Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud. KL Danske Regioner 2006

Transkript

1 Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud KL Danske Regioner 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. INDLEDNING... 5 LÆSEVEJLEDNING INDHOLD OG RAMMER FOR GODKENDELSE OG TILSYN HVILKET LOVGRUNDLAG BYGGER GODKENDELSES- OG TILSYNSOPGAVEN PÅ? HVORDAN DEFINERES OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD? HVILKE OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD ER OMFATTET AF BEKENDTGØRELSENS GODKENDELSES- OG TILSYNSKRAV? Botilbud Opholdssteder HVILKE ELEMENTER INDGÅR I GODKENDELSES- OG TILSYNSOPGAVEN? Hvad indebærer tilsynet? Hvilke principper bygger tilsynsfunktionen på? HVAD HAR OPHOLDSSTEDET ELLER BOTILBUDET PLIGT TIL AT OPLYSE? Hvad ligger der i Tilbudsportalen? ORGANISATION DER SKAL ALTID VÆRE EN ANSVARLIG JURIDISK ENHED DER ER VALGFRIHED INDEN FOR DE GIVNE RAMMER VEJLEDENDE OVERSIGT OVER SELSKABSRETLIGE KRAV VED STIFTELSE AF FORSKELLIGE ORGANISATIONSFORMER DET GRUNDLÆGGENDE PRINCIP VEDRØRENDE ANVENDELSE AF OFFENTLIGE MIDLER SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I STIFTELSESFASEN DE ENKELTE SOCIALRETLIGE KRAV Selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Undtagelser fra kravet om selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Krav om en bestyrelse Krav om at der findes vedtægter SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER SÆRLIGE FORHOLD VED GODKENDELSE OG TILSYN MED TILBUD, ORGANISERET SOM FONDE, HERUNDER OPGAVER SOM FONDSMYNDIGHED... 29

3 3.9 OVERDRAGELSE AF ET TILBUD FRA EN JURIDISK ENHED TIL EN ANDEN OPHØR AF GODKENDELSEN VED TILBAGEKALDELSE OPHØR AF GODKENDELSE EFTER ANMODNING FRA PARTEN UNDERRETNING AF ANBRINGENDE MYNDIGHEDER OPLØSNING AF DEN JURIDISKE PERSON, DER HAR HAFT GODKENDELSEN AFVIKLING I ØVRIGT PÆDAGOGIK OG PERSONALE Side GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM MÅLGRUPPE, PÆDAGOGISK METODE OG MÅLSÆTNINGER ER DER BEHOV FOR? GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM OPHOLDSSTEDETS ELLER BOTILBUDETS ANSATTE OG/ELLER LEDER ER DER BEHOV FOR? HVAD INDEBÆRER DET LØBENDE PÆDAGOGISKE TILSYN? HVAD SKAL DET PÆDAGOGISKE TILSYN INDEHOLDE? HVORDAN ORGANISERES TILSYNET? HVAD GÆLDER FOR EFTER- OG KOSTSKOLER? ØKONOMI GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM DE ØKONOMISKE FORHOLD ER DER BEHOV FOR? Hvad skal godkendende myndighed vide om lønudgifter? Hvad skal godkendende myndighed vide om ejendomsudgifter? Hvad skal godkendende myndighed vide om øvrige udgifter? HVORDAN FASTSÆTTES PLADSPRISEN? HVORDAN FORETAGES OG GODKENDES HENLÆGGELSER, EKSTRAORDINÆRE ØKONOMISKE DISPOSITIONER MV.? HVORDAN FASTSÆTTES BESTYRELSESHONORARET? TILSYN HVILKE OPLYSNINGER OM DE ØKONOMISKE FORHOLD ER DER BEHOV FOR? FYSISKE RAMMER GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM DE FYSISKE RAMMER ER DER BRUG FOR? HVORDAN FORHOLDES TIL ANDRE MYNDIGHEDERS KRAV? HVAD INDEBÆRER TILSYNET MED DE FYSISKE RAMMER? BILAG BILAG 1. SÆRLIGE FORHOLD OG REGLER VEDRØRENDE TILBUD, DER ER ORGANISERET SOM FONDE

4 BILAG 2. TJEKLISTE TIL BRUG FOR TILSYNSBESØG PÅ OPHOLDSSTEDER ELLER BOTILBUD BILAG 3. FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR TILSYNSBESØG BILAG 4. LISTE OVER TILLADELSER OG GODKENDELSER I FORHOLD TIL GODKENDELSE AF FYSISKE RAMMER Side 4

5 1. INDLEDNING Side 5 Private opholdssteder og private botilbud skal ifølge Lov om social service, 142, stk. 5 og 144, stk. 1, godkendes som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse. Socialministeriet udsendte den Bekendtgørelse nr om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, der i juli 2005 blev fulgt op af den tilhørende Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud efter 49, stk. 2 og 91 og 93 i serviceloven. Nærværende vejledning, der udsendes af Danske Regioner og KL i fællesskab, supplerer Socialministeriets vejledning. Samtidig erstatter den de vejledninger, der hidtil er udarbejdet af Amtsrådsforeningen og KL, nemlig Vejledning om godkendelse og tilsyn med private botilbud for voksne og Vejledning om opholdsbetaling m.v. ved opholddssteder for børn og unge, jf. 49 i lov om social service. I medfør af strukturreformen får kommunerne fra den 1. januar 2007 det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for ydelser, der tilbydes efter Lov om social service. Dette indebærer også, at kommunerne fremover får godkendelses- og tilsynspligten i relation til de private opholdssteder og botilbud, både hvad angår det generelle tilsyn og, som hidtil, det personrelaterede tilsyn. Danske Regioner og KL anbefaler, at nærværende vejledning og Socialministeriets vejledning udgør beslutningsgrundlaget for kommunernes godkendelses- og tilsynsopgave. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at det samlede tilsyns- og godkendelsesansvar overgår til kommunerne pr. 1. januar 2007, hvorfor der påhviler kommunerne et stort ansvar for at sikre en ensartet, landsdækkende kvalitet for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med de private botilbud og opholdssteder. Læsevejledning Når der i nærværende vejledning henvises til bekendtgørelsen, refereres der til ovennævnte bekendtgørelse, ligesom der med mindre andet er angivet med vejledning menes Socialministeriets vejledning af 1. juli 2005.

6 Nærværende vejledning går ikke i dybden med samtlige bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning, og skal følgelig læses med forbehold herfor. Side 6 Den 1. januar 2007 træder en ny Lov om social service i kraft. Der vil i denne vejledning blive henvist til lov og lovparagraffer, som de kommer til at gælde fra den 1. januar 2007.

7 2. INDHOLD OG RAMMER FOR GODKENDELSE OG TILSYN Side 7 Private opholdssteder og private botilbud skal ifølge servicelovens 142, stk. 5 og 144, stk. 1 godkendes som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse. Med godkendelsesbeføjelsen hos den stedlige kommune følger en forpligtelse til at føre tilsyn med opholdsstedet og botilbudet (bekendtgørelsens 15). 2.1 Hvilket lovgrundlag bygger godkendelses- og tilsynsopgaven på? Lov om social service. Bekendtgørelsen om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud er udstedt med hjemmel i 143, 144, stk. 3 og 149 i lov om social service. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres, jfr. 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Disse generelle tilsynsbestemmelser er på området for private opholdssteder og private botilbud suppleret med de særlige regler om godkendelse af og tilsyn, som denne vejledning handler om. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 43, stk. 1, skal region eller kommune tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, der kan opstå i forbindelse med, at kommune eller region får udført opgaver efter den sociale lovgivning (læs mere herom i kap. 5 om økonomiske forhold). Når et privat opholdssted eller botilbud er godkendt efter serviceloven, er det den godkendende myndighed, der har forpligtelsen til at sikre at reglen i 43, stk. 1 er overholdt. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at det offentlige kun betaler de udgifter, der er relevante herunder rimelige i forbindelse med at få løst den sociale opgave. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43, stk. 2 er dele af forvaltningsloven og offentlighedsloven gældende for opholdssteder og botilbud, når tilbuddene udfører den opgave, som det er aftalt mellem myndigheden og tilbuddet, at myndigheden overlader til tilbuddet. Forvaltningslovens og offentlighedslovens regler træder for eksempel således i kraft når et barn eller en ung anbringes, og der indgås aftale mel-

8 lem den anbringende kommune og opholdsstedet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder kun for de opgaver, som den private leverandør udfører for kommunen efter den sociale lovgivning. Andre aktiviteter, som den private leverandør udfører, er ikke omfattet af 43, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Side Hvordan defineres opholdssteder og botilbud? Der er som udgangspunkt tale om et opholdssted, når der for stedet er godkendt et budget med en fast månedspris pr. barn eller ung. Opholdsstederne dækker en række meget forskellige steder til anbringelse af børn og unge. Følgende eksempler på typebeskrivelse illustrerer opholdsstedsområdets bredde. Plejekollektivet er den oprindelige form for opholdssted med tre eller flere fastboende voksne. Plejekollektivet kan også have fastboende medarbejdere, der arbejder udenfor opholdsstedet. Findes typisk blandt store og mellemstore opholdssteder. Storfamilien består som oftest af et ægtepar med en eller flere tilknyttede medarbejdere. Findes typisk blandt mindre og mellemstore opholdssteder. Det institutionslignende opholdssted kan eventuelt have fastboende medarbejdere i en særskilt afdeling eller støttebeboere. Findes typisk blandt de mellemstore og store opholdssteder. Bofællesskabet er primært for større unge og udgør en mellemform for unge, som skal trænes til at klare sig selv i en mere selvstændig bolig. Som regel har opholdsstedet ikke medarbejdere på om natten. For så vidt angår botilbudsområdet spænder det blandt andet over kollektiver, herberg, bofællesskaber og mere institutionslignende steder. Personkredsen, der er omfattet af botilbudene efter servicelovens 107 spænder vidt og omfatter blandt andet sent udviklede, udviklingshæmmede, sindslidende, personer med adfærds- og andre sociale problemer og personer med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.

9 2.3 Hvilke opholdssteder og botilbud er omfattet af bekendtgørelsens godkendelses- og tilsynskrav? Side Botilbud Beliggenhedskommunen godkender og fører tilsyn med det private botilbud, med mindre det pågældende botilbud er omfattet af en generelt aftale med en anden kommune end beliggenhedskommunen. I det tilfælde er det den komune, der har den generelle aftale, der har godkendelses- og tilsynsforpligtelsen. Dele af målgruppen på et botilbud vil også kunne modtage hjælp efter anden lovgivning, for eksempel alkoholafvænning med hjemmel i sygehusloven og revalidering efter lov om aktiv socialpolitik. Det, der afgør om tilbuddet er omfattet af godkendelses- og tilsynskravet i servicelovens 144, er, om brugerne visiteres til tilbuddet via servicelovens 52, stk. 3, nr. 4, samt 107. Følgende botilbud er omfattet af godkendelseskravet i servicelovens 144: Private botilbud efter 52, stk. 3, nr. 4, hvorefter kommunen kan etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i et botilbud, medmindre der er tale om en døgninstitution, en familiepleje eller et godkendt opholdssted efter 49 og 51. Bestemmelsen om døgnophold efter 40, stk. 3, nr. 4 er nærmere uddybet i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge. Private botilbud efter 107, stk. 1, hvorefter kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for det. Private botilbud efter 107, stk. 2, hvorefter amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer 1. Til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

10 2. Til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Side 10 Børn i følgeskab med voksne Der er en del eksempler på botilbud til voksne, hvor voksne medbringer børn under deres ophold i botilbudet. Det bemærkes i den forbindelse generelt, at der ikke er tale om en anbringelse uden for hjemmet af barnet/den unge, når barnet har døgnophold sammen med en indehaver af forældremyndigheden. Den visiterende myndighed bør tage konkret stilling til, hvad der skal ske med børn i følgeskab med en voksen, der visiteres til et botilbud. Det bør også tages stilling til, hvilke krav der skal være opfyldt, før et privat botilbud til voksne kan modtage børn. Man kan opstille følgende hovedgrupper: Det er barnets/børnenes behov, der er udgangspunkt for indsatsen. Den/de voksne har ikke et behov, der selvstændigt ville kunne begrunde en visitation til et privat botilbud. Det er den typiske situation efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4 familiebehandling kombineret med døgnophold. Botilbudet har primært til formål at imødekomme behov hos den/de voksne, der er visiteret til tilbudet. Barnet/børnene har ikke et selvstændigt behandlingsbehov, der kan begrunde opholdet. Barnet følger her den/de personer, der har forældremyndighed, forsørgeransvar mv. Der er i forhold til barnet hverken tale om et 52, stk. 3, nr. 4 - tilbud eller om en anbringelse uden for hjemmet. Der er alene tale om et privat botilbud til den/de voksne og om, at barnet i en periode bor i det private botilbud og modtager de nødvendige ydelser, kost m.v. Et eksempel kan være et narkobehandlingssted, hvor en kvinde i særlige tilfælde kan have sit barn med. Botilbudet har til formål at imødekomme behov hos den/de voksne, der er visiteret til tilbudet. Barnet/børnene har imidlertid også et selvstændigt behov for særlig støtte. Det kan være et tilbud efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4 eller tilbud, der svarer til de tidligere mødre- og svangrehjem.

11 2.3.2 Opholdssteder Bekendtgørelsens godkendelses- og tilsynskrav retter sig mod private opholdssteder efter servicelovens 142, stk. 5, hvorefter et privat opholdssted skal være godkendt af den stedlige kommune. Side 11 I forhold til andre anbringelsessteder, kan opholdssteder afgrænses ved at aflønningen er baseret på et godkendt budget, og ikke på vederlagsbetaling. Det er desuden karakteristisk, at et opholdssted udbyder et samlet tilbud, der omfatter en pædagogisk ydelse og bolig, og som normalt har åbent hele året (365 dage). Efter- og kostskoler er ligeledes omfattet af bekendtgørelsen og vejledningen om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Der eksisterer imidlertid et særligt regelsæt for disse, der er beskrevet i Undervisningsministeriets og Socialministeriets særlige vejledning om de sociale myndigheders anvendelse af frie grundskoler med kostafdeling til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet (Vejledning nr. 135 af den 21. juni 2001). For uddybende oplysninger henvises til denne. Dermed regulerer bekendtgørelsen ikke godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, der er kendetegnes ved at honorering sker i form af vederlag. Bekendtgørelsen regulerer heller ikke godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder i form af egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig. 2.4 Hvilke elementer indgår i godkendelses- og tilsynsopgaven? Ved godkendelsen af et opholdssted eller botilbud skal der foretages en samlet vurdering af bl.a. de organisatoriske og økonomiske forhold, de fysiske rammer og medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer sammenholdt med den målgruppe, som opholdsstedet eller botilbudet ønsker at arbejde med. Som væsentlige elementer i vurderingen, om et opholdssted eller et botilbud kan godkendes som egnet indgår: Om stedets pædagogiske rammer, metoder og målsætningen for det pædagogiske arbejde er fagligt forsvarlig i forhold til målgruppen (bekendtgørelsens 9) Om de økonomiske og organisatoriske forhold ligger inden for rimelige rammer (bekendtgørelsens 5, 11 og 12)

12 Om medarbejdersammensætningen og medarbejdernes faglige kvalifikationer er rimelig i forhold til den målgruppe, man ønsker at arbejde med (bekendtgørelsens 13) Om de fysiske rammer er tilfredsstillende (bekendtgørelsens 10) Side 12 Godkendelse og tilsyn med opholdssteder og botilbud skal således: Sikre en ydelse med et kvalitativt indhold til opholdsstedet eller botilbudets brugere Sikre at offentlige midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med godkendelsens rammer Sikre og støtte udviklingen af de private opholdssteder og botilbud, så de fortsat kan indgå som en del af den samlede tilbudsvifte på området Hvad indebærer tilsynet? Tilsynet indebærer, at tilsynsmyndigheden har en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift pædagogisk ledelses- og personalemæssigt organisatorisk, og økonomisk. Herved sikres, at opholdsstedet eller botilbudet fortsat lever op til de vilkår, godkendelsen er givet under. De private opholdssteder og botilbud dækker over et bredt spekter af tilbud og over mange forskellige målgrupper. Det er derfor nødvendigt at tilpasse tilsynet til det konkrete tilbud og dets målgruppe, således at opholdsstederne eller botilbudene mødes med differentierede og afstemte krav. Det er vigtigt, at tilsynsmyndigheden i udøvelsen af tilsynet har respekt for, at det er den private driftsherre, der udgør den ansvarlige ledelse af opholdsstedet eller botilbudet. Tilsynsmyndigheden har ikke ledelsesbeføjelser overfor det private opholdssted eller botilbud, men kan give råd og anvisninger som konsulenter. Der bør være forståelse for, at der netop er tale om tilbud, der ikke er en del af en offentlig forvaltning Hvilke principper bygger tilsynsfunktionen på?

13 Der er tre overordnede principper, som tilsynsfunktionen bør baseres på: Side 13 Kontrolaspektet består i at påse, at opholdsstedet eller botilbudet overholder gældende lovgivning, og at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under. Kvalitetssikringsaspektet består i at sikre gode faglige standarder i opholdsstedets eller botilbudets ydelser og opgaveløsning. Udviklingsaspektet består i gennem løbende dialog at bidrage til kontinuerlig udvikling af opholdsstedets eller botilbuddets rammer og ydelser i takt med brugernes behov, herunder bidrage til metode-, personale- og organisationsudvikling. I den konkrete tilsynsopgave vægtes alle tre principper eller aspekter, således at alle tre måder at vurdere opholdsstedet eller botilbudet på indgår i den viden, tilsynsmyndigheden har pligt til at fremskaffe. Kontrolaspektet er overordnet. Det ligger ud over formålet med nærværende vejledning at beskrive modeller for den interne organisering af tilsynet. Men tilsynsmyndigheden bør tilse, at tilsynsopgaven organiseres således at alle tre principper inddrages. Det skal i den forbindelse erindres, at tilsyn indebærer, at tilsynsmyndigheden optræder med forskellige kasketter i forskellige situationer. Det bør give anledning til nogle overvejelser om hvordan tilsynsopgaven organiseres. Såfremt den tilsynsførende myndighed under udøvelsen af tilsynet finder uoverensstemmelser i stedets drift eller brud på de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, kan tilsynsmyndigheden iværksætte skærpet tilsyn, hvorunder der blandt andet kan indhentes oplysninger fra de anbringende kommuner. Amtets tilsyn med de private opholdssteder og botilbud er et generelt tilsyn, mens det individuelle, personrelaterede tilsyn med de enkelte beboere påhviler den visiterende kommune eller det visiterende amt. Det generelle tilsyn må planlægges med respekt herfor. Per 1. januar 2007 får kommunerne ansvaret for såvel det generelle som det personrelaterede tilsyn. Såfremt den anbringende kommune under udøvelsen af det personrelaterede tilsyn med det anbragte barn eller den voksne bruger finder uoverens-

14 stemmelser i stedets drift, herunder forhold der er et brud på den aftale, der blev indgået i forbindelse med anbringelsen, anbefales det, at den anbringende kommune underretter tilsynsmyndigheden. Side Hvad har opholdsstedet eller botilbudet pligt til at oplyse? Bekendtgørelsens 4 fastslår, at opholdsstedet eller botilbudet har pligt til at meddele den godkendende myndighed, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Det kan f.eks. være i tilfælde af personaletilgang eller afgang, der bevirker at tilbudets kapacitet eller faglige kompetence tilsvarende ændres. Godkendende myndighed kan på baggrund af oplysningerne vurdere, om betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt. Ændringer kan i udgangspunktet ikke iværksættes uden godkendende myndigheds vurdering, med mindre det ville være uforsvarligt ikke at iværksætte ændringen Hvad ligger der i Tilbudsportalen? En stor del at den information og dokumentation, der i vejledningen kræves af opholdsstederne og botilbudene, er ligeledes en forudsætning for, at det enkelte opholdssted eller botilbud kan indgå i den statslige tilbudsportal, der med hjemmel i servicelovens 14 etableres per 1. januar Det enkelte opholdssted eller botilbud kan således med fordel tage udgangspunkt i bekendtgørelsen om tilbudsportalen og den systematik og krav til dokumentation og information, der fremgår heraf når tilbudet beskriver og dokumenterer sin virksomhed med henblik på tilsynsmyndighedens godkendelse og tilsyn. Det bør i den forbindelse erindres, at kommunerne fra den 1. januar 2007 kun kan benytte tilbud, der indgår i tilbudsportalen. Tilbud, som er oprettet før den 1. januar 2007, skal registreres inden den 1. april Oplysningerne om opholdssteder og botilbud til tilbudsportalen indberettes af den kommunalbestyrelse, der har godkendt tilbudet, eller den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har indgået en generel aftale om anvendelse af tilbudet. Nævnte myndigheder vil derfor efterspørge de relevante oplysninger fra opholdsstedet eller botilbudet. Det fremgår af bekendtgørelsen om tilbudsportalen, at kommunalbestyrelsen skal indberette følgende oplysninger om det enkelte opholdssted eller botilbud:

15 1) Organisatoriske forhold: Tilbudets målgruppe, tilbudets juridiske grundlag, tilbudets navn og adresse, etableringsår, ejerform, vedtægter eller lignende, indberettende/godkendende myndighed. 2) Antal pladser i tilbudet specificeret på pladstype og målgruppe 3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag: Hovedydelse og delydelser i tilbudet og ydelsernes lovgrundlag, behandlingsmetoder og pædagogik mv., værdigrundlag. 4) Takst for tilbudets hovedydelser og delydelser 5) Personaleforhold: Leder af tilbudet, antal ansatte, lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer, antallet af frivillige. 6) Fysiske forhold: Beliggenhed, fysiske rammer mv., handicaptilgængelighed, handicapindretning, faciliteter til medfølgende børn 7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd 8) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser) 9) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer 10) Evalueringer af tilbudet 11) Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbudet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Side 15

16 3. Organisation Side Der skal altid være en ansvarlig juridisk enhed Godkendelsen til at drive opholdssted eller botilbud skal gives til den bestemte juridiske enhed, som skal være ansvarlig for driften af det private tilbud. Denne juridiske enhed skal være stiftet senest samtidig med at godkendelsen gives, og skal vedblive med at eksistere for at godkendelsen kan opretholdes. Alt afhængig af de særlige regler der gælder for den valgte juridiske enhed, vil der typisk være adgang til at ændre i deltagerkredsen undervejs, for eksempel kan der ske udskiftning i en fondsbestyrelse eller i den ansvarlige ledelse af et ApS. Når der sker udskiftninger, skal dette meddeles til den kommunale myndighed jf. bekendtgørelsens 4, idet den godkendende myndighed til enhver tid skal kunne konstatere, at den juridiske enhed er intakt og i overensstemmelse med de relevante regler. 3.2 Der er valgfrihed inden for de givne rammer Der er ikke i lovgivningen krav om, at opholdssteder og botilbud skal være organiseret i en bestemt form for juridisk enhed, og selve organisationsformen er ikke afgørende i forbindelse med godkendelse af opholdsstedet eller botilbudet efter serviceloven. Uanset hvilken organisationsform der vælges, stiller reglerne om godkendelse af private tilbud særlige krav til det organisatoriske grundlag. Disse krav gennemgås nærmere nedenfor under hovedafsnittet De enkelte socialretlige krav. Herudover vil anden lovgivningen i en række tilfælde indeholde krav, som skal være opfyldt for at en bestemt form for juridisk enhed er blevet stiftet. I næste punkt findes en vejledende oversigt over selskabsretlige krav ved stiftelse af forskellige organisationsformer. Som det ofte er fremhævet, kan opholdssteder og botilbud med fordel organiseres som fonde/selvejende institutioner. Dette skyldes, at de særlige organisatoriske forhold, der kendetegner fonde/selvejende institutioner, langt hen ad vejen i sig selv imødekommer de krav, der efter de socialretlige reg-

17 ler stilles til den juridiske enhed, der vil drive godkendt opholdssted eller botilbud. I praksis vælger mange opholdssteder og botilbud da også denne organisationsform. Den kommunale myndighed har i disse tilfælde ofte en dobbeltrolle; dels som myndighed efter de socialretlige regler, dels som fondsmyndighed med begrænsede opgaver. Side Vejledende oversigt over selskabsretlige krav ved stiftelse af forskellige organisationsformer. Oversigten giver langt fra en udtømmende beskrivelse af alle selskabsretlige kendetegn og krav. Oversigten tilstræber alene at kunne anvendes som en overordnet tjekliste for om en bestemt form for juridisk enhed må antages at være stiftet. Ved tvivl om, hvorvidt der faktisk er blevet stiftet en juridisk enhed, skal den godkendende myndighed undersøge dette nærmere, idet godkendelsen, som nævnt ovenfor, kun kan gives til en juridisk enhed som er blevet etableret. Hvad enten der er tale om stiftelse af en fond, et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), skal det relevante indskud af startkapital ikke nødvendigvis finde sted, før der er sikring for at fonden, ApS eller A/S godkendes af godkendende myndighed, jfr Socialministeriets vejledning, pkt. 11, der omtaler muligheden for at udstede godkendelser betinget af vilkår. Der kan imidlertid ikke visiteres til tilbudet, før endelig godkendelse foreligger, og dermed heller ikke før den relevante startkapital ift. den valgte etableringsform er indbetalt. Fond Når der foreligger vedtægter, som opfylder kravene i bekendtgørelsens 5, dokumenterer disse opfyldelsen af de almene fondsretlige krav om tilstedeværelse af et formål og en selvstændig ledelse. Der skal herudover foreligge specifik dokumentation for at egenkapitalen er til stede og til rådighed for fonden for eksempel i form af at stifter skriftligt over for godkendende myndighed giver tilsagn om at ville indbetale egenkapitalen på kr., eller i form af dokumentation fra pengeinstitut. Der henvises i øvrigt til bilag 1 om fonde. Anpartsselskab (ApS) og Aktieselskab (A/S) Der skal foreligge dokumentation for, at anpartsselskabet eller aktieselskabet er registret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Denne registrering er ud-

18 tryk for, at Erhvervs- og selskabsstyrelsen har påset at de selskabsretlige krav er opfyldt. Side 18 Anpartsselskabslovens og aktieselskabslovens krav til selskabets vedtægter er ikke fuldt ud sammenfaldende med godkendelsesbekendtgørelsens krav. Vedtægterne for disse typer selskaber skal opfylde begge regelsæts krav. Interessentskab (I/S) Et interessentskab stiftes ved deltagernes aftale om, at de sammen vil drive en virksomhed og at de vil indskyde midler eller arbejdskraft i selskabet. Der er ingen formkrav til aftalen, som også kan være stiltiende. Enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er hverken et selskab eller på anden måde en selvstændig juridisk enhed. Der kan således ikke ske nogen stiftelse af en juridisk person. Det er ejeren personligt, der udgør den juridiske enhed bag virksomheden. Selv om en enkeltmandsvirksomhed ikke er en selvstændig juridisk enhed, kan der dog godt stilles krav om, at selskabet udskilles fra private midler eksempelvis ved etablering af separate konti og hævekort, cvr-nr. mv. Forening Der skal foreligge dokumentation for gennemførelse af konstituerende generalforsamling, hvor en identificerbar kreds af personer har indgået aftale om dels at overdrage kompetence til en ledelse, der inden for formålet med foreningen kan disponere på medlemmernes vegne, dels at udskille en særlig formue, der ikke tilhører medlemmerne men foreningen. 3.4 Det grundlæggende princip vedrørende anvendelse af offentlige midler Som omtalt i kap. 2 er et grundlæggende princip bag reglerne vedrørende organisation princippet i 43, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Overholdelsen af 43, stk. 1, sikres typisk ved, at den ansvarlige juridiske enhed i sine vedtægter eller ved en anden skriftlig erklæring forpligter sig til kun at anvende de offentlige midler til godkendte formål. Se mere udførligt herom nedenfor. 3.5 Særlige opmærksomhedspunkter i stiftelsesfasen

19 Samtidig med, at den juridiske enhed er under stiftelse, vil der ofte være et praktisk behov for, at der indgås aftaler med tredjemand for eksempel om køb eller leje af bygninger, biler eller andet materiel. Side 19 Juridiske enheder kan typisk først erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, når de er endeligt stiftet. Det vil derfor normalt følge af de særlige regler, der gælder for den pågældende type juridisk enhed, at den, der indgår forpligtelser på vegne af en juridisk enhed under stiftelse, hæfter personligt indtil den juridiske person er endeligt stiftet. Herefter overtager den juridiske enhed normalt forpligtelsen. Der kan for eksempel for fonde og anpartsselskaber være lovmæssige krav om, at aftaler, der indgås i stiftelsesfasen, udtrykkeligt indgås af den juridiske enhed under stiftelse. Hvis de særlige lovgivningskrav ikke overholdes, kan personerne bag et privat opholdssted eller botilbud komme i den situation, at de hæfter personligt, direkte og solidarisk for de indgåede forpligtelser. Der kan også være fastsat særlige regler om den anden aftaleparts mulighed for at hæve aftalen, hvis den juridiske enhed alligevel ikke bliver endeligt stiftet. De skattemæssige forhold skal også tænkes ind. Hvis der ikke sker korrekt beskatning af tilbudets indtægter eller lønudbetalinger, kan efterfølgende skattekrav medføre, at tilbudet må lukke. Det ligger ud over nærværende vejlednings sigte og godkendelsesmyndighedens opgave at beskrive og kontrollere, om det private tilbud med den valgte organisationsform efterlever den relevante skattelovgivning. Når et privat tilbud etableres anbefales det, at stifteren sikrer sig, at de skattemæssige forhold er afklarede herunder især at der sker registrering hos skattemyndighederne. I en række tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at ansøgeren benytter ekstern sagkyndig bistand ved selskabsdannelse og anden aftaleindgåelse.

20 Den kommunale myndighed er alene forpligtet til at yde vejledning vedrørende myndighedens egne opgaver. Side De enkelte socialretlige krav Selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Det enkelte opholdssted eller botilbud skal som udgangspunkt drives af en selvstændig juridisk enhed og have særskilt økonomi. Jf. herved bekendtgørelsens 2, stk. 1. Dette krav stilles især for at sikre at: - der ikke sker en privat formueopsamling af offentlige midler - der ikke sker sammenblanding af privatøkonomi og opholdsstedets eller botilbudets økonomi - der er tilstrækkelige regler om opgørelse og anvendelse af offentlige midler ved opholdsstedets eller botilbudets ophør Undtagelser fra kravet om selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Flere tilbud i samme enhed Den kommunale myndighed kan under visse betingelser godkende, at to eller flere opholdsteder eller botilbud, som efter hovedreglen skulle være selvstændige juridiske enheder med særskilt økonomi, indgår i en fælles juridiske enhed og har fælles økonomi. Jf. herved bekendtgørelsens 2, stk. 2. Det er for det første en betingelse, at alle deltagende enheder enten er blevet godkendt eller ville kunne godkendes hver for sig. Det er for det andet en betingelse, at det efter en konkret socialfaglig vurdering er fagligt velbegrundet, at de pågældende tilbud er samlet organisatorisk. Denne betingelse kan være opfyldt for eksempel ved tilbud til henholdsvis børn/unge og voksne som har samstemmende behov med hensyn til boform