Når børn får stomi hvad så?
|
|
- Philip Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når børn får stomi hvad så?
2 Denne brochure er lavet i samarbejde med Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital. Brochuren er udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond. Når børn får stomi hvad så? Når et barn skal have anlagt en stomi, er det vigtigt, at forældrene reagerer positivt og optimistisk over for barnet. Ofte kan en stomi sætte en stopper for et langt og sejt sygdomsforløb. Vores børns livskvalitet bliver ikke forringet af en stomi, blot skal vi forældre lære at acceptere den som en del af barnet. Tryghed, ro og regelmæssighed spiller en langt væsentligere rolle i barnets opvækstvilkår end det at have en stomi. Hvis I har betænkeligheder og problemer med stomi, er det muligt at søge hjælp, støtte og vejledning hos andre forældre, der har kendskab til udfordringerne og/eller hos det professionelle plejepersonale på sygehuset eller i stomiambulatoriet. Venlig hilsen Forældregruppen. 2
3 Hvad er en stomi Ordet stomi betyder mund/åbning som ligger i huden. Der findes flere forskellige stomier, og de kan enten være midlertidige eller permanente. 1. Colostomi Tyktarmen føres ud gennem en åbning i bugvæggen. I de fleste tilfælde placeres stomien i venstre side lidt neden for navlen (også kaldet sigmoideostomi). Grunden til at vælge denne lokalisation er, at tyktarmen på dette sted er fikseret til bughulen, og derved kan fremfald af stomien forhindres. Størrelsen på stomien vil ofte variere fra 1 3 cm i diameter og 1 2 cm i højden alt afhængig af barnets alder. I mange situationer må man dog vælge et andet sted på tyktarmen afhængig af sygdommen, og da kan der blive problemer med at tarmen på et senere tidspunkt kan arbejde sig ud gennem stomien (stomiprolaps). Det er ikke nogen farlig tilstand som sådan og oftest vil man kunne skubbe tarmen på plads udefra, men undertiden kan det være nødvendigt med en operation. 2. Ileostomi Colostomi Den nederste del af tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen. Den stomi skal have en længde på mindst 2 3 cm. Det er nødvendigt for at kunne opsamle den noget tyndere afføring, således at afføringen ikke kommer i berøring med huden, da den tynde afføring fra ileostomien virker lokalirriterende på huden sammenlignet med afføringen fra en colostomi. Ileostomi Colostomi 3
4 3. Loop ileostomi Også kaldet slyngeileostomi bruges kun ved midlertidig ileostomi. Stomien ligner til forveksling en almindelig ileostomi med den forskel, at der er to huller i stomien. Det ene hul til afføringen, det andet hul står i forbindelse Blindtarmen er ført ud gennem bugvæggen. Stomien er kun 3 4 mm i diameter og 1 2 mm i højden. Gennem en tynd sonde der føres ind gennem stomien, kan man skylle tyktarmen ren for afføring. Stomien anvendes hos børn med svære afføringsforstyrrelser. Der kan blot sættes et plaster over stomiåbningen, da der sædvanligvis ikke kommer noget ud gennem stomien. 5. Urostomi Den mest almindelige form for urostomi, er den, hvor blindtamen er ført ud gennem bugvæggen som en appendikostomi og forbundet til blæren således, at blæren kan tømmes regelmæssigt ved at indføre et tyndt kateter gennem stomiåbningen. Der kan også anlægges en Brickerblære, hvor blæren fjernes og urinlederne syes fast til et stykke af tyndtarmen. Loop ileostomi Slyngeileostomi med tarmen neden for stomien. Fordelen ved denne stomi er, at den kan lukkes ved en mindre operation gennem stomiåbningen. Urostomi 4. Appendikostomi Appendikostomi 4
5 Årsager der kan føre til anlæggelse af stomi hos børn Der er mange forskellige årsager til anlæggelse af stomi hos børn. Der sker hele tiden ændringer i behandlingen af de forskellige sygdomme, og derfor kan der ikke gøres nogen sammenligninger mellem patienter, der er opereret for nogle år siden og så nu. Endvidere er der en række individuelle forskelle, der gør sig gældende. Derfor er det følgende blot generelle retningsliner, sådan som de ser ud i dag. Nekrotiserende enterolcolitis (NEC) Nekrotiserende enterolcolitis også forkortet som NEC er en af de hyppigste årsager til anlæggelse af stomi hos spædbørn. Sygdommen viser sig ved, at der går koldbrand i en del af tarmen. Den del af tarmen der er angrebet rådner, og der kommer en svær bughindebetændelse. Tilstanden er potentielt livstruende. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men den angriber hyppigst for tidligt fødte børn. Ved operation fjerens den del af tarmen, der er syg, og rask tarm føres ud som stomi. I de tilfælde, hvor stomien sidder højt på tarmsystemet, kan der komme en del problemer med næringsoptagelsen, og det kan være nødvendigt at supplere med ernæring i blodbanen, indtil stomien kan lukkes. Stomien kan i næsten alle tilfælde lukkes, når barnet er kommet sig over den akutte sygdom og har nået en vægt på 3 4 kg. Hirschsprungs sygdom Ved denne sygdom er der mangelfuld udvikling af nervecellerne i ende- og tyktarmens væg. Misdannelsen starter altid nederst i endetarmen ved lukkemusklen og involverer den øvrige del af tarmen i varierende grader. Oftest er misdannelsen begrænset til den nederste tredjedel af tyktarmen, og kun i sjældne tilfælde involverer den hele tyktarmen. Nervecellerne er nødvendige for den normale tarmperistaltik der sikrer, at afføringen transporteres uhindret gennem tarmen. Ved Hirschsprungs sygdom vil afføringen ophobes i tarmen ovenfor det syge stykke tarm, hvor nervecellerne mangler. Symptomerne vil være afhængige af, hvor stort et stykke af tarmen der er syg. Drejer det sig kun om et kort stykke, vil symptomerne være forstoppelse og besvær med at komme af med afføringen. Symptomerne vil måske først rigtigt vise sig, når barnet går fra modermælk til almindelig mad. Diagnosen stilles ved at udtage en lille vævsprøve fra tarmen gennem endetarmsåbningen. I det tilfælde, hvor nervecellerne mangler i et større stykke af tarmen, vil symptomerne oftest vise sig de første dage efter fødslen. Der kommer ingen eller kun lidt afføring og maven svulmer op på grund af ophobning af luft og afføring i den raske del af tarmen. I nogle situationer kan man klare problemet med afføringsmidler, men de fleste tilfælde kræver operation, hvor man fjerner det syge stykke af tarmen og syr rask tarm ned til lukkemusklen. I de situationer, hvor tarmen er kraftigt udvidet ovenfor det syge stykke tarm, kan det være nødvendigt at føre rask tyktarm ud som en kolostomi. Når tarmen efter nogle måneder har genvundet sin normale størrelse og funktion, foretages den endelige operation, hvor det syge stykke tarm fjernes, stomien lukkes og rask tarm sys ned til lukkemusklen. I de specielle situationer, hvor det kun er nogle få cm af tarmen, der er angrebet, vil problemet i mange tilfælde kunne klares ved en mindre operation, hvor den indre lukkemuskel og muskelrøret i det syge stykke af tarmen gennemskæres bagtil. Herved bliver passagen af afføringen gennem det syge stykke tarm lettere. 5
6 En del patienter, der er født med Hirschsprungs sygdom kan på trods af operationen med fjernelse af det syge stykke tarm få betydelige problemer med tarmfunktionen senere i livet. Årsagen til dette kendes ikke rigtig. En af teorierne går ud på, at selv om der er tilstedeværelse af nerveceller i den resterende del af tarmen, kan der være problemer i kommunikationen mellem disse, således at tarmperistaltikken ikke bliver helt normal. Der findes ingen effektiv behandling for dette udover at forsøge med afføringsmidler. I særligt svære tilfælde kan det være nødvendigt at tømme tarmen regelmæssig med lavementer. Endelig kan der være komplikationer til operationen. Så i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give barnet en blivende stomi, men det sker kun for nogle ganske få procent af børnene med Hirschsprungs sygdom. Analatresi Betyder manglende eller forkert placeret endetarmsåbning i forhold til lukkemusklen. Forskellige forhold gør sig gældende hos drenge og piger. Hos piger er den mest almindelige form for analatresi, der hvor endetarmen munder ud lige inden for indgangen til skeden. Barnet har ikke nogen umiddelbare problemer med at komme af med afføringen, men hvis der ikke foretages en rekonstruktion med flytning af endetarmsåbningen til dens naturlige placering vil der senere i livet komme problemer med at holde på afføring, og det vil også kunne give anledning til seksuelle problemer. For at undgå komplikationer ved en rekonstruktion samt for at give såret omkring den nye endetarmsåbning ro til at hele, er det nødvendigt med en midlertidig kolostomi. Ca. 1 måned efter stomien er anlagt, laves en rekonstruktion af endetarmsåbningen, og efter yderligere 1 2 måneder lukkes stomien. I sjældne tilfælde er der kun en hinde over endetarmsåbningen, og her kan der umiddelbart laves en rekonstruktion af endetarmsåbningen uden stomi. Selv om mange af børnene senere hen får en del problemer med afføringen kan det sædvanligvis afhjælpes på forskellig måde, og det er kun i ganske enkelte tilfælde nødvendigt at anlægge en blivende stomi. En sjælden og kompliceret misdannelse er den såkaldte cloacae-misdannelse, hvor urinrør, skede og endetarm munder ud i en fælles åbning. Kolostomi er nødvendig lige efter fødslen. Mange af børnene har også misdannelser i urinvejene, og i nogle tilfælde vil det også være nødvendigt med en urostomi. Senere når barnet er 6 12 måneder gammel kan der foretages en rekonstruktion med tildannelse af urinrør, skede og endetarmsåbning. I de fleste tilfælde, kan stomierne lukkes på et senere