Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet"

Transkript

1 Fra læreruddannelsens historie / 30 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, og Thorkild Thejsen, Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet Sløjd og håndarbejde kom ind i skolen for mere end hundrede år siden og lidt senere i læreruddannelsen, hvor de nu er smeltet sammen i faget materiel design. Tiderne og ordenen skifter men intentionerne er de samme. Af Anne Katrine Gjerløff og Thorkild Thejsen Fra 2007 har professionshøjskolerne tilbudt linjefaget materiel design i læreruddannelsen som afløser for fagene sløjd og håndarbejde. I materiel design arbejder de lærerstuderende med designprocesser og håndværksmæssig kunnen for at kvalificere sig til undervisning i folkeskolens fag sløjd og håndarbejde. Om materiel design skriver Den Store Danske Encyklopædi: Faget har indtil nu kun haft ringe tilgang af studerende, da de fleste lærerstuderende kun interesserer sig for et af de to fag, sløjd og håndarbejde, som det nye fag er sammensat af. 1 Det skyldes, siger Ove Eskildsen, som tidligere underviste i sløjd på Læreruddannelsen i Skaarup, men som nu underviser på Læreruddannelsen i Jelling, at uddannelsens struktur gør det vanskeligt 1 Materiel design, Denstoredanske.dk

2 Fra læreruddannelsens historie / 30 at oprette andre end det traditionelle linjefag. Men de steder, hvor der bliver oprettet hold i materiel design, fungerer det fornuftigt, og de studerende er galde for faget, lyder hans vurdering Men selv om folkeskoleloven blev revideret stort set samtidig med, at læreruddannelsen blev ændret, slog man ikke sløjd og håndarbejde sammen i skolen. To fag som i dag har en godt 100-årig historie. To fag som i fødslen først og fremmest var et drenge- og et pigefag. Piger kunne godt have sløjd, men det sket yderst sjældent og vist kun på privatskoler. Sløjdlærerne var i begyndelsen helt overvejende mandlige, men en del kvinder tog også faget. Håndarbejde, eller håndgerning, var udelukkende et kvinde- eller lærerindefag de første mange år. Mens der senere var mange kvindelige lærerstuderende, der valgte sløjd, var der kun yderst sjældent, at mandliges studerende valgte håndarbejde. Det er først og fremmest kvinder, der vælger faget materiel design. Personligheds- og samfundskravet Og så gælder det for både sløjd og håndarbejde, at fagenes pionerer havde store visioner med fagene for eleverne, for skolen og for samfundet. Fx skrev privatskolebestyrer Emil Slomann i 1886, at det er Sløjdens særlige Evne, at den tilfredsstiller Børnenes naturlige frembringelseslyst, som ellers er Hjemløs i Skolen 2, kvindesagsforkæmperen Johanne Langballe skrev i 1894 om håndarbejde i skolen, at det nye fag var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 3 Københavns skoleborgmester Ernst Kaper udtrykte i 1895 skolens mål som opfyldelsen af to krav: personlighedskravet og samfundskravet, det vil sige både barnets sjælsfunktioner og viden. I andre sammenhænge blev der talt om formelle og reale færdigheder, formelle evner var fx evne til iagttagelse, koncentration, hukommelse, fantasi og fornuft, mens reale evner var de helt konkrete kundskaber. Kaper antydede, at børnevenner 2 Slomann, Emil (1886): Sløjden i skolen, Vor Ungdom 3 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal, s. 196.

3 Fra læreruddannelsens historie / 30 og opdragere vægtede personlighedskravet, mens staten, faglærere og forældrene støttede samfundskravet. 4 I de sidste årtier af 1800-tallet begyndte flere lærere og pædagoger at argumentere for, at træning af de formelle evner burde være skolens vigtigste opgave. Skolen skulle ikke kun give en faglig uddannelse, men snarere være dannende for barnets personlighed ved både at give grundlæggende færdigheder og forme barnets formelle evner. De ved kun lidt og forstår ikke mange ting Børn ved endnu kun lidt og forstår ikke mange ting; derfor må de undervises og lære. Derved bliver de forstandige 5. Sådan lyder første afsnit i Peder Hjorts læsebog Den Danske Børneven, som blev udgivet første gang i 1838 og blev brugt i skolen i mange år derefter. Indholdet viser, at selvom det kun var kristendom, læsning, skrivning og regning, der var almueskolens lovbefalede fag, blev eleverne præsenteret for mange forskellige emner. Læsebogen handlede om geografi, historie, dyreriget, jorden og himmelrummet. I kristendomsundervisningen indgik emner, der kunne vise Guds magt, fx naturfænomener og læren om dyr og menneskers biologi. I biskop Gerhard Peter Brammers Lærebog i Didactik og Pædagogik fra 1837 omtales også biologi, geografi, antropologi og fysik som nyttig viden for børnene, fordi det bidrog til deres forståelse af Guds magt og skaberværk 6. (Se artiklen, De oplyste Skolemænd, om Brammers lærebog af Anette Faye Jacobsen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) Men de fleste danske børn i 1800-tallet fik hverken undervisning i praktiske fag eller i de naturfag, som i løbet af 1900-tallet skulle få fast plads på skemaet. På Skaarup Skolelærerseminarium havde man ved oprettelsen i 4 Kaper, Ernst (1918): s. 8ff samme modsætning antydes af Madsen Vorgod i DLF s medlemsblad(senere Folkeskolen) 1895, nr. 8, s Let omskrevet til nutidssprog 6 Jacobsen A.F. og Thejsen T (2011) De oplyste skolemænd. folkeskolen.dk

