PET-CT skanning og MR ved analcancer. (IMANAL protokol incl. amendment I)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET-CT skanning og MR ved analcancer. (IMANAL protokol incl. amendment I)"

Transkript

1 PET-CT skanning og MR ved analcancer (IMANAL protokol incl. amendment I) Hanne Havsteen*, Helle Hendel**, Helle Hjorth Johannesen***, hospitalsfysiker Brian Kristensen*, Vibeke Løgager*** * Onkologisk Afd. R KAS Herlev, ** PET Centret KAS Herlev, *** Radiologisk Afdeling KAS Herlev. Kontaktperson: Hanne Havsteen, Onkologisk Afdeling R, KAS Herlev Herlev Ringvej 2730 Herlev Telefon: Indledning 2 Konklusion 4 Formål 4 Design: 5 Inklusion: 5 Eksklusion: 5 Metode: 5 Flowdiagram: 6 Etik: 7 Statistik: 8 Praktiske forhold: 8 Økonomi: 9 Bilag 1. PET/CT 11 Bilag 2. MR 12 Bilag 3 13 IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 1 af 13

2 Indledning Analcancer er sjælden og rammer ca. 50 patienter årligt i Danmark. Tidligere var abdominopelvin resektion og anlæggelse af stomi det primære behandlingstilbud, men siden 1970 erne har strålebehandling, kombineret med kemoterapi i avancerede tilfælde, været den hyppigst anvendte behandling. Strålebehandlingen har medført, at patienterne undgår stomi, og at den samlede overlevelse er forbedret i forhold til den kirurgiske behandling. Planlægningen og gennemførelsen af behandlingen er imidlertid forbundet med visse problemer: Strålebehandling er en lokal behandling og resultatet er helt afhængigt af, at eventuelle lymfeknude eller fjernmetastaser diagnostiseres med sikkerhed inden behandlingen starter, så alt malignt væv inkluderes i strålefeltet. Strålebehandling, især af store tumorer eller tumorer med lymfeknudemetastaser, medfører, at et stort volumen af normalvæv bestråles, hvilket giver risiko for senskader på blære, tarm og hofteled. På den anden side er en margin til tumorvævet nødvendig for at tage højde for subklinisk spredning omkring tumor. Til planlægning af strålebehandling anvendes CT skanning med patienten lejret i samme stilling som indtages under strålebehandling, men fremstilling af tumorer i det lille bækken er ikke optimal med CT. Kemoterapi givet oveni strålebehandlingen medfører forbedret lokalkontrol ved lokalavanceret sygdom, og anvendes derfor til tumorer over 4 cm, eller hvor der er lymfeknudemetastaser. Da kemoterapien til dels gives før strålebehandlingen starter, vil en patient, som ikke responderer på kemoterapi, få sin strålebehandling uhensigtsmæssigt forsinket. Til evaluering af respons på kemoterapien anvendes i dag en kombination af klinisk undersøgelse og ultralyd (UL) skanning, men præcise svar på respons er svære at få, når tumor omkranser et hulorgan. Efter afsluttet behandling er kontrol vigtig, da et recidiv lokalt eller i lymfeknuder kan behandles kurativt med operation. Kontrol foregår med analeksploration, ano-rektoskopi og gynækologisk undersøgelse. Disse undersøgelser kan være ubehagelige for patienter med en stråleforandret analkanal, og alternative undersøgelsesmetoder til opfølgende kontrol kan være et fremskridt. Den optimale behandling og efterfølgende kontrol afhænger således af at: 1. Tumors lokalisation og størrelse bedømmes nøjagtigt 2. Diagnostikken af lymfeknudemetastaser og fjernmetastaser er pålidelig. 3. Kemoterapi uden effekt stoppes til fordel for strålebehandling i højere dosis. 4. Kontrolundersøgelserne er pålidelige og uden ubehag for patienten Ad 1: Strålebehandling planlægges ved definition af primær tumor og synlige/palpable lymfeknudemetastaser og de deraf relaterede volumener. Desuden defineres de lymfeknudestationer, som ønskes profylaktisk bestrålet. GTV-T/N (gross tumor volume for tumor og metastatiske lymfeknuder) omfatter makroskopisk tumorvæv i primærtumor og lymfeknuder. Clinical target volume (CTV-T/N) omfatter GTV-T/N med en margin, normalt ½-1 cm. Ud fra CTV bestemmes internal target volume (ITV-T/N) som omfatter CTV med en margin for interne bevægelser, og ud fra ITV bestemmes planning target volume (PTV-T/N) som består af ITV med en margin for set-up usikkerhed. PTV er det endelige target volumen. Hvis tumor betragtes som en kugle, vil en margin, som er 1 cm større end nødvendigt, medføre et bestrålet normalvævsvolumen som er betydeligt større end det volumen der ville blive bestrålet med en mindre margin. Forskellen er IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 2 af 13

3 relativt størst for små tumorer. For eksempel vil en tumor med diameter på 2 cm. og en margin på 1 cm., medføre et bestrålet normalvævsvolumen på 113 ml ml = ml, medens en øgning af margin til 2 cm., øger volumen af normalvævsbestrålingen til min. 268 ml ml = ml. Ad 2. Fra perioden hvor operation var primærbehandlingen vides det, at ca % af alle patienter med normale palpationsfund i ingverne har subkliniske metastaser til de ingvinale lymfeknuder, medens hyppigheden af intrapelvine metastaser er ca. 30 %, hyppigheden er stigende med T stadiet. Klinisk forstørrede lymfeknuder kan være reaktivt forstørrede uden malignitet, og metastatiske lymfeknuder kan være subkliniske, hvorfor diagnostikken kan være vanskelig. I et studie af Wade et al (1) med 29 cancer ani patienter fandtes lymfeknudemetastaser hos 5 af 16 patienter med T3 tumorer ved clearing teknik. Fem og fyrre procent af lymfeknudemetastaserne var under 5 mm. Ved strålebehandling af analcancer, er der delte meninger om, hvorvidt lyskerne bør medinddrages i det bestrålede område (2;3). Strålebehandling indebærer overbehandling af størstedelen af patienterne, med risici for senfølger som cruralt ødem, fibrose af huden og impotens, medens undladelse af behandling medfører øget risiko for, at patienten senere skal behandles for metastasering til lyskerne. Forbedret ikke invasiv diagnostik er derfor ønskelig. Ad 3. Avancerede tumorer og tumorer med lymfeknudemetastaser behandles med 2 serier kemoterapi før strålebehandling og 1 serie konkomitant med strålebehandlingen. Hvis tumor ikke responderer på kemoterapien, er der grund til at stoppe denne og i stedet stile mod strålebehandling i en højere dosis. En undersøgelse, som på et tidligt tidspunkt kan afgøre, om der er effekt af kemoterapien, eksisterer ikke i dag, men vil være værdifuld. Muligvis kan PET-CT bidrage med oplysninger om tidligt respons på kemoterapi. Ad 4. Vanlig kontrol indebærer ano-rektoskopi og gynækologisk undersøgelse. Det vides ikke, om PET-CT kan erstatte disse undersøgelser i kontrolforløbet. Nogle patienter bliver så fibrotiske i analkanalen, at klinisk undersøgelse med eksploration og anoskopi kan være umulig at gennemføre. Analcancer er desuden kendt for et langsomt respons på behandling, ofte ses tumorrest op til 3-4 måneder efter behandlingen. Forandringerne på PET skanning i og efter denne periode kendes ikke. Imaging har ikke en veldefineret plads i disse problemstillinger, formentlig fordi den ideelle modalitet ikke eksisterer. CT er standard, men erfaringsmæssigt er CT-skanning ikke en optimal undersøgelse af det lille bækken, og indtegning af GTV er forbundet med betydelig usikkerhed trods brug af viden fra transrektal UL, klinisk undersøgelse mm. Til gengæld bliver der ingen distortion af CT billederne, og der kan foretages pålidelige dosisberegninger. Hvad angår diagnostik, er MR CT overlegen til den regionale undersøgelse af patienter med cancer i bækkenregionen. Undersøgelser af MR, især ved CNS tumorer, (4) har vist, at target volumen blev større ved MR, spredningen på observationerne mellem to undersøgere var mindst med MR, og hhv % og 80.3 % af CT og MR volumener var indeholdt i begge skanningers fællesvolumen. Konklusionen var, at de to undersøgelser kompletterer hinanden. Flere andre undersøgelser har fundet MR overlegen, når det gælder om at afgrænse tumorvævet fra normalvævet, især i nærheden af knogle (5). Imidlertid er der problemer ved umiddelbart at planlægge strålebehandling ud fra MR: Teknikken medfører distortion af billederne, tiltagende med tiltagende afstand fra det magnetiske isocenter, og der eksisterer ikke helt pålidelige teknikker til MR baseret beregning af dosisfordelingen ved strålebehandling (6). Samlet set er der dog efterhånden flere undersøgelser der viser forbedring af planlægningen af strålebehandlingen ved anvendelse af MR, når der foretages korrektion for distortionen (7), (8), men værdien af MR er aldrig sammenlignet med CT i planlægningen af behandlingen af analcancer. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 3 af 13

4 Både CT og MR er fremragende teknikker, når sygdomsprocesserne har nået en størrelse på cm, men giver kun informationer om processernes lokalisation, størrelse og form, ikke om deres stofskifte. Både CT og MR er mest velegnede til regionale undersøgelser, men i udredningen af cancersygdomme er undersøgelse for regional og fjernmetastasering vigtig, og helkropsundersøgelse er derfor at foretrække. Positron Emissions Tomografi (PET) er en ny billeddiagnostisk modalitet, der udnytter at maligne celler har et højere glukosestofskifte end normalt væv. 8F-mærket FDG en glukoseanalog injiceres i patienten og efterfølgende kan glukoseoptagelsen visualiseres med et særligt kamera. Med én undersøgelse kan hele kroppen skannes og både primær tumor og eventuelle metastaser visualiseres. Ligeledes kan effekten af kemo- og stråleterapi monitoreres, idet de maligne celler ophører med at forbruge glukose, når de dør, uden at det nødvendigvis medfører samtidige specifikke morfologiske forandringer. PET skanning har vist sig at være værdifuld i evalueringen af patienter med lungecancer, (9) men er ikke undersøgt ved analcancer. Det enestående ved PET skanning er således de funktionelle informationer i modsætning til de øvrige billeddannende modaliteters morfologiske informationer. PET har ringe anatomisk opløsningsevne og har i lighed med CT og MR vanskeligt ved at visualisere processer under 1.5 cm i diameter. Den sidste generation PET-skannere er imidlertid forsynet med simultan diagnostisk CT-skanning, hvilket øger specificiteten markant for både PET og CT-skanningen. Muligvis vil PET s evne til at vise opladning i tumorvæv vise sig at være en fordel, når tumorvævet skal afgrænses overfor normalvævet, ikke bare ved diagnostikken af fjernmetastaser, men også ved planlægningen af lokal strålebehandling. MR er CT overlegen, når det gælder diagnostik i det lille bækken, og derfor vil en sammenligning af PET-CT og MR med konventionel CT til planlægning være interessant. formentlig vil det senere blive aktuelt med en fusionering mellem PET og MR. Daisne et al (10) påviste en god overensstemmelse mellem PET-CT og MR i hoved-hals området, tilsvarende undersøgelser foreligger ikke for analcancer. For at forbedre diagnostikken og strålebehandlingen af analcancer (cancer i endetarmen) er det nødvendigt at samle statistiske resultater fra de nyeste lovende metoder inden for funktionel billeddannelse. Derfor vil der i tillæg til den MR-undersøgelse, der allerede udføres, blive foretaget en Dynamisk Contrast Enhanced (dynamisk kontrastopladende) MR sekvens, idet denne undersøgelse har vist sig at kunne påvise dårlig karforsyning i cervixcancer, og muligvis også kan gøre det i analcancer. Dårlig karforsyning vides at kunne føre til hypoksi, og dermed nedsat effekt af strålebehandlingen. Konklusion Det må forventes, at en kombination af PET, CT og MR vil give væsentlige oplysninger om tumorstatus, som mangler i dag. Afdelingen vil derfor indføre PET-CT og MR skanning som dosisplanlægning for patienter med analcancer, som skal have strålebehandling. Der mangler dog oplysninger om, hvilke forskelle der er på CT, PET-CT, MR og PET-MR til dosisplanlægning, hvorfor en eksperimentel indtegning af targetvolumina til sammenligning af de forskellige skanninger vil være interessant. Man vil herefter muligvis kunne nøjes med én skanning til dosisplanlægningen. Endvidere vil der blive tilbudt patienterne indgang i en undersøgelse af PET-CT s værdi til tidlig evaluering af respons på kemoterapi og til undersøgelse af ændringer i PET-CT ½ år efter strålebehandling. Formål Primære 1. At undersøge ændringer i størrelse og beliggenhed af PTV-T og PTV-N, alt efter om de planlægges med konventionel CT, PET-CT, MR eller PET fusioneret med MR. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 4 af 13

5 2. At undersøge ændringer i volumen af det bestrålede normalvæv, med de samme undersøgelser. 3. At undersøge intraobservatørændringer i disse volumener ved at gentage indtegningen efter 3 måneder. Sekundære 4. At få indtryk af, om PET-CT eller MR giver yderligere oplysninger, når de anvendes sammen med klinisk undersøgelse og ultralydskanning, vedrørende lymfeknudemetastaser i bækken og lysker samt eventuelle fjernmetastaser. 5. At få indtryk af, om der sker en ændring i PET-CT skanningen allerede efter 1. serie kemoterapi, som gives til patienter med avanceret sygdom, og om eventuelle ændringer hænger sammen med det senere vurderede respons på kemoterapi. 6. At undersøge eventuelle ændringer i PET-CT ca. 6 måneder efter afsluttet behandling i forhold til den primære PET-CT skanning. Design: Prospektiv evaluering af CT, PET-CT, MR og PET-MR til dosisplanlægning af patienter med analcancer (20 patienter). Prospektiv evaluering af PET-CT s værdi til at evaluere respons på kemoterapi (60 patienter). Undersøgelse af forandringer i PET-CT og MR skanning ½ år efter strålebehandlingens afslutning (60 patienter). Inklusion: 1. Patienter med planocellulær cancer ani, udgået fra analkanalen eller den anale margin 2. Stadium T1-T4/N0-3/M Umiddelbart egnet til kurativ behandling. 4. Informeret samtykke. Eksklusion: 1. Inficerede sår på benene. 2. Indsat metal, som umuliggør MR, herunder pacemaker. 3. Klaustrofobi 4. Svær overvægt 5. Anden kendt cancer 6. Dårligt reguleret diabetes mellitus med forhøjet blodsukker trods langsomt virkende insulin 7. Graviditet 8. Ammende kvinder 9. Kendt allergi overfor kontraststoffer som anvendes i undersøgelsen 10. Psykiske lidelser, som umuliggør kooperation eller informeret samtykke 11. Alder under 18 år. 12. Svært nedsat nyrefunktion, med creatinin over 200 eller Cr-EDTA clearence under 30 ml/min. Metode: 1. Der foretages helkrops-pet og CT og MR skanning suppleret med DCE-kontrast-MR af bughulen, lysker og anus. PET, CT og MR kan vurderes hver for sig, og PET kan fusioneres med hhv. CT og MR til ét billede (PET-CT og PET-MR). MR skanning kan foretages samme dag som PET-CT. Patienten fikseres i behandlingsposition til alle skanninger. 2. Der gøres konventionel stadieinddeling med undersøgelse i anæstesi og ultralyd skanning. Tumors størrelse og beliggenhed fastslås. Oplysningerne fra PET-CT og MR bruges som vejledning for eventuel biopsi, hvis de tyder på disseminering. 3. Det eksperimentelle GTV (som ikke anvendes i behandlingen) indtegnes på henholdsvis CT, PET-CT, MR og PET-MR og der tillægges ½ cm til clinical target volume (CTV), ½ cm til IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 5 af 13

6 internal target volume (ITV) og ½ cm til planning target volume (PTV). Blære, collum og caput femoris samt rectum indtegnes på CT. Alle indtegninger foregår på skærm for at undgå utilsigtede ændringer af target og for at undgå bias ved senere indtegninger. Indtegningerne foregår blindet for de andre skanninger, men oplysninger opnået under 2. må anvendes som ved vanlig dosisplanlægning. 4. Behandlingsstrategien lægges, når undersøgelser under 2. haves og følger afdelingens vanlige retningslinier. Patienter med tumor under 4 cm. og ingen lymfeknudemetastaser, modtager kun strålebehandling. Patienter med større tumor eller lymfeknudemetastaser, behandles med 2 serier cisplatin og 5-FU før start af strålebehandling, og 1 serie under. Ved spredning udenfor bækkenet vil det blive overvejet, om patienten kan tilbydes kurativ eller palliativ behandling. 5. Planlægning af patientens strålebehandling baseres på alle skanninger samt klinik, og det relevante område til behandling afgøres af den klinisk ansvarlige onkolog. PET-CT nr. 2 anvendes for patienter, som får kemoterapi (se 6.). 6. Patienter i kemoterapi PET-CT skannes igen umiddelbart før 2. serie kemoterapi. Denne PET- CT bruges til eksperimentel vurdering af respons og til planlægning af strålebehandlingen. Klinisk respons på behandlingen vurderes før radioterapi med samme metoder som under Indtegningerne gentages efter 3 måneder for at undersøge intraobserver variationen. De indtegnede volumener sammenlignes med hensyn til lokalisation og størrelse. 8. Efter afsluttet behandling tilbydes patienterne PET-CT skanning ca. 6 måneder efter behandlingens afslutning (eller hvis patienten har symptomer på recidiv) fulgt af almindelig klinisk kontrol. Der skal altid gå mindst 2 måneder efter behandlingens afslutning før patienten kan PET-CT skannes. Henvisningen til undersøgelsen skal foretages af Hanne Havsteen. Der skal tages biopsi fra suspekte elementer. Kemoterapi: Indgift af kemoterapi, antiemetisk behandling og monitorering af nyrefunktionen følger afdelingens retningslinier. Flowdiagram: Patienter med tumor under 4 cm. Ingen lymfeknude eller fjernmetastaser: Dag PET * CT MR * St. inddeling UA Eksperimentel * indtegning Klinisk indtegning Strålebehandling Eksperimentel * indtegning gentages Kontrol PET-CT * Klinisk kontrol *: Eksperimentel del af undersøgelsen, andre punkter er standard Patienter med tumor over 4 cm. eller N+ (strålebehandling + kemoterapi): Dag PET * CT MR * St. inddeling UA Eksperimentel * IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 6 af 13

7 indtegning 1. serie Kemoterapi 2. PET-CT * 2. serie kemoterapi Responsevaluering og indtegning Start på strålebeh. Eksperimentel * indtegning gentages Kontrol PET-CT * Klinisk kontrol *: Eksperimentel del af undersøgelsen, andre punkter er standard Etik: PET skanning formodes at være mere sensitiv end CT, når det gælder diagnostik af lymfeknudemetastaser i bækkenet og fjernmetastaser. Hvis PET-CT skanning viser metastaser som ikke blev påvist ved konventionelle undersøgelser, vil der blive taget biopsi. Hvis undersøgelserne viser spredning af sygdommen, men helbredelse stadig kan forventes, vil patienten blive tilbudt kemoterapi og strålebehandling i henhold til afdelingens retningslinier. Hvis sygdommen er dissemineret ud over hvad der kan forventes at kunne behandles kurativt, tilbydes palliativ behandling. Hvis spredning af sygdommen ikke kan konstateres, trods PET-positivitet, gives kurativ ehandling. Da konventionel CT ikke er velegnet til undersøgelser af det lille bækken, men er den undersøgelse, der anvendes til planlægning af strålebehandlingen, forventes det, at der vil være en gevinst ved at anvende PET-CT og MR. Denne gevinst vil umiddelbart komme patienterne til gode. Der tages ikke konsekvens af manglende PET-CT respons på kemoterapi, da den kliniske betydning af dette fund ikke kendes. Ved opladninger på PET-CT ved 6 måneders kontrol, tages biopsi fra suspekte foci. Patienterne vil blive informeret om undersøgelsen i ambulatoriet. Patienter, som er potentielt interesserede vil få udleveret en skriftlig patientinformation, og det vil blive pointeret, at patienten skal have betænkningstid, og at vedkommende kan tage en bisidder med til næste samtale. Denne vil blive aftalt med den ansvarlige undersøger eller en af denne bemyndiget person. Patienten skal afgive informeret samtykke efter mundtlig og skriftlig information, og der skal være mulighed for at stille spørgsmål. Projektet skal godkendes af de videnskabsetiske komiteer før projektet startes, og projektet anmeldes til datatilsynet. CT skanningen udføres rutinemæssigt på alle patienter, som skal have strålebehandling for cancer ani. Der vil blive udført én ekstra undersøgelse, hvis patienten ikke skal have kemoterapi, og to, hvis der gives kemoterapi. Stråledosis ved en PET-CT skanning af abdomen svarer til ca. 8 msv Det svarer i alt til ca. 3 gange den årlige baggrundsstråling i Danmark; dosis er som ved en røntgenundersøgelse af mave-tarm kanalen. Ved MR skanningen anvendes ikke i.v. kontrast. MR giver ingen radioaktiv bestråling. Bortset fra et stik i huden i forbindelse med indsprøjtningen af det radioaktive sporstof eller kontraststoffet, er skanningerne ikke forbundet med ubehag eller smerte. Forsøgets DCE-MR resultater vil i undersøgelsesperioden hverken få diagnostisk betydning eller forsinke patientbehandlingen. DCE-MR-undersøgelsen er ufarlig og udføres af kvalificeret personale. Der vil altid være en læge til stede under undersøgelsens forløb. Eksponering til skannerens magnetfelt på 1,5 T giver ikke nogen skadelige effekter. Bivirkninger ved brug af Gd-baseret MR kontraststoffer (Dotarem, Guerbet) er yderst sjældne. Der kan optræde varme og metalsmag i munden i forbindelse med injektionen, samt i sjældne tilfælde nældefeber og kvalme. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 7 af 13

8 MR undersøgelsen vil ved tillæg af DCE-MR sekvensen forlænges med ca. 15 minutter. Forsøgspersonerne vil blive orienteret skriftligt og mundtligt om projektets karakter og omfang. De vil på et hvert tidspunkt have muligheden for at trække sig ud af projektet uden at blive spurgt om årsagen. Deltagelse/ikke-deltagelse vil på ingen måde påvirke forsøgspersoners nuværende eller fremtidige forhold til forsøgslederne eller andet personale på Herlev Hospital. Den eneste ændring i forhold til den gængse procedure er indgiften af kontrast under MR undersøgelsen. MR resultaterne vil i undersøgelsesperioden hverken få diagnostisk betydning eller forsinke patientbehandlingen. Gennemførslen af projektet kan være til stor fordel for kommende patienter, da mulighed for at forbedre diagnostikken af analcancer og planlægningen af strålebehandlingen af disse kan forbedre overlevelsen og især mindske stråleterapi-bivirkningerne. Statistik: Undersøgelsens primære formål, at vurdere værdien af PET-CT og MR ved planlægning af strålebehandlingen kan besvares ved at inkludere 20 patienter i undersøgelsen. Ved at beregne middelvolumenet af PTV for hhv. CT, MR, PET-CT og PET-MR og herfra beregne middelforskellen kan forskel i volumen og afvigelse fra fællesmængden opgøres med en parret t-test med CT som reference. Fællesmængden for voluminer for alle undersøgelserne vil blive beregnet og den enkelte undersøgelses procentuelle andel heri samt den andel af undersøgelsens volumen, der indgår i fællesmængden vil blive beregnet. Desuden vil CT blive sammenlignet med MR, PET-CT og PET-MR. MR vil blive sammenlignet med PET-CT og PET-MR, og PET-CT vil blive sammenlignet med PET-MR: CT MR PET-CT PET-MR CT MR PET-CT PET-MR Efter 20 patienter forventes det, at man kan konkludere, hvilken undersøgelse, der giver den optimale dosisplanlægning. Spørgsmålene om hvorvidt spredning, som ikke findes ved konventionel stadieinddeling, kan findes på PET-CT eller MR, respons på kemoterapi, og værdien af MR og PET-CT ved kontrol, forventes ikke at kunne besvares med sikkerhed med det forventede patientindtag. På den anden side vil man muligvis kunne få et indtryk af undersøgelsernes værdi i disse situationer, og det vil kunne være hypotesegenererende for senere undersøgelser. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor mange patienter, der skal indgå for at svare på disse spørgsmål. For at få et rimeligt erfaringsmateriale stiles imod at fortsætte med inklusion af i alt 60 patienter over en 3-årig periode. Såvel positive som negative resultater vil blive offentliggjort. Praktiske forhold: Der henvises til de deltagende afdelingers retningslinier for visitation og henvisning til PET-CT og MR samt bilag 1 og 2. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 8 af 13

9 Økonomi: Der er ikke søgt om ekstern økonomisk bistand til gennemførelsen af projektet. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 9 af 13

10 Reference List (1) Wade D-S, Herrera L, Castillo N-B, Petrelli N-J. metastases to the lymph nodes in epidermoid carcinoma of the anal canal studied by a clearing technique. surg-gynecol-andobstetrics 169(3), (2) Gerard J-P, Chapet O. management of inguinal lymph node metastases in patients with carcinoma of the anal canal. Experience in a series of 270 patients treated in lyon and review of the literature. cancer 92, (3) Newlin HE, Zlotecki RA, Morris CG, Hochwald SN, Riggs CE, Mendenhall WM. Squamous cell carcinoma of the anal margin. J Surg Oncol 2004 May 1;86(2): (4) Khoo VS AESFBJPJWABM. A Comparison of clinical target volumes determined by CT and MRI for the radiotherapy planning of base of skull meningiomas. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 15;46(5): (5) Krempien RC SKZDSMTMHWMULDWMWF. Open low-field magnetic resonance imaging in radiation therapy treatment planning. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 1;53(5), (6) Fransson A APPR. Aspects of MR image distortions in radiotherapy treatment planning. Strahlenther Onkol. 177(2), (7) Debois M ORMFVGGGBHFMBEKGVPHVL. The contribution of magnetic resonance imaging to the three-dimensional treatment planning of localized prostate cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 45(4), (8) Thomas L CBKMLOMPCALTAPJKG. Magnetic resonance imaging in the treatment planning of radiation therapy in carcinoma of the cervix treated with the four-field pelvic technique. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 37(4), (9) Vansteenkiste J, Fischer BM, Dooms C, Mortensen J. Positron-emission tomography in prognostic and therapeutic assessment of lung cancer: systematic review. Lancet Oncol 2004 Sep;5(9): (10) Daisne JF, Sibomana M, Bol A, Cosnard G, Lonneux M, Gregoire V. Evaluation of a multimodality image (CT, MRI and PET) coregistration procedure on phantom and head and neck cancer patients: accuracy, reproducibility and consistency. Radiother Oncol 2003 Dec;69(3): IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 10 af 13

11 Bilag 1. PET/CT PET/CT skanningerne udføres med Phillips Gemini, full ring GSO whole body PET scanner med dual slice CT system og 137-Cs attenuationskorrektion. Gemini er en sammenbygget dedikeret PET skanner og dedikeret CT-skanner. Med Syntegra Software foretages image fusion, SUV og volumenberegninger mv. Der anvendes en Philips multislice scanner M 8000 Rum16. Der skal foreligge en aktuel bestemmelse af P-creatinin. Værdien skal være påført henvisningen. Ved PET-CT skanningen anlægges Foley kateter i tarmen. Mænd får gonadebeskytter. Patienten skal faste 6 timer forud for undersøgelsen, men må gerne have drukket vand. Specielt terapileje "Hardtop" og foam anbringes på lejet. Patienten skal ligge i rygleje med "head first" og armene over hovedet. Lejet køres til CT-position. Det inderste laserlys placeres mellem mund og næse - Nulstil Det axiale laserlys i midtaxilærlinien. Lejet køres indtil det inderste laserlys rammer surview's nederste punkt (ca. 15 cm under symfysen). Noter surview's længde. Der gives intravenøst ca. 350 MBq 18F-FDG. Efter 45 minutter påbegyndes skanningen efter blæretømning. Undersøgelsen foregår med patienten liggende på ryggen med armene op over hovedet. Der udføres emissionsscanning (PET-skanning) over 5-6 aksiale regioner på hver 18 cm. Scanningen indledes kaudalt med spinae iliacae som kranial afgrænsning af den første region, hvilket sikrer, at hele truncus inkluderes. Øvre afgrænsning af scanningen skal svare til basis cranii. Hver region scannes i 3 min. Der foretages optionelt transmissionsskanning med 137-Cs eller lowdose CT skanning mhp. attenuationskorrektion. CT-skanning foretages umiddelbart efter PET skanningen med patienten liggende på samme leje. CT-scanningen udføres med en multi-detektor spiral CT-scanner (dvs. scanneren laver 2 slices pr. rotation). Der scannes med i.v. og peroral kontrast, 100 ml Omnipaque 300 mg I / ml, Nycomed og peroal kontrast 20 ml omnipaque 300 mg/j ml opløst i ½ l vand. Scanningen udføres med en rotationshastighed på 0,5 sec/rotation, 5 mm kollimering og en minimal snittykkelse på 2,5 mm. CT-scanningen varer kort tid. Undersøgelsen vil således sammenlagt vare 1½-2 timer. PET billeddata rekonstrueres med 3D RAMLA. CT data og hhv Cs transmissions data anvendes til attenuationskorrektion. SUV beregnes for alle patologiske foci. Ved hjælp af en passende algoritme integreret i PET/CT scannerens software (Syntegra) beregnes tumorvolumen for primærtumor og evt. andre patologiske foci. Der foretages efterfølgende en co-registrering af PET og CT med samme software. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 11 af 13

12 Bilag 2. MR MR skanning viser distribution af vand i kroppen i snit. MR undersøgelsen foretages på en 0,23 Tesla skanner. Patienterne skal lejres som ved PET-CT skanningen, på et fladt leje og med en knæpude eller fodfiksation. Snittykkelsen er på 2-4 mm, snit gap er på 1-2 mm. MR undersøgelsen tager minutter. Der vil blive fremstillet billeder i coronalt, sagittalt og transverselt plan, både T1 og T2 vægtede. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 12 af 13

13 Bilag 3 Amendment I til GI 0615 PET-CT skanning og MR ved analcancer (IMANAL protokol) Begrundelse for nedenstående ændringer: Det er ikke længere nødvendigt at have 1 dag mellem PET-CT og MR. Dette er tilrettet i protokollen. Side 5, Metode Gammel tekst: 1.. MR skanning foretages mindst 24 timer efter PET-CT for at undgå beskadigelse af nyrerne. Patienten fikseres i behandlingsposition til alle skanninger. Ny tekst: 1.. MR skanning kan foretages samme dag som PET-CT, idet der ikke anvendes kontrast ved MR. Patienten fikseres i behandlingsposition til alle skanninger. Side 6+7, Flowdiagram Dag 2 er udgået fra skemaet, idet MR er flyttet til dag 1. Side 8, Etik, næstsidste afsnit Gammel tekst: Ved MR skanningen anvendes i.v. kontrast. Dette kan i sjældne tilfælde medføre allergiske reaktioner, som kun yderst sjældent er alvorlige. Ved enhver skanning med kontraststof vil der være personale til stede og retningslinier for umiddelbar behandling, hvis allergiske reaktioner optræder. MR giver ingen radioaktiv bestråling. Ny tekst: Ved MR skanningen anvendes ikke i.v. kontrast. MR giver ingen radioaktiv bestråling. Bilag 2 Gammel tekst: MR undersøgelsen foretages på en 0,23 Tesla skanner med i.v. kontrast.. Ny tekst: MR undersøgelsen foretages på en 0,23 Tesla skanner.. IMANAL PROTOKOL, Version / KA Side 13 af 13

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom Side 1 af 6 Patientinformation PET ved non-hodgkin lymfom De har for nylig fået konstateret non-hodgkin lymfom (lymfekræft). I den anledning vil vi spørge, om De ønsker at deltage i et videnskabeligt projekt,

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

med prostata stent Baggrund

med prostata stent Baggrund Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR = undersøgelse med Magnetisk Resonans MR står for magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-skanner. En MR-skanner er opbygget omkring en elektromagnet,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

EU direktiv 2004/40/EC (EMF)

EU direktiv 2004/40/EC (EMF) MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag

Læs mere

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

1. Påvisning af cancer

1. Påvisning af cancer DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta Bariumsulfat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Levervolumen målt med CT Vurdering af lever-rest efter resektion

Levervolumen målt med CT Vurdering af lever-rest efter resektion Levervolumen målt med CT Vurdering af lever-rest efter resektion Eva Fallentin Radiologisk Klinik Rigshospitalet, Københavns Universitet Metoder til bestemmelse af levervolumen Manuel indtegning af areal

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1 2015 PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT Pakkeforløb for analkræft 1 Pakkeforløb for analkræft Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og beredskab URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling,

Læs mere

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Operation for gynækomasti. - information til patienter Operation for gynækomasti - information til patienter Operation for gynækomasti Ved en brystreduktion hos mænd formindskes brysterne til det ønskede omfang. Operationen går i korthed ud på at mindske

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Brystformindskende. VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik)

Brystformindskende. VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik) Brystformindskende VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere