Økologisk Handlingsplan 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk Handlingsplan 2020"

Transkript

1 Økologisk Handlingsplan

2 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. I år brugte rekord mange næsten voksne og rigtig mange børn en søndag på at se øko-køernes glædesudbrud, da de kom på frisk græs efter en lang vinter i stalden. Samtidig har salget af økologiske varer aldrig været højere. Med valget af økologiske fødevarer siger forbrugerne klart, at de i stigende grad lægger vægt på en række værdier, som økologien samler. Vi ønsker at værne om naturen og vores drikkevand. Vi ønsker, at dyrene skal behandles ordentligt. Og vi vil vide, hvad vi putter i munden samtidig med, vi lægger vægt på de danske råvarer og den madtradition, som lige nu findyrkes i det nye nordiske køkken. Alt sammen kan økologien. Omlægning fra konventionel til økologisk drift betyder, at biodiversiteten øges, drikkevandet ikke belastes af sprøjtemidler, og dyrevelfærden højnes. Mange økologer er sprunget ud som sande entreprenører i udviklingen af nye oste og kødprodukter med lokal forarbejdning og en tæt kontakt til forbrugerne. Økologien indeholder altså klare elementer i den grønne omstilling af Danmark, som regeringen ønsker. Økologisk mælk, æg og f.eks. havregryn er i dag det selvfølgelige valg for mange husstande specielt i de store danske byer. Samtidig ser vi, at økologiske specialprodukter udmærker sig i den internationale fødevareelite. Økologi vinder altså frem både i hverdagen og på gourmetrestauranter. Derfor er der også god økonomi og vækstpotentiale i økologien. Ser man på økologisk landbrugsdrift har den gennemsnitligt været mere lønsom end konventionel i hovedparten af årene Og den danske eksport af økologiske fødevarer er tredoblet på bare fem år. Det svarer til en årlig vækstrate på 33 pct. til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. Den økologiske branche forventer desuden en gennemsnitlig årlig eksportvækst på cirka 10 pct. frem mod Økologisk landbrug betyder også flere arbejdspladser og mere liv på landet blandt andet via økologiske gårdbutikker. Samtidig er der en afledt effekt på økologiske forarbejdningsvirksomheder, ligesom den øgede fokus på lokalt producerede kvalitetsprodukter stimulerer en styrket fødevareturisme. Der er således mange grunde til, at regeringen ønsker at fremme økologien. Vores mål er at fordoble det økologiske areal i I Økologisk Handlingsplan 2020, som regeringen fremlægger her, er beskrevet, hvordan vi skal komme videre mod det mål, og hvilke fordele vi opnår. Handlingsplanen markerer et skift i indsatsen. Regeringen ønsker blandt andet at bruge det offentlige meget mere aktivt. Det offentlige bør gå foran både som stor jordejer og indkøber af fødevarer. 2 3

3 Regeringen står på spring for at hjælpe dem, der gerne vil mere økologi, mindre madspild, bedre håndværk og sundere måltider i børnehaven, på plejehjemmet og i skolerne. Og der er efterhånden god dokumentation for, at det ikke koster væsentligt mere i råvareindkøb at omstille til økologi. Det gælder f.eks. plejehjemmet Bryggergården på Vesterbro i København, der i år fik guldmærket i økologi. Det betyder, at mindst 90 pct. af råvarerne er økologiske. Men det betyder også hjemmelavet brød og suppe. Håndværket er tilbage sammen med større arbejdsglæde hos køkkenpersonalet og bedre og sundere måltider til hjemmets beboere uden at de skal undvære frikadeller. Og de taler nu sammen beboerne og køkkenpersonalet. Indsatsen for eksport af økologiske varer skal fokuseres yderligere. En øget eksport kan være med til at drive omlægningen til økologi og er samtidigt en god reklamesøjle for det grønne Danmark. Omlægning er ikke afvikling men udvikling. Udvikling af nye driftsmetoder, nye maskiner og nye kreative produkter alt sammen innovation som bidrager til grøn omstilling og beskæftigelsen i Danmark. Med handlingsplanen ønsker regeringen at bakke op om denne udvikling. Det betyder, at vi ønsker at fremme såvel produktiviteten i de store industrielle øko-bedrifter som den eksperimentelle nicheproduktion af nye attraktive og lokalt forarbejdede produkter. Endelig vil regeringen prioritere penge til udvikling af de økologiske produktioner til de sektorer, hvor udfordringerne er størst og som endnu ikke udfylder deres potentiale. Det gælder f.eks. svineproduktionen, frugt- og grøntproduktionen samt fjerkræbranchen. Denne indsats skal også understøttes i EU s landbrugspolitik. Vi skal som nation være stolte af landbruget. Og vi skal værne om landbruget. Landbruget har medvirket til at udvikle det danske velfærdssamfund igennem århundreder og er stadig en betydningsfuld faktor i dansk erhvervsliv. Valget om at drive økologisk landbrug træffes af den enkelte landmand og er ikke kun styret af økonomiske rationaler men også af traditioner og følelser. Derfor skal vi som samfund blive ved med at fortælle vores landbrugserhverv, at vi ønsker en økologisk omstilling, og er parate til at efterspørge de varer der produceres. Regeringen ser økologi som en hjørnesten i en grøn omstilling af det danske landbrug og ønsker med handlingsplanen at signalere, at regeringen vil økologien. Vi vil en omstilling, der i højere grad bringer landbrugserhvervet i harmoni med det omkringliggende samfund. Økologisk Handlingsplan 2020 viser vejen de næste år og udstikker målet for Mette Gjerskov, Fødevareminister Juni

4 Indledning Fødevareministeren offentliggjorde det økologipolitiske udspil En ny stærk økologipolitik på vej mod en grøn omstilling i november Af udspillet fremgår, at regeringens målsætning er en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007 jf. regeringsgrundlaget, og det fremgår ligeledes, at ministeren i foråret 2012 vil fremlægge en mere detaljeret Økologisk Handlingsplan 2020, som uddyber og konkretiserer det økologipolitiske udspil. I forlængelse af fødevareministerens økologipolitiske udspil tilførte regeringen med finansloven for 2012 ekstra 138 mio. kr. i alt over 2012 og 2013 til en forstærket indsats for at fremme økologien i Danmark. Midlerne er fordelt til følgende områder: 28 mio. kr. årligt til omstilling af offentlige køkkener til økologi 16 mio. kr. årligt til investeringer på økologiske bedrifter 10 mio. kr. årligt til investeringer til forarbejdning af økologiske produkter 10 mio. kr. årligt til eksportfremmeindsats 5 mio. kr. årligt til Fonden for økologisk jordbrug. Med disse midler er der i afsat i alt næsten en halv milliard kroner til en række udviklings- og innovationsorienterede indsatser inden for økologiområdet (jf. bilag 1 for oversigt over tilskud til fremme af økologi i 2012 og 2013). Disse indsatser bygger ovenpå det grundlæggende arealtilskud, som i dag ydes under det såkaldte artikel 68 program under EU s direkte landbrugsstøtte. Med regeringens forslag til finanslov 2013 vil der desuden blive afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 under landdistriktsprogrammet til tilskud til udvikling af produkter, processer og teknologier, der fremmer bæredygtighed og økologi inden for fødevaresektoren. I denne handlingsplan er det beskrevet, hvordan de ekstra midler forventes anvendt inden for en række indsatser. Indsatserne kan deles op i seks kategorier: Det offentlige må gå foran Økologi efter 2013 Landmanden og omlægning Produktudvikling og innovation Afsætning og markedsføring Forskning og udvikling En flerstrenget indsats, der støtter bredt op om økologi, anses for mere effektiv end f.eks. udelukkende at støtte arealomlægning. Rammerne på EU- og nationalt niveau skal være på plads, og der skal være efterspørgsel efter de varer, landmændene producerer. Nedenfor er de primære indsatser i handlingsplanen beskrevet. Omstilling af offentlige køkkener og økologisk omlægning af offentlige arealer En omstilling af offentlige køkkener til økologi vil medvirke til at øge efterspørgslen efter økologiske produkter og derved øge omlægningen af økologiske arealer. Hvis 60 pct. af den offentlige bespisning var økologisk, skønnes det at ville medføre en omlægning af ha landbrugsjord til økologi i Danmark. Samtidig kan omstillingen også have andre positive sideeffekter som reduktion af madspildet, mere fokus på måltidskvaliteten, opkvalificering af køkkenpersonalet og sundere mad. Erfaringer fra køkkener, som allerede er omstillet til økologi, viser, at omstillingen har givet mere tilfredse borgere og personale. Fra 2012 er der afsat 28 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til informations- og uddannelsesaktiviteter, der via projektsamarbejder kan hjælpe stat, regioner og kommuner med at omstille deres køkkener til økologi. Det er frivilligt at indgå i projektsamarbejdet, men de deltagende instanser forpligter sig på at arbejde for en omstilling til, at minimum 60 pct. af deres samlede råvareindkøb er økologisk. I første omgang fokuseres indsatsen på en række frontløberkommuner. Erfaringerne fra frontløberkommunerne skal herefter anvendes i det videre arbejde med at udbrede økologien i de offentlige køkkener til hele landet. Madkulturen, Økologisk Landsforening, Københavns Madhus, kommuner og andre relevante aktører, der har praktiske erfaringer med økologisk omstilling af køkkener, inddrages løbende i processen, og erhvervet samarbejder med Fødevareministeriet om, hvordan den øgede efterspørgsel efter økologiske produkter bedst kan imødekommes. Det offentlige ejer selv en række landbrugsarealer i 2011 er det samlede areal opgjort til ca ha. Omkring 24 pct. af dette drives økologisk, hvilket Fødevareministeriet vil arbejde for at øge. Miljøministeriet er langt den største ejer af offentlige landbrugsarealer, og Fødevareministeriet har derfor aftalt med Miljøministeriet, at de to ministerier vil øge indsatsen for, at deres arealer dyrkes økologisk blandt andet ved i højere grad end i dag at opsøge økologer, når der udbydes arealer til bortforpagtning. Mere målrettet tilskud til økologien Fødevareministeriet har iværksat, at Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet en rammevilkårsanalyse for den økologiske sektor. Denne analyse viste overordnet, at økologisk drift gennemsnitlig betragtet har været mere lønsom end konventionel drift i hovedparten af årene Dette gennemsnit dækker dog over en række forskelle bedriftstyperne imellem, og blandt andet har økologisk frugt og grønt særlige udfordringer i forhold til at efterleve kravene til gødskning og begrænsning i brugen af bekæmpelsesmidler. Derfor indgår anbefalingerne fra rammevilkårsanalysen i det videre arbejde med en ny landdistriktspolitik for Det drejer sig blandt andet om mulighederne for en differentiering af støtte med henblik på at fremme omlægningen yderligere, målretning af omlægningsstøtten samt en særlig arealtilskudsordning for økologisk frugt og grønt. Der vil i udformningen af støtteordningerne især blive lagt vægt på at fremme omlægningen inden for de sektorer, hvor det i dag går trægt. Fra 2012 blev der afsat yderligere midler til investeringer på økologiske bedrifter, således at den samlede indsats udgør 40 mio. kr. årligt i 2012 og På baggrund af rammevilkårsanalysen sker der to ændringer i ordningen. Til de økonomisk klemte sektorer (svin, frugt og grønt, fjerkræ) prioriteres en større andel af investeringsstøttemidlerne, og for visse teknologier eller produktionsgrene ændres bagatelgrænsen fra kr. til kr. for at øge fleksibiliteten. Styrket produktudvikling og innovation Produktudvikling skaber en merværdi for producenterne, styrker forbrugernes og afsætningsleddets interesse for de økologiske produkter og danner samtidig grundlag for nye eksportvarer. Produktudvikling kan dog være særdeles omkostningsfuldt særligt for mindre virksomheder. I forbindelse med regeringens forslag til finanslov for 2013 vil der derfor blive afsat 10 mio. kr. i 2013 og 2014 til tilskud til udvikling af produkter, processer og teknologier, der fremmer bæredygtighed og økologi inden for fødevaresektoren både primærproduktion og forarbejdning. Produktudviklingen følges af en indsats, der giver økologiske fødevarevirksomheder som er beskæftiget inden for forarbejdning af primære jordbrugsprodukter mulighed for at modtage tilskud til investeringer i nye forarbejdningsteknologier. Mange økologiske virksomheder er stadig af mindre størrelse og står nu over for beslutningen om at udvide produktionen, således at de f.eks. kan levere til en større detailkæde. En stærk dansk økologisk fødevaresektor er en forudsætning for, at den forventede øgede efterspørgsel på økologiske varer tilfalder danske producenter. En del fødevarevirksomheder har dog stadig ikke økologisk produktion på programmet, hvilket kan skyldes usikkerhed og manglende netværk. Det vil Madkulturen forsøge at ændre ved at afholde workshops, etablere partnerskaber og vidensdele erfaringer inden for økologisk produktion samt granske økologi igennem hele fødevarekæden. 6 7

