Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved"

Transkript

1 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE Copenhagen K DIIS Brief Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved Anja Dalgaard-Nielsen og Jon A. Olsen September 2007 Denne publikation indgår i DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse, som er finansieret via af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 Dansk Institut for internationale studier, DIIS

2 1. Introduktion Hvorfor bliver nogle, tilsyneladende velintegrerede, unge europæere tiltrukket af voldeligt radikal islamisme? Hvorfor vælger nogle at sætte handling bag ordene i deres støtte eller medvirken til terrorisme? Og hvorfor vælger andre, udsat for de samme politiske, ideologiske og socioøkonomiske påvirkninger, at handle anderledes? Hvornår, hvorfor og hvordan radikaliserer unge, der er opvokset i et vestligt demokrati, i en sådan grad, at de bliver villige til at udøve, eller direkte støtte vold mod civile medborgere, og hvad kan man stille op imod det? Dette har i høj grad været diskuteret i både den offentlige og den akademiske debat, og der ses i øjeblikket en voksende interesse fra forskere i at arbejde med problemstillingen. Alligevel er der fortsat mangel på empirisk baseret forskning, og dermed også sikker viden om, hvad der får en ung europæisk mand til at vende sig mod sit hjemland med voldelige midler. Med den radikale islam og dens sammenhæng med voldeligt radikale islamisme, som den kommer til udtryk i Europa i dag, som fokus, vil dette brief redegøre for, hvad vi indtil nu ved om voldelig radikalisering, og pege på huller og mangler i den eksisterende viden. Selvom en del af radikaliseringsprocessen for unge europæere muligvis foregår i udlandet, peger den seneste forskning og de seneste begivenheder og anholdelser på, at der i stigende grad foregår radikaliseringsprocesser i Europa, at udviklingen ses blandt stadig yngre borgere, der ikke har tilbragt længere tid i de traditionelle konfliktzoner i Mellemøsten, Afghanistan eller lignende, og at det er en udvikling der ofte foregår over meget kort tid. Dette er især interessant, fordi det udfordrer tidligere forestillinger om radikaliseringsprocessen som resultat af hjernevask i lukkede afsides lejre, reaktioner på manglende muligheder for politisk indflydelse, eller som reaktioner på dyb fattigdom. 2. Hvad ved vi? Siden 11. september 2001 er skrevet tusindvis af sider i et utal af værker, der alle forsøger at besvare radikaliseringens gåder. Indtil nu ser det ud til, at der inden for den eksisterende forskning er tre primære retninger, som det vil være frugtbart at arbejde videre med. Den første af disse er den sociologiske, som fortæller os noget om de bagvedliggende socioøkonomiske motiver og om radikaliseringsprocessen som en søgen efter identitet. Den 1

3 anden retning tager sit udgangspunkt i Social Movement Theory, som primært kan fortælle os noget gruppens betydning for om et individ bliver radikaliseret i en voldelig retning eller ej. Den tredje retning har vi valgt at kalde den empiridrevne, fordi den tager afsæt i den empiri der findes omkring de sidste års europæiske terrorplots og -handlinger, uden at have en overordnet teori som udgangspunkt. 2a: Identitet og marginalisering som forklaring Når en stor den af radikaliseringsprocessen foregår i europæiske demokratier, bliver vi nødt til at spørge os selv, hvorfor den voldeligt radikale islamisme kan virke attraktiv for unge tilsyneladende velintegrerede middelklasseeuropæere med uddannelse, arbejde og adgang til det parlamentariske system. Dette beskæftiger sociologerne Gilles Kepel, Farhad Khosrokhavar og Olivier Roy sig med. Ifølge dem vokser den voldelige radikalisering ud af de særlige udfordringer, som en ny generation af europæiske muslimer oplever. De forsøger at skabe en identitet, der inkluderer både deres vestlige tilhørsforhold, og deres muslimske anderledeshed. En søgen efter grundlæggende værdier og faste standpunkter i en globaliseret og værdirelativistisk verden, er et vilkår for en stor del af befolkningen i vesten generelt. Men særligt for anden og tredjegenerationsindvandrere er denne søgen vigtig, fordi de samtidig ikke føler, at de er en del af den virkelighed deres forældre lever i, og som de selv er opdraget i. På samme tid føler denne gruppe unge sig udsat for racisme, diskrimination og generel forskelsbehandling, hvilket efterlader dem i en dobbeltmarginaliseret rolle. De føler sig hverken anerkendt og forstået af deres forældres nationalt definerede oprindelige kultur, eller af den vestlige verden som de er vokset op i, har gået i skole i, og gennem arbejde og medborgerskab skal bidrage til opretholdelsen af. For denne gruppe af dobbeltmarginaliserede unge, kan den radikale islamisme tilbyde et alternativ til medborgerskab, idet den udstyrer de unge med en samlet pakke af meninger og holdninger, en retfærdig sag at kæmpe for, og et sprog hvormed de kan italesætte den samfundskritik, de ellers ofte har svært ved at sætte ord på. Med andre ord, tilbyder den radikale islamisme disse unge en identitet og et fællesskab, hvormed de både kan adskille sig fra deres forældre og det omkringliggende samfund, og i stedet få et nyt tilhørsforhold, baseret på faste værdier. For det enkelte individ, der føler sig udstødt og marginaliseret, giver denne nye identitet yderligere mulighed for at se deres situation som et eget valg, truffet i foragt for det vestlige samfund på den ene side, og forældrenes islamfortolkning på den anden. Individet opfatter sig selv som midt i en stærkt fjendtlig omverden, der kan bruges til at forklare dets udstødelse eller manglende succes. Som erstatning for det nationale fællesskab stilles et tilhørsforhold til den globale ummah, og det enkelte individ bindes på den måde sammen 2

4 med muslimer over hele verden. Dette kan af islamistiske ideologer bruges til at skabe en følelse af krænkelse på tværs af nationale skel. Således kan billeder af undertrykte eller lidende muslimer i Israel eller Irak, være med til at styrke eksempelvis danske muslimers følelse af at være blevet krænket eller af at befinde sig midt i fjendeland. På samme måde kan også terrorbekæmpelsestiltag, med øget overvågning og fokus på bestemte religiøse minoriteter, bruges til at øge følelsen af udstødelse og krænkelse blandt denne gruppe. Den umiddelbare svaghed ved denne tilgang til problemstillingen er, at der mangler empirisk baserede undersøgelser der kan bekræfte den. Denne forklaringsmodel stemmer dog overens med anden empirisk baseret forskning indenfor eksempelvis kriminalitet eller identitetsdannelse blandt unge i samme socioøkonomiske situation, hvilket umiddelbart gør den troværdig. Men den mangler samtidig at give et rimeligt svar på, hvorfor langt de fleste unge i samme socioøkonomiske situation, udsat for samme påvirkninger, ikke går i samme retning. Denne tilgang giver med andre ord ikke nogen forklaring på, hvad der adskiller de få, der bliver terrorister, fra de mange, der ikke gør. 2b: Fællesskab og venskab som forklaring De spørgsmål som ovenstående forskere lader ubesvarede, forsøger forskningen med udgangspunkt i Social Movement Theory at besvare. Grundtanken i denne forskning er, at radikaliseringen opstår i sociale interaktioner i lukkede grupper. Om et individ radikaliserer eller ej, er hovedsageligt et spørgsmål om hvem han kender og hvilke sociale relationer han indgår. Quintan Wiktorowicz, der ud fra dette tankesæt har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt radikale islamister i London, har konstrueret en model for radikaliseringsprocessen. Denne indeholder fire punkter; 1: individet oplever en krise. Dette kan være en oplevelse af at blive diskrimineret eller undertrykt, men kan også være en personlig krise såsom en skilsmisse, en afskedigelse eller lignende. Denne krise skaber en kognitiv åbning, der gør individet kritisk overfor den verden det lever i, og åben overfor nye samfundsfortolkninger. 2: Dette kan for nogle føre til en religiøs søgen efter mening. 3: Bindingen til en bestemt ideologi opstår, når individet møder en sådan, der er i stand til at modsvare og sætte ord på de spørgsmål og den samfundskritik, som individet føler, bevidst eller ubevidst. Efterhånden som individet og gruppen tilbringer tid sammen, forekommer ideologien stadig mere sand, og individet bliver hele tiden bekræftet i, at han eller hun nu har fundet det endegyldige svar. 4: Når individet fuldt ud har accepteret ideologien, og bliver regnet som en del af gruppen, begynder en mere intensiv socialisering. Denne finder ofte sted i små lukkede grupper eller i lange samtaler på tomandshånd. På dette tidspunkt af forløbet, vil individet få en oplevelse af, at ideologien ikke alene repræsenterer sandheden, men at individet selv er forpligtet på at spille en aktiv rolle i virkeliggørelsen af ideologiens idealsamfund. 3

5 Marc Sageman fokuserer ligesom Wiktorowicz på gruppen som forklaring på den voldelige radikalisering. Efter at have gennemgået 172 individuelle eksempler på voldelige islamister, afviser han den klassiske sociologiske sammenhæng mellem socioøkonomisk marginalisering og radikal islamisme, og peger i stedet på tætte sociale bånd og socialisering. Sageman pointerer yderligere, at der tilsyneladende ikke findes eksempler på topstyrede rekrutteringsforsøg af radikale unge til voldelig jihad. Derimod tager de unge selv kontakt til en person, som de vurderer kan hjælpe dem med at få kontakt til organisationer som al-qaeda, eller med på anden vis at realisere deres planer. Dette sker efter de selv er kommet frem til, at vold er den eneste løsning på deres problem. Voldelige radikaliseringsprocesser skal i dette lys ses, som gradvise retoriske eskaleringer blandt nære venner i lukkede grupper, der deler et radikalt verdenssyn, og som gradvist fører til en accept af brugen af vold og en fælles forståelse af at vold er den eneste løsning. Først på det tidspunkt, hvor en sådan fælles forståelse er nået, rækker gruppens medlemmer ud til organisationer eller personer der kan hjælpe dem videre i deres kamp. Wiktorowicz og Sageman studier understreger vigtigheden af at se på gruppeprocesser, og giver et empirisk understøttet grundlag for, at sociale processer og gruppedynamik i højere grad end psykologisk profilering og socioøkonomisk marginalisering, kan hjælpe os til at finde svar på vores spørgsmål. Denne forklaringsmodel efterlader os dog med det åbne spørgsmål, om det betyder at alle mennesker, der havner i en bestemt social kontekst, kan udvikle sig til voldelige radikalister. 2c: lederskab som forklaring Den norske forsker Petter Nesser forsøger at løse problemet, ved at gå en helt anden retning end de to ovenfor beskrevne tilgange. I stedet for at analysere ud fra et bestemt teoretisk udgangspunkt, tager han afsæt i den empiri der findes omkring de sidste års europæiske terrorplots og -handlinger, og forsøger at finde mønstre og lighedspunkter. Nessers arbejde illustrerer den store mangfoldighed der er i persontyper, profiler og motiver bag de seneste års europæiske terrorgrupper. Der er sat et væld af lokale, internationale og globale problemstillinger i spil for de unge radikale islamister. I nogle tilfælde lægges der vægt på europæiske problemer, andre gange på nationale, andre gange igen på forhold i personens oprindelige hjemland, eller den oplevede globale konflikt mellem vesten og muslimer. I den senere tid har der dog været en stigende tendens til, at ideen om den globale ummah som under konstant belejring og angreb af de vestlige magter, bruges som begrundelse. Ud fra sin gennemgang af den tilgængelige empiri, tegner Nesser et billede af fire forskellige typer, der ofte ses som implicerede i terrorgrupper: 1: Entreprenøren eller lederen. En ofte karismatisk idealist, med en aktivistisk verdensopfattelse. 2: Protegeen. En ofte intelligent og 4

6 uddannet person, der beundrer lederen, og deler han aktivisme. 3: Den utilpassede. En person med en problematisk, ofte kriminel eller stofafhængig, baggrund. 4: Eventyreren. Er med i gruppen på grund af venskab eller familiebånd til en eller flere af de andre, og ser det som en mulighed for spændende oplevelser. Hver af disse fire typer er drevet af forskellige motiver. I forhold til rekruttering, er Nesser enig med Sageman i, at der ikke finder en klassisk topstyret rekruttering sted. I stedet argumenterer Nesser for, at der forekommer en horisontal rekruttering, hvor entreprenøren og protegeen sammen rekrutterer blandt venner, familie og i lokalmiljøet. I dette perspektiv bliver entreprenøren således den helt åbenlyse nøgleperson i forhold til at forklare og forhindre voldelig radikalisme. Det overordnede problem med Petter Nessers forskning er, at han mangler dybere empiri i form af kontakt og interviews med de implicerede. Nessers primære kilder er således retsprotokoller, ikke-klassificerede afhøringsrapporter og avisartikler. Dette er problematisk, eftersom man ikke kan forvente at de tiltalte i en terrorsag i retten fortæller åbent om deres motivationer for at deltage i de plots eller handlinger som de er tiltalt for. Ligeledes lægger Nesser så stor vægt på entreprenørens rolle, at vi er nødt til at få et kvalificeret bud på, hvad der driver denne person til at rekruttere venner og familiemedlemmer, og hvad der adskiller ham fra andre aktivistiske unge, der engagerer sig i almindeligt parlamentarisk politisk arbejde. 3: Hvor er vi, og hvilke spørgsmål mangler vi Hvornår, hvorfor og hvordan bliver unge, der er opvokset i et vestligt demokrati, radikaliseret i en sådan grad, at de bliver villige til at udøve, eller direkte støtte vold mod civile medborgere? Alle de ovenfor gennemgåede retninger, kommer hver især med interessante svar på disse spørgsmål, men det er et fælles problem for alle de studier, der i dag forsyner os med viden på området, at de mangler primær empiri i form af interviews med tilhængere af den voldeligt radikale islam, deres venner og familier, eller andre der kan fortælle os om deres vej til en voldelig religionsudøvelse. At terrortruslen og radikaliseringen af unge mennesker er rykket ind i vores egen baghave, betyder umiddelbart to ting for forskere der beskæftiger dig med emnet, og som insisterer på at indsamle egen empiri. På den ene side skal forskeren vænne sig til at lede i sit eget nærmiljø for at finde interviewpersoner, i stedet for at kigge ud i verden. De unge, der muligvis sidder med nøglen, er ikke længere væk, end at forskeren kan cykle på feltarbejde. På den anden side er det så meget desto sværere at komme til at tale med disse unge. De ser ofte forskeren som repræsentant for den stat de bekæmper, er bange for at rette 5

7 mediernes søgelys mod sig selv og det miljø de bevæger sig i, eller er slet og ret bange for, at forskeren i virkeligheden er ansat ved politiet. Derfor er deres lyst til at deltage i interviews og undersøgelser meget lille. For den forsker der ønsker at komme ind under huden på feltet og møde og tale med de unge, som det hele handler om, er tålmodighed derfor en nødvendig dyd. Det tager tid at finde og møde unge der er i gang med, på vej til, eller på vej ud af en radikaliseringsprocess, og når de er fundet, tager det tid at vinde den tillid det kræver, at få de unge til at deltage i en undersøgelse. Derfor er det et tidskrævende studie, og derfor er der mange forskere der opgiver at indsamle eget materiale. De vælger i stedet at genbruge den eksisterende, men desværre ofte mangelfulde, empiri på området. Hvis vi vil bringe terrorforskningen videre til et niveau, hvor vi kan begynde at sige noget meningsfuldt og sammenhængende om motivationer for deltagelse i terrorhandlinger, er det nødvendigt at vi begynder at indsamle noget mere fyldestgørende empiri. Dette er den altoverskyggende udfordring for feltet i de kommende år, hvis vi vil besvare de tre primære spørgsmål, som den eksisterende forskning efterlader os med: 1: Hvad adskiller den lille gruppe af voldeligt radikale islamister, fra den større gruppe af ikke-voldelige, og kan f.eks. medieomtale eller anti-terrorinitiativer være med til at skubbe unge i en radikal retning? 2: Er gruppeprocesser i sig selv stærke nok til at igangsætte en radikaliseringsprocess? Og 3: Hvad driver entreprenøren, og hvad adskiller ham fra de der engagerer sig i almindelig parlamentarisk politisk arbejde? 4: Kommende publikationer fra DIIS For læsere der er interesserede i en mere dybdegående behandling af temaerne i dette brief, vil der over de kommende måneder udkomme følgende publikationer fra DIIS: Violent Radicalization in Europe, DIIS Report 2007 af Anja Dalgaard-Nielsen. The Linguistic Turn of Terrorism Studies, DIIS working paper af Jørgen Staun. The elusive Root Causes: Sociopsychological and Psychological Approaches af Anja Dalgaard-Nielsen. The elusive Root Causes: Social Movement Theory af Anja Dalgaard-Nielsen. 6

8 DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse Denne publikation indgår i DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse. Studierne er muliggjort af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 og løber i tidsrummet 2007 frem til Der fokuseres i særlig grad på radikaliseringsprocesser i Europa samt på nationale og internationale modforanstaltninger, deres effektivitet og bivirkninger. Forskningsopgaver formuleres i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd og en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt underliggende myndigheder. Forskningen og konklusionerne af denne er uafhængige og afspejler hverken de involverede ministeriers synspunkter eller en officiel DIIS-holdning til det givne spørgsmål. Det er vores målsætning at levere forskning af høj kvalitet og at formidle den til et bredt publikum. Derfor offentliggøres resultaterne af DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse i mange former fra research briefs til artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Fagligt panel Andersen, Lars Erslev. Lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitetscenter. Crenshaw, Martha. Ph.d., Senior Fellow, Stanford University. Hansen, Birthe. Ph.d., Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Jenkins, Brian Michael. Chefrådgiver ved RAND Corporation. Neumann, Peter. Ph.d. Direktør for Centre for Defence Studies, Kings College London. Oudraat, Chantal de Jonge. Ph.d., Seniorforsker, School of Advanced International Studies, Johns Hopkins University. Ranstorp, Magnus. Ph.d., Forskningschef, Centrum för Assymetriska Hot- och TerrorismStudier, Försvarshögskolan Scheffler, Thomas. Dr.phil., Ammanuensis, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Simonsen, Jørgen Bæk. Dr.phil., Professor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Vestergaard, Jørn. Lic.jur., Docent, Prodekan, Det Juridiske Fakultet, Købvenhavns Universitet. 7

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske erfaringer

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske erfaringer DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske

Læs mere

Radikalisering i danske fængsler

Radikalisering i danske fængsler DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Radikalisering i danske fængsler Hvad sker der, og hvad kan der gøres? Jon

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

ANALYSE Januar 2009. Radikalisering. en del af værdikampen? Helle Lykke Nielsen

ANALYSE Januar 2009. Radikalisering. en del af værdikampen? Helle Lykke Nielsen NLYS Januar 009 Radikalisering en del af værdikampen? Helle Lykke Nielsen Hvad kommer der ud af de mange penge, som i disse år bruges på at indkredse og forstå radikalisering? Og hvilket billede kommunikerer

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

DISKURSEN OM RADIKALISERING

DISKURSEN OM RADIKALISERING DISKURSEN OM RADIKALISERING THE DISCOURSE ON THE RADICAL KONFERENCEN BLEV ARRANGERET I FÆLLESSKAB AF CENTER FOR EUROPÆISK ISLAMISK TÆNKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET FAGGRUPPEN FOR ARABISKE OG ISLAMISKE

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?

Læs mere

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER Rapporten er udarbejdet af CERTA Intelligence & Security og udgives af

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere