R E F L E K S I O N & A R B E J D S G L Æ D E

Transkript

1 & nyhedsbrev R E F L E K S I O N & A R B E J D S G L Æ D E Tak for et godt og spændende år vi glæder os til januar! nr. 5 Vi glæder os til at se jer på fyraftensmøderne i januar og høre, hvordan jeres samtaler med borgeren er gået. Det hele handler om, at I får prøvet enten at observere en borger i forhold til de temaer, der er i samtaleværktøjet, eller snakke om dem med borgeren. Når man som jer har meget stor andel i andre menneskers liv, er det vigtigt at få spurgt til alle områder i livet. Find nisserne se side 2! Program Fyraftensmøde i januar d januar Vi mødes på Faxe Vandrerhjem Overblik over det næste år Relationen til borgeren Fortæl hinanden om jeres borgersamtale Film på Kanten Fælles debat Til fyraftensmøderne vil bede jer fortælle lidt om, hvordan det gik med at bruge samtaleværktøjet. Men husk nu ingen sommerfugle i maven! Lige som sidst kommer I til at gå rundt imellem hinanden og snakke. Læs Vibekes, Gittes, Gerdas og Lailas oplevelser med at lave borgersamtalen på side 11. God jul, Lis, Lisbeth og Lene. Find nisserne! Find den værste institutionsnisse og vind en lækker julekurv Tak for i dag 1

2 Find INSTITUTIONS-NISSERNE og send dem på loftet, ud i skoven eller bare op til Lis! I 1998, samtidig med serviceloven, nedlagde vi institutionerne her i landet. Det er et stort fremskridt, fordi det betyder, at den enkelte borger har ret til individuel støtte, uanset hvor han eller hun bor. Det betyder også, at alle mennesker uanset bopæl har ret til selv at bestemme i sit eget hjem. Der er bare det ved det, at selv om det nu hedder servicetilbud og ikke institutioner, så er der meget, der er, som det altid har været. Der er stadig nogle medarbejdere, der taler om vagtplaner, andre der giver voksne borgere lov til at se fjernsyn i deres eget hjem, atter andre der bestemmer over borgerens mad, tøj eller andre ting og altid i den bedste mening. Det er, som man siger ganske almindeligt, at nisserne flytter med. Så selvom institutionerne er nedlagt, kan vi stadig finde dem, rundt om spisebordet, på arbejdet, på ferien ja alle vegne kan de sidde og gemme sig. De er der som vaner og måder at tænke og tale på fra den gamle kultur. Det er de vaner, vi kalder for institutionsnisser. F.eks. Ved morgenbordet sidder 4 beboere og 2 medarbejdere. Personalet snakker om, at den ene snart skal holde sølvbryllup. Der er mange detaljer om mad, gæster m.m. Beboerne siger ikke noget, de spiser bare. Alle har fået en kop kaffe. En beboer rækker ud efter kaffekanden for at få endnu en kop. Uden at sige noget tager den ene medarbejder kaffekanden og stiller den over på køkkenbordet, så beboeren ikke kan nå den og snakker videre om sit sølvbryllup. Institutionsnisser kan lige som rigtige nisser både være drilske og svære at få øje på. Men prøv alligevel om I kan spotte et par stykker i jeres afdelinger. Når I finder en nisse, så beskriv den som ovenfor. Man kan tænke på det som en videofilm. Undlad alt, hvad der handler om, hvad I tror, tænker eller mener. Brug fortællingen på et personalemøde eller som et overlap til, at få en debat om, hvordan I kan ændre på de værste nisser. Lad nisserne komme frem i lyset og send dem ind til Lis. Så længe de lever skjult, får vi ikke bugt med dem. Husk vi kan lære af hinandens nisser. Derfor belønnes den værste institutionsnisse fortælling med en julekurv, for det kræver mod at være med til at se på sig selv og sine egne vaner. 2

3 & nyhedsbrev R E F L E K S I O N & A R B E J D S G L Æ D E Sådan oplevede vi fyraftensmøderne nr. 5 Maibritt Laursen Ulla Jessen Maibritt Laursen Olsenbanden Bo og Beskæftigelse Midt: Historien fra cirkus var meget oprørende, og så blev man rolig igen, så her blev vi kørt igennem hele følelsesregistret. Det siger meget om fortællingers kraft. Positionsøvelsen var rigtig god, jeg har prøvet at lave den inde i mit hoved. Det er fantastisk, at man kan fremkalde så mange følelser ved at flytte position. Det er også meget lærerigt at opleve kollegers dilemmaer. Det giver anledning til megen refleksion Meditationsøvelsen er svær, hvor man skal svæve ind i en anden person, men når man øver sig bliver det lettere at gøre. For mit vedkommende skal det foregå trinvis. Meditation er et godt værktøj til at være til stede, men ordene, der ledsager musikken, er vigtige for, at det lykkes, og der skal være ordentlig tid til øvelsen. Det pædagogiske samtaleværktøj har jeg kigget i, og det er inspirerende, men jeg har endnu ikke afprøvet det i praksis. Ulla Jessen Hertelsvej Bo og beskæftigelse Midt: Personligt synes jeg, at oplægget om serviceloven var godt. Det er så vigtigt, at vi i personalegruppen hele tiden forholder os til dilemmaet om selvbestemmelsesretten, og det at kunne overskue sine valg og acceptere, at man nogen gange synes, borgeren træffer dårlige valg. At tage snakken om krydsfeltet mellem magt og omsorg. Her er det en hjælp, at alle i personalegruppen er blevet præsenteret for det samme oplæg, så vi kan bruge det i vores diskussioner. Meditationsøvelsen er god, så man har mulighed for lige at lande ordentligt. Perspektivøvelsen med de 3 positioner synes jeg er et rigtig godt personligt værktøj. Jeg holder meget af helhedsbilleder, og det at skulle sætte sig i den andens sted kan hjælpe mig til at få nye synsvinkler på borgeren. Det præsenterede samtaleværktøj er ikke umiddelbart anvendeligt. Det skal være mere enkelt, måske skal vi anvende piktogrammer eller tage egne billeder. 3

4 Sådan oplevede vi fyraftensmøderne Helle Alsløv Louise Hansen Men det er en god inspirationskilde og har givet anledning til, at vi vil kigge på vores kommunikationstavle i boligen. Desuden er materialet godt i forhold til at komme hele vejen rundt med alle 4 dimensioner. Helle Alsløv Kildebakken: Det er enormt svært at komme travlt fra arbejde og så lige skulle meditere, det virker ikke på mig, det går for hurtigt. Derimod var den anden meditationsøvelse, fantasirejsen, nem og meget relevant for vores arbejde. Vi bruger jo nok ubevidst at sætte os i borgerens sted og bruger vores evne til empati. Men øvelsen er helt klart en god træning. I det hele taget synes jeg, fyraftensmøderne går for stærkt. Det er som om, der er for meget på programmet, så man ikke når at finde ud af, hvordan man skal bruge de forskellige værktøjer, der bliver præsenteret i praksis. Der er rigtig mange gode ting i samtaleværktøjet. Det er med til at sikre, at vi husker alle 4 dimensioner og sørger for, at vi kommer i dybden. Det giver også anledning til nogle gode diskussioner i personalegruppen, også om de svære emner. Historien om det store knald var noget grænseoverskridende, og i hvert fald burde der være sat tid af til at diskutere den bagefter. Louise Hansen Kildebakken: Meditationen virker godt til at finde roen i sig selv, det er svært, men det virker. Fantasirejsen var en god måde at sætte sig i den andens sted. Det lykkedes godt for mig. Generelt set er der for meget til for kort tid. Samtaleværktøjet er godt at gå ud fra, det er med til at sikre, at man får flere dimensioner med. 4

5 & nyhedsbrev R E F L E K S I O N & A R B E J D S G L Æ D E Sådan oplevede vi fyraftensmøderne nr. 5 Marie-Louise Kaus Ole Andersen Maria-Louise Kaus Hertelsvej Bo og beskæftigelse Midt: Meditationsøvelsen er god til at koble fra med, når man kommer med et fyldt hoved. Perspektivøvelsen er klart anvendelig, og det at se øvelsen kan give anledning til etiske diskussioner. Samtaleværktøjet er ikke umiddelbart anvendeligt, men det kan give inspiration. I forhold til vores borgere er de så forskellige, at det er individuelt, hvordan man kan gribe det an. Jeg synes historien om spastikeren, der mødte pigen på stranden, var meget livsbekræftende. Ole Andersen Kongstedvej 8, Bo og beskæftigelse Vest: Meditationsøvelsen er ganske udmærket, jeg bruger selv at meditere, så det er ikke fremmed for mig. Perspektivøvelsen har jeg svært ved at se anvendt i den form, den blev præsenteret. Men man kan blive inspireret. Hvis man skal anvende den i en personalegruppe, er det meget vigtigt på forhånd at have aftalt klare spilleregler. Fantasirejsen er anvendelig til at få nye synsvinkler på en borger og til at kunne bedre sætte sig i den andens sted. Samtaleværktøjet er til inspiration for observationer. Nogle af billederne er dobbelttydige. Metoden skal tilpasses den enkelte. Jeg synes det at være af sted på fyraftensmøder giver stof til eftertanke og anledning til refleksioner. Jeg kan godt lide at høre historier, især anekdoter og historier med en pointe er altid gode at få fortalt. 5

6 Meditation slår både kaffe, motion og lur Meditation er bedre end både koffein, motion og en lur på sofaen, når du vil have den tunge eftermiddagstræthed til at forsvinde. Det viser en undersøgelse, hvor forskere satte sig for at finde ud af, hvad der er den bedste energikur af de fire metoder. Derfor virker meditation: Nervesystemet skifter browser Når du mediterer, skærper du koncentrationen omkring en enkelt ting. Det får nervesystemet til at skifter browser fra at være domineret af det sympatiske nervesystem og til det parasympatiske nervesystem. Derved sænkes kroppens tempo, blodtryk og puls, ligesom hjernens mængde af bl.a. alfabølger øges - alt sammen virker afslappende. Meditation for begyndere Meditation giver bedre velværd og er afstressende. Du kan tage på et kursus og få alle redskaberne til god meditation. Men hvis du selv vil prøve, er alt, hvad du behøver, en halv times fred og en stol. sted i hjemmet, hvor du ikke bliver forstyrret. Sluk for telefonen. Det er en god idé at bruge samme sted, hver gang du mediterer. Det kan nemlig forstærke effekten. 9 vigtige fordele ved meditation: > Hjerte og lunger styrkes > Du bliver gladere > Du bliver mindre stresset > Du udvikler din koncentrations evne og kommer i bedre kontakt med dine følelser > Du forbedrer immunforsvarets evne til at bekæmpe virus > Blodtrykket sænkes, og pulsen falder > Dit kredsløb forbedres > Psoriasispatienters sår heler fire gange hurtigere > Meditation lindrer symptomerne hos patienter med angst og kroniske sygdomme. (Uddrag af artikel fra I Form 2009). Afsæt 10 til 20 minutter hver dag, eller evt. to gange om dagen. Vælg det tidspunkt, hvor der er størst chance for fred og ro. Find et roligt 6

7 Godt kørt drenge! To unge mænd, Felix og Anders, fra Bo og Beskæftigelse Midt, fik en stor udfordring lørdag d. 4. juli. De havde tilmeldt sig til Sjælland på Tværs, 210 km på cykel. Sammen med Torben fra Olsenbanden tog de af sted kl fra Køge Torv. Felix mente, det hårdeste var, at han skulle vente på Anders. Tak for en god tur også til vennerne fra Rønnede cykelmotion. Anders, Felix og Torben Alt gik efter planen, og alle tre var i mål 10 timer og 16 minutter efter i Køge. Lidt ømme i bagdelen, men ved godt mod og meget stolte, da de fik hængt en medalje om halsen. 7

8 Positionsøvelse Vi har erfaring for, at denne øvelse giver nye synsvinkler. Så brug den, når I føler jer låst fast i et dilemma. Men husk hele tiden at øvelsen er beregnet på, at fokuspersonen, der sidder i den varme stol giver, sig selv gode råd. Gode råd fra andre kommer kun, hvis fokuspersonen selv beder om det. Metoden er god, når man er i vildrede. En følelse man ofte har, når der er flere værdier i spil. Ikke mindst når man både skal respektere borgerens selvbestemmelse og tilbyde sin omsorg. Case Thomas er en ung mand med krudt i, sent udviklet, han bor i sin egen lejlighed og drikker lidt rigeligt sammen med vennerne. Støttekontaktpersonalet har en mistanke om, at der er flere unge i byen, der udnytter Thomas. Det er både i forhold til at låne penge af ham og bruge hans lejlighed som varmestue. Selv mener Thomas, at de er hans venner, og han bliver meget vred, når hans kontaktperson forsøger at snakke med ham om det. Øvelse Sæt tre stole op. Hver stol repræsenterer tre forskellige positioner, hvorfra man kan se på et problem. 1. Position Fra denne stol ser du verden med dine egne øjne, følelser og erfaringer. Herfra vurderer du tingene selv. 2. Position Når du sætter dig på denne stol, sætter du dig i den andens sted. Du prøver at snakke, bevæge dig og tænke som den anden. 3. Position Når du sætter dig her, ser du verden med vismandens øjne. Du ser på relationen mellem de to og gør dig umage for at se det hele udefra. Når du omtaler dig selv, er det i tredje person. Inden du går i gang, vælger du en problemstilling, du bøvler med. Du skal kunne komme i tanke om en helt konkret situation, hvor du oplevede netop det problem. Prøv så vidt muligt at give dit problem et navn. Husk at formulere, hvad der er et problem for dig selv ikke for borgeren. F.eks. Mit problem er, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal beskytte Thomas mod at blive udnyttet af andre. 8

9 Positionsøvelse 1: Du starter med at fortælle kort, hvor du er, og hvor den anden er. Hvad der er gået forud. 2: 1. Position: Fortæl nu så nøjagtigt, som du husker det, hvad du selv sagde. 2. Position: Fortæl så nøjagtigt med samme kropssprog og betoning som vedkommende, hvad den anden sagde. Anerkend det du godt kunne lide, som du så dig selv sige eller gøre fra 1. Position: Giv dig selv et eller flere gode råd. 5: 1. Position: Prøv herfra at mærke om det gode råd dur. Skift stol hver gang de to svarer hinanden. Når alt er sagt, som det skete, går du videre. 3: 1. Position: Fortæl nu hvad du føler her fra din egen stol. F.eks.: Jeg er vred, og jeg føler mig magtesløs. 2. Position: Fortæl hvad du tror den anden føler. F.eks.: Jeg er bange for, at der ikke er nogen, der vil være sammen med mig. 4: 3. Position: Sæt dig i den tredje stol og se på relationen mellem de to. Bemærk om der er kontakt mellem de to eller ej. 9

10 Tillykke til vinderne af biografbilletter for gode historier. Ida fra Kildebakken Fanny og Marianne fra Hertelsvej 16 10

11 Interview med Gitte Ørsbo Gitte Ørsbo Leder/Teamkoordinator, A-huset Kernen. Vi skal samarbejde hele vejen rundt om borgerens liv Det står meget højt på min dagsorden at styrke samarbejdet mellem aktivitets- og bodelen. Når vi har en fælles viden om, hvordan borgeren har det både her og derhjemme og begynder at arbejde efter fælles mål, skaber vi en meget bedre indsats for borgeren. Samtidig er det også en mulighed for os til at komme tættere på vores medkolleger og forstå, hvordan de tænker og arbejder. Jeg oplever, at vi tidligere har været delt i to lejre i dem og os, men det er så vigtigt, at vi får brudt den barriere ned og møder hinanden med tillid og nysgerrighed. Det var derfor oplagt, at Gerda fra bodelen og jeg fra aktivitetshuset løste opgaven sammen. Vi aftalte, at min rolle var at stille spørgsmålene, mens Gerda skulle observere, lytte dobbelt og supplere mig undervejs. Jeg forberedte borgeren og forklarede, at samtalen var som en slags eksamen for os. Det modtog hun meget positivt. Vi havde hæftet foran os og startede med at spørge helt åbent til, hvordan hun havde det i sit liv lige nu og så kom det ellers væltende. Hun havde så meget på hjerte, at vi nærmest ikke behøvede at stille flere spørgsmål. Borgeren satte selv dagsordenen. Vi samlede op ved at gribe de ord, hun sagde og spørge er det du siger, at...? Det var tydeligt, hvor vigtigt det var for hende at fortælle om sig selv, og at der var tid og rum til det. At vi lyttede. Fra samtalen har jeg taget flere ting med hjem til mit hus, som er vigtige for hende. Vi har lovet at bringe hendes ønsker videre til kontaktpersonen, men kan selvfølgelig ikke love, at alt bliver løst helt, som hun gerne vil. Vi har aftalt at følge op og fremover at huske at melde tilbage til hinanden om status både her og der. Alt i alt har Gerda og jeg oplevet, at det gjorde en forskel at være to, og at vi nu har et fælles udgangspunkt for vores arbejde. Derfor har jeg også opfordret alle mine kolleger til at løse opgaven på samme måde. Jeg er sikker på, at det vil tilføre os alle noget positivt. 11

12 Interview med Gerda Egede Jensen Gerda Egede Jensen Teamkoordinator, Hertelsvej Tidligere har vi nok tænkt mere i dem og os Gitte har været fortaler for, at vi skal tænke og arbejde som ét team, så da vi fik vores hjemmeopgave, var vi ikke længe om at beslutte at lave den sammen. Vi skulle alligevel i gang med handleplanen, så det var en mulighed for få et rigtig godt samarbejde op at stå. Alting lykkes bedre, når vi deler informationer med hinanden og bakker op omkring de samme mål. Tidligere har vi mere tænkt i dem og os eller tænkt sådan lidt skeptisk nå, hvad har de nu gang i deroppe. Det har været en del af vores kultur, tror jeg. Det betyder meget for borgeren, at de på aktivitetscentreret får indblik i, hvordan borgeren ellers trives, hvad der måske fylder meget lige nu. Det kan have stor betydning for den måde, man møder borgeren og f.eks. tilrettelægger en aktivitet. Samtidig er det også vigtigt for os at vide lidt mere om, hvad borgeren er i gang med i A-huset, og hvad borgeren gerne vil lære eller lave fremover. Gitte og jeg mødtes inden mødet og aftalte, hvem der gjorde hvad, og hvad vi skulle være opmærksomme på. F.eks. vidste Gitte, at borgeren havde en aftale med fysioterapeuten, og det ville forstyrre, hvis vi ikke satte god tid af til samtalen. En anden ting, som vi også blev opmærksomme på, var, at borgeren havde sat kaffemaskinen i gang ude i køkkenet, og at hun ikke ville kunne koncentrere sig, før kaffen var inde på bordet. Borgeren var ret god til at formulere sig, og det viste sig hurtigt, at vi ikke behøvede at støtte os til spørgsmålene. Borgeren ville rigtig gerne fortælle, og der kom mange gode ting frem undervejs. Bl.a havde borgeren nogle ønsker, som vi lovede at gå videre med til kontaktpersonen og komme med en tilbagemelding på. Efter samtalen mødtes vi igen og evaluerede, hvad vi hver især havde hørt og lagt mærke til. Den snak var vigtig, fordi vi aftalte, hvad vi gør fremadrettet, og hvornår vi skal mødes for at følge op. Vores erfaringer har været rigtig gode. Fremover vil vi sørge for, at vi går sammen to og to A-huset og bodelen imellem, når vi laver samtaler eller handleplaner med borgeren. 12

13 Interview med Vibeke Ahlfors Vibeke Ahlfors Teamkoordinator, Kildebakken. Det er vigtigt at kende borgeren godt på forhånd Da I præsenterede samtaleværktøjet, må jeg indrømme, at jeg tænkte, at det kunne vi ikke bruge direkte her hos os. De fleste af vores borgere er hjerneskadede, så hvordan skulle de kunne bruge hæftet? Ok, men opgaven skulle jo laves, og jeg fandt ud af, at samtalen i hvert fald kunne bruges til én ting: at borgeren følte det for en gangs skyld var mig, der skulle hjælpes ikke omvendt! Det andet var, at vi alligevel skulle til at lave en handleplan, så der var flere gode grunde til at tage samtalen. Jeg gjorde meget ud af at forberede borgeren og forklarede f.eks., hvorfor det var børn, der var på billederne. Jeg vidste, at det var vigtigt at få sagt, fordi hun tit giver udtryk for, at hun ikke vil behandles som et barn. Jeg kender borgeren gennem 15 år og ved, at hun måske ville afvise samtalen af den grund. Jeg valgte at give hende samtalehæftet dagen inden, så hun på forhånd kunne kikke det igennem. Jeg havde sat et par timer af, men hun syntes, det var så spændende, at vi måtte fortsætte efter aftensmaden og også dagen efter, hvis det havde været op til hende. Under samtalen fandt jeg f.eks. ud af, at hun gerne ville hjælpe i køkkenet, men ikke har gjort det, fordi det er svært for hende at holde på redskaberne. Nu har vi så fundet et hjælpemiddel, der gør, at hun fremover kan være med. Vi kom også ind på sex meget tankevækkende. Hun gav udtryk for, at hvis hun havde haft en kæreste, kunne hun godt tænke sig at have sex. Noget som hun ellers altid har afvist. Det var nyt for mig. Jeg kender hendes baggrund og forstår nu, hvorfor hun tidligere har afvist det. Det siger noget om, hvor vigtigt det er at kende borgeren, så man kan sætte et svar i relation til en erfaring og på den måde undgå at tage forkerte konklusioner. Angående sex blev hun også virkelig overrasket over at høre, at man som kvinde kunne bestille en Gigolo. Jeg spurgte, om, det var noget hun kunne tænke sig. Sgu da ikke hvis det koster penge!, svarede hun. 13

14 Interview med Laila Danielsen Laila Danielsen Teamkoordinator, T-huset, Socialpsykiatrien. Samtaleværktøjet er en god reminder til at få talt om temaer, vi ikke har haft fokus på et stykke tid Jeg valgte en kvinde, som jeg kommer hos 2 timer om ugen og derfor kender godt. Hun er maniodepressiv, 57 år, og har et aktivt liv, så jeg vidste, at der var mange ting, jeg kunne spørge ind til. Jeg fortalte, at jeg var i gang med det her kursus, og om hun ville være med til at hjælpe mig. Hun blev helt beæret over, at hun var den første, der skulle prøve det her samtaleværktøj. En stor del af vores arbejde i socialpsykiatrien er jo at have samtaler med borgerne vi stiller rigtig mange åbne spørgsmål i forvejen. Men man kan sige, at samtaleværktøjet gjorde, at jeg fik spurgt ind til ting, som vi ikke har haft så meget fokus på. Jeg skimmede lige temaerne og siderne igennem og fik ideer til et par spørgsmål. Jeg fik bl.a. spurgt til hendes sexliv, og om det var noget, hun ville tale om. Det ville hun faktisk gerne! Hun havde altid haft et aktivt sexliv, men haft svært ved at finde en elsker i det lille lokalområde, hvor hun boede. Derfor ville hun gerne have hjælp til at komme ind på en Datingside på nettet. På et spørgsmål under personlig pleje fandt jeg ud af, at hun gerne ville have hjælp til at få børstet sine tænder. Noget, som jeg ikke har tænkt på, fordi jeg ikke kan se hendes tænder. Nu børster hun så sine tænder én gang om dagen og er rigtig glad for det. Men det allerbedste ved den her oplevelse var, at hun efterfølgende sagde, at hun glædede sig sådan til, at jeg kom igen, fordi de ting, vi havde talt om bl.a. om hendes drømme om livet havde sat gang i en masse andre tanker. 14