At lege er at leve! - en velkomstfolder for Gyvelhøjskolens SFO, Fritterhøjen. Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 At lege er at leve! Indholdsfortegnelse: Side Forord 2 Målsætning 2 Pædagogisk praksis 4 Hentning af dit barn 5 Struktur 5 Traditioner 6 Samarbejde lærer/pædagoger 7 Kostordning 7 Overgange 8 Bestyrelse 8 Nyhedsbrev 8 Sikkerhedsregler 8 Praktiske oplysninger 9 Budget/økonomi 10 Foto af personalet 10 - en velkomstfolder for Gyvelhøjskolens SFO, Fritterhøjen PS: Vi har illustreret denne folder med en række foto fra dagligdagen. Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke er en sammenhæng mellem de enkelte foto og den tekst de indgår i

2 Med denne folder vil vi gerne byde dig velkommen til Fritterhøjen. Formålet med folderen er at fortælle lidt om, hvem vi er, hvad vi står for og hvad du kan forvente, når dit barn går hos os. Det er en stor omvæltning for mange at starte i skole og SFO. Det mere trygge og overskuelige børnehaveliv afløses af større rammer og mere frihed. Vi modtager år efter år et nyt hold børn, og kan derfor med ret stor erfaring sige, at børnene som udgangspunkt er klar til dette skift, og derfor klarer det fint. Derimod kan det være svært som forældre at give mere slip og indstille sig på, at man ikke hver morgen og eftermiddag kan få sig en lille snak med de voksne, som tager sig af det dyrebareste man har! Skal jeg her også med en del års erfaring i bagagen- komme med mit bud på, hvilken enkelt faktor, der betyder mest for et positivt skole- og SFO forløb, vil det være, at dit barn oplever at gå i verdens bedste skole og SFO. Det har I som forældre den stærkeste betydning i forhold til. Den måde I taler om skolen og SFO en og dens ansatte, har stor betydning for barnets indtryk og oplevelse. Så selvom I måske ikke synes, vi er verdens bedste skole og SFO, så gør I jeres barn en stor tjeneste ved at fastholde dem i det positive billede. Det er ikke det samme, som I behøver være enige med os, og at I ikke må komme med kritik. Det må I nemlig gerne! I skal bare sikre, at den foregår på et voksenplan, og uden at børnene inddrages i det. Gør I det, er I med til at ligge et godt fundament for, at jeres barn kan få et godt og udbytterigt skole- og SFO liv. Dit barn skal gå her i mange hundrede timer de næste 3 år. Det tager en lille time at sætte sig godt ind i denne pjece. Jeg kan love den time vil være givet godt ud! Vi ser frem til at samarbejde med jer om det i de 3 år som barnet kan gå i Fritterhøjen. Ole Drøgemüller, juli 2011 SFO leder SFO leder Ole Drøgemüller At lege er at leve - målsætning for Fritterhøjen Dette let omskrevne citat af en kendt dansk eventyrdigter, synes vi passer godt på en SFO; og derfor også godt på Fritterhøjen. Legen har en stor betydning for vores liv og udvikling. Det gælder både børn og voksne. Gennem legen opnår børn en række færdigheder. Legen øver dem i at samarbejde. Legen indeholder en række spilleregler som skal forhandles og overholdes. Legen styrker kreativiteten. Legen styrker iværksætterånden. Legen giver motorisk og fysisk træning. Det er sjovt at lege. Dejligt at være til og have gode venner at lege med. Leg tænkes på to måder; dels den frie og spontane leg og dels den leg/aktivitet, som styres af de voksne. Begge former for leg er ligeværdige og betydningsfulde. Legen har gennem mange årtier haft en centralt placering i børnehaver og fritidshjem, og det er vigtigt at legen fortsat har og får en central placering i SFO erne. Og dermed også i vores SFO; Fritterhøjen. Fritterhøjen vil fremme børnenes sociale udvikling Vores menneskesyn bygger på, at mennesket er et socialt og aktivt handlende væsen. At mennesker/børn gerne vil venskaber og fællesskaber med andre. Vi mener, at det er nødvendigt for os som mennesker at have nære og tætte venskaber for at få et godt liv. Til forskel fra hjemmet afskiller SFO sig markant ved, at vi altid er mange tilstede i det daglige. Hjemme kan man helt naturligt tage mange og individuelle hensyn. Vi gør naturligvis meget for, at det - 2 -

3 enkelte barn bliver set og hørt, men fællesskabet har en stor betydning og rolle for os. Det skal være rart for alle børn at være i Fritterhøjen, og det kræver, at vi konstant har fokus på fællesskabet. Med det helt klare mål, at alle skal være en del af fællesskabet. Uanset evner, udseende, alder, køn m.v. For at fællesskabet kan fungere, kræver det ansvarlighed. Derfor vil vi støtte og hjælpe børnene i at udvikle ansvar overfor fællesskabet. F.eks. ved at lære børnene at gøre det de starter på færdigt. Starter man på et spil, kan man ikke bare forlade spillet lige pludselig (og måske fordi man er ved at tabe!). Man har et ansvar overfor dem man spiller med. Vi ser konflikter som en naturlig del af vores liv og udvikling. Ingen går gennem livet uden modstand. Når man er så mange børn og voksne, som vi er, så vil der opstå konflikter. Vi arbejder aktivt for at bruge konflikterne positivt så de giver læring og udvikling. Således, at børnene lærer at tackle konflikter og modstand i livet. Fritterhøjen vil arbejde med at styrke børnenes selvværd Det har stor betydning, at børn har et godt selvværd. At de føler sig værdsatte og værdifulde. Både som enkeltperson og som en del af fællesskabet. Vi tænker, der er forskel på selvværd og selvtillid. Selvtillid opbygges primært ved, at man roses og anderkendes for de ting, man gør. Selvværd er noget dybere. Noget med at hvile i sig selv. En indre kerne. En indre styrke. Noget som kommer ved, at man bliver anerkendt, som den man er. Nærmest ubetinget. Og uden at føle, at man lige skal flytte sig lidt gøre noget lidt bedrefor at blive set, hørt og forstået. Et højt selvværd betyder, at man har mod på at prøve noget nyt. Et godt selvværd gør også, at man er stærk nok og i stand til at sige fra. Til at sige fra overfor andre, hvis de gør noget forkert. Mobber andre. Ødelægger noget. Begår tyveri. Vil de fleste af os ikke gerne have, at vores barn har et så godt selvværd, at det kan sige fra i sådanne situationer? En forudsætning for at kunne arbejde med selvværd er, at vi har et godt kendskab til det enkelte barn, og at vi gennem dette kendskab sikrer os, at barnet er trygt ved at komme i Fritterhøjen. Uden tryghed vil et barn ikke kunne styrke sit selvværd. Fritterhøjen vil udfordre børnene Det er vigtigt, at børnene møder udfordringer. At vi giver dem nogle små skub, så de lærer noget, de ikke tidligere kunne. Inden børnene forlader Fritterhøjen skal de f.eks. have prøvet at lappe en cykel, spille 500 eller yatsy, for blot at nævne nogle eksempler. Vi skal udfordre børnene på mange områder f.eks fysisk, motorisk, socialt, kreativt, musisk og intellektuelt. Det skal være sjovt at gå i Fritterhøjen. Det skal være udfordrende. Vi vil gerne medvirke til at børnene bliver modige og handlekraftige. Derfor vil vi også af og til sige SKAL. At der er noget, man SKAL prøve. Skal deltage i. Fordi det kan være svært at vide, hvad man vælger fra, hvis man ikke har prøvet det

4 De voksne har en stor rolle og funktion i forhold til udfordre børnene, men samtidig er det også vores opgave at skabe rammerne for, at børnene kan møde udfordringer i deres dagligdag i Fritterhøjen. Her tænkes på vores bygninger, lokaler, legepladser, legetøj m.v. som naturligt skal give børnene udfordringer. Pædagogisk praksis Med afsæt i vores målsætning forsøger vi at tilrettelægge en pædagogisk praksis, der skal sikre, at vi fremmer vores målsætning. Groft sagt kan man inddele vores pædagogiske praksis i 2 hovedområder, som dog i praksis lapper ind over hinanden. Det første område kalder vi Barndommens gade; opkaldt efter en bog skrevet af Margrethe Bruun Hansen, som er kendt og markant person indenfor vores fagfelt, og som de senere år også er blevet kendt i offentligheden ved hendes medvirken i mange tv udsendelser om børn og opdragelse. Bag barndommens gade ligger erkendelsen af, at børn i dag stort set leger/opholder sig i institutioner i et omfang, der aldrig tidligere er set. Og at institutioner derfor i deres tilrettelægning er nødt til at frisætte børnene, og give dem noget af barndommens gade tilbage. Fordi børn som et led i deres udvikling har brug for at lege uden konstant at være under voksen opsyn og kontrol. Derfor stiller vi helt bevidst en række muligheder op for, at børnene kan øve og træne sig på barndommens gade. Og i dag er det så ikke mor, man kan løbe hen og finde, hvis det er nødvendigt, men en pædagog. For vi er altid indenfor rækkevidde, men er bevidste om ikke altid at gribe ind, inden det udvikler sig til en konflikt. Børn har brug for at lære at løse konflikter selv; vi er der til at sikre, at det sker på en ordentlig måde. Barndommens gade praktiseres nok mest udenfor, men også i vores Indegård slår princippet igennem. Her kan børnene ofte lege, uden der er en voksen tilstede. Og der er (næsten) altid børn fra alle 3 årgange derinde samtidig. Altså kan de store kanøfle de små kunne man sige; men de kan også få nogle naturligt og værdifulde erfaringer i, at lære at begå sig i en social sammenhæng. Og når det nogle gange går lidt vildt, til og et barn kommer ud og beklager sig over, at de andre leget for vildt så kan vi godt finde på at sige, at man gerne må lege lidt vildt i Indegården, og at barnet jo kunne overveje at lade være med at gå derind igen. Den anden måde er de voksnes ansvar for at gå forrest; for at vise børnene nogle aktiviteter og muligheder de ikke selv kan eller kendte, før vi viste dem det. Som udgangspunkt kan man kun noget, man har prøvet før. Og man foreslår som regel noget man kan/kender, hvis man bliver spurgt. Med vores alder, erfaring og uddannelse påhviler der os et stort ansvar for at få børnene med i nye lege, aktiviteter m.v. Et banalt eksempel kunne være; man ikke får frit valg for at tage med ud og fiske, før man har prøvet det 3 gange. Først der ved man, om det er noget og først der har barnet et grundlag for selv at tage stilling til det.

5 Indre styring Vi forsøger at drive en SFO, hvor det er så åbent og frit for børnene som muligt. At der er mange ting de selv kan og må. Det gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt, at børnene lærer at blive indre styret fremfor det modsatte- ydre styret. Så vi har ikke på forhånd så mange regler og restriktioner. Der kan ofte være en tendens til, at løse problemer med forbud. Har man problemer med mobiltelefoner på en skole så forbyder vi dem. Har man problemer man at det populære legetøj forsvinder så låser man det ind. At børnene bytter korty/legetøj og nogle kan følesig snydt, så for at undgå det bøvl så forbyder vi eget legetøj. Surfer de på ulovlige sider på nettet så sætter man filtre på. Her er vores holdning, at man skal forsøge at løse sådanne problemer ved pædagogisk at arbejde med det. Forholde sig til det. Have en holdning til det. Og i et samarbejde med jerat lære børnene, hvordan man opføre sig og begår sig. Så vi lader sådan billedligt talt- en tyver ligge fremme på bordet. Og der bør den i princippet jo kunne blive liggende. Og kan den ikke, er det jo den bedste anledning til at få en snak med børnene om dit og mit. Disse vigtigt snakke vil vi jo aldrig kunne få, hvis vi låste alt inde og løste tingene med fysiske løsninger. Hentning af barnet Husk nu, at dit barn får en masse gode oplevelser og læring af at gå i SFO. Du skal derfor tænke, at det er godt for dit barn at være her og du behøver ikke have dårlig samvittighed og skynde dig og komme og hente! Tag dig god tid tag ud og handle inden du henter m.v. Så får både du og dit barn det bedre og I får lidt mere for den uforholdsmæssig meget høje forældrebetaling der er på SFO området. Skal dit barn til fritidsaktiviteter som musik, gymnastik, boldspil eller lignende sender vi dem gerne af sted til det. Starter GFS s gymnastik nu kl i gymnastiksalen så behøver du ikke (du må naturligvis gerne, men behøver altså ikke) hente barnet i SFO inden. Du kan give os besked om det og så sender vi barnet op til gymnastik og endda tilbage hertil, hvis der er behov for det. Det afsætter vi ressourcer til, fordi vi syntes det er vigtig at støtte børnene i at finde en fritidsinteresse. Kan dit barn selv gå hjem sender vi også. Det kræver dog dels en aftale med jer om det og dels så sender vi første gang kl og dernæst kl , og Skulle vi sende hele tiden vil det kræve for meget personale og gå ud over for mange aktiviteter. Struktur Fritterhøjen er organiseret i årgange; altså at de tre 0. klasser er sammen, de tre 1. klasser og de tre 2. klasser. De har hver for sig deres fysiske hjemmeområde som er: 0. klasserne: I 0. klasserne 1. klasserne: I køkkenet + aktivitetsrummet 2. klasserne: I kælderen under A-huset Hver årgang har deres egen indgang, garderobe m.v. og der er tilknyttet et team af pædagoger til hver årgang. Dette team følger årgangen på deres vej gennem SFO en. Herudover har vi en stor Indegård, hvor børnene opholder på tværs af de tre årgange og et stort udeareal, hvor de naturligvis også opholder sig på tværs af årgangene.

6 Traditioner Vi mener at traditioner er med til at forme og skabe os som personer, institutioner og samfund. Derfor lægger vi stor vægt på at fastholde vore traditioner, men samtidig være åbne over for at udvikle dem med tiden. Traditioner er samtidig med til at skabe en tryg og kendt ramme for børn, forældre og ansatte. Vi har følgende traditioner gennem året: Skovture (september). Skovturene er for børnene i Fritterhøjen. Turene planlægges sådan at alle fra 0.a, 1.a, og 2.a tager af sted sammen. Alle b-klasser tager af sted sammen og alle c-klasser. Hvor turen går hen varierer fra år til år. Loppemarked (oktober). Arrangement for børn, søskende og forældre. Arrangementet ligger en fredag eftermiddag. Børnene i SFO medbringer lopper til loppemarkedet. Lopperne sælges og overskuddet går til et fælles formål, f.eks. en humanitær organisation eller et konkret ulandsprojekt. Teater (november). Arrangement for børnene i Fritterhøjen. Mindst én gang om året inviterer vi børnene til teaterforestilling i Indegården. Vi bestiller en forestilling de seneste år har vi haft Honningbanden til at lave hatteteater med stor succes. Juleåbent Hus (december). Arrangement for børn, forældre og søskende. Arrangementet afvikles over tre dage. Børn, søskende og forældre fra én årgang ad gangen, inviteres til juleklip fra klokken Klokken er der jule-ta-selv-bord og fællesspisning i Indegården. Arrangementet slutter klokken Der er deltager betaling til arrangementet. Fastelavn (februar). Arrangement for børn i Fritterhøjen. Fastelavnsmandag inviteres børnene til at deltage i fastelavnsfest. Festen starter klokken med at børnene klæder sig ud i deres medbragte fastelavnstøj, så er der fastelavnsboller i grupperne, og til sidst slår vi katten af tønden i Indegården. Karneval (Kristi Himmelfart). Arrangement for alle børn i dagpleje og dag- og fritidsinstitutioner i Galten. Karnevalsoptoget starter på Gyvelhøjskolens Fodboldbaner og går gennem byen, ned til Bytoften. I SFO forbereder vi os op til karnevalet med trommehold, stylteprøver og sambadans. Bedsteforældredage (maj). Før karnevalet inviterer vi børnenes bedsteforældre til at besøge SFO en. Der vil være forskellige aktiviteter, lidt underholdning og kaffe, te og kage. Kagen plejer vi at spørge nogle af bedsteforældrene om at bage. OL (juni). OL er et arrangement for børn i Fritterhøjen og foregår på Skovby Skolen. OL er et samarbejde - og en konkurrence mellem bl.a. Skråvejens SFO, Herskind Skolens SFO, GJUK og andre institutioner. Vi forbereder os op til OL ved at øve disciplinerne - f.eks. pigehåndbold, hockey, tovtrækning og mooncarløb.

7 Samarbejde mellem lære og pædagoger Vi har et godt samarbejde mellem undervisningsdelen (lærerne) og fritidsdelen (pædagogerne) på skolen. Vi er begge en af Gyvelhøjskolen og vi har de samme kunder i butikken. Så derfor er et godt og integreret samarbejde vigtigt. Samarbejdet ændres en del i det kommende skoleår (2011/12) primært begrundet i at vi som skole har haft et underskud de seneste par år, som vi nu skal have hentet hjem! Pædagogerne vil derfor ikke længere være tilknyttet den enkelte klasse med et antal lektioner om ugen, men tilknyttet nogle bestemte børn som har særlige behov. Det betyder også, at det vil være forskelligt, hvor meget pædagogerne vil være i de enkelte klasser, da det afhænger af støttebehovet. Vi deltager i den ene af de 2 årlige skole/hjem samtaler. Det bliver samtalen i efteråret. Kostordning Fritterhøjen har den 1. januar 2010 opstartet en forældrebetalt kostordning. I stedet for, at I som forældre daglige skulle sende eftermiddagsmad med til børnene i SFO tiden, så sørger vi for, at der stilles frugt/grønt + brød frem til dem dagligt. Samt naturligvis vand + glas. Når dit barn starter i Fritterhøjen tilmeldes det automatisk til kostordningen. Betalingen på de 125 kr. pr. måned opkræves via den øvrige forældrebetaling. Ønsker man ikke at deltage i kostordningen, kan udmeldelse ske ved henvendelse til SFO leder Ole Drøgemüller (se under praktiske oplysninger). Overgange Vi samarbejder tæt med alle øvrige institutioner i Galten området gennem et såkaldt Distriktssamarbejde. Her er der bl.a. stor fokus på at samarbejde omkring overgangene mellem tilbudene. Vi har derfor et særligt samarbejde med børnene omkring overlevering fra børnehave til SFO og et særligt samarbejde med klubben (GJUK) omkring overgangen fra SFO til Miniklub. Her besøger 2. klasserne bl.a. GJUK inden de skal starte dernede. Bestyrelse Skolebestyrelsen er også den forældrevalgte bestyrelse for Fritterhøjen. De godkender altså vores principper, budget m.v. Derfor kan vi kun opfordre til, at man stiller op til valget til Skolebestyrelsen. Der er valg hvert 2. år. Skolebestyrelsen s medlemmer kan ses på skolens hjemmeside på Formand for skolebestyrelsen er: Rene Stampe Degn Havrevej 4, 8464 Galten Tlf.: Mail: renestampe-degn@hotmail.com Nyhedsbrev For at give jer forældre en mulighed for at følge med i, hvad der sker i Fritterhøjen udsendes der hver 2. fredag et elektronisk Nyhedsbrev til alle forældre. Nyhedsbrevet fortæller om stort og småt i Fritterhøjen og det er naturligvis vigtigt, at I løbende læser

8 dette. Ellers ved I måske ikke, hvornår der er forældrekaffe, en udflugt eller andet! Vi anbefaler, at man ser Nyhedsbrevet sammen med sit barn. Det vil de ofte gerne, fordi vi normalt har en del fotos med i Nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet skal også medvirke til at formidle, hvordan vi i det daglige arbejder med at fremme vores målsætning. Sikkerhedsregler Dette afsnit handler om, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde set ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering. Hele udgangspunktet er, at vi forsøger at tilrettelægge arbejdet sådan, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt for børnene. Det er ikke det samme som, vi kan garantere, at der ikke sker skader. For det gør der! Børn kommer løbende til skade ved leg. Her vil vi gerne orientere jer om, hvordan vi tilrettelægger arbejdet. Hvis I som forældre er utrygge ved det i forhold til jeres barn, så beder vi jer om straks at rette henvendelse til os. Kørsel i egne biler: Det er tilladt, at børnene kører med i de ansatte biler og vi overholder de regler som færdselsloven stiller omkring kørsel med børn. Rulleskøjter: Såfremt børnene anvender vores rulleskøjter skal de mindst anvende knæ- og håndledsbeskyttere. Såfremt de selv har rulleskøjter med, er det op til jer at aftale med jeres barn, hvilket sikkerhedsudstyr, de skal anvende, og de skal selv sørge for at overholde at få det på. Det gør vi ikke Skov: Vi er så heldige at have et lille stykke skov på vores legeplads (mellem hallen og boldbanen). Her må børnene gerne lege, og de må klatre i træerne, ligesom de må klatre i træer på vores øvrige område. Stylter: Vi har stylter til både inden- og udendørs brug. For begge gælder, at de må anvendes uden sikkerhedsudstyr. Gå ture: Vi tager af og til på gåture med børnene i lokalområdet. Det kan være en tur til Bytoften, Biohuset eller GJUK. Cykelhjelm: Det er godt og vigtigt at bruge cykelhjelm når man cykler eller står på rulleskøjter. Det kræver vi også at børnene gør, hvis vi laver cykel ture. Men de må IKKE anvende cykelhjem på vores matrikel. Det skyldtes at det er farligt at bruge cykelhjelm i forbindelse med leg. Og tit næsten altid- indgår det at cykle/rulleskøjte som en del af en leg; altså at de cykler/ruller lidt, hopper af og klatre i legestativet, er inde i skoven, hen på cyklen igen osv. Hvis I som forældre har tvivl om, hvorvidt jeres barn kan indgå i forhold til disse sikkerhedsregler så er det jeres ansvar at tage kontakt til os om det, herunder hvis I ønsker jeres barn fritaget fra f.eks. at køre med i personalets biler.

9 Praktiske oplysninger Gyvelhøjskolens SFO Fritterhøjen Røddikvej 20, 8464 Galten Telefoner: SFO kontor: (ikke fast bemandet!!) SFO leder: eller mobil årgang: årgang: årgang: Har du stort eller småt kan du også sende en mail til SFO leder Ole Drøgemüller på følgende: Åbningstider: Morgen: Eftermiddag: Fra børnene får fri til 17.00, fredage dog Åbning i ferier/lukkedage SFO har normalt åbent, når skolen har lukket. Dog er der lukket og 31.12, dagen efter Kristi Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Vi har altså stort set ikke lukkedage, og vi bestræber os på, ikke at skulle indføre flere. Så for dem, der har behov for pasning, vil der være det. Man skal IKKE melde til eller fra til pasning på feriedage. Vi laver en bemanding ud fra, hvor mange børn, der plejer at komme disse dage, og disse tal holder rimelig stik fra år til år. Sygdom (barnets) Hverken skole eller SFO skal have besked, hvis barnet er syg/fraværende. Der skrives i stedet en besked i den kontaktbog mellem skole og hjem som I vil få udleveret når barnet starter i skole. Eget legetøj Børnene må gerne medbringe eget legetøj i Fritterhøjen. Vi har dog den regel, at spillemaskiner (DS ere m.v.) kun må medbringes om mandagen og i morgenåbningen indtil Budget/økonomi Lidt kort info om den økonomi, vi som SFO har til rådighed. Vores økonomi er baseret på det, vi kalder á priser. Altså en bestemt pris pr. barn pr. måned. Stopper barnet, holder det orlov eller andet stopper afregningen straks, ligesom vi også straks får den, hvis et nyt barn starter her. À prisen pr. barn pr. måned er ca kr. (afrundet). Vi har ca. 200 børn, så vores samlede økonomi er ca kr. Dette beløb skal dække alt; altså løn, pension, legepladser, legetøj, møbler, udskiftning af køkkener, gulvbelægning, maling, lofter, belysning m.v. Det eneste vi ikke selv skal betale er det man kalder den udvendige klimaskærm (altså udvendig vedligehold på vores bygning). Foto af personalet

10 Amira Zujo Årgangsteam: 1 Kasper Pind Lauritzen Årgangsteam: 1. Pernille Schmidt Årgangsteam: 1. Lene Hansen Årgangsteam: 2. Morgenåbner Lene Kristensen Årgangsteam: 2. Helen O. Kristiansen Årgangsteam: 2. Marianne Kiølseth Larsen Årgangsteam: 1. Ulla Nielsen Souschef Tilknyttet 0. årgang Christina Bisgaard Årgangsteam: 2. Birgit Juel Bertelsen Årgangsteam: 0 Jytte Hansen Årgangsteam: 0. Jonna Jensen Årgangsteam:

11 Pia Rafn Jensen Årgangsteam: 0. Karin Sørensen Morgenåbner SFO Kostordning Susan Pedersen Morgenåbner