Mange fyrede er hurtigt tilbage i job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange fyrede er hurtigt tilbage i job"

Transkript

1 Tema: Problemet med protektionisme > side 8 9 Europas dag i DI EP-valget 7. juni fik startskuddet i DI, da spidskandidaterne forleden krydsede klinger. > side 3 Spørg i Sverige Private virksomheder passer og plejer de ældre i Sverige. Inspiration fra nabolandet. > side 4 Talt med banken i dag? Tjekliste skal gøre det nemt for mindre virksomheder at tale samme sprog som banken. > side 12 Nummer april 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon , Selvom der er kommet flere ledige i takt med krisen, så betyder den aktive arbejdsmarkedspolitik, at de nye ledige hurtigt får fundet sig et nyt job, som her på en af jobmesserne i foråret //Scanpix/Martin Stampe. Mange fyrede er hurtigt tilbage i job Antallet af ledige er steget markant siden den økonomiske krise satte ind. Men mange kommer hurtigt tilbage i job igen. Det gælder også de langtidsledige, der er stillet nogenlunde som før krisen. Årsagen er den danske arbejdsmarkedsmodel. Karen M. Jeppesen Arbejdsmarkedet er kommet ned i et lavere gear, men alligevel kommer mange ledige hurtigt tilbage i job. Det gælder også de langtidsledige, som man ellers kunne forestille sig vil blive sat yderligere ud på et sidespor i konkurrencen med de nyledige. En undersøgelse fra DI viser nemlig, at de langtidsledige vender tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som i 2006, hvor økonomien sprudlede af sundhed. Og tallet er samtidig langt højere end tidligere år, hvor økonomien også gik den rigtige vej. Undersøgelsen har set på, hvor mange langtidsledige, der kom tilbage på arbejdsmarkedet indenfor otte uger hvert år siden Tallene viser, at 14 pct. kom ud på arbejdsmarkedet i slutningen af 2008, hvilket stort set er en fordobling i forhold perioden Årsagen er ifølge konsulent Jens Erik Zebis, DI, den danske model, hvor det er nemt at afskedige og ansætte medarbejdere kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der stiller krav til de ledige om at stå til rådighed og søge job. Den danske lovgivning på arbejdsmarkedet er med til at sikre, at der trods den markant stigende ledighed stadig er mange jobåbninger. Samtidig har den økonomiske højkonjunktur de seneste år lettet de lediges vej til arbejdsmarkedet og virksomhederne har løbende lagt mere vægt på deres sociale ansvar, siger Jens Erik Zebis. Danmark er det land i Europa, hvor der er færrest regler forbundet med ansættelser og afskedigelser. Det betyder, at det er nemt at hyre medarbejdere, og danske virksomheder ansætter da også næsten uafhængigt af konjunkturerne mellem og nye medarbejdere hvert eneste år. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Blandt de nyledige viser DI s undersøgelser, at 36 pct. var tilbage i job inden otte uger i slutningen af Tallet er lavere end i 2007, men ikke markant anderledes end årene med højkonjunktur. Årsagen til at krisen ikke har ændret markant på de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er ikke kun den danske model. Den måde arbejdsmarkedspolitikken er blevet ført på, har også sin del af æren. De seneste år har der været fokus på, at alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være jobsøgende. De forskellige stramninger har betydet, at det stort set ikke er muligt at have længerevarende passive forløb på dagpenge, siger Jens Erik Zebis. Læs undersøgelsen på di.dk/indsigt Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide - send mail til eller tlf

2 DI Business 20. april DI vil have en fair kreditpolitik Det er stadig ofte tilfældet, når virksomheder søger om at optage lån i bankerne, at selv kreditværdige virksomheder bliver mødt med et nej. Det bekræftes nu af en udlånsundersøgelse fra Nationalbanken, som afslører en markant stramning i udlånspolitikken i 1. kvartal i år i forhold til kvartalet før. Stramningen er ifølge undersøgelsen især gået ud over erhvervsvirksomheder. Fra os er opfordringen til bankerne klokkeklar: Sig ikke nej til kreditværdige kunder og før en fair kreditpolitik. Ellers kastes mange virksomheder ud i yderligere problemer, og i værste fald kan de blive ødelagt. Vi risikerer simpelthen, at den økonomiske krise forværres, siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard, DI. Flere ældre starter egen virksomhed Et stigende antal ønsker at blive selvstændige. Det viser undersøgelser fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen) blandt deres medlemmer. 54 pct. bliver selvstændige for frihedens skyld og drivkraften er lysten til at være sin egen chef. Blandt fordelene hos de ældre hører, at de ikke skal tænke på at stifte familie. De har ofte penge på lommen, og de skal ikke ud og låne til en ny bolig. Desuden er de for længst færdige med deres grunduddannelser. Betalingsbalancen i nul I februar var saldoen på Danmarks betalingsbalance et rundt nul, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samme måned sidste år var overskuddet på 0,8 milliarder kroner. Det er posterne varer og løbende overførsler, som trækker ned med underskud på henholdsvis 1,3 og 3,8 milliarder kroner. Ser man på en tremåneders periode var der fra december 2008 februar 2009 et underskud på 1,5 milliarder kroner på de løbende poster det er 1,4 milliarder kroner lavere end i samme periode for et år siden. I de seneste 12 måneder var det samlede overskud på 32,6 milliarder kroner, mens de foregående 12 måneder gav et overskud på 17,4 milliarder kroner. Leder Danmark har brug for EU EU har brug for Danmark Der er nu kun 1½ måned til, at de europæiske vælgere går til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt Europaparlament. Det sker på et tidspunkt, hvor der er udbredt behov for samarbejde i Europa. Den økonomiske krise har ramt hele Europa og vejen ud skal findes gennem fælles, koordinerede løsninger, hvor EU spiller en væsentlig rolle. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede i sin tale til Folketinget i sidste uge, at det europæiske samarbejde er den helt afgørende ramme for varetagelsen af danske interesser i verden omkring os. Og han tilføjede, at Danmark skal være centralt placeret i EU-samarbejdet. Denne politiske linje bør kunne finde bred opbakning i Folketinget. Partierne må samtidig have in mente, at vi i Danmark har både erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til et stærkere Europa. For vi ved, at frihandel har været afgørende for den velstand, der er skabt herhjemme gennem de seneste årtier. Og øget frihandel og kampen mod protektionisme skabes gennem det europæiske samarbejde. Traditionel rengøring er ikke længere det eneste, en rengøringsbranche med vokseværk beskæftiger sig med. Der er penge i skidtet. Sådan har rengøringsbranchen de seneste knap 20 år oplevet markedet, hvor branchen på europæisk niveau har haft en stigning i omsætning fra cirka 135 milliarder kroner i 1989 til omkring 410 milliarder kroner i Salgschef hos Danmarks tredjestørste rengøringsvirksomhed ALLI- ANCE+, Leif Lenskjold, peger på, at branchen i lang tid har været under forvandling fra en traditionel rengøringsbranche til en branche med fokus på mange forskellige services. Kunderne har efterspurgt, at der var mange forskellige services på paletten hos virksomhederne, som har di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: di.dk Vi har stor viden om betydningen af et fleksibelt arbejdsmarked. Vores model er fortsat genstand for mange studier rundt om i Europa. Et mere fleksibelt arbejdsmarked i Europa er også til gavn for Danmark. Når det gælder energiteknologier, har vi ligeledes meget at byde på. Vi har vist, at vi kan afkoble den økonomiske vækst fra energiforbruget. Også på dette felt har vi mulighed for at påvirke den europæiske udvikling. Derimod har mange EU-lande noget, Danmark endnu ikke har: Euroen. Den bør blive dansk betalingsmiddel inden alt for mange år. I talen forleden signalerede statsministeren dog, at vi næppe kommer til at stemme om mønten foreløbig dvs. i denne valgperiode. Det vigtigste for Danmark og erhvervslivet er, at vi beslutter os for euroen ved den næste afstemning. Om det så tager lidt længere tid, end vi hidtil har forventet, er så den nødvendige pris, vi må betale. DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Anya Glaring Gebert, Nick Nørbo Andersen layout Thomas Bustrup Direktør Danmark har erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til et stærkere Europa. Rengøringsbranchens omsætning tredoblet været gode til at se muligheder og afprøve nye services, siger han. Det spænder over en lang række nye områder for rengøringsvirk- somhederne. ALLIANCE+ laver alt fra ejendomsservice, snerydning og aflæsning af kulskibe til traditionel rengøring. De mange opgaver går under betegnelsen facility services et område, der i Danmark har oplevet en vækst på mere end fem milliarder kroner siden 2001 målt i 2008-priser. Leif Lenskjold mener, at lande som England og især USA, hvor virksomheder outsourcer en stor del af deres ydelser, har haft en positiv afsmitning på Europa og Danmark. Og han tror ikke, at branchen er færdig med at vokse. Fremtidens progressive rengøringsvirksomheder vil afprøve nye græsgange. I de næste fem-ti år vil markedet ikke blive udtømt, vurderer han. /jefe 42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, T: DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 17. april 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 20. april 2009 DI Business 3! DI Business sætter frem til Europa-Parlamentsvalget 7. juni fokus på europapolitikken. Danmark er godt stillet i Europa Europadag Den danske arbejdsmarkedsmodel stiller Danmark godt overfor mange andre lande i EU. Men det indre marked skal forbedres, hvis Danmark og det øvrige EU skal klare sig igennem i en svær økonomisk situation. Karen M. Jeppesen Danmarks rolle i EU og EU s rolle i Danmark. Begge dele blev diskuteret, da en lang række sværvægtere i europæisk sammenhæng var til Europadag i DI i sidste uge. Den danske arbejdsmarkedsmodel, som mange andre lande lader sig inspirere af, blev diskuteret. Men helt adopteres kan den ikke. Det vurderede professor Jens Kristiansen, Københavns Universitet. Det er vanskeligt at få andre lande til at tage den danske model til sig. Men de kan bruge elementer af den som eksempelvis mere fleksible opsi- gelsesvarsler, som de kan blive inspireret af, sagde Jens Kristiansen, der betegner det som ønsketænkning at ville overføre modellen til hele EU, selvom modellen harmonerer godt med tankerne for det indre marked. Og netop det indre marked var også til debat mellem tidligere EU-Kommissær Henning Christophersen og tidligere statsminister og nuværende MEP Poul Nyrup Rasmussen (S). De mente, at det indre marked trænger til et gevaldigt serviceeftersyn. Problemet med det indre marked er, at der ikke er tilstrækkelig fri bevægelighed. Strategien har også været alt for svingende. Man har ikke været enige om, hvorvidt man skal udvide i bredden eller gå mere i dybden, sagde Poul Nyrup Rasmussen. Han opfordrede til, at EU koncentrerer sig mere om at forbedre de tunge områder som transport, fødevarer og byggeri i stedet for at udvide det indre marked. Advarsel mod protektionisme Adm. direktør for Danisco A/S Tom Knutzen benyttede på Europadagen debatten med erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) til at advare mod protektionisme. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at protektionisme er roden til alt ondt. Vi arbejder i 40 lande, og derfor vil protektionisme være meget skadeligt for os. Det stivner strukturerne, sagde han. Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) og adm. direktør Tom Knutzen, Danisco, var enige om, at protektionisme bør undgås for enhver pris. //Hans Søndergaard Det var erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) enig i. Landene har en tendens til at beskytte deres egne arbejdspladser, men vi må ikke falde i grøften med at give statsstøtte. Så forlænger vi krisen, sagde ministeren. Hun understregede, at regeringen i stedet har taget en række relevante initiativer, der skal afhjælpe krisen. Vi tager de initiativer, der gavner Danmark maximalt. Vi har givet støtte til eksportkredit og har vedtaget en skattereform. Men når vi taler om støtteordninger, er det meget vigtigt, at der er en exitstrategi, så ordningerne ophører, så snart det er muligt. Der kan nemlig være en tendens til, at den slags ofte bliver forlænget, sagde Lene Espersen. Det var Tom Knutzen enig i. Det er det lange seje træk. Økonomien skal hjælpes i gang, så det giver os konkurrenceevne på lang sigt. Her hjælper det ikke blot at pumpe penge ud, mente han. Forskning og uddannelse skal fremtidssikre Europa Holdningerne til, hvordan man løser EU s problemer er forskellige. Men alle spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget vil sætte fokus på klimaet, den økonomiske krise, indretningen af det indre marked samt forskning og uddannelse. Det kommende Europa-Parlamentsvalg blev skudt i gang i Industriens Hus. Her debatterede (fra venstre) Bent Claudi Lassen (V), Margrethe Auken (SF), Morten Messerschmidt (DF), Sofie Carsten Nielsen (R), Bendt Bendtsen (K) og Dan Jørgensen (S). //Hans Søndergaard Der er kun halvanden måned til, at Europas borgere skal vælge repræsentanter til Europa-Parlamentet. Alligevel er det kun en sjettedel af Danmarks befolkning, der i dag er klar over, at der snart er valg. Men der er god grund til at skabe opmærksomhed om valget, for Europa-Parlamentet står til at få større magt, og 80 pct. af al dansk lovgivning kommer fra EU. På DI s Europadag i Industriens Hus blev valgkampen skudt i gang. Her stillede partiernes spidskandidater, op til debat om opgaverne for det kommende parlament. Det indre marked, den danske model, klimaet og den finanskrisen var de emner, der blev nævnt, da kandidaterne blev spurgt om deres mærkesager. Men også forskning og udvikling stod meget højt på dagsordenen. Flere penge til forskning Bendt Bendtsen (K) mener, at man bør tage penge fra landbruget og bruge til forskning og udvikling. Vi er nødt til at se på, hvor stor en del af vores BNP vi bruger i EU på forskning, udvikling og innovation i forhold til andre lande. Vi skal have flere ind på universiteterne og flere til at studere i udlandet. Det er helt nødvendigt, at vi bruger flere budgetmidler på disse ting, så vi bliver mere konkurrencedygtige, sagde Bendt Bendtsen. Dan Jørgensen (S) var enig i vigtigheden af, at flere unge kommer til at studere i udlandet. Det fungerer allerede fint på de akademiske uddannelser, men det bør også gælde de håndværksmæssige uddannelser. De smede, der er ansat hos Vestas, skal eksempelvis til udlandet og rejse vindmøller. Derfor kan de have god gavn af et udlandsophold, mente han. Der er ingen tvivl om, at vi skal nedbryde barrierer, så de unge tager til udlandet. Det er dog også vigtigt, at de kommer tilbage til Danmark igen. Men det kræver, at de kan få deres ægtefælle med, indskød Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre overfor Bendt Bendtsen, der vurderede, at det ville kræve lavere skat at lokke de unge tilbage til Danmark. Dermed var valgkampen godt i gang. Kandidaterne skal nu rejse landet tyndt for at fortælle vælgerne, hvordan de vil præge fremtiden for den europæiske union. /kmj

4 DI Business 20. april ! Kommuner har sparet pct., og både brugere og personale har oplevet det positivt. Private klarer de bløde områder i Sverige Tidligere var personalet på ældrehjemmet Bäckagården i Sverige offentligt ansatte, men i dag står der Forenede Care på arbejdstøjet. Siden 2001 har virksomheden drevet ældrehjemmet for Vellinge Kommune. // Rema Service i Sverige Mens det stadig er kontroversielt at lade private virksomheder passe ældre i Danmark, er det hverdag i Sverige. Her har private gennem to årtier overtaget stadig mere offentlig service. Resultatet er højere tilfredshed hos brugere og personale. René Madsen Margaretha Larsson bor i sin egen lejlighed med eget køkken og eget toilet. Lejligheden ligger som en del af ældrehjemmet Bäckagården i Vellinge Kommune i det sydlige Sverige. Men selv om Sverige ligesom Danmark har tradition for, at det er kommunen, som tager sig af de ældre, er det ikke Vellinge Kommune, der står på Bäckagårdens personales arbejdstøj. For selv om det er kommunen, der ejer Bäckagården, er det den private virksomhed Forenede Care, som driver stedet for kommunen. Jeg trives rigtig godt her. Jeg har min egen lejlighed og omgås de folk, jeg vil, når jeg vil. Det har ingen betydning, at det er en privat virksomhed, som driver stedet, siger Margaretha Larsson. Mens det stadig er kontroversielt at lade virksomheder stå for driften af offentlige serviceydelser i Danmark, så er den diskussion overstået i Sverige. Her har kommunerne siden starten af 90 erne overladt en stadig større del af velfærdsstatens kerneydelser til private virksomheder. Den udvikling nåede til Bäckagården i Indtil da var det kommunen selv, der drev stedet. Partner med kommunen Vi blev lidt urolige, da vi fik at vide, at vi skulle overtages af en privat virksomhed. Vi havde jo altid været offentligt ansat. Men vi er ikke blevet skuffet. Det er bedre med en privat arbejdsgiver. Der er klarere retningslinjer, og så er der ikke så lange beslutningsgange, som der er i en kommune, siger Gunn Jacobsson, der har arbejdet på Bäckagården i cirka 20 år. Det er stadig kommunen, som ejer Bäckagården, og det er stadig kommunen, som bestemmer, hvilke ældre, der får lov at flytte ind på Bäckagården. Eneste forskel på Bäckagården og andre kommunale ældrehjem er, at der er en privat virksomhed, der driver stedet. Det er ikke sådan, at vi som privat virksomhed kommer ind og kører vores eget ræs. Det er et partnerskab mellem virksomheden og kommunen. Christer Henriksson. Det er jo ikke sådan, at vi som privat virksomhed kommer ind og kører vores eget ræs. Det er et partnerskab mellem virksomheden og kommunen, for det er stadig kommunen, der skal overholde lovgivningen og har ansvaret for, at de ældre får den service, de har krav på, siger Christer Henriksson, direktør for Forenede Care i Sverige. Besparelser gav højere tilfredshed Forenede Care er blot en af flere virksomheder, som driver ældrehjem i Vellinge Kommune og Sverige generelt. Og de svenske erfaringer med at bruge private har været gode. Det er interessant at se, at der har været flere eksempler på udlicitering, hvor kommunerne har sparet mellem 10 og 20 pct., men hvor personalet og brugerne oplevede, at de fik bedre service og personalet oplevede, at de fik mere medindflydelse og bedre muligheder for at deltage i at udvikle den nye organisation, siger Stefan Holm fra den svenske arbejdsgiverorganisation Almega og ekspert i konkurrenceudsættelse i Sverige. Oprindeligt var det økonomiske problemer, der i starten af 90 erne tvang svenskerne til at finde på nye måder at få mere for pengene. Men i modsætning til Danmark, hvor kommunerne er blevet tvunget til at give ældre frit valg af hjemmehjælp, har det i første omgang været op til kommunerne, om der skulle private ind. Det har været en lang proces, og udviklingen er sket sporadisk. Kommunerne og Landstinget er stadig de store og dominerende leverandører. Men der er også kommet mange private leverandører og mange forskellige typer af leverandører lige fra store virksomheder til personalekooperativer, siger Stefan Holm. Svenskere får frit valg I Sverige er man nu også i gang med at indføre frit valg i hjemmeplejen. Det har de ældre i Danmark haft siden 2003, men det frie valg har været plaget af problemer fra starten. Store leverandører har trukket sig, fordi den danske frit-valgs model har gjort det svært at få nok kunder til, at det kan løbe rundt. Derfor får virksomhederne også bedre vilkår, når ordningen bliver indført i Sverige. Nu indfører man frit valg i Sverige, som på mange måder ligner den danske lov, men med et par ændringer. For eksempel, at de ældre, som ikke vil vælge, ikke automatisk bliver tildelt den kommunale hjælp, som de gør i Danmark, og samtidig er man også opmærksom på dem, som allerede er i systemet også har ret til at vælge, siger Stefan Holm. Gunn Jacobsson var tidligere offentlig ansat, men i dag er hun hos den private virksomhed Forenede Care. Ifølge hende er det bedre at være ansat hos en privat arbejdsgiver. //Rema

5 20. april 2009 DI Business 5 Det første sidespring... uden risiko! STILL RX 20 er den mest potente gaffeltruck. Masser af kraft og styrke, der matcher en motortrucks ydelser. Batteriet skiftes på få minutter her udsat for et sidespring af vor vandtætte (IP 65) STILL pallevogn EXU 16. Er du også til et sidespring? Vi demonstrerer gerne - både den lille og den store. STILL er en af markedets største leverandører af elektriske gaffeltrucks. Få mere information på Sidespring priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (01/09 ) STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: sidespring_233x310_ indd :59:03

6 DI Business 20. april «Vognmændenes lastbiler bliver målt længere end de er, fordi måleudstyret på Storebæltsbroen ikke fungerer. Det koster vognmændene dyrt. //Scanpix/Heine Pedersen det vurderes, at 20 almindelige lastbiler om dagen har betalt 515 kr. for meget. Vi blev opmærksom på sagen, da mange medlemmer kontaktede os om det. De havde forgæves forsøgt at få Sund & Bælt til at ændre deres udstyr, men det hjalp ikke så meget. Sammen med andre organisationer tog vi derfor kontakt til transportminister Lars Barfoed, og det har nu betydet, at grænsen bliver ændret til 20 meter, forklarer branchedirektør Michael Svane, DI Transport. Svaret fra ministeren lyder dog, at censorerne først kan blive rettet til sommer. Det sker ved, at censorer rykkes en meter længere ud i betalingsanlæggene i Korsør. Indtil da må vognmændene fortsat risikere at betale 515 kr. for meget for at passere. Lastbiler billigere over Storebælt Bro-bøvl Kludder med målesystemet på Storebæltsbroen bliver efter henvendelse fra DI ordnet. Fejlen koster vognmænd kr. i ekstra afgift. Om dagen. Martin Flink Danske vognmænd har siden august sidste år betalt millioner af kroner for meget for at krydse Storebælt. Årsagen er, at de censorer, der afgør længden på lastbilen og dermed prisen for at passere har målt forkert. En lastbil må lovligt være meter, men pga. ladet har der været en ekstra buffer i måleudstyret på 30 centimeter ekstra. Så når almindelige lastbiler er under 19,05 meter, hedder prisen kr., mens prisen for lastbiler over 19,05 de såkaldte modulvogntog er på kr. Men mange almindelige lastbiler ligger netop ved grænsen, og det har voldt målesystemet så meget besvær, at To veje, to priser En af dem, der har fået lov at betale for de tekniske fejltagelser er SPF- Danmark, som har 270 ansatte og 160 lastbiler. Til og med februar lød ekstra-regningen for at krydse broen på kr., og det beløb bliver ikke reduceret heller ikke de kommende måneder. Og det ærgrer transportchef Henrik Ringskjær. Vi har heldigvis ikke så mange biler, der bliver takseret. Men det er jo alene indtil februar kr., som vi ikke har fået noget ekstra for. Jeg synes, spændet omkring de 19,05 har været for snævert, og et eksempel på det er, at den samme bil er blevet målt til ét beløb den ene vej og et andet på hjemturen, siger Henrik Ringskjær, der ved en tilfældighed i januar opdagede, at nogle biler betalte for meget. Han har selv haft kontakt med Sund & Bælt uden at det har betydet ændringer, og derfor er han meget tilfreds med, at de nu retter ind. Fingeren på den erhvervspolitiske puls? Nyhedsbrevet Opinion klæder dig på til den erhvervspolitiske debat. Er du beslutningstager, embedsmand, journalist, virksomhedsleder eller bare interesseret i dansk erhvervsliv er Opinion et uundværligt input. Vi giver dig nyheder om erhvervslivet, politiske analyser og baggrundsviden om konjunkturer og nøgletal tre gange om ugen. Abonnér på nyhedsbrevet: > di.dk/di/nyhedsbrev > Nyhedsbrevet Personale nyeste viden om personalejura, HR, arbejdsmiljø og løn > International Business internationale forhold, eksport og markedsfremstød til danske eksportvirksomheder > DI Newsletter holdninger, viden og analyser om dansk erhvervsliv til en international målgruppe(engelsk)

7 20. april 2009 DI Business 7 På erhvervstræf i regionalforeninger DI-regonalt I denne uge begynder en række regionale erhvervstræf, der løber frem til juni. På programmerne er både dialog med kommunerne om erhvervsvilkår, krisestrategier og netværk mellem virksomhederne. Jonas Schmidt Hansen Hvis erhvervsvilkårene skal være i orden i kommunerne, skal infrastrukturen være i orden og borgerne skal være tilstrækkeligt god uddannede. Det er nogle af de ting, der diskuteres ved årets regionale erhvervstræf i DI. //Colourbox Årsmøderne, som DI s 18 regionale foreninger i år holder som erhvervstræf, begynder tirsdag denne uge i DI Trekantområdet og løber frem til 17. juni. Medlemmer kan på træffene få styrket deres relationer til andre virksomheder, få råd og inspiration til effektiv kriseledelse og de kan fortælle deres lokale politikere, hvordan gode erhvervsvilkår skal se ud. Årets hovedtema er krisen, og hvordan man bedst ruster sig mod den lokalt, fortæller underdirektør Hanne Schou, chef for DI s regionalforeninger. I år handler det meget om krisestrategier og vækstmuligheder i en krisetid. Så der er på hvert møde et todelt program. Første del handler om, hvad man kan gøre som virksomhedsleder for at få virksomheden igennem krisen. Der vil være oplæg fra andre virksomhedsledere, der kan inspirere. Den anden del er en debat om lokale erhvervsvilkår mellem borgmestre fra det pågældende område og erhvervslederne, fortæller hun. Fokus på krise mulighed for inspiration De 18 regionalforeninger sammensætter selv programmet for det regionale erhvervstræf. Men grundmodellen og hovedtemaet er det samme. De emner, der optager medlemmerne, er alt fra at få skabt en god lokal infrastruktur til at få en hurtigere og bedre sagsbehandling i kommunen. De unge skal uddannes godt i folkeskolen, de ledige skal i kontakt med jobcentre og der skal laves planer for dem med efteruddannelse eller rokering til andre job. Hvis der ikke lige er mulighed for det i den på- gældende kommune, så i nabokommunen, forklarer Hanne Schou. I år er det krisen, der står i fokus for virksomhederne, og mange vil gerne lære af andres erfaringer. Derfor forventer Hanne Schou også stor virksomhedsdeltagelse og engagement på årets træf. Udover virksomhederne deltager de lokale borgmestre, som virksomhederne får mulighed for at komme i dialog med. Endelig kommer der også folketingsmedlemmer til arrangementerne. I Aalborg holdes Erhvervstræffet i næste uge, og her ser formand for DI Aalborg Peter Rindebæk, dagen som en god mulighed for virksomhederne. Til det regionale erhvervstræf er der en god mulighed for at lade sig inspirere af andre virksomheders krisestrategier, for at høre eksperternes bud på, hvornår krisen vender og for at debattere de lokale erhvervsvilkår med byrådsmedlemmer og borgmestre. Det er en kærkommen mulighed for os for at møde, udfordre og lære af hinanden, siger Peter Rindebæk. Han mener desuden, at det er en del af kommunernes opgave at skabe gode vilkår for erhvervslivet, så virksomhederne kan få styrket deres konkurrencekraft. Den økonomiske krise er international, og det er ikke en sag, som enkelte kommuner kan løse. Det betyder dog ikke, at kommunerne slet ikke kan gøre noget. Det er nemlig kommunerne, som skaber de lokale rammevilkår, der gør det lettere eller sværere for virksomhederne at komme igennem krisen. Det handler først og fremmest om vedligeholdelse af lokale veje, effektivisering af den kommunale sagsbehandling og forsyningsstruktur samt effektiv jobformidling og inddragelse af private leverandører, er hans holdning. W Læs mere på di.dk/erhvervstraef Behov for personalereduktion? få en professionel rådgivning fra CRECEA T:

8 DI Business 20. april Tema : At være sig selv nok holder ikke om protektionisme Protektionisme frister Alverdens lande er ramt af finanskrisen. Mange føler sig fristet til protektionistiske tiltag, der på kort sigt beskytter de hjemlige arbejdspladser. Lysten øges sammen med udsigten til, at krisen ser ud til at blive værre end hidtil antaget. Karen M. Jeppesen Under den økonomiske krise i 1930 erne vedtog de amerikanske politikere den såkaldte Smoot-Hawley Tariff Act. Med den opsatte de høje toldbarrierer omkring landet. Formålet var at beskytte den indenlandske produktion. Men effekten blev en helt anden end forventet. Andre lande fulgte nemlig efter med lignende tiltag og konsekvensen blev, at verdenshandlen faldt med ikke mindre end 70 pct. fra 1929 til Så galt er det ikke gået endnu i den aktuelle krise, men den negative spiral er så småt begyndt at snurre: Protektionisme giver faldende handel, der giver faldende investeringer, der giver øget arbejdsløshed og dermed en forværret økonomisk situation. Verden har indtil nu været forskånet for en egentlig bølge af protektionisme, men de fleste vækstøkonomier har mulighed for at hæve toldsatserne væsentligt over deres nuværende niveau uden at overtræde de internationale forpligtigelser i WTO. Der er således en reel trussel om øget protektionisme, hvis den økonomiske krise fortsætter og det internationale samarbejdsklima forværres, siger konsulent Rasmus Wendt, DI. Vækstøkonomier beskytter sig selv Det er først og fremmest de nye vækstøkonomier, der er synderne. Argentina, Indien, Kina, Indonesien og Rusland står for mere end 60 pct. af de seneste protektionistiske tiltag. Det viser en opgørelse fra EU-Kommissionen. Problemet er, at der er to syn på, hvem der skal rette verdensøkonomien op. De såkaldt opstigende markeder mener, de har krav på specialbehandling, og at de har en historisk ret til at indføre barrierer, da det er vesten, der er skyld i krisen, og derfor skal resten af verden se igennem fingre med, hvad de gør, siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, Center for Europæisk Politik. Han mener, at netop disse lande tyr til handelsbarrierer, fordi de ikke har råd til at give økonomisk støtte til erhvervslivet eller bestemte brancher. Den løsning er til gengæld set i flere vestlige lande som subsidier i form af gældssanering eller direkte støtte til strategiske industrier. Indenfor EU har især lande som Spanien og Frankrig benyttet sig af den mulighed. Blandt andet har Frankrig støttet bilindustrien med store summer. Subsidier er det bedste redskab for dem, der har råd til det. Det er hurtige penge ind på sikre arbejdspladser, siger Jens Ladefoged Mortensen. Vækstpakker og støtteordninger Men der er også mere acceptable måder at fremme den økonomiske vækst på i en krisetid uden at det kolliderer med principperne om at undgå protektionisme. EU har ydet erhvervsrettede støtteforanstaltninger for eksempelvis at sikre adgang til kapital, øge efterspørgslen i visse sektorer og lempe de administrative byrder. Dertil har de fleste vestlige lande også vedtaget store vækstpakker for at sætte gang i økonomierne i de enkelte lande. Nogle af vækstpakkerne har protektionistiske elementer, som eksempelvis USA s Bye American klausul i deres vækstpakke. Heldigvis er klausulen blevet så udvandet, at den næppe får stor betydning for dansk eksport til USA. Der er meget, der tyder på, at vi ikke har set det sidste, hvad angår protektionisme i denne krise. De fleste politikere er klar over, at protektionisme er af det onde, men de bliver presset fra befolkningerne. Som politiker er det nemlig vanskeligt at skulle acceptere en stigende arbejdsløshed, der umiddelbart kan begrænses via protektionistiske tiltag. Men her er det helt nødvendigt, at politikerne tænker på langt sigt for at forhindre, at krisen bliver dybere og mere langvarig end nødvendigt, siger Rasmus Wendt. Der er meget, der tyder på, at vi ikke har set det sidste til protektionisme Rasmus Wendt

9 20. april 2009 DI Business 9 Frihandel er vejen ud af krisen FORMER FOR PROTEKTIONISME Told Lande hæver toldsatserne på en række varer. Derved beskyttes hjemmemarkedet, da det bliver dyrere for udenlandske virksomheder at afsætte sine produkter i det pågældende land. Regulatoriske barrierer Det er eksempelvis, når et land indfører en importlicens, der kan være vanskelig at få fat i, og dermed vanskeliggør salg til landet. Et land kan også opstille regler om, at varer skal losses fra en bestemt havn, der kan være dyr og besværlig at komme til, og de kan forhale, at varerne kommer fra bord, så den samlede pris på varerne stiger. Konkurrenceforvridende statsstøtte Lande giver statsstøtte til en bestemt branche eksempelvis bilbranchen. Det gør, at de kan producere billigere og dermed sælge bilerne til under markedspris. Den mest effektive måde at komme ud af den nuværende krise på er frihandel. Derfor er det alt afgørende, at de såkaldte Doha-forhandlinger om en ny international handelsaftale afsluttes hurtigst muligt. Karen M. Jeppesen Frihandel er nødvendig for at sikre vækst og velstand på hele kloden. Det er de fleste politikere enige om, når man spørger dem. Men alligevel har det været vanskeligt at opnå en international aftale om frihandel. Siden 2001 har Verdenshandelsorganisationen WTO uden held forsøgt at nå til enighed igennem de såkaldte Doha-forhandlinger. Men nu har den økonomiske og finansielle krise imidlertid pustet nyt liv i forhandlingerne, så mulighederne for at opnå en aftale i løbet af året ser lysere ud. En afslutning på Doha-runden er en af de helt store redningskranse, der kan hjælpe verden ud af den økonomiske krise. Derfor er det positivt, at signalet er stærkere end nogensinde for at lave en international aftale, der sætter klare begrænsninger for landenes protektionistiske tiltag. Samtidig skal vi heller ikke undervurdere den signalværdi der er i, at verden når til enighed i form af en Doha-aftale, siger Rasmus Wendt. Rent praktisk kører Doha-forhandlingerne løbende på det diplomatiske niveau, og politikerne bliver først indkaldt, når der er opnået en vis form for enighed. Hvornår det vil ske næste gang, er endnu uvist. Det kan dog være med til at forhale processen, at den amerikanske administration ikke er ordentligt på plads endnu, og desuden står landet til at måtte opgive en del, hvis der skal findes en aftale. Men signalet fra den amerikanske administration er fortsat, at der skal findes en aftale. Større villighed Lektor Jens Ladefoged Mortensen, Center for Europæisk Politik, vurderer, at landene nu er mere villige til at finde en løsning end tidligere. Grundlæggende er der nogle ting, der skal tages op og findes enighed om, men den nuværende krise bør sætte tingene i et større perspektiv og En afslutning på Doharunden er en af de helt store redningskranse, der kan hjælpe verden ud af den økonomiske krise. Rasmus Wendt dermed bør landene acceptere nogle af de områder, der skilte parterne sidst. Det gælder eksempelvis forhandlingerne omkring støtteordninger, siger Jens Ladefoged Mortensen. Udover en aftale i WTO-regi mener han også, at den internationale valutafond, IMF, spiller en central rolle for at komme ud af krisen. På G20 topmødet i denne måned blev landene da også enige om, at tilføre fonden 6100 mia. kr. til udlån og samtidig enedes landene om at indføre mere restriktive regler for de finansielle markeder for at forhindre en gentagelse af krisen.

10 DI Business 20. april !... Faktisk har vi oplevet vækst i starten af 2009, hvor der på andre markeder har været tilbagegang. Pengereserver redder Mellemøsten DANMARK & EKSPORTEN Mellemøsten er blandt de markeder, der står distancen godt i en svær tid. De har med store olieformuer mulighed for at holde gang i erhvervslivet og stadig sætte nye byggerier og projekter i gang. Det kan danske virksomheder drage fordel af. Jonas Schmidt Hansen I Mellemøsten kan de mærke krisen, og de kan mærke, at prisen på en tønde olie er faldet markant. Alligevel har flere af landene høje vækstrater, og de kommer heller ikke til at mangle penge lige foreløbig. Generelt bliver Mellemøsten ikke så hårdt ramt, som andre steder, oplyser konsulent Joakim Larsen, DI. De mellemøstlige regeringer er generelt godt rustet til en krise, idet de typisk har meget store statslige opsparinger fra flere års olieeksport. I forbindelse med krisen har flere mellemøstlige regeringer gjort tiltag for at genoprette tilliden til økonomien. Eksempelvis har Saudi Arabien indført indlånsgarantier og investeret stort i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen samt udvidelser i olie- og gaskapaciteten, siger han. Ser man på faldet af olieindtægter, er det dog gået ud over Saudi Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. I forbindelse med den faldende oliepris indeholder tiltagene typisk også investeringer i den ikke-oliebaserede del af de mellemøstlige økonomier. Herved ønskes en mindre afhængighed af olieprisen på landets økonomiske tilstand. For at stabilisere den faldende oliepris har OPEC Der er stadig gang i kranerne i Dubai på trods af krise i verdensøkonomien, og der investeres stadigvæk stort i Mellemøsten. //POLFOTO besluttet at sænke olieproduktionen for at få prisen til at stige, forklarer Joakim Larsen. Muhammed-krisen er næsten glemt For Uhrenholt A/S, der sælger mejeri- og fødevareprodukter, er Mellemøsten ifølge adm. direktør Sune Uhrenholt et godt marked. Det er egentlig i Mellemøsten, vi har oplevet finanskrisen mindst. Der har ikke været samme nedgang, som på andre markeder. Faktisk har vi oplevet vækst i starten af 2009, hvor der på andre markeder har været tilbagegang, siger han. Udover at der er større stabilitet i Mellemøsten end mange andre steder, er der også en anden grund til, at det går godt, fortæller Sune Uhrenholt. Muhammed-krisen ramte os meget, meget hårdt og det gjorde Muhammed-krise nummer to også. Men vi er begyndt at komme tilbage. Der er stadig nogen, der husker, men som tiden går, glemmer flere og flere tegningerne og boykotten, siger han. De to største aftagerlande i regionen er Saudi Arabien og De forenede Arabiske Emirater, der udgør 40 pct. af den danske eksport. Sammen med Iran, Egypten og Israel udgør det pct. af eksporten. HJÆLP I EN krisetid Brug dit medlemskab af DI og få den helt rigtige rådgivning uanset udfordring og situation. Du kan få hjælp og inspiration hos DI til at komme styrket gennem krisen. DI har samlet 6 centrale områder i et overskueligt overblik på di.dk/krise Her kan du også bestille eller downloade pjecen Hjælp i en krisetid - 6 centrale områder.

11 20. april 2009 DI Business 11 TÆNDER DU PÅ STORE... LASTBILER Nyhed Event Carrier Lej vores nye Event Carrier, hvor der er plads til at byde op til 50 personer velkommen i eksklusive omgivelser. Udstillingstraileren egner sig perfekt til afvikling af mange typer»events«fra musik og sport til udstilling af speci kke produkter og da den kan benyttes inden døre, såvel som udendørs, giver det uanede anvendelsesmuligheder. En verden af muligheder Som du kan se, er der en hel verden af muligheder for anvendelse af en trailer fra Event Carrier: Branding og promotion Kampagner og udstillinger Receptioner og sportsevents Pressekonferencer... og meget andet Anders Nygaard Indehaver HD (U) Violvej Horsens Tlf Mobil

12 DI Business 20. april Tjekliste skal forberede virksomheden på bankmødet Lånekrise Bankerne kigger ikke kun på budgettet, når de vurderer, om de vil låne penge til en virksomhed. Men det kommer bag på især mindre virksomheder. En ny tjekliste skal hjælpe virksomheden med at forberede sig på bankens vurdering. Det er ikke kun budgettet og økonomistyringen, bankerne kigger på, når de skal vurdere, om de vil låne penge til en virksomhed. Også bestyrelsens sammensætning og ledelsens kompetencer er noget af det, der indgår i bankens vurdering. Men det kommer bag på især mindre virksomheder. Når virksomheden vil låne til en ny maskine, er det ikke kun selve projektet, banken kigger på, men også alt det, der ligger bagved. Det kommer bag på nogle virksomheder, at bankerne kommer så vidt omkring, når de vurderer virksomhedens kreditværdighed, siger chefkonsulent Sune K. Jensen, DI. Ifølge ham er problemet også, at virksomheden og bankerne taler forbi hinanden. Især mindre virksomheder oplever, at banken smækker kassen i, selv om virksomheden har et godt projekt. Simpelthen fordi banken og virksomheden ikke taler samme sprog, siger Sune K. Jensen. Med finanskrisen har bankerne strammet lånekravene, og mange virksomheder har oplevet at gå tomhændet hjem efter et møde med banken. Derfor er det endnu vigtigere at være ordentlig forberedt, når man beder om at få udvidet kassekreditten. Virksomhederne er klar over, at banken kigger på regnskabet. Men mange er ikke klar over, at bankmanden også kigger på, om det er det rette team, som leder virksomheden. //Colourbox Det er baggrunden for, at DI i samarbejde med bankernes organisation, Finansrådet, lancerer en ny tjekliste, som virksomhederne både kan bruge til at forberede sig på mødet med bankrådgiveren, men også til generelt at være på forkant med bankens bekymringer. Vi hører ofte, at virksomhederne har problemer med at opnå finansiering i deres bank, og at parterne af den ene eller den anden grund går skævt af hinanden. Dette har specielt været udtalt i den nuværende finanskrise. Derfor har vi følt, at der var behov for at forventningsafstemme ved at skabe mere klarhed over, hvad bankerne kigger på i en kreditvurdering, siger kontorchef Troels Kjølby Nielsen, Finansrådet. Derfor handler det for Finansrådet om, at virksomhederne er så godt som muligt klædt på, når de møder banken. Til syvende og sidst lever bankerne jo af at låne penge ud. Derfor ser vi en fordel i at få skabt mere klarhed og få klædt virksomhederne bedre på, så de ved, hvad banken har fokus på, så alle kreditværdige virksomheder opnår kredit, siger Troels Kjølby Nielsen. /rema Hjælp i en krisetid W Læs tjeklisten på di.dk/krise og klik på Få en bedre kreditvurdering. På di.dk kan man finde pjecen: Hjælp i en krisetid 6 centrale områder. Mangfoldighed kan betale sig! Integrationsministeriet inviterer til konference om mangfoldighed på arbejdsmarkedet d. 7. maj 2009 i Børssalen, København. Kom og få konkrete erfaringer fra en række markante virksomheder og praktiske redskaber til at gennemføre mangfoldighedsledelse, så der skabes resultater på bundlinjen. Der vil være spændende oplæg, paneldebat, workshops og underholdning. Alt sammen i udsøgte rammer, hvor der er rige muligheder for at skabe nye og pleje eksisterende netværk. Det er gratis at deltage, og konferencen henvender sig til både private og offentlige virksomheder og til ledere, personaleansvarlige, tillidsrepræsentanter m.m. Konferencen arrangeres i samarbejde med DI, DA, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Personalestyrelsen, KL og LO. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: eller

13 !... Der kan findes alternativ finansiering, specielt til projekter på emerging markets og i udviklingslande. 20. april 2009 DI Business 13 Virksomheder går glip af finansieringsmuligheder Lånekrise Virksomheder går glip af billige lånemuligheder fra danske og internationale finansieringsinstitutioner. Ingen danske banker har endnu lånt penge i European Investment Bank. René Madsen Mens finanskrisen har betydet, at mulighederne for at låne penge i banken tørrer ud for risikobetonede projekter, så står store internationale finansieringsinstitutioner klar med risikovillig kapital. Problemet er bare, at mange virksomheder ikke er klar over mulighederne. Der er muligheder for at finde alternativ finansiering, specielt til projekter på emerging markets og i udviklingslandene, og det er ikke kun relevant for de store virksomheder. Tilsammen har de danske institutioner som IFU og EKF og de internationale finansieringsinstitutioner en bred palette af produkter, men mange virksomheder er bare ikke klar over det. Krisen har betydet, at det er blevet sværere at låne penge i de almindelige forretningsbanker, og her kan denne form for finansiering være et alternativ, siger konsulent Marie Gad, DI International Finance Bank Corporation, der er en del af verdensbanken, finansierer først og fremmest projekter i udviklingslandene. Og her er man på jagt efter flere projekter fra danske virksomheder. Ingen danske banker har lånt I og med at de konventionelle lånemarkeder er begyndt at tørre ud på grund af krisen, så vil vi gerne højne kendskabet til os. Vi har haft projekter med danske virksomheder før, men vi vil meget gerne have flere. Vi har et længere perspektiv på lånene, og derfor er vi også villige til at tage risikoen ved nye markeder i udviklingslandene, siger investment officer nordic countries Noora Laitio. Vi har et længere perspektiv på lånene, og derfor er vi villige til at tage risikoen ved nye markeder i udviklingslandene. Noora Laitio. I European Investment Bank, som er ejet af de 27 EU-lande, er der afsat 30 milliarder euro ekstra på grund af finanskrisen. 3,5 milliard af dem blev afsat til en pulje, hvor bankerne kan låne penge ud til mindre og mellemstore virksomheder til en billig rente. Men endnu har ingen dansk bank lånt penge i puljen. Finanskrisen betyder, at bankerne har fået sværere ved at få adgang til kapital på det almindelige lånemarked. Og der er i denne pulje en mulighed for at låne pengene billigere, men vi har ikke set den store efterspørgsel efter at låne fra de danske banker indtil nu, siger senior loan officer Adam Bruun, European Investment Bank. Reelt har det betydet, at danske virksomheder er gået glip af billige lån indtil nu. Men hos Finansrådet oplyser kontorchef Troels Kjølby Nielsen, at flere danske banker er i kontakt med EIB og har vist interesse i at et samarbejde. Om alternative lånemuligheder I morgen, tirsdag 21. april, holder DI en konference om mulighederne for at låne i de internationale finansieringsinstitutioner. Læs mere på di.dk/marked/markeder/ ibn/aktiviteter og klik på Finansiering i en krisetid. SERVlCE AKKORD Send direkte som PDF-fil Spar portoen - send en ! Med det nye tillægsprogram C5 edoc, kan Microsoft Dynamics C5 nu sende dine fakturaer, kontoudtog m.m. direkte som pdf-filer og dermed kan virksomheden spare mange penge og ikke mindst skåne miljøet. I ProfilService er vi glade for C5 edoc. De ca. 75% tilmeldte kunder, vi har, har kun haft positive tilbagemeldinger, og vi sparer både tid og penge på fakturaformularer, kuverter og porto. Derudover er det let, fordi C5 selv sørger for at sende fakturaerne ud. Bettina Falcham ProfilService A/S C5 edoc Kampagnepris 3.990,- TAXA edoc ekskl. moms NEMLØN Gælder til og med den 30. april Spar 449,- Sender du over 30 fakturaer, kontoudtog eller andet om måneden, er investeringen tjent hjem inden for 1 år. Se priseksempler på IT Service Partner er et konsulenthus som primært assisterer små og mellemstore virksomheder med anskaffelse, tilpasning, installation og support af Microsoft Dynamics løsninger og virksomhedernes infrastruktur. IT Service Partners har stor viden og bred erfaring med økonomiløsninger. Lad os gennemgå virksomhedens arbejdsgange og hjælpe med at gøre systemerne så optimale som muligt. IT Service Partner ApS Fuglebækvej 2 C DK-2770 Kastrup Tlf Fax Den vigtigste brik i dit netværk

14 DI Business 20. april ! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. NYE VIRKSOMHEDER I DI Benthin A/S Ryslinge Bornholms Bio Transport ApS Nexø Brdr. Christensen ApS Haslev Brix Vikar ApS Århus Bruno Vozny Rødekro Brødrene A & O Johansen A/S Nykøbing F C.K.C. Ejendomsservice Kastrup CareCrew ApS Dybvad Clean Total v/ Prabjit Singh Søborg Cramo A/S Glostrup *Simsoft I/S Thisted *SMARTPANEL TECHNOLOGIES ApS Klampenborg *Solarcap A/S Hørsholm *Spangenberg & Madsen A/S Rådgivende Ingeniørfirma Albertslund *Spoiled Milk ApS København K *Sport og Fitness Sundhed I/S Højbjerg *STV Commercial A/S Odense S *TC Nano ApS Søborg *TechBiz ApS København S *Teglkamp & Co Hillerød *Telekia-Consulting Sabro *Toft Care Systems ApS Roslev *Treasure Consulting ApS København *Trippus Danmark ApS Hørsholm *Tropefisk Aars *Tryon Consult ApS Roskilde *UniPlan ApS Kongens Lyngby *Varena Rengøring I/S Farsø *Verner Kristiansen Kommunikation København N *Værktøjskompagniet ApS Lille Skensved *2Care4 ApS Esbjerg *Adept Water Technologies A/S Kongens Lyngby *ALK-Abello Nordic A/S København Ø *Anders Hjorth Consult København S *Associeret Noter Få et besøg af konsulenten fra Kina //Colourbox Overvejer virksomheden, hvordan forretningsmulighederne kan udvides i Kina, så har man chancen for at møde DI-Asia base s Managing Director Anders Kjøller, mens han er i Danmark fra 27. april til 1. maj Under et møde kan virksomheden få information om, hvordan man på en nem og sikker måde kan starte forretninger op eller udvide aktiviteter i Kina. Fra kontoret i Shanghai opererer DI med et Own Man In China (OMIC)- koncept, hvorfra virksomheden kan få ansat en indkøber eller sælger. > Flere oplysninger hos Business Developm. Consultant Anders Kjøller, eller tlf.: W di.dk/marked/etablering Nedbring fraværet med fraværssamtaler Lederens dialog med medarbejderen om fravær fraværssamtaler - er et af de vigtigste redskaber til at nedbringe sygefraværet. Der skelnes mellem medarbejdere med mange fraværsperioder af en eller få dages varighed (klatfravær) og medarbejdere, der er langtidssygemeldt. Inden man gennemfører en samtale med en medarbejder med meget klatfravær, skal man være godt forberedt og vide, hvordan medarbejderens fravær fordeler sig, om man oplever problemer såsom dårlig trivsel, lavere produktivitet eller samarbejdsproblemer. Man skal også overveje, hvilke muligheder, man har for at støtte medarbejderen. Når det handler om medarbejdere med et langvarigt sygefravær, viser erfaringer, at jo tidligere man finder en løsning jo større er sandsynligheden for, at medarbejderen kan fastholdes. Blot tre måneders fravær indebærer 50 pct. sandsynlighed for, at man ikke vender tilbage til arbejdspladsen. Samtalen om langtidsfravær adskiller sig fra samtalen om klatfravær ved at sætte øget fokus på fastholdelsesredskaber og ofte også ved inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere. > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, eller tlf.: W di.dk/personale Opfinderen J.C.H. Ellehammer blev født i 1871 og er mest kendt for forsøg på at konstruere en flyvemaskine. Han fløj i meter i 47 centimeters højde. Som opfinder fik han herhjemme udstedt 59 patenter. Vinderne af Science Cup semifinalen i region hovedstaden blev Monique, Sofie, Andrea og Jeppe fra Nørre Gymnasium. De fremlægger her et projekt om en kølebeholder til øldåser. //ABB A/S Nu stiger den Måske er der en ny Ellehammer blandt de 500 elever, der konkurrerer i Science Cup for naturvidenskabelige talenter. En pris opkaldt efter den navnkundige, flyvende opfinder skal hjælpe talenter på vej op. Science Cup Kreative 2. g elever fra stx og htx-uddannelserne giver den en ekstra skalle i årets Science Cup, der arrangeres af DI og Ingeniørforeningen. Man sætter nemlig for første gang en specialpris på højkant Ellehammerprisen. Ved finalen 13. maj får gruppen af elever med den bedste model eller prototype på et muligt nyt produkt Ellehammerprisen i form af en studierejse til London sammen med læreren. Modeller gives der ikke point for i den ordinære konkurrence, men ved de seneste fire Science Cup Denmark finaler har eleverne alligevel medbragt modeller. Vi har stiftet Ellehammerprisen i samarbejde med Ellehammerfonden for at sætte fokus på vigtigheden i at kunne arbejde med prototyper eller modeller under udviklingsforløbet af en opfindelse og for at stille skarpt på de tekniske og praktiske færdigheder, man er nødt til at have som naturvidenskabelig udvikler af nye produkter. Her var J.C.H. Ellehammer et forbillede, forklarer konsulent Morten Schwarz Lausten, DI Skolekontakt. 50 opfindere på besøg 13 virksomheder lægger i øjeblikket hus til de regionale finaler i Science Cup, hvor 500 elever fordelt på 125 grupper dyster om hovedpræmien en tur til Californien og nu altså også Ellehammerprisen. ABB i Skovlunde var værter ved hovedstadens regionale finale i tirsdags, og her var 50 potentielle opfindere fordelt på 11 hold i gang. Blandt projekterne var f.eks. et økologisk præparat til erstatning af vejsalt, et cykelstyr med el-varme og en skridsikker bakke. Det er en ren gave at få 50 potentielle, fremtidige medarbejdere inden for dørene. De kan få en fornemmelse af, hvad ABB er for en størrelse og vi kan tage pulsen på den næste generation af ABB er, fortæller HR Developer Torben Willumsen, ABB A/S. Det er femte gang, at der holdes Science Cup. /fgb W sciencecupdenmark.dk W skole.di.dk

15 20. april 2009 DI Business 15 //Colourbox Energimøde i Washington Tag med DI til Washington november 2009 og mød repræsentanter for de amerikanske energimyndigheder, Verdensbanken, den Inter-Amerikanske Udviklingsbank m.fl. Der vil være fokus på konkrete forretningsmuligheder i vedvarende energi og energieffektivisering i USA og udviklingslandene. Den nye amerikanske administration har rettet opmærksomheden mod alternative og bæredygtige energiløsninger, hvilket kan give store muligheder for danske energivirksomheder de kommende år. Samtidig er mange af de internationale institutioner, der finansierer energiprojekter i udviklingslandene samlet i Washington. Delegationen vil være relevant for både rådgivere og teknologileverandører. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marit Hvithamar, eller tlf.: W di.dk/marked/markeder/fremstoed Vind DM i Klima Klimakonsortiet og de seks regionale vækstfora inviterer til Klima-DM danmarksmesterskabet i klimaløsninger Klima-DM er en landsdækkende konkurrence, og udfordringen er at finde de bedste løsninger på klimaudfordringen i tre forskellige kategorier: Handling, kreativitet og teknologi. Man kan som enkeltperson eller virksomhed deltage i præcis det, man er god til. Kravet for at deltage i Klima-DM er blot, at man har en god idé, der tager klimaudfordringen op. Med Klima-DM får alle altså chancen for at vise, hvad de kan gøre for klimaet. Det er et danmarksmesterskab for de bedste ideer, men det er også en sjov konkurrence. Der vil blive fundet en danmarksmester i de tre forskellige kategorier, som hver vinder kr. i præmie. Deadline for indlevering af bidrag er 1. maj. Tilmelding sker via Klima-DM s hjemmeside. 12. juni kåres danmarksmestrene ved en stor finale i København. > Flere oplysninger hos miljøchef Bjarne Palstrøm, eller tlf.: W di.dk/virksomhed/miljoe/claentech Navne N.O. Coops Olsen 60 år Klummen W klima-dm.dk Chefkonsulent N.O. Coops Olsen, DI, fylder 60 år 30. april N.O. Coops Olsen er uddannet cand. polit. i Fra var han ansat i Danmarks Statistik. Efter et job som vicedirektør i Beklædningsindustriens Sammenslutning frem til 1986 fulgte en række udfordringer i organisationerne. Bl.a. som kontorchef i Jernets Arbejdsgiverforening og chefkonsulent i Medarbejderforhold, erhvervspolitik og erhvervsøkonomi i Dansk Industri. N.O. Coops Olsen arbejder i dag som chefkonsulent i akkvisition i DI. Reception i DI 30. april kl Miljøviden i Miljøchefforum Virksomhedernes miljøchefer kan i DI s Miljøchefforum udveksle erfaringer og hente inspiration til det daglige arbejde. Miljøchefforum består p.t. af 60 medlemmer. Netværket vælger selv, hvilke miljørelaterede temaer, der skal tages op ved de tre årlige møder. Senste emner har været: Affald, klima og energi. Næste møde i maj handler om: Miljøchefens rolle nu og i fremtiden i lyset af de globale udfordringer. > Flere oplysninger hos miljøkonsulent Tina Sternest, eller tlf.: W di.dk/virksomhed/miljoe Hanne Schou 50 år Underdirektør Hanne Schou, DI, fylder 50 år 5. maj Hanne Schou er uddannet lærer i 1983, cand. comm. fra RUC i 1991 og MPA Master of Public Administration fra Handelshøjskolen i Hun har arbejdet som lærer og vejleder og som undervisningsassistent på RUC. Hanne Schou kom i 1992 til DA, hvor hun beskæftigede sig med uddannelsespolitik og skolekontakt. I 1998 begyndte Hanne Schou som uddannelseschef i FRR. I 2000 kom hun til Dansk Industris uddannelsespolitiske afdeling som chefkonsulent. Siden har hun varetaget opgaver som fagleder og regionalforeningssekretær. I 2006 blev hun chef for DI s Regionalforeninger og siden 2008 har Hanne Schou været underdirektør i DI. Reception i DI tirsdag den 5. maj 2009 kl Kalender 29. april Kina, Indien og Krisen Hvordan rammer den internationale krise de to lande, og hvordan håndterer de krisen økonomisk og politisk. Hvordan er deres forudsætninger for at håndtere krisen. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Mads Holm Iversen di.dk/butik/arrangementer april Cleantech Forum i København På Cleantech Forum er der mulighed for at mødes med ledere fra hele cleantech-sektoren i Europa. Det handler om energieffektivitet i alle afskygninger og om muligheder for vækst. Sted: Radisson SAS Scandinavia, Kbh. Kontakt: Jens Holst-Nielsen energi.di.dk 30. april Årsdag: Grøn revolution Hvad skal der til? Hvordan bliver Danmark en grøn vindernation og hvad er energi- og klimavirksomhedernes rolle? Dette spørgsmål vil blive besvaret på DI Energibranchens årsdag Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Casper Andersen energi.di.dk 12. maj Nye veje for handel Hvilken krisestrategi er den rigtige i forhold til kunder og medarbejdere? Og hvordan kommer virksomhederne på forkant med udviklingen i logistik og kompetencer midt i en krisetid? Få svarene på DI Handel's årsdag. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Lise Lotte Mahmoud handel.di.dk Guderne skal vide, at jeg gerne vil af med de undtagelser, så Danmark med troværdighed og ansvarlighed kan tage fuld del i det europæiske samarbejde. Men jeg deler de overvejelser, der formodentlig ligger bag Lars Løkkes udmelding. Hellere en sikker afstemning end en hurtig. Europapolitisk chef, Henriette Søltoft 14. maj DI s Lederkonference 2009 Bliv klædt på til at skabe medgang i modgang. Vi stiller skarpt på din personlige ledelsesstyrke og gennemslagskraft i en udfordrende tid. Sted: Odense Congress Center Kontakt: Gitte Hansen di.dk/butik/arrangementer Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen

16 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Styr din virksomhed gennem krisen 2009 PricewaterhouseCoopers Krisen kræver, at man træffer de rigtige beslutninger. Gør man det nu, kan man allerede begynde at se fremad igen, for der kommer også en dag efter krisen. PwC kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til fremtiden. Læs mere og bestil bogen Aktiv ledelse i en krisetid på

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression

Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression Organisation for erhvervslivet 3. marts 29 Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 193 ernes depression AF chefkonsulent Morten granzau nielsen, MOGr@di.dk Siden krisen for alvor tog til sidste

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Som ambitiøs iværksætter får du et år gratis i DI

Som ambitiøs iværksætter får du et år gratis i DI Som ambitiøs iværksætter får du et år gratis i DI Hvad kan DI give dig? Som iværksætter kan du få et år gratis i DI. Vi vil gerne give dig en mulighed for at lære os at kende og opleve, hvad DI som erhvervs-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Fødevarebranchens rammevilkår strammes Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår April 2012 Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Virksomhederne forventer svag fremgang i omsætning og indtjening i 2. kvartal 2012. Beskæftigelsen

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Virksomhederne venter

Virksomhederne venter Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere