Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Transkript

1 Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Mad til mennesker. Ændringer ved revisionen af uddannelsesordningen: Der er foretaget ændringer i målpindene i følgende fag: 4394 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 440 Samarbejde og kommunikation 4406 Produktionshygiejne 2 Praktikmål: Der er gennemført en revision af praktikmålene. Følgende fag er frakoblet: Praktikmål Følgende fag er tilkoblet alle trin og specialer: 0584 Varemodtagelse 0585 Produktion og tilberedningsmetodik 0586 Hygiejne og egenkontrol 0587 Organisation og arbejdsmiljø 0588 Planlægning, indkøb, miljø og madspild 0593 Anretning og servering 0594 Ernæring og diætetik Følgende fag er tilkoblet trin 2: 0589 Produktion og tilberedningsmetodik Hygiejne og egenkontrol Organisation og arbejdsmiljø Planlægning, indkøb, miljø og madspild Anretning og servering Ernæring og diætetik 2 Den praktikske prøve: Den praktiske prøve er ændret, jf. afsnit 6 Præmiering: Der tildeles guld eller sølvmedaljer for udmærkede præstationer, jf. afsnit 6. EUX: Uddannelse som EUX ernæringsassistent, jf. afsnit 7 Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter den hidtil gældende uddannelsesordning.

2 Til bekt. bilag, afsnit 2: Uddannelsens varighed og struktur m.v. Trin Skoleundervisningen på hovedforløbets trin varer 0 uger. Trin 2 Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 2 varer 20 uger, opdelt i mindst 2 perioder. Neden for er vist en vejledende uddannelsesmodel og udformet en vejledende fagplan. Skolen skal i samarbejde med virksomhederne og det lokale uddannelsesudvalg planlægge perioder og placere de enkelte fag på perioderne. Fagfordeling og uddannelsesstruktur skal fremgå af den lokale uddannelsesplan. Eksempel på model for en uddannelsesstruktur: Grundforløb Evt. praktik 20 uger Hovedforløb trin Hovedforløb trin 2 praktik Eksempel 2 på model for en uddannelsesstruktur: Grundforløb Evt. praktik 20 uger Hovedforløb trin Hovedforløb trin 2 praktik 6 uger praktik 4 uger praktik Til bekt. bilag, afsnit 4: Kompetencemål for hovedforløbet Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med fordeling på trin. Til understøtning af elevernes opnåelse af kompetencemålene, omfatter undervisningen i hovedforløbet grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling: Hovedforløb Trin -ernæringshjælper Trin 2 - ernæringsassistent I alt Grundfag ½ 4 5½ Områdefag 5 3½ 8½ Specialefag 2½ 9½ 2 Valgfri specialefag Valgfag 2 Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke fag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 2

3 Tabel Fagenes bidrag til kompetencemålene - delen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Grundfag Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsniveau for faget Vejledende tid 5½ Trin Ernæringshjælper Trin 2 Ernæringsassistent 2, 4, 5, 6 Samfundsfag F,5 x uge 4, 5 Engelsk F 2 uger x 5,, 4 Arbejdsmiljø Modul uge x 8,,4 Miljø Modul uge x Områdefag Begynder, Rutineret, 8½ Avanceret, 2, 4, Fødevarelære Rutineret uge x 7, 8, 9 Fødevarelære 2 Rutineret uge x, 2, 3, 4 Metodik, produktion, Rutineret 3 uger x planlægning, kalkulation og kvalitet 7, 8, 9,, 2 Metodik, produktion, Avanceret ½ uge x planlægning, kalkulation og kvalitet 2, 2, 4, 5 Produktionshygiejne Rutineret uge x 8, 9, 0,, 2 Produktionshygiejne Rutineret uge x 2 Bundne specialefaneret, Begynder, Ruti- 2 Avanceret, Ekspert, 2, 3, 4 Diætetik Rutineret x 7, 8, 9, 2, 4 Diætetik 2 Rutineret 2 x, 2, 4 Ernæringslære i teori og praksis 7, 9, 2 Ernæringslære i teori og praksis 2 7, 8, 9, 3 Kostlære og vurdering 6 Samarbejde og kommunikation, 2, 3, 4 5 Samarbejde og kommunikation 2 7, 8, 9 Sensorik og madkvalitet Rutineret x Rutineret 3 x Avanceret 2½ x Rutineret ½ x Rutineret x Rutineret x 3

4 Valgfri specialefag 2 x 7, 8, 9, 2, 4 Internationalisering Rutineret x af mad 9, 0, 3 Kreativ anretning Rutineret x 0, 2, 3, 4 Leve-bo miljø Rutineret x brugeren i centrum 7, 8, 9, 2, 3 Måltider til ældre, nu Rutineret x og i fremtiden 7, 8, 2, 3, 4 Skolemad et måltid Rutineret x i n 7, 8, 9, 2, 3 Kreativitet i mad og Rutineret x måltider til forskellige brugergrupper 7, 8,, 2 Bæredygtighed og Rutineret x nærvær 8, 9, 2, 3 Kreativitet, iværksætteri Rutineret x og innovati- on Valgfag x x Tabel 2 Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Diætetik 3 Avanceret Diætetik 2 Rutineret Ernæringslære i teori og praksis 3 Avanceret Ernæringslære i teori og praksis 2 Kostlære og vurdering 2 Ekspert Kostlære og vurdering Rutineret Avanceret Der er 2 ugers valgfri specialefag på specialet ernæringsassistent. Alle valgfri specialefag har en varighed på uge. 2 Fag beskrevet med højere præstationsstandard (tabel 2) kan vælges som valgfrit specialefag. 4

5 Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen. Praktikmål Trin ernæringshjælper Trin 2 Ernæ nærings assistent 2, 3, 4 Varemodtagelse x, 2, 3, 5, 6 Produktion og tilberedningsmetodik x, 3, 6 Anretning og servering x, 2, 4 Ernæring og diætetik x, 2, 5 Hygiejne og egenkontrol x 2, 5, 6 Organisation og arbejdsmiljø x 4, 5, 6 Planlægning, indkøb, miljø og madspild x 7, 8, 9, 0,, 2, Produktion og tilberedningsmetodik 2 x 3 7, 9, 2, 4, 5 Anretning og servering 2 x 7, 9, 2, 4, 5 Ernæring og diætetik 2 x 7, 8, 0, 2, 3 Hygiejne og egenkontrol 2 x 8,, 2, 3, 4, 5 Organisation og arbejdsmiljø 2 x 7, 8, 9,, 4 Planlægning, indkøb, miljø og madspild 2 x 5

6 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte fag og praktikmål. Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Områdefag De fag eleverne undervises i, for at opnå kompetencemålene for henholdsvis trin og trin 2 fremgår af fagtilknytningerne. Bundne specialefag De fag eleverne undervises i, for at opnå kompetencemålene for henholdsvis trin og trin 2 fremgår af fagtilknytningerne. Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og n. Praktikmål Praktikmålene for henholdsvis trin og trin 2 fremgår af fagtilknytningerne Til bekt. bilag 3, afsnit 5.: Tilrettelæggelse af undervisningen og praktikuddannelsen Uddannelsens vekselvirkning mellem undervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges og gennemføres således, at uddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed, der stimulerer elevens lyst til og interesse for uddannelsen og den kommende erhvervsfunktion. Vekselvirkningen mellem undervisning og praktikuddannelse skal endvidere styrke elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i forbindelse med hvert - og praktikforløb sammen med henholdsvis institution og praktiksted elevens personlige og faglige læringsmål for den efterfølgende periode. Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Den arbejdsgiver, der har ansat eleven, planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen og i samarbejde med institutionen ud fra pædagogiske overvejelser og lokale muligheder inden for de godkendte praktiksteder. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger inden for de enkelte uddannelsers områder. Det faglige udvalg udarbejder en faglig uddannelsesbog, 'ernæringsassistentbogen', som udleveres til virksomheden som et arbejdsredskab i praktikuddannelsen. Ernæringsassistentbogen skal medvirke til sammenhæng mellem og praktik. Som grundlag for praktikerklæringen skal praktikvirksomheden midtvejs i de enkelte praktikperioder afholde en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af 2. og efterfølgende praktikperioder skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af den mundtlige midtvejsevaluering i foregående praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg til vurdering og vejledning af eleven. 6

7 Til bekt. bilag 3, afsnit 6: Bedømmelse og beviser mv Ernæringshjælpereleven løser alene eller i samarbejde med andre ernæringshjælperelever en praktisk orienteret opgave, som danner grundlag for eksamination ved den afsluttende eksamen Det faglige udvalg udpeger censorer til svendeprøven, jf. bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Det faglige udvalg udarbejder en censorvejledning til brug for censorerne. Skolen skal have en kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator Skolen tilrettelægger prøven til ernæringsassistent i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. I sidste uge, afsættes to dage til den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve afholdes dagen efter den praktiske Den skriftlige besvarelse skal have et omfang på tegn (optalt i tekstbehandlingsprogram) ex. bilag Den selvvalgte opgave i den praktiske prøve består af tilberedning og anretning af en ernæringsrigtig menu bestående minimum af 2 retter med afsæt i det varme måltid til 4 personer Skolen udarbejder opgaverne til den bundne opgave. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af elever med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af denne være til stede Elever, der opnår 2 i både den mundtlige og den praktiske prøve, modtager præmiering i form af en guldmedalje. Elever, der opnår 2 i den praktiske prøve og 0 i den mundtlige prøve, eller opnår 0 i den praktiske prøve og 2 i den mundtlige prøve, modtager præmiering i form af en sølvmedalje. Udgiften hertil afholdes af Fagligt Udvalg. Skolen orienterer det faglige udvalg om resultatet af de gennemførte prøver for ernæringshjælper og ernæringsassistent. 7. Eux-forløb 7.. Et eux-forløb, jf. 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag For eux-forløb gælder endvidere følgende:. Uddannelsen varer 3 år og 9 måneder inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 60,7 uger. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 perioder vekslende med mindst 2 praktikperioder For at begynde på undervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:. Dansk C. 2. Fremmedsprog (engelsk) C. 3. Fysik C. 4. Kemi C. 5. Matematik C. 6. Samfundsfag C. 7. Teknologi C. 7

8 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 4. Fødevareteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 5. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen. 6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7. Teknikfag B Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 2. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 3. Kulturforståelse C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 4. Tysk fortsættersprog C, jf. valgfagsbekendtgørelsen Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr., reduceres antallet til fem. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste periode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i Teknikfag B - Proces, levnedsmiddel og sundhed og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på n, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af n til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 8

9 Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit angivne timer, jf. dog afsnit Elevtiden, jf. afsnit , afkortes forholdsmæssigt Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit , for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Dansk A (260/70). Engelsk B (20/35). Fysik B (90/90). Fødevareteknologi B (200/00). Kemi B (90/90). Matematik B (285/40). Teknikfag B Proces, levnedsmiddel og sundhed (20/80). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Erhvervsøkonomi C (75/75). Innovation C (75/75). Kulturforståelse C (75/75). Tysk fortsættersprog C (75/75) Elevens valgfri specialefag fra erhvervsuddannelserne skal samlet kunne give n grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 25 timer, medmindre den enkelte elev har valgt tysk fortsættersprog C som valgfag. 9