Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen."

Transkript

1

2 Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1. Udgave. 1. oplag, juli 02 Fødev.Rapport:02:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Oplag: 00 eksemplarer Layout og tryk: Datagraf Auning AS ISBN: ISSN: Pris: Kr. 198,- inkl. moms Bestilling Prissatte publikationer købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk Tlf (Danmark) Tel.: ( International calls) Projektgruppen har bestået af: Kem Wilquin, Kristine Gullev Søndergaard, Bent Egberg Mikkelsen, Mette Toftegaard Jensen, Yvonne Mikkelsen, Gitte Breum Rasmussen, Lise Rise og Henrik Meulengracht. Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen. Redigering: Yvonne Mikkelsen og Mette Toftegaard Jensen Journalistisk bearbejdning: Anni Hagel Teksten er udarbejdet af Yvonne Mikkelsen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup Mette Toftegaard Jensen, Fødevaredirektoratet Lise Rise, Johnsson Diversey En særlig tak for faglig bistand til Anne Frølich, DSI- Institut for Sundhedsvæsen, Jeanette Staffeldt, FOA, Jens Prebensen, SPT, Anette Kristensen, Centralkøkkenet, Rigshospitalet, Bodil Brandt, køkkenet, Riishøjcenteret, Ole Hoffmann, Centralkøkkenet, Psykiatrisk hospital Risskov, Kirsten Skovsby, Økonomaforeningen, Tine Skriver, Horesta, Susanne Knõchel, Karen Mygind, AMI, Helene Invernizzi, BST København, Henrik Hansen, RBF, Anders Kabel, BST, Lisbeth Rudbeck, Arbejdstilsynet, Jette Lassen, Arbejdstilsynet, Hanne Christensen, AMI, Lone Lunding, Dansk Standard, Kim Døssing Sørensen, Institut for serviceudvikling, Kim Vandrup, Fødevaredirektoratet, Merete Sønderlund, Ankerhus Seminarium, Anni Rask, Suhrs Seminarium, Økonomaskolen, Mette Rye Andersen, KAD, Jan Stiiskjær, SBA, Gitte Budtz, AHTS, Poul Visttoft, Dansk Rengøringsteknisk Forening, Anne-Lise Schønning, ISS Danmark, Tom Hansen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Tine Gram, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Eigil Appel Pedersen, Bactofoce, Vikan. Synspunkter og holdninger i Håndbøgerne er udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de respektive samarbejdspartners og organisationers synspunkter og holdninger. Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når dette sker med tydelig kildeangivelse. 2

3 Kap 1. KRIS00 KvalitetsRengøring I Storkøkkener 1.1 Mål og formål s Metode s Baggrund s. 1.4 Målgruppe s. 1. Organisering s KRIS00 - to håndbøger s Sådan bruges bogen s Sådan er bogen bygget op s. 8 KRIS 00 Kap 2.Valg i KRIS Emner og inventar s. 2.2 Rengøringsmetoder s Forberedelser s Rengøringsmidler s Dosering af rengøringsmiddel s Værnemidler s Rekvisitter s Arbejdsprocesser s Definition af rengøringsbegreber s. 21 Kap 3. Målepunkter 3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser s Arbejdsmiljø - målepunkter s Hygiejne målepunkter s Økonomi - målepunkter s Miljø målepunkter s. 32 Kap 4. Profiler og pointskalaer 4.1 Profiler s. 34 Kap. Rengøringsvejledninger med profiler.1 Forsider s Rengøringsvejledninger s Emner og rengøringsmetoder s. 39 Kap 6. Registrering af køkken og rengøringsmetoder 6.1 De nuværende rengøringsmetoder s Planlægning og videreudvikling s Nyanskaffelser og vedligeholdelse s.131 Kap. 7. Cd-rom 7.1 Præsentation af cd-rom s.134 Kap 8. Skemaer og arbejdspapirer 8.1 Skemaer til registrering af rengøringen i køkkenet s Skema med samlet oversigt over resultaterne på de 4 parametre. s Beslutningstræ for desinfektion s. 8.4 Pointskalaer anvendt til beregninger af KRIS - point s Spørgeskema til brug for bedømmelserne af arbejdsmiljøet......s Tomme rengøringsvejledninger til egen udfyldelse s Arbejdsmiljøprofiler med pointpinde s.166 3

4 KRIS 00 Kap 1. KRIS00 Kvalitetsrengøring I Storkøkkener 1.1 Mål og formål Det overordnede formål med projekt KRIS00 - Kvalitets Rengøring I Storkøkkener er ud fra de fire kvalitetsparametre: Hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi at dokumentere, hvilken kvalitet forskellige rengøringsmetoder har. Baggrunden er en række forsøg med både traditionelle og nye rengøringsmetoder med tilhørende målepunkter inden for de fire kvalitetsparametre. Først når kvaliteten af rengøringen er defineret i forhold til de fire parametre, er det muligt at vurdere, om kvaliteten er tilfredsstillende, og om den kan opretholdes eller forbedres med flere, færre eller andre ressourcer. Derfor har vi illustreret resultaterne af dokumentationen, så de kan danne baggrund for de valg, der skal træffes i køkkenet, når rengøringen skal planlægges. Ved hjælp af en beskrivelse af alle rengøringsmetoder og et redskab, der illustrerer, hvordan den enkelte rengøringsmetode klarer sig i forhold til de fire parametre, kan I planlægge rengøringen ud fra en afvejning af parametrene. På den måde kan I træffe mere bevidste valg. Der kan for eksempel opnås et højt hygiejneniveau ved at anvende skrappe kemikalier. Men hvilke konsekvenser har det for miljø og arbejdsmiljø? Ved at anvende KRIS00 bliver det muligt at belyse, hvilke positive og negative konsekvenser diverse valg har i forhold til de fire parametre: miljø, hygiejne, økonomi og arbejdsmiljø. I forlængelse af resultaterne bliver det synligt, hvordan en ændring på én parameter kan spille en rolle for en eller flere af de tre øvrige parametre. Kvaliteten af rengøringen i storkøkkener er med de fire parametre som omdrejningspunkt integreret, da ændringer på én parameter med stor sandsynlighed spiller en rolle for de tre andre. Det bør derfor inddrages i overvejelserne, når I skal arbejde med rengøring i køkkenet. Det første skridt Forsøgsresultaterne er ikke endegyldige, men peger på tendenser i forhold til de fire parametre. At dokumentere et så stort og komplekst område som rengøring i storkøkkener ud fra de fire meget forskellige parametre er en stor og krævende udfordring. Mange faktorer som personer, indretning og produktionsform kan spille ind på resultaterne. Vi har forsøgt at indarbejde alle disse faktorer, og med KRIS00 mener vi at have taget det første store skridt i en ny og spændende retning. Hvidbog Indledningsvist blev der i projektet udarbejdet en Hvidbog 1. Den havde blandt andet til formål at kortlægge den rengøring, der i dag foretages i de danske storkøkkener. Undersøgelsen viste, at køkkenpersonalets største interesse ofte er madproduktionen og ikke rengøringen. De langsigtede effekter af projektet skulle derfor gerne blive at få sat mere fokus og opmærksomhed på rengøringen i storkøkkenerne. 1.2 Metode Projektets arbejdsmetode har været at udføre en lang række forsøg med målepunkter inden for hver af de fire parametre i fire forskellige storkøkkener. Til forsøgene blev udvalgt tre traditionelle og tre nye rengøringsmetoder samt 22 repræsentative emner. Forsøgene 1) Hvidbog om rengøringskvaliteter i storkøkkener - et grundlag for udvikling af integreret rengøring. 1. oplag 00 4

5 KRIS 00 har kortlagt de miljømæssige, arbejdsmiljømæssige, økonomiske og hygiejniske profiler for de afprøvede rengøringsmetoder. Forsøgsresultaterne er blevet bearbejdet med henblik på efterfølgende visuel fremstilling. Resultatet er de såkaldte KRIS00 profiler. Disse profiler gør det muligt at sammenligne de forskellige rengøringsmetoder. Derfor kan de bruges til at udvælge de rengøringsmetoder, som det enkelte køkken vurderer, imødekommer deres ønsker og behov i forhold til miljø, arbejdsmiljø, økonomi og hygiejne. Grøntsagshakker universalklud Emhættekappe mikrofibermoppe Baggrund Baggrunden for projektet er blandt andet erfaringerne fra Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup med at indføre egenkontrol og et rengøringssystem. Her viste erfaringerne, at rengøring af køkkener ofte bygger mere på tradition end på dokumenterede og afprøvede metoder. Disse erfaringer blev bekræftet i de spørgeundersøgelser, der indgik i Hvidbogen. 1.4 Målgruppe Målgruppen for projektet er ledere, rengøringsansvarlige og personale, der gør rent primært i offentlige storkøkkener, men også i mindre og mellemstore private og offentlige køkkener og virksomheder. Herudover er leverandører af udstyr, rengøringsoperatører, kemileverandører og diverse studerende også en del af målgruppen. Krav til leverandørerne KRIS00 illustrerer, hvordan diverse rengøringsmetoder klarer sig i forhold til de fire parametre. Ud fra dem kan køkkenerne stille krav til leverandørerne om levering eller udvikling af nye og bedre rekvisitter, kemikalier, maskiner eller materialevalg. På den måde kan køkkenet indgå en dialog og et konstruktivt samarbejde med leverandørerne, når der skal købes nye rengøringsprodukter.

6 KRIS 00 Dette er ikke kun en fordel for køkkenerne, men i høj grad også for leverandører og producenter. Fordi mere bevidste og kritiske forbrugere, der stiller veldokumenterede kvalitetskrav, bidrager til en mere kontinuerlig produktudvikling. Med KRIS00 er der udviklet et fælles rengøringssprog, der kan bruges i dialogen mellem kunder og leverandører, og det øger tilmed muligheden for at drive fair konkurrence. Endelig har leverandørerne mulighed for at gøre brug af KRIS00 i egne udviklingsforsøg. Dermed bidrager KRIS00 til bedre produktudvikling 1. Organisering Deltagerne i projektet er ISS FoodServices A/S, JohnsonDiversey, Københavns Amt og Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, som samtidig har stået for projektledelsen. Det samlede udviklingsbudget har været på syv millioner kroner, og det er dels Erhvervsfremmestyrelsens ordning for almennyttige udviklingskontrakter og dels projektpartnerne, der har stået for finansieringen. Projektet er gennemført over 2 1 /2 år. 1.6 KRIS00 - To håndbøger Som afslutning på projektet og for at formidle de mange resultater er udarbejdet to håndbøger: Opslagsbogen, der uddyber og belyser diverse faglige emner, som er relevante for rengøringen ud fra de fire parametre og Redskabsbogen, der giver metoder og vejledninger til, hvordan køkkenet kan arbejde med integreret rengøring. Disse to bøger gør det lettere for køkkenet at vælge og sammensætte en rengøring, der på et dokumenteret grundlag afvejer de fire parametre i rengøringen. De to bøger og kapitlerne i bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor kan der forekomme gentagelser, men det er tænkt som en læserservice. Begge bøger henviser til supplerende læsning i den anden bog, og der kan opnås det største udbytte ved at bruge begge bøger. Opslagsbog Opslagsbogen består af 13 selvstændige kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Kapitlerne tager udgangspunkt i områder, som er relevante for rengøringen, og herudfra sættes der fokus på de fire parametre. Kapitlerne giver informationer og råd til brug for centrale overvejelser i køkkenet. Opslagsbogen er tænkt som en hjælp til at træffe bevidste og kvalificerede valg inden for de enkelte områder. I kan finde oplysninger om rekvisitter, desinfektion, rengøring og egenkontrol, ledelse ved arbejdet med KRIS00, indkøb og meget andet i Opslagsbogen. Redskabsbog Redskabsbogen skal fungere som understøttende materiale og kan være retningsgivende i arbejdet med integreret rengøring. Derfor indeholder bogen både en redegørelse for arbejdsmetoderne i KRIS00 og retningslinier for, hvordan arbejdet kan planlægges og 6

7 KRIS 00 udføres i det enkelte køkken. Hertil følger arbejdspapirer og skemaer til diverse arbejdsopgaver foruden KRIS00 profiler. Bogen giver et indblik i de mange komponenter, som rengøringen består af, og i de valg og overvejelser, som ledelsen eller de rengøringsansvarlige i køkkenet må foretage i forbindelse med rengøringen. Det kan dreje sig om valget af arbejdsmetoder, valg af rekvisitter og rengøringsmidler, værnemidler og meget andet. 1.7 Sådan bruges Redskabsbogen Redskabsbogen er et hjælperedskab for jer, der skal arbejde med integreret rengøring i køkkenet. Bogen indeholder retningslinier for, hvordan I kan planlægge arbejdet og arbejdspapirer og skemaer, som I kan bruge, når I skal i gang med at registrere og planlægge rengøringen. Yderligere indeholder bogen de såkaldte KRIS00 profiler. Dem kan I bruge til at sammenligne forskellige rengøringsmetoder. På den måde får I bedre muligheder for at udvikle og få mest muligt ud af jeres rengøringsmetoder. Denne bog er tænkt som en støtte til de køkkener, der ønsker at udvikle og optimere de nuværende rengøringsmetoder eller har behov for at arbejde med rengøringsmetoderne i forbindelse med nyanskaffelser af for eksempel maskiner eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning af lokaler. Hvis I vil udvikle og optimere metoderne Hvis I ønsker at udvikle og optimere jeres rengøringsmetoder, kan I bruge diverse oversigter og skemaer i denne bog til at registrere de nuværende rengøringsmetoder i køkkenet eller i et enkelt lokale, se kapitel 6. Og I kan ved hjælp af KRIS00 profilerne planlægge og udvælge nye rengøringsmetoder ud fra de ønsker og mål, I opstiller ud fra de fire parametre, se kapitel. I kapitel og 6 finder I introduktioner samt råd og vejledninger til, hvordan I kan gennemføre de forskellige aktiviteter. Desuden henvises der til relevant læsning i Opslagsbogen. Hvis I vil anskaffe nyt, vedligeholde eller nyindrette Hvis I har behov for at arbejde med jeres rengøringsmetoder, fordi I skal anskaffe nye maskiner eller rekvisitter eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning, kan I finde hjælp i denne bogs kapitel. Her findes en vurdering af de rengøringsmetoder, KRIS00 har testet. Her får I også hjælp til at vælge den metode, som lever bedst op til jeres mål og ønsker. Desuden er der råd og vejledninger til, hvordan I kan gennemføre de forskellige aktiviteter. Undervejs i de forskellige kapitler finder I også henvisninger til relevant læsning i Opslagsbogen. 1.8 Sådan er Redskabsbogen bygget op Denne redskabsbog består af 8 kapitler, som refererer til hinanden i større eller mindre grad. I kan læse kapitlerne hver for sig. Men hvis I begynder med kapitlerne 2, 3 og 4 får I baggrunden for valg, fremgangsmetoder og rengøringsvejledninger i KRIS00. 7

8 KRIS 00 Kapitel 1 - Om Redskabsbogen Beskriver de tanker og ideer, vi i KRIS00 har haft i forbindelse med projektet. Derudover indeholder kapitlet introduktioner til de to håndbøger Opslagsbogen og Redskabsbogen. Kapitel 2 - Valg i KRIS00 Redegør for de valg, som vi har foretaget i KRIS00 i forbindelse med udvælgelsen af rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og rengøringsmidler. Disse valg danner baggrund for rengøringsvejledningerne, som er et af de arbejdsredskaber, I kan bruge, når I vil indføre nye rengøringsmetoder i køkkenet. Kapitel 3 - Målepunkter Beskriver de fire parametre arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø og de målepunkter, som er anvendt i bedømmelserne af de benyttede rengøringsmetoder. Kapitel 4 - Profiler og pointskalaer Beskriver, hvordan resultaterne af målepunkterne på de fire parametre er blevet bearbejdet, og hvordan fremgangsmetoden har været i udviklingen af KRIS00 profilerne. Kapitlet giver endvidere et indblik i, hvordan pointpindene i profilerne skal læses. Kapitel - Rengøringsvejledninger med profiler Forklarer de 62 rengøringsvejledninger. Rengøringsvejledningerne er et arbejdsværktøj, I kan bruge, når I skal registrere den nuværende rengøring i køkkenet og i udviklingen af de fremtidige rengøringsmetoder. Rengøringsvejledningerne beskriver anvendte rekvisitter, arbejdsprocesser og metodik i de forskellige rengøringsmetoder. Kapitel 6 - Registrering af køkken og rengøringsmetoder Indeholder en trin for trin vejledning, for hvordan I ved hjælp af skemaer og rengøringsvejledninger kan finde frem til det nuværende og fremtidige niveau for rengøringen. Ved at følge vejledningen får I et samlet overblik over de rekvisitter, rengøringsmidler og kemikalier, I bruger. Kapitel 7 - Cd-rom Præsenterer indholdet på den medfølgende cd-rom. Kapitel 8 - Skemaer og arbejdspapirer Indeholder bilag med beskrivelser af de pointskalaer, som er anvendt til beregninger af KRIS00 pointene, et beslutningstræ for desinfektion og et bilag med arbejdsmiljøprofiler med samtlige pointpinde. Desuden indeholder kapitlet skemaer, som på forhånd er delvist udfyldte, til brug for registreringen af den nuværende og fremtidige rengøring i køkkenet og skemaer med en samlet oversigt over resultaterne på de fire parametre. 8

9 KRIS00 s valg 2

10 Kap 2. Valg i KRIS00 I arbejdet med KRIS00 udvalgte vi en række rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og rengøringsmidler til en forsøgsrække. Her kan du læse om vores valg. I kapitel i denne bog finder du rengøringsvejledningerne, som beskriver de forskellige rengøringsmetoder og hvilke rengøringsprodukter, rekvisitter og værnemidler, der skal anvendes. 2.1 Emner og inventar Det var ikke muligt i projektet at inddrage alle de emner, som typisk er i et køkken. Derfor foretog vi i KRIS00 en bevidst udvælgelse af emner. Resultatet af denne proces blev følgende 22 emner fordelt på fire hovedgrupper: Bygningsdele Emhættekappe Væg Gulv Gulvafløb Vask Maskiner Brødskæremaskine Salatslynge (gulvmodel) Grøntsagshakker (gulvmodel) Kødhakker (gulvmodel) Pålægsmaskine Røremaskine (gulvmodel) Løsdele Bakkestativ/holder Folieholder Holder til produktionsudstyr ( Trekant ) Madtransportvogn Mel- og grynbeholder Inventar Arbejdsbord Køleskab Kipgryde Kipsteger Komfur Ovn Vi valgte emnerne efter nedenstående kriterier og i den nævnte rækkefølge: De udvalgte emner skulle være repræsentative for danske storkøkkener Til udvælgelsen brugte vi en 80/ model, hvor ca. 80 % af emnerne skulle være i alle køkkener. De resterende % skulle være emner, der kun var repræsenteret i enkelte køkkener, og som kunne være særligt vanskelige at rengøre. De udvalgte emner skulle ikke vaskes i maskine Vi havde allerede tidligt fravalgt at arbejde med opvaskemaskinens funktion, idet vi så dette som et selvstændigt og omfangsrigt område, der ikke var tid og plads til. I rengø-

11 ringsbeskrivelserne er der taget højde for, at så mange dele som muligt bliver vasket op i maskine. Som eksempler kan nævnes: kedler og røreværktøj til røremaskinen, knive, snegl og omløber i kødhakkemaskinen. De udvalgte emner skulle forefindes i et produktionslokale Vi valgte i KRIS00 kun at beskæftige os med emner, som var i produktionslokalerne (slagter, grøntrum, kold køkken = smørrebrødsafdeling, varm køkken m.m.) da disse områder har de største krav til hygiejnen. De udvalgte emner skulle forefindes i området mellem gulv og en højde på 2, m Området mellem gulv og en højde på 2, m anså vi i KRIS00 som et område, hvor de hygiejniske krav var størst på grund af den forholdsvis store mulighed for kontaminering af fødevareproduktionen. Højden blev sat til 2, m ud fra ønsket om, at emhætten blev medtaget, da den er vanskelig at rengøre. De udvalgte emner skulle være fordelt mellem daglig og periodisk rengøring Vi ville gerne undgå de emner i produktionslokalet, som tilhørte den periodiske rengøring over seks måneder, idet disse emneområder blev kategoriserede som hørende under hovedrengøring. Det var vigtigt, at der var en relevant fordeling mellem de emner, som skulle rengøres dagligt, og dem som blev rengjort periodisk. Dog med en væsentlig overvægt af emner, der skulle rengøres dagligt, fordi de hygiejniske krav er størst her. Dog var det også vigtigt at få et repræsentativt udsnit af emner, der skulle rengøres periodisk, fordi dette ofte er store rengøringsopgaver, som er vigtige at belyse især i forbindelse med arbejdsmiljøet. Af de udvalgte emner er emhættekappen, bakkestativet, trekanten, mel- og grynbeholderen og køleskabet eksempler på emner, som rengøres periodisk. For yderligere at begrænse antallet af emner samlede vi emnerne i grupper efter facon og størrelse, hvorefter et udvalgt emne repræsenterede den sammenlagte gruppe. Som et eksempel kan nævnes, at køleskabet blev valgt som en repræsentant for en gruppe bestående af svaleskabe, blæstkølere og fryseskabe. 2.2 Rengøringsmetoder Valget af rengøringsmetoder beroede på, at det skulle være de to til tre mest anvendte i køkkenerne i dag samt en til to alternative. De traditionelle metoder skulle bruges til at dokumentere kvalitetsniveauet, og de alternative skulle stå for udvikling og optimering på rengøringsområdet. Ud fra disse betragtninger blev følgende rengøringsmetoder valgt: Rengøring med brug af universalklud En traditionel rengøringsmetode idet de fleste køkkener anvender universalklude i deres rengøring. 11

12 OBS Selv om det kaldes Rengøring med universalklud eller Rengøring med skumrengøring/lavtryk, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo eller skurepads, kødhakkerbørste eller andet. Rengøring med brug af skumrengøring/lavtryk Også en traditionel rengøringsmetode, idet de fleste køkkener anvender skumrengøring/ lavtryk i deres rengøring. Inventar der rengøres ved skumudlægning Antal køkkener 1 Arbejdsborde Bakkestativ Reoler / hylder Håndvaske Krydderivogne Madvogne Skamler 0 Affaldsstativer Blæstkølere Emhætter Rulleborde Gryder Grøntsagshakker Kipstegepander Kold jomfru Komfurer Ovne Ovnstik Røremaskiner Svejsemaskiner Varmeskabe Døre Fenderlister Fryserum Opvaskemaskiner Gulvriste Gulve (industri + stengulv + terrazzo) Kølerum Lofter Vinduer Vinduesrammer Vægge (fliser, malede) Indgangsdøre (De 3 diagrammer viser, hvor mange køkkener ud af 21, som anvender skumudlægning/lavtryk og henholdsvis våde og tørre mikrofiberklude i deres rengøring og hvilke emner/inventar, det drejer sig om. Diagrammerne er udarbejdet på baggrund af besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse, som KRIS00 s foretog i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten: Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener. (Udgivet i oktober 00.) 12

13 Rengøring med brug af indsæbningsbørste med spaltede hår En traditionel metode, hvor børsterne har spaltede og ikke stive hår. Børsternes evne til at bære vand og dermed også rengøringsmiddel er bedre i forhold til de almindelige børster med stive hår, hvilket giver en bedre indsæbning af emnet. Rengøring med mikrofiberklud / mikrofibermoppe Valget af mikrofiberkluden skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative rengøringsmetoder i køkkenerne. Rengøring med mikrofiberklude våd Antal køkkener Madvogne Termometre Varmeborde Emhætter Kold jomfru Opvaskemaskine Tallerkendispencer Udsugningsanlæg Vinduer Vægge ( fliser ) Rengøring med mikrofiberklude tør 2 Antal køkkener 1 0 Toiletter Håndvaske Skrivepulte Skuffer Emhætter Gulve ( linoleum ) Gulve ( stengulv ) Indgangsdøre Stikkontakter 13

14 Rengøring med brug af bruseflaske Valget af bruseflaske skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative rengøringsmetoder i køkkenerne. Bruseflaskens primære funktion er at oversprøjte emnet med vand og rengøringsmiddel Rengøring med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel Ønsket var at afprøve et mindre miljøbelastende rengøringsmiddels effektivitet i forhold til et traditionelt middel. 2.3 Forberedelser Herunder beskrives de forberedelser, der er nødvendige, inden rengøringen kan udføres i praksis. I rengøringsvejledningerne optræder de forskellige rengøringsmetoder med et nummer, som refererer til de forberedelser, der beskrives her. Rengøring med universalklud Rengøringsmetode nr. 1 - forberedelser: Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 2 l C varmt vand. Tilsæt det valgte rengøringsmiddel i den anbefalede dosis. Tilsvarende fyldes en spand med 2 l C varmt rent vand til brug for afskylningsprocessen. OBS Vi har i KRIS00 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny rengøringsopgave. Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på l. vand. (Anvendes vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende, er dette forbrug lagt oveni). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både økonomi- og miljøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkkenerne bruges det samme vand til flere rengøringsopgaver. På den måde bliver vand- og sæbeforbruget fordelt på lidt flere emner. 14

15 Rengøring med mikrofiberklud Rengøringsmetode nr. 2 forberedelser: Mikrofiberkluden foldes tre gange over midten, så den får 16 sider, der alle bruges efterhånden, som siderne snavses til (Se illustrationerne) Skal mikrofiberkluden anvendes i fugtig tilstand, overhældes den sammenfoldede klud med ca. 3/4 dl. vand, og den trækker et par minutter inden brug. Rengøring med skumrengøring/lavtryk Rengøringsmetode nr. 3 forberedelser: Anlægget klargøres, og der påsættes spuledyse (nedskylningsrør) eller skumsprøjte alt efter rengøringsopgave. OBS Det skal bemærkes, at skumudlægningen og afskylningen af sæbe m.m. er foretaget med det, der svarer til almindeligt vandværkstryk. Skumudstyret og produkterne har været indrettet, så det ikke gav anledning til aerosoler. Bemærk: Hvis I bruger udstyr, som giver anledning til aerosoldannelse, ændres den arbejdsmiljømæssige påvirkning ved skumrengøring, og I skal således tage hensyn til, at der er en risiko for indånding af aerosoler, som indeholder rengøringsmidler. Rengøring med bruseflaske Rengøringsmetode nr. 4 forberedelser: Fyld bruseflasken med 1/2 l C varmt vand. Tilsæt rengøringsmidlet i den anbefalede dosis. Rengøring med indsæbningsbørste med spaltede hår Rengøringsmetode nr. - forberedelser: Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 2 l C varmt vand. Tilsæt rengøringsmidlet i den anbefalede dosis. Tilsvarende fyldes en spand med 2 l C varmt rent vand til brug for afskylningsprocessen. 1

16 Rengøring med wetmop Rengøringsmetode nr. 6 forberedelser: Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 8 l C varmt vand. Tilsæt rengøringsmidlet i den anbefalede dosis. Til afskylningen fyldes en spand med 8 l C varmt vand. Sæt wetmopgarnholder og wetmop på et skaft. Til brug i selve bearbejdningen af emnet sættes jumbogrippen med jumbopadden på et skaft. Rengøring med mikrofibermoppe Rengøringsmetode nr. 7 forberedelser: Kom mikrofibermoppen i en spand og overhæld den med ca. 1 /2 dl C varmt vand. Lad den trække i et par minutter. Sæt den fugtige mikrofibermoppe på mopholderen på teleskopskaftet. OBS Også her gælder, at vi i KRIS00 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny rengøringsopgave. Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på l. vand. (Anvendes vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende, er forbruget lagt oveni. ). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både økonomi- og miljøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkkenerne anvendes det samme vand til flere rengøringsopgaver, derved bliver vandog sæbeforbruget fordelt på lidt flere emner. 16

17 2.4 Rengøringsmidler Rengøringsmidler specielt til brug i køkkener kan inddeles i følgende grupper: Håndopvaskemidler Universalrengøringsmidler Skumrengøringsmidler Grovrengøringsmidler Skuremidler Ovnrengøringsmidler Vi valgte i KRIS00 at anvende tre forskellige rengøringsmidler: et traditionelt universalrengøringsmiddel og som alternativ et mindre miljøbelastende rengøringsmiddel. Rengøringen af ovnene er foretaget med et rengøringsmiddel specielt til ovne. Valget af det traditionelle universalrengøringsmiddel er truffet ud fra den betragtning, at det har et neutralt ph, og at det anvendes i de fleste køkkener, også i de køkkener, som rengøringsmetoderne er testet i. Dette produkt er, som en del produkter før i tiden, bygget op omkring det overfladeaktive stof LAS = Liniær Alkylbenzen Sulfonat, som er på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer. Derfor har vi i KRIS00, for enkelte af rengøringsmetodernes vedkommende, medtaget test af et mindre miljøbelastende rengøringsmiddel uden LAS, som opfylder kriterierne for Svanemærket. OBS Vær opmærksom på de virketider, der er angivet på rengøringsmidlerne. I kan spare mange kræfter og tid, hvis rengøringsmidlet får lov til at virke i det anbefalede tidsrum, inden den videre bearbejdning af emnet. Når I planlægger rengøringen, kan I udnytte virketiden til andre opgaver, for eksempel indsæbning af nye emner. Se også kapitlet Rengøringsmidler og Kemi i Opslagsbogen. 2. Dosering af rengøringsmiddel I KRIS00 har vi valgt en dosering på 2, ml universalrengøringsmiddel pr. l. vand i forbindelse med den manuelle rengøring. Ved anvendelse af skumrengøring/lavtryk er tidsforbruget en afgørende faktor for det samlede sæbeforbrug. Vi har i KRIS00 regnet med et forbrug på 11 liter vand i minuttet. Med en sæbekoncentration på 2-3 % svarer det til et forbrug på ca. til 30 ml. universalrengøringsmiddel i minuttet. Det er altid vigtigt at overholde den dosering, som leverandøren af rengøringsmidlet anbefaler. Overdosering belaster både miljø og økonomi. 17

18 2.6 Værnemidler Så vidt det er muligt, skal I planlægge, tilrettelægge og udføre rengøringen sådan at I undgår unødvendig påvirkning fra stoffer og materialer. Kan det ikke gennemføres, skal I bruge personlige værnemidler som handsker, masker eller øjenværn. De personlige værnemidler skal bruges fra arbejdets begyndelse og under hele forløbet. Handsker Det er ifølge rengøringsvejledningerne obligatorisk at bruge gummi- og bomuldshandsker, medmindre der er tale om rengøringsmetoder og rekvisitter, som indebærer, at der ingen kontakt er mellem huden og vand. Mikrofiberklude kan udtørre (affedte) huden. Derfor anbefales handsker ved brug af dem. Det anbefales at bruge handsker, der er specielt beregnet til formålet. Handskerne er ikke så tætte som almindelige gummihandsker, og hænderne kan få luft, fordi oversiden af handsken består af et tyndt lag stof. Brug brynjehansker ved rengøring af skarpe knive og klinger på for eksempel grøntsagshakkere og pålægsmaskiner. Andre værnemidler Når I bruger kraftige og ætsende kemikalier, som for eksempel ovnrengøringsmidler, skal I ud over de obligatoriske gummi og bomuldshandsker også bruge beskyttelsesbriller/ansigtsskærm og skåneærmer (hvis armene ikke er tildækkede af den almindelige arbejdsdragt). OBS Det er vigtigt at læse og forholde sig til leverandørbrugsanvisningen på det pågældende rengøringsmiddel med hensyn til brug af værnemidler og tage sine egne forholdsregler ud fra den. 2.7 Rekvisitter Udvalget af rekvisitter til brug i rengøringen i køkkenerne er meget stort, og ved at kombinere rekvisitterne indbyrdes kan der opnås mange rengøringsmetoder. Vi har i KRIS00 begrænset brugen af rekvisitter. I rengøringsvejledningerne er der en oversigt over anvendte arbejdsprocesser og rekvisitter. 18

19 OBS Selv om det kaldes Rengøring med universalklud eller Rengøring med skumrengøring/lavtryk, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo eller skurepads, kødhakkerbørste eller andet. Se også kapitlet om rekvisitter i Opslagsbogen. 2.8 Arbejdsprocesser Rengøring kan inddeles i en maskinel og en manuel udført rengøring, som hver for sig kan inddeles i en våd og tør rengøring. Eksempler: Våd, manuel rengøring: indsæbning og afskylning med brug af diverse klude Tør, manuel rengøring: fejning med kost eller børste og aftørring med klud Våd, maskinel rengøring: gulvvask, gulvskuring, skumudlægning og opvask Tør, maskinel rengøring: brug af fejemaskine Dette afsnit beskriver arbejdsprocesserne i den manuelt udførte rengøring, hvor inddelingen er: Grovrengøring Indsæbning Bearbejdning Afskylning Skvisning/afskrabning Eftertørring Grovrengøring Skal fjerne synligt snavs og urenheder. Grovrengøringen kan inddeles i en våd og en tør rengøring. Den våde rengøring består i en afskylning med vand enten ved hjælp af vandslange eller lavtryksanlæg. Den tørre rengøring foretages ved hjælp af papir og skraber. Tør grovrengøring kan også være fejning med kost. 19

20 Indsæbning Indsæbning kan foregå manuelt ved hjælp af universalklud, moppe eller indsæbningsbørste. Eller ved brug af bruseflaske, hvor sæbevandet sprøjtes på overfladen. Eller ved udlægning af skum fra skumanlæg. Bearbejdning En fysisk behandling af den indsæbede overflade, specielt de steder, hvor der er særligt tilsmudset eller de steder, som er svært tilgængelige. Den fysiske bearbejdning kan også være aktuel, hvis indsæbningen ikke er foretaget manuelt, men for eksempel ved skumudlægning. Bearbejdningen kan udføres ved hjælp af skurenylon, stålsvamp eller skurepad. Hvis I bruger mikrofiberklude og mikrofibermopper, skal emnet ikke indsæbes før den direkte bearbejdning. Afskylning Emnet skylles for sæberester og lignende enten ved hjælp af vandslange, en spand med rent vand og universalklud eller med spuledyse og skumanlæg. Skvisning/afskrabning Fjerner vandet fra overfladen af emnet enten ved hjælp af en skviser eller skraber. Dette kan være aktuelt på en bordflade, et gulv eller en væg. Eftertørring Ved eftertørring fjernes rester af vand fra overfladen ved hjælp af klud, skind eller andet. Efterbehandling, afkalkning og affedtning Afkalkning, pleje og anden efterbehandling er ikke med i rengøringsmetoderne. Er funktionerne en fast del af rengøringen i køkkenet, kan den fysiske udførelse i de fleste tilfælde sidestilles med en indsæbning evt. med efterfølgende afskylning og eftertørring. Desinfektion Desinfektion er ikke med i rengøringsmetoderne. Hvis køkkenet har valgt at desinficere det pågældende emne, vil det arbejdsprocesmæssigt svare til yderligere en indsæbning med efterfølgende afskylning og eftertørring.

21 Råd og tips Forskellige metoder kræver forskellige antal arbejdsgange. Som det fremgår i rengøringsvejledningerne, kan der være stor forskel på, hvor mange arbejdsprocesser og arbejdsgange, der er nødvendige for rengøringen af en bestemt maskine eller emne. Antallet afhænger af den valgte rengøringsmetode. Rengøringen af et arbejdsbord med mikrofiberklud kræver for eksempel tre arbejdsprocesser: Grovrengøring med papir, bearbejdning med fugtig mikrofiberklud efterfulgt af eftertørring med en tør klud. Det kræver seks arbejdsprocesser at anvende skumrengøring/lavtryk: Grovafskylning med vand, indsæbning med skumanlæg, bearbejdning med skurenylon, afskylning med vand, aftørring af vand med skviser og eftertørring med tør klud. 2.9 Definition af rengøringsbegreber Nedenstående liste indeholder definitionen af de ord og begreber, KRIS00 benytter i diverse sammenhænge. Rengøring Er en funktion, der anvendes til at fjerne uønskede fremmedlegemer fra et emne eller en overflade. Soignering (mellemliggende rengøring) Er en måde, hvorpå man inden for en kort tid kan opnå, at en given genstand igen bliver visuelt ren samt brugbar. Denne form for rengøring foregår som regel flere gange om dagen i de fleste køkkener, da der hele tiden foregår en oprydning og afvaskning af det brugte inventar. Rengøringssystem Er en sammenkobling af rengøringsmetoder, der er nødvendige for at kunne rengøre lokalerne samt inventaret i et køkken efter den valgte/ønskede standard. Rengøringsmiddel Er et produkt, der kemisk fjerner snavs. Midlet anvendes til gennemførelse af rengøring. Rengøringsmidler er oftest vandbaserede og beregnet til fortynding med vand til en brugsopløsning. Emne/ inventar Er det man gør rent: for eksempel et arbejdsbord, en kødhakker, en væg. Rekvisit Er de materielle dele, som er nødvendige for at udføre rengøringen: en klud, en spand, et skumanlæg, en børste mv. 21

22 Arbejdsproces Den fysiske eller maskinelle udførelse af en rengøring kan bestå af flere forskellige arbejdsprocesser: grovrengøring, indsæbning, afskylning, skvisning og eftertørring. Metodikbeskrivelse Er en trin for trin vejledning i, hvordan rengøringen af det pågældende emne skal udføres. Rengøringsmetode Er den samlede beskrivelse af rengøringen af et emne i et givent lokale. Beskrivelsen indeholder en oversigt over de rekvisitter, der anvendes, kemikalier med doseringer, anvendte værnemidler og metodikbeskrivelse med arbejdsprocesser. 22

23 KRIS00 Målepunkter og profiler 3 2 1

24 Kap 3. Målepunkter Som udgangspunkt for den forsøgsrække, vi foretog i KRIS00, valgte vi en række målepunkter for de centrale problemstillinger under hver af de fire parametre. Målepunkterne er udtryk for et bevidst valg. Vi ved godt, at vi kunne have inddraget en række andre vigtige målepunkter. Når rengøringen i køkkenet skal planlægges i forhold til de fire parametre, gælder det om at stræbe efter, at rengøringen foregår under de bedst mulige forhold og uden unødvendige belastninger. Det gælder både ved valget af maskiner, rekvisitter, tekniske hjælpemidler, organisering af arbejdet, indretningen af køkken og alt andet. For at opnå det bedste resultat er det afgørende at være opmærksom på helheden i køkkenet. Det vil sige at inddrage så mange faktorer som muligt, og ikke kun den punktvise vurdering som KRIS00 har foretaget. Det hjælper for eksempel ikke køkkenets medarbejdere, at køkkenet er perfekt indrettet i forhold til arbejdsstillinger, hvis rengøringsrekvisitterne er dårlige for arbejdsmiljøet eller omvendt. I det følgende afsnit oplistes en række punkter, der ud over målepunkterne i KRIS00 er væsentlige at inddrage i overvejelserne. Når Jeres køkken skal planlægge og sammensætte rengøringen, bør I derfor både tage udgangspunkt i KRIS00 målepunkterne og egne erfaringer samt følgende punkter under hver af de fire parametre. 3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser Arbejdsmiljø: Organisering af arbejdet. En velovervejet organisering af arbejdet kan forebygge belastninger og ensidig gentaget arbejde. Tekniske hjælpemidler. De rigtige hjælpemidler kan forebygge fysiske belastninger og nedsætte forbruget af tid. Det kan være selvrensende ovne, vaskesystem til kipgryderne, gulvvaskemaskiner eller teleskopskafter til rengøringsbørster. Indretning af køkkenet. God indretning kan forebygge dårlige arbejdsstillinger, og kan have betydning for muligheden for at bruge diverse tekniske hjælpemidler. Ventilation. Kan forebygge varme, støv, træk og fugtig luft og dermed forbedre indeklimaet. Støj og akustik. At tage højde for det kan forebygge dårligt indeklima. Lys. Velovervejet belysning kan blandt andet forebygge dårlige arbejdsstillinger, dårligt indeklima og ulykkesrisici. Særlig risiko for ulykker. Rengøring af emner som for eksempel klinger og knive, håndtering af rengøringsmidler kan udgøre en særlig risiko. Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdspladsvurdering (APV). Det er en god idé at inddrage køkkenets APV, fordi den er et godt redskab til at få et samlet overblik over arbejdet. Af kortlægningen i APV en vil det fremgå, hvor og hvornår uhensigtsmæssig indretning, dårlig organisering af arbejdet, dårlige rekvisitter m.m. er årsag til problemerne. I forlængelse af APV en skal udarbejdes en handlingsplan for hvilke løsninger, der vil kunne afhjælpe diverse problemer. 24

25 Miljø Rekvisitter og værnemidlers levetid. Lang levetid kan nedsætte forbruget af ressourcer. Emballage i forhold til rengøringsmidler. Overvej forbruget af emballage i forhold til forbruget af middel og mængden af specifikt plast. Undgå PVC. Rengøring og vedligeholdelse af rekvisitter. God rengøring og vedligeholdelse kan begrænse forbruget af ressourcer. Undersøg om rekvisitterne kan rengøres i opvaskemaskinen. Bortskaffelse af rekvisitter og værnemidler. Hvad skal I gøre med nedslidte rekvisitter og værnemidler? Er materialet genanvendeligt? Hygiejne Organisering af arbejdet. God organisering kan begrænse risikoen for kontaminering af rengjorte områder. Indretning af køkkenet. God indretning kan begrænse svær og dårlig tilgængelighed til diverse emner og inventar og forebygge dårlig hygiejne. Rengøring af rekvisitter. Rekvisitter, der er lette at rengøre, begrænser risikoen for kontamination. Luftfugtighed. Lav luftfugtighed nedsætter svampe- og bakterievækst. Ventilation. God ventilation nedsætter svampe - og bakterievækst Økonomi Ud over de økonomiske målepunkter i sig selv, er en række økonomiske overvejelser forbundet med de øvrige tre parametre i KRIS00. Det er ikke relevant at opstille en række yderligere økonomiske punkter. Men det er vigtigt at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser diverse aktiviteter og ændringer i køkkenet har. Hvis ændringer i køkkenet ikke giver de planlagte forbedringer, bør I ikke affinde jer med de dårlige arbejdsforhold, men opfatte det som et kraftigt signal om, at der er brug for mere og andet. Det kan være, at I har brug for mere ergonomisk rigtige rekvisitter, pålægsmaskiner der er mere rengøringsvenlige, klude der har et større format eller gulvvaskemaskiner der støjer mindre. Her er det op til jer i køkkenet at være kritiske og kreative og stille krav om forbedringer til den pågældende leverandør. I det følgende finder du målepunkterne for de fire parametre i KRIS00 og forslag til overvejelser, der er relevante inden for hvert parameter. 2

26 3.2 Arbejdsmiljø Målepunkterne på arbejdsmiljøområdet tager udgangspunkt i et spørgeskema udviklet af BST (Bedriftssundhedstjenesten) i København (Se bilag 8.6). Rengøringsmetoderne er blevet vurderet i forhold til de spørgsmål, I kan læse herunder og ud fra nøje udarbejdede instrukser. Målepunkter Ryg. Nakke og skulder Arme og hænder Knæ og fødder. Stående og/eller gående Kræfter. Ensartede bevægelser Koncentration og opmærksomhed Belastende løft Hudpåvirkninger/hansker Åndedrætspåvirkninger/værnemidler Risiko for ætsning/stænk af kemikalier Fysisk tilgængelighed Ryg Udføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for ryggen? Det er mindst belastende at arbejde med ryggen i oprejst stilling. Belastning af ryggen forekommer ved foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagoverbøjning. Disse bevægelser forekommer især, når man skal arbejde i højder under midtlår eller ved arbejde over skulderhøjde. Særligt belastende er det, når man skal holde stillingen længe, når bevægelsen gentages hyppigt, eller når man samtidig løfter. Nakke og skulder Udføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for nakke og skuldre? Nakke- og skulderbelastninger forekommer ved arbejde med løftede arme (hånd over skulderhøjde), fastlåst hovedstilling, eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om præcision. Jo længere man skal række fremad, bagud, opad og/eller ud til siden, jo mere belastes nakke og skuldre. Arme og hænder Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for arme og hænder? Armene arbejder bedst, hvis overarmen hænger ned langs kroppen, og albuen er let bøjet. Håndleddet skal helst være i midterstilling. Belastning af hånd og arm forekommer ved arbejde med hyppigt gentagne bevægelser, stor kraft eller bevægelser til yderstillinger i albue og hånd. Vridning er især belastende for arme og hænder. 26

27 Knæ og fødder Udføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for knæ og fødder? Knæ og fødder belastes især, hvis man ofte eller i lang tid indtager en hugsiddende eller knælende stilling. Stående og/eller gående Kræver arbejdet,at man skal stå eller gå? At stå og gå er ikke belastende i sig selv, men da det meste af arbejdet i et køkken også foregår stående og gående, forstærker det den samlede belastning af hjerte, lunger og blodkredsløb. Gående og stående arbejder belaster desuden hofteleddet. Kræfter Skal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet? Det er godt at bruge sine kræfter, fordi det træner musklerne. Men jo flere kræfter, arbejdet kræver, des hurtigere bliver man også træt. De kræfter, der vurderes her, er dem, som bruges til at udføre selve arbejdet, det vil sige skrubbe og gnubbe. Ensartede bevægelser Udføres arbejdet med mange ensartede bevægelser? Mange ens bevægelser i højt tempo giver slid på led og statisk belastning af musklerne. Belastningen forværres hvis man samtidig skal bruge kræfter, og hvis det er præcisionsarbejde. Hvis man skal arbejde længe med ensartede bevægelser, slider det endnu mere på led og muskler. Koncentration og opmærksomhed Kræver arbejdet høj grad af koncentration og opmærksomhed? Skal man koncentrere sig meget under arbejdet, for eksempel styre en maskine, undgå ulykker, gå på glat gulv, udføre arbejde som er meget synskrævende eller kræver meget præcise bevægelser, kan man få spændinger i musklerne og stress. Belastende løft Foretages belastende løft under arbejdet? Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at være opmærksom på vægten, afstanden fra kroppen, løft under midtlår eller over albuehøjde. 27

28 Handsker Er der risiko for at udvikle kontakteksem? Hvis arbejdet kræver, at man har hænderne i vand og rengøringsmidler i lang tid, påvirker det huden på hænderne. Det samme gælder andre affedtende materialer som for eksempel mikrofiberklude og organiske opløsningsmidler. Påvirkningen kan irritere og ødelægge huden og i værste fald medføre kontakteksem. Man skal derfor bruge beskyttelseshandsker eller lignende under arbejdet. Værnemidler Er der risiko for at indånde dampe eller aerosoler i arbejdsprocessen? Ved mange rengøringsprocesser kan der opstå dampe eller aerosoler, der kan virke irriterende for slimhinder i øjne, næse og mund, være hjerneskadende (neurotoksiske) eller have langtidsskadevirkninger og for eksempel give allergiske reaktioner. Er der risiko, vil det fremgå af leverandørbrugsanvisningen for det anvendte rengøringsmiddel. I så fald er det nødvendigt at bruge maske eller et lignende personligt værnemiddel. Stænk af kemikalier Skal der bruges stærkt sure eller alkaliske rengøringsmidler? Ved mange rengøringsprocesser bruger man stærkt sure eller alkaliske rengøringsmidler. Det medfører risiko for at få stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjnene eller andre steder på kroppen. Derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelsesbriller, skåneærmer eller lignende. Fysisk tilgængelighed/farlighed Hvor er emnet placeret? Den fysiske tilgængelighed til emnet vurderes ud fra opbygning, sammensætning samt placering af emnet. Vurderingen kan opdeles i tilgængeligt eller utilgængeligt samt farlighed i rengøringen. Placeringen af emnet er afgørende for, om rengøringen kan foretages med arbejdsstillinger, der ikke medfører vrid i ryg, lænd, skuldre og håndled. Farlighed opstår, hvis det ikke er muligt at forebygge fare, for eksempel hvis klingen på pålægsmaskinen ikke kan afmonteres. OBS Da de tre målepunkter: Stående og/eller gående, Stænk af kemikalier og Koncentration og opmærksomhed bliver bedømt næsten ens på samtlige forsøg eller kun er relevante for ganske enkelte forsøg, figurerer resultaterne ikke i den samlede bedømmelse af arbejdsmiljøet. Det er dog vigtigt at have fokus på disse punkter, når I skal tilrettelægge rengøringen i køkkenet, især når I vælger rengøringsmetoder, rengøringsmidler og rekvisitter. 28

29 3.3 Hygiejne På områder med høj hygiejnerisiko kan et lavt rengøringsniveau ikke accepteres. Der findes forskellige metoder til at vurdere rengøringsniveauet på en overflade. Det kan være ved måling af protein, stivelse, ATP m.m. Fælles for de fleste af disse metoder er, at de giver resultatet for et meget begrænset område. Den mest anvendte og accepterede test er kimtalsmålinger. Et kimtal giver et øjebliksbillede og kan anvendes til at vurdere det samlede resultat af rengøring og desinfektion. Målinger efter endt rengøring uden desinfektion kan godt vise høje kimtal. For selvom man har gjort effektivt rent, kan mikroorganismer spredes under rengøringen. Det er specielt tilfældet, hvor man anvender rengøringsmetoder uden stærkt sure eller højalkaliske produkter. Måling af kimtal Vi har i KRIS00 foretaget kimtalsmålinger efter hvert rengøringsforsøg. Resultatet af disse kimtalsmålinger viser ingen entydig sammenhæng imellem besmudsning ved start og anvendt rengøringsmetode. Kimtalsmålingen kan altså ikke sige noget om rengøringskvaliteten, men underbygger, at der skal desinficeres alle steder, hvor en risikovurdering viser, at der er behov for en høj hygiejnestandard. Hvis en overflade har synlige belægninger efter endt rengøring, betyder det en risiko for, at den efterfølgende desinfektion ikke kan ramme eventuelle mikroorganismer. Dermed er der risiko for en ineffektiv desinfektion. Det må derfor altid være et krav, at overfladen er uden synlige belægninger og dermed visuelt ren. Misfarvninger af overfladerne kan i nogle tilfælde være misfarvninger i selve materialet for eksempel på visse plastoverflader. Misfarvningen er derfor ikke nødvendigvis en risiko for, at overfladen ikke kan desinficeres effektivt. Hygiejnekrav Når I skal vurdere rengøringsopgaven hygiejnisk, bør I altid tage følgende forholdsregler: Rengør efter metodebeskrivelsen, til overfladen eller emnet er visuelt rent. Foretag en risikovurdering for eksempel ved hjælp af desinfektionstræet ( se Opslagsbogen kap. eller bilag 8.3 ) for at identificere behovet for desinfektion. Desinficér overflader med høje hygiejnekrav efter metodebeskrivelsen. De 22 emner, som vi har udvalgt i KRIS00, er delt ind efter hygiejnekrav og risikofaktorer ved anvendelse af desinfektionstræet. Det vil sige: Lavt hygiejnekrav ~ ingen risikofaktor: overflader eller emner, hvor der ikke er behov for desinfektion. Mellem hygiejnekrav ~ mulig risikofaktor: overflader eller emner, hvor der kan være variationer i svarene. Det enkelte køkken skal ved hvert emne foretage en risikovurdering, eventuelt ved at bruge desinfektionstræet og nedenstående skema ( se yderligere kap. i Opslagsbogen). Højt hygiejnekrav ~ høj risikofaktor: overflader eller emner hvor desinfektion altid er påkrævet. 29

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Redskaber. Indholdsfortegnelse:

Redskaber. Indholdsfortegnelse: Redskaber Indholdsfortegnelse: Check på rengøringsvogne og maskiner... 1 Eksempler på rengøringsvogne... 3 Oversigt over forskellige redskaber til rengøringsarbejdet... 4-10 1 Indledning Rengøringsvognen

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Rengøring. Arbejdsspørgsmål og cases

Rengøring. Arbejdsspørgsmål og cases Rengøring Arbejdsspørgsmål og cases Arbejdsspørgsmål og cases til Rengøring Arbejdsspørgsmål og cases til kapitel 1 1. I hvilke grupper vil du opdele snavs? 2. Giv nogle eksempler på, hvordan du kan forhindre

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Mikrofiber. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Mikrofiber. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Vibeke Bang Olsen December 2013 Undervisningsministeriet. (December 2013). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i samarbejde

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER.

REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER. REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER. 1 2 EN SKARP HJERNE FIK EN GENIAL IDÉ. Vores historie begyndte i 70 erne, da den første patentansøgning blev indleveret. Året efter var

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener KRIS 2000 Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1.Udgave. 1. oplag, juli 2002 Fødev.Rapport: 2002:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. 45 33 95 60 00, fax. 45

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads MANUAL den lille arbejdsplads Materialesættet er specielt udarbejdet til brug for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på arbejdspladser med fra 1-15 medarbejdere. 93 Materialesættet består af: 1. Et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering.

4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering. Vurdering af arbejdsfunktioner og belastninger ved liftning Redskabet er Arbejdsmiljø Københavns anbefaling til vurdering af belastninger ved liftning. Ud fra vurderingen bliver det synligt hvilke tiltag

Læs mere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Navn på virksomhed/afdeling: Dato for besøg: Mødeadresse: Data på mødedeltagerne: (Navn/funktion

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r AUTO APV trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares Ja

Læs mere

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr.

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr. Hoftealloplastik Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte Ergoterapiens tlf. nr. 96 17 61 35 Gode råd I denne pjece finder du en samling af gode råd til dig,

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Hverdagsaktiviteter. - fif til dig med knogleskørhed

Hverdagsaktiviteter. - fif til dig med knogleskørhed Hverdagsaktiviteter - fif til dig med knogleskørhed Restriktionerne ift. knogleskørhed bør overholdes se pjece udleveret. Nedenstående er gode råd til dig, der gerne vil leve et aktivt hverdagsliv. Aktivering

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Udgiver: BAR Jord til Bord, www.barjordtilbord.dk Oktober 2002 Tegninger: Jesper Hummeluhr ISBN-Nr. 87-91073-06-5

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND 1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet

Læs mere

Pas på dig selv og dine gæster

Pas på dig selv og dine gæster TEKNIK-SERVICE Pas på dig selv og dine gæster God forebyggelsesadfærd i svømme- og idrætshaller Indhold Forord 3 Sundhedsmæssige gener i hallerne det ved vi 4 God forebyggelsesadfærd hvad er det? 6 Vandbehandling

Læs mere

Tilsyn i branchen: Hotel og restauration

Tilsyn i branchen: Hotel og restauration Tilsyn i branchen: Hotel og restauration At-intern instruks IN-17-5 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 5. kontor Ikrafttræden: 23. oktober 2007 Senest revideret: 1. februar

Læs mere

Contractors. Sika ComfortFloor Systems. Pleje & Rengøring

Contractors. Sika ComfortFloor Systems. Pleje & Rengøring 1 Sika ComfortFloor Systems Pleje & Rengøring Care 2 Hold dit Sika Comfortfloor i god form Dit Sika Comfortfloor består af fugefri, slidstærk polyuretan med lavt vedligehold. For at holde dette i topform

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1052460 Revision: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser og giver såvel olieret som matlakeret palisandertræ

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD EDDIKESYRE 32% Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien.

SIKKERHEDSDATABLAD EDDIKESYRE 32% Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien. da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: ITW ApS Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave 24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN

Læs mere

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco. Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Håndbog i forflytninger

Håndbog i forflytninger Håndbog i forflytninger Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk Anja Semke og Henrik Wiben Håndbog i forflytninger MUNKSGAARD

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

BOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE

BOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE Er du klar til at hoppe i bikinien om en måned? Hvis ikke, så spring om bord på I FORMs supereffektive Sommer-Bootcamp. Med en fokuseret indsats kan du efter 30 dage erobre

Læs mere

VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.

VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Indledning. Indhold. MiljøPolitik Sort til Hvidt Side 2

Indledning. Indhold. MiljøPolitik Sort til Hvidt Side 2 Miljø Indledning Sort til Hvidt tillægger det globale miljø samt arbejdsmiljøet for vore medarbejdere afgørende vægt. Derfor har vi udarbejdet en officiel miljøpolitik, som beskriver alle dele af vore

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag 2: Påbud om at sikre at manuel håndtering af børn i vuggestuen planlægges og udføres forsvarligt Udkast XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Bilag 2: Påbud om at sikre at manuel håndtering af børn i vuggestuen planlægges og udføres forsvarligt Udkast XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX Bilag 2: Påbud om at sikre at manuel håndtering af børn i vuggestuen planlægges og udføres forsvarligt Udkast Virksomhed XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX Beskrivelse af de faktiske forhold Arbejdstilsynet har

Læs mere

Eddikesyre 20 % Til afkalkning af kaffemaskiner og maskiner m.m. Effektiv afkalkning af kaffemaskiner og maskiner.

Eddikesyre 20 % Til afkalkning af kaffemaskiner og maskiner m.m. Effektiv afkalkning af kaffemaskiner og maskiner. Type:. Anvendelse: Til afkalkning af kaffemaskiner og maskiner m.m. Egenskaber: Effektiv afkalkning af kaffemaskiner og maskiner. Dosering: Anvendes fortyndet. 1 dl. til 4 dl. vand. Hæld produktet i kedlen

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og 5Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering

Læs mere

God ergonomi i rengøringsarbejdet

God ergonomi i rengøringsarbejdet TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor

Læs mere

Undervisning af tosprogede i rengøringsbranchen

Undervisning af tosprogede i rengøringsbranchen Undervisning af tosprogede i rengøringsbranchen Forforståelse Gråzonesprog Ordlister til Daglig erhvervsrengøring Udarbejdet for SUS af Frede Skov Andersen, AMU Nordjylland, januar 2010 Indhold Undervisning

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5 Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. 1) Check rammen/væv. 2) Affedt vævet og tør rammen. 3) Rakl op og tør rammen (vandret, trykside nedad). 4) Belys.

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere