DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2004 LÆS BLANDT ANDET... FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11 HVORFOR BRUGE KERNESTYRING? Sådan kan det gøres, og sådan virker det Læs mere på side 6 og 7 HOLD ØJE MED UDSKIFTNINGSPROCENTEN Det kan hurtigt gå ned ad bakken, hvis du glemmer det Læs mere side 14 DU KAN GODT KØBE AVLSDYR MED BETINGET STATUS Ingen grund til konsekvent at fravælge avlsdyr med betinget status Læs mere side 16 DE GØR NOGET FOR ELEVUDDANNELSEN Ekstra investering i ny besætning for at gøre den til en god læreplads Læs mere side18 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD Kvalitetsgrise vinder kapløbet Der er penge i nye, unge søer Avlsværdiens betydning for slagtesvineprod. Sundhed og avl hænger sammen Kernestyring på Eskelund Multisite Fremgang, der kan mærkes Avl og miljø går hånd i hånd Hvorfor indeksforskel på L og Y KS-orner? Successen giver udfordringer Højt indeks på PRRS-vacc. Landrace KS-orner Man skal være hurtig på aftrækkeren Straffet af for lille udskiftning Kan man købe avlsdyr med betinget status? Elevuddannelse et mål i sig selv Ny besætning til foråret DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tlf.: Fax: Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf.: hhb@danskeslagterier.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. LEDER Kvalitetsgrise vinder kapløbet Af direktør Peter Skov Madsen, SPF-Danmark (Tlf.: , psm@spf.dk) Hvordan vinder du konkurrencen om at komme af med smågrise til en fornuftig pris i fremtiden? Mange fulde stalde Det har nu i lang tid været svært at sælge puljegrise i Danmark. Danske slagtesvineproducenter bliver der færre af, og der stilles stadig større krav til den genetiske og sundhedsmæssige kvalitet på smågrisene. De tyske købere af smågrise har samtidig været meget tilbageholdende med at købe, ganske enkelt fordi der har været for lidt at tjene på slagtesvinene og ringe udsigter til, at det skulle blive bedre. I det sidste kvartal har det medført helt op til 70 kr. forskel på beregnet notering og puljenotering. Alle i svinebranchen diskuterer i øjeblikket situationen, og der er enighed om, at den er meget kritisk. Mange smågriseproducenter har ikke kunnet komme af med smågrisene, der har hobet sig op i staldene, og flere end vanligt oplever, at deres faste griseringsaftager opsiger aftalen. Permanent smågriseoverskud? Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal indstille os på, at der i Danmark er et mere eller mindre permanent overskud af smågrise. I producentkredse tales der om et overskud i størrelsesordenen 1,5 mio. smågrise. Hvis det er tilfældet, bør alle smågriseproducenter kigge på egen bedrift og Der er penge i nye, unge søer Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet (tlf.: , jbl@spf.dk) Har du for nylig overvejet, om udskiftningen af søer i din besætning går hurtigt nok? og er du opmærksom på, at en gammel slagteso for øjeblikket stort set kan betale for en ny sopolt? Lige nu er noteringen for slagtesøer helt oppe på 8,00 kr. pr. kilo + efterbetaling for spørge sig selv, om kvaliteten på salgsklare smågrise er god nok. Kun de smågriseproducenter, der har kvaliteten på alle områder i orden, har en mulighed for at finde købere i fremtiden. Avlsfremgang Slagtesvineproducenterne efterspørger smågrise, der kan producere resultater. Stadig flere griseringsaftaler indgås med en klausul om, at soholderen skal indkøbe avlsmateriale fra DanAvl. Det har soholderen glæde af i form af bl.a. mange levendefødte grise, og slagtesvineproducenten er sikker på at modtage smågrise, der har det genetiske grundlag i top. Specielt hvis sundheden samtidig er til stede, og der ikke skal kæmpes med luftvejslidelser mv. viser resultaterne i slagtesvinestalden, at avlsfremgangen slår igennem, og der opnås imponerende resultater på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Der sker hele tiden avlsfremgang i DanAvl. Når man løbende benytter avlsmateriale fra DanAvl, kan man år efter år lægge den nye avlsfremgang til den, man allerede har opnået. Avlsfremgangen har en værdi på 9 kr. pr. gris pr. år. Hasard Med ovenstående in mente er det hasard at lade være med at investere i indkøb af avlsmateriale fra DanAvl. Hvis man undlader at investere løbende i nyt avlsmateriale, er risikoen, at du kommer bagest i køen og taber kampen om at finde købere til smågrisene. søer over 130 kg. Dvs. at so på 190 kg slagtet vægt kan hjembringe 1624 kr., inkl. en efterbetaling på 55 øre/kg. Grundprisen for en sopolt på 22 uger i uge 45 er 1424 kr. Dertil skal du så lægge et evt. sundhedstillæg og transportomkostningen. Under normale omstændigheder er en udskiftning på omkring 20% pr. kuld det optimale. Men med den aktuelle, høje pris på slagtesøer kan udskiftningsprocenten øges, uden at det koster ekstra. Derfor er det en god ide at rydde ud i de gamle søer og indsætte nye sopolte netop nu. Nye sopolte øger avlsværdien i din besætning og gør dig mere konkurrencedygtig i et marked med overskud af smågrise. 2 DanAvl Magasinet - November 2004

3 Avlsværdiens betydning for slagtesvineproducenten Af avlskonsulent Heine Kristensen Landsudvalget for Svin. (tlf.: , Med et forventet stigende overskud af smågrise i Danmark vil smågrisenes avlsværdi få stadig større betydning for både soholdere og slagtesvineproducenter. Det bliver med andre ord sværere for soholderne at køre på genetisk frihjul. Avlen skaber mulighederne DanAvl arbejder hele tiden på at forbedre avlsdyrenes genetiske kvalitet med det formål at tilgodese svineproducenternes økonomi. De seneste fire år er der i gennemsnit pr. år skabt en avlsfremgang, der svarer til 11,52 kr. pr. produceret slagtesvin. Beløbet går dog ikke kun til slagtesvineproducenterne, idet: - en stor del af avlsfremgangen kun gavner smågriseproducenten i form af flere levendefødte, forbedret holdbarhed og øget tilvækst hos småsene, - avlsfremgangen er målt på renracede avlsdyr, - miljøfaktorer slører det genetiske potentiale. Det er op til dig at udnytte dem Men undersøgelser har vist, at % af avlsfremgangen opnået på de renracede dyr kan genfindes hos krydsningerne i produktionsbesætningerne, afhængig af egenskab (se DanAvl Magasinet maj 2004). Når der korrigeres for ovennævnte forhold, kan den årlige avlsfremgang øge dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin med 4,12 kr. i en gennemsnitlig slagtesvinebesætning. Veldrevne besætninger med høj sundhedsstatus udnytter avlsfremgangen endnu bedre, hvorimod slagtesvinene i besætninger med mange sundhedsproblemer og dårlig management har svært ved at vise deres genetiske potentiale, specielt mht. tilvækst og foderudnyttelse. Stil krav til din leverandør Derfor er det oplagt, at smågrisekøbere skal interessere sig for grisenes genetiske niveau. Med andre ord: Stil krav til din smågriseleverandør! Spørg til hans rekrutteringsstrategi på hundyrsiden og til hans ornevalg. Erfaringerne fra Kernestyring og andre undersøgelser har vist, at det højeste indeksniveau opnås ved at indkøbe LY-polte fra DanAvl og anvende sæd fra DanAvl-KS-stationer til produktionsløbningerne. Besætninger, der laver deres egne sopolte og produktionsorner, ligger typisk to tre DanAvl-sopolte klar til levering år efter i avlsfremgang. Imellem disse yderpunkter findes så besætningerne med Kernestyring, med delvis indkøb af sopolte og med Intern-KS med indkøbte DanAvl-orner osv. Hent gevinsten En slagtesvineproducent kan således opnå et øget dækningsbidrag på 12,36 kr. pr. slagtesvin ved at indkøbe sine smågrise fra en soholder, der anvender den optimale avlsstrategi, fremfor at indkøbe fra besætninger hvis avlsværdi halter tre år bagefter. Indkøbsprisen vil ofte være den samme, da der sjældent tages hensyn til avlsværdien ved fastsættelsen af smågriseprisen. For en produktionsbesætning er der altså gode penge at tjene ved en fornuftig indkøbsstrategi, hvor man holder sig tæt på avlsfremgangen. Den produktionsøkonomiske betydning for en besætning, der årligt producerer slagtesvin, er skitseret nedenfor. Gevinst ved optimalt avlsniveau på indkøbte smågrise producerede slagtesvin á kr. 12,36 i øget dækningsbidrag: Merindtjening i alt: kr pr. årude. 3

4 Sundhed og avl hænger sammen Kommentarer fra formanden for Den danske dyrlægeforenings svinesektion, fagdyrlæge Jørgen Lindahl, Ø-vet, Fakse (tlf.: ; Som dyrlæger har vi ofte en negativ indgangsvinkel til avlsarbejdet, idet anledningen er sundhedsmæssige problemer i en besætning, siger Jørgen Lindahl. Men vi anerkender i høj grad betydningen af avlsarbejdet i DanAvl. Intet klart skel mellem avl og sundhed Svineavl og avlsværdi er ikke emner, der står højest på dagsordenen i forbindelse med de almindelige rådgivningsbesøg, hvor det først og fremmest drejer sig om besætningens sundhed. Alligevel bliver emnerne jævnligt berørt, men mange gange med en lidt negativ indfaldsvinkel, idet fokus da vil være rettet mod den indflydelse, som visse avlsmål har for besætningens sundhed. Der har i den sammenhæng været størst fokus på holdbarhed (især benstyrke) og den store stigning i kuldstørrelsen. De øvrige avlsværdier er primært knyttet til produktionsresultater og derfor ikke så oplagte emner i sundhedsrådgivningen. Men da der ikke er noget klart skel mellem produktions- og sundhedsrådgivning, vil en række avlsmæssige forhold ofte komme på tale, når vi skal klarlægge årsagerne til dårlig produktion, - dvs. i hvilket omfang det er sygdom, avl, fodring eller pasning mv., der er skyld i problemerne. Personlig interesse i avlsspørgsmål Personligt har jeg lige fra mine studieår interesseret mig meget for avl og genetik. Som praktiserende dyrlæge følger jeg udviklingen i avlsmålene, der hvor de kan bruges i rådgivningen. På samme måde er jeg opmærksom på de forskelle, der over tid kan ses mellem besætninger med forskellige avlsstrategier, og virkningen af en strategiændring i den enkelte besætning. Denne viden har jeg desuden brug for som Dyrlægeforeningens repræsentant i en række udvalg mv., der jævnligt beskæftiger sig en del med avlsrelaterede spørgsmål. Det sker også jævnligt, at disse emner diskuteres blandt dyrlæger, men ofte med udgangspunkt i konkrete problemer, som nævnt ovenfor. Jeg finder det derfor meget vigtigt, at vi som dyrlæger nøje følger udviklingen, og at vi kommer med de nødvendige tilbagemeldinger om avlsrelaterede problemer, også selvom de ikke altid er lige populære. Svært at fastslå avlen indflydelse Dyrlæger bør bestemt rådgive og støtte deres klienter vedr. avlsstrategi og avlsmateriale. Men det er et felt, hvor vi let kan komme i klemme. Det skyldes bl.a., at det er svært at fastslå, i hvilket omfang dårlige resultater (typisk lav tilvækst og stort foderforbrug) skyldes dyrenes avlsværdi. Det er derfor også vanskeligt at afgøre, om avlsmæssige ændringer i en given situation alene er årsag til forbedringer, dels fordi effekten ikke kan ses fra den ene dag til den anden, og dels fordi der i mellemtiden kan være ændret på en række andre ting i besætningerne. Hjemmeavl contra indkøb af avlsdyr Hjemmeavl kan fungere godt, hvis besætningsejeren bruger den nødvendige tid på registrering og selektion af de bedste dyr. Desuden kræver det ekstra plads til passende opstaldning af de kommende avlsdyr. Hvis de går sammen med slagtesvinene og udtages på et sent tidspunkt, kan det give store problemer med sundhed og især holdbarhed. Ved indkøb af avlsdyr er der risiko for indførsel af uønsket sygdom, men risikoen minimeres ved brug af karantænestald til nyindkøbte dyr. I forbindelse med avlsfremgangen i antal grise pr. kuld har mange hjemmeavlere ikke opnået samme fremgang som dem, der indkøber avlsdyr. Spørgsmålet er, om det samme gælder de andre egenskaber i avlsmålet, hvor det er vanskeligere at registrere en forskel, og hvor en række andre faktorer har stor indflydelse på resultatet. Jeg vil ikke på forhånd anbefale det ene avlssystem/-selskab frem for det andet, men alene vurdere dem på de dyr, de leverer. Der er fordele og ulemper ved alle systemer, og der er lige så stor forskel mellem avlssystemerne indbydes som mellem de besætninger, der bruger dem. Osteonchondrose i knæled 4 DanAvl Magasinet - November 2004

5 Introduktion af nye indkøbte avlsdyr Som nævnt er anvendelse af karantænerum vigtig for at sikre besætningens sundhed ved indkøb af avlsdyr. Nyindkøbte dyr skal på et tidspunkt gennemleve de sygdomme, der er i besætningen, hvis de da ikke har dem i forvejen. Det gælder også sygdomme, der ellers er i ro i besætningen. Men denne immunisering bør foregå i staldafsnit, hvor det ikke kan skade resten af besætningen. Immuniseringen kan foregå på mange måder, f.eks. ved vaccination, kontakt med udsætterdyr, adskilt placering i den første tid mv. Som i så mange andre sundhedsmæssige forhold findes der ikke én sikker løsning, der passer til alle besætninger, men derimod en række løsningsmuligheder for at få den optimale balance mellem indsats, omkostninger og resultat. Information om avl Dyrlæger modtager megen information om dette og hint, og må derfor sortere i tingene. Informationen om avl er nok ikke altid det, vi læser først. Vi får heller ikke de store informationsmængder på avlsområdet. Men jeg synes, at især DanAvl er så åbent et system, at det er nemt at få de oplysninger, vi ønsker, når vi har brug for dem. Spørgsmålstegn ved avlsmålet Vi har ikke belæg for at sige, at nogen af egenskaberne i avlsmålet er irrelevante. Vi sætter snarere spørgsmålstegn ved prioriteringen. Igennem mange år har vi haft fokus på benstyrken, som er et vanskeligt avlsmål at håndtere, da mange af de vigtige produktions egenskaber har en negativ sammenhæng med benstyrken. Men som i så mange andre biologiske problemstillinger drejer det sig også her om en balancegang, hvor vi gentagne gange har markeret, at der er behov for at lægge større vægt på holdbarheden. Dyrlæger lægger i det hele taget stor vægt på dyrs holdbarhed, da de problemer, som følger af f.eks. bruskdefekter (osteochondrose), kan forkorte dyrets liv i besætningen og resultere i en stor udskiftning. Dette medfører yderligere, at soholdet er immunologisk mindre stabilt. Vigtigst er dog det velfærdsmæssige element, da benlidelser er meget smertevoldende i sig tselv og medfører en lang række andre problemer både hos den enkelte so og hos hendes afkom. LG 5 - en god ide Jeg hilser det nye LG 5 mål velkomment, da vi ofte ser problemer med at håndtere den store kuldstørrelse, der er opnået. Problemerne er velkendte og drejer sig om forlængede faringer, mange dødfødte, mange svagfødte og grise med lav fødselvægt - og alt, hvad der følger i kølvandet på dette i farestalden og for den sags skyld videre i resten af produktionen. Der bør ubetinget fokuseres mere på avl for sundhed, hvor det er muligt. Om der opnås de store gevinster ved at avle for resistens mod en enkelt coli-bakterie, er jeg dog meget i tvivl om. Erfaringen med nogle af de gamle smalle vacciner viste os, at nye colityper dukker op, når livet gøres surt for de gamle. Alle relevante muligheder i avl for sundhed skal dog tages i anvendelse. Men set i lyset af de aktuelle problemer med halebid og lignende, kunne avl for mindre aggressivitet nok være mere relevant. Landsudvalget lytter til dyrlægerne Personligt har jeg gentagne gange rejst spørgsmål vedrørende avlsmål, bl.a. i Landsudvalget for Svin s veterinære følgegruppe. Det ville være meget positivt også for producenterne - med en løbende dialog mellem Dan-Avl, konsulenterne og dyrlægerne. Ved en sådan tættere opfølgning kan vi undgå, at problemer vokser sig for store og i værste fald ender med vrede udtalelser under kedelige avisoverskifter. Men generelt synes jeg, at argumenter, selvom det jo altid kan diskuteres, hvor omfattende et problem er, og hvilke omkostninger der er forbundet med at løse det. Det er i sidste ende også et spørgsmål om, hvorvidt der er den tilstrækkelige viden til at afgøre, om avlen alene kan gøre en forskel ved et givent problem. Der kan være mange andre årsager til, at vores ønsker og mål ikke er indfriet fuldt ud. Det, at benstyrke i dag er med som avlsmål, er et godt eksempel på et positivt resultat af de mange diskussioner, vi har haft på dette område. 5

6 Kernestyring på Eskelund Multisite Af konsulent Marlene Sparre Ibsen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning (Tlf.: , ) Kernestyring er et rigtig godt styringsredskab, men vælg at starte kernestyringen i en periode, hvor der er god tid til det. Sådan lyder opfordringen fra agronom Anette Skov, der er driftsleder i sobesætningen på Eskelund Multisite. Fra lassoavl til Kernestyring Eskelund Multisite ved Eskilstrup på Falster er ejet af DPL Besætningen, der er på 1100 søer med salg af 30 kg-grise, producerer selv sine sopolte ved brug af zigzag-strategien. Her er der ikke nogen egentlig kernebesætning, men de bedste søer eller polte benyttes til videre avl. Eskelund Multisite har i en lang periode anvendt zigzag-strategien uden brug af Kernestyring. Der var derfor intet kendskab til poltenes og søernes indeks. Formålet med at starte med Kernestyring var derfor at få mere styr på poltenes avlsværdi og på den måde højne kvaliteten og forbedre effektiviteten i besætningen. I kernestyringsprogrammet fremgår dyrenes avlsværdi af besætnings- og ungdyroversigten i Danavls database. For at få det bedste udbytte af dyrene, er det derfor nødvendigt, at disse oversigter opdateres løbende. 3 ugers hårdt arbejde Kernestyringsprojektet på Eskelund Multisite startede midt i juni Anette ønskede at få alle polte, alle 1.lægssøer og alle 2. lægssøer med i kernestyringen. Det viste sig at være en arbejdskrævende proces, da det kun var muligt at oprette søer og polte med ukendte forældre i løbet af de første 3 måneder efter tilslutningen til kernestyringsprogrammet. 3 måneder var altså den tid, der var til at øremærke og oprette 413 polte samt ca. 500 søer. Tidsmæssigt svarede det til én mands arbejde i to uger. Det var en hård og travl periode. Heldigvis var der hjælp at hente hos DanAvl, Agrosoft og den lokale svinerådgivning, siger Anette. Fristen på 3 måneder er nu ved at blive forlænget til 12 måneder, hvilket vil give mere ro omkring oprettelsen. Forskel på 25 indekspoint Startsfasen er nu slut, og ifølge Anette kører kernestyringen perfekt. Det er nemt og en del af den ugentlige rutine. Hun sender data til databanken hver uge og henter samtidig de nyeste indeks på sopolte og søer hjem. Dermed har hun et aktuelt overblik avlsværdien hos dyrene. Det har vist sig, at der er forskel på 25 indeskpoint mellem den bedste og den dårligste so. Kernestyringen har således gjort det muligt, hele tiden kun at indsætte de indeksmæssigt bedste dyr til avlsdyr. Derudover foreligger der naturligvis endnu ingen resultater af kernestyringen på Eskelund Multisite, men DanAvl Magasinet har fået lov til at følge udviklingen i produktionsresultaterne i den kommende tid. Flere muligheder Kernestyring er en god men langsigtet investering. Starter du på samme måde som Eskelund Multisite med brug af egne dyr med ukendte forældre, går der otte måneder, før de første polte med kendte forældre kan løbes. Jo mere kendskab, der er til poltene og søernes afstamning, desto sikrere og mere brugbare bliver indeksværdierne. Hvis du ønsker at starte med Kernestyring på en mindre arbejdskrævende måde, er der flere muligheder. Én kunne være indkøb af LY/YL-polte fra en opformeringsbesætning, hvorefter besætningen kan holdes ved lige ved, at ca. 10 procent af de bedste søer løbes med henholdsvis special- eller navnesæd fra Landrace- og Yorkshireorner. En anden mulighed kunne være en langsom start, hvor der i dispensationsperioden oprettes de polte og 1.lægssøer, som du tror er de bedste, hvorefter du langsomt kan udbygge antallet af dyr i databasen. Hjælp at hente Har du lyst til at starte op med Kernestyring, er du velkommen til at kontakte den lokale rådgivning, som kan være behjælpelig med installation af EDB-programmer og finde en strategi, der passer i din besætning. 6 DanAvl Magasinet - November 2004

7 Fremgang, der kan mærkes godt tilfredse med resultatet, og det samme giver vores smågriseaftager udtryk for. kr. og samler stald ude i laden, og vi klarer ærterne med nogle flere rigtige ammesøer. I sommeren 2003 begyndte Hans Heinrich Jacobsen på Kernestyring. Se her, hvordan produktionsresultaterne har udviklet sig siden I DanAvl Magasinet august 2003 fortalte vi på side 18 under overskriften Nødvendigt med styr på udvælgelsen af sopolte om, hvorfor og hvordan Kernestyring var sat i værk hos Hans Heinrich Jacobsen, Stenbæk på Broager ved Sønderborg. Den gang var effekten af kernestyringen endnu ikke nået at slå igennem. Det er den nu, som det ses af faktaboksen. Der er ikke sket andre væsentlige driftsmæssige ændringer i perioden, så vi er overbeviste om, at det er kernestyringen, der er årsag til fremgangen, oplyser Hans Heinrich. Vi er særdeles Det ekstra registreringsarbejde er nu en del af den daglige rutine, og volder ikke noget besvær. Men det var en lettelse, da det for et stykke tid siden blev muligt at kunne nøjes med at registrere data ene én gang via Agrosoft. Den øgede kuldstørrelse forsøgte vi en overgang at tackle ved hjælp af en kunstig ammeso, men det blev vi meget hurtigt trætte af. Nu står de Produktionsresultater på Stenbæk Den eneste negative effekt, vi har set af kernestyringen er, at vore hundyr er blevet mindre stærke. Men dyrlægen og jeg mener, det skyldes, at sopoltene simpelthen vokser hurtigere og hurtigere, fordi de fodres ad libitum,. Derfor er vi nu i gang med at bygge en ny poltestald, hvor de kan fodres restriktivt, slutter han. Periode Gns. antal søer i perioden, stk Levendefødte grise/kuld, stk. 12,4 13,3 Fravænnede grise/kuld, stk. 10,7 11,6 Døde indtil fravænning, % 13,2 12,2 Prod. grise pr. årsso, stk. 23,6 26,4 Dgl. tilv kg, g Avl og miljø går hånd i hånd Moderne dansk svineavl er baseret på interesse og økonomi. Men derudover kan der også godt tages hensyn til miljø - i bred forstand. Det viser denne historien om Nina og Axel Olsen på avlsbesætningen Thorup Østergaard. Nordeas landbrugspris 2003 Diplomet til venstre viser Priskomiteens kriterier for udvælgelsen af modtageren af Nordea Danmark Fondens Landbrugspris 2003, Nina og Axel Olsen, der ejer avlsbesætningen Thorup Østergaard i Skørping. Miljørigtig produktion Sund økonomi God til at håndtere landskab, flora og fauna God uddannelsesplads for unge God kontakt til det øvrige samfund God adfærd og integration i lokalsamfundet Forandringsparat landmand med kommunikationsevne Initiativrig landmand Axel Olsen er 49 år og gift med Nina. De har drevet avlsbesætningen på Thorup Østergaard siden begyndelsen af 1980 erne, hvor de overtog den fra Axels far, som opnåede anerkendelsen som avlscenter helt tilbage i Dermed er Thorup Østergaard én af de ældste avlsbesætninger i landet. Efter en netop gennemført udvidelse består avlsbesætningen nu af ca. 100 Landracesøer + en opformeringsbesætning på ca. 250 søer. En overgang Axel Olsen, Thorup Østergaard arbejdede Axel også med avl af Yorkshire og Duroc, men de to racer blev valgt fra, da avlsstrukturen i 1992 blev ændret til færre og større enheder pr. race. Netop nu forberedes næste omstrukturering i DanAvl, som skal resultere i endnu færre og større enheder. Derfor er Axel nu på udkig efter avlstilladelser til yderligere 40 L-søer oveni de 100 tilladelser han har. Fortsættes på side 8 7

8 Avl og miljø går hånd i hånd - fortsat fra side 7 Men der går nok et stykke tid, før den nye struktur er på plads, konstaterer han. For øjeblikket lurer vi alle sammen på hinanden. Nye, lyse stalde For et par måneder blev en ny drægtighedsstald til løsdrift i storstier med spalter og transponderfodring samt en ny løbeafdeling med bokse til løsdrift og individuel fodring taget i brug. Desuden er farestaldene blevet renoveret. Dermed foregår langt det meste af produktionen i nye, lyse og tiltalende rammer for både dyr og mennesker. Omlægningen til løsdrift er gået godt, men tillæringen af dyrene til transponderfodring har været et stort arbejde, fortæller Axel. Vi startede med sopoltene inden de skulle ind i løbeafdelingen, og det gik fint. Søerne, der var vant til at stå i bokse gav heller ingen problemer, hverken med slagsmål eller med tilvænningen til transponderfodring. Derimod har gyltene være temmelig aggressive mod hinanden i løsdriftstierne. Men af de første ca. 300 hundyr, vi har sat ind, har det kun været nødvendigt at fjerne 4 igen i utide. Det drejer sig også om mennesker Jeg er jo stort set flasket op med svineavl og har altid været meget interesseret i genetik. Jeg kan stadig huske, hvordan det var at være avler i gamle dage. I dag er det noget helt andet. Moderne svineavl er et håndværk, som skal være baseret på både interesse og økonomi. Der kommer hele tiden nye udfordringer, og du skal være parat til at omstille dig, hvis du vil overleve som avler nu og i fremtiden. Men ind imellem kan det godt blive for voldsomt. F.eks. mener jeg, at indførelsen i sommer af den nye egenskab LG 5 (antal grise pr. kuld i 5. levedøgn) i avlsmålet burde være sket mere lempeligt. Det har haft meget voldsomme konsekvenser for nogle avlere, f.eks. faldt det gennemsnitlige indeks i min egen besætning over natten med ikke mindre end 5 point, og besætningen bevægede sig fra øverste til nederste del af rangeringslisten over avlsbesætninger. Det virker meget drastisk at lade LG 5 indgå med hele 69% af avlsmålet fra starten, specielt når egenskaben kom med på et meget begrænset datagrundlag. Det kan godt være, at LG 5 vil få stor betydning for svineproduktionen på længere sigt. Men avlsledelsen burde have taget hensyn til, at de kortsigtede konsekvenser for nogle avlere ville blive meget store. Realiteten er jo, at efterhånden som der kommer et større datagrundlag, vil indeks for mange søer ændre sig igen. Men hvad hjælper det, at en so får et bedre indeks, hvis hun i mellemtiden er slagtet. Er det ikke et tab for avlen som helhed? spørger han. Axel er i øvrigt meget tilfreds med, at opformeringsbesætningerne for første gang er blevet direkte involveret i avlsarbejdet. De bidrager nemlig med LG 5-registringer, og det vil øge sikkerheden omkring LG 5 langt hurtigere, end hvis registreringerne alene foregik i avlsbesætningerne. Unik dansk struktur giver tillid I DanAvl er der deklaration på både avl og sundhed. Derfor kan jeg godt som avler i DanAvl irriteres over, at et avlsselskab som PIC har kunnet slå sig op i Danmark, uden at behøve at dokumentere sine påstande om egne fortræffeligheder. På den anden side er det godt, de er her, for det holder os alle i DanAvl oppe på tæerne, siger Axel. Jeg synes tiden har vist, at vores avlssystem er mindst lige så effektivt som et sådant multinationalt avlsselskab. Søerne befinder sig godt i storstierne i den nye, lyse stald Det skyldes først og fremmest vores unikke struktur indenfor svineproduktionen, hvor vi alle er knyttet sammen i én fælleseget organisation. Det har betydet, at svineproducenterne føler 8 DanAvl Magasinet - November 2004

9 Nina og Axel Olsen med det synlige tegn på Nordeas sig trygge ved Landbrugspris de projekter, 2003 herunder avlsarbejdet, som tilbydes. Jeg synes oven i købet, at forholdet mellem avl og produktion er blevet bedre med årene, fordi der løbende tages hensyn til producenternes interesser i avlsmålet. Men vi skal nok passe på at avlsledelsen ikke bliver for lukket og sig selv nok, som jeg synes, der har været tendenser til ind imellem. Det er en farlig udvikling. Måske ville det være en god ide, hvis nogen helt udefra med mellemrum kiggede avlssystemet efter i sømmene. Det bør Landsudvalget for Svin være opmærksom på, tilføjer han. er det lykkedes at holde en generelt god sundhed i besætningen uden f.eks. PRRS og PMWS. Af samme grund foregår salget af avlsdyr fra besætningen dels som direkte salg til køber eller via salgsleder Holger Laugesen, Danske Avlsdyrsalg, og han varetager al transporten. Deklarationssystem for alle sundhedsniveauer I øvrigt var Axel med til at indføre sundhedserklæringen for de konventionelle avls- og opformeringsbesætninger for 15 år siden. Han så allerede på det tidspunkt både mulighed og behov for at SPF-systemet og det konventionelle system blev kombineret i ét deklarationssystem. Men det er som bekendt endnu ikke sket, selvom SPF-Danmark har tilbudt noget i den retning. I dag er sundhedsdiskussionen heldigvis blevet langt mere afslappet og mindre religiøs end før i tiden, konstaterer Axel. Alle går nu ind for sundhedsmatch i forbindelse med indkøb af avlsdyr, dvs. indkøb af dyr, der passer til besætningens sundhedsstatus. DanAvl skal nok klare sig Jeg er helt overbevist om, at DanAvl nok skal klare sig i fremtiden. Men der vil fortsat ske ændringer i avlsmål, avlsmetoder og avlsstruktur. Strukturen i avlssystemet behøver imidlertid ikke slavisk at følge strukturudviklingen i produktionen, f.eks. mht. besætningsstørrelse, da avlsarbejde som nævnt er et håndværk. Avlsbesætningerne vil i stigende omfang blive suppleret med opformering, da det giver et økonomisk tilskud til avlen, og søerne vil gennemsnit have et højere indeks end i rene opformeringsbesætninger. Axel forventer, at den nuværende struktur i DanAvl som helhed vil bestå. Men han forudser et øget samarbejde med andre avlssystemet og selskaber om økonomisk tunge udviklingsprojekter som f.eks. de bioteknologiske. Han er ikke i tvivl om, at bioteknologien kommer til at spille er stigende rolle i avlsarbejdet men til gengæld usikker på, hvornår det vil ske. Det kan medføre strukturændringer, f.eks. i retning af mindre avlspopulationer. SPF-systemets betydning Som en parallel til avlsarbejdet vil jeg gerne fremhæve SPF-systemet, som har haft stor betydning for og givet et stort løft til dansk svineproduktion, både direkte i de egentlige SPF-besætninger og indirekte gennem sin afsmittende effekt på alle besætninger specielt vedr. smittebeskyttelse. Når jeg ikke selv har en SPF-besætning, skyldes det alene, at ejendommen ligger midt i landsbyen Thorup med meget kort afstand til nabobesætninger. Alligevel Kø ved foderautomaten 9

10 Hvorfor indeksforskel på L og Y KS-orner? Af avlskonsulent Heine Kristensen Landsudvalget for Svin. tlf.: , hkr@danskeslagterier.dk Der er i øjeblikket en forskel i indeksniveau på 12 point mellem L- og Y-ornerne på KS-stationerne i Landracens favør, - og det er der faktisk ikke noget mærkeligt i. Naturens tilfældigheder Aktuelt står der 250 orner af hver af racerne Landrace og Yorkshire på DanAvl s KS-stationer. Indeksniveauet er 124 for L-orner og 112 for Y-orner. De bedste L-orner når op mellem 140 og 165 i indeks, medens de bedste Y-orner til sammenligning har indeks mellem 130 og 145. Hvordan hænger det sammen, når avlsmål og udvalgsprocedurer er ens for de to hvide hundyrracer. Et let og hurtigt svar på ovenstående spørgsmål er: Tilfældigheder!, - og svaret er faktisk ikke er helt forkert, men det vil jeg dog gerne uddybe lidt nærmere. Indeks for at kunne sammenligne Indeksberegningen har til formål at gøre det muligt at sammenligne avlsdyrenes produktionsøkonomiske værdi ved hjælp af et enkelt tal (indekset). Indeks fremkommer som summen af dyrets beregnede genetiske niveau på de enkelte avlsmålsegenskaber - ganget med de enkelte egenskabers økonomiske værdi. På den måde beregnes der ugentligt nye indeks for samtlige aktive avlsdyr og for deres afgåede slægtninge helt tilbage til Databankens start i 1970 erne. Dette indeks rangerer dyrene i forhold til hinanden. Racens gennemsnit altid indeks 100 For at præsentere indekset på en let og overskuelig måde bliver det standardiseret. Det gør det nemt for en bruger at vurdere et givent dyr i forhold til dets race. Standardiseringen er af flere grunde baseret på sopopulationen i hver race. Indeks 100 er defineret som det gennemsnitlige avlsniveau for gruppen af aktive afkomsprøvede søer, inkl. dem, der er afgået de seneste 180 dage. Denne basisgruppe består af ca søer for hver race. Men gruppen er naturligvis dynamisk, idet der ugentligt kommer yngre søer til, mens ældre glider ud. Ved indeksberegningen sikres det hver uge, at gennemsnittet for basisgruppen holdes på indeks 100, og at 95% af søerne ligger i intervallet indeks 70 til 130. Dyrekategorier uden for basisgruppen, f. eks. ungdyr og orner, kan bevæge sig udenfor det dette basisinterval. Fremgangen er ikke en ret linie Så er vi fremme ved forklaringen på det svingende indeksniveau for KS-ornerne. Avlsfremgangen er ikke en ret, stigende linie, men nærmere en stigende zigzag-linie. Det betyder i praksis, at der i perioder vil være nogle afstamninger/ungdyr, der slår kraftig igennem med høje genetiske forventninger, mens der til andre tider er langt mellem avlsmatadorerne. Indeks på unge dyr sammenlignes altid med indeks 100, som er baseret på en ældre og større gruppe. Derfor vil disse svingninger i avlsfremgang slå igennem som udsving i KS-ornernes indeks. Fænomenet ses hos både Landrace og Yorkshire. Udsvingene er dog hyppigst og kraftigst hos Landrace, der fra naturens side har en større genetisk variation. L-populationen er desuden større og bidrager dermed med mere afprøvningsinformation. I perioder ligger de to racers indeksniveau tæt på hinanden, og til andre tider kan der være stor forskel. Det er det sidste, vi oplever nu, hvor en enkelt L-afstamning dominerer kraftigt. Landrace, gns. indeks 124 Yorkshire, gns. indeks DanAvl Magasinet - November 2004

11 Successen giver udfordringer Af salgs- og indkøbschef Per Granly Hansen, Hatting-KS (tlf.: , Hatting-KS markedsføring af indeksbaseret pris på specialsæd har fået så stor succes, at det har medført, at ikke hele efterspørgslen på specialsæd med højeste indeks kan efterkommes. 2 prisgrupper Siden Hatting-KS indførte indeksbetalt specialsæd, hvor prisen følger sædens avlsværdi, har der været en meget stor efterspørgsel på sæd med det højest mulige indeks. Valget står nemlig mellem gennemsnitssæd til lav pris og muligheden for at få specialsæd med højere indeks til en højere pris. I ordningen tilbydes to grupper med hhv. højt og lavt indeks. Formålet er, at give producenterne en reel mulighed for at vælge mellem et prisbilligt produkt og specialsæd fra den højeste ende. Alle vil have højeste indeks Efter det første halve år er status, at stor set alle producenter (98%) ønsker specialsæd med det højest mulige indeks. Men Hatting-KS kan naturligvis ikke efterkomme dette ønske til alle, idet kun halvdelen af sæden er i den indekshøje gruppe, mens den resterende halvdel nødvendigvis må være i gruppen med lavt indeks. Det er imidlertid glædeligt, at så mange producenter er opmærksomme på avlsværdien i deres ornemateriale. Fordi ordningen har fået så stor succes, er Hatting-KS således desværre ikke i stand til at leve op til de muligheder og forventninger, som vi selv har stillet op, hvilket er uheldigt overfor de producenter, der ikke kan få deres ønsker honoreret. Det problem vil vi naturligvis prøve at finde en løsning hurtigst muligt. Stor efterspørgsel efter sæd med topindeks Højt indeks på PRRS-vacc. Landrace KS-orner Af kvalitetschef Jens Mortensen, Hatting-KS (tlf.: , jm@hatting-ks.dk) Du snyder dig selv, hvis du fravælger sæd fra PRRS-vaccinerede Landrace-KSorner. Deres indeks er pt. 8 indekspoint højere end indeks på PRRS-negative orner. Stort udbud af L-orner For tiden er det en stor fordel at vælge Landrace sæd fra PRRS-vaccinerede orner, da deres indeks aktuelt er ca. 8 indekspoint højere i gennemsnit end indeks på ikke vaccinerede orner. Denne forskel er resultatet af et forholdsvis stort udbud af disse orner i forhold til efterspørgslen på sæd fra dem. De PRRS-vaccinerede orner rekrutteres fra de PRRS-positive avlsbesætninger og fra individprøvestationen Bøgildgård. For Landracens vedkommende udgør disse orner godt halvdelen, og da efterspørgslen på sæd fra dem er lavere, stiger indeksniveauet, fordi der ikke er brug for ornerne, med de laveste indeks. Udskiftningen af PRRS-vaccinerede KS-orner bliver derfor større. Tab er avlsfremgang undgåes KS-stationerne med PRRS-vaccinerede orner blev oprettet, fordi det kostede store beløb i tabt avlsfremgang, hver gang en avlsbesætning blev smittet. Landsudvalget for Svin forudså, at stadig flere avlsbesætningerne ville blive smittet med PRRS. Med det tostrengede PRRS-system kan en PRRS-smittet avlsbesætning nu fortsætte med at indsætte orner på individprøvestation og på KS-stationer. Det betyder, at avleren derved kan fortsætte avlsarbejdet - og spare omkostningerne til en eventuel sanering. Som kunderne ønsker Desuden opnås, at de vaccinerede orner på KS-stationerne er beskyttede mod PRRS og derved undgås risikoen for, at PRRS frie KS-stationer bliver smittet via luften. Det er KS-stationernes opgave at etablere PRRS-positive KS-stationer i takt med, at avlsbesætningerne smittes, men dog kun i det omfang sæden kan sælges til producenterne. Generelt vil indekset på de PRRSpositive KS-stationer ligge på samme niveau eller højere end på de PRRSfrie. Derfor har det stor betydning, hvis du som sædkøber fravælger de PRRS-vaccinerede orner. Du fravælger simpelthen halvdelen af topornerne og falder hurtigere ned i køen ved tildelingsordningerne. Fortsættes på side 19 Orner på Hatting-KS (Uge 43, 2004) PRRS-frie PRRS-vacc. Antal Landrace Indeks, gns

12 TEMA: DANAVL I KØD OG BLOD Man skal være hurtig på aftrækkeren Avlsassistenterne har et meget ansvarsfuldt arbejde i DanAvl, de scanner og styrkebedømmer alle ungdyrene i avlsbesætningerne. Men det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, for vi har kun nogle få sekunder til at styrkebedømme hver gris efter scanning, siger avlsassistent Jørgen Lilleholt. Frihed under ansvar Avlsarbejdet i DanAvl foregår i vid udstrækning efter princippet frihed under ansvar. Alle avlerne har indgået en aftale med Landsudvalget for Svin (LU), der udstikker retningslinierne for, hvordan avlsarbejdet skal foregå. Tre avlskonsulenter og syv avlsassistenter, ansat af LU, yder avlsvejledning til avlerne, og fører desuden tilsyn med avlsbesætningerne og kontrollerer, at de overholder spillereglerne. DanAvl Magasinet har fulgt én af de syv avlsassistenter, Jørgen Lilleholt, under et rutinebesøg i avlsbesætningen KOLLUND ØST ved Herning, tilhørende Gunnar Vestergaard. Avlsassistenternes arbejde består hovedsageligt i at scanne og styrkebedømme alle ungdyr, der indgår i hjemmeafprøvningen i avlsbesætningerne. Derfor besøger de besætningerne hver anden uge. Grisen vejes og identiteten aflæses Hjemmeafprøvning af ungdyr om året I 1992 blev der gennemført en total omstrukturering af det danske avlssystem, og antallet af avlere blev kraftigt reduceret til godt 40 avlere med omkring 80 besætningsenheder. Samtidig blev hovedvægten i avlsarbejdet flyttet til hjemmeafprøvning af dyrene i avlsbesætningerne. Smittebeskyttelsen er optimal Jørgen ankommer til KOLLUND ØST kl Besætningen, der består af ca. 200 avlssøer af Duroc og Landrace samt ca. 600 opformeringssøer, har SPF-status, og han skal derfor igennem forrummet med bad og tøjskift, før han får adgang til besætningsområdet. Jørgen medbringer scanningsapparatet og en håndterminal, som i hver sin rene plasticpose også indføres i besætningsområdet. Selve scanningshovedet, som kommer i direkte kontakt med dyrene, opbevares i besætningsområdet i hver avlsbesætning. Før Jørgen går ud til den forsøgsstald, hvor scanningen skal foregå, placerer han scanningsapparatet, håndterminalen og andre hjælpemidler på en scanningsboks på hjul. To mand om opgaven I forsøgsstalden placeres scanningsboksen i direkte forlængelse af en vægt. En hjælper fra besætningen driver forsøgsgrisene enkeltvis ind i vægten og aflæser dyret identitet og vægt. Jørgen taster stinummeret samt dyrets identitet og vægt ind på håndterminalen. Derefter lukkes grisen direkte fra vægten over i scanningsboksen. Scanningerne foretages 2 steder foran og 2 steder bag ved grisens bageste ribben Scanningen foregår, mens grisen er fikseret i scanningsboksen og 7 cm fra rygraden. Der tages et scanningsmål i hvert punk, og på et display på scanningsapparatet kan Jørgen sikre sig, at signalet går igennem, før han går videre til næste punkt. Når grisen lukkes ud af scanningsboksen, foretager Jørgen en styrkebedømmelse af den og taster resultatet ind på håndterminalen. Vi skal primært fokusere på grisens ben og bevægelser, og give en karakter fra 1 til 5, oplyser han. Men der skal et skarpt og trænet øje til, idet grisen hurtigt fjerner sig og blander sig med sine stikammerater. Styrkekarakteren kom med i avlsmålet i Mens scanningen foregår, kan Jørgen følge målingen på displayet på scanningsapparatet For at sikre, at scanning og styrkebedømmelse til stadighed foretages ens over hele landet, samles de syv avlsassistenter 1-2 gange om året, hvor de alle scanner og bedømmer de samme dyr. Desuden flyttes nogle 12 DanAvl Magasinet - November 2004

13 besætninger fra én til en anden avlsassistent hver år. Resultatet foreligger efter få sekunder I løbet af ca. 3 timer har Jørgen bedømt 103 orner og sopolte i to forsøgsstalde på KOLLUND ØST. Når udstyret er pakket sammen, og de sidste data er tastet ind på håndterminalen, overføres alle data via telefonen til Databank for Svineavl. Et kort øjeblik senere modtager Jørgen og avlsbesætningen en med de nye avlsindeks for de scannede svin. Dem kan avleren derefter bruge til at udvælge næste generation af avlsdyr til sin besætning efter. Selvstændig landmand med kødkvæg Jørgen Lilleholt, der er 61 år, er oprindeligt uddannet landmand med grønt bevis. I ca. 10 år, drev han sammen med sin kone egen gård på 60 ha ved Ansager i Vestjylland, hvor de opdrættede Herefordkvæg. Men på et tidspunkt blev økonomien for ringe, og han overvejede at finde sig et job ved Den 1. november 1983 startede Jørgen som leder af svinebruget på 120 søer på statsfængslet i Sdr. Omme. Besætningen hørte under Landsudvalgets Afdeling for Avl og Opformering og blev brugt til at gennemføre langvarige avlsforsøg. Besætningen blev drevet med indsatte fra institutionen som medarbejdere, hvilket i sig selv var en udfordring, husker Jørgen. Med til at starte hjemmeafprøvningen Efter 7½ år blev det besluttet at nedlægge svineholdet på Sdr. Omme, hvorefter Jørgen fik job i Avlsafdelingen som scanningsassistent. Jørgen var således med til at starte hjemmeafprøvningen i DanAvl. Det var nyt for alle, og derfor gik en stor del af tiden med at instruere og vejlede avlerne om hjemmeafprøvning, som jo skal foregå efter bestemte regler. I starten bestod den egentlige opgave for avlsassistenterne alene i at scanne ungdyrene i avlsbesætningerne. Senere blev styrkebedømmelsen koblet på som opgave ved scanningsbesøgene. Mange forskellige opgaver I dag varetager avlsassistenterne i en række specialopgaver, herunder: - Kontrolvejning af grise, der er indsat i forsøg. - Undersøgelse af forældreskab. - Udtagning af foderprøver af forsøgsfoderet, f.eks. hvis en avler skifter foder. - Rettelse af eventuelle indberetningfejl fra avlerne. Avlsassistent Jørgen Lilleholt - Introduktion af hjemmeafprøvningen og af avlssystemet for nye medarbejdere - Erfaringsflytning mellem besætningerne - Medvirken ved diverse forsøgsopgaver. Tilsyn med opformering Udover arbejdet i avlsbesætningerne fører hver avlsassistent tilsyn med ca. 25 opformeringsbesætninger, som alle skal besøges to gange om året, - evt. flere, hvis der er problemer. Før hvert besøg trækker Jørgen en Opformeringsrapport fra Databanken, som han gennemgår med ejer og medarbejdere under besøget. Det er desuden hans opgave at følge op på mærkning, registrering og indberetning i besætnin- Efter scanningen foretager Jørgen en styrkevurdering af grisen siden af enten på en fabrik eller ved landbrug. I første omgang arbejdede han i et par år på Ornestationen ANSAGER, mens familien fortsat boede på gården og avlede kødkvæg. Individprøvningen i DanAvl omfatter Central afprøvning på Bøgildgård (ornegrise) Hjemmeafprøvning i avlsbesætningerne (orne og- sogrise) Antal dyr afprøvet i Daglig tilvækst, 0-30 kg, g Daglig tilvækst, kg, g x x Foder udnyttelse, Fes/kg tilv. Styrkepoint x x Scanningsmål Kødprocent x x Slagtesvind x x x x x 13

14 Straffet af for lille udskiftning Vi nåede hurtigt op på grise pr. årsso i vores nye besætning, men da udskiftningen i starten blev for lille, gik det hurtigt ned ad bakke, fortæller Brian Johansen, I/S Flinteskovgaard. Nu indkøber vi alle sopolte fra DanAvl. Omsværmet lugteorne I begyndelsen af december 2001 fik Brian og Jørgen Johansen på Flinteskovgaard ved Toreby på Lolland leveret 630 sopolte til en ny SPF-besætning på 550 årssøer. Sopoltene kom fra Kim og Leif Monk Rasmussen, opformeringsbesætningen MONK I/S på Lolland, og de blev indsat i et eksisterende maskinhus, da den nye stald endnu ikke var klar. Sammen med sopoltene fik vi leveret en lugteorne, som hver dag blev lukket ind til poltene. Han var meget omsværmet, og blev hurtigt så træt, at han bad om at blive taget ud af stien igen, husker Brian. Men han virkede efter hensigten, - løbningen af sopoltene med KS gik fint, og der var kun få omløbere. Brian og Jørgen Johansen Flinteskovgaard I/S Det nye anlæg stod klar i februar 2002, og omfatter en drægtighedsstald med løsdrift, transponderfodring og dybstrøelse, en løbestald og en traditionel farestald. Der har aldrig været nogen særlige problemer, når gyltene introduceres og nyløbne søer lukkes sammen i løsdriftsstalden. Brian mener det skyldes det store halmforbrug i løsdriftsstierne (ca. 250 kg/so om året), hvilket i øvrigt ikke har givet anledning til yversvamp. DanAvl en selvfølge Der var aldrig tvivl om, at vi skulle bruge DanAvl-dyr til den nye besætning, fortæller Brian, og vi har været særdeles godt tilfredse med de leverede dyr og med samarbejdet med leverandøren, med SPF-Selskabet og med Lars (SPF-salgskonsulent Lars Grønbæk Hansen). Desuden har vi kun ros til SPF-chaufførerne og transportsystemet. Den oprindelige plan var, at vi efter etableringen ville indkøbe sopolte om året og så producere resten af tillægget ved hjemmeavl af LYL-polte. Derfor startede vi Kernestyring, men vi stoppede hurtigt igen, da det krævede for meget arbejde. Reagerede for sent Derefter producerede vi tillægget af sopolte ved blot at løbe de indkøbte LY-polte med sæd af L-orner. Men metoden gav ikke tilstækkeligt mange egnede sopolte. Det reagerede vi imidlertid ikke på i første omgang, da den nye besætning meget hurtigt nåede et tilfredsstillende resultat på grise pr. årsso. Niveauet holdt sig et stykke tid, fordi der ikke blev udskiftet ret mange søer. Men efterhånden som søerne blev ældre fik vi tydelige problemer med frugtbarheden, der faldt til ca. 25. grise pr. årsso, og søerne havde besvær med at passe grisene. Derfor besluttede vi i sommeren 2004 at droppe hjemmeavlen helt og vil i fremtiden indkøbe alle sopolte. Vi har Brian glæder sig sammen med SPF-salgskonsulent Lars Grønbæk Hansen over resultaterne i farestalden nu indgået aftale med MONK I/S om levering af 62 sopolte pr. kvartal, og vi udsætter i øjeblikket 5-6 søer om ugen. En anden grund til at indkøbe alle avlsdyrene fra DanAvl er, at besætningens avlsværdi vil få stigende betydning i fremtidens svineproduktion. Søer og sopolte løbes udelukkende med D- produktionssæd fra Hatting-KS. Faktaboks 1. viser resultaterne i besætningen frem til foråret Siden har effektivitetskontrollen ligget stille pga. travlhed med byggeri. Men Brian oplyser, at resultaterne i sommerens løb igen er blevet væsentligt bedre, og det er aftalt, at DanAvl Magasinet senere kan følge op på tallene. Byggeri gik ud over pasningen Hen over sommeren 2004 er der bygget et nyt maskinhus, som også rummer en storsti med dybstrøelse, der skal anvendes som karantænestald for nyindkøbte sopolte. Byggeriet startede i maj og mest muligt blev gennemført ved egen arbejdskraft. Men det kom desværre til at gå ud over pasningen af besætningen, har Brian som så mange andre måttet erfare. Én af de sundeste besætninger Fra besætningen sælges smågrisene som UK-grise ved 30 kg med et pristillæg på kr. 10,- pr. stk. Desuden sælges 14 DanAvl Magasinet - November 2004

15 en del overskudsgrise ved 7 kg. Ingen af smågriseaftagerne har i øvrigt stillet særlige krav til smågrisenes kvalitet. DanAvl Magasinet har fået lov at vise produktionsresultaterne fra den største af aftagerne, gdr. Henrik Høegh, Nørrehave ved Holeby (se Faktaboks 2.). I foråret 2003 fik Henrik Høegh problemer med salmonella hos de leverede grise, og han valgte at totalsanere én af sine stalde. Brian mener, at salmonellaproblemerne dels skyldtes en vis overbelægning i hans stalde og dels anvendelsen af indkøbt færdigfoder. Derfor besluttede han at etablere eget anlæg til hjemmeblanding af foder. Det stod klar til brug fra høsten 2004, og nu anvendes udelukkende hjemmeblandet foder på Flinteskovgaard. I mellemtiden blev der tilsat syre til drikkevandet. Salmonella-problemerne hørte op efter saneringen på Nørrehave og syretilsætningen. Resultatet viste sig iflg. Brian hurtigt ved, at grisene fik et sundere udseende, en fastere mave og en større tilvækst. Besætningen på Flinteskovgaard har højeste SPF-status, og er iflg. besætningsdyrlægen til blandt de Faktaboks 1. allersundeste besætninger og er én af dem, der bruger mindst medicin i det hele taget. Besætningen har en særdeles god beliggenhed med ca. 1,5 km til nærmeste svinebesætning mod sydvest og 2-3 km mod nordøst til avlsbesætnngen under Ålholm gods. Nødvendigt med svineproduktion Flinteskovgaard drives under et I/S bestående af Brian, der er 30 år og hans far, Jørgen på 56 år. Jørgen oprettede i 1974 på en anden ejendom på Lolland en svinebesætning på 80 søer, hvilket var en stor besætning den gang. Men ejendommen og besætningen blev solgt i 1980, hvor han overtog sin morbroders gård (Flinteskovgaard) på 100 ha, som indtil 2001 udelukkende blev drevet med planteproduktion. Produktionsresultater på Flinteskovgaard I/S Periode: Levendefødte pr. kuld, stk 13,4 13,6 13,3 12,8 Fravænnede pr. kuld, stk 12,2 12,2 11,9 11,2 Prod. grise/årsso + gylt, stk. 25,3 27,9 26,5 23,2 Døde indtil fravænning, % 9,2 10,2 10,2 13,0 Flinteskovgaard i efterårsfarver Brian, der altid har arbejdet med svin er uddannet driftsleder fra Næsgaard Agerbrugsskole. Han ville økonomisk set ikke have mulighed for at drive gården videre alene med planteproduktion. Alternativet var enten at have arbejde udenfor ejendommen, eller at supplere driften med svineproduktion. Resultatet blev, at far og søn i 2000 dannede et I/S, som nu ejer gården, inkl. svinebesætningen. Samtidig flyttede Jørgen og hans kone til et hus i Sakskøbing, mens Brian og hans kone flyttede ind i stuehuset på Flinteskovgaard. Godt samarbejde mellem far og søn Både far og søn er involveret i den daglige drift og deles om arbejdet i både stald og mark, hvor der nu dyrkes roer, byg og hvede. Samarbejdet går efter deres egne udsagn særdeles godt. Jørgen nyder igen at arbejde med svin, og han står i det daglige for løbeafdelingen. De har i et stykke tid fået hjælp fra en langtidsledig, tidl. brugsuddeler, med løntilskud. Det har fungeret til begge parters tilfredshed, og han fortsætter nu på normale ansættelsesvilkår. Faktaboks 2. Produktionsresultater hos smågriseaftager, Henrik Høegh, Nørrehave Periode Producerede svin, stk Daglig tilvækst, g 931 Foder/kg. tilv., FEsv 2,89 Gns. Kødprocent 59,8 Tidligere havde Brian og Jørgen plan om at udvide besætningen til søer. Men med udsigt til et stigende smågriseoverskud i landet er denne plan stillet i bero indtil videre. 15

16 Kan man købe avlsdyr med betinget status? Af distriktsdyrlæge Claus Heisel, Landsudvalget for Svin / DANSKE SLAGTERIER (Tlf.: , che@danskeslagterier.dk) Det korte svar er: Ja, i nogle tilfælde! - Men det afhænger helt af typen af betinget status og af sundhedsstatus i køberbesætningen. I artiklen gives en forklaring på begrebet betinget status, og hvilke konsekvenser en betinget status har for de pågældende sælger- og køberbesætninger. Ulemper for alle parter Det er nu årstiden, hvor vi ser flest tilfælde af betinget status i avls- og opformeringsbesætningerne - til irritation for både sælgere og købere af avlsdyr. Sælgerne oplever problemer med høj belægning, når de ikke kan komme af med dyrene med deraf følgende gener som f. eks benskader og halebid. Køberne oplever et hul i leverancen af avlsdyr med risiko for et senere hul i produktionen og tab af dækningsbidrag, hvis de manglende dyr ikke kan findes i en anden besætning. I mange tilfælde oplever SPF-omsætterne, at avlsdyrkøbere ikke vil modtage dyr fra en besætning med betinget status, hvilket i nogle situationer er helt efter bogen. Men i de tilfælde, hvor den betingede status gælder en sygdom, der allerede findes i modtagerbesætningen, kunne køber sagtens modtage dyrene. Nogle købere tænker tilsyneladende: Når er der betinget status, vil jeg for en sikkerheds skyld afvente ophævelsen af denne, før jeg igen vil modtager dyr. Hvad er betinget status? Ved betinget status i en besætning, er salg af avlsdyr betinget af, at køber før levering har accepteret at modtage dyrene. Betinget status kan indføres i flere forskellige situationer, f.eks.: - når der er mistanke om, at en sygdom, som ikke må være i en given besætning, alligevel er til stede, - når der er brud på smittebeskyttelsen, som jo skal sikre, at der ikke slæbes uønsket smitte ind i besætningen. De mest almindelige former for betinget status udløses af: - Uspecifik mistanke om f. eks luftvejssygdom pga. hoste/pusten eller andre tegn på luftvejslidelser, som ikke må være til stede i besætningen. Denne type af betinget status kaldes ofte for lungesyge betinget status, og anvendes både ved mistanke om ondartet lungesyge, PRRS og Mykoplasma-lungesyge (MYC), netop fordi symptomerne på luftvejslidelserne ikke kan skelnes fra hinanden. Efter nærmere fastlagte regler gennemføres der efterfølgende en opklaringsprocedure, som består i blodprøver kombineret med obduktioner og andre undersøgelser. Opklaringen kan bekræfte eller afkræfte, om der er uønsket smitte i besætningen. Hvis årsagen til den betingede status viser sig at være en sygdom, som besætningen hidtil har været deklareret fri for, vil det medføre en statusændring for besætningen, dvs. at den ikke længere deklareres fri for den pågældende sygdom. Hvis årsagen er en sygdom, der allerede findes i besætningen, ophæves den betingede status, og besætningen kan igen sælge uden restriktioner. - Specifik mistanke om en sygdom kan forekomme, når rutinesvar fra laboratoriet giver positivt udslag, f.eks. ved en enkelt blodprøvereagent for ondartet lungesyge, MYC, PRRS eller anden sygdom, der testes for. Risiko ved indkøb af avlsdyr med betinget status? Hvis der er tale om specifik mistanke for en bestemt sygdom, der allerede findes i køberbesætningen, kan dyrene indkøbes uden større risiko end sædvanligt. Det afhjælper leverandørbesætningens problemer med overbelægningen og sikrer køberbesætningen mod senere, Sopolte i karantænestald 16 DanAvl Magasinet - November 2004

17 unødige huller i produktionen. Ved uspecifik mistanke for bl.a. føromtalte lungesyge-betinget status, anbefales køber at afvente opklaringen af den betingede status, da det ikke på forhånd med sikkerhed kan afgøres, hvilken luftvejssygdom der er mistanke om. Bemærk i den forbindelse, at et lungesyge-betinget status kan ophæves i to tempi: - Efter 14 dage kan der tages opklarende blodprøver for ondartet lungesyge og PRRS. Når svaret på disse foreligger og prøverne er negative, kan den betingede status ændres til kun at omfatte MYC, hvorefter besætninger, som i forvejen er smittet med MYC, uden forøget risiko kan indkøbe dyr fra besætningen. - Efter 4 uger tages der så et sæt opklarende blodprøver for MYC, hvorefter den betingede status for denne sygdom også kan ophæves, såfremt blodprøverne er negative. Hvis køber er i tvivl? En avlsdyrkøber, som modtager besked om betinget status i sin leverandørbesætning kan kontakte SPF-Sundhedsstyringen eller en dyrlæge i Sundhedskontrollen på det pågældende DS-regionskontor. Her vil han kunne få en konkret vurdering af, om mistanken er stærk eller svag, hvilken sygdom det drejer sig om, og hvornår der kan forventes en afklaring af den betingede status. Derefter bør køber drøfte situationen med sin egen dyrlæge, inden han evt. indkøber dyr fra besætningen. Elevuddannelse, et mål i sig selv Bestyrer Frank Thulsted (tv.), SPF-salgskonsulent Bent Rasmussen og driftsleder Torben Hansen (th.), Flere og flere landmænd fravælger opgaven med at uddanne landbrugselever, selvom alle er enige om, at der mangler elevpladser. Frihedslund Læregaard går den modsatte vej og satser direkte på at være et godt lærested for fremtidens svineproducenter. To-strenget målsætning Om kort tid leveres sopolte til en nye SPF-sobesætning på Frihedslund Læregaard ved Sæby, nord for Slagelse. Men ambitionen på Frihedslund er udover at præstere en effektiv landbrugsproduktion også at være en god læreplads for landbrugselever, bl.a. ved at gøre læreforløbet til en positiv oplevelse for de unge mennesker. DanAvl Magasinet har fået lov at følge etableringen af den nye SPF-besætning og samtidig fortælle om elevuddannelsen på stedet. I dette nummer gives en præsentation af virksomheden og en orientering om baggrunden for oprettelsen af SPF-besætningen med DanAvl-dyr. Det første besøg finder sted en lun solskinsdag midt i oktober 2004, hvor ejendommen og det vestsjællandske landskab på Østsiden af Tissø viser sig fra sin smukkeste side. Vi modtages af bestyrer Frank Thulsted og driftleder for den kommende svinebesætning, Torben Hansen, som fortæller historien bag Frihedslund Læregaard. Mælk og elevuddannelse Godsejer Axel Jarl, som i sin tid ejede godset Sofienborg ved Hillerød med en stor og særdeles veldrevet malkekvægbesætning, og som i øvrigt var den, der opfandt mælkekartonen, stiftede i 1949 en fond med det formål at støtte naturvidenskabelig forskning. Besætningen udmærkede sig ved et meget højt hygiejneniveau, som resulterede i mælk med et ekstremt lavt celletal. Ved siden af den egentlige drift blev der satset på at gøre Sofienborg til en god læreplads for landbrugselever. Derfor fik ejendommen navnet Sofienborg Læregaard. Stifteren Axel Jarl døde i 1950, men hans ideer og visioner blev videreført via fonden. Da Hillerød i kraft af sin udbygning efterhånden kom for tæt på ejendommen, købte fonden i 1969 godset Frihedslund ved Sæby med det formål at viderefør konceptet her. Sofienborg blev solgt i Nye aktiviteter overvejes Da kostalden på Frihedslund Læregaard ikke længere fungerede optimalt, og de flotte resultater i mælkeproduktionen Fortsættes på side 18 17

18 Elevuddannelse, et mål i sig selv - fortsat fra side 17 Den smukke hovedbygning på Frihedslund Læregaard ikke kunne opretholdes, besluttede fondsbestyrelsen i 2001 at sælge kvægbesætningen. Derefter gik bestyrelsen i gang med at overveje nye aktiviteter indenfor fondens formål. For ikke at miste de offentlige tilladelser blev målet om en ny husdyrproduktion fastholdt i dette forløb. En udtalelse fra Jordbrugskommissionen fastslog, at fondens formål ikke ville kunne opfyldes ved planteproduktion alene, som kun kunne bære to elever, hvor Kommissionen skønnede, at der skulle være mindst fire. I en tid, hvor flere og flere elevpladser i landbruget nedlægges, mens landmændene i stigende omfang efterlyser uddannede medarbejdere, så fondsbestyrelsen det som en primær opgave at opretholde denne vigtige funktion, som således i tidens løb var blevet mere og mere aktuelt. Svineproduktion og elever Resultatet er blevet, at der skal etableres en svineproduktion på ejendommen. Men det skal samtidig være et godt lærested. Bestyrelsen diskutere derefter, hvilken produktionsform, der skulle vælges, og der kom mange ideer på bordet. Der var enighed om, at det skal være en foregangsvirksomhed, hvor det er muligt at vise eleverne noget nyt. Planen var i første omgang en integreret besætning på 460 søer med slagtesvin, men bestyrelsen nåede frem til, at en ren sobesætning vil være mest spændende og lærerig for eleverne. Derfor etableres der nu en besætning på 920 søer med salg af 30 kg-grise, hvilket passer til jordarealet. Merpris på 7-8 mio. kr. for nyt anlæg Vi overvejede at anvende nogle af de bestående bygninger, men opgav det igen, da det ville blive lige så dyrt som at bygge nyt, oplyser Frank. Derfor kommer produktionen til at foregå i et helt nyt anlæg. Men for at opfylde vores intentioner omkring elevuddannelsen og gøre anlægget attraktivt at arbejde i, kommer byggeriet til at koste noget mere end et normalt anlæg. Farestalden til løse søer bygges med ekstra store stier (Egebjergcombisti), hvilket koster ca. 4. mio kr. ekstra. Løbeafdelingen, hvor søer og gylte bliver indtil de er konstateret drægtige, indrettes med ekstra stort lejeareal. Drægtighedsstalden indrettes til løse søer med transponderfodring. Fravænningstalden indrettes med 9 afdelinger, hvilket er én mere end normen foreskriver (5 ugers fravænning). Karantænestald etableres senere og formentlig i en af de bestående bygninger. Totalt løber merprisen op i 7-8 mio. kr., som imidlertid ikke skal forrentes over driften. Det kan lade sig gøre, fordi Frihedslund Læregaard er ejet af en fond, der ikke skal give overskud til en ejer. Den skal bare løbe rundt, for klarer han. Bestyrelsen har forståelse for, at det koster mere at drive ejendommen på disse særlige vilkår. Men det betyder ikke, at der ikke er fokus på driftsresultatet. Der gennemføres hvert år en virksomhedsanalyse af Patriotisk Selskab i Odense, hvor Frihedslund sammenlignes med andre landbrug af samme størrelse og med en lignende produktion. DanAvl-dyr - en selvfølge Der er ikke foregået nogen dybere overvejelser om, hvilke avlsdyr vi skulle vælge til den nye besætning, men det har ligget i luften, at det skulle være DanAvl-dyr på højeste sundhedsniveau, oplyser Frank. Da det nye projekt havde været omtalt i avisen, blev jeg kontaktet af salgskonsulent Bent Rasmussen fra SPF-Selskabet, der mente, at en SPF-besætning måtte være det naturlige valg til netop dette projekt. Derefter fik vi et konkret tilbud på LY-sopolte, som vi accepterede. De 600 af sopoltene og 10 lugteorner (Duroc) skal leveres fra Per Kring, avlsbesætningen Rønshauge ved Frede-t ricia, mens de resterende 400 sopolte kommer fra Henrik Schrøder, avlsbesætningen Astrup ved Jyderup på Vestsjælland. Den nye besætning skulle være leveret uge 43, men pga. forsinkelser i byggeriet er leveringen - udskudt 2 uger - med velvilje fra de to leverandører. Vi har ikke stillet særlige krav til dyrenes avlskvalitet, idet vi forventer, den er i top ved så stor en leverance. Det er planen, at vi indtil videre vil indkøbe sopolte til udskiftningen af søer, men der er ikke indgået nogen leve ringsaftale herom endnu. På længere sigt kan det komme på tale at gå helt eller delvist over til hjemmeavl, hvilket den daglige leder Torben har erfaringer med fra andre besætninger. I øvrigt er jeg meget tilfreds med det hidtidige samarbejde med Bent Rasmussen og SPF-Selskabet, Udsigten konstaterer fra Frihedslund Frank. over Tissø 18 DanAvl Magasinet - November 2004

19 Ikke fra landet Frank Thulsted tiltrådte stillingen som bestyre på Frihedslund Læregaard i sommeren Torben Hansen tiltrådte den første september 2004 som daglig leder af svineholdet, og han har derfor ikke haft nogen indflydelse på planlægningen af projektet. Ingen af dem stammer oprindeligt fra landet, men har begge snuset til det som børn og unge. Frank, der er agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole, har rejst en del i udlandet og i øvrigt mest beskæftiget sig med planteavl før ansættelsen på Frihedslund. Han søgte stillingen, fordi det lød spændende at arbejde med elever efter konceptet på Frihedslund. Frank er som bestyret ansvarlig for den samlede ledelse og administration, og er desuden driftsleder for markbruget Torben har prøvet flere erhverv, før han besluttede sig for at få en egentlig uddannelse indenfor landbruget. Derefter fulgte den traditionelle uddannelse, der endte med det grønne bevis. Han har både i elevperioden og siden primært arbejdet med svin. Torben er ansat son driftsleder for svineholdet, og føler sig lidt frustreret over de tomme stalde. Han glæder sig til, at de snart bliver fyldt med svin. Dette syn glæder de sig til på Frihedslund I næste nummer af DanAvl Magasinet fortælles mere om elevuddannelsen og den nye SPF-besætningpå Frihedslund Læregaard. Desuden præsenteres fondsbestyrelsen Højt indeks på PRRSvacc. L- KS-orne - fortsat fra side 11 Avls- og opformeringsbesætninger ne er nødt til at købe sæd fra PRRSvaccinerede orner for at skabe den størst mulige avlsfremgang og klare sig i konkurrencen. Siden det tostrengede PRRS- system startede i januar 2001 har samtlige avlere købt sæd fra disse orner 2-3 gange ugentlige både de PRRSnegative og -positive avlsbesætninger. Det samme er gældende for næsten alle opformeringsbesætningerne. For producenternes vedkommende er næsten af Htting-KS kunder blevet spurgt, og mere end 60% har sagt ja til sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Man skal være hurtig på aftrækkeren - fortsat fra side 13 I sommeren 2004 har avlsassistenterne arbejdet med at få opformeringsbesætningerne i gang med at registrere og indberette den nye egenskab i avlsmålet, LG 5 (levende grise på 5. dagen efter fødsel). Det er første gang, opformeringsbesætningerne inddrages så direkte i selve avlsarbejdet, fortæller Jørgen. Derfor voldte det nogen modstand i starten og krævede en del instruktion og vejledning, - primært med at få arbejdet organiseret på en fornuftig måde i forhold til den eksisterende registrering og indberetning. Men nu fungere det stort set tilfredsstillende. Afslapning efter scanning Dyrets identitet, vægt og styrkekarakter indtastes på håndterminalen Tilfreds medarbejder Jørgen meget glad for sit arbejde og finder det interessant og varieret med de forskellige specialopgaver. Ikke to dage er ens, og jeg kommer rundt og møder mennesker. Egentlig kunne jeg godt holde op og gå på efterløn, men det har jeg ikke lyst til endnu. 19

20 danavl magasinet DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tel Fax RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Magasinpost B B ISSN: Bladnr Ny besætning til foråret Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet (tlf.: , jbl@spf.dk) Er avlsværdien og sundheden i din besætning god nok til fremtidens konkurrence? Ellers burde du måske overveje at sanere? Årsager til problemer med smågriseafsætningen Den nuværende situation i afsætningen af smågrise med meget lave puljepriser kan gøre det aktuelt at overveje en totalsanering af soholdet. I øjeblikket er puljeprisen på smågrise betydeligt lavere end den beregnede smågrisenotering, og det reducerer naturligvis dækningsbidraget ganske betydeligt. Dårlig sundhed og/eller lav avlsværdi i besætningen er ofte årsager til problemer med at afsætte smågrise og til en lav smågrisepris, - og det bliver værre i fremtiden. Hvis det er tilfældet i din besætning, er der god grund til at overveje en totalsanering. Saneringen bliver selvfølgelig ekstra interessant, hvis du efter sanering kan afsætte smågrisene til den beregnede notering i stedet for puljenotering. Derfor anbefaler vi, at du sørger for at indgå en griseringsaftale samtidig med leveringsaftalen på den nye besætning. Hvad koster en sanering? Nedenstående tabel viser saneringsomkostningen pr. produceret gris, hvis den fordeles over de næste 6 års produktion. Der er anvendt en forrentning af saneringsomkostningerne på 6%. Inden du træffer beslutning om at totalsanere, bør du diskutere sagen med din svinerådgiver og økonomikonsulent for at få beregnet de faktiske omkostninger for netop din besætning. Det er afgørende, at du på forhånd får et klart billede af økonomien i hele saneringsforløbet. Desuden bør du tage kontakt til din smågriseomsætter om mulighederne for afsætning af smågrisene og etablering af en griseringsaftale. Saneringsomkostning pr. årsso Saneringsomkostning pr. smågrise, kr Grise pr. årsso efter sanering kr. 12,71 11,73 10, kr. 16,95 15,65 14, kr. 25,42 23,48 21,80 BAG DANAVL MAGASINET Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med SPF-SELSKABET DANSK AVLSDYRSALG FOR SVIN SALGS- & EKSPORT FORENING FOR AVLSSVIN DANSK SVINEAVL frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS ORNESTATION MORS VESTSJÆLLANDS ORNESTATION DANSK OPFORMERING AF AVLSSVIN