tidspunkt. Hos drenge mangler der oftest et større stykke af endetarmen og der er ofte en falsk forbindelse (fistel) fra tarmen til urinrøret eller blæren. I disse situationer må der anlægges to stomier umiddelbart efter fødslen. En øverste stomi til at opsamle afføringen, og en nederste stomi til at aflaste det nederste stykke af tarmen, der senere skal anvendes til rekonstruktionen. Fra den nederste stomi kan der komme lidt slim og lidt urin. I 4 6 måneders alderen foretages en rekonstruktion af endetarmsåbningen ud fra det nederste stykke af tarmen, der har forbindelse til den nederste stomi, og samtidig lukkes den falske forbindelse ind til urinrøret eller blæren. Efter yderligere et par måneders tid kan tarmforbindelsen genetableres ved at sy de to stomier sammen. Børn med analatresi har næsten altid en veludviklet lukkemuskel, men det er ikke altid den fungerer normalt efter rekonstruktionen af endetarmsåbningen. Det skyldes ikke beskadigelse i forbindelse med operationen men har sin årsag i nerveforsyningen til lukkemusklen og det nederste stykke af tarmen. Det er ikke altid funktionen bliver optimal, og børnene har ofte behov for supplerende behandling for at kunne få en acceptabel tarmfunktion. Anlæggelse af en appendikostomi kan være en god løsning i udvalgte tilfælde, i andre tilfælde kan medicinsk behandling klare problemerne. Kun meget få patienter ender ud med at få en blivende stomi. Udsigterne til en normal tarmfunktion er specielt dårlige ved samtidig misdannelse i korsbenet. 6
7 Colitis Ulcerosa Colitis ulcerosa er en tarmsygdom, der begrænser sig til tyktarmen. Den primære behandling er medicinsk, men hvis denne svigter eller der er for mange bivirkninger, bliver operation aktuel. Hvis barnet er meget påvirket af sygdommen og får store doser medicin, fjernes tyktarmen (endetarmen bevares til senere operation) og tyndtarmen føres ud som en ileostomi. Herefter påbegyndes nedtrapning af medicin og efter 3 4 måneder fjernes endetarmen og der tildannes en ny endetarm (J-pouch reservoir) af det nederste stykke af tyndtarmen. Toppen af reservoiret sys ned til lukkemusklen. For at beskytte den nye endetarm trækkes tyndtarmen frem igennem den gamle stomiåbning som en slyngeileostomi (Loop ileostomi). Denne stomi kan lukkes 2 måneder senere ved en mindre operation gennem selve stomien. Operation for colitis ulcerosa foretrækkes, hvor sygdommen er i en rolig fase, således at man kan nøjes med to operationer i stedet for tre som ovenfor skitseret. Ved den første operation i to-stadie operationen fjerens hele ende- og tyktarmen og der laves J-pouch reservoir i en og samme operation. Som ved tre-stadie operationen må reservoiret aflastes med en slyngestomi, som lukkes efter 2 3 måneder. Efter reservoiroperation skal man regne med at skulle på toilettet 6 8 gange i døgnet, og afføringen vil altid være tynd, men der er aldrig problemer med at kunne holde på afføringen. En af de hyppigste komplikationer ved J-pouch reservoir er betændelse i reservoiret (pouchitis). Det kan sædvanligvis klares med antibiotisk behandling, men nogle tilfælde kan være så alvorlige, at det kan være nødvendigt at fjerne reservoiret, hvor der så må anlægges en permanent ileostomi. I andre tilfælde kan tarmen have svært ved at vænne sig til den nye situation med J-pouch reservoir, og patienten får talrige tynde diarreer op til 20 gange om dagen. Der er desværre ikke nogen effektiv behandling for dette, og det kan derfor være nødvendigt at fjerne reservoiret. Herudover kan der være en række andre komplikationer. På langt sigt får ca. 10 % af patienterne fjernet deres reservoir. Ved colitis ulcerosa er der naturligvis også den mulighed at fjerne hele ende- og tyktarmen uden J-pouch reservoir, men i så fald bliver ileostomien blivende. Denne løsning er god, men det er kun de færreste blandt børn og unge der vælger denne løsning. Det er et mere almindeligt valg ved ældre. Crohns Sygdom Crohns sygdom er en kronisk tarmsygdom, der kan angribe alle dele af tarmen fra mundhulen til endetarmen. Betændelsen går gennem alle lag af tarmen og giver anledning til forsnævringer på tarmen, der hindrer passagen af tarmindholdet. Den primære behandling er medicinsk, men ved udtalt forsnævring er det nødvendigt med operation, hvor det forsnævrede stykke af tarmen fjernes. En del patienter får problemer med svær betændelse omkring endetarmsåbningen med bylder og falske forbindelser mellem tarm og hud, de såkaldte fistler. De kan være meget besværlige at behandle og er ubehagelige for patienten. I nogle tilfælde kan den eneste løsning derfor være at fjerne endetarmen og anlægge en blivende stomi. En midlertidig stomi kan naturligvis bedre på symptomerne, men problemerne vender altid tilbage på et eller andet tidspunkt efter stomilukning, derfor kan denne løsning generelt set ikke anbefales. En anden komplikation til Crohns sygdom kan være falske forbindelser mellem tarmene indbyrdes og bylder i bughulen. I nogle af disse situationer kan det være nødvendigt, udover at fjerne den mest syge del af tarmen, også at anlægge en midlertidig stomi. Cystisk Fibrose Er en arvelig sygdom med sejt slim i tarmen, der kan bevirke et stop i tarmen hos den nyfødte, som gør det nødvendigt at anlægge en stomi. Stoppet sidder oftest nederst i tyndtarmen. Sygdommen behandles medicinsk, og stomien vil oftest kunne lukkes 4 6 måneder senere. Varig stomi er sjælden. 7
8 Rygmarvsbrok (myelomeningocele) Børnene har oftest en del problemer med forstoppelse eller kan have svært ved at holde på afføringen. Langt de fleste problemer kan løses med afføringsmidler eller daglige vandlavementer. Ved større børn kan denne løsning være problematisk og en appendikostomi kan være en særdeles god løsning. Andre medfødte misdannelser Der findes en række sjældne misdannelser i tarmsystemet, hvor det er nødvendigt at anlægge enten midlertidig eller blivende stomi. Store individuelle forskelle gør sig gældende, og det er vanskeligt at give nogle generelle retningslinier. I meget sjældne situationer kan en eller anden form for urinafledning (urostomi) også komme på tale. Stomi og hvad så? Dagligdagen med stomi: I forbindelse med stomianlæggelsen bliver man oplært i stomipleje, og får råd og vejledning. Der er ofte en som kan hjælpe til ved poseskift, men hvordan kommer det til at gå, når man kommer hjem og skal have dagligdagen til at fungere? Hvor tit skal posen/bandagen skiftes? Det er meget individuelt, hvor længe bandagen kan sidde. Der findes to typer bandage: en-delt og to-delt. På en-delt er klæbefladen ikke så kraftig, da den er beregnet til at skulle skiftes dagligt. I de fleste tilfælde kan den sidde længere, men det anbefales at den under alle omstændigheder skiftes hver dag for at undgå hudløshed omkring stomien. Den to-delte har en kraftigere klæber, så selve pladen kan sidde flere dage, og posen skiftes efter behov. Her anbefales det også at skifte pladen efter 3 4 dage. Hvis den bandage barnet er kommet hjem med ikke fungerer optimalt, kan man i samråd med stomisygeplejersken finde frem til en anden type, som dækker det behov barnet har. Hvor tidligt kan barnet involveres i poseskift? Generelt er det en god ide at involvere barnet i arbejdet med skift af bandage og afvaskning, så det kan blive fortrolig med stomien og opnår en accept af denne. I en alder af 5 6 år er barnets finmotorik så udviklet, at det selv kan skifte bandagen, men det er meget vigtigt, at barnet samtidig er motiveret for at gøre det. Barnet skal ikke tvinges til at skifte pose, men når det gør, giver det en stor tilfredshedsfølelse. Irrigation Irrigation er en metode, hvor man leder tempereret vand ind i tarmen, for på den måde at skylle den ren for afføring. Når tarmen er tømt, går der i reglen 1 2 dage, før der igen kommer afføring. Fordelen ved denne procedure er, at barnet ikke behøver andet end en lille bandage mellem skylningerne. Det er samme procedure som anvendes ved en Malone, blot at afføring og vand her skylles ud gennem endetarmsåbningen. Irrigation kræver oplæring i et stomiambulatorium. Det er vigtigt, at barnet er motiveret, og at I sammen sætter Jer grundigt ind i proceduren. I kan få udleveret materiale i stomiambulatoriet. 8
9 Skal jeg fortælle det til andre? Det er et spørgsmål, man må gøre op med sig selv, men en vis åbenhed er en måde at vise sin egen accept af stomien, hvilket er vigtigt for barnets egen opfattelse. Større børn skal naturligvis inddrages i de betragtninger der måtte være. Det er som regel ikke noget problem at få personale i daginstitutioner og skoler til at skifte bandage, men det er utrolig vigtigt med grundig information, både mundtligt og skriftligt, da evt. uvilje ofte skyldes uvidenhed og i nogle tilfælde angst for at gøre skade. Hvis det er muligt er det en rigtig god ide at få stomisygeplejersken til at informere og oplære de kontaktpersoner som har med barnet at gøre. Når et skolesøgende barn har en permanent stomi, eller skal have det for en længere periode, kan det være en fordel at informere børn og forældre i klassen. Kan posen ses eller lugtes? Posen er normalt ikke synlig, og en velplaceret stomi sidder under bukselinningen. Skal man have badetøj på, kan der anvendes mini-poser. Posen er meget tynd, men er lugt- og lufttæt. De fleste poser er udstyret med et kulfilter, som filtrerer lugten og lukker luften ud. Kommer der afføring op i filtret fungerer det ikke, så hos små børn, som ligger ned det meste at tiden, skal man ikke forvente nogen funktion fra kulfiltret. Kan barnet bades og gå i svømmehallen. Når barnet skal bades, kan det ske både med og uden pose. Huden har godt af at få lidt luft. Det er dog mest praktisk at nøjes med at gå i brusebad uden pose, da der jo ikke er kontrol med afføringen. Man kan sagtens gå i svømmehal med pose på. Her vil det dog være en god ide at skifte bandage lige inden. Kan barnet dyrke sport? Efter rekonvalescensperioden kan barnet deltage i al slags sport. Sportsgrene med mange slag, fald og ryk kan for nogen personer medføre ubehag, og i disse tilfælde anbefaler vi at man tager valget af sportsgrene op til overvejelse. Kan barnet spise normalt? Generelt kan barnet spise normalt. Mad, der trævler og er svært fordøjeligt, bør man være forsigtig med. Visse grønsager giver forøget luft og stærk lugt Man må gøre sine erfaringer selv, og er man i tvivl, kan man begynde med små portioner. Tyg maden grundigt og drik rigeligt. Server f.eks. guleroden fint revet i stedet for hel og undlad at spise hinden rundt om appelsinkødet og skræl og kerner fra vindruer. Se i øvrigt Copas kostbrochure. 9
10 Gode råd om bandageskift Skift bandagen hurtigst muligt når den begynder at genere eller er sprunget læk Skift hellere en gang for meget end en gang for lidt, da afføring på huden meget hurtigt skaber hudløshed Hav de ting du skal bruge parat og samlet på et sted Rengør forsigtigt huden omkring stomien, benyt ikke sæbe. Lad genstridige pladerester sidde, de følger med ved næste pladeskift Det er en god ide at varme pladen op, benyt evt. en hårtørrer. Pas på ikke at varme pladen så meget op at den brænder, men blot så den er smidig, når den påsættes Klip hullet i pladen til. Husk at der skal være et lille slip (millimeter tyndt) mellem stomi og pladen hele vejen rundt om stomien. Rammer stomien pladen vil der let kunne opstå lækage Fjern pladen/posen. Begynd fra oven og gerne i et brusebad, vandet hjælper med til at få pladen til at slippe Sørg for at huden er helt tør omkring stomien, før pladen sættes på. Husk at der ikke må benyttes badeolie eller cremer på huden omkring stomien, da pladen i så fald ikke vil kunne hæfte Vær opmærksom på at pladen sidder helt glat, da den ellers vil kunne komme til at genere. 10
11 Generelt Væskemangel: Denne tilstand er især vigtig at kende for børn med ileostomi. Det er nemlig sådan, at kroppen hovedsagelig optager væske fra tyktarmen. Når et barn har fået anlagt en ileostomi, er kroppen dog så snedig indrettet, at den hurtigt opdager at den skal tage væsken fra tyndtarmen. Sker det at barnet kaster op eller har diarre i mere end 12 timer, bliver sløvt og fraværende, så er der grund til at søge lægehjælp. Behandlingen vil være at tilføre væske via drop. Det kan være en god ide at have en stående aftale med det lokale sygehus om at kunne komme direkte på børneafdelingen i sådanne tilfælde. Det kan anbefales altid at have Revolyt i huset eller selv at kunne lave en blanding af sukker + salt. Stomiens farve: Stomien skal være rød som slimhinden i munden. Bliver den mørk/sort er det tegn på manglende blodtilførsel, som kan resultere i, at stomien ikke kan fungere, og det er vigtigt at kontakte sygehuset. Blødninger: Blødning fra stomien er helt almindeligt, da det er slimhinden som vender ud, og den er fyldt med utrolig mange små blodkar. Slimhinden er uden nerver og derfor følelsesløs. Blødning standses hurtigt med kold vand på vat e. lign. Stopper blødningen ikke, skal man kontakte sygehuset. Prolaps: En tilstand hvor stomien glider ud. For det meste er det en ufarlig tilstand, og i de fleste tilfælde glider den på plads af sig selv. Det kan hjælpe, hvis man kan få barnet til at holde sig i ro eller man kan ved et konstant let tryk ovenpå stomien hjælpe den på vej. Er den ude i længere tid, kan der opstå hævelse, så den ikke han komme på plads af sig selv. I sådanne tilfælde skal sygehuset kontaktes. Det er altid vigtigt at kontakte sygehuset/ stomisygeplejersken, hvis man er i tvivl om noget. Børnestomier og COPA Når man er indlagt på hospitalet med et barn, der står overfor en stor operation, er man meget følsom og ofte ikke i stand til at huske alle de informationer man får, eller at få stillet alle de spørgsmål man uvægerligt vil have. Så kan det være rart at tale med nogen, der har prøvet det samme, og som har fået det hele på afstand. Copas forældregruppe Er landsdækkende. Vi er alle forældre til børn der er stomi-/ reservoiropererede eller børn med afføringsvanskeligheder. Vi har overskud til at lytte til dig/jer og vejlede ud fra egne erfaringer. Hvis du/i ikke selv har overskud til at tage den første kontakt, kan plejepersonalet på sygehuset kontakte os. Vi taler også meget gerne med andre end forældrene f.eks. kan det ofte være bedsteforældre, der trænger til en snak. 11
12 Hvert år arrangeres en familie-weekend, hvor vi mødes til foredrag, deler vore erfaringer og lader vore børn nyde godt af at mødes med andre i samme situation. Denne weekend afholdes fast i uge 41. Der afholdes også en årlig weekend for børn over 10 år, hvor de får mulighed for at mødes uden deres forældre. Begge arrangementer har i årenes løb skabt mange gode bekendtskaber. Hold øje med Copa bladet for invitation. Copas rådgivning Er gratis og vi håber at du/i vil gøre brug af det. Vi kan arrangere besøg, hvor især større børn kan have glæde af at hilse på et andet barn med stomi. Copa Udgiver et medlemsblad 6 gange om året, og er også at finde på Internet hvor du også vil kunne finde gavnlige links til andre hjemmesider. Copa virker som talerør overfor offentlige myndigheder. Økonomi Så længe barnet er indlagt efter operationen eller har det en midlertidig stomi, betales bandagen af det opererende sygehus. Enten udleverer de materialerne eller henviser til en forhandler. Ved en blivende stomi, inden udskrivning, vil en sygeplejerske eller en socialrådgiver hjælpe med det rent praktiske i forbindelse med ansøgning om hjælpemidler i henhold til lov om social service. I Danmark findes 8 9 forskellige firmaer, hvorfra man kan få leveret sine hjælpemidler. I nogle kommuner kan man selv bestemme, hvor man vil handle, andre kommuner har indgået en leverandøraftale. Hvis kommunen har en leverandøraftale, kan man vælge: at få de nødvendige hjælpemidler udleveret gratis hos den leverandør, kommunen har indgået aftale med eller selv at indkøbe hjælpemidlerne hos den leverandør, man ønsker at handle med. I det sidste tilfælde vil man skulle betale en eventuel difference mellem prisen hos kommunens leverandør og prisen hos den leverandør, man har handlet med. Hvis kommunen ingen leverandøraftale har, da kan man som bruger få de nødvendige hjælpemidler udleveret gratis hos den leverandør, man ønsker at handle med. Et godt råd er at sikre sig at leverandøren fremsender stomi bandagen i forældrenes navn og ikke i barnets navn, da der ellers kan opstå store vanskeligheder med at få udleveret pakken hos postvæsenet. Sygehusets socialrådgiver vil også kunne hjælpe med hvilke former for orlov, hjælp og tilskud I er berettiget til og ellers er det er en god ide at få en aftale med hjemkommunen om en gennemgang af jeres rettigheder. Har man problemer med toilet- eller badefaciliteter, kan man også søge om tilskud til ændring af boligen. Hvordan bliver du medlem af Copa? Send indmeldelsesblanketten på sidste side, brug indmeldelsesformularen på dk eller ring til: Copas sekretariat Tlf.: Fax.:
13 Jan Dirckhoff Jan Dirckhoff er født med Analatresi og er i dag voksen. Han fortæller: Jeg er født uden endetarmsåbning (Analatresi). Kort efter fødslen fik jeg en stomi, som jeg havde til jeg blev 1½ år, hvorefter lægerne lavede en kunstig endetarmsåbning og førte tyktarmen dertil. Fra den dag begyndte alle mine trængsler. Da mit tarmsystem ikke var i stand til at tømme sig selv, skulle jeg have vandlavement dagligt. Min lukkemuskel fungerede heller ikke optimalt, hvilket medførte, at der ofte kom både sekret og afføring ud. Dette betød, at jeg op igennem min skolegang havde problemer med at deltage i idræt, svømning o.l. Hvad værre var: Jeg kunne ikke komme med på udflugter af flere dages varighed, da jeg var afhængig af gode toiletforhold, fordi jeg jo skulle have lavement daglig. Hvad teenageårene bød på af skuffelser tænker jeg kun nødigt på. På et tidspunkt i min barndom mindes jeg, at en stomi var på tale men da mine forældre ikke ønskede, at jeg skulle igennem flere operationer, blev det kun ved snakken. Hvilken skam, men hverken mine forældre eller jeg vidste bedre. Som voksen blev det helt galt. Idet min lukkemuskel var for slap, begyndte min tarm at falde ud. Efter et utal af mislykkede operationer, hvor jeg var konstant plaget af udsivning af sekret og blødninger, foreslog lægerne til sidst at lave en aflastningsstomi for en periode af 3 4 måneder. Aldrig havde jeg haft det bedre. Nu kunne jeg pludselig foretage mig en masse ting, som jeg i årevis havde været afskåret fra. Da de 3 4 måneder var gået var jeg ikke et sekund i tvivl. Stomien skulle blive, hvor den var, og så kunne lægerne godt lukke det hul bagi, som havde givet mig så mange problemer gennem så mange år. I dag kan jeg kun beklage, at den stomi ikke blev lavet for mange år siden. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at I som forældre til børn, der af den ene eller den anden årsag skal have anlagt en midlertidig stomi, sætter jer grundigt ind i, hvad der skal foretages af indgreb på jeres barn, og hvad der vil give dem færrest gener op igennem et langt liv. En stomi har i mit tilfælde betydet en enorm forbedring af livskvaliteten. Det er vigtigt, at man i familien taler om barnets muligheder, tal med barnet, tal med lægerne og kontakt COPAs forældregruppe til børn med stomi. Der er et utal af muligheder for at hente hjælp og støtte. 13
14 Ida Johanne Engblom Ida Johanne Engblom fortæller: Jeg er en pige på 16 år. Jeg blev født med at afføring og urin kom ud samme sted. Så derfor fik jeg lavet en ilostomi, da jeg var 14 dage gammel. Jeg gik med ble til jeg ca. var 9 år, derefter fik jeg lavet et reservoir. Det var en stor lettelse, da det ikke er sjovt at gå med ble på den alder. Nu tisser jeg med kateter, hvert 5. kvarter. Men jeg kender dog ikke andre der gør det så tit. Jeg har gået i en helt almindelig vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. I forhold til mine kammerater ser jeg lidt anderledes ud, Men ellers kan jeg det samme som dem. Jeg har altid været meget åben omkring mit handicap og jeg tror det har været en fordel for mig. Mine venner har været gode til at se mig som jeg er og ikke fokuseret på mit handicap. Indtil for et års siden skiftede jeg min pose i gennemsnit 5 gange om dagen. Så mødte jeg Per Herlufsen, en stomisygeplejeske på Hvidovre hospital, til et foredrag om hudproblemer som Coloplast holdt. Han sagde at han nok skulle løse problemet! Nu bruger jeg i gennemsnit kun en pose i døgnet. Det har gjort mig meget mere fri. Indtil nu har jeg haft støtte i skolen, men her i 10. klasse har jeg villet klare mig selv. Foruden min stomi har jeg rygmarvsbrok, men i let grad. Det betyder, at jeg har nedsat følelse i fødderne og går med skinner på begge ben. Når jeg er sammen med rygmarvsbrok foreningen er jeg den friskeste, og her ser jeg en masse børn i kørestol eller børn der går betydelig dårligere end mig. Da jeg var 5 år blev jeg meldt ind i copa. Her er jeg en af dem der har det værste handicap. Jeg synes det er rart både at se sig selv som det bedste og det værste tilfælde. Jeg synes det er godt at man kan mødes med jævnaldrende, der har de samme problemer som en selv. Mine fremtidsdrømme er: Jeg har gået i en 10. klasse, som går meget op i det at være kreativ (jeg kan godt lide at være kreativ). I mit tilfælde har jeg valgt design-linien. Her efter sommerferien håber jeg på at komme på HTX. Min drøm er at blive indretningsarkitekt. Til tider kan man godt blive irriteret over, at man ikke er som andre, men jeg vil sige, at hvis jeg ikke havde de ting, ville jeg ikke være mig. 14
15 Indmeldelsesblanket Jeg vil gerne indmeldes som alm. medlem... kr. 225,- pr. år Jeg vil gerne indmeldes som støttemedlem... kr. 125,- pr. år Jeg vil gerne være medlem som ovenfor afkrydset, og desuden Ja tak, jeg vil gerne ringes op af en rådgiver. Ja tak, jeg vil gerne have besøg af en rådgiver. Uden ekstraudgift kan du blive optaget i: Ungdomsgruppen Crohn gruppen Forældre til børn med stomi Send ikke penge, girokort fremsendes Fødselsdato og år (ikke personnummer)... Sygehus... Diagnose... Operationsår... Barnets navn... Forældre... Gade... Postnr.....By... Tlf.nr.... (adressefeltet kan benyttes, uanset om du ønsker indmeldelse, materiale tilsendt eller bestiller opringning/besøg af en rådgiver; HUSK afkrydsning) Materiale og/eller rådgivning Jeg ønsker ikke at melde mig ind i COPA nu, men ønsker følgende: Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt yderligere materiale om stomi og COPA. Ja tak, jeg vil gerne ringes op af en rådgiver Ja tak, jeg vil gerne have besøg af en rådgiver
16
Manglende endetarmsåbning
Forældreinformation Manglende endetarmsåbning Information for forældre til piger med anal atresi Kirurgisk Afdeling A H C Andersen Børnehospital Anal atresi I det efterfølgende gives en kort beskrivelse
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereUrostomi - og hvad så?
Urostomi - og hvad så? Denne brochure er udgivet af COPA med støtte fra Kræftens Bekæmpelse 2. reviderede udgave. 2000. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri. Illustrationer: Ruth Rasmussen. HVAD ER UROSTOMI? Ved den
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereIleostomi - og hvad så?
Ileostomi - og hvad så? Ileostomi - og hvad så? Stomiforeningen COPA, 2002. Illustrationer: Ruth Rasmussen. 3.oplag (revideret udgave), 2002. Oplag: 20.000 stk. Udgivet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Læs merePatientinformation. om blindtarmsbetændelse
Patientinformation om blindtarmsbetændelse Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Blindtarmen (appendix) er beliggende som et ormeformet vedhæng på den højre ende af tyktarmen. Akut blindtarmsbetændelse
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation - Laparoskopisk colonresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Information om fjernelse af et
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereKolostomi - og hvad så?
Kolostomi - og hvad så? Kolostomi - og hvad så? Stomiforeningen COPA, 2004. Illustrationer: Ruth Rasmussen. 4.oplag (revideret udgave), 2004 Oplag: 25.000 stk. Udgivet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereGod Mod Brok. Perfekt pasform. Råd og tips til dig med stomi brok
God Mod Brok Perfekt pasform Råd og tips til dig med stomi brok Et liv med stomi brok Hvis du har et brok ved din stomi, har du sikkert mange spørgsmål og tanker. Hvad er et brok? Hvad er årsagen til det?
Læs mereNedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres
Læs mereHvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1
Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Moviprep-udtømning
Læs mereFORSTOPPELSE FORSTOPPELSE
Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereInformation om koloskopi
Patientinformation Information om koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereInformation om pouch
Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereForstoppelse og afføringsinkontinens
Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet
Læs mereStomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen
Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med
Læs mereOperation for frossen skulder
Patientinformation Operation for frossen skulder Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. juni 2011 Operation for frossen skulder Du har en frossen skulder, der er præget af nedsat
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke af endetarmen
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke af endetarmen - Rectumresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af et stykke endetarm (rectumresektion) Rev. mar.
Læs merePatientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs mereVÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING
VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING 1 Når jeg tænker på, hvor sikkert det er at få ordnet sit syn, så forstår jeg ikke, at jeg ikke fik det gjort noget før! Kirsten Skovgaard, skovarbejder,
Læs mereInformation om koloskopi i bedøvelse
Patientinformation Information om koloskopi i bedøvelse - med Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om koloskopi i bedøvelse Hvad er koloskopi? Koloskopi er en
Læs mereInformation om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse
Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit rev. apr. 2009 Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse.
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereUrininkontinens hos mænd
Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Urininkontinens hos mænd Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe
Læs mereÅbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)
Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring
Læs mereAnlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter
Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et JJ-kateter? Et JJ-kateter er et tyndt hult gummirør, der har en
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereBandagering med en lukket bandage. Kolostomi Pleje. Dedicated to Stoma Care
Bandagering med en lukket bandage Kolostomi Pleje Dedicated to Stoma Care Designet til Livet FOKUS på Dig Dansac udvikler, producerer og markedsfører unikke stomiprodukter, der imødekommer specifikke behov,
Læs mereSpædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men
Spædbørn Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men nogle gange er den kærligste behandling medicinsk. Det kan du læse mere om her i brochuren. 12069_Spædbørn_A5_boch copy.indd 2 10/07/07 13:06:57
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs mereI god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.
Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKoloskopi af børn og unge
Til patienter og pårørende Koloskopi af børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Koloskopi af børn og unge Koloskopi af børn (kikkertundersøgelse af tarmen)
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi)
DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi) www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og tyktarm. Hvis du har
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereFjernelse af løs hud på overarme eller lår
Fjernelse af løs hud på overarme eller lår Personer med løs hud på området svarende til overarme eller lår kan afhjælpes med en operation, hvor overskydende hud med underliggende fedt fjernes. Årsagen
Læs mereFjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk
Læs mereKikkertoperation af knæ
Patientinformation Kikkertoperation af knæ Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Knæartroskopi Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation Kikkertoperation
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs mereFjernelse af urinblæren - cystektomi
Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHEJ, JEG SKAL HAVE HOFTESPICA PÅ.
HEJ, JEG SKAL HAVE HOFTESPICA PÅ. Til børn under 18 måneder Side 1 af 10 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf. 7846 4550 www.kirurgiskboerneafsnit.auh.dk Ortopædkirurgisk Afdeling E Kirurgisk Børneafsnit
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereFødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?
I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus
Læs mereAnlæggelse af topkateter
Patientinformation Anlæggelse af topkateter (suprapubiskateter) Dagkirurgisk Center Hvad er et topkateter? Et topkateter er et bøjeligt rør, som bliver ført gennem huden på maven direkte til blæren for
Læs mereStomi irrigation med IryPump S
Stomi irrigation med IryPump S IryPump S giver op til 48 timers frihed om og om igen Irrigation Indhold Generel information om stomi irrigation side 3 Hvordan virker irrigation? side 4 Hvornår kan man
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
Læs merePatientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om frossen skulder
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereAmputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)
Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereOperation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok
Operation for lyskebrok Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok Operation for lyskebrok Brok er en udposning af bughinden og en del af tarmen -
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereDu dømmer, du ser ned på og du spreder rygter, Husker du den om en lille fjer der blev til fem høns.
Kapitel 1, Sådan ødelægger man et menneske: 9 Du dømmer, du ser ned på og du spreder rygter, Husker du den om en lille fjer der blev til fem høns. Lyt først til rygterne. Tilsæt lidt fantasi og en portion
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereFjernelse af galdeblæren
Patientinformation Fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk klinik Denne pjece er en information til dig og dine pårørende om den
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereOPERATION VED HULFOD
OPERATION VED HULFOD Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hulfod i en grad,
Læs mereMagnesium. Connie s Guide:
Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige
Læs merePatientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Ustabilt skulderled - Bankart / bankartoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om ustabilt skulderled
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har
Læs merePatientinformation. Navlebrok. - Hernia umbilicalis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet
Patientinformation Navlebrok - Hernia umbilicalis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om navlebrok og dertilhørende
Læs mere