Mange fyrede er hurtigt tilbage i job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange fyrede er hurtigt tilbage i job"

Transkript

1 Tema: Problemet med protektionisme > side 8 9 Europas dag i DI EP-valget 7. juni fik startskuddet i DI, da spidskandidaterne forleden krydsede klinger. > side 3 Spørg i Sverige Private virksomheder passer og plejer de ældre i Sverige. Inspiration fra nabolandet. > side 4 Talt med banken i dag? Tjekliste skal gøre det nemt for mindre virksomheder at tale samme sprog som banken. > side 12 Nummer april 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon , Selvom der er kommet flere ledige i takt med krisen, så betyder den aktive arbejdsmarkedspolitik, at de nye ledige hurtigt får fundet sig et nyt job, som her på en af jobmesserne i foråret //Scanpix/Martin Stampe. Mange fyrede er hurtigt tilbage i job Antallet af ledige er steget markant siden den økonomiske krise satte ind. Men mange kommer hurtigt tilbage i job igen. Det gælder også de langtidsledige, der er stillet nogenlunde som før krisen. Årsagen er den danske arbejdsmarkedsmodel. Karen M. Jeppesen Arbejdsmarkedet er kommet ned i et lavere gear, men alligevel kommer mange ledige hurtigt tilbage i job. Det gælder også de langtidsledige, som man ellers kunne forestille sig vil blive sat yderligere ud på et sidespor i konkurrencen med de nyledige. En undersøgelse fra DI viser nemlig, at de langtidsledige vender tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som i 2006, hvor økonomien sprudlede af sundhed. Og tallet er samtidig langt højere end tidligere år, hvor økonomien også gik den rigtige vej. Undersøgelsen har set på, hvor mange langtidsledige, der kom tilbage på arbejdsmarkedet indenfor otte uger hvert år siden Tallene viser, at 14 pct. kom ud på arbejdsmarkedet i slutningen af 2008, hvilket stort set er en fordobling i forhold perioden Årsagen er ifølge konsulent Jens Erik Zebis, DI, den danske model, hvor det er nemt at afskedige og ansætte medarbejdere kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der stiller krav til de ledige om at stå til rådighed og søge job. Den danske lovgivning på arbejdsmarkedet er med til at sikre, at der trods den markant stigende ledighed stadig er mange jobåbninger. Samtidig har den økonomiske højkonjunktur de seneste år lettet de lediges vej til arbejdsmarkedet og virksomhederne har løbende lagt mere vægt på deres sociale ansvar, siger Jens Erik Zebis. Danmark er det land i Europa, hvor der er færrest regler forbundet med ansættelser og afskedigelser. Det betyder, at det er nemt at hyre medarbejdere, og danske virksomheder ansætter da også næsten uafhængigt af konjunkturerne mellem og nye medarbejdere hvert eneste år. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Blandt de nyledige viser DI s undersøgelser, at 36 pct. var tilbage i job inden otte uger i slutningen af Tallet er lavere end i 2007, men ikke markant anderledes end årene med højkonjunktur. Årsagen til at krisen ikke har ændret markant på de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er ikke kun den danske model. Den måde arbejdsmarkedspolitikken er blevet ført på, har også sin del af æren. De seneste år har der været fokus på, at alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være jobsøgende. De forskellige stramninger har betydet, at det stort set ikke er muligt at have længerevarende passive forløb på dagpenge, siger Jens Erik Zebis. Læs undersøgelsen på di.dk/indsigt Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide - send mail til eller tlf

2 DI Business 20. april DI vil have en fair kreditpolitik Det er stadig ofte tilfældet, når virksomheder søger om at optage lån i bankerne, at selv kreditværdige virksomheder bliver mødt med et nej. Det bekræftes nu af en udlånsundersøgelse fra Nationalbanken, som afslører en markant stramning i udlånspolitikken i 1. kvartal i år i forhold til kvartalet før. Stramningen er ifølge undersøgelsen især gået ud over erhvervsvirksomheder. Fra os er opfordringen til bankerne klokkeklar: Sig ikke nej til kreditværdige kunder og før en fair kreditpolitik. Ellers kastes mange virksomheder ud i yderligere problemer, og i værste fald kan de blive ødelagt. Vi risikerer simpelthen, at den økonomiske krise forværres, siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard, DI. Flere ældre starter egen virksomhed Et stigende antal ønsker at blive selvstændige. Det viser undersøgelser fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen) blandt deres medlemmer. 54 pct. bliver selvstændige for frihedens skyld og drivkraften er lysten til at være sin egen chef. Blandt fordelene hos de ældre hører, at de ikke skal tænke på at stifte familie. De har ofte penge på lommen, og de skal ikke ud og låne til en ny bolig. Desuden er de for længst færdige med deres grunduddannelser. Betalingsbalancen i nul I februar var saldoen på Danmarks betalingsbalance et rundt nul, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samme måned sidste år var overskuddet på 0,8 milliarder kroner. Det er posterne varer og løbende overførsler, som trækker ned med underskud på henholdsvis 1,3 og 3,8 milliarder kroner. Ser man på en tremåneders periode var der fra december 2008 februar 2009 et underskud på 1,5 milliarder kroner på de løbende poster det er 1,4 milliarder kroner lavere end i samme periode for et år siden. I de seneste 12 måneder var det samlede overskud på 32,6 milliarder kroner, mens de foregående 12 måneder gav et overskud på 17,4 milliarder kroner. Leder Danmark har brug for EU EU har brug for Danmark Der er nu kun 1½ måned til, at de europæiske vælgere går til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt Europaparlament. Det sker på et tidspunkt, hvor der er udbredt behov for samarbejde i Europa. Den økonomiske krise har ramt hele Europa og vejen ud skal findes gennem fælles, koordinerede løsninger, hvor EU spiller en væsentlig rolle. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede i sin tale til Folketinget i sidste uge, at det europæiske samarbejde er den helt afgørende ramme for varetagelsen af danske interesser i verden omkring os. Og han tilføjede, at Danmark skal være centralt placeret i EU-samarbejdet. Denne politiske linje bør kunne finde bred opbakning i Folketinget. Partierne må samtidig have in mente, at vi i Danmark har både erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til et stærkere Europa. For vi ved, at frihandel har været afgørende for den velstand, der er skabt herhjemme gennem de seneste årtier. Og øget frihandel og kampen mod protektionisme skabes gennem det europæiske samarbejde. Traditionel rengøring er ikke længere det eneste, en rengøringsbranche med vokseværk beskæftiger sig med. Der er penge i skidtet. Sådan har rengøringsbranchen de seneste knap 20 år oplevet markedet, hvor branchen på europæisk niveau har haft en stigning i omsætning fra cirka 135 milliarder kroner i 1989 til omkring 410 milliarder kroner i Salgschef hos Danmarks tredjestørste rengøringsvirksomhed ALLI- ANCE+, Leif Lenskjold, peger på, at branchen i lang tid har været under forvandling fra en traditionel rengøringsbranche til en branche med fokus på mange forskellige services. Kunderne har efterspurgt, at der var mange forskellige services på paletten hos virksomhederne, som har di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: di.dk Vi har stor viden om betydningen af et fleksibelt arbejdsmarked. Vores model er fortsat genstand for mange studier rundt om i Europa. Et mere fleksibelt arbejdsmarked i Europa er også til gavn for Danmark. Når det gælder energiteknologier, har vi ligeledes meget at byde på. Vi har vist, at vi kan afkoble den økonomiske vækst fra energiforbruget. Også på dette felt har vi mulighed for at påvirke den europæiske udvikling. Derimod har mange EU-lande noget, Danmark endnu ikke har: Euroen. Den bør blive dansk betalingsmiddel inden alt for mange år. I talen forleden signalerede statsministeren dog, at vi næppe kommer til at stemme om mønten foreløbig dvs. i denne valgperiode. Det vigtigste for Danmark og erhvervslivet er, at vi beslutter os for euroen ved den næste afstemning. Om det så tager lidt længere tid, end vi hidtil har forventet, er så den nødvendige pris, vi må betale. DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Anya Glaring Gebert, Nick Nørbo Andersen layout Thomas Bustrup Direktør Danmark har erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til et stærkere Europa. Rengøringsbranchens omsætning tredoblet været gode til at se muligheder og afprøve nye services, siger han. Det spænder over en lang række nye områder for rengøringsvirk- somhederne. ALLIANCE+ laver alt fra ejendomsservice, snerydning og aflæsning af kulskibe til traditionel rengøring. De mange opgaver går under betegnelsen facility services et område, der i Danmark har oplevet en vækst på mere end fem milliarder kroner siden 2001 målt i 2008-priser. Leif Lenskjold mener, at lande som England og især USA, hvor virksomheder outsourcer en stor del af deres ydelser, har haft en positiv afsmitning på Europa og Danmark. Og han tror ikke, at branchen er færdig med at vokse. Fremtidens progressive rengøringsvirksomheder vil afprøve nye græsgange. I de næste fem-ti år vil markedet ikke blive udtømt, vurderer han. /jefe 42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, T: DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 17. april 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 20. april 2009 DI Business 3! DI Business sætter frem til Europa-Parlamentsvalget 7. juni fokus på europapolitikken. Danmark er godt stillet i Europa Europadag Den danske arbejdsmarkedsmodel stiller Danmark godt overfor mange andre lande i EU. Men det indre marked skal forbedres, hvis Danmark og det øvrige EU skal klare sig igennem i en svær økonomisk situation. Karen M. Jeppesen Danmarks rolle i EU og EU s rolle i Danmark. Begge dele blev diskuteret, da en lang række sværvægtere i europæisk sammenhæng var til Europadag i DI i sidste uge. Den danske arbejdsmarkedsmodel, som mange andre lande lader sig inspirere af, blev diskuteret. Men helt adopteres kan den ikke. Det vurderede professor Jens Kristiansen, Københavns Universitet. Det er vanskeligt at få andre lande til at tage den danske model til sig. Men de kan bruge elementer af den som eksempelvis mere fleksible opsi- gelsesvarsler, som de kan blive inspireret af, sagde Jens Kristiansen, der betegner det som ønsketænkning at ville overføre modellen til hele EU, selvom modellen harmonerer godt med tankerne for det indre marked. Og netop det indre marked var også til debat mellem tidligere EU-Kommissær Henning Christophersen og tidligere statsminister og nuværende MEP Poul Nyrup Rasmussen (S). De mente, at det indre marked trænger til et gevaldigt serviceeftersyn. Problemet med det indre marked er, at der ikke er tilstrækkelig fri bevægelighed. Strategien har også været alt for svingende. Man har ikke været enige om, hvorvidt man skal udvide i bredden eller gå mere i dybden, sagde Poul Nyrup Rasmussen. Han opfordrede til, at EU koncentrerer sig mere om at forbedre de tunge områder som transport, fødevarer og byggeri i stedet for at udvide det indre marked. Advarsel mod protektionisme Adm. direktør for Danisco A/S Tom Knutzen benyttede på Europadagen debatten med erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) til at advare mod protektionisme. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at protektionisme er roden til alt ondt. Vi arbejder i 40 lande, og derfor vil protektionisme være meget skadeligt for os. Det stivner strukturerne, sagde han. Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) og adm. direktør Tom Knutzen, Danisco, var enige om, at protektionisme bør undgås for enhver pris. //Hans Søndergaard Det var erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) enig i. Landene har en tendens til at beskytte deres egne arbejdspladser, men vi må ikke falde i grøften med at give statsstøtte. Så forlænger vi krisen, sagde ministeren. Hun understregede, at regeringen i stedet har taget en række relevante initiativer, der skal afhjælpe krisen. Vi tager de initiativer, der gavner Danmark maximalt. Vi har givet støtte til eksportkredit og har vedtaget en skattereform. Men når vi taler om støtteordninger, er det meget vigtigt, at der er en exitstrategi, så ordningerne ophører, så snart det er muligt. Der kan nemlig være en tendens til, at den slags ofte bliver forlænget, sagde Lene Espersen. Det var Tom Knutzen enig i. Det er det lange seje træk. Økonomien skal hjælpes i gang, så det giver os konkurrenceevne på lang sigt. Her hjælper det ikke blot at pumpe penge ud, mente han. Forskning og uddannelse skal fremtidssikre Europa Holdningerne til, hvordan man løser EU s problemer er forskellige. Men alle spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget vil sætte fokus på klimaet, den økonomiske krise, indretningen af det indre marked samt forskning og uddannelse. Det kommende Europa-Parlamentsvalg blev skudt i gang i Industriens Hus. Her debatterede (fra venstre) Bent Claudi Lassen (V), Margrethe Auken (SF), Morten Messerschmidt (DF), Sofie Carsten Nielsen (R), Bendt Bendtsen (K) og Dan Jørgensen (S). //Hans Søndergaard Der er kun halvanden måned til, at Europas borgere skal vælge repræsentanter til Europa-Parlamentet. Alligevel er det kun en sjettedel af Danmarks befolkning, der i dag er klar over, at der snart er valg. Men der er god grund til at skabe opmærksomhed om valget, for Europa-Parlamentet står til at få større magt, og 80 pct. af al dansk lovgivning kommer fra EU. På DI s Europadag i Industriens Hus blev valgkampen skudt i gang. Her stillede partiernes spidskandidater, op til debat om opgaverne for det kommende parlament. Det indre marked, den danske model, klimaet og den finanskrisen var de emner, der blev nævnt, da kandidaterne blev spurgt om deres mærkesager. Men også forskning og udvikling stod meget højt på dagsordenen. Flere penge til forskning Bendt Bendtsen (K) mener, at man bør tage penge fra landbruget og bruge til forskning og udvikling. Vi er nødt til at se på, hvor stor en del af vores BNP vi bruger i EU på forskning, udvikling og innovation i forhold til andre lande. Vi skal have flere ind på universiteterne og flere til at studere i udlandet. Det er helt nødvendigt, at vi bruger flere budgetmidler på disse ting, så vi bliver mere konkurrencedygtige, sagde Bendt Bendtsen. Dan Jørgensen (S) var enig i vigtigheden af, at flere unge kommer til at studere i udlandet. Det fungerer allerede fint på de akademiske uddannelser, men det bør også gælde de håndværksmæssige uddannelser. De smede, der er ansat hos Vestas, skal eksempelvis til udlandet og rejse vindmøller. Derfor kan de have god gavn af et udlandsophold, mente han. Der er ingen tvivl om, at vi skal nedbryde barrierer, så de unge tager til udlandet. Det er dog også vigtigt, at de kommer tilbage til Danmark igen. Men det kræver, at de kan få deres ægtefælle med, indskød Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre overfor Bendt Bendtsen, der vurderede, at det ville kræve lavere skat at lokke de unge tilbage til Danmark. Dermed var valgkampen godt i gang. Kandidaterne skal nu rejse landet tyndt for at fortælle vælgerne, hvordan de vil præge fremtiden for den europæiske union. /kmj

4 DI Business 20. april ! Kommuner har sparet pct., og både brugere og personale har oplevet det positivt. Private klarer de bløde områder i Sverige Tidligere var personalet på ældrehjemmet Bäckagården i Sverige offentligt ansatte, men i dag står der Forenede Care på arbejdstøjet. Siden 2001 har virksomheden drevet ældrehjemmet for Vellinge Kommune. // Rema Service i Sverige Mens det stadig er kontroversielt at lade private virksomheder passe ældre i Danmark, er det hverdag i Sverige. Her har private gennem to årtier overtaget stadig mere offentlig service. Resultatet er højere tilfredshed hos brugere og personale. René Madsen Margaretha Larsson bor i sin egen lejlighed med eget køkken og eget toilet. Lejligheden ligger som en del af ældrehjemmet Bäckagården i Vellinge Kommune i det sydlige Sverige. Men selv om Sverige ligesom Danmark har tradition for, at det er kommunen, som tager sig af de ældre, er det ikke Vellinge Kommune, der står på Bäckagårdens personales arbejdstøj. For selv om det er kommunen, der ejer Bäckagården, er det den private virksomhed Forenede Care, som driver stedet for kommunen. Jeg trives rigtig godt her. Jeg har min egen lejlighed og omgås de folk, jeg vil, når jeg vil. Det har ingen betydning, at det er en privat virksomhed, som driver stedet, siger Margaretha Larsson. Mens det stadig er kontroversielt at lade virksomheder stå for driften af offentlige serviceydelser i Danmark, så er den diskussion overstået i Sverige. Her har kommunerne siden starten af 90 erne overladt en stadig større del af velfærdsstatens kerneydelser til private virksomheder. Den udvikling nåede til Bäckagården i Indtil da var det kommunen selv, der drev stedet. Partner med kommunen Vi blev lidt urolige, da vi fik at vide, at vi skulle overtages af en privat virksomhed. Vi havde jo altid været offentligt ansat. Men vi er ikke blevet skuffet. Det er bedre med en privat arbejdsgiver. Der er klarere retningslinjer, og så er der ikke så lange beslutningsgange, som der er i en kommune, siger Gunn Jacobsson, der har arbejdet på Bäckagården i cirka 20 år. Det er stadig kommunen, som ejer Bäckagården, og det er stadig kommunen, som bestemmer, hvilke ældre, der får lov at flytte ind på Bäckagården. Eneste forskel på Bäckagården og andre kommunale ældrehjem er, at der er en privat virksomhed, der driver stedet. Det er ikke sådan, at vi som privat virksomhed kommer ind og kører vores eget ræs. Det er et partnerskab mellem virksomheden og kommunen. Christer Henriksson. Det er jo ikke sådan, at vi som privat virksomhed kommer ind og kører vores eget ræs. Det er et partnerskab mellem virksomheden og kommunen, for det er stadig kommunen, der skal overholde lovgivningen og har ansvaret for, at de ældre får den service, de har krav på, siger Christer Henriksson, direktør for Forenede Care i Sverige. Besparelser gav højere tilfredshed Forenede Care er blot en af flere virksomheder, som driver ældrehjem i Vellinge Kommune og Sverige generelt. Og de svenske erfaringer med at bruge private har været gode. Det er interessant at se, at der har været flere eksempler på udlicitering, hvor kommunerne har sparet mellem 10 og 20 pct., men hvor personalet og brugerne oplevede, at de fik bedre service og personalet oplevede, at de fik mere medindflydelse og bedre muligheder for at deltage i at udvikle den nye organisation, siger Stefan Holm fra den svenske arbejdsgiverorganisation Almega og ekspert i konkurrenceudsættelse i Sverige. Oprindeligt var det økonomiske problemer, der i starten af 90 erne tvang svenskerne til at finde på nye måder at få mere for pengene. Men i modsætning til Danmark, hvor kommunerne er blevet tvunget til at give ældre frit valg af hjemmehjælp, har det i første omgang været op til kommunerne, om der skulle private ind. Det har været en lang proces, og udviklingen er sket sporadisk. Kommunerne og Landstinget er stadig de store og dominerende leverandører. Men der er også kommet mange private leverandører og mange forskellige typer af leverandører lige fra store virksomheder til personalekooperativer, siger Stefan Holm. Svenskere får frit valg I Sverige er man nu også i gang med at indføre frit valg i hjemmeplejen. Det har de ældre i Danmark haft siden 2003, men det frie valg har været plaget af problemer fra starten. Store leverandører har trukket sig, fordi den danske frit-valgs model har gjort det svært at få nok kunder til, at det kan løbe rundt. Derfor får virksomhederne også bedre vilkår, når ordningen bliver indført i Sverige. Nu indfører man frit valg i Sverige, som på mange måder ligner den danske lov, men med et par ændringer. For eksempel, at de ældre, som ikke vil vælge, ikke automatisk bliver tildelt den kommunale hjælp, som de gør i Danmark, og samtidig er man også opmærksom på dem, som allerede er i systemet også har ret til at vælge, siger Stefan Holm. Gunn Jacobsson var tidligere offentlig ansat, men i dag er hun hos den private virksomhed Forenede Care. Ifølge hende er det bedre at være ansat hos en privat arbejdsgiver. //Rema

5 20. april 2009 DI Business 5 Det første sidespring... uden risiko! STILL RX 20 er den mest potente gaffeltruck. Masser af kraft og styrke, der matcher en motortrucks ydelser. Batteriet skiftes på få minutter her udsat for et sidespring af vor vandtætte (IP 65) STILL pallevogn EXU 16. Er du også til et sidespring? Vi demonstrerer gerne - både den lille og den store. STILL er en af markedets største leverandører af elektriske gaffeltrucks. Få mere information på Sidespring priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (01/09 ) STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: sidespring_233x310_ indd :59:03

6 DI Business 20. april «Vognmændenes lastbiler bliver målt længere end de er, fordi måleudstyret på Storebæltsbroen ikke fungerer. Det koster vognmændene dyrt. //Scanpix/Heine Pedersen det vurderes, at 20 almindelige lastbiler om dagen har betalt 515 kr. for meget. Vi blev opmærksom på sagen, da mange medlemmer kontaktede os om det. De havde forgæves forsøgt at få Sund & Bælt til at ændre deres udstyr, men det hjalp ikke så meget. Sammen med andre organisationer tog vi derfor kontakt til transportminister Lars Barfoed, og det har nu betydet, at grænsen bliver ændret til 20 meter, forklarer branchedirektør Michael Svane, DI Transport. Svaret fra ministeren lyder dog, at censorerne først kan blive rettet til sommer. Det sker ved, at censorer rykkes en meter længere ud i betalingsanlæggene i Korsør. Indtil da må vognmændene fortsat risikere at betale 515 kr. for meget for at passere. Lastbiler billigere over Storebælt Bro-bøvl Kludder med målesystemet på Storebæltsbroen bliver efter henvendelse fra DI ordnet. Fejlen koster vognmænd kr. i ekstra afgift. Om dagen. Martin Flink Danske vognmænd har siden august sidste år betalt millioner af kroner for meget for at krydse Storebælt. Årsagen er, at de censorer, der afgør længden på lastbilen og dermed prisen for at passere har målt forkert. En lastbil må lovligt være meter, men pga. ladet har der været en ekstra buffer i måleudstyret på 30 centimeter ekstra. Så når almindelige lastbiler er under 19,05 meter, hedder prisen kr., mens prisen for lastbiler over 19,05 de såkaldte modulvogntog er på kr. Men mange almindelige lastbiler ligger netop ved grænsen, og det har voldt målesystemet så meget besvær, at To veje, to priser En af dem, der har fået lov at betale for de tekniske fejltagelser er SPF- Danmark, som har 270 ansatte og 160 lastbiler. Til og med februar lød ekstra-regningen for at krydse broen på kr., og det beløb bliver ikke reduceret heller ikke de kommende måneder. Og det ærgrer transportchef Henrik Ringskjær. Vi har heldigvis ikke så mange biler, der bliver takseret. Men det er jo alene indtil februar kr., som vi ikke har fået noget ekstra for. Jeg synes, spændet omkring de 19,05 har været for snævert, og et eksempel på det er, at den samme bil er blevet målt til ét beløb den ene vej og et andet på hjemturen, siger Henrik Ringskjær, der ved en tilfældighed i januar opdagede, at nogle biler betalte for meget. Han har selv haft kontakt med Sund & Bælt uden at det har betydet ændringer, og derfor er han meget tilfreds med, at de nu retter ind. Fingeren på den erhvervspolitiske puls? Nyhedsbrevet Opinion klæder dig på til den erhvervspolitiske debat. Er du beslutningstager, embedsmand, journalist, virksomhedsleder eller bare interesseret i dansk erhvervsliv er Opinion et uundværligt input. Vi giver dig nyheder om erhvervslivet, politiske analyser og baggrundsviden om konjunkturer og nøgletal tre gange om ugen. Abonnér på nyhedsbrevet: > di.dk/di/nyhedsbrev > Nyhedsbrevet Personale nyeste viden om personalejura, HR, arbejdsmiljø og løn > International Business internationale forhold, eksport og markedsfremstød til danske eksportvirksomheder > DI Newsletter holdninger, viden og analyser om dansk erhvervsliv til en international målgruppe(engelsk)

7 20. april 2009 DI Business 7 På erhvervstræf i regionalforeninger DI-regonalt I denne uge begynder en række regionale erhvervstræf, der løber frem til juni. På programmerne er både dialog med kommunerne om erhvervsvilkår, krisestrategier og netværk mellem virksomhederne. Jonas Schmidt Hansen Hvis erhvervsvilkårene skal være i orden i kommunerne, skal infrastrukturen være i orden og borgerne skal være tilstrækkeligt god uddannede. Det er nogle af de ting, der diskuteres ved årets regionale erhvervstræf i DI. //Colourbox Årsmøderne, som DI s 18 regionale foreninger i år holder som erhvervstræf, begynder tirsdag denne uge i DI Trekantområdet og løber frem til 17. juni. Medlemmer kan på træffene få styrket deres relationer til andre virksomheder, få råd og inspiration til effektiv kriseledelse og de kan fortælle deres lokale politikere, hvordan gode erhvervsvilkår skal se ud. Årets hovedtema er krisen, og hvordan man bedst ruster sig mod den lokalt, fortæller underdirektør Hanne Schou, chef for DI s regionalforeninger. I år handler det meget om krisestrategier og vækstmuligheder i en krisetid. Så der er på hvert møde et todelt program. Første del handler om, hvad man kan gøre som virksomhedsleder for at få virksomheden igennem krisen. Der vil være oplæg fra andre virksomhedsledere, der kan inspirere. Den anden del er en debat om lokale erhvervsvilkår mellem borgmestre fra det pågældende område og erhvervslederne, fortæller hun. Fokus på krise mulighed for inspiration De 18 regionalforeninger sammensætter selv programmet for det regionale erhvervstræf. Men grundmodellen og hovedtemaet er det samme. De emner, der optager medlemmerne, er alt fra at få skabt en god lokal infrastruktur til at få en hurtigere og bedre sagsbehandling i kommunen. De unge skal uddannes godt i folkeskolen, de ledige skal i kontakt med jobcentre og der skal laves planer for dem med efteruddannelse eller rokering til andre job. Hvis der ikke lige er mulighed for det i den på- gældende kommune, så i nabokommunen, forklarer Hanne Schou. I år er det krisen, der står i fokus for virksomhederne, og mange vil gerne lære af andres erfaringer. Derfor forventer Hanne Schou også stor virksomhedsdeltagelse og engagement på årets træf. Udover virksomhederne deltager de lokale borgmestre, som virksomhederne får mulighed for at komme i dialog med. Endelig kommer der også folketingsmedlemmer til arrangementerne. I Aalborg holdes Erhvervstræffet i næste uge, og her ser formand for DI Aalborg Peter Rindebæk, dagen som en god mulighed for virksomhederne. Til det regionale erhvervstræf er der en god mulighed for at lade sig inspirere af andre virksomheders krisestrategier, for at høre eksperternes bud på, hvornår krisen vender og for at debattere de lokale erhvervsvilkår med byrådsmedlemmer og borgmestre. Det er en kærkommen mulighed for os for at møde, udfordre og lære af hinanden, siger Peter Rindebæk. Han mener desuden, at det er en del af kommunernes opgave at skabe gode vilkår for erhvervslivet, så virksomhederne kan få styrket deres konkurrencekraft. Den økonomiske krise er international, og det er ikke en sag, som enkelte kommuner kan løse. Det betyder dog ikke, at kommunerne slet ikke kan gøre noget. Det er nemlig kommunerne, som skaber de lokale rammevilkår, der gør det lettere eller sværere for virksomhederne at komme igennem krisen. Det handler først og fremmest om vedligeholdelse af lokale veje, effektivisering af den kommunale sagsbehandling og forsyningsstruktur samt effektiv jobformidling og inddragelse af private leverandører, er hans holdning. W Læs mere på di.dk/erhvervstraef Behov for personalereduktion? få en professionel rådgivning fra CRECEA T:

8 DI Business 20. april Tema : At være sig selv nok holder ikke om protektionisme Protektionisme frister Alverdens lande er ramt af finanskrisen. Mange føler sig fristet til protektionistiske tiltag, der på kort sigt beskytter de hjemlige arbejdspladser. Lysten øges sammen med udsigten til, at krisen ser ud til at blive værre end hidtil antaget. Karen M. Jeppesen Under den økonomiske krise i 1930 erne vedtog de amerikanske politikere den såkaldte Smoot-Hawley Tariff Act. Med den opsatte de høje toldbarrierer omkring landet. Formålet var at beskytte den indenlandske produktion. Men effekten blev en helt anden end forventet. Andre lande fulgte nemlig efter med lignende tiltag og konsekvensen blev, at verdenshandlen faldt med ikke mindre end 70 pct. fra 1929 til Så galt er det ikke gået endnu i den aktuelle krise, men den negative spiral er så småt begyndt at snurre: Protektionisme giver faldende handel, der giver faldende investeringer, der giver øget arbejdsløshed og dermed en forværret økonomisk situation. Verden har indtil nu været forskånet for en egentlig bølge af protektionisme, men de fleste vækstøkonomier har mulighed for at hæve toldsatserne væsentligt over deres nuværende niveau uden at overtræde de internationale forpligtigelser i WTO. Der er således en reel trussel om øget protektionisme, hvis den økonomiske krise fortsætter og det internationale samarbejdsklima forværres, siger konsulent Rasmus Wendt, DI. Vækstøkonomier beskytter sig selv Det er først og fremmest de nye vækstøkonomier, der er synderne. Argentina, Indien, Kina, Indonesien og Rusland står for mere end 60 pct. af de seneste protektionistiske tiltag. Det viser en opgørelse fra EU-Kommissionen. Problemet er, at der er to syn på, hvem der skal rette verdensøkonomien op. De såkaldt opstigende markeder mener, de har krav på specialbehandling, og at de har en historisk ret til at indføre barrierer, da det er vesten, der er skyld i krisen, og derfor skal resten af verden se igennem fingre med, hvad de gør, siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, Center for Europæisk Politik. Han mener, at netop disse lande tyr til handelsbarrierer, fordi de ikke har råd til at give økonomisk støtte til erhvervslivet eller bestemte brancher. Den løsning er til gengæld set i flere vestlige lande som subsidier i form af gældssanering eller direkte støtte til strategiske industrier. Indenfor EU har især lande som Spanien og Frankrig benyttet sig af den mulighed. Blandt andet har Frankrig støttet bilindustrien med store summer. Subsidier er det bedste redskab for dem, der har råd til det. Det er hurtige penge ind på sikre arbejdspladser, siger Jens Ladefoged Mortensen. Vækstpakker og støtteordninger Men der er også mere acceptable måder at fremme den økonomiske vækst på i en krisetid uden at det kolliderer med principperne om at undgå protektionisme. EU har ydet erhvervsrettede støtteforanstaltninger for eksempelvis at sikre adgang til kapital, øge efterspørgslen i visse sektorer og lempe de administrative byrder. Dertil har de fleste vestlige lande også vedtaget store vækstpakker for at sætte gang i økonomierne i de enkelte lande. Nogle af vækstpakkerne har protektionistiske elementer, som eksempelvis USA s Bye American klausul i deres vækstpakke. Heldigvis er klausulen blevet så udvandet, at den næppe får stor betydning for dansk eksport til USA. Der er meget, der tyder på, at vi ikke har set det sidste, hvad angår protektionisme i denne krise. De fleste politikere er klar over, at protektionisme er af det onde, men de bliver presset fra befolkningerne. Som politiker er det nemlig vanskeligt at skulle acceptere en stigende arbejdsløshed, der umiddelbart kan begrænses via protektionistiske tiltag. Men her er det helt nødvendigt, at politikerne tænker på langt sigt for at forhindre, at krisen bliver dybere og mere langvarig end nødvendigt, siger Rasmus Wendt. Der er meget, der tyder på, at vi ikke har set det sidste til protektionisme Rasmus Wendt

9 20. april 2009 DI Business 9 Frihandel er vejen ud af krisen FORMER FOR PROTEKTIONISME Told Lande hæver toldsatserne på en række varer. Derved beskyttes hjemmemarkedet, da det bliver dyrere for udenlandske virksomheder at afsætte sine produkter i det pågældende land. Regulatoriske barrierer Det er eksempelvis, når et land indfører en importlicens, der kan være vanskelig at få fat i, og dermed vanskeliggør salg til landet. Et land kan også opstille regler om, at varer skal losses fra en bestemt havn, der kan være dyr og besværlig at komme til, og de kan forhale, at varerne kommer fra bord, så den samlede pris på varerne stiger. Konkurrenceforvridende statsstøtte Lande giver statsstøtte til en bestemt branche eksempelvis bilbranchen. Det gør, at de kan producere billigere og dermed sælge bilerne til under markedspris. Den mest effektive måde at komme ud af den nuværende krise på er frihandel. Derfor er det alt afgørende, at de såkaldte Doha-forhandlinger om en ny international handelsaftale afsluttes hurtigst muligt. Karen M. Jeppesen Frihandel er nødvendig for at sikre vækst og velstand på hele kloden. Det er de fleste politikere enige om, når man spørger dem. Men alligevel har det været vanskeligt at opnå en international aftale om frihandel. Siden 2001 har Verdenshandelsorganisationen WTO uden held forsøgt at nå til enighed igennem de såkaldte Doha-forhandlinger. Men nu har den økonomiske og finansielle krise imidlertid pustet nyt liv i forhandlingerne, så mulighederne for at opnå en aftale i løbet af året ser lysere ud. En afslutning på Doha-runden er en af de helt store redningskranse, der kan hjælpe verden ud af den økonomiske krise. Derfor er det positivt, at signalet er stærkere end nogensinde for at lave en international aftale, der sætter klare begrænsninger for landenes protektionistiske tiltag. Samtidig skal vi heller ikke undervurdere den signalværdi der er i, at verden når til enighed i form af en Doha-aftale, siger Rasmus Wendt. Rent praktisk kører Doha-forhandlingerne løbende på det diplomatiske niveau, og politikerne bliver først indkaldt, når der er opnået en vis form for enighed. Hvornår det vil ske næste gang, er endnu uvist. Det kan dog være med til at forhale processen, at den amerikanske administration ikke er ordentligt på plads endnu, og desuden står landet til at måtte opgive en del, hvis der skal findes en aftale. Men signalet fra den amerikanske administration er fortsat, at der skal findes en aftale. Større villighed Lektor Jens Ladefoged Mortensen, Center for Europæisk Politik, vurderer, at landene nu er mere villige til at finde en løsning end tidligere. Grundlæggende er der nogle ting, der skal tages op og findes enighed om, men den nuværende krise bør sætte tingene i et større perspektiv og En afslutning på Doharunden er en af de helt store redningskranse, der kan hjælpe verden ud af den økonomiske krise. Rasmus Wendt dermed bør landene acceptere nogle af de områder, der skilte parterne sidst. Det gælder eksempelvis forhandlingerne omkring støtteordninger, siger Jens Ladefoged Mortensen. Udover en aftale i WTO-regi mener han også, at den internationale valutafond, IMF, spiller en central rolle for at komme ud af krisen. På G20 topmødet i denne måned blev landene da også enige om, at tilføre fonden 6100 mia. kr. til udlån og samtidig enedes landene om at indføre mere restriktive regler for de finansielle markeder for at forhindre en gentagelse af krisen.

10 DI Business 20. april !... Faktisk har vi oplevet vækst i starten af 2009, hvor der på andre markeder har været tilbagegang. Pengereserver redder Mellemøsten DANMARK & EKSPORTEN Mellemøsten er blandt de markeder, der står distancen godt i en svær tid. De har med store olieformuer mulighed for at holde gang i erhvervslivet og stadig sætte nye byggerier og projekter i gang. Det kan danske virksomheder drage fordel af. Jonas Schmidt Hansen I Mellemøsten kan de mærke krisen, og de kan mærke, at prisen på en tønde olie er faldet markant. Alligevel har flere af landene høje vækstrater, og de kommer heller ikke til at mangle penge lige foreløbig. Generelt bliver Mellemøsten ikke så hårdt ramt, som andre steder, oplyser konsulent Joakim Larsen, DI. De mellemøstlige regeringer er generelt godt rustet til en krise, idet de typisk har meget store statslige opsparinger fra flere års olieeksport. I forbindelse med krisen har flere mellemøstlige regeringer gjort tiltag for at genoprette tilliden til økonomien. Eksempelvis har Saudi Arabien indført indlånsgarantier og investeret stort i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen samt udvidelser i olie- og gaskapaciteten, siger han. Ser man på faldet af olieindtægter, er det dog gået ud over Saudi Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. I forbindelse med den faldende oliepris indeholder tiltagene typisk også investeringer i den ikke-oliebaserede del af de mellemøstlige økonomier. Herved ønskes en mindre afhængighed af olieprisen på landets økonomiske tilstand. For at stabilisere den faldende oliepris har OPEC Der er stadig gang i kranerne i Dubai på trods af krise i verdensøkonomien, og der investeres stadigvæk stort i Mellemøsten. //POLFOTO besluttet at sænke olieproduktionen for at få prisen til at stige, forklarer Joakim Larsen. Muhammed-krisen er næsten glemt For Uhrenholt A/S, der sælger mejeri- og fødevareprodukter, er Mellemøsten ifølge adm. direktør Sune Uhrenholt et godt marked. Det er egentlig i Mellemøsten, vi har oplevet finanskrisen mindst. Der har ikke været samme nedgang, som på andre markeder. Faktisk har vi oplevet vækst i starten af 2009, hvor der på andre markeder har været tilbagegang, siger han. Udover at der er større stabilitet i Mellemøsten end mange andre steder, er der også en anden grund til, at det går godt, fortæller Sune Uhrenholt. Muhammed-krisen ramte os meget, meget hårdt og det gjorde Muhammed-krise nummer to også. Men vi er begyndt at komme tilbage. Der er stadig nogen, der husker, men som tiden går, glemmer flere og flere tegningerne og boykotten, siger han. De to største aftagerlande i regionen er Saudi Arabien og De forenede Arabiske Emirater, der udgør 40 pct. af den danske eksport. Sammen med Iran, Egypten og Israel udgør det pct. af eksporten. HJÆLP I EN krisetid Brug dit medlemskab af DI og få den helt rigtige rådgivning uanset udfordring og situation. Du kan få hjælp og inspiration hos DI til at komme styrket gennem krisen. DI har samlet 6 centrale områder i et overskueligt overblik på di.dk/krise Her kan du også bestille eller downloade pjecen Hjælp i en krisetid - 6 centrale områder.

11 20. april 2009 DI Business 11 TÆNDER DU PÅ STORE... LASTBILER Nyhed Event Carrier Lej vores nye Event Carrier, hvor der er plads til at byde op til 50 personer velkommen i eksklusive omgivelser. Udstillingstraileren egner sig perfekt til afvikling af mange typer»events«fra musik og sport til udstilling af speci kke produkter og da den kan benyttes inden døre, såvel som udendørs, giver det uanede anvendelsesmuligheder. En verden af muligheder Som du kan se, er der en hel verden af muligheder for anvendelse af en trailer fra Event Carrier: Branding og promotion Kampagner og udstillinger Receptioner og sportsevents Pressekonferencer... og meget andet Anders Nygaard Indehaver HD (U) Violvej Horsens Tlf Mobil

12 DI Business 20. april Tjekliste skal forberede virksomheden på bankmødet Lånekrise Bankerne kigger ikke kun på budgettet, når de vurderer, om de vil låne penge til en virksomhed. Men det kommer bag på især mindre virksomheder. En ny tjekliste skal hjælpe virksomheden med at forberede sig på bankens vurdering. Det er ikke kun budgettet og økonomistyringen, bankerne kigger på, når de skal vurdere, om de vil låne penge til en virksomhed. Også bestyrelsens sammensætning og ledelsens kompetencer er noget af det, der indgår i bankens vurdering. Men det kommer bag på især mindre virksomheder. Når virksomheden vil låne til en ny maskine, er det ikke kun selve projektet, banken kigger på, men også alt det, der ligger bagved. Det kommer bag på nogle virksomheder, at bankerne kommer så vidt omkring, når de vurderer virksomhedens kreditværdighed, siger chefkonsulent Sune K. Jensen, DI. Ifølge ham er problemet også, at virksomheden og bankerne taler forbi hinanden. Især mindre virksomheder oplever, at banken smækker kassen i, selv om virksomheden har et godt projekt. Simpelthen fordi banken og virksomheden ikke taler samme sprog, siger Sune K. Jensen. Med finanskrisen har bankerne strammet lånekravene, og mange virksomheder har oplevet at gå tomhændet hjem efter et møde med banken. Derfor er det endnu vigtigere at være ordentlig forberedt, når man beder om at få udvidet kassekreditten. Virksomhederne er klar over, at banken kigger på regnskabet. Men mange er ikke klar over, at bankmanden også kigger på, om det er det rette team, som leder virksomheden. //Colourbox Det er baggrunden for, at DI i samarbejde med bankernes organisation, Finansrådet, lancerer en ny tjekliste, som virksomhederne både kan bruge til at forberede sig på mødet med bankrådgiveren, men også til generelt at være på forkant med bankens bekymringer. Vi hører ofte, at virksomhederne har problemer med at opnå finansiering i deres bank, og at parterne af den ene eller den anden grund går skævt af hinanden. Dette har specielt været udtalt i den nuværende finanskrise. Derfor har vi følt, at der var behov for at forventningsafstemme ved at skabe mere klarhed over, hvad bankerne kigger på i en kreditvurdering, siger kontorchef Troels Kjølby Nielsen, Finansrådet. Derfor handler det for Finansrådet om, at virksomhederne er så godt som muligt klædt på, når de møder banken. Til syvende og sidst lever bankerne jo af at låne penge ud. Derfor ser vi en fordel i at få skabt mere klarhed og få klædt virksomhederne bedre på, så de ved, hvad banken har fokus på, så alle kreditværdige virksomheder opnår kredit, siger Troels Kjølby Nielsen. /rema Hjælp i en krisetid W Læs tjeklisten på di.dk/krise og klik på Få en bedre kreditvurdering. På di.dk kan man finde pjecen: Hjælp i en krisetid 6 centrale områder. Mangfoldighed kan betale sig! Integrationsministeriet inviterer til konference om mangfoldighed på arbejdsmarkedet d. 7. maj 2009 i Børssalen, København. Kom og få konkrete erfaringer fra en række markante virksomheder og praktiske redskaber til at gennemføre mangfoldighedsledelse, så der skabes resultater på bundlinjen. Der vil være spændende oplæg, paneldebat, workshops og underholdning. Alt sammen i udsøgte rammer, hvor der er rige muligheder for at skabe nye og pleje eksisterende netværk. Det er gratis at deltage, og konferencen henvender sig til både private og offentlige virksomheder og til ledere, personaleansvarlige, tillidsrepræsentanter m.m. Konferencen arrangeres i samarbejde med DI, DA, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Personalestyrelsen, KL og LO. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: eller

13 !... Der kan findes alternativ finansiering, specielt til projekter på emerging markets og i udviklingslande. 20. april 2009 DI Business 13 Virksomheder går glip af finansieringsmuligheder Lånekrise Virksomheder går glip af billige lånemuligheder fra danske og internationale finansieringsinstitutioner. Ingen danske banker har endnu lånt penge i European Investment Bank. René Madsen Mens finanskrisen har betydet, at mulighederne for at låne penge i banken tørrer ud for risikobetonede projekter, så står store internationale finansieringsinstitutioner klar med risikovillig kapital. Problemet er bare, at mange virksomheder ikke er klar over mulighederne. Der er muligheder for at finde alternativ finansiering, specielt til projekter på emerging markets og i udviklingslandene, og det er ikke kun relevant for de store virksomheder. Tilsammen har de danske institutioner som IFU og EKF og de internationale finansieringsinstitutioner en bred palette af produkter, men mange virksomheder er bare ikke klar over det. Krisen har betydet, at det er blevet sværere at låne penge i de almindelige forretningsbanker, og her kan denne form for finansiering være et alternativ, siger konsulent Marie Gad, DI International Finance Bank Corporation, der er en del af verdensbanken, finansierer først og fremmest projekter i udviklingslandene. Og her er man på jagt efter flere projekter fra danske virksomheder. Ingen danske banker har lånt I og med at de konventionelle lånemarkeder er begyndt at tørre ud på grund af krisen, så vil vi gerne højne kendskabet til os. Vi har haft projekter med danske virksomheder før, men vi vil meget gerne have flere. Vi har et længere perspektiv på lånene, og derfor er vi også villige til at tage risikoen ved nye markeder i udviklingslandene, siger investment officer nordic countries Noora Laitio. Vi har et længere perspektiv på lånene, og derfor er vi villige til at tage risikoen ved nye markeder i udviklingslandene. Noora Laitio. I European Investment Bank, som er ejet af de 27 EU-lande, er der afsat 30 milliarder euro ekstra på grund af finanskrisen. 3,5 milliard af dem blev afsat til en pulje, hvor bankerne kan låne penge ud til mindre og mellemstore virksomheder til en billig rente. Men endnu har ingen dansk bank lånt penge i puljen. Finanskrisen betyder, at bankerne har fået sværere ved at få adgang til kapital på det almindelige lånemarked. Og der er i denne pulje en mulighed for at låne pengene billigere, men vi har ikke set den store efterspørgsel efter at låne fra de danske banker indtil nu, siger senior loan officer Adam Bruun, European Investment Bank. Reelt har det betydet, at danske virksomheder er gået glip af billige lån indtil nu. Men hos Finansrådet oplyser kontorchef Troels Kjølby Nielsen, at flere danske banker er i kontakt med EIB og har vist interesse i at et samarbejde. Om alternative lånemuligheder I morgen, tirsdag 21. april, holder DI en konference om mulighederne for at låne i de internationale finansieringsinstitutioner. Læs mere på di.dk/marked/markeder/ ibn/aktiviteter og klik på Finansiering i en krisetid. SERVlCE AKKORD Send direkte som PDF-fil Spar portoen - send en ! Med det nye tillægsprogram C5 edoc, kan Microsoft Dynamics C5 nu sende dine fakturaer, kontoudtog m.m. direkte som pdf-filer og dermed kan virksomheden spare mange penge og ikke mindst skåne miljøet. I ProfilService er vi glade for C5 edoc. De ca. 75% tilmeldte kunder, vi har, har kun haft positive tilbagemeldinger, og vi sparer både tid og penge på fakturaformularer, kuverter og porto. Derudover er det let, fordi C5 selv sørger for at sende fakturaerne ud. Bettina Falcham ProfilService A/S C5 edoc Kampagnepris 3.990,- TAXA edoc ekskl. moms NEMLØN Gælder til og med den 30. april Spar 449,- Sender du over 30 fakturaer, kontoudtog eller andet om måneden, er investeringen tjent hjem inden for 1 år. Se priseksempler på IT Service Partner er et konsulenthus som primært assisterer små og mellemstore virksomheder med anskaffelse, tilpasning, installation og support af Microsoft Dynamics løsninger og virksomhedernes infrastruktur. IT Service Partners har stor viden og bred erfaring med økonomiløsninger. Lad os gennemgå virksomhedens arbejdsgange og hjælpe med at gøre systemerne så optimale som muligt. IT Service Partner ApS Fuglebækvej 2 C DK-2770 Kastrup Tlf Fax Den vigtigste brik i dit netværk

14 DI Business 20. april ! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. NYE VIRKSOMHEDER I DI Benthin A/S Ryslinge Bornholms Bio Transport ApS Nexø Brdr. Christensen ApS Haslev Brix Vikar ApS Århus Bruno Vozny Rødekro Brødrene A & O Johansen A/S Nykøbing F C.K.C. Ejendomsservice Kastrup CareCrew ApS Dybvad Clean Total v/ Prabjit Singh Søborg Cramo A/S Glostrup *Simsoft I/S Thisted *SMARTPANEL TECHNOLOGIES ApS Klampenborg *Solarcap A/S Hørsholm *Spangenberg & Madsen A/S Rådgivende Ingeniørfirma Albertslund *Spoiled Milk ApS København K *Sport og Fitness Sundhed I/S Højbjerg *STV Commercial A/S Odense S *TC Nano ApS Søborg *TechBiz ApS København S *Teglkamp & Co Hillerød *Telekia-Consulting Sabro *Toft Care Systems ApS Roslev *Treasure Consulting ApS København *Trippus Danmark ApS Hørsholm *Tropefisk Aars *Tryon Consult ApS Roskilde *UniPlan ApS Kongens Lyngby *Varena Rengøring I/S Farsø *Verner Kristiansen Kommunikation København N *Værktøjskompagniet ApS Lille Skensved *2Care4 ApS Esbjerg *Adept Water Technologies A/S Kongens Lyngby *ALK-Abello Nordic A/S København Ø *Anders Hjorth Consult København S *Associeret Noter Få et besøg af konsulenten fra Kina //Colourbox Overvejer virksomheden, hvordan forretningsmulighederne kan udvides i Kina, så har man chancen for at møde DI-Asia base s Managing Director Anders Kjøller, mens han er i Danmark fra 27. april til 1. maj Under et møde kan virksomheden få information om, hvordan man på en nem og sikker måde kan starte forretninger op eller udvide aktiviteter i Kina. Fra kontoret i Shanghai opererer DI med et Own Man In China (OMIC)- koncept, hvorfra virksomheden kan få ansat en indkøber eller sælger. > Flere oplysninger hos Business Developm. Consultant Anders Kjøller, eller tlf.: W di.dk/marked/etablering Nedbring fraværet med fraværssamtaler Lederens dialog med medarbejderen om fravær fraværssamtaler - er et af de vigtigste redskaber til at nedbringe sygefraværet. Der skelnes mellem medarbejdere med mange fraværsperioder af en eller få dages varighed (klatfravær) og medarbejdere, der er langtidssygemeldt. Inden man gennemfører en samtale med en medarbejder med meget klatfravær, skal man være godt forberedt og vide, hvordan medarbejderens fravær fordeler sig, om man oplever problemer såsom dårlig trivsel, lavere produktivitet eller samarbejdsproblemer. Man skal også overveje, hvilke muligheder, man har for at støtte medarbejderen. Når det handler om medarbejdere med et langvarigt sygefravær, viser erfaringer, at jo tidligere man finder en løsning jo større er sandsynligheden for, at medarbejderen kan fastholdes. Blot tre måneders fravær indebærer 50 pct. sandsynlighed for, at man ikke vender tilbage til arbejdspladsen. Samtalen om langtidsfravær adskiller sig fra samtalen om klatfravær ved at sætte øget fokus på fastholdelsesredskaber og ofte også ved inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere. > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, eller tlf.: W di.dk/personale Opfinderen J.C.H. Ellehammer blev født i 1871 og er mest kendt for forsøg på at konstruere en flyvemaskine. Han fløj i meter i 47 centimeters højde. Som opfinder fik han herhjemme udstedt 59 patenter. Vinderne af Science Cup semifinalen i region hovedstaden blev Monique, Sofie, Andrea og Jeppe fra Nørre Gymnasium. De fremlægger her et projekt om en kølebeholder til øldåser. //ABB A/S Nu stiger den Måske er der en ny Ellehammer blandt de 500 elever, der konkurrerer i Science Cup for naturvidenskabelige talenter. En pris opkaldt efter den navnkundige, flyvende opfinder skal hjælpe talenter på vej op. Science Cup Kreative 2. g elever fra stx og htx-uddannelserne giver den en ekstra skalle i årets Science Cup, der arrangeres af DI og Ingeniørforeningen. Man sætter nemlig for første gang en specialpris på højkant Ellehammerprisen. Ved finalen 13. maj får gruppen af elever med den bedste model eller prototype på et muligt nyt produkt Ellehammerprisen i form af en studierejse til London sammen med læreren. Modeller gives der ikke point for i den ordinære konkurrence, men ved de seneste fire Science Cup Denmark finaler har eleverne alligevel medbragt modeller. Vi har stiftet Ellehammerprisen i samarbejde med Ellehammerfonden for at sætte fokus på vigtigheden i at kunne arbejde med prototyper eller modeller under udviklingsforløbet af en opfindelse og for at stille skarpt på de tekniske og praktiske færdigheder, man er nødt til at have som naturvidenskabelig udvikler af nye produkter. Her var J.C.H. Ellehammer et forbillede, forklarer konsulent Morten Schwarz Lausten, DI Skolekontakt. 50 opfindere på besøg 13 virksomheder lægger i øjeblikket hus til de regionale finaler i Science Cup, hvor 500 elever fordelt på 125 grupper dyster om hovedpræmien en tur til Californien og nu altså også Ellehammerprisen. ABB i Skovlunde var værter ved hovedstadens regionale finale i tirsdags, og her var 50 potentielle opfindere fordelt på 11 hold i gang. Blandt projekterne var f.eks. et økologisk præparat til erstatning af vejsalt, et cykelstyr med el-varme og en skridsikker bakke. Det er en ren gave at få 50 potentielle, fremtidige medarbejdere inden for dørene. De kan få en fornemmelse af, hvad ABB er for en størrelse og vi kan tage pulsen på den næste generation af ABB er, fortæller HR Developer Torben Willumsen, ABB A/S. Det er femte gang, at der holdes Science Cup. /fgb W sciencecupdenmark.dk W skole.di.dk

15 20. april 2009 DI Business 15 //Colourbox Energimøde i Washington Tag med DI til Washington november 2009 og mød repræsentanter for de amerikanske energimyndigheder, Verdensbanken, den Inter-Amerikanske Udviklingsbank m.fl. Der vil være fokus på konkrete forretningsmuligheder i vedvarende energi og energieffektivisering i USA og udviklingslandene. Den nye amerikanske administration har rettet opmærksomheden mod alternative og bæredygtige energiløsninger, hvilket kan give store muligheder for danske energivirksomheder de kommende år. Samtidig er mange af de internationale institutioner, der finansierer energiprojekter i udviklingslandene samlet i Washington. Delegationen vil være relevant for både rådgivere og teknologileverandører. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marit Hvithamar, eller tlf.: W di.dk/marked/markeder/fremstoed Vind DM i Klima Klimakonsortiet og de seks regionale vækstfora inviterer til Klima-DM danmarksmesterskabet i klimaløsninger Klima-DM er en landsdækkende konkurrence, og udfordringen er at finde de bedste løsninger på klimaudfordringen i tre forskellige kategorier: Handling, kreativitet og teknologi. Man kan som enkeltperson eller virksomhed deltage i præcis det, man er god til. Kravet for at deltage i Klima-DM er blot, at man har en god idé, der tager klimaudfordringen op. Med Klima-DM får alle altså chancen for at vise, hvad de kan gøre for klimaet. Det er et danmarksmesterskab for de bedste ideer, men det er også en sjov konkurrence. Der vil blive fundet en danmarksmester i de tre forskellige kategorier, som hver vinder kr. i præmie. Deadline for indlevering af bidrag er 1. maj. Tilmelding sker via Klima-DM s hjemmeside. 12. juni kåres danmarksmestrene ved en stor finale i København. > Flere oplysninger hos miljøchef Bjarne Palstrøm, eller tlf.: W di.dk/virksomhed/miljoe/claentech Navne N.O. Coops Olsen 60 år Klummen W klima-dm.dk Chefkonsulent N.O. Coops Olsen, DI, fylder 60 år 30. april N.O. Coops Olsen er uddannet cand. polit. i Fra var han ansat i Danmarks Statistik. Efter et job som vicedirektør i Beklædningsindustriens Sammenslutning frem til 1986 fulgte en række udfordringer i organisationerne. Bl.a. som kontorchef i Jernets Arbejdsgiverforening og chefkonsulent i Medarbejderforhold, erhvervspolitik og erhvervsøkonomi i Dansk Industri. N.O. Coops Olsen arbejder i dag som chefkonsulent i akkvisition i DI. Reception i DI 30. april kl Miljøviden i Miljøchefforum Virksomhedernes miljøchefer kan i DI s Miljøchefforum udveksle erfaringer og hente inspiration til det daglige arbejde. Miljøchefforum består p.t. af 60 medlemmer. Netværket vælger selv, hvilke miljørelaterede temaer, der skal tages op ved de tre årlige møder. Senste emner har været: Affald, klima og energi. Næste møde i maj handler om: Miljøchefens rolle nu og i fremtiden i lyset af de globale udfordringer. > Flere oplysninger hos miljøkonsulent Tina Sternest, eller tlf.: W di.dk/virksomhed/miljoe Hanne Schou 50 år Underdirektør Hanne Schou, DI, fylder 50 år 5. maj Hanne Schou er uddannet lærer i 1983, cand. comm. fra RUC i 1991 og MPA Master of Public Administration fra Handelshøjskolen i Hun har arbejdet som lærer og vejleder og som undervisningsassistent på RUC. Hanne Schou kom i 1992 til DA, hvor hun beskæftigede sig med uddannelsespolitik og skolekontakt. I 1998 begyndte Hanne Schou som uddannelseschef i FRR. I 2000 kom hun til Dansk Industris uddannelsespolitiske afdeling som chefkonsulent. Siden har hun varetaget opgaver som fagleder og regionalforeningssekretær. I 2006 blev hun chef for DI s Regionalforeninger og siden 2008 har Hanne Schou været underdirektør i DI. Reception i DI tirsdag den 5. maj 2009 kl Kalender 29. april Kina, Indien og Krisen Hvordan rammer den internationale krise de to lande, og hvordan håndterer de krisen økonomisk og politisk. Hvordan er deres forudsætninger for at håndtere krisen. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Mads Holm Iversen di.dk/butik/arrangementer april Cleantech Forum i København På Cleantech Forum er der mulighed for at mødes med ledere fra hele cleantech-sektoren i Europa. Det handler om energieffektivitet i alle afskygninger og om muligheder for vækst. Sted: Radisson SAS Scandinavia, Kbh. Kontakt: Jens Holst-Nielsen energi.di.dk 30. april Årsdag: Grøn revolution Hvad skal der til? Hvordan bliver Danmark en grøn vindernation og hvad er energi- og klimavirksomhedernes rolle? Dette spørgsmål vil blive besvaret på DI Energibranchens årsdag Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Casper Andersen energi.di.dk 12. maj Nye veje for handel Hvilken krisestrategi er den rigtige i forhold til kunder og medarbejdere? Og hvordan kommer virksomhederne på forkant med udviklingen i logistik og kompetencer midt i en krisetid? Få svarene på DI Handel's årsdag. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Lise Lotte Mahmoud handel.di.dk Guderne skal vide, at jeg gerne vil af med de undtagelser, så Danmark med troværdighed og ansvarlighed kan tage fuld del i det europæiske samarbejde. Men jeg deler de overvejelser, der formodentlig ligger bag Lars Løkkes udmelding. Hellere en sikker afstemning end en hurtig. Europapolitisk chef, Henriette Søltoft 14. maj DI s Lederkonference 2009 Bliv klædt på til at skabe medgang i modgang. Vi stiller skarpt på din personlige ledelsesstyrke og gennemslagskraft i en udfordrende tid. Sted: Odense Congress Center Kontakt: Gitte Hansen di.dk/butik/arrangementer Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen

16 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Styr din virksomhed gennem krisen 2009 PricewaterhouseCoopers Krisen kræver, at man træffer de rigtige beslutninger. Gør man det nu, kan man allerede begynde at se fremad igen, for der kommer også en dag efter krisen. PwC kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til fremtiden. Læs mere og bestil bogen Aktiv ledelse i en krisetid på

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere