skattesats være forskellig alt efter, hvilken kommune man tilhører. Kommuneskatten er ligeledes en proportional indkomstskat Kirkeskat Kirkeskatten er en valgfri skat, og kan derfor fravælges, hvis man ikke ønsker at være medlem af den danske folkekirke. Medlemmer af folkekirken pålægges skat jf. LKI 18. Da kirkeskatten reguleres over af LKI, er skatteprocenterne forskellige fra kommune til kommune. Kirkeskatten beregnes ud fra den skattepligtige indkomst Aktieindkomst Man skal som skattepligtig i Danmark betale skat af det årlige udbytte, og ikke mindst af gevinsten, når man sælger aktier. Dog er der undtagelse ved køb af aktier før den 1. januar 2006, som kan sælges med ikke skattepligtig gevinst. Aktieindkomsten bliver beregnet efter PSL 8a, og beskattes 27 % for indkomst under kr. og 42 % for indkomst over kr. 25 Hvis aktieindkomsten er negativ, skal der beregnes en negativ skat med de samme skattesatser, som ved positiv aktieindkomst. Den negative skat modregnes i slutskatten, og et eventuelt restbeløb fremføres til efterfølgende indkomstår. Hvis den skattepligtige er gift og sammenlevende, kan man overføre uudnyttede grundbeløb til modparten. For ægtefæller der samtidigt er samlevende ved indkomstårets udgang, modregnes et negativt aktieindkomsts beløb i den andens positive aktieindkomsts beløb Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side (fundet den ) 26 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side 1218 Side 30 af 113

31 Underskud Behandlingen af underskud jf. PSL, kan være vigtigt at have styr på. Dette skyldes at virksomheder i deres første leveår, ofte ender ud med et underskud. Da virksomhedens indkomst og ejerens personlige indkomst bliver lagt under ét i den skattepligtige indkomst, vil ejeren samtidigt kunne opnå at have negativ personlig indkomst, grundet underskud i virksomheden. Underskud i virksomheden behandles efter PSL 13 stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den i den positive kapitalindkomst for indkomståret jf. PSL 13 stk. 3. En evt. resterende personlig negativ indkomst fradrages først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Er den skattepligtige gift, gives der mulighed for at overføre underskuddet til ægtefællen, og derved fradrage underskuddet i hans/hendes positive personlige indkomst og herefter i kapitalindkomsten, og kan fremføres uden tidsbegrænsning jf. PSL 13 stk Muligheden for at modregne underskud i en ægtefælles positive indkomst, kan være særdeles relevant, når der skal vælges virksomhedsform Virksomhedsordningen Virksomhedsordningens primære formål har været at sikre fuld fradragsret for finansielle udgifter, og så vidt muligt at skabe neutralitet ved drift af selvstændig erhvervsvirksomhed. Derfor har indførelsen af virksomhedsordningen betydet at den selvstændige erhvervsdrivende opnår selskabslignende vilkår. Den neutralitet der opnås ved at bruge virksomhedsordningen er: Mulighed for fradragsret for renteudgifter. Disse renteudgifter vil nedbringe den skattepligtiges personlige indkomst jf. VSL 6 stk. 1. En del af virksomhedens overskud vil blive beskattet som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst. Dette skyldes at virksomhedens overskud betragtes som et kapitalafkast jf. PSL 4 stk. 1 nr. 3. Dette vil sige at den selvstændig erhvervsdrivende kommer til at betale mindre 27 Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007 side Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Side 31 af 113

32 arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomst jf. LAB 10 stk. 1 modsætningsvis. Det er muligt at opspare af virksomhedens overskud, som kun vil blive beskattet med 24,5 % jf. VSL 10 stk. 2. Det opsparede beløb vil først blive beskattet, når det trækkes ud af virksomheden, men den selvstændig erhvervsdrivende vil dog blive godskrevet den foreløbige betalte skat. 29 Dog vil et virksomhedsunderskud skulle modregnes i det opsparede overskud med tillæg af tilhørende virksomhedskat, derefter i positiv nettokapitalindkomst, og til sidst i anden personlig indkomst jf. VSL Virksomhedsordningen kan anvendes af både fuldt og begrænsede skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. VSL 1 stk. 1, dog forudsat at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, som skal opfylde reglerne i BOGFL. Regnskabet skal udarbejdes således at der skal laves en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi, i en virksomhedsøkonomi, og en privatøkonomi jf. VSL 2 stk Hævninger fra virksomheden til den selvstændige erhvervsdrivende skal bogføres særskilt for hver enkelt post, dette gælder også ved indskud i virksomheden. For at undgå at midlertidig indbetaling i virksomheden betragtes som indskud, kan der med fordel oprettes en mellemregningskonto. Hvis man som virksomhed vil bruge virksomhedsordningen, skal man ved regnskabsåret begyndelse i det første indkomstår, lave opgørelse over aktiver og gæld, som bliver indskudt i virksomheden. Dette kaldes en indskudskonto Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side (fundet den ) 31 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side (fundet den ) Side 32 af 113

33 2.3.5 Kapitalafkastordning Grundet virksomhedsordningens forholdsvis komplekse administrative arbejde, blev der med indvirke i 1993 i virksomhedsskatteloven indført en anden ordning, nemlig kapitalafkastordningen. Denne kapitalafkastordning skal repræsentere en mere forenklet udgave af virksomhedsordningen. Kapitalafkastordningen anvendes til samme persongruppe som virksomhedsordningen jf. VSL 22a stk. 1. Kapitalafkastordningen går ud på at indtægter og udgifter opgøres, som personlig indkomst og kapitalindkomst jf. PSL. Renteindtægter og renteudgifter indgår således i opgørelsen af kapitalindkomsten, uanset om de er private eller erhvervsmæssig karakter. Kapitalafkastordningen er karakteseret ved at der opgøres et kapitalafkast af samtlige erhvervsmæssige aktiver. Dette er i modsætningen til virksomhedsordningen, hvor også erhvervsmæssige passiver indgår i kapitalafkastgrundlaget. Virksomhedens overskud som kan henføres til forrentningen af denne formue fragår den personlige indkomst og tillægges i stedet kapitalindkomsten jf. VSL 22a stk. 1 og PSL 4 stk. 1 nr. 3a. Her opnås besparelsen i modregning i private renteudgifter. Dog kan der ikke fratrække mere kapitalafkast end at den personlige indkomst udgør 0,00 kr. Ved brug af kapitalafkastordningen kan der foretages henlæggelse til konjunkturudligning jf. VSL. 22b, og derved kan besparelsen optimeres på skatten. Det vil sige at årets underskud, skal udlignes i en eventuel henlæggelse til konjunkturudligning jf. VSL 22 b stk. 7. Denne henlæggelse skal mindst udgøre kr., og maksimum 25 % overskuddet i indkomståret. Hvis man vælger at hæve denne henlæggelse tillægges hævningen i den personlige indkomst i det pågældende indkomstår Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Side 33 af 113

34 2.3.6 Delkonklusion For den selvstændige erhvervsdrivende er der, som ovenstående tre valgmuligheder for at opgøre erhvervsindkomsten efter. Erhvervsindkomsten kan som gennemgået ovenfor opgøres efter personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Ved brug af personskatteloven opnår man en enkelt ordning, og der kan derfor også spares på revisionsregningerne i forhold til virksomhedsordningen. Der findes dog også ulemper ved denne ordning, som består i at der gives et lavt fradrag ved renteudgifter. Der er ikke mulighed for at opspare overskuddet i virksomheden, hvilket gør at man ikke kan undgå at betale topskat i et enkelte år, såfremt indkomsten overstiger kr. Derudover er det ikke muligt at få kapitalafkast. Virksomhedsordningen giver visse fordele i forbindelse med drift af selvstændig erhvervsvirksomhed, såsom fuldt fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter, og opsparing af overskud i virksomheden. Hvis virksomheden laver underskud, ville det dog først blive modregnet et eventuelt opsparet overskud, derefter i positiv nettokapitalindkomst, og til sidst i anden personlig indkomst. Derved er der ikke direkte fradrag for underskud i virksomheden, som ved beskatning af personskatteloven. Derved giver denne ordning nogle af de samme muligheder som anpartsselskabet og aktieselskabet. Dog kræver denne ordning også et større administrativt arbejde i form af f.eks. udarbejdelse af denne skattepligtiges økonomi opdelt i privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. Derudover kræver denne ordning ofte revision på grund af den administrative tunge ordning. Kravene til kapitalafkastordningen er mindre end hos virksomhedsordningen. Derudover skal der kun betales arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overskud, som beskattes som personlig indkomst. Der skal ved kapitalafkastordningen laves en henlæggelse til konjunkturudligning. Denne henlæggelse skal bestå af 25 % af overskuddet eller minimum kr. i det pågældende indkomstår. Dog er det ikke muligt at lave en større opsparing på mere end 25 % for at undgå at betale topskat i det enkelte indkomstår. Et underskud i virksomheden vil blive modregnet i de eventuelle henlæggelser til konjunkturudligning. Derved vil der under kapitalafkastordningen ikke Side 34 af 113

35 være mulighed for at fradrage underskuddet i den personlige indkomst, såfremt der er lavet henlæggelser til konjunkturudligninger i foreliggende indkomstår. Som allerede nævnt findes der både fordele og ulempe ved de tre beskatningsordninger. Derfor bør der ses på den enkelte ordning i forhold til den enkelte virksomheds situation om, hvad der bedst kan betale sig. Yderligere er det mulighed for at ændre beskatningsordningen fra indkomstår til indkomstår. Se bilag 2 for at få et overblik over fordele og ulemper ved de tre beskatningsordninger. 2.4 Virksomhedsomdannelse Hvis den selvstændige erhvervsdrivende af en personlig virksomhed ønsker at drive virksomheden i et kapitalselskab, så som anpartsselskab eller aktieselskab kaldes det virksomhedsomdannelse. En omdannelse vil indebære en overdragelse af virksomheden til den valgte selskabsform. En virksomhedsomdannelse fra en personlig virksomhed til et kapitalselskab, vil ofte blive gennemført ved en samlet omdannelse. Det er vigtig at være opmærksom på, at alt hidtil foregået i den personlige virksomhed, stadig hæftes uden begrænsning for ejeren. Det er kun sager efter virksomhedsomdannelsen, som bliver omfattet af hæftelsesbegrænsningen. En virksomhedsomdannelse til et kapitalselskab kan have mange grunde, så som ændret risikoprofil. Virksomhedsomdannelse kan ske på to forskellige måder, nemlig en skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Dog skal der gøres opmærksom på, at det ikke er muligt at lave en skattefri virksomhedsomdannelse til et iværksætterselskab. Dette skyldes at selskabet kun kan stiftes med kontanter. Ydermere vil dette oftest heller ikke betragtes som en mulighed 34, se eventuelt afsnit Iværksætterselskaber. Disse to metoder for virksomhedsomdannelse vil blive behandlet i efterfølgende afsnit Værd at vide om iværksætterselskaber BDO november Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side (fundet ) Side 35 af 113

36 2.4.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse En skattepligtig virksomhedsomdannelse vil som ordet hentyder udløse en beskatning af ejeren af virksomheden. Beskatningen sker da reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse i VOL ikke anvendes. Virksomhedsomdannelsen sker i stedet efter afståelsesprincippet, som vil medføre en realisationsbeskatning. Det at der sker en realisationsbeskatning betyder, at man ser omdannelsen som et salg eller ophør. Hvis virksomhedsomdannelsen sker efter kravene i VOL, kan ejeren frit vælge, om reglerne ved skattefri virksomhedsomdannelse skal anvendes. En skattepligtig virksomhedsomdannelse vil typisk finde sted i tilfælde, hvor der vil udløses en ubetydelig skat, eller hvor der er tab i forbindelse med overdragelsen af fast ejendom. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse vil virksomheden indtægter og udgifter frem til stiftelsestidpunktet henføres til ejeren, hvorved der sker en personlig beskatning. Dog er der fradrag for de i virksomheden relaterede udgifter. Indtægter og udgifter efter stiftelsestidpunktet henføres til selskabet jf. SSL 4 stk Da en skattepligtig virksomhedsomdannelse sidestilles om salg eller ophør af den personlige virksomhed, vil dette medføre at salgssummen skal fordeles udover alle virksomhedens aktiver. Derved skal der laves en særskilt opgørelse af avance eller tab for hver aktivtype. Disse gevinster eller tab indregnes i den oprindelige ejers indkomstopgørelse, og de fundne handelsværdier vil udgøre selskabets anskaffelsessum samt skattemæssige afskrivningsgrundlag. 38 Jf. reglerne i VOL 1 stk. 1 forudsættes det, at der er tale om en omdannelse af en hel virksomhed. Det er således muligt efter afståelsesprincippet at lave en delvis virksomhedsomdannelse. Dette skyldes at beskatningen udløses uanset, om der er tale om en omdannelse af en hel virksomhed eller blot et enkelt aktiv. Derfor er det muligt at holde et eller flere aktiver uden for denne overdragelse, og derved beholde dem i enkeltmandsvirksomheden. Dog er der enkelte aktiver, som ikke vil kunne overdrages særskilt. Her er der f.eks. tale om goodwill. Goodwill kan overdrages i forbindelse med 37 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Side 36 af 113

37 både en hel eller delvis virksomhedsomdannelse. Dog er det ikke muligt at overdrage goodwill, som et selvstændigt aktiv uden virksomheden, som det knytter sig til, også bliver omdannet Skattefri virksomhedsomdannelse En skattefri virksomhedsomdannelse foretages efter reglerne i VOL, som bygger på successionsprincippet. En skattefri virksomhedsomdannelse betyder at ejeren uden at betale skat, kan indskyde hele den personlige virksomhed i et selskab. Dog er denne skattefrie virksomhedsomdannelse reelt set kun en udskydelse af skatten, og derfor vil skatten falde, når selskabet skal sælges, eller der sker et generationsskifte. Rent praktisk overtager selskabet den latente skat, som påhviler aktiverne og passiverne, og derfor udløses beskatningen først, når selskabet afhænder de enkelte aktiver. Følgende betingelserne skal være opfyldt få at kunne lave skattefri virksomhedsomdannelse jf. VOL 2 stk. 1: Ejeren er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark Hele vederlaget skal være aktier eller anparter. Det er ikke muligt at modtage et kontant vederlag eller tilgodehavende. Datoen for denne omdannelse skal ske mellem den 1. Januar og seks måneder frem. Alle aktiver og passiver skal overdrages. Hvis der er udskudt skat skal dette afsættes i åbningsbalancen i selskabet. Selskabsretslige dokumenter vedrørende den pågældende virksomhedsomdannelse og skattemæssige specifikationer skal indsendes til skattemyndighederne senest en måned efter omdannelsen Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side E/Fra%20personlig%20virksomhed%20til%20selskab%200511%20Final.pdf (fundet den ) Side 37 af 113

38 Fordelen ved at anvende loven om skattefri virksomhedsomdannelse er, at overdragelsen ikke udløser beskatning, og ikke mindst at det senere letter en eventuel afståelse af virksomheden. Hvis man ønsker at omdanne virksomheden til et selskab og virksomhedsordningen bruges, skal man være opmærksom på, at et eventuel negativ indskudskonto skal udlignes inden denne omdannelse finder sted. Derudover vil en mellemregningskonto eller en hensættelse til senere hævning holdes udenfor, hvis beløbene optages som gæld i åbningsbalancen, og udbetales til ejeren inden denne omdannelse sker. 41 Hvorvidt en virksomhedsomdannelse bør ske efter den skattepligtige eller skattefrie metode afhænger blandt andet af goodwill og genvundne afskrivninger til beskatning. 2.5 Delkonklusion Ved at oprette en enkeltmandsvirksomhed vil man opnå en let administrativ virksomhedsform, set i forhold til andre virksomhedsformer. Der er ikke de store krav til de erhvervsmæssige forhold som indeholder stiftelse og kapitalkrav. Dog kræver denne virksomhedsform, at man hæfter med sin private formue for virksomhedens forpligtelser. Derved vil der være en stor risiko for ejeren af virksomheden. Generelt er det minimumskrav for de regnskabsmæssige forhold for enkeltmandsvirksomheder, da der ikke er revisionspligt, og indberetningen til SKAT sker via den private selvangivelse, såfremt at kravene hertil er opfyldt. Beskatning af den skattepligtige indkomst hos den selvstændig erhvervsdrivende kan ske på tre måder, via personskatteloven, virksomhedsordning eller kapitalafkastordningen. Alle disse metoder har fordele og ulemper hver i sær, og derfor bør den selvstændig erhvervsdrivende nøje gennemgå disse for at finde ud af, hvad der vil give størst udbytte. Valget af beskatningsordning kan ændres for hvert indkomst år, og derfor kan det være en god idé at holde øje med, om man bliver beskattet af den beskatningsordning der skaber mest værdi. Det som ejeren af virksomheden bør holde øje med, er blandt andet: 41 Aage Michelsen mfl. Lærebog om indkomst skat, Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2011 side Side 38 af 113

39 Hvor store er renteudgifterne for indkomståret? Vil det være en fordel med indkomstudligning i indkomståret? Har virksomheden underskud, og vil det være en fordel at kunne fradrage dette i den personlige indkomst? Hvor meget tid vil man ligge i den administrative proces? Generelt er virksomhedsformen enkeltmandsvirksomhed en let administrativt form at drive virksomhed i. Man kan med fordel starte sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, da nystartede virksomheder ofte vil give underskud i de første par år. Derved vil ejeren kunne opnå fradrag for underskuddet i den personlige indkomst. Yderligere vil ejeren også kunne få fradrag for driftsmæssige omkostninger i den personlige indkomst. Ulempen ved virksomhedsformen er risikoen, i form af hæftelsen via ejerens private formue. Valget af virksomhedsform ved stiftelse af virksomheden er ikke et endegyldigt valg, og derfor er der senere hen mulighed for at ændre virksomheden til et selskab. I virksomhedens første par år, er det ofte sådan at virksomheden giver underskud, da forretningsgrundlaget endnu ikke er fuldt etableret. Derfor kan der oftest senere med fordel laves en virksomhedsomdannelse. Denne virksomhedsomdannelse kan ske på to forskellige måder, nemlig skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Virksomhedsomdannelse er reguleret af VOL, og kan hvis alle betingelser er opfyldt ske skattefrit ved et successionsprincip. Hvis dette ikke er muligt skal virksomhedsomdannelsen ske ved afståelsesprincippet, hvilket vil sige at omdannelsen vil ske ligesom, hvis der var tale om salg, ophør eller generationsskifte. En nystartet virksomhed vil ofte have andre krav til virksomhedsform end ældre virksomheder. Virksomheders risikoprofil kan ændre sig senere hen, og derved vil der være fordel ved at omdannelse enkeltmandsvirksomheden til et selskab, hvor der er begrænset hæftelse. Side 39 af 113

40 3 Kapitalselskaber Kapitalselskaber er den anden gruppe af virksomhedstyper, som vil blive gennemgået i denne afhandling. I dette afsnit vil der blive redegjort for regler og lovning omkring følgende tre selskabsformer: Iværksætterselskaber Anpartsselskaber Aktieselskaber Redegørelsen om erhvervsretslige, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, vil danne grundlag for analysen og vurderingen af de to case-virksomheder senere i denne afhandling. Hvis der i afsnittet foreligger generelle regler omkring de ovenstående selskabsformer, vil de blive betegnet som kapitalselskaber. Kapitalselskaberne vil kun blive gennemgået særskilt, hvor dette er relevant, og hvor reglerne afviger fra hinanden. 3.1 Erhvervsretlige forhold For at kunne udarbejde en analyse og vurdering af valg af virksomhedsform for de to case-virksomheder, skal der ses på, hvordan de erhvervsretslige forhold påvirker kapitalselskaberne. De erhvervsretslige forhold er blandt andet stiftelsesprocessen, hæftelse og risiko. Disse forhold kan have en central betydning for, hvilken virksomhedsform man skal vælges til en konkret virksomhed Stiftelse Når man ønsker at stifte et kapitalselskab, skal man igennem en stiftelsesprocedure. Denne stiftelsesprocedure skal være med til at sikre, at selskabets kapitalgrundlag er reelt, at der skabes organisatoriske rammer, og at selskabet tilvejebringer vise informationer. Stiftelsesproceduren er den samme uanset, om man vælger at stifte et iværksætterselskab, anpartsselskab, eller et aktieselskab. Dog afviger forholdene omkring selskabskapitalen ved de forskellige selskabsformer. Side 40 af 113

41 Stiftelsesproceduren sker i tre faser: 1) Stifter/stifternes underskrift på et stiftelsesdokument. Dokumentet skal indeholde selskabets vedtægter jf. SL 25 og 26. Når man ønsker at stifte et kapitalselskab, skal man kunne svare på følgende: Navnet på kapitalselskabet Navn, adresse og CPR-nr. på stifteren/stifterne af kapitalselskabet Kapitalselskabets adresse Kapitalselskabets formål Hvem skal være revisor for kapitalselskabet Hvem skal være direktion og bestyrelse i kapitalselskabet, dog kun hvis der er brug for det. Hvilken regnskabsperiode der ønskes Kapitalforhold, så som hvor mange penge vil man indskyde i kapitalselskabet. 2) Tegning af kapitalandele på stiftelsesdokumentet jf. SL 30. 3) Anmeldelse og registrering af det nye kapitalselskab hos Erhvervsstyrelsen jf. SL 40. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen skal ske maksimum to uger efter stiftelsesdokumenterne er underskrevet. Derudover skal der indbetales minimum 25 % af den samlede selskabskapital, og minimum kr. jf. SL 40 stk. 2. Hvis stifterne af selskabet indbetaler hele selskabskapitalen, er stiftelsesproceduren mere enkelt, da man ved stiftelsen kan gå direkte fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet til registreringen af selskabet jf. SL I bilag 4 ses et eksempel på, hvordan et stiftelsesdokument til et kapitalselskab kan se ud. Indskudskapitalen behøver ikke være et kontant indskud, hvis man vælger at stifte et anpartsselskab eller aktieselskab. Dette kaldes et apportindskud. Hvis man vælger at indskyde et aktivs værdi, skal en uafhængig revisor foretage en vurderingsberetning for 42 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Berhard Gomard mfl., Kapitalselskaber Aktie og Anpartsselskaber, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Side 41 af 113

42 aktivet. Det er dog ikke muligt at indskyde andet end kontanter, hvis man stifter et iværksætterselskab. Ved stiftelse af et kapitalselskab er der mulighed for at have flere ejere jf. SL. 24 stk. 1. Dog må ejerne ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs jf. SL 24 stk. 2. Derudover skal ejerne være myndige, såfremt der er tale om fysiske personer jf. 24 stk Hæftelsesforhold Generelt er kapitalselskaber kendetegnet ved, at ejerne ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Ejer af selskabet vil kun hæfte for den indskudte kapital jf. SL 1 stk. 2. Dette medfører at ejerne ikke risikerer at tabe mere end den indskudte kapital i selskabet. Dette er den store forskel mellem enkeltmandsvirksomheden og kapitalselskaberne. Minimumsindskudskrav til de tre selskabsformer gennemgås under afsnit Kapitalkrav. Grundet blandt andet den økonomiske situation efter finanskrisen i 2008, har det forringet selskabernes mulighed for at skaffe låneaftaler med bankforbindelser og leverandører. Derfor er ejernes begrænsede hæftelse dog mere en teoretisk end praktisk tilgang. En anskaffelse af fremmedkapital vil derfor ofte indebære at selskabets bankforbindelser og leverandører stiller krav om en personlig kaution for selskabets forpligtelser. Derfor ender kapitalselskabernes ejer/ejere ofte med at hæfte delvist personligt grundet kaution Kapitalkrav Der stilles forskellige kapitalkrav til kapitalselskaberne der omhandles i denne afhandling. Derfor vil disse blive gennemgået særskilt nedenfor. Derudover vil dette afsnit også gennemgå reglerne for forsvarligt kapitalberedskab og kapitaltab. Side 42 af 113

43 Iværksætterselskaber Kapitalkrav Fra den 1. januar 2014 er det muligt at stifte et iværksætterselskab. Denne selskabsform betragtes som en særlig type af anpartsselskabet, som opbygger sin kapital igennem selskabets drift. Iværksætterselskabet kan stiftes for mindst 1 kr. i selskabskapital. Det vil sige, hvis man to ejere i et iværksætterselskab, skal man minimum indskyde 50 øre hver. Det dog muligt at indskyde en større kapital, hvis dette ønskes. Indskudskapitalen i selskabet kan alene indskydes i kontanter jf. LSL 357a stk. 2. Iværksætterselskabet adskiller sig fra de andre kapitalselskaber, da der bliver lavet en tvungen opsparing af selskabets overskud på mindst 25 % jf. LSL 357b. Dette er et minimumskrav, og det er derfor muligt at foretage en større opsparing. Formålet med denne ordning er at sørge for at kapitalgrundlagets opbygning, indtil denne udgør mindst kr., og der vil derefter være mulighed for en omregistrering til et anpartsselskab eller aktieselskab. Opsparing sker af overskuddet, hvilket vil sige, det der er tilbage efter betaling af udgifter, løn og selskabsskat. 44 Jf. SL 115 og 118 finder man de grundlæggende principper for et forsvarligt kapitalberedskab. Dette begreb indebærer, at den til hver en tid bestående ledelse i selskabet skal vurdere, om det kapitalberedskab som selskabet har, er tilstrækkeligt. Der er her tale om en løbende vurdering, som ledelsen skal foretage over hele selskabets levetid. Det er klart at alt efter, hvilken branche man befinder sig i, kan der ske variationer hen over tiden. Derfor vil man kunne forestille sig at et nystartet iværksætterselskab, kan have behov for at få tilført kapital hen over tid, alt efter hvad stiftelseskapitalen var. Eksempel: Hvis man stifter et iværksætterselskab med en indskudskapital på 10,00 kr., så vil man f.eks. have tabt næsten hele selskabskapitalen ved køb af et A-frimærke til 9,00 kr. Derfor bør man ved oprettelse af et iværksætterselskab tænke fremad. Jo, flere omkostninger iværksætterselskabet har, jo større skal selskabskapitalen være i 44 (fundet den ) Side 43 af 113

44 forbindelse med stiftelse. Hvis ejeren ikke sørger for en passende indskydelse af selskabskapital kommer iværksætterselskabet i en kapitaltabssituation, og der vil blive behov for at gennemføre en kapitalforhøjelse, hvilke vil give omkostninger til følge. Iværksætterselskabet henvender sig primært til iværksætteren, som ikke har opsparet en stor kapital, som selskabet kan startes for. Derudover kan det med fordel bruges til mindre ydelsesvirksomheder så som massører, konsulenter og lignende. Dette skyldes at denne form for selskab, ikke kræver den vilde udskrivning i forhold til opstart og drift af selskabet Anpartsselskaber Kapitalkrav Stiftelsen af et anpartsselskab indebærer en minimums selskabskapital på kr. jf. LSL 3. Ændringen af de tidligere kr. i selskabskapital trådte i kraft pr Selskabskapitalen skal til enhver tid være indbetalt med 25 %, dog mindst kr. jf. SL 33 stk. 1, 1. pkt. Kravet om et minimum beløb på kr. betyder med andre ord at anpartsselskaber skal have indbetalt det fulde krav til selskabskapitalen Aktieselskaber Kapitalkrav Stiftelsen af et aktieselskab indebærer en minimums selskabskapital på kr. jf. SL 4 stk. 2. Selskabskapitalen skal til enhver tid være indbetalt med 25 %, dog mindst kr. jf. SL 33 stk. 1, 1. pkt. Dette vil sige mindst kr. for aktieselskabet. Hvis et aktieselskab kun vælger at indbetale 25 % af selskabskapitalen ved stiftelse, kan den ikke indskudte selskabskapital kræves indbetalt på anfordring af ledelsen med 2 ugers varsel jf. SL 33 stk. 2. Hvis selskabet anvender apportindskud 46 ved indbetalingen af selskabskapitalen, skal hele selskabskapitalen indbetales (fundet den ) 46 Et apportindskud er et indskud ved stiftelse eller kapitalforhøjelse, med andre midler end kontanter, og kan vurderes til en økonomisk værdi jf. SL (fundet den ) Side 44 af 113

45 3.1.5 Kapitaltab Gennemgang af kapitaltab for kapitalselskaber er ens for både iværksætterselskabet, anpartsselskabet og aktieselskabet. En kapitaltabssituation defineres som, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital jf. SL 119. SL kræver at ledelsen skal sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at der er konstateret kapitaltab i selskabet. Hvis dette tab udgør mere end halvdelen af den tegnede kapital, eller hvis egenkapitalen udgør mindre end kr. jf. SL pkt. Hvis ledelsen ikke gør opmærksom på en kapitaltabssituation inden for de 6 måneder, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvaret i revisorpåtegnelsen under overskriften Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold. Hvis ledelsen har levet op til deres ansvar, og reageret på en kapitaltabssituation, skal der ikke gives supplerende oplysninger i revisorpåtegnelsen. Dog er det vigtigt at reaktionen fra ledelsen kan dokumenteres i f.eks. et generalforsamlings referat. Såfremt at kapitalen ikke er blevet reetableret efter kapitaltab i sidste regnskab, vil revisor ikke skulle kommentere på dette i revisorpåtegnelsen i det nye årsregnskab Kapitalforhøjelse Hvis et selskab har været i en kapitaltabssituation, vil der blive behov for at lave en kapitalforhøjelse af selskabskapitalen. Denne beslutning vil blive taget på en generalforsamling. Kapitalforhøjelser bliver reguleret under SL 153, og kan ske ved følgende: Tegning af nye kapitalandele Overførsel af selskabets reserver til kapitalen ved en fondsforhøjelse Udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants 49. Tegning af nye kapitalandele kan ikke ske under forbehold eller til underkurs jf. SL 153 stk Artikel: Kapitaltabsreglerne og going concern, advokatavisen (fundet den ) 49 Tegningsret Side 45 af 113

46 3.1.7 Ledelsesstruktur For kapitalselskaberne er ledelses og beslutningskompetencerne noget anerledes end hos enkeltmandsvirksomhederne. I enkeltmandsvirksomheder er der kun én der tager beslutninger, nemlig ejeren. Der kan dog også under kapitalselskaberne være tale om enmandsiværksætterselskaber, enmandsanpartsselskaber og enmandsaktieselskaber. I kapitalselskaberne er den øverste myndighed generalforsamlingen. Det er på generalforsamlingen, der træffes beslutninger om f.eks. vedtægtsændringer, valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af årsrapporten, og ikke mindst valg af selskabets revisor. Disse beslutninger bliver foretaget på baggrund af et simpelt flertal på generalforsamlingen, dog med undtagelse af vedtægtsændringer, som vedtages med 2/3 flertal af de angivne stemmer. 50 Jf. SL 111 kan kapitalselskaberne vælge følgende ledelsesstrukturer: 1) Hvor selskabet ledes af en bestyrelse, som varetager den overordnede og strategiske ledelse. Bestyrelsen af selskabet skal ansætte en direktion, som kan bestå af en eller flere personer. Den/disse personer kan være personer som allerede er medlem af bestyrelsen. Flertallet af bestyrelsen skal dog være medlemmer, som ikke er direktør/direktører i selskabet. 2) Hvor selskabets ledes af en direktion, som varetager den overordnede og strategiske ledelse. I et aktieselskab skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der har til opgave at føre tilsyn med direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet. I aktieselskabet skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst 3 personer. Det vil med andre ord sige, at der for aktieselskabet er 2 mulige løsninger for ledelsesstruktur: En direktion og en bestyrelse En direktion og et tilsynsråd For iværksætterselskaber og anpartsselskaber findes der 3 mulige løsninger for ledelsesstruktur: 50 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomiforbundets Forlag, 2011, side Side 46 af 113

47 En direktion og en bestyrelse En direktion alene En direktion og et tilsynsråd Aktieselskabet skal således mindst have to ledelsesorganer, mens kravet til både iværksætterselskabet og anpartsselskabet er mindst ét ledelsesorgan Vedtægter Som nævnt tidligere skal stiftelsesdokumenterne blandt andet indeholde et sæt vedtægter jf. SL 25. Vedtægterne er de regler, som gælder for det enkelte selskab, og er fastsat af deltagerne selv. Vedtægterne er samtidigt et dokument, hvorved eventuelle investorer får mulighed for at se, hvad de er i færd med at investere i. Vedtægterne er ikke endegyldige, og kan senere hen ændres, hvis der er behov for det. Dette skal dog ske med kvalificeret majoritet 52 jf. SL 106 og 107 stk. 2. Enkelte ændringer kan dog kræve deltageres tilslutning jf. SL 107 stk. 1. Netop derfor er det vigtigt at disse vedtægter overvejes omhyggeligt inden selve udformningen. Kravene for udformning af vedtægterne til kapitalselskaberne findes i SL 28. Der er her tale om minimumkrav til, hvad vedtægter skal indeholde. Minimumskravene i SL 28 indeholder som følgende: Det valgte navn til kapitalselskabet. Navnet skal adskille sig tydeligt fra andre selskaber. Derudover skal de også benytte betegnelserne IVS, ApS, A/S jf. SL 2. Formålet med at drive selskabet skal ligeledes indgå i vedtægterne. Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller deres pålydende værdi. Kapitalandelenes rettigheder Selskabets ledelsesorganer. Her skal selskabet oplyse om den valgte ledelsesstruktur som allerede gennemgået under afsnit Ledelsesstruktur. 51 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomiforbundets Forlag, 2011, side Flertal Side 47 af 113

48 Generalforsamling. Der nedskrives et regelsæt om, hvor tidligt og sent der må indkaldes til generalforsamling for selskabet. Valg af regnskabsår, og ikke mindst hvornår det første årsregnskab er. 53 I bilag 3 forefindes et eksempel på hvordan udformningen af et kapitalselskabs vedtægter. Hvis selskabet kun har en begrænset levetid, og der derved er planlagt et ophørstidspunkt, skal dette også medtages i vedtægterne jf. SL Regnskabsmæssige forhold Regnskabsklasserne for kapitalselskaberne går fra B-D selskaber, alt afhængig af selskabets forhold. Reglerne for hvordan årsregnskabet skal udarbejdes, er baseret på en byggeklodsmodel, hvor virksomhederne er opdelt i regnskabsklasser fra A-D efter deres størrelse. Beskrivelse af regnskabsklasse A er allerede gennemgået under afsnit 2.2 Regnskabsmæssige forhold (enkeltmandsvirksomhed). Derfor vil dette afsnit kun gennemgå klassificeringen af regnskabsklasse B, da både regnskabsklasse C og D er afgrænset under afsnit Afgrænsning. Dog forefindes en generel beskrivelse af regnskabsklasserne A-D i bilag 7. Regnskabsklasse B er kendetegnet ved følgende faktorer: Balancesum på 0-36 mio. kr. Nettoomsætning på 0-72 mio. kr. Mellem 0-50 ansatte Bogføringspligt Som tidligere nævnt under afsnit Bogføringspligt (enkeltmandsvirksomhed) er alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter bogføringspligtig jf. BOGFL Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Side 48 af 113

49 3.2.2 Regnskab Iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber har pligt til at aflægge årsregnskab jf. ÅRL 3 stk. 1 nr. 1. Iværksætterselskabet betragtes som et slags anpartsselskab, og er derfor omfattet af de samme erhvervsretslige regler i årsregnskabslovens krav om regnskabsaflæggelse. Årsrapporten bruges som et slags kommunikationsmiddel til selskabets interessenter så som selskabets kreditgiver, investorer, medarbejdere og de offentlige myndigheder. Et af årsrapportens grundlæggende krav, er at der gives et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling og ikke mindst resultat. Dette krav har til formål at sikre, at regnskabslæseren kan træffe deres økonomiske beslutninger ud fra årsrapporten. 54 De grundlæggende forudsætninger for årsrapporten findes i ÅRL 13 stk. 1 pkt. 1-9, og er som følgende: Klarhed Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. Substans Der skal i årsrapporten tages hensyn til reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. Væsentlighed Alle relevante og væsentlige forhold skal indgå i årsrapporten. Dette gælder også hvis flere ubetydelige forhold tilsammen bliver betydelig. Going concern Årsrapporten udarbejdes på baggrund af going concern, medmindre selskabet ikke anses for at kunne fortsætte. Aktiviteterne skal tilpasse en afvikling, hvis der ikke er tale om going concern. Neutralitet Alle værdiændringer skal vises, uanset om dette har indvirkning på egenkapitalen eller resultatopgørelsen. Periodisering Alle transaktioner, begivenheder eller værdiændringer skal indregnes, når disse indtræffer uafhængigt af, hvornår betalingen sker. Konsistens Indregningsmetoder og målegrundlag skal foretages ensartet på samme kategori af forhold. Bruttoværdi Alle transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes og måles separat i årsregnskabet, det vil sige, at der ikke må modregnes. 54 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Side 49 af 113

50 Formel kontinuitet Primo balancen for regnskabsåret skal være svarende til ultimo balancen året før. Der er derudover i ÅRL 13 stk. 2. krav om at opstilling og klassifikation, konsolidering, indregningsmetode og målegrundlag ikke må ændres fra år til år. Dog kan dette ændres, hvis man derved opnår et bedre retvisende billede, eller det er en nødvendighed for at kunne overholde lovmæssige krav. Det er kapitalselskabets ledelse der har ansvaret for at udarbejde årsrapporten. For iværksætterselskaber og anpartsselskaber kan denne ansvarsfordeling også gælde, men der kan dog også være tale om, at det alene er direktionen, der bærer ansvaret for udarbejdelse årsrapporten. Efter udarbejdelsen af årsrapporten, skal den indsendes til Erhvervsstyrelsen jf. ÅRL 138 stk. 1, og alle dokumenterne skal være offentligt tilgængelige jf. ÅRL 154 stk. 2. Det er det enkelte ledelsesmedlem, der har ansvaret for at årsrapporten indsendes indenfor de gældende tidsfrister. 55 Udover at årsrapporten skal bruge som rettesnor til selskabets interessenter, bruges årsrapporten også af ledelsen til at træffe hensigtsmæssige beslutninger både økonomisk og skattemæssigt Revisionspligt Et kapitalselskab har pligt til at udarbejde en årsrapport efter reglerne under regnskabsklasse B 56, og skal endvidere også lade årsrapporten revidere af en revisorer jf. ÅRL 135. Kapitalselskaberne er derfor som udgangspunkt underlagt en lovpligtig revision. Denne revision skal udføres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Det er dog muligt for regnskabsklasse B at fravælge revision, hvis to på hinanden følgende regnskabsår, på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende punkter: En balancesum på 1,5 mio. kr. 55 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Såfremt kapitalselskabet tilhører denne regnskabsklasse. Afhandlingen er afgrænset for at behandle regnskabsklasserne C-D. Side 50 af 113

51 En nettoomsætning på 3 mio. kr. Et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på maks. 12. Der gælder derfor ikke revisionspligt for helt små selskaber. Et flertal på generalforsamlingen kan beslutte, at et selskab der ligger under værdierne for revisionspligt, alligevel skal revideres af en eller flere revisorer jf. SL 105. Derudover kan selskabet også være nødsaget til at opretholde revisionen af årsrapporten, hvis der er krav fra selskabets samarbejdspartnere så som bankforbindelser, investorer osv Skattemæssige forhold Dette kapitel vil redegøre for de skattemæssige forhold hos kapitalselskaber. Derfor vil kapitlet tage udgangspunkt i, hvordan kapitalselskaber beskattes og ikke mindst lovgrundlaget herfor Beskatningsformer Den skattemæssige behandling af kapitalselskaber er lovreguleret efter selskabsskatteloven (SSL). Kapitalselskaber der er omfattet af SSL og hjemmehørende i Danmark er jf. SSL 1 stk. 1 nr. 1 er fuldt skattepligtige til Danmark, og anses derfor også som selvstændige skattesubjekter. Det vil sige at i modsætningen til en enkeltmandsvirksomhed, er det kapitalselskabet der, er blevet skattesubjektet og ikke ejeren. Fra den dag hvor stiftelsesdokumenterne bliver underskrevet, indgår kapitalselskabet som selvstændigt skattesubjekt i Danmark jf. SSL 4 stk Der findes tre forskellige beskatningsformer efter SSL, og er som følger: Normal beskatning, som er en proportional beskatning beregnet med 24,5 % af den skattepligtige indkomst. Ovenstående bestemmelser omfatter blandt andet registrerede iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Derudover omfatter 57 Noe Munck mfl., Selskabsformerne Lærebog i selskabsret, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011, side Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side 633 Side 51 af 113

52 det også andre selskaber, hvor ingen af selskabsdeltagerne hæfter personligt for selskabet forpligtelser, og hvor selskabets overskud fordeles ud pr. kapitalandel. Kooperationsbeskatning, som forstås ved at den skattepligtiges indkomst opgøres som en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Her kunne der f.eks. være tale om andelsforeninger. Institutionsbeskatning, som forstås ved at skattepligten kun omfatter indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Alt anden indtægt vil ikke blive beskattet Opgørelse af skattepligtig indkomst Kapitalselskabets skattepligtige indkomst opgøres efter SSL 8, som er de almindelige regler for selskabsbeskatning. Hovedreglen for skattepligtig indkomst er beskrevet i statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven etc. Disse er bestemmende for, om en given indkomst er skattepligtig, og om udgiften eventuelt kan fradrages. Den skattepligtige indkomst opgøres ikke, som det ses under enkeltmandsvirksomhederne i personlig indkomst, kapitalindkomst, og ligningsmæssigt fradrag. Det er begrundet med, at kapitalselskabet ikke kan betragtes som fysiske personer jf. PSL. Det vil med andre ord sige at kapitalselskaberne, ikke vil kunne anvende beskatningsordningerne om personbeskatning, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Derfor er beskatningen af kapitalselskaber noget simplificeret i forhold til en enkeltmandsvirksomhed. 60 I forhold til beskatning af fysiske personer er der tre forskelle: Udbytte Udbytte skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for kapitalselskaber, såfremt at udbyttet modtages fra aktier eller kapitalandele i selskaber, som er omfattet SSL 1 nr. 1 og 2. Dog skal det pointeres, at der er krav om, at selskabet skal eje minimum 10 % i det udbyttegivende selskab. Derudover 59 Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Side 52 af 113

53 gælder det, at selskabet skal have ejet andelen i mindst 1 år. Hvis modtager af udbyttet ikke har ejet andelen jævnfør ovenstående skal 66 % af udbyttebeløbet jf. SSL 13 stk. 3, medregnes i den skattepligtige indkomst, dog med undtagelse af næringsaktier jf. ABL 3. Det vil med andre ord sige at det fulde udbyttebeløb skal indtægtsføres. 61 Aktieavancer Aktieavancer opnået ved køb og salg af aktie med en ejer tid der er mere end 3 år, er ikke skattepligtige for selskaber. Derved vil et salg kunne gøres skattefrit udover de 3 år. Dog gør dette også, at der ikke gives fradrag for eventuelle tab på handel med aktier udover de 3 år. Der er ydermere ikke krav til en bestemt ejerandel i det udbyttegivende selskab. 62 Det vil med andre ord sige at hvis aktieavancen opnås indenfor de 3 års ejertid vil de hermed indgå i den skattepligtige indkomst for kapitalselskaber, og eventuelle tab vil kunne fradrages. Kursgevinster og kurstab Kursgevinster og kurstab er lovreguleret i kursgevinstloven (KGL). Her sondres der skarpt mellem personer og selskaber, dette skyldes at der er stor forskel reglerne for personer og selskaber. Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld skal medtages i den skattepligtige indkomst for kapitalselskaber. Dette er gældende uanset, om der er tale om gæld til danske eller udenlandske kreditorer. Hos en person vil kurstab på fordringer, ikke kunne fradrages, medmindre der er tale om næring. Denne beskatning vil ske jf. PSL 4 stk. 1 nr. 2 som kapitalindkomst Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Side 53 af 113

54 3.3.2 Løn vs. Udbytte Der foreligger ikke noget krav om, at man som ejer af et kapitalselskab, skal hæve løn for det udførte arbejde. Dette vil derfor automatisk rejse spørgsmålet om, hvad der bedst kan betale sig - løn eller udbytte. Det kan dog også være tilfældet, at ejeren ikke selv kan bestemme, om udbetalingen skal foreligge i løn eller udbytte. Udbytte til ejeren er lovreguleret efter PSL 4a som aktieindkomst. Umiddelbart virker en udbetaling i udbytte skattebesparende, da udbytte kun bliver beskattet med 27 % af de første kr. pr. ægtefælle og herefter 42 % af resten. Er man gift og bor sammen med sin ægtefælle ved indkomstårets udløb, vil beløbsgrænserne være det dobbelte. Altså vil man skulle betale 27 % i skat for de første ,00 kr. og efterfølgende 42 %. 64 Derved vil ejeren ende ud med en beskatning på 25 % for selskabsskat og efterfølgende 27 % og 42 %, hvis udbyttet overstiger bundgrænsen. Hvis ejeren vælger at få udbetalt løn i selskabet, vil dette blive håndteret under samme regler, som ved øvrige ansatte. Dette lovreguleres af PSL. Lønomkostning er fradragsberettiget for selskabet jf. SL 6, da det betragtes som driftsomkostninger. Det er vigtigt at pointere, at selskabet vil have fradrag for lønomkostning, imens udbyttet ikke er fradragsberettiget for kapitalselskaber. Derfor er det vigtigt at se på den samlede økonomi for privatpersonen og kapitalselskabet. Ofte vil en optimalløsning findes ved en kombination af både løn og udbytte. Man er nødt til at beslutte sig for aflønningsformen inden regnskabsårets udløb, da man ellers vil komme til at betale selskabsskat af resultatet, uanset om man ønsker at få udbetalt løn. 65 Derudover er det ikke muligt at udbetale udbytte i et iværksætterselskab førend reserven udgør minimum kr. Dette er også selvom det er en fri reserve i selskabet i form af overført overskud. 66 Det er muligt at udbetale udbytte selvom resultatet det pågældende år er negativt. Dette kræver dog at der foreligger en reserve i form af overført resultat fra tidligere år. 64 (fundet den ) 65 (fundet den ) 66 Værd at vide mere om iværksætterselskaber BDO november 2013 Side 54 af 113

55 Der vil under de valgte case-virksomheden indgå beregninger af lønudbetaling kontra udbytte, for at kunne foretage en vurdering af, hvilken aflønningsform der er mest rentabel for ejeren. 3.4 Virksomhedsomdannelse Ligesom det er muligt at omdanne sin enkeltmandsvirksomhed til et kapitalselskab, er det også muligt at gøre det omvendte. Der kan være mange begrundelser for, hvorfor netop sådan en virksomhedsomdannelse ønskes. Dette kan blandt andet være forbundet med fordele i personskatteloven frem for selskabsskatteloven. Eksempel: Et selskab skal over en periode investere betydelige beløb i selskabet, som vil medføre til skattemæssige underskud. Dette vil betyde, at ejeren af selskabet ved virksomhedsomdannelse vil kunne modregne underskuddet i den personlige indkomst. For en virksomhedsomdannelse fra et kapitalselskab til en personlig virksomhed forefindes der ingen lovreguleringer på området. Hvis denne omdannelse ønskes, skal der derfor ske en likvidation af kapitalselskabet efter reglerne i SL kapitel 17 omdannelse. Ved en likvidation af kapitalselskabet skal likvidatorerne indrykke proklama i Statstidende, som et varsel på minimum 3 måneder, og dermed opfordre kreditorer til at anmelde deres krav. Udlodningen til eventuelle aktionærer vil derefter ske. Først efter at aktionærer/anpartshaver har modtaget likvidationsprovenuet, har de mulighed for at indskyde det som kapital i det nystiftede personselskab. Det kan dog sagtens lade sig gøre, hvis det er praktisk muligt at påbegynde stiftelsen af den nye virksomhed i personlig regi, inden udlodningen har fundet sted. Dette skyldes at der ikke er krav om, at der skal foreligge en indskudskapital i personselskaberne inden påbegyndelse. Likvidator kan også vælge at sælge kapitalselskabet til aktionæren/anpartshaveren personligt. Det forudsættes at det er den samme procentvise sats i ejerandel som under kapitalselskabet. Denne overdragelse skal ske til handelsværdien af kapitalselskabet. Kreditorer vil ikke være forpligtet til at respektere denne overdragelse af Side 55 af 113

56 kapitalselskabet, idet der er tale om et debitorskifte. Hver enkelt kreditor skal derfor meddele sit samtykke. 67 Ofte vil en virksomhedsomdannelse fra kapitalselskab til en personlig virksomhed sjældent finde sted, da det kan være en langsommelig og administrativ tung proces. 3.5 Delkonklusion Kapitalselskaber findes i mange forskellige former, og den nyeste selskabsform er iværksætterselskaberne som trådte i kraft pr Fælles for de gennemgåede kapitalselskaber er at ejeren ikke hæfter med sin personlige formue, som det er tilfældet hos de personlige selskaber, herunder enkeltmandsvirksomhed. Dog vil det ofte forekomme, at ejeren skal stille personlig kaution hos blandt andet banken og leverandører. De erhvervsretslige forhold så som selve stiftelsen af selskabet, er noget mere besværlig end hos en enkeltmandsvirksomhed. Dette skyldes at der forefindes en særlig stiftelsesprocedure, oprettelse af vedtægter, og ikke mindst indskud af kapital til selskabet. Kapitalkravene for kapitalselskaberne er forskellige alt efter, hvilken selskabsform man kigger på. Iværksætterselskabet er det billigste at stifte for bare 1 kr., dernæst anpartsselskabet for kr. og til sidst aktieselskabet for kr. Selskabsformen kan dog have fordele og ulempe alt efter, hvilken branche man befinder sig i, og derfor bør valget af selskabsform foretages ud fra en nøje gennemgang af branche, kapitalkrav og beskatningsforhold. Kapitalselskaberne har også flere krav i forhold til de regnskabsmæssige forhold, hvilket blandt andet ses ved krav om udarbejdelse af årsrapport og revisionspligt, medmindre selskabet kan bruge frasigelsesreglen om revision. Dog vil både bank og leverandører ofte sætte krav om at regnskabet skal revideres, uanset om selskabet kan bruge frasigelsesreglen. Som ejer af et kapitalselskab vil man i vise tilfælde selv kunne bestemme, om man vil afregnes for udført arbejde via løn eller udbytte. For at se på, hvad der er mest 67 Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & Omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, side Side 56 af 113

57 fordelagtigt, skal der ses på den enkelte ejers lønforhold. Derudover bør der ses på både privatøkonomien og selskabsøkonomien for at få et helhed indtryk for, hvad der samlet set er mest rentabelt. Valget af selskabsform er ikke et endegyldigt valg, og man kan derfor lave en virksomhedsomdannelse fra et kapitalselskab til et personligt virksomhed. Dette kan dog være en noget langsommelig proces alt efter selskabsform, da selskabet skal likvideres, inden man kan fortsætte med at drive virksomhed i personligt regi. Generelt må kapitalselskaber siges at være en fordel, da ejeren ikke hæfter med sin personlige formue for selskabet forpligtelser. Derved risikerer ejeren kun at mindste den allerede indskudte kapital. Dog kræver kapitalselskaberne flere krav til stiftelse, administration af selskabet og ikke mindst aflæggelse af årsregnskab. Side 57 af 113

58 4 Case-virksomhed - Tøjbiksen Dette afsnit vil ud fra den teoretiske gennemgang i afsnit 2 Enkeltmandsvirksomhed og afsnit 3 Kapitalselskaber, opstille nogle retningslinjer for valg af virksomhedsform i forbindelse med opstart af virksomhed. Valg af virksomhedsform vil ofte basere sig på personlige ønsker fra ejerens side, og det kan derfor være svært at lave en generel gennemgang. Derfor baseres denne del af analysen kun på case-virksomheden - Tøjbiksen. Afsnittene i analyse vil komme i samme kronologiske rækkefølge, som i den teoretiske del af afhandlingen. Dette vil give en større gennemskuelighed af analyseafsnittet. Afsnittet vil endvidere indeholde nogle regneeksempler for at gøre forståelsen af problemstillingen større. Et regneeksempel vil også kunne give et mere konkret svar på problemstillingen. 4.1 Præsentation Hanne Hansen har i mange år arbejdet hos en skrædder i Århus. Grundet Hannes passion for tøj og mode, ønsker hun derfor at stifte sin egen butik med salg af modetøj. Tøjbutikken skal have dametøj i store størrelser, da der er mangel på sådanne butikker i Århus. Hanne kender desværre ikke ret meget til de forskellige virksomhedsformer og konsekvenser af valget heraf. Derfor ønsker Hanne nu hjælp til at træffe en beslutning omkring virksomhedsform. Hanne har fundet et lokale i hjertet af Århus, hvor hun mener at kundegrundlaget er optimalt. Det gør dog også at hendes husleje er højere, da den er beliggende centralt i Århus. Da lokalet allerede har været brugt til tøjbutik før, skal der ikke bruges de store udgifter på indretning. Butikslokalet har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Hanne har allerede en mindre markedsføringskampagne i ærmet, for at skabe opmærksomhed, omkring hendes kommende tøjbutik. Hanne regner med at denne kampagne, skal finansieres af hendes mindre opsparing. Hanne har haft kontakt til mulige tøjleverandører i Danmark. Men generelt er mulige tøjleverandører til hendes butik stor, og hun kan derfor opnå gode indkøbspriser. Side 58 af 113

59 Hanne er gift med Kurt Hansen, og de bor i et mindre hus i Syddjurs kommune. Grundet deres faste indtjening og alder, sidder Hanne og Kurt nu gældsfrit i deres hus. Derfor har de ikke ingen renteomkostninger til realkreditlån. Hanne har i de seneste år lavet en lille opsparing til hendes kommende virksomhed på kr., denne opsparing skal bruges til at få butikken op at køre. Derudover har Hanne købt nogle aktier den , som også skal bruges til opstart af virksomheden. Der er ca. for yderligere kr. afhængig af salgskursen. Resten af finansieringen skal findes hos hendes bank. Hanne beskattes efter personskattelovens regler, og er fuldt skattepligtig til Danmark. Hanne ønsker at tøjbutikkens navn skal være Tøjbiksen, og case-virksomheden vil derfor blive nævnt således herefter. Hanne har ikke haft nogen speciel virksomhedsform i tankerne, men ønsker i stedet den virksomhedsform som skaber mest værdi for virksomheden, og Hanne som ejer. Hannes stærke sider er bestemt ikke bogføring, så det vil hun outsource til et konsulent firma. Før Hanne skal i banken for at låne til hende store drøm, ligger Hanne et 3 årig budget. Der er budgetteret med at Tøjbiksen kommer til at bruge 60 % af omsætningen til at købe nye varer, dække svind og dække prisnedsættelserne i forbindelse med udsalg. Der er selvfølgelig et usikkerhedsmoment i antallet af kunder i Tøjbiksen, og ikke mindst hvor mange penge kunderne vælger at bruge. Omsætning er budgetteret med at i år 1 sælges der gennemsnitligt for 4.375,00 kr. pr. dag inklusiv moms (3.500,00 kr. eksklusiv moms x 300 dage = ,00 kr.). Ligeledes sælges der for gennemsnitlig 5.000,00 kr. inklusiv moms pr. dag i år 2, og gennemsnitligt 6.875,00 kr. inklusiv moms i år 3. Side 59 af 113

60 Figur 2 Hannes budget År 1 År 2 År 3 Omsætning , , ,00 Varekøb, udsalg og svind: 60 % af salget , , ,00 Dækningsbidrag , , ,00 Løn , , ,00 Opstart af virksomhed , Husleje , , ,00 El, varme, vand og lys , , ,00 Vagt/alarmsystem , , ,00 Forsikringer , , ,00 Revisor og Bogføringsassistance , , ,00 Telefon, internet 5.000, , ,00 Markedsføring , , ,00 Diverse 5.000, , ,00 Resultat før afskrivninger , , ,00 Afskrivninger , , ,00 Resultat før renter , , ,00 Renter/gebyr til banken , , ,00 Resultat , , ,00 68 Hanne er godt klar over, at det er hårdt arbejde at drive en tøjbutik de første år., men Hanne er dog optimistisk, og regner med at butikken giver overskud i år 2. Hanne har afsat kr. til at starte virksomheden for. Dette beløb skal dække indkøb af tøjstativer og hylder og andet småinventar. Da selvstændige kan have tendens til at se lysere på fremtiden, er der opstillet et alternativt budget for Tøjbiksen i de første 3 år. Den eneste ændring der er lavet i dette budget i forhold til Hannes oprindelige budget er procentsatsen for varekøb, udsalg og svind, som er sat til 70 %. Dette kan umiddelbart godt lyde af meget, men satsen er fundet i en startvejledning fra Imidt 69, og dette bliver brugt som rettesnor. 68 Egen tilvirkning med inspiration fra startvejledning Butik fra Imidt 69 Startvejledning Butik fra Imidt Side 60 af 113

61 Figur 3 Alternativt budget År 1 År 2 År 3 Omsætning , , ,00 Varekøb, udsalg og svind: 70 % af salget , , ,00 Dækningsbidrag , , ,00 Løn , , ,00 Opstart af virksomhed , Husleje , , ,00 El, varme, vand og lys , , ,00 Vagt/alarmsystem , , ,00 Forsikringer , , ,00 Revisor og Bogføringsassistance , , ,00 Telefon, internet 5.000, , ,00 Markedsføring , , ,00 Diverse 5.000, , ,00 Resultat før afskrivninger , , ,00 Afskrivninger , , ,00 Resultat før renter , , ,00 Renter/gebyr til banken , , ,00 Resultat , , ,00 70 Ved ændring af procentsatsen i det alternative budget vil Tøjbiksen først opnå et mindre overskud i år 3. En mindre ændring i procentsatsen for varekøb, kan sagtens have betydning for hvilken virksomhedsform man vælger. 4.2 Erhvervsretslige forhold For at kunne lave en dybdegående analyse af valg af virksomhedsform for Tøjbiksen, vil der skulle ses på de erhvervsretslige forhold for virksomheden. De erhvervsretslige forhold f.eks. brancherisiko, stiftelse, hæftelse og kapitalkrav Brancherisiko For at analysere hvilken virksomhedsform der ville være optimal for Tøjbiksen, kan det være en god ide at se på, hvilken branche man befinder sig i. Nogle brancher vil have større risiko end andre, og dette bør derfor være en del af beslutningsgrundlaget. 70 Egen tilvirkning Side 61 af 113

62 En af de største brancherisikoer i tøjbranchen, må absolut være den stigende internethandel, som et udslag af billigere priser på internettet. Dette gør at tøjbutikkerne i Danmark er under pres, og til tider må kæmpe for at overleve. Der selvfølgelig forskellige holdninger til, hvor stor en rolle dette kommer til at spille i fremtiden, men man bør absolut have det med i overvejelserne. Dog viser en undersøgelse foretaget af Deloitte fra juli 2013, at tøjbranchen er en anelse i fremdrift igen, da antallet af konkurser er det laveste siden Et scenarie vil f.eks. være at de mulige kunder i Tøjbiksen købte deres tøj på internettet, og måske oveni købet ville spare penge. Dette vil gøre, at Tøjbiksen vil komme til at ligge inde med tøj på lageret, som de ikke vil kunne komme af med. Det vil være en omkostning for Tøjbiksen, da der vil sker en yderligere binding af lageret, eller man må sælge modetøjet på udsalg. Nedenstående graf er medtaget for at vise fordelingen af virksomhedsformer indenfor branchen handel og transport. Undersøgelsen er den nyeste Danmarks Statistik har foretaget indenfor virksomhedsform med branchefordeling. Selvom grafen er fra 2011 vil den kunne give en ide om, hvilken virksomhedsform andre har valgt til lignende virksomheder. 71 Tøjbranchen i Danmark Deloitte Juli 2013, Side 62 af 113

63 72 Som det kan ses af ovenstående graf, er der indenfor handel og transport et flertal af enkeltmandsvirksomheder. Dette grundlag kan være vigtigt at tage med i en betragtning om virksomhedsvalg, da alle andre virksomheder også på et tidspunkt har skullet tage denne beslutning, og derfor gennemgået en form for analyse Stiftelse Der er ingen tvivl om, at det er en enkeltmandsvirksomhed, som er nemmest at stifte, da de i bund og grund kun handler om, at man skal registrerer sig på Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) hos Erhvervsstyrelsen. Stiftelse af et kapitalselskab vil være langt mere omfattende procedure. Ved stiftelse af Tøjbiksen, vil der skulle gennemføres en stiftelsesprocedure. Dette indebærer blandt andet at der skal underskrives et stiftelsesdokument. Se evt. bilag 4 for eksempel på stiftelsesdokument for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Som det kan ses af bilag 4 Stiftelsesdokument skal der i stiftelsesproceduren også tegnes kapitalandele i et selskab. Derudover skal det ligesom enkeltmandsvirksomheden 72 Danmarks statistik GF5 Side 63 af 113

64 registreres hos Erhvervsstyrelsen minimum 2 uger efter stiftelsesdokumenterne er underskrevet. Hvis man vælger at starte Tøjbiksen i et af kapitalselskaberne, vil der ydermere skulle udarbejdes vedtægter til selskabet. 73 Generelt må det siges at kapitalselskaberne er noget mere omfattende at stifte rent administrationsmæssigt. Dog skal det hele tiden ses i et helhedsperspektiv, for at kunne træffe den mest fordelagtige beslutning i forhold til både virksomhed og ejer. Det vil være meget sjældent være de øgede stiftelseskrav, som afgører hvorvidt virksomheden skal være personlig eller et kapitalselskab. Dette vil helt sikkert heller ikke være tilfældet for Tøjbiksen Hæftelse Alt efter hvilken virksomhedsform Hanne vælger at drive Tøjbiksen i, vil der som udgangspunkt være forskellige hæftelsesformer. Der vil kunne vælges mellem personlig hæftelse, hvor Hanne vil komme til at hæfte for virksomhedens forpligtelser med sin personlige formue. Derudover vil der kunne vælges de virksomhedsformer, hvor hæftelsen ikke er personlig. Set ud fra brancherisikoen i foregående afsnit, er der selvfølgelig forbundet en vis form for risiko, men samtidig er dette ikke noget alarmerende. Hanne vil som udgangspunkt, ikke kunne komme ud i f.eks. større erstatningssager, som vil kunne ødelægge forretningsgrundlaget, og ikke mindst forretningens likviditet. Det er svært at kunne forudsige alt, hvad der kommer til at ske i Tøjbiksen fremadrettet, men da Tøjbiksen ikke opererer indenfor en branche med ekseptionelt meget risiko, vil der ikke være noget til hindre for, at man driver virksomheden i personligt regi. Det vil ofte være sådan, at hvis man ønsker at starte sin virksomhed som f.eks. et anpartsselskab, vil banken stille krav om personlig kaution. Dette gøres for at banken har en form for sikkerhedsstillelse i selskabet. Derfor vil banken kunne gøre krav på Hannes formue. Dog vil denne sikkerhedsstillelse til banken ofte stadig være begrænset i nogen grad. Derfor vil det helt sikkert for Hannes vedkommende ende ud i, en eller 73 Se eventuelt bilag 3 - Vedtægter Side 64 af 113

65 anden form for personlig hæftelse uanset, hvilken virksomhedsform hun vælger at bruge til Tøjbiksen Kapitalkrav Der findes forskellige kapitalkrav alt efter, hvilken virksomhed man ønsker at stifte, se nedenstående figur. Figur 4 74 Virksomhedsform Kapitalkrav Indskudsform Enkeltmandsvirksomhed 0 kr. - Iværksætterselskab 1 kr. KUN kontanter Anpartsselskab kr. Kontanter, apportindskud Aktieselskab kr. Kontanter, apportindskud minimum 25 % indbetales Hanne har opsparet kr., som skal bruge til opstart af Tøjbiksen. Derudover har hun for kr., som er investeret i aktier. Derfor vil Hanne, som udgangspunkt selv have til indskudskapitalen for både en enkeltmandsvirksomhed, et iværksætterselskab og et anpartsselskab. Selvom Hanne har fået opsparet til selve kapitalindskuddet, vil der stadig være flere startsomkostninger forbundet hermed. Dette kunne f.eks. være indkøb af tøj til butikken, indkøb af småinventarer, forudbetalt husleje med videre. Derfor bliver Hanne nødt til at finde en del af sin finansiering hos hendes bank. Hvis Hanne ønsker at sælge sine aktier til brug for opstart af Tøjbiksen, skal hun gøre sig klart at hun vil komme til at blive beskattet af aktiegevinsten. Nedenfor ses et eksempel for, hvis Hanne havde opnået en aktiegevinst på 10 %. Derved ville Hanne blive beskattet af aktiegevinsten på 5.000,00 kr. 75, og derved skulle betale 1.350,00 kr. i skat. 74 Egen tilvirkning 75 Dog kun såfremt at aktierne vil kunne sælges til kr. Side 65 af 113

66 Figur 5 Beskatning af aktieindkomst Aktiebeholdningsgevinst 5.000,00 kr. Beskatning under kr % ,00 kr. Beskatning over kr % - kr. 76 Værdi efter beskatning 3.650,00 kr. En mulighed vil derfor være at indskyde aktierne som apportindskud i f.eks. et anpartsselskab. Derved undgår Hanne en beskatning af aktiernes gevinst. Dog vil der skulle fremsendes en vurderingsberetning, som er udarbejdet af en uafhængig revisor. Derfor vil Hanne med fordel kunne lave et apportindskud i form af aktier, hvis hun skal lave et anpartsselskab. Der skal gøres opmærksom på, at hvis Hanne havde købt sine aktier før ville der ikke skulle betales skat af aktiegevinsten, se eventuelt afsnit Aktieindkomst. Det er klart at forskellen på at lave et apportindskud sammenlignet med salg af aktier til brug for opstart af virksomhed, ville have givet større udsving, hvis aktiebeholdningen havde været større. Dette er dog en mulighed, der bør vurderes ved stiftelse af virksomhed. 4.3 Regnskabsmæssige forhold De regnskabsmæssige forhold vil afvige alt efter, hvilken virksomhedsform man ønsker at stifte. Forhold som ikke afviger mellem de forskellige virksomhedsformer, vil ikke indgå i den efterfølgende analyse og vurdering. Dette er f.eks. bogføringspligten, som indtræder uanset, hvilken virksomhedsform man vælger. 77 Dette gør sig også gældende for, hvad enten man skal indberette på sin selvangivelse til SKAT eller indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. 76 Egen tilvirkning 77 Se eventuelt afsnit og bogføringspligt Side 66 af 113

67 4.3.1 Revisionspligt For en enkeltmandsvirksomhed er det en klar fordel, at man ikke skal udarbejde og offentliggøre en årsrapport for virksomheden. Dette gør nemlig at omkostningerne til revisor kan forblive minimale. Dog vil en revisor med fordel kunne benyttes i forbindelse med optimering af blandt andet skat for virksomheden. Ydermere vil en revisors godkendelse af årsregnskabet, kunne ses som et kvalitetsstempel overfor blandt andet banken, og vil derved kunne fremme bedre lånemuligheder. Hvis man som virksomhed aflægger en årsrapport skal bestemmelserne i ÅRL følges. Derfor vil Hanne med fordel få udarbejdet et årsregnskab for virksomheden uanset, hvilken virksomhedsform der vælges. For kapitalselskaberne er der ikke mulighed for at fravælge udarbejdelsen og offentliggørelsen af årsrapporten. Generelt har kapitalselskaberne større regnskabsmæssige krav end en enkeltmandsvirksomhed. Dette vil dog kunne ses både som en ulempe og en fordel, afhængigt af om man ser på omkostningsniveauet eller på forretningsmulighederne Varelager En af de primære udfordringer i Tøjbiksens drift er den regnskabsmæssige behandling af varelageret. En tøjbutik som Tøjbiksen vil altid have et lager af tekstiler, som skal sælges til forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at Hanne er opmærksom på, hvilke regler der foreligger på området. Varelageret vil efterfølgende blive benævnt som varebeholdning, da det er den term der bruges i PwC regnskabshåndbogen. Varebeholdninger er behandlet i ÅRL 26, 33, 36, 41, 44-46, 49, 53, 58, 59, 78, 82. ÅRL har ikke nogen definition af varebeholdninger, men i henhold til ÅRL er omsætningsaktiver, aktiver som ikke er bestemt for vedvarende eje eller brug i virksomheden. Derfor må det tolkes at varebeholdning ligger under omsætningsaktiverne i ÅRL. Side 67 af 113

68 Generelt skal varebeholdninger efter de generelle bestemmelser indregnes som et aktiv i balancen, når følgende er opfyldt: Når det er sandsynligt, at aktivet vil tilføre en fremtidig økonomisk fordel til virksomheden. Når aktivets værdi kan måles pålideligt. Det vil med andre ord sige, at varebeholdninger skal indregnes i balancen på det tidspunkt, hvor de fordele og risici, som knytter sig til at besidde varerne, overgår til virksomheden. Det vil i praksis ske når leveringen af varerne finder sted. Efterfølgende skal varebeholdninger måles til kostpris. Kostprisen kan opgøres efter forskellige metoder: Vejede gennemsnitspriser FIFO LIFO Der kan også tages udgangspunkt i en anden lignende metode, som vil afspejle værdien af den fysiske varebeholdning bedre på balancedagen. Dog kan det uden hensyntagen til det fysiske vareflow vælges mellem vejede gennemsnitspriser eller FIFO. Såfremt den fysiske varebeholdning afspejler forskellige varesegmenter, er det tilladt at anvende forskellige opgørelsesmetoder til forskellige varesegmenter. Dog vil dette sjældent ske i praksis, da kravene til konsistens og kontinuitet i ÅRL stadig skal opfyldes, og derfor ikke har mulighed for at skifte princip løbende. 78 For uddybelse af de ovenstående metoder se bilag 6. For Hanne vil dette betyde, at hun skal tage stilling til, hvordan vareflowet er i Tøjbiksen, for at kunne bruge den korrekte og mest fordelagtige opgørelse af varelageret. Man kan tilvælge en regnskabspraksis, hvorefter der kan foretages en opskrivning af varebeholdningen til genanskaffelsesværdi. Varebeholdningen må ikke måles til en 78 PwC Regnskabshåndbog 2014 side Side 68 af 113

69 højere værdi end genanskaffelsesværdien, og varebeholdningen kan derfor maksimum opskrives til denne værdi. Foretages der opskrivninger må de ikke indregnes i resultatopgørelsen, selvom denne værdistigning reelt svarer til en indtægt. Den del af opskrivningen, som vil svare til udskudte skatteforpligtelser, skal indregnes som udskudt skat under hensatte forpligtelser. Resten skal bindes til reserve for opskrivning under egenkapitalen. Denne reserve opløses ved salg af varerne, eller hvis der ikke er grundlag for at opretholde denne opskrivning. 79 Der er nedskrivningspligt på varebeholdninger, hvis genanskaffelsesværdien er mindre. Dog vil det ikke være tilladt at nedskrive varebeholdningen for at opretholde en normalavance på varerne. Nedskrivningerne skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om en tilbageførsel af en tidligere opskrivning. En nedskrivning vil i praksis foretages vare for vare, eller samlet for en gruppe af ensartede varer, som vil kunne afsættes på samme marked. 80 Som nævnt under afsnit 4.1 Præsentation, er Hanne ikke regnskabsinteresseret, og derfor vil det med fordel kunne outsources til konsulentfirma. Dette vil sikre at Hannes bogføring af Tøjbiksen vil ske i professionelle hænder. Bogføringsassistancen vil også kunne bruges til at optimere opgørelsesmetoden på varebeholdningen, hvis det findes nødvendigt. 4.4 Skattemæssige forhold De skattemæssige forhold vil blive det, som vil få afgørende betydning for valget af virksomhedsform. For Tøjbiksen vil det være her den største mulighed for optimering af virksomheden vil ligge. Analysen og vurderingen af de skattemæssige forhold for Tøjbiksen vil tage udgangspunkt i Hannes budget og det alternative budget under afsnit 4.1 Præsentation. 79 PwC Regnskabshåndbog 2014 side PwC Regnskabshåndbog 2014 side Side 69 af 113

70 4.4.1 Løn vs. Udbytte Når Hanne vælger at tage skiftet fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende, påtager Hanne en risiko i sig selv. Hun går fra et fast indtægtsgrundlag til en mere usikker fremtid, hvor hun er afhængig af at Tøjbiksen får succes. Hvis Hanne vælger at drive sin virksomhed i et kapitalselskab, kan hun som kapitalejer vælge at få udbetalt udbytte fra selskabet. Udbyttet vil som tidligere gennemgået blive beskattet som aktieindkomst jf. PSL 4a og 8a. Hvis Hanne derimod vælger at drive virksomheden i en enkeltmandsvirksomhed, vil der ske beskatning jf. PSL under en af de tre beskatningsordninger. Nedenfor vil der blive gennemgået to scenarier for at vise, påvirkningen på Hannes, og ikke mindst virksomhedens økonomi ved valg af enten enkeltmandsvirksomhed eller kapitalselskab Scenarie: Enkeltmandsvirksomhed Hvis Hanne vælger at drive Tøjbiksen i en enkeltmandsvirksomhed, kan der som allerede gennemgået vælges mellem de 3 beskatningsordninger. Hver beskatningsordning kan have fordele og ulemper for Tøjbiksen. Derfor vil der nedenfor blive gennemgået forskellige eksempler, for at lette forståelsen af at vælge en beskatningsordning frem for en anden. Nedenfor ses beskatningsordningen efter PSL. Dette er den samme beskatningsordning, som en almindelig lønmodtager indtræder i. Det vil sige at det er den ordning, som alle skattepligtige i Danmark beskattes efter. Som det ses i budgettet har Hanne regnet med et løn på kr. pr. år. Dette er den løn, som Hanne mener, er rimelig så længe virksomheden er under etablering. Indtil virksomheden er oppe at køre, vil Hanne kunne trække på hendes mands indkomst, hvis dette bliver nødvendigt. Side 70 af 113

71 Figur 6 Skatteberegning efter PSL Skattepligtig indkomst Personlig indkomst ,00 Øvrig personlig indkomst ,00 Kapitalindkomst 0,00 Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag ,00 Skattepligtig indkomst - Procentsats AM-bidrag 8,00 % af kr. 612,00 Bundskat 6,83 % af kr. Sundhedsbidrag 5,00 % af kr. - Kommuneskat 25,70 % af kr. - Kirkeskat 1,00 % af kr. - 6,83 % af kr. personfradrag, bundskat - 5 % af kr. personfradrag, sundhedsbidrag - 25,70 % af kr. personfradrag, kommuneskat - Total beregnet skat 612,00 Samlet beregnet skatteprocent 1% 81 Beskæftigelsesfradraget har en procentsats i 2014 på 7,65 %, dog maksimum kr. Kommune og kirkeskatten er udregnet efter at Hanne bor i Syddjurs Kommune i indkomståret I ovenstående tilfælde vil der kun skulle betales AM-bidrag, grundet at den skattepligtige indkomst er lig 0,00 kr. Dette skyldes at Hanne vil få fradrag for Tøjbiksens underskud i hendes personlige indkomst. Dog vil AM-bidraget kun blive beregnet af den personlige indkomst med fradrag for underskud jf. ABL 4 stk. 3. Derfor ender Hanne kun ud med at betale AM-bidrag af de 7.650,00 kr. som er beskæftigelsesfradraget. Ydermere vil det heller ikke være muligt at bruge personfradraget, når der ikke er betalt henholdsvis bundskat, sundhedsbidrag og kommuneskat. Uudnyttet personfradrag vil ikke kunne fremføres til efterfølgende år. 81 Egen tilvirkning Side 71 af 113

72 Da Hanne ikke udnytter hele fradraget for underskuddet på de kr., grundet en lav indkomst, vil dette fremføres til næste år. Derfor vil Hanne yderligere kunne fradrage ,00 kr. i år 2. Såfremt Hanne ønsker at udnytte fradraget for underskuddet i samme indkomst år, er der mulighed for at fradrage det i ægtefællens indkomst. Såfremt Hanne aftaler med SKAT, og får godkendt Tøjbiksens underskud i forskudsregistreringen, vil Hanne kunne gøre brug af fradraget over hele året. SKAT vil kunne bruge dokumentation så som budgetter og lignende for at godkende dette. Hvis SKAT ikke godkender underskuddet i forskudsregistreringen, vil Hanne skulle betale bundskat, sundhedsbidrag og kommuneskat som normalt, og der vil derefter ske en regulering ved årsopgørelsen. 82 Se evt. bilag 8 for en skatteberegning uden fradrag for et evt. underskud i Tøjbiksen. For at beskatningen efter PSL er mest attraktiv set i forhold til Tøjbiksen, vil følgende forhold skulle være til stede: Overskuddet før renter skal være under topskatgrænsen. Det vil med andre ord sige at overskuddet i Tøjbiksen, skal være under , og dette er kun såfremt at Hanne ikke tjener yderligere ved siden af. Der skal ikke forelægge nogle aktiver, som kan beregnes kapitalafkast af. Tøjbiksens renteudgifter skal være mindre end renteindtægterne. Som det kan ses af Hannes budget og det alternative budget, vil der som minimum forekomme underskud i de to første år. Her kan man få en fordel af beskatningen efter PSL, da dette underskud kan fradrages i den personlige indkomst. Derved reduceres den skattepligtige indkomst, og ikke mindst den reelle skattebetaling. 82 Se evt. (fundet den ) omkring forskudsregistrering. Side 72 af 113

73 En af fordelene ved at vælge at PSL, er, at det ikke kræver tid med opgørelser og beregninger, som vil være tilfældet under både virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Sammenligning af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Nedenfor ses et eksempel på sammenligning mellem virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. I eksemplet er der ikke medtaget private renter for ejeren Hanne, og der tages udgangspunkt i det alternative budget for år 1. Figur 7 År 1 Resultat i virksomheden Renter i virksomheden Resultat efter renter 83 Hannes budget , , , Der er taget udgangspunkt i at Tøjbiksen har nedenstående værdier for henholdsvis aktiver og passiver. Figur 8 Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast VSO KAO Aktiver , ,00 - Passiver ,00 - Kapitalafkastgrundlag , ,00 Kapitalafkast 2 % 4.000, ,00 84 Som det ses af ovenstående figur medtages passiverne ikke i kapitalafkastordningen, det gøres da det forudsættes, at der ikke er varekreditorer. Da kapitalafkast procenten for 2014 ikke er fastlagt endnu, er satsen for 2013 på 2 % brugt Egen tilvirkning 84 Egen tilvirkning Side 73 af 113

74 Figur 9 Indkomstopgørelse VSO KAO Personlig indkomst , ,00 Kapitalafkast , ,00 Personlig indkomst i alt , ,00 86 Som det kan ses af ovenstående figur omkring indkomstopgørelse, er det kapitalafkastordningen, som er mest fordelagtig, da den giver den laveste personlige indkomst, hvilket medvirker et lavere AM-bidrag. Det vil ikke have den store betydning i dette tilfælde om, hvorvidt man vælger en ene ordning frem for den anden i forhold til beskatningsværdien. Dette begrundes med forskellen i den besparede skat mellem virksomhedsordningen og kapitalafkastningen. Dog vil dette have en effekt, hvis forudsætningerne i figuren havde været anderledes f.eks. ved at ændre renterne for virksomheden så de bliver højere end forskellen på kapitalafkastet. Dette ville gøre virksomhedsordningen mest fordelagtig. Generelt vil der kunne opsættes følgende situationer, hvor kapitalafkastordningen er mest fordelagtig i forhold til virksomhedsordningen: Hvis der er en stor mængde af aktiver, som indgår i beregningen af kapitalafkast. Hvis kapitalafkastet er større end virksomhedens renteudgifter. Hvis virksomhedes positive resultat bliver oversteget af hævninger. Udover ovenstående skal man gøre sig klart, at det ikke er muligt at opspare mere end 25 % af overskuddet uanset, hvad hævningerne måtte være ved brug af kapitalafkastordningen. Der findes ikke nogen begrænsning ved brug af virksomhedsordningen. Baseret på budgetterne under afsnit Præsentation, vil dette 85 (fundet den ) 86 Egen tilvirkning Side 74 af 113

75 dog ikke få betydning i de første år, alt efter hvilket budget der holder i realiteten. Hanne kan hvert år beslutte, hvilken ordning hun vil bruge for det enkelte år. Da både virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kræver opgørelse og beregninger, vil de fleste benytte sig af en revisor. Dette vil samtidigt betyde øgede omkostninger Scenarie: Kapitalselskab Der foreligger ikke noget krav om, at man som ejer af et selskab skal hæve løn for det udførte arbejde. Der er to muligheder ved et kapitalselskab, man kan enten få udbetalt løn eller hæve udbytte. Dette er dog forudsat af, hvorvidt Hanne selv kan bestemme, om hun vil udbetales med løn, udbytte eller en sammensætning. Hvis Hanne vælger at få udbetalt løn fra kapitalselskabet, vil der ske beskatning efter PSL. Dette scenarie vil umiddelbart være det samme som kan findes i bilag 8. Dog vil der ikke være mulighed for at fradrage underskuddet for de første par år ifølge budgetterne. Det vil klart være en ulempe for Hanne at vælge lønudbetaling, da dette samtidigt vil betyde en større skattebetaling. Hvis Hanne vælger at få udbetalt løn, vil selskabet have mulighed for at fradrage lønudgiften i modsætningen til udbetaling af udbytte. Hvis Hanne vælger at få udbetalt udbytte, vil begge budgetter under afsnit 4.1 Præsentation, have et resultat der er kr. større. Dette skyldes at der ikke skal tages højde for lønomkostningerne. Alt afhængigt af hvilket budget man ser på, vil det ikke være muligt at udbetale udbytte, som svarer til de kr. de første par år. Dette skyldes at resultatet ikke er stort nok til at dække dette udbytte. Ydermere vil der heller ikke være opbygget en reserve i form af overført resultat fra tidligere år. Derfor vil en udbetaling i udbytte ikke være en mulighed for Hanne i dette tilfælde. Side 75 af 113

76 4.5 Delkonklusion Grundet gennemgang af de to scenarier med henholdsvis enkeltmandsvirksomhed og kapitalselskab, er der ikke så meget tvivl om, at Tøjbiksen bør startes som en enkeltmandsvirksomhed. Grunden til at der er lavet to budgetter skyldes at valget af virksomhedsform vil i højere eller mindre grad være baseret på virksomhedens fremtidige økonomi. Som det fremgår af Hannes budget, vil der være et mindre underskud i år 1. Hvis Hanne herefter regner med at tjene penge i Tøjbiksen, vil hun kunne basere sit valg på dette, og måske se fordelene i at stifte et kapitalselskab uden/delvis uden personlig hæftelse. Denne beslutning havde helt sikker været anderledes, såfremt man ser på det alternative budget, da der forekommer negative resultater i både år 1 og 2. Derfor vil det være en klar fordel at kunne fradrage underskuddene i den personlige indkomst. Og måske senere lave en virksomhedsomdannelse, for at undgå hæftelsesrisikoen. Derfor har den fremtidige økonomi i virksomheden, stor betydning for valget af virksomhedsform. Der vil ved stiftelse af en enkeltmandsvirksomhed kunne undgås et stort administrativt arbejde i form af stiftelse, større regnskabsmæssige krav i form af udarbejdelse af årsrapport. Derudover vurderes brancherisikoen ikke stor nok til at kompensere for den øgede administrative byrde, større regnskabsmæssige krav og ikke mindst manglende skattefordel ved fradrag for underskuddet. Som virksomheden ser ud lige nu, vil der ikke være grundlag for at starte virksomheden i andet end en enkeltmandsvirksomhed. Hanne skal være opmærksom på uanset, hvilket budget der følges, vil der skulle indberettes særskilt regnskab til SKAT, da omsætningen overstiger kr. pr. år. Derved vil en indberetningen via den private selvangivelse ikke være tilstrækkeligt. Hvis Hanne skal vælge mellem en af de tre beskatningsordninger for enkeltmandsvirksomhed, vil det skulle være beskatning efter PSL. Dette begrundes med følgende: Underskuddet for Tøjbiksen minimum det første år, vil blive modregnet ved skatteberegningen i den personlige indkomst i samme år, som underskuddet konstateres. I det alternative budget vil dette underskud overstige den personlige Side 76 af 113

77 indkomst, hvorved det resterende underskud modregnes i indkomstmodtagerens positive nettokapitalindkomst, som ikke reduceres bidragsgrundlaget jf. PSL 13 stk. 3. Umiddelbart vil dette også kunne lade sig gøre ved virksomhedsskatteordningen, grundet at der ikke er opsparet overskud i virksomheden, dog vil årets underskud først skulle fradrages i positiv nettokapitalindkomst, og til sidst i den personlige indkomst. Ved brug af kapitalafkastordningen vil underskuddet skulle udlignes i en eventuel konjunkturudligning. Denne henlæggelse til konjunkturudligning skal være på mindst kr. om året, men da virksomheden er nyopstartet, vil der ikke være sådan en opsparing. Virksomhedens underskud vil kunne modregnes i bidragsgrundlaget fra virksomhedens overskud. 87 Derfor vil Hanne få størst fordel ved at bruge beskatningsordningen efter PSL i dette tilfælde. Både virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen giver mulighed for henholdsvis fuldt og delvis fradragsret af renteudgifter i modsætningen til PSL, men dette menes dog ikke, at kunne opveje fradraget af underskud direkte i den personlige indkomst. Ydermere kræver disse beskatningsordninger større administrativ arbejde, og vil sandsynligvis betyde øgede omkostninger til revisor. Derfor må den endelige konklusion for valg af virksomhedsform for Tøjbiksen, være at den skal opstarte i en enkeltmandsvirksomhed. Det vil give langt flere fordele i forhold til f.eks. fradrag af underskuddet for virksomheden. Ved valg af enkeltmandsvirksomhed, vil Hanne også slippe for et større administrativt arbejde, og ikke mindst ekstra regninger forbundet med revisor. Hvis Hanne vurderer, at risikoen på markedet bliver for stor efter et par år, vil hun kunne lave en skattefri virksomhedsomdannelse til et kapitalselskab, og derved opnå begrænset hæftelse. Ved først at omdannelse virksomheden efter nogle år, kan man måske formode, at Hanne har skabt mere kapital og forretningsgrundlag, og derved ikke ville skulle komme til at kautionere personligt for selskabet. 87 (fundet den ) Side 77 af 113

78 5 Case-virksomhed - STEVI Dette afsnit vil ud fra en teoretisk gennemgang i afsnit 2 Enkeltmandsvirksomhed og afsnit 3 Kapitalselskaber, opstille nogle retningslinjer for valg af virksomhed i forbindelse med opstart af virksomhed. Da ejeren af virksomheden ofte har visse præferencer til en bestemt virksomhedsform, kan det være svært at lave en generel gennemgang af valg af virksomhedsform. Derfor baseres denne analyse og vurdering på en konkret case-virksomhed - STEVI. Ligesom i forgående afsnit vil der være en kronologisk rækkefølge i afsnittene. Dette vil give et mere gennemskueligt analyseafsnit. Afsnittet vil endvidere indeholde regneeksempler for at lette forståelsen af problemstillingerne, og ydermere at kunne givet et konkret svar på valg af virksomhedsform i forhold til STEVI. 5.1 Præsentation Stevia-planten gror frit i Sydamerika, og har været brugt blandt indianer i forbindelse med symptomer på diabetes. Stevia-plantens egenskaber har dog først for alvor fået opmærksomhed indenfor de sidste årtier. Stevia-planten er 300 gange mere sød end sukker, og indeholder tilmed ingen kalorier. Derfor vil brugen af Stevia heller ikke have nogen indflydelse på blodsukkeret. Disse egenskaber gør Stevia planten særdeles interessant i brugen som naturligt sødemiddel. Stevia planten blev i 2011 godkendt i EU til brug som sødemiddel. Jens Jensen har været lektor, PhD på Århus Universitetshospital, hvor han har forsket i diabetes. Efter opdagelsen i Stevia-planten ønsker Jens at starte en virksomhed, hvor han vil forske i brugen af Stevia-planten som diabetesmiddel. Da indianerne brugte stevia planten til at nedsætte symptomer på diabetes, mener han at der kan være et stort potentiale i fremtiden. Som tidligere forsker på Århus Universitets Hospital, kan Jens leje sig ind i lokalerne på stedet. Dette er en optimal løsning, da Sundhedsstyrelsen stiller høje krav til både fremstilling, kvalitet og sikkerhed. Side 78 af 113

79 Efter relativt kort tid har Jens fundet frem til et præparat Viates, som skal testes. Præparatet er allerede blevet testet på mus og rotter, og er nu klar til at blive testet på mennesker med diabetes. Da præparatet ikke er færdig testet, er det heller ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark. Hvis præparatet godkendes af den danske sundhedsstyrelse, vil den amerikanske sundhedsmyndighed muligvis følge trop. Derfor risikerer præparatet at blive meget attraktivt. Inden der overhovedet blev testet på produktet, har Jens fået patent på præparatet Viates, da han mener at potentialet kan blive rigtigt stort. Forskning og udvikling af medicinelle præparater er en dyr fornøjelse, og Jens vil derfor ikke have råd til at gennemføre forskning og udvikling helt frem til en mulig godkendelse hos sundhedsstyrelsen. Derfor leger Jens med tanken om en eller flere mulige investorer. Dog vil der også være en mulighed i finansiering gennem legater fra forskellige fonde rundt omkring i verdenen. Jens bruger al sin tid på at forske og udvikle dette nye præparat, og har derfor ikke haft tid til at finde sig en kæreste. Grundet blandt andet, at Jens ikke har haft en kæreste gennem årene, har han formået at opspare kr., som skal bruges til at starte virksomheden med. Jens er klar over, at det kan være en stor satsning at springe fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende. Han er dog overbevist om at præparatet, han er ved at udvikle, bliver en succes. Jens ønsker at hans virksomhed skal have navnet STEVI, og case-virksomheden vil derfor blive nævnt således herefter. Side 79 af 113

80 Nedenfor ses det budget som Jens har lagt for STEVI for de første 3 år. Figur 10 STEVI År 1 År 2 År 3 Omsætning Vareforbrug , , ,00 Dækningsbidrag , , ,00 Løn , , ,00 Husleje , , ,00 El, varme, vand og lys , , ,00 Forsikringer , , ,00 Revisor og bogføringsassistance , , ,00 Telefon, internet 5.000, , ,00 Markedsføring , , ,00 Diverse 5.000, , ,00 Resultat før afskrivninger , , ,00 Afskrivninger Resultat før renter , , ,00 Renter/gebyr til banken , , ,00 Resultat , , ,00 Da afskrivningernes niveau er svært at forudsige i ovenstående budget, er de ikke medtaget i beregningerne for budgettet. Som det ses af ovenstående budget, kommer der ikke til at være nogen reel omsætning i virksomheden i de første tre år. Dette skyldes at præparatet Viates ikke på det tidspunkt, vil være klar til at blive godkendt af den danske sundhedsstyrelse endnu. Derfor skal Jens finde sin finansiering andre steder fra. Budgettet vil ikke kun blive brugt i forhold til eventuel finansiering hos banken. Men budgettet kan i høj grad også bruges til at søge legater og tilskud fra fonde. Derudover vil det helt sikkert også være et krav fra eventuelle investorer. 5.2 Erhvervsretslige forhold For at kunne lave en dybdegående analyse for valg af virksomhedsform for STEVI, vil der skulle ses på de erhvervsretslige forhold for virksomheden. De erhvervsretslige forhold så som brancherisiko, stiftelse, hæftelse og kapitalkrav kan have stor betydning for valget af virksomhedsform. Side 80 af 113

81 5.2.1 Brancherisiko Jens forskning og udvikling af STEVI til brug for diabetes patienter, er en del af lægemiddelindustrien. Når man som Jens fremstiller præparater til at hjælpe og ikke mindst helbrede mennesker med, vil de alt andet lige være i stor fokus. Den ekstra bevågenhed vil kræve høj kvalitetstestning. At udvikle et præparat er derfor en meget langsommelig og dyr proces, som virksomheden skal igennem, inden produktet kan begynde at genere omsætning. Ligeledes vil der være sandsynlighed for, at det endelige præparat ikke godkendes i f.eks. Danmark, og derfor ikke kan sælges. Et af de største markeder for diabetes medicin er USA, grundet deres høje fedmerater. USA er ofte et marked, som kan være svært at trænge ind på, hvilket kan have massiv betydning for præparatets fremtid. Yderligere vil der være øget risiko, hvis forbruger, beslutningstager og betaler ikke er samme person. På den måde kan der skabes uenighed omkring processen, og derved have en påvirkning på det udviklede præparats omsætning. For virksomheden STEVI vil der også ligge en brancherisiko i, at der allerede findes alternative præparater til diabetes patienter. Derfor vil det nye præparat, når det skal på markedet, kræve en gennemtænkt markedsføring for det naturlige diabetes medicin. Der bliver mere og mere fokus på naturlige og økologiske produkter, men man må også sande at forbrugerne ved, hvilket præparat de har lige nu, og de ved ikke, hvad de får. Derfor vil det kræve en gennemtænkt markedsføring blandt de læger, som ordinerer medicinen til deres patienter. Det kan være svært at trænge ind, som foretrukket diabetes præparat hos de ordinerende læger, da industrien i nogen grad er påvirket af reklamegaver, morgenbrød og lignende fra lægemiddelkonsulenterne. Dette er videnskabeligt bevist, at det har en påvirkning på lægers valg af den medicin, som skal ordineres til patienterne. 88 Lægemiddelsbranchen som STEVI er en del af, har også øget risiko for erstatningssager. Et medicinalt præparat er altid testet meget grundigt før brugen hos patienter. Men der kan stadig opstå uforudsete bivirkninger efter testningen er foretaget. Hvis det lykkes for STEVI at komme ind på det amerikanske marked, vil der være (fundet den ) Side 81 af 113

82 yderligere øget risiko for erstatningssager, da de mildest talt søger erstatning over alt. Generelt er brancherisikoen for lægemiddelsindustrien stor, og derved også STEVI s virksomhed. Grundet den større brancherisiko og ikke mindst muligheden for at inddrage investorer i virksomheden STEVI, vil STEVI fremadrettet i denne analyse og vurdering blive vurderet i forhold til oprettelse af et kapitalselskab Stiftelse Det er klart nemmest at stifte en enkeltmandsvirksomhed, men det vil ikke være den mest optimale løsning i dette tilfælde, på grund af store brancherisici. Dette gør at STEVI vil skulle igennem en større stiftelsesproces. Stiftelsesprocessen er blevet gennemgået under afsnit Stiftelse. Ydermere vil der kunne forefindes eksempel på henholdsvis stiftelsesdokument og vedtægtsdokument i bilag Hæftelse Som tidligere gennemgået under afsnit 2 enkeltmandsvirksomhed og afsnit 3 kapitalselskaber, findes der forskellige hæftelsesformer afhængig af, hvilken virksomhedsform man ønsker. Hvis der skal tages udgangspunkt i analysen omkring brancherisikoen fra afsnit Brancherisiko, er risikoen forbundet med forskning og udvikling stor, i form af f.eks. godkendelse på de potentielle markeder, erstatningssager og lignende. Erstatningssager på det amerikanske marked, kan gå hen og ødelægge en virksomhed som STEVI. Det er selvfølgelig svært at forudsige et udviklingsforløb for STEVI, men risikoen er så stor, at denne virksomhed bør drives med begrænset hæftelse, hvilket vil sige i selskabsform. Det vil ofte være sådan, at hvis man ønsker at starte sin virksomhed, som et kapitalselskab, vil banken stille krav om personlig kaution. Banken ønsker simpelthen en sikkerhedsstillelse i selskabet. For Jens ville det bedste være, hvis han kunne få nogle investorer til STEVI, og derved opnå tilstrækkelig kapital, for helt eller delvis undgå personlig hæftelse i selskabet, og dermed sikre Jens personlige formue. Side 82 af 113

83 5.2.4 Ledelsesstruktur Når STEVI skal startes som et kapitalselskab, vil der skulle laves en ledelsesstruktur i selskabet. Den øverste myndighed i et kapitalselskab er generalforsamlingen, som beslutter f.eks. ændringer i selskabets vedtægter. Ledelsesstrukturen i STEVI vil være afhængig af, hvilken selskabsform der vælges. Hvis man vælger at STEVI skal være et aktieselskab, har man følgende muligheder: En direktion og en bestyrelse En direktion og et tilsynsråd Kravene til ledelsesstrukturen for et iværksætterselskab og anpartsselskab, er dog en anelse mindre, og som følgende: En direktion og en bestyrelse En direktion alene En direktion og et tilsynsråd Derfor vil Jens valg af selskabsform få betydning for hvordan ledelsesstrukturen kommer til at være. Dette vil dog ikke være grunden til at man vælger den ene selskabsform frem for den anden. Dog skal dette bare medtages i det endelige beslutningsgrundlag Kapitalkrav Der findes forskellige kapitalkrav alt efter, hvilket kapitalselskab STEVI skal startes i. Figuren nedenfor viser en oversigt over kapitalkravet til de tre kapitalselskabsformer iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Figur 11 Selskabsform Kapitalkrav Indskudsform Iværksætterselskab 1 kr. KUN kontanter Anpartsselskab kr. Kontanter, apportindskud Aktieselskab kr. Kontanter, apportindskud minimum 25 % indbetales 89 Egen tilvirkning Side 83 af 113

84 Som tidligere nævnt i præsentationen af STEVI, har Jens en opsparing på kr., som skal bruges til opstart af selskabet. Dog må det blive en realitet, at Jens skal finde en del af hans finansiering udefra. Dette skyldes at de budgetterede tal giver et underskud på kr. i år 1, og selskabet vil derfor være udsat for en kapitaltabssituation, såfremt der ikke bliver tilført yderligere kapital. STEVI vil indtræde i kapitaltabssituation, såfremt tabet udgør mere end halvdelen af den tegnede kapital, eller hvis kapitalen er mindre end kr. jf. SL pkt. For ikke at ende i en kapitaltabssituation, er det vigtig at ledelsen er opmærksom på denne udfordring i en virksomhed som STEVI, der ikke har en reel omsætning endnu. Det vil ikke give den store mening at oprette STEVI i et iværksætterselskab, da denne selskabsform, er lavet til iværksættere, som ikke har den store opstartskapital. Dette er ikke tilfældet med STEVI. Den oprindelige hensigt med iværksætterselskabet var også, at man, når der var opnået en kapital på kr., havde mulighed for at omdanne selskabet til et anpartsselskab. Derfor vil det ikke give mening at oprette STEVI i et iværksætterselskab. Derfor vil iværksætterselskabet ikke fremgå af den efterfølgende analyse og vurdering af selskabsformen for STEVI. Afhængigt af hvordan Jens sørger for at selskabet STEVI, har den fornødne kapital til forskning og udvikling af præparatet Viates, er der forskellige fordele ved henholdsvis anpartsselskabet og aktieselskabet. Hvis Jens ønsker at en del af kapitalen, skal komme fra investorer, vil det være bedst at oprette et aktieselskab, da investorerne derved har mulighed for at købe aktier i selskabet Kapitalandele Kapitalandele er en fælles betegnelse for aktier og anparter i et selskab. Derfor vi aktionærer og anpartshavere omtales som kapitalejere. Det er muligt at udstede stemmeløse aktier. Disse kan i princippet sidestilles med en obligation, hvor der kun modtages udbytte. Regler omkring kapitalandele findes i SL kapitel 4. Hvis STEVI skal gøre brug af investorer til finansiering, vil der med fordel kunne udstedes stemmeløse aktier i selskabet. Dette har den fordel at bringe selskabet i Side 84 af 113

85 offentlig handel, uden at kontrollen med selskabet opgives. Der vil således rejses en kapital, uden de nye ejere opnår en bestemmende indflydelse. Dog kan det diskuteres, hvorvidt en investor der ligger store penge i selskabet, ikke også ønsker en vis form for indflydelse. Der er i den efterfølgende analyse og vurdering taget udgangspunkt i at Jens selv ønsker at have enebestemmelse over selskabet STEVI. Derfor vil eventuelle investorer have stemmeløse aktier i selskabet. Ydermere vil kun forhold omkring selskabet STEVI og ejeren Jens blive behandlet. 5.3 Regnskabsmæssige forhold De regnskabsmæssige forhold for kapitalselskaber afviger ikke rigtigt fra hinanden, men det er i stedet størrelsen på selskabets balancesum, nettoomsætning og fuldtidsansatte, som gør at der afviges i de regnskabsmæssige forhold. Regnskabsmæssige forhold som ikke afviger fra hinanden, vil ikke indgå i den efterfølgende analyse og vurdering. Denne prioritering laves for at undgå gentagelse af allerede gennemgået teori. Her er der f.eks. tale om bogføringspligten som indtræder uanset, hvilken selskabsform man vælger Forskning -og udviklingsprojekter STEVI er en speciel virksomhed, som er opbygget af forskning- og udviklingsprojekter, derfor er disse projekter afhængige af, om det er forskningsprojekter eller udviklingsprojekter, og disse behandles korrekt efter ÅRL. Bestemmelserne for forskning- og udviklingsprojekter benævnes under immaterielle aktiver, og er lovreguleret under ÅRL 33,36,40-43,49,53,58,59,78 og 83. Anlægsaktiver defineres som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug i virksomheden. I ÅRL findes der ingen definition på immaterielle aktiver, derfor henvises der til IAS 38. Her fremgår definitionen af immaterielle aktiver, som ikke- 90 Se eventuelt afsnit og Bogføringspligt Side 85 af 113

86 monetære aktiver uden fysisk substans. 91 udviklingsprojekter oparbejdet internt i virksomheden. Her er der blandt andet tale om Udviklingsprojekter vil kunne defineres som projekter, der er tilsigtet udvikling af et bestemt produkt eller en bestemt proces. Forskning derimod er blandt andet omkostninger til søgen efter alternative materialer, anordninger, produkter, systemer eller tjenesteydelser. Derudover vil udformning, design, evaluering, forbedring af materialer, anordninger, produkter, systemer og tjenesteydelser indgå under forskningsomkostning jf. IAS 38. Da STEVI s aktiviteter primært henvender sig til et enkelt produkt, og der allerede er udviklet et mere eller mindre fuldt præparat, som skal testes, vil dette også kunne defineres som et udviklingsprojekt. Den forskning i form af blandt andet søgen efter korrekt materialesammensætning, som ligger forud for selve præparatet, er allerede foretaget, før virksomheden STEVI bliver stiftet. Grænsen mellem forskning og udvikling kan i vise tilfælde være en hårfin grænse, og i tilfælde hvor Jens skal bruge omkostninger i forbindelse med søgen af et alternativt aktivt stof i præparatet, vil det kunne diskuteres om, hvorvidt dette kan indeholdes under et udviklingsprojekt. 92 I ÅRL skelnes der mellem behandlingen af forskning- og udviklingsprojekter. Derfor må forskning ikke forveksles med udvikling og omvendt. Dette skyldes at der jf. ÅRL ikke må indregnes forskningsprojekter i balancen som aktiver. Udviklingsprojekter er tilsigtet udvikling af et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille og benytte i produktionen, og skal indregnes som aktiver. Virksomheder under regnskabsklasse B har mulighed for, som et regnskabspraksisvalg at indregne udviklingsprojekter, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. 93 Det vil med andre ord sige, at det ikke er et krav for regnskabsklasse B virksomheder at indregne udviklingsprojekter. Dog skal Jens være opmærksom på dette, hvis virksomheden STEVI ændrer regnskabsklasse, og det derfor bliver et krav om indregning af udviklingsprojekter. Hvis STEVI bliver rykket op i regnskabsklasse C, skal der alene indregnes udviklingsprojekter, som opstår fra og med det første regnskabsår i 91 PwC regnskabshåndbog 2014 side PwC regnskabshåndbog 2014 side PwC regnskabshåndbog 2014 side 105 Side 86 af 113

87 regnskabsklasse C. Alle virksomheder kan frit vælge, om finansieringsomkostninger vedrørende udviklingsprojekter indregnes, som en del af det pågældende aktivs kostpris. Alt andet lige vil en indregning af et udviklingsprojekt, have fordel for en virksomhed som STEVI, da der skal afskrives på aktivet. Dette bevirker, at alle omkostningerne ikke skal driftsføres med det samme, og derved kan fordeles med afskrivningerne. Derfor vil der komme en mere ligelig fordeling af omkostningerne hen over måneder og år. Afskrivningsperioden må aldrig overstige 20 år, og afskrivningen påbegyndes når aktivet tages i brug. Afskrivningerne på udviklingsprojektet skal medtages i resultatopgørelsen. Det er ikke muligt at opskrive et immaterielt anlægsaktiv, hvis realisationsværdien er højere end aktivets bogført værdi. Derimod er der nedskrivningspligt, såfremt at aktivets bogførte værdi er mindre realisationsværdien. Umiddelbart vil det være svært at fastsætte en realisationsværdi for præparatet Viates, da det endnu ikke er færdig testet, og derved kan man ikke sige, om præparatet i sin nuværende form er brugbart. Hvis testningen af præparatet går godt, og det bliver godkendt af de danske sundhedsmyndigheder, vil realisationsværdien være en del højere end, hvis præparatet ikke bliver godkendt. I et tilfælde hvor præparatet ikke bliver godkendt af sundhedsstyrelsen, vil aktivet stadig have en vis værdi, da udviklingsresultaterne vil kunne bruges i forbindelse med andre projekter i eller udenfor virksomheden. Hvis man kan opgøre en pålidelig realisationsværdi, som er mindre end det bogførte udviklingsaktiv, skal nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Side 87 af 113

88 Oplysning og præsentation af immaterielle anlægsaktiver i årsrapporten, skal specificeres i følgende kategorier: Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, som stammer fra udviklingsprojekter. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker og lignende rettigheder. Goodwill Udviklingsprojekter som er under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver. 94 Derudover er der krav om, at den anvendte regnskabspraksis i årsrapporten i forhold til immaterielle anlægsaktiver skal indeholde: Indregning og målegrundlag for den enkelte kategori af immaterielle anlægsaktiver. Den skal også være indeholdt, hvorvidt renter er indregnet i kostprisen. Hvilken metode der bruges til af- og nedskrivning. Derudover skal skøn over brugstiden angives. Hvis denne afskrivningsperiode overstiger fem år, skal der oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende herom. 95 En helt central forudsætning for indregning af et udviklingsprojekt er, at der er lavet en projektbeskrivelse med en tilhørende økonomisk vurdering. Projektbeskrivelsen skal dokumentere, at nutidsværdien af de forventede indtægter, som minimum svarer til de aktiverede omkostninger, som er foretaget i balancen, og med tillæg for forventede yderligere omkostninger til færdiggørelse af projektet. Det er også vigtigt at fastslå at, hvis der er tale om en forbedring af et allerede eksisterende udviklingsprojekt, skal disse omkostninger indregnes direkte i resultatopgørelsen. En forbedring vil defineres, som en værdiforøgelse af det immaterielle anlægsaktiv. STEVI har før selve stiftelsen haft udgifter i forbindelse med virksomhedens stiftelse, men også omkostninger som blandt andet patent på præparatet Viates. Patentet vil også 94 PwC regnskabshåndbog side PwC regnskabshåndbog side 107 Side 88 af 113

89 blive behandlet som et immaterielt anlægsaktiv. Ved afskrivning på patentet af Viates vil man kunne forestille sig at afskrivningsperioden, vil være mere end de 5 år. Dette er grænsen for, hvornår der kræves ekstra god grund for en længere afskrivningsperiode. Patentet løber over f.eks. de næste 10 år, hvis ledelsen ikke har budgetteret med noget væsentligt salg inden da. I et tilfælde hvor udviklingsomkostningerne for præparatet er aktiveret, vil STEVI skulle amortisere de aktiverede udviklingsomkostninger lineært over patentets løbetid, medmindre forretningsplanen for Viates indikerer at denne periode er mindre. Hvis STEVI kommer i regnskabsklasse C eller D senere hen, skal der gøres opmærksom på at der forefindes yderligere krav til indregning, måling, oplysning og præsentation Revisionspligt Lige meget hvilken selskabsform der vælges, vil selskabet som udgangspunkt blive underlagt revisionspligt, og derved pligt til at udarbejde en årsrapport efter reglerne i ÅRL. Derudover skal årsrapporten revideres af en eller flere revisorer jf. ÅRL 135. Hvis STEVI ikke overskrider nedenstående punkter på hinanden to følgende regnskabsår, vil de dog kunne fravælge revision: En balancesum på 1,5 mio. kr. En nettoomsætning på 3 mio. kr. Et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på maksimum 12. Selvom STEVI holder sig under ovenstående krav for fravælgelse af revisionspligten, kan det kun være en fordel for STEVI og Jens som ejer at gennemføre dette. Det skyldes at Jens er afhængig af enten legater fra fonde eller investorer. Derfor vil det være et kvalitetsstempel fra revisoren, og derved nemmere at tiltrække investorer til projektet. Investorerne vil helt sikkert også have det, som et krav at selskabet underligger sig revisionspligt, da dette giver dem en større sikkerhed for deres investering. Side 89 af 113

90 5.4 Skattemæssige forhold Da der allerede tidligere i analysen er besluttet at STEVI skal startes i et kapitalselskab, vil dette afsnit bidrage med en optimering af løn og udbytte forhold for ejeren Jens. Optimeringen af de skattemæssige forhold vil tage udgangspunkt i budgettet under afsnit 5.1 Præsentation Løn vs. udbytte Hvis man tager udgangspunkt i, at STEVI skal oprettes som et kapitalselskab, vil der være tre muligheder for Jens. Dette er enten lønudbetaling som andre lønmodtagere, udbetaling af udbytte eller en kombination. Det er ikke altid at ejeren selv kan bestemme, hvorvidt han ønsker at få udbetalt løn, udbytte eller en kombination. Dette skyldes at generalforsamlingen kan gå ind og foretage denne beslutning. Dog er nedenstående eksempel udarbejdet på baggrund af, at Jens selv kan træffe denne beslutning Løn Hvis Jens vælger at få udbetalt hans arbejde i løn, vil han blive beskattet af PSL. Dette er den samme beskatningsordning som for en almindelig lønmodtager. Det er den samme ordning for alle skattepligtige i Danmark. Der er taget udgangspunkt i budgettet for løn under afsnit 5.1 Præsentation figur 10. Side 90 af 113

91 Figur 12 Skatteberegning efter PSL Skattepligtig indkomst Personlig indkomst ,00 Kapitalindkomst 0,00 Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag ,00 Skattepligtig indkomst ,00 Procentsats AM-bidrag 8,00 % af kr ,00 Bundskat 6,83% af kr ,20 Sundhedsbidrag 5,00% af kr ,00 Kommuneskat 24,40 % af kr ,90 Kirkeskat 0,75 % af kr ,25 6,83 % af kr. personfradrag, bundskat ,24 5,00 % af kr. personfradrag, sundhedsbidrag ,00 24,40 % af kr. personfradrag, kommuneskat ,20 Total beregnet skat ,91 Samlet beregnet skatteprocent 36% 96 I ovenstående tabel udgør beskæftigelsesbidraget 7,65 % af indkomståret 2014, dog maksimalt kr. 97 Kommuneskatten er udregnet på baggrund af, at Jens bor i Århus Kommune i indkomståret Derudover er det beregnede personfradrag i ovenstående skatteberegning også med skattesatser for indkomståret Fordelen for STEVI ved at lade Jens modtage sit vederlag i form af løn, er at virksomheden derved opnår fradrag for omkostningen. Dette betyder at selskabets resultat vil blive mindre, og derfor vil en mindre skattebetaling også gøre sig gældende. Dette vil ikke være tilfældet ved en udbyttebetaling. Hvis STEVI startes som et kapitalselskab, vil der ikke være mulighed for, at Jens fradrage evt. underskud i hans personlige indkomst. Dog kan underskuddet fremføres 96 Egen tilvirkning 97 Bilag 5 Skattesatser (fundet den ) Side 91 af 113

92 ubegrænset i selskabet, således at det kan fradrages i et senere indkomstår, hvor selskabet har overskud, og derved reducerer skattebetalingen Udbytte Som nævnt under afsnit Løn, er det ikke sikkert, at Jens selv kan bestemme, hvorvidt han ønsker at få betalt sit arbejde i løn eller udbytte. Dette afhænger af det kommende ledelsesorgan i STEVI. Nedenstående eksempel vil tage udgangspunkt i, hvis Jens selv kunne vælge at få udbetalt det hele som udbytte. Det vil sige at der vil blive taget udgangspunkt i et udbytte på kr. pr. år. Figur 13 Udbytte 27 % under kr ,00 42 % over kr ,00 Skattebetaling i alt ,00 Udbetalt udbytte ,00 99 Samlet skatteprocent 38 % Ovenstående eksempel er kun set ud fra Jens synspunkt, hvilket vil sige, at det er den skatteprocent, som Jens kommer til at betale personligt. Som det kan ses af ovenstående figur, er skattebetalingen en anelse større end ved tilfældet, hvor Jens får udbetalt løn i figur 12. Udregningen ville have været mere fordelagtig, såfremt Jens havde været gift, og derved kunne have opnået kr. til en beskatning på 27 %. Da dette ikke er tilfældet, vil Jens have en samlet skatteprocent ved udbytte på 38 %. Når man vælger at få udbetalt udbytte, vil virksomheden komme til at betale en selskabsskat på 24,5 % yderligere. Nedenstående eksempel viser den samlede skattebetaling for både STEVI og Jens. 99 Egen tilvirkning Side 92 af 113

93 Figur 14 Udbytte - STEVI og Jens Udbytte ,00 Selskabsskat 24,5 % ,00 Udbytte efter skat ,00 27 % under kr ,00 42 % over kr , Skattebetaling i alt ,00 Udbetalt udbytte ,00 Samlet skatteprocent 53 % Som det kan ses er skatteprocenten væsentligt højere, hvis der skal tages udgangspunkt i den samlede skatteprocent for både STEVI og Jens. Derfor ville betaling af udbytte være mindre fordelagtig, hvis man ser på den samlede skatteprocent, som når op på 53 % Løn og udbytte Ofte kan man med fordel vælge at sammensætte betaling af både løn og udbytte. Dette kan gøres, hvor en person har personlig indkomst over topskatgrænsen. Derved vil personens løn kunne holdes under topskatteniveau, og resten udbetales som udbytte. Dette er dog ikke tilfældet i STEVI, da Jens kun får udbetalt kr. før skat om året. Ydermere vil udbetaling af udbytte kun komme på tale, såfremt der er positivt resultat i det pågældende år, eller der er opbygget en reserve af tidligere overført resultat. 100 Egen tilvirkning Side 93 af 113

94 5.5 Delkonklusion Grundet gennemgang af de to virksomhedstyper, er der ikke så meget tvivl om at STEVI bør startes i et kapitalselskab. Dette begrundes med følgende: Brancherisikoen i den medicinelle industri er meget høj på grund af en større konkurrence på området. Ydermere kan branchen være udsat for store erstatningskrav for blandt andet uforudsete bivirkninger ved brug af præparatet. Da STEVI kan blive udsat for større erstatningskrav fra patienter, vil det være bedst at drive virksomheden i et kapitalselskab. Dette vil begrænse Jens hæftelse i virksomheden, og derved hæfter Jens kun for den indskudte kapital. Da der kan være tale om at en større eller mindre del af finansiering er igennem investorer til projektet, vil dette kunne ske gennem udstedelse af kapitalandele i selskabet. Dette vil være en del nemmere at håndtere i et kapitalselskab frem for en enkeltmandsvirksomhed. Jens kan måske godt søge legater som finansiering af hans forskning og udvikling af præparatet Viates, men dette vil også give en vis usikkerhed fremadrettet, da han er afhængig af at finde og blive godkendt til disse legater. Derudover vil der kunne udstedes stemmeløse aktier, og derved vil Jens som ejer, stadig have kontrollen over selskabet. Når STEVI skal stiftes i et kapitalselskab, vil Jens skulle igennem en større administrativ proces omkring stiftelsesdokumenter, vedtægter og lignende. Ydermere foreligger der også krav omkring aflæggelse af årsrapport og revision. Den øgede administrative byrde vil dog kunne kompenseres ved en analyserede brancherisiko. Grundet STEVI s branche skal Jens være opmærksom på den regnskabsmæssige behandling af forskning og udviklingsprojekter. Dette har nemlig betydning for om projektet kan aktiveres som et aktiv i balancen, og derved afskrives over løbetiden. I et selskab som STEVI vil dette kunne have påvirkning på årets resultat, og derfor også finansiering, hvad enten det er igennem bank eller investor. Derudover foreligger der helt specifikke krav til præsentation, indregning og måling af immaterielle aktiver i ÅRL. Ydermere vil STEVI skulle være opmærksomme på, hvis de ændrer regnskabsklasse, da der forefindes ydereligere krav til behandlingen af forskning og udviklingsprojekter. Side 94 af 113

95 Afhængig af resultatet i selskabet STEVI vil udbytte, som udgangspunkt ikke komme på tale de første par år, grundet et formentligt underskud eller 0 resultat. Det vil være svært at forstille sig eventuelle investorer lægge mere i selskabet end nødvendigt. Derfor vil det være mest fordelagtig for Jens at modtage sit vederlag i form af løn. Hvis der udbetales løn fra STEVI, kan selskabet samtidig fradrage lønnen, og derved få en besparelse i den beregnede selskabsskat. Derfor må det konkluderes på baggrund af case-virksomheden STEVI, at selskabet skal startes i et kapitalselskab. I et aktieselskab vil STEVI have mulighed for at udstede aktier til eventuelle investorer, og derved dække dele af finansieringen til selskabet. Dette vil derfor blive betragtet, som det mest fordelagtige valg af selskabsform. Side 95 af 113

96 6 Konklusion Afhandlingen har haft til formål at give læseren et overblik over forskellige virksomhedsformer og deres erhvervsretlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling. Ved at skabe en forståelse af de forskellige virksomhedsformers behandling, vil det gøre læseren i stand til at vælge den mest fordelagtige virksomhedsform for en konkret virksomhed. Generelt skelnes der mellem to virksomhedstyper, nemlig de personlige virksomheder og kapitalselskaberne. I forbindelse med opstart af virksomhed, afviger kravene for den erhvervsretslige og regnskabsmæssige behandling alt efter, hvilken virksomhedsform der vælges. Ved stiftelse af en enkeltmandsvirksomhed er kravene enkle til stiftelsen. Stiftelsen kræver blot en registrering hos CVR-registeret ved Erhvervsstyrelsen. Ydermere kan den lovpligtige indberetning til SKAT ske under den personlige selvangivelse, såfremt virksomhedens omsætning er under kr. pr. år. Dette gør at administrationsbyrden generelt, er noget mere forenklet end hos kapitalselskaberne. Dog skal man gøre sig klart at hæftelsen for en enkeltmandsvirksomhed er ubegrænset, og ejeren hæfter derfor med sin personlige formue for virksomhedens gæld. Der er heller ikke noget krav rent teoretisk til en indskudskapital. Kravene er noget mere komplicerede, hvis man ser på kapitalselskaberne. Kravene for kapitalselskaberne ligger generelt tæt op af hinanden, og adskiller sig primært ved kapitalkravene. Alt efter hvilket kapitalselskab man ønsker at stifte er kravene henholdsvis 1 kr. (IVS), kr. (ApS) og kr. (A/S). Hvis man ønsker at stifte et kapitalselskab, skal man igennem en større stiftelsesproces, som indebærer et stiftelsesdokument, udarbejdelse af vedtægter og ledelsesstruktur. Grundet de lovmæssige krav omkring stiftelsesprocessen, vil dette ofte kræve assistance fra advokat og eller revisor. Derudover er der krav om at kapitalselskaberne aflægger årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Hæftelsen for alle kapitalselskaber er begrænset til alene den indskudte kapital i selskabet. Dog vil oprettelse af et kapitalselskab ofte kræve personlig kaution for opnåelse af kredit hos bank og leverandør. Et kapitalselskab er ofte forbundet med flere omkostninger i form af advokat og/eller revisorassistance. Dette skyldes blandt andet at der som udgangspunkt er revisionspligt for kapitalselskaber. Side 96 af 113

97 Når man skal opstarte virksomhed, er det vigtigt at vide hvad den skattemæssige behandling af virksomhed og ejer indebærer. Enkeltmandsvirksomheder er ikke selvstændige skattesubjekter, hvilket vil sige at virksomheden indgår i ejerens personlige beskatning i det givne indkomstår. Denne beskatning kan ske ud fra enten PSL, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. For at kunne vælge den mest fordelagtige beskatningsordning skal der ses på, overskud/underskud, renteudgifter, og mængden af aktiver. Beskatningsordningen vælges kun for et år adgangen, og derfor er der mulighed for at bruge den mest fordelagtige i et specifikt indkomstår. I modsætning til en enkeltmandsvirksomhed er et kapitalselskab et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor denne beskatning sker for både selskabet og ejeren. Beskatningen for ejeren kan, dels ske ved en lønudbetaling underlagt PSL, og dels ved udbytte som beskattes som aktieindkomst. Ofte vil det være mest fordelagtigt som ejer at modtage en kombination af både løn og udbytte for opnå den mindste skattebetaling. I de opstillede case-virksomheder vil udbytte ofte ikke være en mulighed i de første par på grund af negativt resultat og ingen opsparet egenkapital. Fordele og ulemper ved valg af de forskellige virksomhedsformer kan afhænge af følgende; branche og risiko, ønsket hæftelsesforhold, kapitalkrav, skatteoptimering og administrative udfordringer. Tøjbiksens lave brancherisiko og negative resultat de første par år, gør at det vil være mest fordelagtigt at starte som enkeltmandsvirksomhed. Grundet fradrag for et negativt resultat i den personlige indkomst, vil denne virksomhedsform bevirke en mindre skattebetaling. Ydermere undgår Tøjbiksen alle de administrationsmæssige krav så som aflæggelse af årsregnskab, revisionspligt og lignende. Grundet blandt andet en høj brancherisiko med mulige erstatningssager, skal STEVI startes i et kapitalselskab, hvor der er begrænset hæftelse. Dog er STEVI s ejer afhængig af eventuelle investorer, for at kunne undgå en personlig kaution for selskabet, og ikke mindst den generelle finansiering af projektet. Fordele og ulemper kan altså være forskellige afhængig af den konkrette virksomhed, og der bør derfor laves en analyse og vurdering for denne. Side 97 af 113

98 Såfremt at den selvstændige erhvervsdrivende ønsker en virksomhedsomdannelse på baggrund af f.eks. en ændret risikoprofil, er der mulighed for enten en skattepligtig virksomhedsomdannelse efter afståelsesprincippet eller en skattefri virksomhedsomdannelse efter successionsprincippet. Fordelen ved at lave en skattefri virksomhedsomdannelse er, at den ikke udløser en beskatning, da beskatningen i stedet udskydes. Virksomhedsomdannelser ses ofte fra en personlig virksomhed til et kapitalselskab, men det omvendte kan i princippet godt lade sig gøre. Dog bruges dette mere teoretisk end praktisk. Derfor er valget af virksomhedsform ikke et endegyldigt, og kan ændres senere hen. Det må derfor konkluderes at valg af virksomhedsform bør træffes på baggrund af en vurdering af den enkelte virksomheds branche, risiko, ønsket hæftelsesforhold, kapitalkrav, budgetter, beskatningsforhold og ikke mindst den ønskede administrative byrde. Derfor vil et optimalt valg af virksomhedsform være forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Dette belyser de to case-virksomheder i afhandlingen, hvor problemstillingerne er vidt forskellige, og derfor også ender ud med forskellig virksomhedsform. Virksomhedens forhold kan hele tiden ændre sig, og det er derfor vigtigt at ejeren har fokus på disse forhold, så man sikre at det hele tiden er den mest fordelagtige virksomhedsform, både for virksomheden og ejeren. Derved vil en virksomhedsomdannelse kunne komme på tale. Side 98 af 113

99 7 Litteraturliste Bøger: Aage Michelsen mfl., Lærebog om indkomst skat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, 14. udgave, 1. oplag Bernhard Gomard mfl., Kapitalselskaber aktie- og anpartsselskaber, Jurist- Økonomforbundets Forlag, 2011, 6. udgave, 1. oplag Carsten Fode mfl., Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, Forlaget Thomson, 2007, 2. udgave, 1. oplag Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 2006, 3. udgave, 2. oplag Noe Munck mfl., Selskabsformerne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, 6. udgave, 2. oplag PwC regnskabshåndbog 2014 Love: LBK nr. 322 af 11/04/2011 SL LBK nr. 382 af 08/04/ PSL LOV nr. 616 af 12/06/ LSL LBK nr. 648 af 15/06/ BOGFL LBK nr. 725 af 26/06/2006 LKI LBK nr. 963 af 19/09/2011 VOL LBK nr af 14/11/2012 SSL LBK nr af 18/09/2013 KGL LBK nr af 18/09/2013 VSL LBK nr af 01/11/2013 ÅRL LBK nr af 15/11/2013 LEV LBK nr af 31/10/2013 ABL Side 99 af 113

100 Vejledninger: Vejledning som stiftelse af et kapitalselskab Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Vejledning om etablering af et iværksætterselskab Erhvervsstyrelsen Januar 2014 Artikler: Markedsundersøgelse af Deloitte: Værd at vide om iværksætterselskaber BDO november 2013: %A6tterselskaber_VIDEN.pdf Hjemmesider: Side 100 af 113

101 Figuroversigt: Figur 1 Disposition af afhandling Figur 2 Hanne s budget Figur 3 Alternativt budget Figur 4 Kapitalkrav til virksomhedsformerne Figur 5 Beskatning af aktieindkomst Figur 6 Beskatning efter PSL - Hanne Figur 7 Virksomhedsordningen vs. Kapitalafkastordningen Figur 8 Virksomhedsordningen vs. Kapitalafkastordningen Figur 9 Virksomhedsordningen vs. Kapitalafkastordningen Figur 10 Budget STEVI Figur 11 Kapitalkrav til kapitalselskaberne Figur 12 Beskatning efter PSL Jens Figur 13 Udbytte Jens Figur 14 Udbytte samlet for både STEVI og Jens. Side 101 af 113

102 8 Bilag Bilag 1 Ligningsmæssige fradrag Side 102 af 113

103 Bilag 2 Fordele og ulemper ved personbeskatning Personbeskatning Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafskastordningen Renteudgifter Kan ikke opnå fuld fradrag for renterudgifter Fuldt fradrag for renteudgifter Kan ikke opnå fuld fradrag for renterudgifter Kapitalafkast Ingen kapitalafkast Kapitalafkast af aktiver - gæld Kapitalafkast af aktiver Underskud Fradrag for underskud i indkomståret. Modregnes først i virksomhedsopsparingen. Udlignes først i konjunkturudligningen. Indkomstudjævning Ingen mulighed for opsparing af overskud Mulighed for opsparing af overskud Begrænset mulighed for opsparing op til 25% af årets overskud før renter - dog min kr. Administrative krav Mindre krav En del komplicerede krav Mindre krav Egen tilvirkning Side 103 af 113

104 Bilag 3 Vedtægter Dette er et eksempel på vedtægter for et iværksætterselskab, anpartsselskab og aktieselskab. Vedtægterne skal tilpasses til den konkrete virksomheds situation. Vi opfordrer dig til ikke at bruge dokumentet uden først at have rådført dig med en professionel rådgiver. Vedtægter (IVS, ApS og A/S) Bemærk: I teksten bruges ordet kapitalejer som benævnelse for en anpartshaver eller aktionær og ordet kapitalandel som benævnelse for en anpart eller aktie. 1.0 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er [indsæt navn] [indsæt IVS, ApS eller A/S ]. 1.2 Selskabets formål er at drive virksomhed med [indsæt beskrivelse] og hermed forbundet virksomhed. 2.0 Selskabskapital, kapitalandele og ejerbog 2.1 Selskabskapitalen er på nominelt [indsæt beløb] kr. 2.2 Selskabskapitalen er opdelt i kapitalandele á nominelt [indsæt beløb] kr. 2.3 Hver kapitalandel giver [indsæt antal] stemmer. Ingen kapitalandele har særlige rettigheder. 2.4 Selskabets ejerbog skal være tilgængelig elektronisk for selskabets kapitalejere. 3.0 Overgang af kapitalandele 3.1 Overgang af kapitalandele kan kun ske med samtykke af selskabets generalforsamling. Overgang omfatter enhver form for ejerskifte, hvad enten det sker ved salg, gave, bytte, arv, opløsning af ægteskab, sikkerhedsstillelse, kreditorforfølgning, retsforfølgning eller på anden måde. 3.2 Kapitalejeres fortegningsret ved kontant forhøjelse af selskabskapitalen kan ikke overdrages til tredjemand. 4.0 Generalforsamling 4.1 Generalforsamling indkaldes af bestyrelsen tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen. Indkaldelse sker på selskabets hjemmeside og elektronisk til alle kapitalejere, der er noteret i ejerbogen og har bedt om skriftlig indkaldelse. Side 104 af 113

105 4.2 En kapitalejer, der ønsker at deltage i en generalforsamling, skal meddele det til selskabet senest tre dage før generalforsamlingen. 5.0 Ledelse 5.1 Selskabets ledelse består af en bestyrelse og en direktion. 5.2 Bestyrelsen består af [indsæt antal] medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Medlemmerne vælges for [indsæt antal] år ad gangen, som ophører ved afslutningen af en ordinær generalforsamling. 5.3 Direktionen består af [indsæt antal] medlemmer, der ansættes af bestyrelsen. 6.0 Regnskabsår 6.1 Selskabets regnskabsår går fra [indsæt dag og måned] til [indsæt dag og måned]. Selskabets første regnskabsår går fra [indsæt dag, måned og år] til [indsæt dag, måned og år]. 7.0 Tegningsregel 7.1 Selskabet forpligtes ved aftaler, som indgås på selskabets vegne af den samlede bestyrelse eller af en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem. 8.0 Elektronisk kommunikation 8.1 Selskabet og kapitalejerne kan anvende elektronisk dokumentudveksling og elektronisk post i deres kommunikation med hinanden. 8.2 Indkaldelse til generalforsamling, herunder dagsorden, beslutningsforslag, årsrapport og andre dokumenter; tilmelding til generalforsamling; referat af generalforsamling; ejerbog og andre generelle og individuelle oplysninger kan kommunikeres elektronisk. 8.3 Kommunikation mellem selskab og kapitalejere foregår via de elektroniske adresser, som de har oplyst over for hinanden. 8.4 Oplysning om kravene til de anvendte systemer og om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation kan fås ved henvendelse til selskabet. Således vedtaget den [indsæt dag, måned og år] I bestyrelsen: [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] (fundet den ) Side 105 af 113

106 Bilag 4 Stiftelsesdokument Dette er et eksempel på et stiftelsesdokument for et iværksætterselskab, anpartsselskab og aktieselskab. Stiftelsesdokumentet skal tilpasses til den konkrete virksomheds situation. Vi opfordrer dig til ikke at bruge dokumentet uden først at have rådført dig med en professionel rådgiver. Stiftelsesdokument (IVS, ApS og A/S) Bemærk: I teksten bruges ordet kapitalejer som benævnelse for en anpartshaver eller aktionær og ordet kapitalandel som benævnelse for en anpart eller aktie. Undertegnede [indsæt navn] [indsæt bopæl] [indsæt eventuelt CVR-nummer] [indsæt navn] [indsæt bopæl] [indsæt eventuelt CVR-nummer] stifter herved et [indsæt iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab ] under navnet [indsæt navn] [indsæt IVS, ApS eller A/S ] 1.0 Vedtægter 1.1 Selskabets vedtægter er vedhæftet som Bilag A. 2.0 Selskabskapital og tegningskurs for kapitalandele 2.1 Selskabskapitalen udgør nominelt [indsæt beløb] kr., der er opdelt i kapitalandele på nominelt [indsæt beløb] kr. 2.2 Tegningskursen for kapitalandelene er [indsæt kurs]. 3.0 Tegning og indbetaling af kapitalandele 3.1 Alle kapitalandele skal være tegnet senest den [indsæt dato]. 3.2 Alle kapitalandele skal være fuldt indbetalt senest den [indsæt dato]. Side 106 af 113

107 4.0 Tegning af kapitalandele mod apportindskud 4.1 [indsæt navn] tegner kapitalandele i selskabet mod indskud af [indsæt beskrivelse af apportindskud]. 4.2 Vurderingsberetning for apportindskuddet er vedhæftet som Bilag B. 5.0 Stiftelsesdato 5.1 Stiftelsen af selskabet skal have retsvirkning fra den [indsæt dato]. 6.0 Regnskabsår og revision 6.1 Stiftelsen af selskabet skal have regnskabsmæssig virkning fra [indsæt dato]. 6.2 Selskabets årsrapporter skal [indsæt revideres eller ikke revideres ]. 7.0 Stiftelsesomkostninger 7.1 Selskabet afholder omkostningerne ved stiftelsen af selskabet. Omkostningerne forventes at beløbe sig til ca. [indsæt beløb] kr. eksklusive moms. Undertegnede stifter herved selskabet og tegner samtidig den under hver stifters underskrift anførte selskabskapital uden forbehold: Dato: Stifter: Underskrift: Tegnet selskabskapital: [indsæt beløb] kr. Dato: Stifter: Underskrift: Tegnet selskabskapital [indsæt beløb] kr. Bilag: Bilag A (vedtægter) og Bilag B (vurderingsberetning) (fundet den ) Side 107 af 113

108 Bilag 5 Skattesatser 2014 Side 108 af 113

109 (fundet den ) Side 109 af 113

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Under hensyntagen til den erhvervsdrivendes skatteretlige og selskabsretlige stilling.

Læs mere


Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere


Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Kandidatafhandling Tem Vester Christiansen [17.03.1975] 20. juli 2004 Thorben Wikkelsø [19.12.1975]

Kandidatafhandling Tem Vester Christiansen [17.03.1975] 20. juli 2004 Thorben Wikkelsø [19.12.1975] Det kan være svært at se skoven for bare træer En komparativ analyse af virksomhed beskattet efter personskattelovens almindelige regler, virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og som anpartsselskab.

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen , cma Aalborg Universitet Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen Skrevet af: Vejleder: Michael Karlsen Afleveret den

Læs mere

Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen

Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud. kandidatafhandling Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen Jesper Teddy Christiansen Kristina Bisgaard Bohnstedt-Petersen Vejleder: Christen Amby

Læs mere

Executive summary. Side II

Executive summary. Side II Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Forfattere: Jonas Østerby Andreasen Kasper Skov Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme - Set

Læs mere

Ændring i aktieavancebeskatningsloven

Ændring i aktieavancebeskatningsloven Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. forfattere: Jan Ulrik Simonsen Steffen D. Sørensen Vejleder: Jesper Bierregaard Ændring i aktieavancebeskatningsloven De skattemæssige konsekvenser

Læs mere

Hovedopgave på Regnskabs- og Økonomistyringsstudiet. Materielle anlægsaktiver

Hovedopgave på Regnskabs- og Økonomistyringsstudiet. Materielle anlægsaktiver Hovedopgave på Regnskabs- og Økonomistyringsstudiet. Materielle anlægsaktiver Afleveret den: 7. december 2011 Vejleder/eksaminator: Jens Marcus-Møller Udarbejdet af: Anja Madsen Jonas Thielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Behandling af ulovlige kapitalejerlån

Behandling af ulovlige kapitalejerlån Copenhagen Business School Cand.merc.aud Kandidatafhandling 2014 Behandling af ulovlige kapitalejerlån (How to treat illegal shareholder loans) Navn: Alice Gardalid Anslag/sider: 148.517/80 Afleveringsfrist:

Læs mere

Oprettelse af selskaber i lavskattelande

Oprettelse af selskaber i lavskattelande HD 2 Regnskab og Økonomistyring Afhandling - efterår 2011 Forfatter: Klaus Obel Kristensen (kk89524) Vejleder: Torben Bagge Oprettelse af selskaber i lavskattelande Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Landbrug og generationsskifte

Landbrug og generationsskifte Landbrug og generationsskifte Pernille H. Bloch Kandidatspeciale, cand.merc.aud, Aalborg Universitet A f l e v e r e t d e n 5. s e p t e m b e r 2 0 1 4 V e j l e d e r : E r i k W e r l a u f f Forord

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Generationsskifte i Musik og Film A/S

Generationsskifte i Musik og Film A/S Helle Hedegaard Rasmussen Generationsskifte i Musik og Film A/S Aalborg Universitet Cand.merc.aud Speciale 26. november 2009 Vejleder: Torben Bagge Indholdsfortegnelse 1. SUMMARY...3 2. FORORD...6 3. INDLEDNING...7

Læs mere

Hensættelser til tab på usikrede lån

Hensættelser til tab på usikrede lån Hensættelser til tab på usikrede lån Konsekvensen ved skift fra incurred loss til expected loss når IAS 39 bliver til IFRS 9 Kandidatafhandling på Cand.merc.aud. Institut for Regnskab og Revision Studerende:

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012.

CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012. CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling 7. februar 2012 Rekonstruktion Skattemæssige konsekvenser ved rekonstruktion af selskaber Kristine Torma

Læs mere

Vejleder: John Wiingaard. Revision af varedebitorer, herunder gennemgang og vurdering af virksomhedens interne kontroller

Vejleder: John Wiingaard. Revision af varedebitorer, herunder gennemgang og vurdering af virksomhedens interne kontroller HD Hovedopgave Opgaveløser: Institut for regnskab Tina Lyngholm Rasmussen Vejleder: John Wiingaard Revision af varedebitorer, herunder gennemgang og vurdering af virksomhedens interne kontroller Handelshøjskolen

Læs mere