4 Fra læreruddannelsens historie / fx to naturfag på skemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor seminaristerne kunne komme ud at iagttage den levende natur, og naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, kemi og astronomi. Seminaristerne skulle forstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almueskolen. Men først ved skolereformen i 1903 kom fagene på skemaet i folkeskolen 7. (se artiklen Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen af Gunnar L. Clausen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) Det Styhrske Cirkulære Indholdet af de forskellige fag blev i 1800-tallet kun centralt dikteret gennem de autoriserede lærebøger, men i det Styhrske Cirkulære, som blev udsendt i foråret 1900 på baggrund af kultusminister Hans Valdemar Styhrs skolelovsændringer året før, blev det defineret, hvilke emner og fag, den almene skolegang som minimum skulle indeholde. Geografi, anskuelsesundervisning og historie var nu uomgængeligt, mens fx gymnastik og håndgerning kun var obligatorisk, hvis der var lærere, der kunne undervise i det, og de fysiske rammer tillod det. Det Styhrske cirkulæres viser, at skolen ikke kun skulle give eleverne viden, men også gøre dem til gode mennesker i bred forstand. De skulle lære at være opmærksomme, iagttagende, fantasifulde og ikke mindst videbegærlige. 8 Prøvestenen for Aandsdannelse Eleverne skulle lære at læse og skrive. Ikke blot som ren teknik, men også fordi Sproglig Dannelse er Prøvestenen for Aandsdannelse i almindelighed. Dygtighed i Modersmaalets behandling er ikke en isoleret Færdighed, men et Udtryk for Aandslivets udvikling. Tilsvarende gjaldt det i regning, hvor Børnenes Forstand udvikles og de vænnes til Energi og Udholdenhed i deres Tænkning, samtidig med at de opnår den i det prak- 7 Clausen G.L. og Thejsen T. (2010) Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen. folkeskolen.dk 8 Styrske cirkulære og andre steder tilsvarende, fx i Møller og ): Personlighedsudvikling i dens forhold til Skoleopdragelsen i Folkeskolen.

5 Fra læreruddannelsens historie / 30 tiske Liv så værdifulde Færdighed. Historie skulle fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi og være et vigtigt sædeligt Opdragelsesmiddel. 9 De muligheder for personlighedsudvikling, der her lægges i de enkelte fag, er stort set identiske med konklusioner, der blev draget af et udvalg efter et lærermøde i 1862 i Aarhus. Regning og geografi blev vurderet som fag, der udviklede forstanden, mens særligt historie og kristendom var udviklende på barnehjertet. 10 Nye strømninger i den pædagogiske diskussion omkring 1900 satte øget fokus på fag, der kunne virke personlighedsudviklende, og på de krav, samfundet burde stille til børnene, når de gik ud af skolen. Udenadslære blev fordømt af mange, fordi den angiveligt ikke gav eleven egentlig forståelse og ofte omfattede forhold og emner, som ingen praktisk betydning havde i elevens videre liv. 11 Professor Sophus Heegaard kritiserede i sin Opdragelseslære fra 1890 erne, at en dreng, der skulle være tjenestekarl, eller en pige, der skulle blive husmoder, kunne forlade skolen med indsigt i fremmede bjergkæder eller hvirveldyrenes klassificering, men uden viden om de vigtigste rettigheder og pligter, der ventede dem i samfundet. 12 Heegaards kritik byggede til dels på en konservativ opfattelse af samfundets klassedeling, men hans pointe svarede til de følgende årtiers nye pædagogiske krav om, at skolen skulle udvikle kundskaber, der 9 Styhrske Cirkulære under de forskellige fag. 10 Udvalgsbetænkning i Samleren for Skolen og Læreren 1863, 9ff og 26ff. En lignende holdning udtrykkes 30 år efter i Møller Personlighedsudvikling i Forhold til Skoleopdragelsen i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) Kapers overvejelser om emnet findes i Den daglige Undervisningsform (1911/1918) og i Rasmussens Vilhelm(1910): Samfundsskolen. 11 Bl.a. Claudi Hansen, Niels i Vor Ungdom 1899, s. 523, Starcke, C.N. Skolen og det praktiske liv 1898, Dam, Axel i Vor Ungdom 1898, s. 69ff og Madsen Vorgod i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895 s. 58. Kaper især kendt for bogen Den daglige Undervisnings Form fra 1903, hvor han argumenterede for grundigt forberedt klasseundervisning. Fra var han konservativ borgmester i København for skole, politi, fængsler, huslejeforhold, begravelsesvæsen og kultur og gennemførte på alle områder reformer. 12 Heegaard, Sofus 1893: Om opdragelse. En fremstilling af Pædagogikken tillige med et Omrids af dens Historie, s Bogen udkom første gang i 1880 og derefter i fire forskellige udgaver. Heegaard var fra 1879 medlem af en kommission, der skulle eksaminere kommende lærere, og Opdragelseslære er skrevet med henblik på seminaristernes eksamensforberedelse.

6 Fra læreruddannelsens historie / 30 både var til fordel for samfundet og for barnets personlighed. 13 (Om tidligere tiders udbredte udenadslære i skolen se artiklen Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler om biskop Nicolai Edinger Balles Lærebog fra 1791 af Carsten Oxenvad og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) De formelle evners udvikling Lærere drøftede hvilke fag, der særligt kunne bidrage til at udvikle disse evner, ligesom man i 1862 havde diskuteret hvilke fag, der stimulerede hjerne og hjerte. De formelle evners udvikling blev en fast del af argumentation for visse fags betydning. Det gjaldt særligt for de ikke-lovbefalede fag som naturhistorie, sløjd, tegning og håndarbejde. De formelle evners udvikling blev især trukket frem når det gjaldt praktiske fag, der savnede den legitimitet, som de boglige fag havde. Det mest udbredte ideal blandt datidens skolefolk var, at skolen skulle gøre børn til så gode, produktive og lykkelige borgere som muligt, i netop de stillinger som deres køn, klasse og øvrige muligheder tillod. Skolen skulle forme eleverne, så både personen selv og samfundet fik størst mulig nytte af elevens skolegang. Samfundet skulle ikke forandres. 14 Det nye fag, sløjd 13 Kritikken af udenadslære findes adskillige steder, særligt i de pædagogiske foreningers regi, bl.a. i Starckes Vor Undervisning og det praktiske Liv, et foredrag der blev gengivet i bl.a. Vor Ungdom 1998, i Axel Dams Om Opdragelsen af de formelle Sjælsevner, trykt sammesteds og i Madsen Vorgods indlæg i DLF s medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895: Al Børneundervisning bør virke opdragende. 14 Bl.a. i Rasmussen, Vilhelm (1919): Samfundsskolen s. 1 2.

7 Fra læreruddannelsens historie / 30 I 1887 fik læserne af tidsskriftet Vor Ungdom 15 præsenteret en scene fra en time i et nyt skolefag, der angiveligt fik børnene til at bruge krop og tanke på en og samme tid: Benyt Lejligheden til at kaste et Blik på en af de små Arbejdere. Mange af dem har ikke vasket sig i dag, men det er dog en Nydelse at se dem. Sveden begynder at bane sig vej gennem Porerne. Skønt det er midt om Vinteren, har et Par af dem kastet Trøjen. Trods Klædernes Brøst og trods Snavset på Ansigt og Hænder er Drengene smukke, som de står der, anspændende hver Evne, de ejer. 16 Det var arbejdet med at save et stykke træ korrekt over, der fik de små arbejdere til at svede, og det nye fag var sløjd. I ældre skoletyper, som spinde- og arbejdsskoler for fattige børn, skulle eleverne lære et håndværk skaffe sig en indtægt ved at arbejde under kontrollerede forhold. Den skolesløjd, der opstod i 1880 erne havde et helt andet sigte. Målet var hverken oplæring i håndværk eller salg af det fremstillede. Fremstilling af trætingene var et pædagogisk middel, og formålet var udvikling af elevens åndelige og fysiske evner. Skolesløjd opstod i Danmark til dels efter inspiration fra Uno Cygnaeus i Finland og i Otto Salomon i Sverige, hvor den såkaldte Nääs-sløjd havde fået opmærksomhed på grund af sin rent pædagogiske målsætning og systematiske og regelbundne opbygning. De danske initiativtagere til sløjd var skoleforstander Aksel Mikkelsen, friskolelærer Søren Meldgaard og lærer og skolebogsforlægger Niels Christian Rom. Mikkelsen havde været på sløjdkursus hos Otto Salomon på herregården Nääs i Sverige, og Rom var grundlægger af den danske husflidsbevægelse. Meldgaard indførte husflid som fag, på de skoler, hvor han arbejdede, men efter et ophold på Nääs erstattede han husflid med sløjd. Dansk Sløjdforening 15 Danmarks første egentlige pædagogiske tidsskrift, som udkom første gang i Mikkelsen, Aksel (1887): Klasseundervisning i Sløjd, Vor Ungdom s. 119.

8 Fra læreruddannelsens historie / 30 Aksel Mikkelsen ( ) var dansk skolesløjds stærke og dominerende førstemand. Han oprettede sløjdskole, skrev en lang række artikler og bøger og holdt foredrag. Han blev statens første sløjdinspektør. Æresmedlem i Dansk Sløjdlærerforening. Billedet efter maleri på Dansk Sløjdlærerskole. Aksel Mikkelsens ideer blev begejstret modtaget af en gruppe nytænkende lærere, og i 1883 grundlagde de Dansk Sløjdforening, samtidig med at Mikkelsen åbnede en skole til uddannelse af sløjdlærere, nemlig Dansk Sløjdlærerskole på Værnedamsvej 13 på Frederiksberg 17. De følgende år arbejdede Mikkelsen og Dansk Sløjdforening for udbredelsen af de pædagogiske tanker bag sløjd og for at indføre faget i almueskolen med undervisningsmaterialer og systemer, som Mikkelsen udviklede. En række private skoler og realskoler og også nogle gymnasier indførte faget, men kun få almueskoler. I 1909 overtog Axel Dam ledelsen af sløjdlærerskolen på Værnedamsvej, og i 1912 fik han doktorgraden for en afhandling om udviklingen af barnets formelle og intellektuelle evner. Sløjden var, argumenterede Dam, ikke blot et praktisk fag, men generelt evneog personlighedsudviklende. At faget både omfattede krop og sjæl, førte også til, at det snart blev indført på 17 Her lå den lå i mere end 100 år. I 1997 flyttede Sløjdlærerskolen til Emdrup ved siden af det daværende Danmarks Lærerhøjskole (Bygningen på Frederiksberg huser nu den franske skole Lycée Français Prins Henrik)

9 Fra læreruddannelsens historie / 30 institutioner for handicappede børn, som døvstummeskoler, vanføreforeningens skole og Gammel Bakkehus skole for åndssvage. Mikkelsens sløjd-system hvilede på principper om, at værktøjet skulle bruges korrekt og være tilpasset børn i størrelse og udformning. Alle elever skulle lave det samme efter en fast modelrække. Man begyndte med en blomsterpind, og endte fx med en knivkasse. Det var processen, der havde pædagogisk effekt, derfor var det ikke tilladt at finpudse og male genstandene. Ligesom håndarbejdslærerinder ikke tillod pigerne at vaske strikketøjet, inden de blev bedømt, måtte drengene ikke bruge sandpapir til at fjerne ridser og dække over fejl i det, de havde fremstillet. Askov Skolesløjd Søren Meldgaard ( ) indførte husflid som fag på de friskoler, hvor han arbejdede. Oprettede i 1883 en sløjdlærerskole, som han få år senere flyttede til Askov. Aksel Mikkelsens principper stod i modsætning til den internationalt anerkendte svenske sløjd, som var udviklet af Otto Salomon på Nääs, hvor man arbejdede med værktøj af normal voksen-størrelse og lagde stor vægt på produkternes finish. Hvor svensk sløjd byggede på individuelt arbejde, foretrak Mikkelsen klasseun-

10 Fra læreruddannelsens historie / 30 dervisning, hvor alle elever skulle udførte opgaven samtidig. I 1883 oprettede Søren Meldgaard en sløjdlærerskole efter Nääs-principperne. Skolen blev i 1886 blev flyttet til Askov, hvor Meldgaard for egne penge fik opført de første bygninger til Askov Sløjdlærerskole. Året før havde danske tilhængere af Nääs-principperne oprettet en Skole for Overgangsalderen for drenge mellem år, hvor eleverne havde sløjd hver dag. I skolens brochure fra 1897 ses modsætningerne til Mikkelsen principper: På Sløjdkurser undervises efter Nääs Systemet, der er anlagt efter Barnets Tarv m.h.t. Virksomhedstrang, og at Barnet får et ordentligt Produkt med Hjem. Kniven er begyndelsesværktøjet, og Værktøjerne indgår uden nogen forøvelser efterhånden, som de kræves ved Modellernes udførelse. Efter Elevernes individualitet overvåges, at Arbejderne udføres nogenlunde efter Mål, og at de har et for øjet tiltalende Præg. Der lægges vægt på at udvikle Viljestyrke, Ordenssans, Evnen til at planlægge sit Arbejde m.m. Det drejer sig om legemlig og sjælelig Opdragelse. 18 Der var altså to fløje: Mikkelsens Dansk Skolesløjd og Salomons Nääs-fløj. Den sidste blev i Danmark repræsenteret af Askov Sløjd, som havde oprette Husflids- og Sløjdskolen i 1883 (senere Askov Sløjdlærerskole) på Askov Højskole 19, og som en række lærere bekendte sig til. Striden kan være svær at forstå i eftertiden - den handlede ikke kun om pædagogiske principper, men også om mulighed for statstilskud og anerkendelse fra Kultusministeriet 20. Forstand, moral og krop 18 Klimøller, Linda og Rykind Eriksen, Kirsten (2009) En rod tre stammer, Museumsavisen nr. 48, 4ff. 19 Askov Sløjdskole var privatejet men blev i 1954 en selvejende institution, da sløjd blev linjefag i læreruddannelsen. I 1954 flyttede skolen til Esbjerg. 20 Aksel Mikkelsen brød sig ikke om Askovsløjdens principper, og som statens sløjdinspektør forsøgte han at gøre statstilskuddet til skolen så lille som muligt, Da Jacob Appel, som var forstander på Askov Højskole, blev kultusminister i 1910, skar han igennem diskussionen om det økonomiske tilskuds størrelse og udnævnte en sløjdinspektør, som kun skulle stå for Askov skolen.

11 Fra læreruddannelsens historie / 30 Fra Arbejdsstillinger af Aksel Mikkelsen. Dem banebrydende bog fra 1896 indledes med det kendte citat fra Jean- Jacques Rousseaus Émile fra 1762: Alt er godt fra naturens hånd, alt vanslægter under menneskenes hænder Den sunde ranke barnekrop bevæger sig som udgangspunkt naturligt, men forkrøbles ved forkerte vaner. Her vises den korrekte og ukorrekte stilling ved savning. Hvor sjovt var det at have sløjd? Aksel Mikkelsens sløjdsystem antydede, med sin vægt på de såkaldte rytmiske normalbevægelser, også en kritik af gymnastikkens mere kraftbetonede bevægelser. Det var kroppens normale funktioner, der skulle gøres sunde, ikke de ekstreme udfoldelser, der skulle optrænes, sagde han. En sund sjæl i et sundt legeme var sløjdbevægelsens mål. At faget blev opfattet som sjovt af eleverne, og derfor gjorde dem positivt indstillet overfor skolegang i det hele taget, skadede heller ikke. 21 Sløjd var, som ingen andre fag, i stand til at overvinde skolens værste fjende, den kedsommelige ensformighed, som Aksel Mikkelsen udtrykte det. 22 Det er svært at vurdere, om eleverne oplevede det på samme måde 21 Begejstringen refereres bl.a. flere steder i foreningens årsberetning Sløjdsagen i Danmark.

12 Fra læreruddannelsens historie / 30 som Mikkelsen. De lærere, der tog kurser på sløjdskolen på Værnedamsvej, var oftest unge og positive overfor nye pædagogiske ideer, som klasseundervisning, ekskursioner og fröbelske tanker 23 om leg og håndarbejde. Alene det kan være en indikator om, at undervisning i sløjd kan have været et frisk pust på en skole. Til gengæld var vægten på det systematiske og korrekte værktøjsbrug yderst hæmmende for barnets selvstædighed, og målet med sløjd var ikke at udvikle fri kreativitet. Tvært imod skulle der fremstilles helt bestemte genstande i bestemt rækkefølge, på bestemte måder; og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. 22 Mikkelsen, Hvad er sløjd, 1886, s Friedrich Fröbel, ( ) I den fröbelske pædagogik er anskuelse og aktiv handlen udgangspunkt for refleksion, og legen er central for læreprocessen. Efter naturvidenskabelige studier begyndte Friedrich Fröbel at arbejde som først som lærer og senere som pædagogisk tænker. Han byggede videre på Johann Heinrich Pestalozzis filosofi om, at mennesket er "naturens barn, menneskets barn og Guds barn".

13 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til lettere Længdesavning 1 ste Grundstilling Abnorm Stilling til lettere Længdesavning

14 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til Bredfladesavning. Abnorm Stilling til Afkortning. Plancher fra Skårup Seminariums sløjdsamling. Foto: Stig Nielsen. Aksel Mikkelsen fremhævede, at de arbejdsstillinger, eleverne skulle indtage i sløjdtimerne og under fysisk arbejde i det hele taget - skulle være korrekte, og dette princip vakte international opmærksomhed. Kroppens sunde udvikling var et vigtigt emne i den skolehygiejniske bevægelse, og sløjd var, hed det, det eneste fag, der både tilfredsstillede forstand, moral og krop. Ifølge Aksel Mikkelsen burde der fremstilles helt bestemte genstande, i bestemt rækkefølge og på bestemte måder. Og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. Men ikke engang Mikkelsen selv fulgte altid sine egne principper og modeller. Han fortæller selv, hvordan han på sin første sløjdskole i Næstved afveg fra sy-

15 Fra læreruddannelsens historie / 30 stematikken, fordi drengene gerne ville lave julegaver: Julegaven bestod til Moderen i Regelen i Køkkensager, til de mindre Søskende i smaa Vogne og Trillebøre, Træsabler og Geværer. Så vidt jeg ved, så var disse Smaagenstande særdeles velkomne i Hjemmet, selvfølgelig mere fordi det var Sønnernes Arbejde end for deres Værds skyld. 24 Sløjd - også for (få) piger Sløjd var helt overvejende for drenge. Ikke fordi fagets bagmænd ikke mente, at piger havde brug for det, men fordi de allerede havde håndarbejde, der havde samme opdragende mål, og fordi man, trods sløjdens pædagogiske målsætning ikke forbandt piger med hårdt fysisk håndværk og værktøjsbrug. Der var (derfor) ikke noget krav om at piger også skulle have faget, og da det i 1937 blev et obligatorisk fag i folkeskolen, var det stadig kun et drengefag. Alligevel var der kvindelige lærere, der tog sløjdlærerkursus på Mikkelsens skole og som derefter underviste i sløjd. Det skete især på højere pigeskoler og realskoler, mens der næppe har været sløjdlærerinder i almueskolen, hvor piger stort set aldrig havde sløjd. Sammen med fem andre højere pigeskoler 25 underviste den private pigeskole, Ingrid Jespersens Skole i København derimod eleverne i sløjd. Produkterne blev fremvist ved årsprøverne, og på Ingrid Jespersens Skole blev sløjd eksamensfag ved studentereksamen. Mikkelsen udtalte, at lærerinderne fuldt kunne måle sig med mændene på hans kursus, skønt deres klæder kom dem en smule i vejen under arbejdet. Til gengæld blev tonen i værkstedet bedre, når der var kvinder med, mente han. Anerkendelse, men langsom udbredelse Selv om sløjd blev støttet af fremtrædende pædagoger, selv om der blev udnævnt en ministeriel sløjdinspektør og der kunne ydes tilskud til indretning af sløjdlokaler, blev faget kun langsomt udbredt. I 1890 havde 60 sko- 24 Mikkelsen, Aksel (1885): Sløjdskolen og dens Forhold til Folkeskolen, s Mikkelsen, Aksel (1908): Angiver at der er seks højere pigeskoler, hvor 756 elever modtager undervisning i sløjd. s. 41.

16 Fra læreruddannelsens historie / 30 ler faget på skemaet, og knap 20 år efter var tallet kun lidt mere end fordoblet, 26 og omkring 1920 havde 200 skoler indført sløjd. 27 Forklaringen på den langsomme udbredelse er nok, at det krævede mange resurser i form at timer på skemaet og et dyrt faglokale. Der skulle være en uddannet sløjdlærer på skolen, og der var løbende udgifter til træ. I Skolelovene fra 1899 og 1903 var det (derfor) fortsat frivilligt for de lokale myndigheder at indføre faget. Sløjdfagets pædagogiske grundlag illustrerer, at de tanker, der i begyndelsen af 1900-tallet fremkom om skolens udvikling af barnets evner og personlighed, havde en lang forhistorie. Aksel Mikkelsen selv mente, at sløjden kunne bygge bro mellem den verden, børnene burde færdes i, og den verden skolen tilbød dem. En lignende holdning havde privatskolebestyreren Emil Slomann, der, som en af de første i landet, havde sløjd på skemaet med op til 14 ugentlige timer i sin skole på Frederiksberg. Slomann påpegede, at udtrykket Ikke for skolen, men for livet ikke betød at skolen skulle bidrage til barnets samfundsnytte i voksenlivet, men at skolen skulle tage udgangspunkt i barnets liv. Undervisningen skulle derfor formes efter barnets natur, hvor især virketrangen var stærk 28 : Slomann og Mikkelsen mente, at virketrang og det legemligt arbejde er årsag til menneskehedens fremskridt. Undervisning i sløjd er blot en videreførelse af dette arbejde og bidrager til udviklingen af de borgere, der skal sikre samfundet fremskridt. At tage hensyn til barnets særlige natur er altså også til samfundets bedste, argumenterede de. Det nye fag - håndarbejde - kun for kvinder og piger Folkeskolen havde frem til anden del af 1900-tallet et fag, der var forbeholdt kvindelige lærere, håndarbejde, der også blev kaldt kvindelig håndgerning, (og i Sverige kvindelig sløjd). Her blev eleverne, som udelukken- 26 Mikkelsen (1908): 25 aars Sløjdundervisning i danske Børneskoler. s Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983), s Slomann, Emil (1886): Sløjden i Skolen, Vor Ungdom

17 Fra læreruddannelsens historie / 30 de var piger, undervist i grundlæggende teknikker til fremstilling af beklædning og andre tekstiler til husholdningen med vægt på strikning og syning. Der var stor forskel på undervisningen i byerne og på landet, i privatskoler og i den offentlige almueskole. Mens private pigeskoler i købstæder og København normalt tilbød en ganske omfattende undervisning i håndarbejde, var faget ikke obligatorisk i almueskoler på landet. Det blev det i alle købstadsskoler med skoleloven af , men på landet skulle der kun undervises i Kvindelig Håndgerning, hvis der i Skoledistriktet er ansat en Lærerinde På de små skoler på landet var der kun ansat en enkelt mandlig lærer, så der fik pigerne kun håndgerning, hvis sognerådet ville betale en anden for undervisningen fx enelærerens kone. Men efterhånden som børnetallet voksede, og skolerne blev større, ansatte man ofte forskole-lærerinder, som skulle stå for undervisningen af de yngste elever og for håndgerning for alle skolens piger. Håndgernings timetal varierede meget. I almueskolerne var den næppe på mere end et par timer om ugen, mens piger i København omkring 1900 havde fire-otte timers håndarbejde afhængigt af klassetrin i årene. Det betød, at pigerne nogle steder havde længere skoledag end drengene. I forslaget til undervisningsplaner i en af fagets første lærebøger blev fire ugentlige timer kaldt et mindre antal, mens seks timer kaldes som større antal. 30 Til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk Og hvorfor blev håndarbejde/håndgerning i et fag i skolen? En oplagt forklaring er industrialisering og urbanisering og der deraf følgende samfundsmæssige forandringer. De traditionelle familiemønstre var i opbrud, 29 Fra 1899 var forskole lærerinder forpligtet til at undervise alle skolens piger i håndarbejde ud over de 36 ugentlige undervisningstimer. I 1904 indsamlede DLF oplysninger, der viste, at lærerindernes arbejdsdag, der inkluderede undervisning i håndarbejde og gymnastik, samt optænding i skolens kakkelovn og rengøring af skolen, ofte var op til ti timer daglig, seks dage om ugen. 30 West, Emilie (1889): Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde s. 131ff

18 Fra læreruddannelsens historie / 30 og ændringerne gjorde fuldstændig selvforsyning mindre nødvendig. Debattører og myndigheder mente, at man i fremtiden derfor ikke kunne forvente, at piger lærte grundlæggende håndarbejdsfærdigheder i hjemmene. Og da man mente, at disse færdigheder både økonomisk, socialt og moralsk var vigtige, måtte skolen påtage sig at undervise pigerne. Den samme argumentation blev brugt om det andet pigefag, som kom til omkring 1900, husgerning. Et eksempel på kampagner for indførelse af håndarbejde som en samfundssag ses kvindesagskvinden Johanne Langballes artikler i Bog og Naal i 1890 erne. Johanne Langballe beskrev sine egne forsøg på at indføre undervisning i håndarbejde i hjemsognet i Salling, og den modstand hun mødte fra sognerådet, der var imod ekstraudgifterne, og forældre, der var imod den forlængede skoledag. Langballe beskrev evnen til at udføre håndarbejde som et fremskridt både for den enkelte og for samfundet. Faget var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 31 Det gjaldt den økonomiske gevinst ved selv at kunne fremstille og ikke mindst reparere tøj, men i lige så høj grad den opdragende effekt som undervisningen ville føre med sig. Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til! 31 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal s. 196.

19 Fra læreruddannelsens historie / 30 Rigtig kropsstilling Urigtig Kropsstilling Flid, Agtpaagivenhed, Nøjagtighed, Taalmodighed, Sparsommelighed, Renlighed og Ordenssans 32 samt arbejdsglæde og generel praktisk sans var blandt de kvindelige dyder, som undervisningen hævdedes at føre med sig. Skårup Seminarium. Foto: Stig Nielsen. Disse dyder spillede en stor rolle i den pædagogiske interesse, der omgærdede håndarbejdsundervisningen i 1800-tallets sidste årtier. Indførelsen af den såkaldte Methodiske Haandarbejdsundervisning eller den Schallenfeldske Metode opkaldt efter dens schweiziske ophavskvinde, Rosalie Schallenfeld - professionaliserede for alvor håndarbejdslærerindernes undervisning. Metoden blev fra 1881 brugt på Zahles skole, hvor lærerinderne havde stiftet bekendtskab med den 32 West, Emilie (1888): Veiledning s. 5.

20 Fra læreruddannelsens historie / 30 under en studietur til Schweiz. Den første detaljerede introduktion på dansk blev skrevet af Emilie West i 1889: Veiledning til Methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde. Emilie West var lærerinde på Frederiksberg og havde været på udlandsrejse for at lære metoden, med økonomisk støtte fra Kultusministeriet, der anbefalede bogen officielt til uddannelse af håndarbejdslærerinder. Fortalerne for metoden var en række aktive og alsidige lærerinder, bl.a. Augusta Fenger og Emma Hørup, men også skolemanden Joakim Larsen, der samarbejdede med Emilie West om indførelsen af metoden på Frederiksberg og om uddannelse af håndarbejdslærerinder. De fremhævede, at metoden både ville lære pigerne de vigtige færdigheder og have en grundlæggende opdragende virkning i tråd med tidens kvindesyn. Augusta Fenger ( ) var en meget aktiv lærerinde, og hun skrev som den første om den Schallenfeldske Metode i Danmark. Den nye undervisning skulle være systematisk fremadskridende og med bestemte elementer i undervisningen: anskuelse, øvelse og progression fra let til svært. Lærerinden forklarede fremgangsmåden for hele klassen ved hjælp af tegninger på tavlen, anskuelsesbilleder eller ved demonstration ved hjælp af forstørrede redskaber fx meget store strikkepinde og tykt garn. Alle elever skulle udføre arbejdet samtidig. Særlig ved strikning, der var det første trin i de små klassers

21 Fra læreruddannelsens historie / 30 håndarbejdsundervisning, kunne øvelserne udføres i takt via kommandoer fra lærerinden: Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til!. 33 Enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed De idealer, der blev fremelsket i den metodiske håndarbejdsundervisning, afspejlede det fremherskende kvindesyn i årtierne omkring Det var nøjagtighed, enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed, der blev lagt vægt på, og som pigernes håndarbejde blev bedømt på. Særligt på de finere private pigeskoler blev øvelsesstykker og andre fremstillede genstande ofte fremlagt som demonstration af skolens resultater over for forældre og offentlighed. Maskeopslagning med een Traad. Anskuelsestavle til Marie Rosings Haandarbejde som Skolefag At slå masker op til strikning var den indledende øvelse i metodisk håndarbejdsundervisning. 33 Hansen, Sophie (1912): Haandarbejdet i Skolen, s. 6,

22 Fra læreruddannelsens historie / 30 Der var krav om, at håndarbejdet ikke måtte vaskes før fremlæggelse. Det skulle vises. Som det så ud, når eleven var færdig med fremstillingen. Det gjaldt om at holde både håndarbejde og sin personlighed propert og pænt. Metodens fortalere anbefalede at strikketeknik blev demonstreret for klassen med store pinde og tykt garn, som lærerinden holdt op foran eleverne mens hun selv havde ryggen til, så hendes højre og venstre side svarede til elevernes. Den norske lærerinde Marie Rosing udarbejdede et system under delvis inspiration fra det Schallenfeldske System, hvor der også hørte store forklarende tavler til lærerindens instruktion af klassen. Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: stig Nielsen. I de senere teknikker som syning af forskellige typer sting samt stopning og andre reparationsteknikker, var udførelsen mindre taktfast, men det centrale var, at alle teknikker skulle læres af alle, før man gik videre til næste trin. Eleven skulle mestre arbejdet selv.

23 Fra læreruddannelsens historie / 30 Kappestrid og faglig stolthed internt og mellem skolerne kunne af og til overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 34 Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: Stig Nielsen Øvestykket før øvestykket Et fast redskab til undervisningen var øvestykkerne stofstykker, hvor de forskellige sting og teknikker skulle laves korrekt, før man kunne begynde at strikke eller sy egentlige brugsting. Ønsket om at øvestykkerne i sig selv skulle være smukke produkter, og ikke kun rene prøveklude, medførte paradoksalt nok, at en manual foreslog, at de sværeste teknikker kunne øves på et særligt stykke stof, inden det udførtes på selve 34 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s. 86.

24 Fra læreruddannelsens historie / 30 øvelsesstykket her vandt fokus på det nydelige udstillingsprodukt over fokus på læreprocessen. Kappestrid og faglig stolthed internt og skolerne imellem kunne også overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 35 Emma Hørup, der var lærerinde på De Forenende Kirkeskoler i København, kritiserede denne fiksering på det pæne og rene produkt, og hun beskrev hvordan det vigtigste ikke var, at garnet var rent, men at børnene havde lært teknikken, fx når en strømpe blev stikket om op til seks gange med det samme garn: Enhver kan vist tænke sig hvorledes en sådan Hæl ser ud; den er sortere end Kakkelovnen; men naar jeg har set den mærkelige Tingest efter og fundet den fejlfri, så straaler ansigtet på det lille Menneske af Tilfredshed, og hun og jeg er i grunden lige henrykte over det sorte Uhyre. 36 Lærerindernes professionalisering og generel ligestilling Faget håndarbejde har i bakspejlet været bedømt negativt dels på grund af det traditionelle kvindesyn som faget syntes at understøtte, og dels for den rigide metode og kravet om perfektion, hvormed undervisningen blev udført, og som ikke altid huskes med glæde i skoleerindringer fra perioden. Man kan dog også betragte håndarbejdsfaget som et led i lærerindernes professionalisering og i en mere generel ligestillingstendens. Kvindernes monopol på faget medførte, at de blev autoriteter på området. Udviklingen af faget gav de involverede kvinder mulighed for offentligt understøttede studierejser, udvikling af kurser, politisk og filantropisk indflydelse og udgivelse af lærebøger. 35 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s Hørup: Mm metodisk Haandarbejdsundervisning, Vor Ungdom 1894, s. 525.

25 Fra læreruddannelsens historie / 30 Johanne Blom ( ) var aktiv lærerinde. Da kvinderne fik stemmeret til Københavns Borgerrepræsentation i 1908 stillede hun op og blev valgt på en Tværpolitisk Borgerliste. I 1916 udnævntes hun til den nyoprettede stilling som håndarbejdsinspektør for landets folke og realskoler og siden også gymnasiet. Lokalpolitikeren Johanne Blom blev i 1916 udnævnt til håndarbejdsinspektør i det nyoprettede undervisningsministerium (Kultusministeriet blev delt i et kirke- og et undervisningsministerium.) Her var hun en af de første kvindelige overordnede embedsmænd. Også en række andre lærerinder fik stor pædagogisk indflydelse fx Emilie West som forfatter til Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde og Theodora Lang, som oprettede det første forskolelærerindeseminarium i. Silkeborg. To fag for hele livet Sløjd og håndarbejdes pionerer var ikke i tvivl: skolen skulle ikke kun lære eleverne at læse og regne, men også hjælpe dem til at udnytte deres fulde personlige potentiale. Både for deres egen og for samfundets skyld. Fra at skulle opfylde det fromme krav i Peter Hjorts læsebog, Den Danske Børneven, om at gøre de uvidende børn forstandige, blev folkeskolen i begyndelsen af 1900-tallet nu af mange set som den samfundsinstitution, der havde det overordnede ansvar for barnets udvikling til voksent individ og nyttig samfundsborger. Den udbredte opfattelse omkring århundredskiftet var, at samfundstraditioner var under forandring som følge af industrialisering, ligestilling og urbanisering, og nye fag som sløjd og naturhistorie blev opfattet som nyttige, fordi de kunne udvikle barnets formelle evner, som var særligt vigtige i et moderne samfunds hektiske og

26 Fra læreruddannelsens historie / 30 konkurrenceprægede liv. Dertil kom, at en nogle frygtede eller fornemmede, at hjemmenes betydning for opdragelsen var i opløsning. For 100 år siden og nu Aksel Mikkelsen formulerede de i 1901 sådan: Børneskolen er den af vore moderne Indretninger, Tanken uvilkaarligt dvæler ved, når der skal udrettes et eller andet til Slægtens Forædling. På den dynger man alle sine Krav. Den skal ikke alene lære Børnene at regne og skrive, bibringe dem de vigtigste religiøse og nationale Forestillinger, kendskab til Fortiden, til Naturen, Samfundsindretninger og Love og meget andet, men det kræves ogsaa, at den skal agitere mod Alkohol, Krig o.s.v., og i den seneste Tid, at Børnene her skal lære at lege, drive Sport m.m. Er der end meget urigtigt og misvisende i mange af disse Krav til Almenskolen, så peger de dog i samme Retning, idet Skolen mere og mere foruden den fra Fortiden nedarvede Opgave, at bringe slægten Kundskaber, delvis må overtage selve Opdragelsen, fordi Hjemmet ikke længere kan løse denne Opgave, og fordi ingen anden af vore moderne Institutioner egner sig dertil. 37 I dag siger man det lidt anderledes, men intentionerne bag er de samme. Det fremgår af en pressemeddelelse, som i efteråret 2010 blev udsendt af Danmarks Håndarbejdslærerforening, Danmarks Sløjdlærerforening og Materiel Design i Læreruddannelsen. Her står der bl.a., at skolen i dag er så bundet op på boglige fag, at vi glemmer alle de andre sider af elevernes dannelse. Altså at børnene er hele mennesker og ikke kun omvandrende bogligt faglige leksika. En vigtig del af denne almene dannelse er netop de praktisk musiske fag, og herunder altså også håndarbejde og sløjd. Disse fag er vigtige ikke kun som håndværksmæssige fag, men også som fag, hvori eleverne lærer at tænke alsidigt, kreativt og problemløsende. Noget, der beviseligt også fremmer elevernes boglige indlæring Allingbjerg, Curt (1986) (1983),.): Sløjd i Danmark s Danmarks Sløjdlærerforenings hjemmeside, DK/Knuder+og+knaster/Knuder+og+knaster.htm

27 Fra læreruddannelsens historie / 30 Anne Katrine Gjerløff, ph.d. i historie, post.doc. på projektet Dansk Skolehistorie på Institut for Uddannelse og pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Thorkild Thejsen, lærer og journalist, exam. pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen , Kilder: Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983).Fenger, Augusta ( ) Vor Ungdom. Hørup Emma (1894) i Vor Ungdom. Lovtekster og Undervisningsplaner om faget håndarbejde (1982), Danmarks Lærerhøjsko

Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet

Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 30 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen,

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Detaljer i og omkring Th. Langs hovedbygning har rødder i jugendstilen. Foto Lars Bay.

Detaljer i og omkring Th. Langs hovedbygning har rødder i jugendstilen. Foto Lars Bay. Theodora Lang Gravstedet er simpelt med en plade ved siden af et stort trækors. Et gravsted der på mange måder fortæller en masse om den person Theodora Lang var. Lille, ydmyg og stærk i sin kristne tro.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

Fra seminarium over CVU til University College

Fra seminarium over CVU til University College Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 8 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Dimissionstale d. 20. juni 2014

Dimissionstale d. 20. juni 2014 Dimissionstale d. 20. juni 2014 VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Susanne Vilandt Agerbæk Kære nye lærere! Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere