I Vesthimmerland står er op mod 200 bygninger i akut nedrivningsfare, hvis de da ikke allerede er revet ned.

Transkript

1 NR.0001 ONSDAG D. 9. MARTS ÅRGANG I Vesthimmerland står er op mod 200 bygninger i akut nedrivningsfare, hvis de da ikke allerede er revet ned. Vesthimmerland - Udvikling Gennem Afvikling Omtrent lige i tindingen på jyllands ansigstprofil, ligger Vesthimmerland. En kommune som har masser at byde på, blandt andet en rig kultur og en episk natur i smuk relation til Limfjorden. Det er også en kommune der står foran en udfordring. Der er mange meninger om hvor mange af Danmarks kommuner der kan betegnes som udkantskommuner. Men rent økonomisk, taler talene deres helt uomtvistelige sprog. Vesthimmerlands kommune blev i 2009 bevilliget 8,91 af de 150 millioner i regeringens indsatspulje. Det placerer dem som suveræn 2 er blandt de 34 kommuner Karen Ellemann havde indstillet. Kun overgået af Lolland, som måtte hæve hele 18, 835 millioner. Dog er Lolland et særligt tilfælde i kraft af sin status som øsamfund og altså kan man konkludere at Vesthimmerland er den hårdest ramte kommune på fastlandet. Derfor virkede det logisk at tage en tur nordpå, for at se situationen an. Umiddelbart er det jo lidt svært at danne sig et overblik over en hel kommunes situation, derfor valgte jeg selv at gå på opdagelse i to af de plagede landsbyer, for derefter at følge Per Ibsen arkitekt og projektleder i Vesthimmerlands forskønnelsesudvalg. FLERE BANANHISTORIER PÅ NÆSTE SIDE...

2 2 3 Ranum Ranum & Overlade Nogle af Vesthimmerlands hårdest ramte byer er Ranum og Overlade, som. Jeg tog ud for at danne mig et overblik over situationen i selskab med Emil Bisgaard Mortensen, som er Bygningskonstruktør og Stud. Cand. Techn. i Bygningsinformatik. Overlade er karakteriseret ved sine gamle funktionsbygninger, der har fundet nye formål, samt en uformel attitude der baner vej for såvel atypiske byrum, som rod. Overlade Er med sit beskedne indbyggertal på 517, en landsby i ordets fineste forstand. Byen ligger 19 km vest for Aars og 5 km fra Limfjorden. Byen startede som en lille samling gårde allerede i slutningen af 1600-tallet og blev et rigtig bysamfund, med skole, mejeri og brugsforening i starten af I 60 erne kom væksten for alvor til byen og der blev bygget mange nye huse. I dag er den generation så småt på vej væk, nogle på plejehjem og andre flytter bare nærmere de større byer af pragmatiske og økonomiske årsager. Imidlertid er interessen for et hus i Overlade ikke udpræget stor blandt den yngre generation og de tomme huse låser byen i det famøse Løsbysvendsen-knob; en spekulant køber huset på tvangsauktion og fremlejer det til et dårligt klientel, med en afviklende effekt på bysamfundet, og langsom bliver Overlades gode ry blakket. Den lille landsby er ramt i en sådan grad at det er uundgåeligt at bemærke for en besøgende. Forfaldet står ikke længere til at skjule og antallet af mennesker på gaden er noget nær nul. Dog lever byen videre og formår at holde gang i brugsforeningen og den lokale skole/børnehave, som aktiverer mere end 100 elever og 30 ansatte fra Overlade og omegn. Generelt for begge byer er et gennemgående åbentlyst forfald, kombineret med en utrolig idérigdom i forhold til renovationer. Ranum byder på en ekstrem kontrast. Lige fra de forfaldne tomme forretninger, der står og drysser på hovedgaden, til det smukke gamle seminarium. Er lidt mere end dobbelt så befolkningsrig som Overlade og placerer sig med sine 1121 indbyggere i den tunge ende af landsbyskalen. Byen ligger 3 km tættere på limfjorden end Overlade og blot få kilometer fra feriebyen Rønbjerg. Løgstør ligger kun små 10 kilometer væk og derfor relaterer denne by sig i mindre grad til Aars. Allerede i 1848 blev der i Ranum grundlagt et lærerseminarium, som blev byens bankende hjerte. Faktisk var mange af byens bebyggelser indrettet således, at det var muligt at fremleje til de mange lærerstuderende. Og festen virkede uendelig, da man i 60 erne opførte Kollegieparken, bestående af 131 lejligheder til selvsamme studenter og studiner. Derfor var det et ualmindeligt hårdt slag, da regeringen i 1980 erne besluttede at lukke seminariet. Siden da har VIA university brugt bygningerne til en væsentlig mindre pædagoguddannelse, som blev endeligt flyttet i starten af i år. I dag satser Ranum på at en efterskole opstartet i 2000 samt Salling Plast med sine 100 ansatte skal holde hjulene i sving. Dog er tilbagegangen her også ganske åbenlys. I byens kerne står flere tomme huse med afskærmede vinduer og taber deres puds på hovedgaden. Størstedelen af Kollegieparken er omdannet til en spøgelsesby, der står tilbage med en forladt 60 er indretning der hvisker historier om dengang Ranum var en by i vækst. Det skal dog slåes fast at byen er en anden skala end Overlade og der er da også på skole, børnehave, sportshal, brugsforening og flere mindre erhverv der klarer skærene. Kollegieparken, som engang var fuld af liv og spirende lærere, men som nu står øde hen, imens det skambydes på tvangsauktioner.

3 4 5 Den lokale Ejendomsmægler Asger Larsen, fortæller at den normale m2 pris ligger på bare 6000 dog er den svær at holde, grundet de mange tomme huse. Ydermere er det svært at låne penge til husene, da realkreditinstitutterne regner transporten med og hellere låner 1 million ud til en bolig nær Aars end ½ million til det tilsvarende i Overlade. Dog ser han et klart potentiale i de gamle lader som er ideele til mindre, geografisk uafhængige, erhverv. Han pointerer også at man i 80 erne oplevede en lignende tilbagegang i udkantsområderne, som fortonede så snart der kom gang i økonomien. Når snakker falder på regeringens indsatspulje og de dertilhørende spøgelsesbyer, bliver tonen mere anstrengt. Asger mener at kommunen burde kigge på deres egne foretagender. Det nytter ikke noget at bruge penge på at rive de sunde huse ned. Hvis man bare sænker prisen nok, imødekommer man nye initiativer og kan i stedet bruge pengene på at fastholde de livsgivende busruter, der i øjeblikket bliver nedlagt. Han stiller ligeledes spørgsmålstegn ved hvad der skal ske i de huller i byen, som nedrivningerne skaber. En landsby kan ikke bære flere legepladser og byrum med flotte skulpturer. Der skal et initiativ til. Eller som den gæstfrie ejendomsmægler siger det: Vi ska op på duppern. GRAFIK: NOMA BAR Op på duppern De gamle funktionsbygniner har, blandt andet i kraft af deres indlejerede historie, en uimodståelig charme, som fanger stemningen meget godt. Den frihed og umiddelbarhed hed, som i byen for længst er kvalt i byplaner og restriktioner, lever stadig her. Lidt endnu. EN OPLEVELSE: Det er utrolig interessant at sætte sig i en bil i Århus, køre et par timer for så at stå ud i en landsby, der mildest talt er ved at falde fra hinanden. Jo, selvfølgelig er forfaldet smådeprimerende, men det er også spændende når bygningerne smider deres mondænitet og bliver skulpturer skabt af en kultur der naturliggør en centralisering af funktioner og mennesker. Der ligger en masser historier herude i landsbyen, en anden æstetik. En tilfældighedens, en lappeløsningens, en umiddelbar æstetik som virker tillokkende og afvisende på samme tid. Herude har man bygget en bygning ud fra dens formål man har nok gjort det selv og måske glemt et par overvejelser. Men så er der bare blevet kompenseret for de forglemmelser med ændringer der skriger af tilfældighed og hovsa-løsninger. På samme måde kan de være at man ikke lige får vedligeholdt sin bygning og så går der pludselig hul. Intet problem, det lapper vi da lige. Alt sammen ganske modbydeligt og på samme tid så utrolig lavpraktisk og logisk at det ikke er til at modstå. Herude er på een gang trist og magisk at opholde sig. Presset boligsituation - Vi hjælper... NOMA BANK

4 6 7 I Overlade har det gamle mejeri modtaget dødsdommen. Nu er det bare et spørgsmål om tid, før den lille landsby bliver en bygning fattigere. En bygning som i tidernes morgen var resultat og årsag til byens vækst. På de næste par sider kan du læse om flere skæbner. Manden med Indsatspuljen Gæstfriheden på det gamle Løgstør rådhus virker nærmest uendelig. Siden primo december, har jeg været i kontakt med Per Ibsen, en arkitekt og projektleder hos Vesthimmerlands kommune, som har vist stor interesse i mit projekt. Faktisk så stor, at han har givet mig mulighed for at kigge ham over skulderen i 2 dage. Og Pers arbejde er på ingen måde typisk for en arkitekt. Han er projektleder i kommunens forskønnelsesudvalg med andre ord er han manden med leen for den skrantende boligmasse. Det er ham der finder de boliger, der med hjælp fra regeringens indsatspulje, skal fjernes. Kravet for at modtage midler fra denne pulje er, at kommunen selv supplerer med 30% af det søgte beløb. Altså er det ikke blot 8,9 millioner, men rettere 11,6 millioner Per har til sin rådighed og med en gennemsnitlig nedbrydnings pris på kr./m2 kan omtrent m2 af vesthimmlands boligmasse jævnes med jorden. Per har i lang tid kørt kommunens veje tynde, for at lokalisere de sorte får i boligmassen. Ud fra denne registrering laver han en hitliste over de mest medtagne boliger. En liste der er ikke udelukkende er genereret ud fra Pers professionelle vurdering, men faktisk primært ud fra en tjekliste. Bedre kendt som; Pers bibel. Sundhedsrisiko, nærhed til kommunale veje, beboelsesstatus og først dernæst bygningens fysiske tilstand, er top 4 over de kriterier som afgør hvordan en bygning placerer sig på hitlisten. Sundhedsrisiko Nærhed til kommunale veje Beboelsesstatus Fysisk tilstand Belligende i landsby Forbindelse til turistområde Betydning for landsby Beliggende i natur/kulturomr. Skrot og affald Den svære samtale Næste trin er at kontakte ejeren, hvilket ifølge Per ikke altid er lige nemt. Nogle bliver fornærmede og nægter at erkende bygningens status, nogle er bare ligeglade, andre er spekulanter a la Låsby Svendsen, nogle konkursramte og ja, nogen sidder sågar i fængsel. Det Per kan tilbyde dem, er at fjerne boligen for dem, eller i begrænset omfang tilbyde dem hjælp til en renovering. I mange tilfælde er husene ubeboede og her må man i stedet prøve at købe huset, enten af ejer, konkursbo eller på tvangsauktion. Per er blot én tvangsauktion fra at kunne sende førnævnte Svendsen ud af kommunen. Men denne kommunikation tager umådelig lang tid og er langtfra ligetil. Derfor har Per allieret sig med 2 juridiske rådmænd, som ved lige hvor de skal trykke hvis ejerne gør modstand. En af dem, Søren Garde, har sågar været med til at forfatte den jurisdiske ramme omkring indsatspuljen. Men ejerne kan være stædige og nogle gange må man tilkalde teknologisk institut, og få dem til at kondemnere boligerne altså erklære dem uegnet til beboelse. Når boligen ikke længere bruges til beboelse, kan kommunen nemmere få lov til at rive den ned. En anden smutvej er, hvis boligen har været ubeboet i 3 år jf. folkeregistret, mister den sin status som bebyggelse og før evt. ibrugtagning skal der søges tilladelse hos kommunen. Livet efter Efter boligen er købt, kondemneret eller der er givet godkendelse fra ejeren, udbydes nedrivningen til en række entreprenører. Fuldstændig som en typisk bygge(opførelses)sag, med bygherre, rådgiver og endda byggetilladelse. Slutteligt nedrives huset og sagen vurderes af kommunen som lukket. Hvis kommunen i processen, har købt jord, udbydes den igen til højest bydende. Udvikling gennem afvikling Når jeg henviser til min snak med ejendomsmægler Asger, nikker Per genkendende. Han er klar over at de tomme huller som nedrivningen efterlader ikke bare kan erstattes af torve

5 8 9 Ålborgvej 54 Denne nydelige lille murermestervilla, var egentlig i udemærket stand, da Per var ude at besigtige det. Men det viste sig at tilbygningen, en garage med fladt tag, var noget fugtig, grundet et hul i taget. Altså skulle denne rives ned. Og når man nu var igang med bulldozeren, kunne man jo lige så godt tage huset med. En logik der lyder helt vanvittig, men i netop Vesthimmerlands tilfæde, faktisk er snusfornuftig. Det eneste der er tilbage af denne bygning, er billederne. Lille Restrupvej Der er dog også utallige eksempler på gamle forfaldne gårde, der ikke umiddelbart har noget genskabelsespotentiale, desværre. Se bare disse rester af en garanteret utrolig smuk kampestensgård. Det er i disse tilfælde at Per må ind og overveje, hvor stor gene de er for evt. naboer. Denne kan dog umuligt genere nogen. en ligger så langt ude at den hverken har et vejnummer, eller nogen beskrivelse i BBR. Firhøjevej 20 En lastbilchaufførs uforsigtighed resulterede i dette hul. Ejeren af huset, en ældre ungkarl, flyttede heroisk sine ting ned i den ene ende af huset og lukkede pænt døren ind til hullet. Imens reperationen trak ud, var Per inde med budet og hjælp til nedrivning. Han havde sågar et tilbud om at flytte ejeren midliertidigt sammen med en anden ungkarl på den anden side af vejen. Men med tiden er skaden faktisk blevet udbedret - resten af huset står i samme stand. Bredgade 90B Et ganske velproportioneret byhus på den meget omdiskuterede Bredgade i Løgstør. Huset som Per næsten har fået gratis, står til nedrivning inden længe. Det samme gælder for naboen. Og der er mange kandidater på Bredgade. Derfor er Per med i en gruppe der har søgt Let s Colour projektet - et initiativ som Sadolin udfører over hele Verden. En farvespecialist sammensætter byens palet hvorefter hele gaden bliver malet i netop de farver. Kvit og frit.?? Et regulært Låsby Svendsen hus - karakteriseret ved de gule sedler i vinduern, hvor han leder efter pensionister til at udføre istandsættelsen. Dette hus ligger inde midt i den lille by?? og Per har allerede en køber på hånden til den grund der står tilbage når huset er jævnet med den. Typisk udbryder han, da han kommer ind og ser at huset nogle velinformerede tyveknægte har rippet huset for alt inventar. Lige fra radiatorer til, ja, bagdøren. Købmagergade 24 Lige midt i Løgstør, fremstår denne oprindeligt smukke gulstensejendom i yderst fin stand. Belligende i en stille gade, med kun 2 minutter til shopping og den hyggelige havnefront, hvor der hver sommer er masser af liv. Optimalt til ferielejligheder eller måske et kreativt erhverv. Ikke desto mindre skal Per lige straks på tvangsauktion for at byde på den. Selvfølgelig håber han på at blive overbudt - men sådan er det som regel når Per tager på auktion. Desværre sker det ikke så ofte.

6 10 11 HISTORY ERASED Vestergade 44 i Ranum, som ejendomsmægler Asger blandt andet talte varmt for, står også snart for skud. Pers arkitekthjerte bløder ved tanken, men en istandsættelse er vurderet alt for dyrt og så er det løb jo ligesom kørt. og legepladser. Han er også ærgerlig over at hans arbejde nogle gange, giver ganske sunde og gedigne bygninger deres sidste dom. Han mindes særligt en episode sidste år, hvor en gammel smuk sporvognsremise blev tilintetgjort for at bane vej for en ny netto, udelukkende fordi den ikke var tænkt med i processen fra starten. Selvom han er viskelædersarkitekt, kæmper han til det sidste for de bygninger som har kulturel værdi. Men det er nærmest håbløst, når modet, økonomien eller måske bare evnen til at se muligheder i de gamle bygninger, ikke er at finde i lokalbefolkningen. I forhold til de tomme huller efter nedrivning, henviser han til et ny tiltag kommunen har sat i gang. Udvikling gennem afvikling er navnet på projektet som er udviklet i samarbejde med firmaet Dansk Bygningsarv A/S. Et firma som specialiserer sig i nye tiltag i den allerede eksisterende bygningsmasse. Bland andet har de for nyligt været på banen med projektet Genanvend Gården - en slags brainstorm over alternative anvendelsesmuligheder til Danmarks mange arbejdsløse gårde. Udvikling gennem Afvikling tager udgangspunktet i et specifikt område omkring Vilsted sø [byerne: Overlade, Ranum og Vilsted] og strækker sig over 2 år. Processen er delt ind i 4 hovedfaser. Første er, at registrere og kortlægge områdets potentialer. Dernæst vil man gennem brugerin- dragelse få en mere grundig forståelse for hvad området kan og mangler. Ud fra disse snakke med lokalbefolkningen vil man udfærdige en udviklingsplan for området og samtidig lave nogle events og workshops, der skal motivere ildsjæle og indgyde håb hos lokalbefolkningen. Til sidst fastlægges såkaldte milepælsprojekter, som skal give en horisont på udviklingen. Et eksempel kunne være den centrale og meget medtagede Vestergade i Ranum, hvor 5-6 huse står til nedrivning hvordan skal den se ud i fremtiden. Håbet er at man med dette projekt skal danne fortrop og inspirere andre udkantskommuner i Danmark. DEN GAMLE REMISE KULTURELT IKON har taget billetten for at gøre plads til løgstørs nye varemærke - en netto BEVAR HISTORIEN BAG VESTHIMMERLAND

7 12 13 Kultur er en investering i vores identitet - ikke en forretning. Broder Berg er en af Vesthimmerlands ildsjæle. Efter sin ansættelse i 2008 har han kæmpet en brav kamp for at gøre kommunens indbyggere opmærksom på deres kulturarv og hvor vigtigt det er at bevare den. Nyligt med et projekt, hvor han rejste kommunen tynd i en campingvogn, for at indsamle materiale hos de lokale til dokumentation af Vesthimmerlands historie. Broder er også meget optaget af bygningskulturen og lægger ud med at fortælle om kommunens pludselig udvikling fra ingenting i 1890 frem til den nuværende afvikling. Men han gør også opmærksom på at der også er udvikling. For eksempel arbejder man i Aars med en plan for strøgudvikling imens man i Ranum arbejder med en decideret strøgafvikling. Dog slår han fast at problemet er synligt i alle kommunens byer. Men i afviklingen forsvinder kulturarven: Kommunen har så mange bygge- og nedbrydningssager, at det er umuligt for museet at give deres besyv med på hvad der bør bevares. Ofte er det jo sådan at en kommune har et katalog over de bygninger som har betydning for lokalhistorien, mens kulturarvstyrelsen nedlægger servitutter på de bygninger de vurderer som bevaringsværdige. Problemet er, at førnævnte katalog ikke findes i Vesthimmerland. Håbet var at der skulle afsættes penge fra indsatspuljen til at lave en registrering, der skulle lede til udfærdigelsen af et sådant, men det ser ikke ud til at blive til no- Det sidste minde om Aars baggrund som lanbrugsby står her, manifesteret i sten som den gamle landbrughøjskole - Broders hjertebarn. Til vores store ærgelse, kunne Per kort efter mødet konkludere at denne bygning ikke længere står til at redde. get. I stedet går pengene til massiv reducering i kommunens bygningsmasse. Og efter amterne er forsvundet er processerne selvfølgelig blevet hurtigere også dem så kunne kræve betænkningstid. Og det er ikke kun bygninger det er også byrum. Broder sammenligner turistguides fra 50 erne, hvor byen beskrives i kraft af sine rum, med nutidige guides der udelukkende fokuserer på monument-arkitektur og såkaldte hotspots. Som eksempel nævner han Løgstør, som fra vest mod øst, er et perfekt katalog over hvordan byen har udviklet sig fra en fiskeriby, til en købstad, til en stationsby osv. Netop den førnævnte remise var et klart symbol på æraen so stationsby, som stod stolt ved indkørslen til byen. Men i kommunen er der fokus på vækst som en altopslugende drivkraft, som man også udelukkende satser på i en tid med fraflytning. Man satser på at Løgstør skal leve af turismen, men samtidig sletter man byens historie. Og der er masser af eksempler i kommunen, heriblandt nævner han den gamle industriby Aalestrup, Aars som oprindeligt var en landbrugsby og Gedsted der var en serviceby. Alle disse historiske lag forsvinder, grundet væksthungrende masterplans og ligegyldighed overfor historiske bygninger. Broder som har arbejdet en del med emnet, pointerer at tanken om oplevelsesøkonomi, ikke kan anvendes i alle sammenhænge. En kul- tur er ikke altid en forretning det er også en investring i vores identitet. Som han siger: Museets popularitet, kan ikke måles i hvor mange gæster det har. Det kan først ses den dag det lukker. Som et konkret bygningseksempel bringer han den gamle landbrugshøjskole i Aars op. Broder kæmper med næb og klør for at bevare den, som det sidste klare minde om Aars landbrugshistorie. Billedetekst Per giver bygningen maks et halvt år. Allerede før jeg bringer mit projekt ind i samtalen, snakker Broder livligt om hvordan bygningerne jo ikke behøver at fredes, for at deres historiske lag bevares. Han henviser til at det er en stor diskussion kredsen af bevares, men balancen er ikke fundet. bygningsarvs interesserede; hvorvidt man skal bringe bygningen tilbage til sin opførelse, bevare den som den er netop nu eller arbejde forsigtigt med EN KÆMPE TAK TIL de historiske lag imens man tilpasser PER IBSEN bygningen til en mere tidssvarende & HANS VENLIGE OG funktion. GÆSTFRIE KOLLEGER I Personligt mener han ikke at museløgstør. umsbygninger er interessante, han OGSÅ TIL BRODER BERG ser heller at bygningerne lever videre i I AARS, ASGER LARSEN I en evig symbiose med tiden. Desuden OVERLADE. slår han fast at også han er klar forfor JERES TID OG ÆRtaler for at det ikke kun er overklasselighed. TAK bygninger, tænkt af ansete arkitekter ALT HELD OG LYKKE og udført af dygtige håndværkere, der VESTHIMMERLAND bør bevares. Funktionen og betydningen for samfundet betyder mindst lige så meget. Selvfølgelig skal alt ikke

8 BAGSIDEN ONSDAG D. 9. MARTS ÅRGANG Vi lever i Hjarup Her står man i en lignende situation, dog af andre årsager. Området er udpeget som et nyt udviklingsområde, hvilket lover byen en fremtid med vækst. Men den lille landsby nægter at blive en boligby og arbejder flittigt på at udvikle kreative metoder, til at bevare byens identitet og historiske karakter. Byen ligger mellem Kolding og Vamdrup og må, i kraft af sine 600 indbyggere, klassificere sig som en landsby. Som noget ganske særligt er Hjarups store gårde, ikke rykket ud i landskabet, som tendensen ellers var i tallet. Olav Kjeldesen, som er med byens udviklingsgruppe fortæller at det i øjeblikket særligt er disse gårde man kæmper for at bevare. Håbet er at man kan integrere vitale funktioner i gårdene, før udviklingen i nærområdet gør den jord de står på, attraktiv som nye byggegrunde. Han forklarer at det i høj grad, drejer sig om at tage et standpunkt. Og det har man gjort her i byen. Med kampråbet: Vi LEVER i Hjarup. har man i udviklingsgruppen søsat en lang række projekter. I den tidliger købmandsgård har man, om formiddagen it kurser til ældre, imens den om eftermiddagen fungerer som fritidsklub til byens børn. I en noget-for-noget aftale, tilbyder man byens ældre varekørsel, hvis de til gengæld passer byens yngste i tilfælde af sygdom og lignende. En utrolig Den smukke gamle præstegård i Hjarup, er bevaret og fungerer idag som almen bolig. Måske en af grundende til at byen er nomineret til Årets Landsby 2011 praktisk ordning, som man har svært ved at se i en mere urban kontekst. Tænkt ud fra en logik som Olav kalder relationer over generationer. Af de mere konkrete eksempler, kan man nævne anlæggelsen af såkaldte trampestier med små broer i landskabet. Et simpelt og forholdsvist billigt tiltag, som gør den smukke natur omkring byen til mere end bare en nydelig udsigt. Ydermere har man omdannet det gamle mejeri til et slags kulturhus. Det kan lejes til selskaber, men i hverdage tilbydes der også børnepasning i de hyggelige rammer. Sidst men ikke mindst, nævner Olav projektet Dyrene ind i byen igen! som også er ganske simpelt og effektivt. Man har lavet en indhegning til får inde midt i byen. Det skaber liv og manifesterer at vi er en landsby og det vil vi gerne blive ved med, forklarer Olav.