at det kun er virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport, der placeres ved motorvejene,
|
|
- Bent Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Kuben Management RETTE VIRKSOMHED PÅ RETTE STED Erhverv ved motorveje? Guldborgsund, Lolland og Sønderborg kommuner August Indledning Metoderapporten fra eksempelprojektet Erhverv til motorveje? tager afsæt i en diskussion af, hvad virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport er, og hvordan denne vejafhængighed omsættes til lokaliseringsparametre i forhold til motorvej og andre hovedtrafikårer. Indtil videre har lokalisering ved motorvejen ofte været en ensidig diskussion af virksomhedernes behov og argumentation for profilering via en synlig beliggenhed og en i øjenfaldende skiltning, oplag mv. frem for en landskabsmæssig indpasning og arkitektur som æstetik. For at beskrive en strategisk tilgang i den offentlige planlægningsoptik, med den funktion at kunne lokalisere rette virksomheder ved motorveje (og også de større indfaldsveje dvs. de veje, der via af- og tilkørsler kobles direkte på motorveje), er der arbejdet med ABCD-modellen som afsæt for bybygning og bymønster. Afsættet tages i, at rette virksomhed placeres på rette sted. Det indebærer at det kun er virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport, der placeres ved motorvejene, og at det samlede transportmønster i kommunernes bliver mere bæredygtigt, således at mest muligt af den tunge godstransport finder sted på motorveje og hovedlandeveje og med mindst mulig påvirkning af trafikken i byer og landområder. Dette fører umiddelbart til et behov for at få defineret, hvad virksomheder med relativ stor vejafhængighed af vejtransport er. Metoderapporten tager netop fat på denne udfordring, og bygger dermed videre på den ABCDE-model, der er lanceret af Sønder- borg-området i forbindelse med Teamplan for erhvervsstruktur, marts 2005, idet overvejelserne i Håndbog om Miljø og Planlægning og den hollandske ABC-model samtidig inddrages. I figur 1 er modellens forskellige erhvervsområder beskrevet.
2 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 2 af 13 Figur 1: ABCDE-modellen, temaplan for erhvervsstruktur Beskrivelse Planlægning Eksempler Miljøklassificering A-område Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønderborg) med optimal placering i forhold til bymidte, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kollektiv trafik, stisystemer og naturområder. Det enkelte område skal udbygges på baggrund af en samlet plan for området, og der skal opstiles detaljerede rammer for arkitektur og bydesign. Der kan indpasses boliger og institutioner i området. Større udviklings- og servicevirksomheder inden for IT, bioteknologi, produktionsteknologi m.v. A-områder forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder (miljøklasse 1-2) med højt videns-indhold og stort behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer. B-område Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområder. Det enkelte område skal udvikles efter en samlet plan, og der skal opstilles overordnede rammer for arkitektur og bydesign. Der kan indpasses boliger i området. Administrations- og servicevirksomhed i øvrigt, herunder pengeinstitutter, liberale erhverv, mindre butikker, mindre ikkemiljøbelastende fremstillingsvirksomheder inden for elektronik m.v. B-områder forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med mellemstort vidensindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer (miljøklasse 1-2). C-område Større erhvervsområder med tilknytning til bybåndet og med optimal placering i forhold til det overordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder. De enkelte grunde skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som afklarer minimumsgrundstørrelse, vej- og stiforhold, byggefelter, bygningsvolumen, parkering, regulering af friarealer, skiltning m.v. Der kan ikke indpasses boliger i områderne. Større virksomheder inden for produktion, transport- og lagervirksomhed. C-områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings- og lagervirksomhed med nogen miljøbelastning og større behov for varetransport (miljøklasse 4-5). D-område Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokaliseret i passende afstand (mindst 300 m) fra boligområder og institutioner. Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en samlet beplantningsplan. De enkelte grunde skal udstykkes efter en samlet plan, som afklarer vej- og stiforhold, bygningsvolumen, parkering, regulering af friarealer m.v. Der kan ikke indpasses boliger i området. Asfaltfremstilling, autoophug, biogas, foderstoffer, bygningselementer, kemikalie- og oliebehandling m.v. D-områder forbeholdes miljøbelastende produktions- og procesvirksomhed med betydelig miljøbelastning (miljøklasse 6-7). E-område Mindre lokale erhvervsområder med tilknytning til kommunecenter, områdebyer, lokalbyer og enkelte landsbyer uden for bybåndet med god placering i forhold til vejnet og byområde og med passende afskærmning i forhold til boligområder. De enkelte grunde skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som afklarer vej- og stiforhold, maksimumgrundstørrelser, byggefelter, bygningsvolumen, parkering, regulering af friarealer m.v. Der kan i visse tilfælde åbnes mulighed for indpasning af bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Forudsætningerne herfor skal fremgå af rammebestemmelserne. Mindre håndværksvirksomheder og værksteder, mindre produktions- og lagervirksomheder. E-områder forbeholdes håndværks-, fremstillings- og servicevirksomhed med begrænset miljøbelastning og mindre behov for varetransport (miljøklasse 2-4).
3 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 3 af 13 I en situation, hvor de absolutte grænser f.eks. i form af kommuneplanens rammebestemmelser - til stadig ændres, udviskes eller tilpasses nye funktioner, gælder det om at foretage den mest henigtsmæssige indpasning af byen og dens funktioner i landskabet ud fra såvel æstetiske som miljøog klimamæssige hensyn. De æstetiske hensyn indebærer, at nye arealudlæg til virksomheder med stor vejafhængighed af vejtransport ikke nødvendigvis skal indplaceres i en korridor langs motorvejen. De kan også placeres i forhold til forbindelsesveje til motorvejen, så der opnås en hensigtsmæssig arrondering (afgrænsning og indpasning) og opretholdes en landskabelig variation langs motorvejen. De overvejelser, der er beskrevet ovenfor, indgår i den strategiske og fysiske planlægning i forbindelse med arealudlæg og løft af allerede foretagne arealudlæg til nye formål og funktioner. Notatet her sætter fokus på den proces, der følger efter gennemført plan- lægning mhp. omsætning af kommuneplanens mål for erhvervspolitik til et konkret fysisk udtryk i form af arealudlæg. Notatet kan således bruges som en vejledning i at gennemføre en frugtbar proces, hvor kommunen sikre sig rette virksomheder på de forskellige udlagte arealer - samtidig med, at den enkelte virksomhed oplever at blive tilbudt en lokalisering på det rette sted. 2 Rette virksomhed på rette sted For at leve op til intentionerne med den nye model er der ved udpegning af placerings- muligheder for virksomheder behov for en tidlig afklaring af, hvad rette virksomhed er for de enkelte udlagte arealer. Vurderingsparametre i forbindelse med screening af virksomheder mhp. forslag til lokalisering Erhvervsmæssige behov (lokalitet, netværk/erhvervsklima, demografi/arbejdsmarked og kultur) Miljøklassificering (afstand i forhold til virksomhedstype) Godstransport (logistik og tilgængelighed til overordnet vejnet) Persontransportbehov (arbejdspladsintensitet, besøgsintensitet og tjenstlig bilafhængighed) Evt. arkitektonisk profil Områdetype: A - E for erhvervsområder. Illustrationen viser, at det er den samlede vurdering af parametrene, som giver byintegrerbarheden / den mest hensigtsmæssige indplacering i ft. ABCDE-modellen. Denne byintegrerbarhed er sammenfattet i det vedhæftede bilag: Model for bybygning set ud fra en integreret erhvervs-, miljø- og trafiktilgang.
4 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 4 af 13 I modellen anlægges en helhedsforståelse i et kommuneperspektiv og en vurdering af den enkelte virksomheds egnethed knyttet til de enkelte arealudlæg. I vurderingen af egnethed indgår de samme parametre, som anvendes fra virksomhedsside i forbindelse med valg af lokalisering. Forskellen ligger således i, at kommunen også må inddrage en helhedsforståelse, hvor hele kommunen betragtes, over for virksomhedens individuelle valg. Det indebærer, at kommunen er berettiget til at stille spørgsmål ved, hvorvidt en virksomheds argumentation for en bestemt lokalisering f.eks. ud fra et ønske om profilering holder og kan afbalanceres i forhold til helheden. I bilag 1 er medtaget et skema til at screene en virksomhed for at undersøge, hvad der er det rette sted at placere virksomheden betragtet med kommunens øjne. Dette skema foreslås anvendt af den kommunale sagsbehandler, når denne har den første konkrete dialog med en virksomhed. Ved denne første dialog er det målet at få taget et væsentligt skridt i retning af at få rette virksomhed på rette sted. Ud over et screeningsværktøj har der i projektet også været fokus på at udarbejde en velkomstmappe eller lign., som både kunne tilsendes til og anvendes i en dialog med virksomheder individuelt. I praksis vil en velkomstmappe ud over et trykt omslag med præsentation af kommunen og evt. kontaktpersoner skulle produceres individuelt til den enkelte virksomhed. Indholdet af en velkomstmappe kan opbygges meget forskelligt fra kommune til kommune, men kan f.eks. indeholde: fakta om kommunen (sociodemografisk indbyggertal, befolkningens sammensætning, bystruktur samt arbejdskraft mht. ledighed og uddannelse) kort med ledige erhvervsarealer og en summarisk beskrivelse af dem ud fra ABCDE-modellen (lokalisering, anvendelsesbestemmelser, tilgængelighed osv.) beskrivelse af den erhvervsmæssige situation (erhvervsliv, netværk/kompetencer og innovations- og udviklingsmiljøer, kommunens erhvervs- politiske målsætning og indsats osv.) fotos og kort, som kan anvendes som grundlag for den mundtlige præsentation af kommunen og de ledige erhvervsarealer.
5 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 5 af 13 3 Virksomheders lokaliseringsfaktorer Når virksomhederne skal vælge deres fremtidige lokalitet, træffes beslutningen på baggrund af en lang række forskellige parametre. Selvom, at der er stor forskel på, hvad den enkelte virksomhed anvender som afgørende lokaliseringsfaktorer, er der i virkeligheden flere faktorer med samme værdi betragtet fra virksomhedsside, som går igen i adskillige kommuner. Der vil som hovedregel være tale om en kombination af flere faktorer og i sidste ende vil det formentlige afhængige af beslutningstagers egen personlige holdning. Derfor kan tilfældigheder og personlige relationer spille ind. Eksempler på virksomhedernes lokaliseringsfaktorer 1. Lokalitetsmæssige faktorer Knytter sig til erhvervsområdernes fysiske infrastruktur, image og tilgængelighed 2. Erhvervsklima/netværksfaktorer Knytter sig til tilstedeværelse af leverandører, kunder, konkurrenter og kollegaer samt forhold vedrørende samarbejde med offentlige myndigheder 3. Arbejdsmarkeds-/demografiske faktorer Knytter sig til arbejdsstyrkens sammensætning og uddannelsesmæssige baggrund samt tilstedeværelse af forsknings- og uddannelsesinstitutioner 4. Kulturelle og sociale faktorer Knytter sig til virksomhedsejerens personlige relationer, kendskab til lokale forhold samt udbuddet af kulturelle og rekreative faciliteter. Set fra den kommunale planlæggers side er det derfor centralt, at der så vidt, at det er muligt, fra begyndelsen er en dialog med virksomheden. Formålet er igennem dialogen/processen at få et kendskab til virksomhedens lokaliseringsfaktorer og derved udvikle et godt og retvisende beslutningsgrundlag. Netop af den grund, bør den ovenfor skitserede velkomstpakke have et indhold, der i vidt omfang kan matche de informationer, der kan belyse virksomhedernes lokaliseringsfaktorer. Oxford Research har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2008 blandt virksomhederne i 13 udvalgte erhvervsområder på Lolland-Falster, hvor der bl.a. blev spurgt om, hvad var afgørende for virksomhedens lokalisering i netop dette erhvervs- område?. Top 5 de mest afgørende udgøres af: 1) God beliggenhed ift. virksomhedens kunder 2) God beliggenhed ift. fleksible og egnede lokaler 3) God beliggenhed ift. overordnede motorvejsnet 4) Lave m²-priser 5) God beliggenhed ift. virksomhedens forretningsforbindelse Undersøgelsen viser, at det i høj grad er spørgsmål om fysisk beliggenhed, som er i virksom- hedernes fokus når de skal vurdere en fremtidig lokalisering af virksomheden. De demografiske forhold
6 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 6 af 13 spiller en mindre rolle bl.a. fordi pendlingen over længere afstande ikke nævnes som en barriere. Forhold omkring beliggenhed er derfor de helt centrale opmærksomhedspunkter for den kommunale sagsbehandler og den kommunale erhvervskonsulent. Det skal dog bemærkes at vægtningen af de enkelte lokaliseringsfaktorer også er afhængig af virksomhedernes branchemæssige tilhørsforhold. Vidensintensive virksomheder fra eksempelvis medico-branchen vil sandsynligvis vægte tilstedeværelse af F&U højere end virksomheder inden for produktionserhvervet. Afslutningsvist skal det også påpeges, at det for mange virksomheder er en relativ ressourcekrævende proces at finde en ny lokalisering. Oftest kan virksomheder ikke overskue mere end én eller to faktorer, når lokaliseringsvalget skal træffes. En lang liste med lokaliseringspræferencer er derfor udmærket så længe man har in mente, at for langt de fleste virksomheder vil lokalisering i praksis dreje sig om, hvorvidt man kan få egnede lokaler i nærheden eller ikke. 4 Faser i en virksomhedslokalisering I forbindelse med en virksomhedslokalisering er der flere tilgange. De er imidlertid afhængige af, om det er: a. Nye virksomheder, der ønsker at lokalisere sig b. Eksisterende virksomheder, der ønsker at flytte eller at udvide Ved a. har såvel virksomhed som kommune et stort gensidigt ukendskab; og ved b. er der et kendskab i forvejen, hvilket kan medføre en lidt enklere proces end ved a. I den nedenstående beskrivelse af faser tages der afsæt i, at der er tale om en ny virksom- hed, der undersøger lokaliseringsmulighederne bredt dvs. ikke kun i vores kommune. For eksisterende virksomheder kan der desuden være særlige forhold f.eks. at virksomheden er lokaliseret i en mindre by uden egentlige erhvervsarealer eller at den er lokaliseret på et tidspunkt, hvor anvendelsesbestemmelserne havde et andet indhold eller slet ikke var nedskrevet. Disse særlige forhold tages med ind i dialogen mellem virksomheden og kommunen; og kan evt. resultere i, at der udarbejdes en ny lokalplan. Nedenstående beskrives faserne i en virksomhedslokalisering ud fra, at der er tale om en ny virksomhed, der ønsker at lokalisere sig. Der er lagt vægt på, at der er tale om en aktiv dialog, og at det er den kommunale sagsbehandler/den kommunale erhvervskonsulent, som skal være den aktive part i dialogen i fortsættelse af en virksomhedshenvendelse. 4.1 Fase 1: Den indledende kontakt En virksomhedsejer eller en direktør henvender sig telefonisk til en person i kommunen. Typisk borgmester, kommunaldirektør eller erhvervskonsulent. I samtalen lægges stor vægt på at få et indtryk af, hvad virksomheden efterspørger. Det er vigtigere end at anprise kommunens fortræffelighe-
7 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 7 af 13 der. Nabokommunen har antageligt mange af de samme fortrin. Denne samtale bør resultere i, at der træffes aftale om, at en kommunal medarbejder eller en kommunal erhvervskonsulent kontakter virksomhedsejeren eller direktøren inden for 2-3 dage med henblik på en mere konkret samtale om de ledige erhvervsarealer (eller om ledige bygninger/henvendelse til mægler). 4.2 Fase 2: Den opfølgende kontakt Hvem, der tager den opfølgende kontakt, afhænger af, om der er tale om en mere generel henvendelse, eller om der er tale om en konkret forespørgsel på lokalisering, areal- forhold og bebyggelsesregulerende bestemmelser. I den første situation vil det typisk være den kommunale erhvervskonsulent og i den anden en kommunal sagsbehandler med kendskab til kommuneplan og kommunens strategiske planlægning. Den opfølgende kontakt har som mål at få afdækket seriøsitet og omfang af henvendelse. Den kommunale erhvervskonsulent vil tage afsæt i, at der efterfølgende skal arbejdes for at udforme en velkomstpakke, tilpasset den konkrete virksomhed. Den kommunale sagsbehandler vil her kunne anvende screeningsværktøjet for at komme rundt om virksomheden. Screeningsværktøjet bruges som en måde at lade dialogen foregå på virksomhedens præmisser og dermed ikke opfatte dialogen som en udfordring af den kommunale planlægning. I brugen af skemaet bør det i øvrigt vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvor mange af nedenstående forhold der er relevant at komme omkring i dialogen med virksomheden. Der kan endvidere hentes inspiration i det vedhæftede bilag. Til de enkelte punkter kan knyttes følgende kommentarer: 1. Virksomheden / Den første kontakt Her noteres virksomhedens navn, branchekode og mere præcist hvilken produktion de har. Det kan være en fordel her at høre om virksomheden har egne ønsker til placering. Ønskerne sammenholdes med de grunde, der er til salg. Endvidere afklares det om der er planmæssige forhold, der skal afklares nærmere for at sikre virksomhedsetableringen på den pågældende lokalitet umiddelbart kan lade sig gøre eller der skal findes flere muligheder. 2. Særlige Erhvervsmæssige behov Her noteres hvilke faktorer virksomheden lægger vægt på ved valg erhvervsgrund/placering, herunder f.eks. særlige arbejdskraftbehov, kompetencer og evt. opkvalificering heraf. 3. Miljøforhold og pladsbehov Under dette punkt registreres antal ansatte, beskrivelse af hvilken type ejendom virksomheden har brug for under hensynstagen til virksomhedens miljøforhold. Dette punkt er med til at afklare om virksomheden kan placeres i nærheden af en by, eller om den skal placeres i et egentligt industriområde uden for byen. Se evt. afsnit 7 i Håndbog om Miljø og Planlægning, hvor forskellige virksomhedstypers miljø-klasse kan slås op. 4. Transportbehov (gods) Under dette punkt beskrives, hvis virksomheden har specielle gods behov. Det kan f.eks. være, at virksomheden skal ligge nær en havn, da deres råvarer bliver transporteret via skib.
8 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 8 af Transportbehov (person) Under dette punkt registreres antal ansatte og virksomhedens behov for parkeringspladser afklares. Der dimensioneres bl.a. ud fra antal ansatte og deres forventede transportbehov samt antal kundeparkeringspladser. Endvidere angiver pkt. 4 og 5 samlet, hvorvidt der er tale om en transport- tung virksomhed (C- og D- områder), som med fordel kan placeres i et erhvervsområde ved det overordnede vejnet, eller om der er tale om en arbejdskraftintensiv virksomhed (A- og B-områder), som skal placeres centralt i f.t. kollektiv trafikbetjening. Den opfølgende kontakt giver en afdækning, der samtidig er afsæt for en vurdering af, om kontakten skal overgå til den kommunale erhvervskonsulent, eller om den kommunale sagsbehandler fastholder kontakten. 4.3 Fase 3: Opfølgning Ved at bruge de informationer, der er indsamlet via screeningen, danner den kommunale sagsbehandler sig et overblik over, hvorledes virksomheden matcher den kommunale virkelighed (kommuneplanens arealudlæg, kategorier af ledige arealer, anvendelses- bestemmelser, miljø- og klimaforhold osv.). Dette overblik bruges til en fornyet henvendelse/et møde med virksomheden, hvor den kommunale virkelighed drøftes og vurderes konkret i forhold til de ønsker, virksomheden måtte have. Et udfald kan være, at der ikke ligger særlige problematikker heri og dermed kan sagen gå videre som en almindelig byggesag. Et andet udfald kan være, at det er nødvendigt med dispensation fra de gældende bestemmelser og så går sagen også videre som en almindelig byggesag. Et tredje udfald kan være, at det er nødvendigt at gennemløbe en planproces, der tilvejebringer en ny lokalplan og et kommune- plantillæg. 4.4 Fase 4: Fortsat opfølgning Det vil ofte være situationen, at der skal afholdes flere møder mellem virksomhed og den kommunale sagsbehandler for også at få det bedste udfald for både virksomhed og kommune. Der vil være en række kommunale ressourcepersoner, som skal inddrages på specifikke fagområder som brand, miljø og forsyninger. Det bør være den kommunale sagsbehandlers ansvar, at der sker den rette og koordinerede inddragelse. 5 Sammenfatning særlige opmærksomhedspunkter
9 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 9 af 13 I det foregående er beskrevet en vejledning til modellen om rette virksomhed på rette sted. Vejledningen er baseret på de teoretiske erfaringer fra udarbejdelsen af metodenotatet og de praktiske erfaringer med udlæg af erhvervsarealer langs motorveje. I det følgende vil de mest centrale opmærksomhedspunkter blive præsenteret i punktform. Rette virksomhed på rette sted indebærer, at der tidligt i processen sker en afklaring af, hvad der er rette virksomheder for de enkelte udlagte arealer. Denne opgave er en del af arbejdet med moderne bybygning, hvor de enkelte arealer og deres funktion ses i en samlet helhed for kommunen Dialog med virksomheden er helt afgørende. Der er forskel på, om der er tale om en virksomhed, der overvejer at flytte til kommunen, eller en virksomhed, der ønsker at flytte indenfor kommunen, men det er i alle tilfælde centralt, at der fra begyndelsen startes en dialog, som aktivt forholder sig til virksomhedens præmisser. Kendskab til den konkrete virksomheds lokaliseringsfaktorer er nødvendigt for at lade dialogen med virksomheden ske på dennes præmisser, samtidig med at virksomhedens ønsker og behov kan relateres til den kommunale virkelighed. Det afklares om der er behov for myndighedsgodkendelser, VVM-screening, spildevandsscreening etc. i forbindelse med virksomhedsetableringen - herunder hvor lang tid det typisk tager at gennemføre hhv. de pågældende screeninger og pågældende tilladelser. Det afklares om der er særlige forsyningsmæssige behov i forhold til el, vand, varme, kloak, IT-forbindelse og evt. øvrige forsyningsmæssige forhold. Sådanne forhold kan have betydning for hvor en virksomhed kan placere sig. Der skal lægges stor vægt på at få indtryk af, hvad virksomheden efterspørger Udarbejdelse af velkomstmappe, der forholder sig til den enkelte virksomheds unikke karakter. Beliggenhed er ofte blandt de vigtigste lokaliseringsfaktorer, hvorfor velkomstpakken netop bør forholde sig til beliggenhedsmæssige faktorer. En velkomstmappe kan med fordel tilpasses den enkelte virksomhed på baggrund af de indtryk, de første møder har givet. Der vil ofte være behov for gentagne møder, og det kan være nødvendigt at inddrage en række forskellige fagressourcer. Evt. særlige forhold vedr. byggetilladelser afklares. Ligeledes skal det vurderes, om der er behov for dispensation, ny lokalplan osv. samt inddragelse af naboer, grundejerforening m.fl.
10 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 10 af 13 Bilag Model for bybygning set ud fra en integreret erhvervsmiljø og trafiktilgang. I bymønstret er det alene udviklingsbyer og mindre byer med boliger og erhverv, hvor der i fremtiden planlægges for egentlig erhvervsudvikling dvs. med lokalisering af nye virksomheder. Niveau 1: Udviklingsbyer (områdecenter) Tilgængelighed Miljøklassificering Godstransportens vejafhængighed Indpasning og æstetik Eksempler på efterspørgelsesfaktorer Beskrivelse A-område Blandet byområde: Handel, kontor og service Adgang til kvalificeret arbejdskraft God kollektiv transport Bygningernes funktionalitet Attraktive bymiljøer Nærhed til kulturinstitutioner Tilstedeværelse af forsknings- og uddannelsesinstitutioner Byen er by, indpasning i eksisterende bymiljø Lav 1-3 Cykel/gang: Højklasset Højklasset Bil: Rimelig eller ringe B-område Erhvervsområde i byen Nærhed til marked Adgang til kvalificeret arbejdskraft Teknologisk infrastruktur Innovations- og udviklingsmuligheder Byen er by, indpasning i eksisterende bymiljø Mellem 1-3 Cykel/gang: Højklasset God Bil: Rimelig C-område - Erhvervsområde på kanten af byen (aflastningscenter og særligt arealkrævende varegrupper) Kvadratmeterpris Mulighed for ekspansion og vækst Nærhed til forretningsforbindelser Anvendelse af arealer til pladskrævende aktiviteter (parkering, oplagring m.m.) Tilpasning evt. med beplantning, støttemur m.m. Høj 3-6 Cykel/gang: Rimelig Rimelig Bil: God eller højklasset D-område Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen Adgang til overordnet motorvejnet Synlighed og mulighed for profilskabende skiltning Nærhed til marked Indpasses i landskabet ud fra en nutidig fortolkning. Tilpasning evt. med beplantning, støttemur m.m. Høj 5-7 Cykel/gang: Ringe Ringe Bil: Højklasset I de kommuner, hvor der er et naturligt center, vil det være hensigtsmæssigt at bringe modellen for bybygning i spil primært her. I princippet kan der i en kommune være flere ligestillede udviklingsbyer, som f.eks. Rødby og Nakskov i Lolland Kommune.
11 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 11 af 13 De motorvejsnære erhvervsområder uden for byen foreslås principielt betragtet som del af byen (en brik i bybygningen); og dermed tilnærmes planlægningen til den grænseløse by. Det betyder, at udvidelsesretningen for disse områder primært ses i forhold til den infrastruktur, der betjener de motorvejsnære erhvervsområder; og det giver en orientering langs de regionale veje i retningen mod byen og bymidten. Sekundært kan der ud fra en landskabsindpasning overvejes en udvidelse af et motorvejsnært erhvervsområde langs motorvejen eller i en lomme bag det allerede udlagte. Det vil dog kræve, at det er indtænkt i forbindelse med en overordnet disponering, således at infrastruktur og forsyninger kan honorere behovene fra nye områder. Tilsvarende vil det gøre sig gældende, hvor der f.eks. nærbane- og S-togsnet. Netop her vil det være aktuelt at foretage en moderne bybygning ud fra de ovenstående principper. Det indebærer muligheden af at omrokere på anvendelsen af arealer, hvor de løftes fra industri til kontor og detailhandel med en indplacering i boligområder.
12 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 12 af 13 Niveau 2: Mindre byer med boliger og erhverv Tilgængelighed Miljøklassificering Godstransportens vejafhængighed Indpasning og æstetik Eksempler på efterspørgelses-faktorer Beskrivelse A-område Blandet byområde: Handel, kontor og service Adgang til kvalificeret arbejdskraft God kollektiv transport Bygningernes funktionalitet Lokal kendskab Byen er by, indpasning i eksisterende bymiljø Lav 1-3 Cykel/gang: Højklasset God Bil: Rimelig B-område Erhvervsområde i byen Nærhed til marked Adgang til kvalificeret arbejds- kraft Lokal kendskab Byen er by, indpasning i eksisterende bymiljø Mellem 1-3 Cykel/gang: God God eller Rimelig Bil: God C-område - Erhvervsområde på kanten af byen (aflastnings- center og særligt arealkrævende varegrupper) Adgang til overordnet motorvejnet Adgang til kvalificeret arbejds- kraft Synlighed og mulighed for profilskabende skiltning Nærhed til marked Anvendelse af arealer til pladskrævende aktiviteter (parkering, oplagring m.m.) Tilpasning evt. med beplantning, støttemur m.m. Høj 3-6 Cykel/gang: Ringe Rimelig eller Ringe Bil: Højklasset Planbestemmelserne varieres konkret i de enkelte områder dvs. at der foreslås en områdeinddeling (områdeforståelse) med relativt robuste anvendelsesbestemmelser og mere præcise bebyggelsesregulerende bestemmelser evt. specifikke for delområder (bevaring, facader, skilte, byrum, trafik, forsyningsforhold m.v.).
13 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 13 af 13 Niveau 3: Landsby Tilgængelighed Miljøklassificering Godstransportens vej- afhængighed Indpasning og æstetik Eksempler på efterspørgselsesfaktorer Beskrivelse E-område Lokalt erhvervsområdet Lokalkendskab Indpasses i landskabet ud fra en nutidig fortolkning Lav 2-4 Cykel/gang: Ringe Ringe Bil: God Planbestemmelserne udformes konkret i forhold til den plansituation, der gælder i den pågældende landsby. Der tænkes ikke i en decideret udvikling dvs. begrænset sammenhæng med kommuneplanens politikker. I stedet for er der tale om tilvejebringelse af udvidelsesmuligheder for allerede eksisterende virksomheder i de pågældende lands- byer. Tilflyttende virksomheder tilbydes alene lokalisering inden for niveau 1 og niveau 2.
Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.
1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker
Læs mereABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
Læs mereErhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs merePrincipper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.
Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Med henblik på en fastlæggelse af planlægningsprincipperne for detailhandel med særlig pladskrævende varer i Farum Erhvervsområde redegøres
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereHaderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.
Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereTillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner
Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereTillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden
Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3-11. februar 2014 1 Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslaget var i offentlig høring fra den 15. oktober 2013
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereDet er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således,
LOKALPLAN NR. 077 Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken (vedtaget sep. 1993, delvist erstattet af lokalplan nr. 101 for så vidt angår delområde A). LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til Planloven (lov
Læs mereHandlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne
Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret
Læs mereDer er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Læs mereRandersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Læs mereBILAG C. Planstrategi 2011-2023
BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold
Læs mere1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune
Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereREGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER
SLAGELSE KOMMUNE REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER INDLEDNING. Slagelse Kommune vil med disse skilteregler søge at få en smukkere skiltning på virksomhederne
Læs mereKommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse
Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 2. Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025
T I L L Æ G N R. 2 2 Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 Endelig vedtaget den 20.05.2015 Offentliggjort den 26.05.2015 T i l l æ g n r. 2 2 2 Forord Byrådet
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 3. Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021
T I L L Æ G N R. 2 3 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Forslag godkendt
Læs mere17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri
Rapport fra Helsingør Kommunes 17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Dato: 2.juni 2015 version 1.1 Indhold Udvalget medlemmer og opgave... 3 Proces... 4 Data og fakta... 5 Arealer og byggemuligheder....
Læs mereLokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals
Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals Tillæg nr. 12 til Tranekær Kommuneplan 2000 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg
Læs mereIndstilling. Tilladelse til at indrette møbelbutik i erhvervsejendom på Ådalsvej 27, 8240 Risskov. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. december 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Tilladelse til at indrette møbelbutik i erhvervsejendom på Ådalsvej
Læs mereDRAG0R KOMMUNE LOKALPLAN N R 38. for omddet omkring MagEebyhallen
DRAG0R KOMMUNE LOKALPLAN N R 38 for omddet omkring MagEebyhallen DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for området omkring Maglebyhallen Udarbejdet af Plan og Teknik, Planlægningsafdelingen, oktober 1993 INDHOLD
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereSolenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag
Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereLokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen
Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...
Læs mereLokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole
Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...
Læs mereBilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf
Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:
Læs mereShowcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1
Showcase minihåndbog Projekt fremtidens kompetencebehov Version 1.1 1.1 Indledning I forbindelse med Region Midts projekt fremtidens kompetencebehov skal der udarbejdes 4 showcases for hvert ressourceområde.
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereLokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS
Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereMINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereFORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025
FORSLAG Tillæg 8 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. november 2013-8. januar 2014 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereForslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.
Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereSilkeborg Kommune. Område ved Arendalsvej (Gødvad Center) LOKALPLAN 63.07
Silkeborg Kommune Område ved Arendalsvej (Gødvad Center) LOKALPLAN 63.07 Centex?, 1. etape) INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS F OML OG INDHOLD.. LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN ØVRIGE PLANLÆGNING FOR &ET..
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004
Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereErhvervsstrategi Version 1.02
Erhvervsstrategi Version 1.02 1 Indhold Indledning... 3 Erhvervsstrategiens tilblivelse... 3 Hvem omfatter erhvervsstrategien?... 3 Uddrag fra baggrundsundersøgelser... 4 Demografisk undersøgelse... 4
Læs mereTILLÆG NR. TIL KOMMUNEPLAN
TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2009 Erhvervsområdet ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibiliotekvej og Høvedstensvej REDEGØRELSE Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet i tilknytning til Lokalplan
Læs mereLOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2
LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mereTillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees
Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg
Læs mereBårse lokalområde 23
Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune
27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereKOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER
KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereOmrådet mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.
Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35681 By, Erhverv og Natur
Læs mere4. Rammeområderne for Tune Bydel
4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereIndsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn
Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2011-3 Erhvervsområde ved Vestergade i Ringe Sag nr.01.02.05-p16-7-11 Høringsperiode: 7. marts 2012 8. maj 2012 Dato 9.
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereSammenfattende redegørelse
Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet
Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner i Køng.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner
Læs mereLOKAL PLAN 06-008 OKTOBER 1988
LOKAL PLAN 06-008 OKTOBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nuværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af ønsket om at kunne udnytte området ved det tidligere bryggeri - Urban
Læs mereParkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm
Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune
Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune
Læs mereUdkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Læs mereDRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.
DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens
Læs mere