5 Fremme af eksport Dansk eksport af økologiske fødevarer har været kraftigt stigende i de seneste år med en tredobling fra 2006 til Denne positive tendens skal understøttes, da eksport af økologiske fødevarer bidrager til arealmålsætningen samt til vækst og arbejdspladser. Fødevareministeriet har i samarbejde med en række økologiske virksomheder og deres brancheorganisationer gennemført et udredningsarbejde om fremme af eksporten af økologiske fødevarer. Formålet med udredningsarbejdet var at udarbejde en strategi for eksporten af danske økologiske fødevarer. Af strategien fremgår, at branchen ser mulighed for en gennemsnitlig årlig vækstrate af eksporten på 10 pct. i perioden 2012 til Desuden rummer strategien anbefalinger til virksomheder, brancher og myndigheder, som er lagt til grund for denne handlingsplan. Fra 2012 er der afsat 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til en yderligere styrket eksportindsats. Midlerne vil på baggrund af eksportstrategien og efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd primært gå til indsatser inden for nærmarkederne i Sverige og Tyskland men også til afgrænsede indsatser på det engelske, hollandske, franske, finske og italienske marked. Fokus for virkemidlerne vil blandt andet være kampagner rettet mod udvalgte grossister og detailhandelskæder samt markedsføring af dansk økologi på udvalgte messer og i forbindelse med særlige events. For et par år siden ændrede EU sit fælles økologilogo til det grønne blad. Det er en dansk mærkesag at udbrede kendskabet til det fælles EU-logo, da det vurderes at ville øge eksporten af danske økologiske varer både inden for og uden for EU. I løbet af vil Fødevareministeriet derfor arbejde for at overbevise EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande om nødvendigheden af at gennemføre oplysningskampagner om logoet. Økologifremmeordningen, der er Fødevareministeriets vigtigste ordning under afsætning af økologiske produkter, blev evalueret i Evalueringen viste overordnet, at ordningen opfattes som positiv. Med henblik på fortsat at udvikle økologifremmeordningen vil prioriteringen af midler fremadrettet blive afgjort af, at der er en dokumenteret effekt af indsatsen. Fødevareministeriet vil nu årligt gennemgå tilskudsaktiviteter og vurdere, om der med fordel kan skiftes fokus eller iværksættes andre tiltag. Øvrige elementer Handlingsplanen berører desuden andre initiativer, som enten udspringer af dialog med erhvervet eller nogle af de analyser, der er gennemført. En samlet oversigt over alle 19 initiativer fremgår af handlingskataloget. Forskning og udvikling udgør et centralt fundament for videreudviklingen af den økologiske sektor og dermed for at nå det politiske mål om en fordobling af det økologiske areal inden På kort sigt vil udmøntningen af forskningsreserven desuden medføre, at der skal tages stilling til en eventuel forsknings- og udviklingsindsats på økologiområdet. Arbejdet med at fremme økologien stopper ikke her Handlingsplanen skal medvirke til at opfylde regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal i Danmark inden Gennem indsatserne i planen opstilles løsninger på problemstillinger og udfordringer ud fra de nuværende og kendte rammebetingelser. Derfor vil der fremadrettet være behov for at vurdere og justere indsatserne i takt med, at nye muligheder og udfordringer skal håndteres. Den af regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommission har blandt andet til opgave at opstille scenarier for udviklingssporene for dansk landbrug herunder komme med konkrete anbefalinger, der kan anvise virkemidler og initiativer, som kan understøtte en grøn omstilling af dansk landbrug. EU-Kommissionens anbefalinger kan derfor medvirke til at supplere eller justere indsatserne i Økologisk Handlingsplan Der skal udarbejdes en ny landbrugspolitik i EU gældende fra 2014 og frem. Implementeringen af politikken gennem det nye danske landdistriktsprogram vil ligeledes kunne afstedkomme tilpasninger af flere af indsatserne beskrevet i denne handlingsplan. Som opfølgning på, at der i 2011 og 2012 er igangsat en række nye initiativer, gennemføres der i 2014 en evaluering af den samlede økologiindsats. Evalueringen kan dermed anvendes til en eventuel prioritering og justering af økologindsatsen i den på det tidspunkt allerede igangsatte programperiode for Hvordan er handlingsplanen blevet til? Økologisk Handlingsplan 2020 bygger blandt andet videre på dele af de initiativer, som indgår i Fødevareministeriets ØkologiVision fra februar Af Bilag 2 fremgår initiativerne i ØkologiVisionen, en kort status herfor samt om der følges op på initiativet i Økologisk Handlingsplan Den resterende opfølgning på ØkologiVisionen håndteres dermed fremadrettet i Økologisk Handlingsplan I udarbejdelsen af handlingsplanen har der været dialog med repræsentanter fra økologiske producenter, brancheog interesseorganisationer m.v., herunder medlemmerne af Det Økologiske Fødevareråd. Som grundlag for handlingsplanen er der udarbejdet faglige analyser af følgende emner: Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte. (Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) som skribenter i dialog med en følgegruppe med eksterne interessenter, 2012) Økologiske afhoppere og manglende omlægning. (Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, 2012) Analyse af eksportpotentiale, eksportstrategi og eksportparathed for danske økologiske fødevarer. (MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, Aarhus Universitet, i dialog med følgegruppe med eksterne interessenter, 2012) Udredning og supplerende redegørelse om bedre plantesorter til økologisk jordbrug. (Udredningsgruppe med eksterne interessenter nedsat af Fødevareministeriet, 2012) Til at følge udarbejdelsen af analyserapporterne har der været nedsat følgegrupper samt sparrings- og inspirationsgrupper med repræsentanter fra relevante eksterne interessenter. 8 9

6 Handlingskatalog Indsatsområde 1: Indsats 1.1: Indsats 1.2: Indsats 1.3: Indsats 1.4: Det offentlige må gå foran...12 Økologisk omstilling af offentlige køkkener...12 Økologisk omlægning af offentlige arealer...14 Mere økologi på skemaet i fødevareuddannelserne...15 Mere økologisk skolefrugt Indsatsområde 2: Økologi efter Indsats 2.1: Indsatsområde 3: Indsats 3.1: Indsats 3.2: Indsats 3.3: Indsats 3.4: Indsats 3.5: Indsatsområde 4: Indsats 4.1: Indsats 4.2: Indsats 4.3: Indsatsområde 5: Indsats 5.1: Indsats 5.2: Indsats 5.3: Indsatsområde 6: Indsats 6.1: Indsats 6.2: Indsats 6.3: En mere målrettet tilskudsmodel Landmanden og omlægning...18 Mere smidige miljøgodkendelser...18 Målrettet investeringsstøtte til økologiske bedrifter...19 Jordfordeling for økologer...20 Fremme af økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer...21 Øget harmonisering af EU s øko-regler og kontrol...22 Produktudvikling og innovation...23 Styrket indsats for produktudvikling i fødevaresektoren...23 Støtte til investeringer til forarbejdning af økologiske produkter...24 Nye partnerskaber og netværksinnovation...25 Afsætning og markedsføring...26 En mere fokuseret og koordineret eksportindsats...26 Øget fokus på effekten af tilskud til information og markedsføring...27 Øget afsætning af økologisk akvakultur...28 Forskning og udvikling...29 Forskning og udvikling i økologi...29 Styrket samarbejde om sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug...30 Bedre proteinafgrøder til erstatning for importeret soja...31 Bilag 1: Oversigt over tilskud til fremme af økologi i 2012 og 2013 jf. finansloven for Bilag 2: Afrapportering af indsatserne i Fødevareministeriets ØkologiVision

7 Indsatsområde 1: Det offentlige må gå foran Indsatsområde 1: Det offentlige må gå foran Indsats 1.1: Økologisk omstilling af offentlige køkkener Regeringen ønsker at fremme den økologiske omstilling af offentlige køkkener på arbejdspladser, i børnehaver, skoler og på plejehjem. Den stigende interesse for økologi skal naturligvis også kunne ses i det offentlige. Derfor vil regeringen gå foran ved at understøtte konkrete projekter i stat, regioner og kommuner, der ønsker at omstille deres køkkener. Mere økologi i de offentlige køkkener har en række fordele, som ikke alene kommer natur og miljø til gavn. En omstilling af køkkenerne vil bidrage til optimering af køkkenets processer, der kan reducere madspildet, skabe mere fokus på måltidskvaliteten, herunder frugt og grønt, optimere indkøbene, give bedre og sundere mad til brugerne samt skabe større trivsel for personalet i køkkenerne. Det er forventningen, at flere kommuner og andre offentlige køkkener vil deltage i projekter om økologisk omstilling af køkkener i indeværende år, og at antallet af kommuner, der arbejder med økologisk omstilling af deres køkkener, vil øges i de kommende år. Madkulturen, DTU Fødevareinstituttet, Økologisk Landsforening, Københavns Madhus, kommuner, regioner og andre relevante aktører, der har praktiske erfaringer med økologisk omstilling af køkkener, inddrages i processen. Stille midler og redskaber til rådighed for en omstilling af de offentlige køkkener, og hvor stat, regioner og kommuner i projektsamarbejde til gengæld forpligter sig til at arbejde for og prioritere at bruge redskaberne til en omstilling af deres offentlige køkkener til minimum 60 pct. økologi. Deltagelse i projektet er frivillig. Økologisk mad skaber arbejdsglæde På Plejecenter Bryggergården i København går arbejdsglæde, økologi og madglæde hånd i hånd. Plejecentret er gået fra 0 til 90 procent økologi på kun seks år. Det har krævet et fagligt stolt personale, der har taget grydeskeen i den anden hånd og tænkt i nye baner. Færdigvarer er droppet til fordel for årstidens råvarer og overgangen har endda været omkostningsneutral på grund af medarbejdernes evne til at mindske madspild. Forstanderen Bo Pedersen mener, at beboerne nyder at sætte tænderne i maden, fordi medarbejdernes passion og faglige stolthed kan smages i sovsen, som bliver lavet fra bunden. Kommuner, regioner og staten kan gennem producentsammenslutninger mellem økologiske omlæggere og landbrugere eller små fødevareproducenter søge om tilsagn til projekter om omstilling af køkkener til økologi. Indsatsen for økologisk omstilling af offentlige køkkener vil bestå af 4 del-elementer 1. Økologiske frontløberkommuner En række frontløberkommuner/fyrtårne indgår i projektsamarbejde om økologisk omstilling af køkkenerne. Udvælgelsesprocessen ligger inden for rammerne af økologifremmeordningen. Projekterne skal skabe de gode eksempler, der øger efterspørgsel efter økologiske fødevarer og den indenlandske økologiske primærproduktion. Der oprettes en støttepulje med første ansøgningsrunde fra den 15. juni til den 15. august Ansøgere kan forvente at modtage svar på ansøgningerne medio november Igangsættelse af projekterne kan ske umiddelbart herefter. 2. Understøttende aktiviteter for økologisk omstilling af offentlige køkkener Der igangsættes aktiviteter, som samlet skal understøtte den økologiske omstilling af de offentlige køkkener. Målet er at tilvejebringe mere viden og bedre dokumentation for økologisk omstilling af de offentlige køkkener og på den baggrund udvikle nye redskaber og metoder, der frit kan anvendes i omstillingsprocesser fremover. Der vil kunne blive tale om etablering af landsdækkende efteruddannelse (AMU-kurser i økologi i storkøkkener), inspirationsmateriale til kommunale, regionale og statslige beslutningstagere, modeller for indkøbsaftaler, forsyningssikkerhed mv. Aktiviteterne sker både med udgangspunkt i eksisterende erfaringer og de nye erfaringer, der høstes via økologifremmeordningens udmøntninger. 3. Sikre forsyningen af økologiske fødevarer Grossisterne er et vigtigt bindeled mellem de økologiske producenter og de offentlige kantiner og institutioner, hvorfor denne målgruppe også er vigtig i forhold til at sikre forsyningen af økologiske fødevarer. Samtidig har grossisterne stor indflydelse på typen og mængden af økologiske produkter hos landmænd og producenter og dermed på det varesortiment, de selv kan tilbyde køkkener i den anden ende. For at imødekomme den forventede efterspørgsel af økologiske varer fra de offentlige køkkener identificeres og kontaktes de væsentlige grossister og producenter. Der udarbejdes materiale og foreslås deltagelse på messer og til andre events, hvor der er mulighed for stor eksponering og kontaktflade. Der indledes et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening om problemstillingen med at sikre forsyninger og øge efterspørgslen. 4. Øge efterspørgslen efter de økologiske spisemærker Efterspørgslen efter økologiske fødevarer skal øges ved at øge kendskab, kundskab og tillid til såvel spisemærket som økologi generelt hos forbrugere og køkkener. Herudover skal projektet understøtte, at der kan foretages en valid måling af graden af økologisk omstilling via registrering af brugere af det økologiske spisemærke. Markedsføring og kampagner rettet mod forbrugerne og offentlige køkkener kommer til at udgøre en væsentlig del af aktiviteterne. Aktiviteterne er delvist betinget af et øget udbud og efterspørgsel af økologiske fødevarer, hvorfor forbrugerinformation og kampagner først tænkes igangsat i Der sigtes både mod en øget forbrugerefterspørgsel efter økologiske fødevarer i detailleddet og en øget anvendelse af det økologiske spisemærke i de offentlige institutioner, hvor flere allerede på nuværende tidspunkt realiserer en økologiprocent, som berettiger til anvendelse af det økologiske spisemærke, såfremt dokumentationen er tilvejebragt. Det økologiske spisemærke er den forbrugerrettede dokumentation for den økologiske omstilling. Kendskabet og kundskaben om det økologiske spisemærke udbredes for dermed at øge efterspørgslen efter troværdig økologi på arbejdspladsen, i institutioner og skoler, restauranter, fritidsarenaen mv. Der er i 2012 og 2013 afsat 28 mio. kr. årligt under økologi fremmeordningen til at øge andelen af økologi i de offentlige køkkener. Derudover prioriteres der i Fødevareministeriet, herunder i Madkulturen, betydelige ressourcer inden for institutionernes egne rammer til indsatsen. Fødevareministeriet er ved at omlægge egne kantiner til økologisk drift og vil søge at påvirke andre ministerier til at gøre det samme

8 Indsatsområde 1: Det offentlige må gå foran Indsatsområde 1: Det offentlige må gå foran Indsats 1.2: Økologisk omlægning af offentlige arealer Indsats 1.3: Mere økologi på skemaet i fødevareuddannelserne En nylig opgørelse om offentligt ejet landbrugsjord viser, at det samlede anmeldte landbrugsareal ejet af staten, regionerne, kommunerne og kirken i 2011 er ca ha. Heraf er 24 pct. drevet økologisk svarende til ca ha. Dermed er der potentielt mulighed for yderligere omlægning til økologi ud af den resterende pulje på ca ha offentlige arealer, som i dag ikke drives økologisk. Opgørelsen viser også, at Miljøministeriet ejer størstedelen af de statsejede landbrugsarealer nemlig knap ha, hvoraf 32 pct. drives økologisk. Af de arealer, der ikke er bortforpagtet, drives 48 pct. økologisk, mens 23 pct. af de bortforpagtede arealer drives økologisk. Fødevareministeriet ejer ha, hvoraf de ha er bortforpagtet. Heraf drives 23 pct. økologisk. Af andre relevante ministerier kan nævnes Forsvarsministeriet, Videnskabsministeriet og Transportministeriet, der alle ejer mellem ha. Folkekirkelige institutioner med knap ha landbrugsjord er sammen med kommunerne med ha relevante aktører, der skal inddrages i det videre arbejde. Fremme omlægning af offentlige arealer til økologi. Fødevareministeriet og Miljøministeriet vil øge indsatsen for, at egne og bortforpagtede arealer dyrkes økologisk. Blandt andet ved udbud af forpagtningsaftaler og græsningsaftaler vil ministerierne aktivt søge at nå ud til de potentielle økologiske bedrifter. Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil opfordre menighedsrådene til, at indgåelse af nye forpagtningskontrakter så vidt muligt sker med sigte på økologisk landbrugsdrift. I efteråret 2012 afholde en workshop med fokus på, hvordan omlægningen til økologi på offentlige arealer yderligere kan fremmes. Relevante ministerier, Kommunernes Landsforening, kommunerne, landbrugskonsulenter, brancheorganisationer, folkekirken og øvrige relevante interessenter vil blive inviteret til at deltage i workshoppen, som Fødevareministeriet og Miljøministeriet afholder. Uddannelse inden for landbrug og fødevarer udgør styrken og grundlaget for sammenhængen i kæden fra jord til bord. For at lykkes med grøn omstilling må uddannelsesområdet inddrages i overvejelserne omkring realiseringen af omstillingen. Regeringen ønsker derfor at styrke økologi og bæredygtighed på fødevareuddannelserne. Fødevareministeren har i samarbejde med børne- og undervisningsministeren allerede fra skoleåret sikret, at økologi i større omfang indgår i landbrugsuddannelsen. Som konsekvens heraf vil økologi blandt andet indgå i kompetencemålene for hovedforløbet i uddannelsen. Dermed vil eleverne opnå viden og færdigheder inden for kompetenceområdet økologi og bæredygtighed. Men indsatsen stopper ikke her. Det er f.eks. nødvendigt at belyse, hvilke kompetencer der vil være behov for at udvikle i forbindelse med økologiomlægning af de offentlige måltider i Danmark. Da økologi og økologiomlægning er nye fag på skemaet på mange uddannelsesinstitutioner, er efteruddannelse og udvikling af undervisningsmaterialer inden for økologi og økologiomlægning også nødvendig. Kortlægge økologi i fødevareuddannelserne for at tydeliggøre, hvordan fødevareuddannelserne kan bidrage til at realisere økologisk omstilling i Danmark. Blandt andet skal der ses på, hvordan uddannelserne kan bidrage til kompetenceudvikling i forbindelse med økologiomlægning i storkøkkener. Etablere en arbejdsgruppe under Madkulturen om økologi i fødevareuddannelserne. Arbejdsgruppen vil bestå af personer med viden og erfaringer inden for økologiuddannelse herunder undervisere fra uddannelsesinstitutioner, som allerede er gået i gang med økologi, samt relevante interesseorganisationer, faglige organisationer og myndigheder herunder Børne- og Undervisningsministeriet. Afholde en workshop med feltets aktører. På baggrund af projektet vil Madkulturen udarbejde anbefalinger for en videre indsats i løbet af

9 Indsatsområde 1: Det offentlige må gå foran Indsatsområde 2: Økologi efter 2013 Indsats 1.4: Mere økologisk skolefrugt Indsats 2.1: En mere målrettet tilskudsmodel Regeringen ønsker at fremme uddelingen af økologiske produkter under skolefrugtordningen. Ordningen betyder allerede i dag, at elever har mulighed for at få sund frugt eller grønt i skolen. Men også her bør det offentlige gå foran for at fremme økologien. Ikke alene vil det sikre børnene et valg mellem økologisk og konventionel frugt og grønt, det vil også motivere leverandørerne til at udvide sortimentet af frugt og grønt samt bidrage til omlægningen af flere arealer til økologi. Det skal ske ved at yde et højere tilskud til økologisk frugt og grønt. I løbet af sommeren/efteråret 2012 vil Fødevareministeriet derfor drøfte fastsættelsen af et højere tilskud for økologisk frugt og grønt med erhverv, kommuner, skoler og forældre. Indføre en højere tilskudssats for økologiske produkter, så det bliver mere attraktivt at vælge økologisk. Synliggøre muligheden for støtte til udgifter i forbindelse med udvikling af blandt andet undervisningsmateriale til ledsageforanstaltninger. Igangsætte en kommunikationsindsats over for leverandører og brugere, om at der ydes en højere tilskudssats ved valg af økologiske produkter, for at øge uddelingen af økologiske produkter. Revidere den nationale strategi, som er grundlaget for deltagelse i den eksisterende ordning, sammen med vejledning og bekendtgørelse på området. Økologi indføjes som en fjerde prioritetskategori i tilfælde af, at ansøgningerne overstiger bevillingsrammen. De tre foregående prioriteringskriterier er 1) skoler, der ikke tidligere har modtaget EU-tilskud under skolefrugtordningen, 2) skoler, med en stor andel af familier på overførselsindkomst og 3) skoler med mange deltagende elever på klassetrin. Tiltaget forventes implementeret med virkning fra skoleåret Der pågår i øjeblikket en reform af EU s samlede landbrugspolitik og forhandling af fem nye EU-forordninger frem mod den kommende programperiode herunder en ny landdistriktsforordning. Fremadrettede indsatser og finansiering inden for økologiområdet vil indgå i arbejdet med det kommende Landdistriktsprogram for Fødevareministeriet har fået udarbejdet en analyse om rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte (Rammevilkårsanalyse). Analysen giver nogle bud på, hvordan tilskud til jordbrugssektoren kan ændres fremadrettet. I analysen anbefales det blandt andet, at en del af midlerne til omlægningstilskud i stedet bruges til investeringstilskud i en målrettet form, at der etableres en ny generel tilskudsordning til kompensation for nedsat N-tilførsel, og at det bør overvejes at etablere en særlig arealtilskudsordning til økologisk frugt og grønt. Der kan på nuværende tidspunkt ikke gennemføres væsentlige indholdsmæssige ændringer af Landdistriktsprogrammet Lade anbefalingerne fra Rammevilkårsanalysen, herunder omkring differentiering af tilskud indgå i det videre arbejde med Landdistriktsprogrammet Målsætningen om en fordobling af det økologiske areal samt omkostningseffektiviteten ved og de administrative byrder forbundet med forskellige tilskudsmodeller skal indgå i arbejdet, som skal inddrage de centrale interessenter. Mulighederne for at fremme omlægning inden for sektorer, hvor omlægningen i dag går trægt, skal vurderes. Det drejer sig primært om fjerkræ, svineproduktion og produktion af frugt og grønt. En mulighed er at give målrettede investeringsstilskud til etableringsomkostninger og særlige driftsformer. Eksempler er tilskud til staldanlæg eller særlig markteknologi. Tilskudsmodeller, der fremmer nedsat N-tilførsel og renere drikkevand, klimatilpasning, øget biodiversitet og højere dyrevelfærd kan også indgå i arbejdet. Søge brede rammer for tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion i det fortsatte arbejde med reformen af EU s landdistriktspolitik. Skolefrugtordningen er en EU-ordning med en samlet årlig pulje på ca. 670 mio. kr. Danmarks faste andel er ca. 7,7 mio. kr., men for skoleåret modtog Danmark ca. 13 mio. kr. Ordningen er 50 pct. EU-finansieret

10 Indsatsområde 3: Landmanden og omlægning Indsatsområde 3: Landmanden og omlægning Indsats 3.1: Mere smidige miljøgodkendelser Indsats 3.2: Målrettet investeringsstøtte til økologiske bedrifter Maskiner til økologer giver arbejdspladser på landet CMN Maskintec A/S på Thyholm i Nordjylland producerer landbrugsmaskiner til økologer i Danmark og udlandet. Da økologerne ikke bruger sprøjtegift til at bekæmpe ukrudt, må det klares med mekaniske midler som diverse harver, radrensere og strigler. Med afsæt i økologien har virksomheden i en årrække næsten udelukkende udviklet og produceret maskiner til økologiske landmænd. I dag udgør de økologiske landmænd procent af kundegrundlaget, og virksomheden har kunnet ansætte fem medarbejdere i et område, hvor arbejdspladser ikke hænger på træerne. Og når ordrebogen vokser sig tyk, lægges opgaverne typisk ud til underleverandører i lokalområdet. Regeringen ønsker, at omlægning til økologisk produktion og udvidelse af eksisterende økologisk produktion er så smertefri som mulig. Det kræver blandt andet fokus på miljøgodkendelsessystemet. Udviklingsmulighederne på de økologiske bedrifter kan fremmes gennem flere tiltag, dels gennem nye anmeldeordninger, der kan overflødiggøre en miljøgodkendelse, og dels gennem smidiggørelse af ansøgningsprocessen til miljøgodkendelser. Det nuværende godkendelsessystem er i nogle tilfælde ikke tilpasset økologiske bedrifter. Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde anmeldeordninger for omlægning til økologisk svinebrug, hvilket kan afhjælpe administrative barrierer. Der arbejdes desuden på en anmeldeordning om naturafgræsning, der også kan få betydning for økologerne. En anmeldeordning indebærer, at landmanden kan ændre sin produktion, hvis ordningens betingelser er opfyldt uden at skulle igennem en omfattende miljøgodkendelsesprocedure. IT-ansøgningssystemet om miljøgodkendelse er generelt baseret på de gældende normer og de miljøkrav, der fremgår af love og bekendtgørelser. Der er dog inden for de rammer sket en række tilpasninger til økologi og andre særlige produktionsformer. Færdiggøre det igangværende arbejde med anmeldeordninger for økologisk svineproduktion og naturafgræsning. Se på mulighederne for øvrige anmeldeordninger, som kan håndtere udfordringer ved omlægning fra konventionel til økologisk drift. Dette vil ske i takt med, at der tilvejebringes ny viden om emissioner fra økologiske husdyrbrug, og der opnås erfaringer med de eksisterende og kommende ordninger. Via formulering af nye vejledningstekster gøre det mere klart, hvorledes IT-ansøgningssystemet mest hensigtsmæssigt anvendes til økologiske produktionsgrene. Forbedrede vejledningstekster vil samtidigt bidrage til mere ensartede vurderinger på tværs af kommunegrænser. Miljøstyrelsen vil indgå i dialog med erhvervet omkring de nævnte økologiske problemstillinger. Det skal sikres, at investeringsstøtten til økologiske bedrifter bliver brugt der, hvor den bidrager mest muligt til at opnå målet om en fordobling af det økologiske areal. Der eksisterer allerede i dag en investeringsordning, som har til formål gennem tilskud til investeringer på økologiske bedrifter at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske produktion. Det er sket gennem tilskud til f.eks. radrensere, drivveje og autostyring. Men det er nødvendigt at øremærke midler inden for de landbrugssektorer, der har det største uudnyttede vækst- og udviklingspotentiale. I Rammevilkårsanalysen bliver der peget på, at svinesektoren, frugt- og grøntsektoren samt fjerkræbranchen for øjeblikket har de største udfordringer i forhold til økologisk produktion. I analysen anbefales samtidig, at der fastsættes en lavere bagatelgrænse, så mindre landbrugsbedrifter også vil få mulighed for at opnå tilskud. Øremærke en del af midlerne til investeringsstøtte i de sektorer, som kæmper med de største udfordringer i omlægningen til økologi, men som samtidig har det største vækstpotentiale. Det gælder svinesektoren, frugt- og grøntsektoren samt fjerkræbranchen. Den særlige øremærkning af midler forventes at træde i kraft med virkning fra ansøgningsrunden, der afholdes i perioden 1. december januar Fastsætte en lavere bagatelgrænse for investeringstilskud til gavn for mindre økologiske bedrifter med mulighed for stor værditilvækst. Fødevareministeriet vil i samarbejde med erhvervet undersøge nærmere, hvilke teknologier eller produktionsgrene der bør have en lavere bagatelgrænse end de nugældende kr. Der er for 2011 afsat 24 mio. kr. til indsatsen. Fra 2012 er der afsat 16 mio. kr. ekstra årligt i 2012 og 2013 til investeringsstøtte, således at puljen udgør 40 mio. kr. årligt i 2012 og I 2012 anvendes de ekstra 16 mio. kr. til at give yderligere tilsagn under den første ansøgningsrunde (5. december januar 2012), hvor midlerne er afsat i 2011, men hvor ansøgningerne behandles i Det skyldes, at der under den første ansøgningsrunde blev modtaget betydeligt flere gode ansøgninger, end der var midler til

11 Indsatsområde 3: Landmanden og omlægning Indsatsområde 3: Landmanden og omlægning Indsats 3.3: Jordfordeling for økologer Indsats 3.4: Fremme af økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer Jordfordeling (jordbytte) vurderes at være en velegnet metode til at gennemføre arealomlægninger, der kan samle arealer til hensigtsmæssig beliggenhed for økologiske bedrifter og potentielle nye ansøgere til økologisk jordbrugsproduktion samt mindske omsætningen af forpagtede arealer. Det er vigtigt at fastholde de økologiske arealer, når de først er omlagt. Hvert år forsvinder et større areal ud af økologien. I 2009 gav det sig blandt andet udslag i en samlet økologisk nettoudvidelse af arealet på kun ha til trods for en nytilgang på ha. Det er derfor vigtigt at fastholde flere arealer, hvis målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020 skal nås. Manglende fysisk sammenhæng mellem en bedrifts markarealer og mulige nye arealer kan være en barriere for både en øget omlægning blandt konventionelle landmænd og udvidelse blandt eksisterende økologer. Det skyldes, at arealer med stor spredning ikke kan leve op til økologireglernes krav om, at husdyr f.eks. malkekøer skal have adgang til udearealer (arrondering). Fødevareministeriet har gennemført en række analyser i samarbejde med erhvervet om økologiske afhoppere og manglende omlægning. Analyserne viser, at den største kilde til tab af økologiske arealer sker ved tab af forpagtede arealer, som er omlagt til økologi. Dette skyldes blandt andet, at økologerne prøver at optimere deres arealer, så mindre hensigtsmæssige forpagtninger udskiftes med mere hensigtsmæssige, når muligheden opstår. En del af tabet af økologiske arealer opstår, når en økologisk producent lægger sin produktion tilbage til konventionel drift (afhopning). Problemet har i de seneste år været begrænset og aftagende. Størstedelen af tabet kan henføres til nogle få store bedrifter, som i alt har taget ca ha med sig ud af økologien i perioden Fremme brugen af jordfordeling i indsatsen for at fastholde flere økologiske arealer. Under Fødevareministeriet vil der blive iværksat et pilotprojekt om jordfordeling, hvor det via jordfordeling søges at samle et økologisk areal på ca. 100 ha. Pilotprojektet vil blive iværksat i 2012 og afsluttet i Projektet skal generere viden om behovet for jordfordeling blandt økologer og give erfaring med, hvordan instrumentet kan bruges mest effektivt. Opsamle viden om, hvad der motiverer landmænd til at omlægge til økologi. Fødevareministeriet vil tage kontakt til større bedrifter, der omlægges fra konventionel til økologisk produktion. Indsatsen iværksættes i 2012 og afsluttes ultimo I økologien skal jordens frugtbarhed primært opretholdes ud fra et fornuftigt sædskifte, dyrkning af grøngødning og nedmuldning af husdyrgødning og andet materiale fra økologisk produktion. Derudover skal lokale vegetabilske og animalske bi- og spildprodukter tilbageføres til jorden, i så vidt omfang det nu er muligt. Der er dog en række udfordringer i forhold til at skaffe tilstrækkeligt med gødning både via biogas, gennem recirkulering af næringsstoffer og på grund af en fremtidig mangel på fosfor. Som led i Energiaftalen fra marts 2012 har regeringen forbedret rammevilkårene for etablering og drift af biogasanlæg. I forhold til at modtage etableringstilskud til biogasanlæg er der dog fortsat særlige barrierer i forhold til de økologiske bedrifter. Recirkulering af næringsstoffer gennem anvendelse af vegetabilske og animalske bi- og spildprodukter kan være forbundet med en række barrierer. En oversigt over mulige barrierer vil kunne give viden om, hvor der kunne være et øget potentiale for at få flere næringsstoffer tilbageført til økologisk produktion. Fosfor og visse andre næringsstoffer vil i fremtiden blive en global mangelvare og derfor også i økologisk jordbrug. Det er derfor vigtigt, at næringsstofferne udnyttes bedst muligt og recirkuleres i størst muligt omfang. Sikre at økologiske bedrifters mulighed for at modtage etableringstilskud til biogasanlæg forbedres ved at udnytte en dispensationsmulighed i landdistriktsprogrammet. Derved kan der også gives tilskud, når det pga. beliggenhed ikke er muligt at leve op til kravet om, at 50 pct. af den anvendte biomasse kommer fra husdyrgødning. Gennemføre en kortlægning af de vegetabilske og animalske bi- og spildprodukter, som økologireglerne tillader anvendt som gødning eller jordforbedringsmidler herunder tilgængelighed af husdyrgødning. Eventuelle barrierer for anvendelsen skal afdækkes, og der skal peges på eventuelle forslag til løsninger. I kortlægningen vil indgå praksis for sammenblanding af biomassemateriale og praksis for anvendelse af hjælpestoffer samt transportforhold. Kortlægningen forventes at give indspil til økologernes fremtidige muligheder for næringsstofforsyning. Kortlægningen udføres af Aarhus Universitet og forventes afsluttet i Bidrage til et transnationalt udbud, der skal danne grundlag for fælles forskning og udvikling om Behandling af fosfor og brug af sekundære gødningsstoffer i økologisk jordbrug. Udbuddet gennemføres under Core Organic II-programmet, der koordineres af ICROFS og medfinansieres under GUDP. Projekterne, der bevilges, vil blive gennemført i perioden

12 Indsatsområde 3: Landmanden og omlægning Indsatsområde 4: Produktudvikling og innovation Indsats 3.5: Øget harmonisering af EU s øko-regler og kontrol Indsats 4.1: Styrket indsats for produktudvikling i fødevaresektoren Grød er tilbage på menukortet Grød har i mange år været ugleset som fattigmandskost og ringeagtet som måltid. Men som led i udbredelsen af det Nye Nordiske Køkken har fem nye økologiske grødblandinger fra Aurion i Hjørring givet grød en renæssance hos forbrugerne. Grødblandingerne er udviklet i et samarbejde mellem Jørn Ussing fra Aurion, stjernekokken Rasmus Kofoed fra den økologiske toprestaurant Geranium og Økologisk Fødevarerådgivning. De fem nye grødblandinger er baseret på gamle og kendte fuldkornsarter emmer, spelt, quinua, rug, byg, havre samt frugter, nødder, frø, svampe, urter og bær og grøden åbner helt nye døre for gastronomi og velsmag. Aurion har i dag 25 medarbejdere, og virksomheden omsætter for 25 millioner kr. om året. Deres produkter sælges i over 200 butikker. Økologilovgivningen er principielt harmoniseret på EUniveau. Alligevel udmøntes og fortolkes mange økologiregler forskelligt i medlemslandene, ligesom der er delområder af økologien, der er mangelfuldt reguleret. Dette kan medvirke til, at produktions- og konkurrencevilkårene i medlemslandene bliver uens. En nyligt gennemført rammevilkårsanalyse om blandt andet udmøntning og fortolkning af udvalgte landes produktionsregler understøtter dette forhold. Der er herudover for stor variation medlemslandene imellem i forhold til implementeringen af kontrolsystemet efter de fælles EU-økologiregler. Økologi er ikke statisk, og det er vigtigt, at produktionsformen fortsat udvikles. Uanset, at det på EU-niveau kan være svært at nå til enighed om regeludvikling medlemslandene imellem, er det regeringens holdning, at forskellighed i reglerne som udgangspunkt ikke er vejen frem, da det skaber ulige konkurrencevilkår og kan forvirre forbrugerne. Regeringens overordnede mål er derfor at få en større grad af harmonisering af økologireglerne på EU-niveau og samtidig sikre, at kvaliteten i reglerne opretholdes på et højt niveau. Regeringen arbejder ligeledes for at få implementeringen af kontrolsystemet ensrettet uden at gå på kompromis med en gennemgående høj kvalitet i kontrollen. Regeringen ønsker at give kontrol af dyrevelfærd et øget fokus, hvilket forventes blandt andet at medføre en øget tillid til økologimærket. Arbejde konkret på at få udarbejdet harmoniserede EU-økologiregler på især fjerkræ- og væksthusområdet inden udgangen af I tæt samarbejde med erhvervet er der på begge områder formuleret grundige nationale forslag, der sigter mod at give områderne et løft. Forslagene er fremsendt som udkast til EU- Kommissionen. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer er involveret i projektet. Arbejde for, at der indarbejdes miljøkrav til forarbejdning, emballering og transport af fødevarer i økologiforordningen, og at miljømærkning af fødevarer alene sker i økologireglerne. Det forventes, at EU- Kommissionen vil stille forslag til ændring af økologiforordningen i Arbejde for at få indført regelmæssige inspektioner fra EU-Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO). Inspektionen skal bidrage til en større ensartethed i fortolkningen af kontrolkravene. Der er i 2011 gennemført en pilotinspektion i Østrig. De første egentlige FVO-inspektioner gennemføres i 2012 i to forskellige medlemslande og i mindst et tredjeland. Ministeriet vil holde EU-Kommissionen op på grundige afrapporteringer og opfølgninger. Højne dyrevelfærden ved at iværksætte en evaluering og tilpasning af det eksisterende danske velfærdsvurderingssystem for økologiske høns inden udgangen af Økologierhvervet vil blive involveret i projektet via Kontroludvalget. Derudover vil enkelte årlige økologikontroller, startende i 2012, blive gennemført, uden at producenten på forhånd er varslet. Formålet er at få et billede af hverdagssituationen. Produktudvikling er væsentligt for mange virksomheders afsætningspotentiale og dermed både for konkurrenceevnen samt for at vinde nye markedsandele. Produktudvikling er ofte omkostningstungt, og det økonomiske potentiale for ekstra omsætning kan sjældent forudsiges. Særligt for små og mindre fødevarevirksomheder kan omkostninger forbundet med produktudvikling dæmpe innovationslysten. Stimulere udviklingen af produkter, processer og teknologier der fremmer bæredygtighed og økologi inden for fødevaresektoren både primærproduktion og forarbejdning. Dermed igangsættes udviklingen af en ny bølge økologiske produkter både til hjemme og eksportmarkedet. Herunder også udviklingen af produkter m.v. som vedrører en kommerciel udnyttelse af de gamle husdyrracer og plantesorter. Give prioritet til små fødevarevirksomheder med vækstpotentiale. Der afsættes 10 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 under landdistriktsprogrammet til formålet. Der kan ydes tilskud til samarbejdsprojekter mellem primærproducenter inden for landbrug og forarbejdningsindustrien og/eller tredjeparter, som vedrører udvikling af nye produkter og teknologier

13 Indsatsområde 4: Produktudvikling og innovation Indsatsområde 4: Produktudvikling og innovation Indsats 4.2: Støtte til investeringer til forarbejdning af økologiske produkter Indsats 4.3: Nye partnerskaber og netværksinnovation På trods af at økologien efterhånden har haft sit indtog i mange supermarkedskæder, er der eksempelvis stadig en del økologiske forarbejdningsvirksomheder, der står på vippen og skal tage en risikofyldt beslutning om at udvide produktionen for at kunne levere til en hel supermarkedskæde. Hvis en sådan beslutning tages, kan det være nødvendigt f.eks. at opdatere virksomhedens produktionsudstyr. Regeringen ønsker at give disse og andre producenter, der har brug for investeringstilskud, en hjælpende hånd. Gennem tilskud til virksomheders investeringer til ny teknologi eller nye processer, forbedres produktiviteten og konkurrenceevnen for den pågældende forarbejdningsvirksomhed, og dermed skabes en positiv økonomisk effekt for virksomheden og samfundet blandt andet via øget eksport af økologiske varer. Give økologiske fødevarevirksomheder som er beskæftiget inden for forarbejdning af primære jordbrugsprodukter mulighed for at modtage tilskud til investeringer i nye teknologier. Tilskuddet kan gå til investeringer i nye teknologier f.eks. inden for pakning og opskæring. Fra 2012 er der afsat 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til brug for at støtte forarbejdningsvirksomheders investeringer til forarbejdning af økologiske produkter. Små og mellemstore virksomheder kan få 40 pct. i tilskud, mens store virksomheder kan få 20 pct. Ansøgningsrunden åbner den 1. juli 2012 med ansøgningsfrist 15. september 2012, og der planlægges ligeledes en runde i Stigende brug af økologi i de offentlige køkkener skaber et nyt behov og nye afsætningsmuligheder, men en lang række fødevarevirksomheder har endnu ikke nogen økologisk produktion, hvilket blandt andet kan skyldes svært tilgængelige salgskanaler af økologiske produkter eller usikkerhed omkring markedsandelene. En stærk dansk økologisk fødevaresektor er en forudsætning for at sikre, at den forventede øgede efterspørgsel af økologiske fødevarer tilfalder de danske fødevareproducenter. Der er allerede mange initiativer i gang på området, og dette initiativ vil bygge videre på eksisterende erfaringer med inddragelse af feltets aktører. Initiativet vil arbejde for nytænkning og etablering af nye partnerskaber for at fremme grøn omstilling. Madkulturen vil derfor være vært for etablering af nye partnerskaber og netværksinnovation af økologisk fødevareproduktion. Gennem involvering af hele værdikæden (grossister, fødevarevirksomheder osv.), heriblandt offentlige aftagere, identificeres produktudviklings- og innovationsbehov inden for økologisk fødevareproduktion. Fremme udvikling af ideer og muligheder for øget innovation og produktudvikling med udgangspunkt i økologi. Som opstart herpå afholder Madkulturen en netværksinnovationsworkshop i Workshoppen vil være for producenter, interesseorganisationer, brancheorganisationer, forbrugerorganisationer, den gastronomiske sektor, grossister og detailleddet. Facilitere etablering af nye partnerskaber. Som opfølgning på workshoppen vil Madkulturen i 2012/2013 agere koblingsboks for etablering af nye partnerskaber. Omdrejningspunktet for partnerskaberne vil være netværksinnovation, idet nytænkningen skal skabes i et samspil gennem hele værdikæden. Som en national, uafhængig institution kan Madkulturen være vært for de nye partnerskaber. Iværksætte at relevante erfaringer fra indsatsen videndeles. Madkulturen vil som netværksorganisation formidle indsatsernes erfaringer bredt til hele fødevaresektoren løbende gennem Madkulturens vidensportal og øvrige aktiviteter

14 Indsatsområde 5: Afsætning og markedsføring Indsatsområde 5: Produktudvikling og innovation Indsats 5.1: En mere fokuseret og koordineret eksportindsats Thise Mejeri på tysk eksporteventyr Hvert år samler Organic Denmark Export danske virksomheder på en fællesstand ved eksportmessen BioFach i Nürnberg verdens største messe for økologiske fødevarer. Alene i 2012 deltog 25 danske virksomheder store som små. Én tilbage- ±vendende deltager er Thise Mejeri, som har været med på messen de seneste 6 år. I samme periode har Thise oplevet en markant stigning i både omsætning og eksport. Thise har over de sidste fem år fordoblet omsætningen, så den i dag er på lidt over en halv mia. kr. om året. Eksporten er næsten tidoblet. I samme periode er virksomheden trods den økonomiske krise gået fra 80 til 130 medarbejdere. Thises besøg på BioFach messen har omsat kundeinteresse til konkret handel og afsætning og det har haft indflydelse på den succes, som Thise har oplevet på det tyske marked. Indsats 5.2: Øget fokus på effekten af tilskud til information og markedsføring En øget eksport af økologiske fødevarer er positivt for beskæftigelse samt handelsbalance og medvirker til at fremme indtrykket af Danmark som et grønt foregangsland. Eksport af økologiske fødevarer fra Danmark har været kraftigt stigende i de seneste år med en tredobling fra 2006 til Eksporten udgør dog stadig kun 15 pct. af den danske økologiske produktion og kun ca. 1 pct. af den samlede landbrugseksport. Fødevareministeriet har i dialog med en række interessenter udarbejdet en strategi for eksport af danske økologiske fødevarer. Strategien har bidraget med anbefalinger til, hvordan eksporten kan øges i de kommende år, herunder til prioritering af de afsatte midler til eksportfremmeindsatser samt myndighedsindsatsen generelt, og om hvordan man kan udnytte Danmarks internationale position i branding af fødevarer ikke mindst i lande, hvor business-to-business udgør en vigtig afsætningsmetode. Desuden er der udarbejdet en håndbog om eksportparathed til brug for virksomheder. Prioriteringsplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger i eksportstrategien og efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd. Prioriteringsplanen opdateres forud for de to ansøgningsrunder i I løbet af aktivt arbejde for at overbevise EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande om nødvendigheden af at gennemføre oplysningskampagner om økologi og EU s økologilogo i hele EU og i tredjelande. Arbejde for, at muligheden for at kunne yde tilskud til generelle informations- og markedsføringsindsatser for økologi fortsættes under den nye landdistriktsforordning. Anmode Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) om årligt, første gang i 2. halvår 2012, at invitere relevante institutioner, herunder Eksportrådet, til en fælles drøftelse. Formålet er at øge samarbejdet omkring forskellige indsatser af betydning for eksporten af danske økologiske produkter, herunder gennem branding, eksportfremstød og bearbejdning af tekniske eksportbarrierer. Opfordre virksomheder og organisationer til at udnytte den udarbejdede håndbog om eksportparathed og følge anbefalingerne i eksportstrategien. Regeringen ønsker, at økologi bliver bredt promoveret både blandt landmænd og forbrugere såvel nationalt som internationalt. Under økologifremmeordningen fremmes en række indsatser, der medvirker til at styrke produktionen af økologiske fødevarer hos den enkelte landmand og afsætningen af produkterne senere hen både på hjemme- og eksportmarkedet. Under Økologifremmeordningen kan der ydes tilskud til: Informations- og markedsføringsprojekter, f.eks. deltagelse i messer og udstillinger, afholdelse af økologiske markeder og generelle butikskampagner for økologiske fødevarer. Sætte endnu større fokus på, at aktiviteterne, der opnår tilskud under økologifremmeordningen, fører til målbare effekter på produktion, afsætning og eksport af økologiske fødevarer. Ud over at skærpe kravene til ansøgernes konkretisering og sandsynliggørelse af effekter vil der årligt blive foretaget en gennemgang af alle de aktiviteter, der er givet tilskud til, og som er afsluttet i det seneste år, for derved at sikre en løbende erfaringsopsamling og formidling af best-practise på området. Prioritere de afsatte midler i 2012 og 2013 til eksportfremmeindsatser på følgende måde: Geografisk fokus: 1) Hovedfokus på nærmarkeder i Sverige og Tyskland. 2) Afgrænsede indsatser på det engelske, hollandske, franske, finske og italienske marked. Virkemiddelfokus: 1) Kampagner rettet mod udvalgte grossister og detailhandelskæder. 2) Markedsføring af dansk økologi på udvalgte messer og i forbindelse med særlige events. 3) Afklaring af virksomheders eksportparathed og indsamling af data om markeders potentiale i forbindelse med planlægning af salgsfremmeindsatser Der er afsat 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til eksportfremmeindsatser under Økologifremmeordningen. Der er to ansøgningsrunder i 2013, der ligger fra 1. januar til 15. februar og fra 15. juni til 15. august. Informations- og uddannelsesprojekter, f.eks. omlægningstjek hos konventionelle jordbrugere, hvor den enkelte landmand kan opnå et øget kendskab til, hvad det vil sige at være økologisk landmand, og afholdelse af workshops og lignende undervisningsaktiviteter, hvor deltagerne kompetenceudvikles og opnår et større kendskab til, hvordan økologiske fødevarer produceres, eller hvordan de kan afsættes. Fødevareministeriet gennemførte i 2011 en evaluering af økologifremmeordningen med henblik på at sikre den bedst mulige anvendelse af midlerne. Evalueringen viste overordnet, at slutbrugerne opfatter ordningen som relevant og positiv. Der er for perioden afsat 45 mio. kr. årligt til økologifremmeindsatsen. Der vil være to ansøgningsrunder pr. år, henholdsvis en med åbning 1. januar og ansøgningsfrist 15. februar samt en senere ansøgningsrunde med åbning 15. juni med ansøgningsfrist 15. august

15 Indsatsområde 5: Produktudvikling og innovation Indsatsområde 6: Forskning og udvikling Indsats 5.3: Øget afsætning af økologisk akvakultur Indsats 6.1: Forskning og udvikling i økologi Udvikling af nye økologiske, glutenfri afgrøder og fødevarer Udvalget af glutenfri produkter i Danmark er begrænset. Det mærker især de skandinaviske glutenallergikere og et stigende antal forbrugere, som efterspørger glutenfri fødevarer. Et nyt dansk projekt med tilskud fra GUDP-ordningen, der involverer forskere, landmænd og fødevarevirksomheder, skal sammen udvikle nye økologiske, glutenfri afgrøder og fødevarer. Afgrøderne dyrkes normalt under sydligere himmelstrøg, men nyere forsøg viser, at flere sorter kan dyrkes i Danmark. Også gamle nordiske afgrøder som Boghvede, Hestebønner og Ærter indgår i projektet. De nye økologiske, glutenfri afgrøder og fødevarer skal levere nye produkter i markedet, som forbrugerne i øjeblikket efterspørger. Den potentielle omsætning til slutforbruger vurderes til mio. kr. alene på det skandinaviske marked. Regeringen ønsker at øge eksportmulighederne for økologiske fisk og skaldyr samt at øge eksponeringen af økologiske fisk og skaldyr over for de danske forbrugere. Økologiske akvakulturprodukter, dvs. økologiske fisk og skaldyr, er et nicheprodukt men med markedsmæssige potentialer for vækst. Produktionen og afsætningen af økologiske akvakulturprodukter er også klart stigende i udlandet. Eksempelvis produceres der i Skotland, Norge og Irland tilsammen mere end tons økologisk laks om året. Det anslås desuden, at op mod 80 pct. af den irske lakseproduktion nu er økologisk. Dansk Akvakultur har på nuværende tidspunkt konkret kendskab til ønsker om omlægning af 12 dambrug, 7 linemuslingeanlæg, 1 tangproduktionsanlæg og 2 krebsebrug. Flere dambrug og havbrug er desuden langt i overvejelsesfasen. Alt i alt betyder det en tredobling af produktionskapaciteten i den nærmeste fremtid og der bør derfor gøres en indsats for at udbrede kendskabet til økologisk akvakultur. Synliggøre muligheden for at opnå støtte til afsætning af økologisk fisk og skaldyr via den eksisterende tilskudsordning Fælles Initiativer under EFF-fonden i Der er under tilskudsordningen Fælles Initiativer under EFF-fonden i 2012 afsat ca. 5 mio. kr. til akvakultur og ca. 15 mio. kr. til afsætningsfremme, som blandt andet kan anvendes med henblik på produkter, der er blevet til ved hjælp af miljøvenlige metoder herunder økologiske produkter. Midlerne, der er afsat til afsætningsfremme, er for årene 2012 og Der kan gives tilsagn til projekter i Ansøgningsperioden er fra 15. maj 2012 til 1. juli Fra 2014 forventes det, at der vil være tilsvarende tilskudsmuligheder under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Forskning og udvikling udgør et centralt fundament for videreudviklingen af den økologiske sektor og dermed for at nå de politiske mål om fordobling af det økologiske areal inden Blandt andet er det vigtigt, at den økologiske produktions konkurrencedygtighed styrkes, og at økologiens rolle som leverandør af samfundsmæssige goder videreudvikles. Forsknings- og udviklingsindsatsen skal integrere hensynet til bevaring af økologiens integritet i forhold til de økologiske principper herunder miljøhensyn og dyrevelfærd. Fra januar 2011 har Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) med finansiering fra GUDP igangsat programmet Organic RDD, som rummer en række økologiprojekter under tre hovedtemaer: Vækst, Troværdighed og Robuste Systemer. Projekterne har et stort fokus på praktisk anvendelse gennem sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration samt direkte involvering af vidensaftagere (rådgivning, virksomheder og landbrug) som partnere i projekterne. Projekterne afsluttes med udgangen af Derudover er der under den ikke-øremærkede GUDP-bevilling givet tilsagn til en række økologiske projekter, herunder om udvikling af nye økologisk producerede proteinafgrøder, som kan bane vejen for, at danske økologiske husdyr kan fodres med dansk økologisk proteinfoder, samt om teknologier og viden der kan understøtte en rationel og bæredygtig malkekvægsproduktion baseret på afgræsning. ICROFS arbejder aktuelt på at gennemføre en analyse af, hvilken rolle forskning og udvikling har spillet i udvikling af den økologiske sektor, herunder hvilke interessenter i erhverv og samfund som har udnyttet resultater af de forskellige projekter. ICROFS identificerer samtidig i tæt samspil med økologisektoren muligheder og barrierer, hvor fremtidig forsknings- og udviklingsaktiviteter vil kunne gøre en forskel. ICROFS afholder i august 2012 en mini-konference på Christiansborg for økologisektorens interessenter. På minikonferencen fremlægges og diskuteres, hvordan og i hvilket omfang resultater af tidligere økologi forsknings- og udviklingsprogrammer er udnyttet af erhverv og samfund, samt hvilke strategiske vidensbehov sektoren har i forhold til målsætningen om en fordobling af økologien, og hvordan forskning og udvikling kan bidrage til at udvikle økologisk jordbrug og fødevarer til gavn for sektoren og for samfundet. På kort sigt i forbindelse med udmøntning af forskningsreserven tage stilling til en eventuel fremtidig forsknings- og udviklingsindsats på økologiområdet

16 Indsatsområde 6: Forskning og udvikling Indsatsområde 6: Forskning og udvikling Indsats 6.2: Styrket samarbejde om sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug Indsats 6.3: Bedre proteinafgrøder til erstatning for importeret soja Der har tidligere været nedsat en udredningsgruppe med medlemmer fra landbrugserhvervet om bedre sorter til det økologiske jordbrug. Denne gruppe kunne ikke nå til enighed om en fælles afrapportering, blandt andet fordi gruppen var delt i sit syn på sortslovgivningens betydning og konsekvenser. Der er derfor behov for en afklaring af de danske holdninger forud for de forestående forhandlinger om ny EU-lovgivning. Økologerne har længe været kritiske over for den gældende EU-lovgivning om markedsføring af moderne plantesorter og frø, blandt andet fordi lovgivningen forhindrer handel med genetisk heterogene sorter og landsorter, som økologerne mener vil give større dykningssikkerhed. Den konventionelle frøbranche og forædlerorganisationerne bakker derimod op om den eksisterende lovgivning og dens krav om, at sorter som hovedregel skal være genetisk ensartede for at kunne markedsføres, da dette krav blandt andet medfører, at landmanden ved, hvad han får, når han køber en bestemt sort. Den konventionelle frøbranche og forædlerorganisationerne frygter således for kvaliteten i såsædsforsyningen, hvis kravet fraviges. EU-lovgivningen på området er under revision, og EU-Kommissionen forventes at komme med et udspil i efteråret En nylig udtalelse fra EU-domstolen i en verserende sag kan imidlertid påvirke revisionsprocessen. Udtalelsen påpeger nemlig, at den gældende sortslovgivning på centrale punkter er i strid med grundlæggende EU-retsprincipper. Arbejde for, at EU-lovgivningen ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede sorter herunder at der bliver indført nye EU-regler, som muliggør markedsføring af økologiske, genetisk diverse plantesorter. Ændringen skal foretages uden at sætte fordelene ved det eksisterende system over styr. Indsatsen skal ske i samarbejde med erhvervet og gøre det lettere for Fødevareministeriet at vinde gehør for de danske synspunkter under de forestående EU-forhandlinger. Afholde en temadag i 2012 om sortslovgivningens og EU-domstolens verserende sags betydning for udviklingen af det konventionelle og økologiske jordbrug, Etablere et bredt sammensat dialog-forum, der kan fortsætte temadagens drøftelser og være diskussionspart for Fødevareministeriet i forbindelse med de forestående forhandlinger om ny EU-lovgivning. Dette dialog-forum skal rumme repræsentanter for den konventionelle frøbranche, forædlere, økologer, nicheproducenter og andre, der har interesse for eller arbejder med udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. For øjeblikket importeres der store mængder soja fra udlandet til forsyning af økologerne med proteinrigt foder til især svin og fjerkræ. Økologerne vil gerne erstatte denne importerede soja med foderkilder, som dyrkes lokalt. Det kræver imidlertid, at der kan findes afgrøder med de rigtige dyrknings- og foderegenskaber. Derfor er der behov for at udvikle bedre proteinafgrøder, der kan dyrkes i Danmark til erstatning for importeret soja. Regeringen ønsker at bistå økologerne med at få målrettet denne indsats og med at koordinere igangværende initiativer vedrørende sortsafprøvning og sortsudvikling til økologisk jordbrug. Et første skridt i retning af at sikre bedre sorter til danske økologer er at afprøve udenlandsk materiale under danske, økologisk dyrkningsbetingelser. En sådan afprøvning kan blandt andet ske under et nyligt iværksat initiativ vedrørende økologisk sortudvikling og -afprøvning under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), hvor der er afsat 5 mio. kr. årligt i perioden En nylig udredning om bedre sorter til det økologiske jordbrug, som Fødevareministeriet har fået udarbejdet, anbefaler, at der startes et egentligt udviklingsprogram for proteinafgrøder. Projekter med dette sigte kan ligeledes iværksættes under det omtalte GUDP-initiativ. En anden indsats for udvikling af bedre sorter er det fællesnordiske Private-Public Partnership for Prebreeding (PPPinitiativ). Initiativet har etableret et formaliseret samarbejde mellem nordiske private planteforædlingsvirksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder om udvikling af bedre plantemateriale til nordisk jordbrug. Samarbejdet gør det muligt for virksomhederne at iværksætte mere langsigtede udviklingsprojekter, som den enkelte virksomhed ikke selv kan løfte. Det nordiske initiativ løber indtil 2013, og de offentlige midler til den danske deltagelse (i alt 2,6 mio. kr.) er indtil da sikret via bevilling fra Fødevareministeriet. I 2013 gennemføre en intern evaluering af initiativet vedrørende økologisk sortudvikling og -afprøvning under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) samt af det fællesnordiske Private-Public Partnership for Prebreeding (PPP-initiativ). Vurdere om GUDP-initiativet vedr. økologisk sortudvikling og -afprøvning skal målrettes mere specifikt mod udvikling af økologiske proteinafgrøder. Vurdere om Danmark fortsat skal deltage i PPP-initiativet og i givet fald foreslå, at der i dette regi iværksættes et projekt om udvikling af proteinafgrøder til økologisk jordbrug

17 Bilag Bilag Bilag 1: Oversigt over tilskud til fremme af økologi i 2012 og 2013 jf. finansloven for 2012 Bilag 2: Afrapportering af indsatserne i Fødevareministeriets ØkologiVision Tilskudsordning, Finanslovskonto Projektordninger Formål, aktivitet 2012 mio kr mio kr. Økologisk Handlingsplan 2020 bygger blandt andet videre på dele af de initiativer, som indgår i Fødevareministeriets Økologi- Vision fra februar Af oversigten nedenfor fremgår initiativerne i ØkologiVisionen, en kort status herfor samt hvorvidt der følges op på initiativet i Økologisk Handlingsplan Fremme af produktion og afsætning, LDP* Information, markedsføring, uddannelse, omlægningstjek, erfaringsudveksling mv. Øremærket forstærket eksportfremmeindsats Øremærket omstilling af offentlige køkkener I alt I alt 83 Initiativ Indsatsområde 1 Konkurrenceevne Status Indsats i Økologisk Handlingsplan 2020 Biogas/Biomasse Gårdanlæg, LDP Pilotprojekter, LDP Fonden for Økologisk Landbrug, LDP Investeringer i ny teknologi på økologiske bedrifter, LDP Projektordninger med øremærkede økologibevillinger Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) Organic RDD og CORE Organic Sortsudvikling og afprøvning Økologiens hus Investering, forarbejdning, LDP Mere gødning til økologisk produktion (inkl. uudnyttet bevilling fra 2011) Skræddersyede biomasseløsninger Medfinansiering af projekter under Fonden for Økologisk Landbrug. EU-midler under LDP. Fremme produktivitet og konkurrenceevne i økologisektorer med uudnyttet vækstpotentiale. Økologisk forskning, udvikling og demonstration. Økologisk sortsudvikling og afprøvning. Undervisnings- og informationsmateriale, markforsøg og andre ikke-kommercielle aktiviteter. Fremme af værdiskabende produktion. Forarbejdning af økologiske råvarer Fælles EU-regler Miljøgodkendelser Alternative plantebeskyttelsesmidler Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl Løbende proces med særligt fokus i I 2012 forventes forhandlinger om en revision af EU-reglerne for fjerkræ- og væksthusproduktion igangsat. Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde en anmeldeordning for økologiske svinebedrifter, som kan afhjælpe administrative barrierer ifm. ændringer af husdyrholdet. Hermed vil landmanden kunne ændre/omlægge sin produktion, hvis ordningens betingelser er opfyldt, uden en omfattende miljøgodkendelsesprocedure. På dansk foranledning er det lykkedes at rette EU-Kommissionens (DG Agri og Sanco) opmærksomhed mod, at et samspil mellem lovgivningerne i generaldirektoraterne er afgørende, hvis økologerne skal have en udvidet adgang til alternative plantebeskyttelsesmidler (basisstoffer). Arbejdet med at få godkendt flere alternative plantebeskyttelsesmidler i Danmark pågår. Udredningen om bedre plantesorter til økologisk jordbrug er udarbejdet. Støtteordningen for økologisk sortsudvikling er igangsat. EU-lovgivningen er under revision og afventer udspil fra EU-Kommissionen. Det nordiske initiativ om privat-offentligt samarbejde om planteforædling er igangsat. Tema 3 Tema 3 Tema 6 Arealtilskud mv. Omlægningsstøtte økologi 1) LDP Investeringer, etablering af plantager med frugttræer og buske, Art I alt Fremme omlægning til økologisk produktion. Bevilling dækket omlægning af ha årligt. Fremme etablering af plantager med produktion af økologisk frugt og bær. * LDP = Landdistriktsprogrammet ) Dækker 5-årige tilsagn under Landdistriktsprogrammet om omlægningsstøtte til i alt ha med i alt kr./ha fordelt med udbetaling 1050 kr. år 1 og 2 samt og 100 kr. år 3-5. Udover dette tilskud modtager økologerne i 2012 og 2013 Ekstensivt Landbrug finansieret af Art. 68 programmet, der er 100 pct. finansieret af EU-midler under EU s direkte landbrugsstøtte, og hvor der gives etårige tilskud på 850 kr./ha uden forpligtelse til at opretholde driften i flere år. De udviklings- og innovationsorienterede indsatser i ovenstående bygger således ovenpå det grundlæggende arealtilskud Rammevilkårsanalysen (inkl. initiativ 9) (Analyse) Administrative byrder i afsætningsleddet Fødevareministeriet har ved Fødevareøkonomisk Institut og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) fået udarbejdet en analyse om rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte. Rapporten identificerer mulige regelforenklingstiltag mhp. fremme af den økologiske primærproduktions konkurrenceevne. Endvidere foreslås indført elementer af differentiering i arealtilskuddene til økologer og en udvidelse af investeringsstøttemulighederne for at overkomme barrierer for omlægning til økologi. Rapporten offentliggøres parallelt med Økologisk Handlingsplan 2020 og danner grundlag for flere indsatser i handlingsplanen. Fødevarestyrelsen har i samarbejde med en nedsat arbejdsgruppe udarbejdet et idékatalog med forslag til lettelse af administrative byrder. Fødevarestyrelsen arbejder videre med disse tiltag i Tema 3 og Tema

18 Bilag Bilag Bilag 2: Afrapportering af indsatserne i Fødevareministeriets ØkologiVision Bilag 2: Afrapportering af indsatserne i Fødevareministeriets ØkologiVision Initiativ Status Indsats i Økologisk Handlingsplan 2020 Initiativ Status Indsats i Økologisk Handlingsplan 2020 Indsatsområde 2 Omlægningsfremme Indsatsområde 4 Viden og information 7 Tilskud til frugttræer og bærbuske Ordning igangsat i februar 2012, som kan søges over fællesskemaet. Ordningen, der er målrettet økologiske frugtavlere og som udbydes frem til 2013 (art. 68 ordning), behandles i Rammevilkårsanalysen og vil indgå som en del af den samlede indsats 2.1 vedr. differentiering af tilskud Økologi og måltider på skoler og børneinstitutioner Udbredelse af det økologiske spisemærke Indsatsen er gennemført overordnet, og andre dele videreføres som en mindre del af køkkenprojektet i Økologisk Handlingsplan 2020 omkring inddragelse af AOK-rejseholdet. Indsatsen er gennemført overordnet og videreføres som en del af Tema 5 i Økologisk Handlingsplan Tema Investeringsstøtte Analyse af differentieret støtte til omlægning (indgår i initiativ 5) (Analyse) Første ansøgningsrunde er gennemført. Modtaget 140 ansøgninger om tilskud for et samlet beløb på ca. 63 mio. kr. Se initiativ 5. Tema 3 Tema 3 og Tema 2 16 Mere økologi i landbrugsuddannelsen Arbejdet er gennemført. Fra skoleåret vil det fremgå af landbrugsuddannelsens overordnede formål, at eleverne vil opnå viden og færdigheder inden for kompetenceområdet økologi og bæredygtighed. Som konsekvens heraf vil økologi blandt andet også indgå i kompetencemålene for hovedforløbet i uddannelsen Biogas pilotprojekter Økologiske afhoppere og manglende omlægning (Analyse) To projekter har fået støtte i Ny ansøgningsrunde afsluttet 15. februar 2012, der er indkommet 2 ansøgninger. Tilsvarende ansøgningsrunde i Biogas understøttes fremadrettet via samlet indsats for adgang til næringsstoffer i handlingsplanen. Fødevareministeriet har i samarbejde med erhvervet gennemført analysen. (Rapporten er offentliggjort i maj 2012.) Analysens myndighedsanbefalinger indgår i arbejdet med handlingsplanen. Tema 3 Tema Evaluering af kvalitetsfødevareordningen (nu økologifremmeordningen) Styrket forbrugerinformation Fødevareministeriet har i 2011 ved Epinion fået gennemført en evaluering af ordningen. Der arbejdes videre med økologifremmeordningen, blandt andet i forhold til løbende effektvurdering og afrapportering på støttede projekter samt i forhold til støttemuligheder under kommende CAP. Indsatsen er gennemført overordnet, og fortsættelsen af aktiviteter om udbredelse af EU-logoet sker som en del af anbefalingerne i eksportstrategien. Tema 5 Tema 5 12 Økologi og MVJ Er implementeret i form af højere støttesats og mere fleksibel MVJ-ordning. Indsatsområde 3 - Eksportfremme 13 Analyse af eksportpotentiale og udarbejdelse af eksportstrategi (Analyse) Fødevareministeriet har i samarbejde med erhvervet ved Aarhus Universitet fået udarbejdet en Eksportstrategi og håndbog om eksportparathed til virksomheder. Tema 5 Myndighedsanbefalinger indgår i arbejdet med Økologisk Handlingsplan

19 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade København K Tlf fvm@fvm.dk ISBN: Design: Clienti. Juni 2012 Foto: Colourbox, Poul-Erik Rath Holm, Torben Skøtt, Claus Haagensen, Økologisk Landsforening, Per Gudmann, Dennis Dideriksen, Hanne Loop, Thise Mejeri, CMN Maskintec A/S, Aurion, Brian Berg/Kbh madhus, Karin Møller-Olsen 36

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Økologisk Handlingsplan 2020

Økologisk Handlingsplan 2020 Økologisk Handlingsplan 2020 1 2 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. I år brugte rekord mange næsten 150.000 voksne og rigtig mange børn en søndag på at se øko-køernes glædesudbrud,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

STRATEGI Sektor for Økologi

STRATEGI Sektor for Økologi STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. maj 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 7. april 2017

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

GUDP. Handlingsplan 2019

GUDP. Handlingsplan 2019 GUDP Handlingsplan 2019 1 Indledning GUDP Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram præsenterer hermed sin handlingsplan for 2019. Handlingsplanen er den første i GUDP s nye strategiperiode 2019-2022.

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2014

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2014 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2014, som er godkendt af fødevareministeren den 8. januar 2014.

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2018

GUDP Handlingsplan 2018 GUDP Handlingsplan 2018 1 INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin handlingsplan for 2018. Handlingsplanen sætter rammen for GUDP s indsats i 2018, herunder ansøgningsrunder

Læs mere

Fjerkræafgiftsfondens strategi

Fjerkræafgiftsfondens strategi Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens

Læs mere

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2013

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2013 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2013, som er godkendt af fødevareministeren den 21. marts 2013.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation

Læs mere

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet 14. februar 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Projekttilskud Høringssvar til Landdistriktsprogrammet Økologisk Landsforening har gennemgået det udsendte landdistriktsprogram og vil gerne meddele vore

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Projekttilskud, Policy/HELH Sagsnr.: 14-80616-000001 Dato: 11. april

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Kvægafgiftsfondens strategi

Kvægafgiftsfondens strategi Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?

Læs mere

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere