Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet"

Transkript

1 Fra læreruddannelsens historie / 30 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, og Thorkild Thejsen, Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet Sløjd og håndarbejde kom ind i skolen for mere end hundrede år siden og lidt senere i læreruddannelsen, hvor de nu er smeltet sammen i faget materiel design. Tiderne og ordenen skifter men intentionerne er de samme. Af Anne Katrine Gjerløff og Thorkild Thejsen Fra 2007 har professionshøjskolerne tilbudt linjefaget materiel design i læreruddannelsen som afløser for fagene sløjd og håndarbejde. I materiel design arbejder de lærerstuderende med designprocesser og håndværksmæssig kunnen for at kvalificere sig til undervisning i folkeskolens fag sløjd og håndarbejde. Om materiel design skriver Den Store Danske Encyklopædi: Faget har indtil nu kun haft ringe tilgang af studerende, da de fleste lærerstuderende kun interesserer sig for et af de to fag, sløjd og håndarbejde, som det nye fag er sammensat af. 1 Det skyldes, siger Ove Eskildsen, som tidligere underviste i sløjd på Læreruddannelsen i Skaarup, men som nu underviser på Læreruddannelsen i Jelling, at uddannelsens struktur gør det vanskeligt 1 Materiel design, Denstoredanske.dk

2 Fra læreruddannelsens historie / 30 at oprette andre end det traditionelle linjefag. Men de steder, hvor der bliver oprettet hold i materiel design, fungerer det fornuftigt, og de studerende er galde for faget, lyder hans vurdering Men selv om folkeskoleloven blev revideret stort set samtidig med, at læreruddannelsen blev ændret, slog man ikke sløjd og håndarbejde sammen i skolen. To fag som i dag har en godt 100-årig historie. To fag som i fødslen først og fremmest var et drenge- og et pigefag. Piger kunne godt have sløjd, men det sket yderst sjældent og vist kun på privatskoler. Sløjdlærerne var i begyndelsen helt overvejende mandlige, men en del kvinder tog også faget. Håndarbejde, eller håndgerning, var udelukkende et kvinde- eller lærerindefag de første mange år. Mens der senere var mange kvindelige lærerstuderende, der valgte sløjd, var der kun yderst sjældent, at mandliges studerende valgte håndarbejde. Det er først og fremmest kvinder, der vælger faget materiel design. Personligheds- og samfundskravet Og så gælder det for både sløjd og håndarbejde, at fagenes pionerer havde store visioner med fagene for eleverne, for skolen og for samfundet. Fx skrev privatskolebestyrer Emil Slomann i 1886, at det er Sløjdens særlige Evne, at den tilfredsstiller Børnenes naturlige frembringelseslyst, som ellers er Hjemløs i Skolen 2, kvindesagsforkæmperen Johanne Langballe skrev i 1894 om håndarbejde i skolen, at det nye fag var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 3 Københavns skoleborgmester Ernst Kaper udtrykte i 1895 skolens mål som opfyldelsen af to krav: personlighedskravet og samfundskravet, det vil sige både barnets sjælsfunktioner og viden. I andre sammenhænge blev der talt om formelle og reale færdigheder, formelle evner var fx evne til iagttagelse, koncentration, hukommelse, fantasi og fornuft, mens reale evner var de helt konkrete kundskaber. Kaper antydede, at børnevenner 2 Slomann, Emil (1886): Sløjden i skolen, Vor Ungdom 3 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal, s. 196.

3 Fra læreruddannelsens historie / 30 og opdragere vægtede personlighedskravet, mens staten, faglærere og forældrene støttede samfundskravet. 4 I de sidste årtier af 1800-tallet begyndte flere lærere og pædagoger at argumentere for, at træning af de formelle evner burde være skolens vigtigste opgave. Skolen skulle ikke kun give en faglig uddannelse, men snarere være dannende for barnets personlighed ved både at give grundlæggende færdigheder og forme barnets formelle evner. De ved kun lidt og forstår ikke mange ting Børn ved endnu kun lidt og forstår ikke mange ting; derfor må de undervises og lære. Derved bliver de forstandige 5. Sådan lyder første afsnit i Peder Hjorts læsebog Den Danske Børneven, som blev udgivet første gang i 1838 og blev brugt i skolen i mange år derefter. Indholdet viser, at selvom det kun var kristendom, læsning, skrivning og regning, der var almueskolens lovbefalede fag, blev eleverne præsenteret for mange forskellige emner. Læsebogen handlede om geografi, historie, dyreriget, jorden og himmelrummet. I kristendomsundervisningen indgik emner, der kunne vise Guds magt, fx naturfænomener og læren om dyr og menneskers biologi. I biskop Gerhard Peter Brammers Lærebog i Didactik og Pædagogik fra 1837 omtales også biologi, geografi, antropologi og fysik som nyttig viden for børnene, fordi det bidrog til deres forståelse af Guds magt og skaberværk 6. (Se artiklen, De oplyste Skolemænd, om Brammers lærebog af Anette Faye Jacobsen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) Men de fleste danske børn i 1800-tallet fik hverken undervisning i praktiske fag eller i de naturfag, som i løbet af 1900-tallet skulle få fast plads på skemaet. På Skaarup Skolelærerseminarium havde man ved oprettelsen i 4 Kaper, Ernst (1918): s. 8ff samme modsætning antydes af Madsen Vorgod i DLF s medlemsblad(senere Folkeskolen) 1895, nr. 8, s Let omskrevet til nutidssprog 6 Jacobsen A.F. og Thejsen T (2011) De oplyste skolemænd. folkeskolen.dk

4 Fra læreruddannelsens historie / fx to naturfag på skemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor seminaristerne kunne komme ud at iagttage den levende natur, og naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, kemi og astronomi. Seminaristerne skulle forstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almueskolen. Men først ved skolereformen i 1903 kom fagene på skemaet i folkeskolen 7. (se artiklen Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen af Gunnar L. Clausen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) Det Styhrske Cirkulære Indholdet af de forskellige fag blev i 1800-tallet kun centralt dikteret gennem de autoriserede lærebøger, men i det Styhrske Cirkulære, som blev udsendt i foråret 1900 på baggrund af kultusminister Hans Valdemar Styhrs skolelovsændringer året før, blev det defineret, hvilke emner og fag, den almene skolegang som minimum skulle indeholde. Geografi, anskuelsesundervisning og historie var nu uomgængeligt, mens fx gymnastik og håndgerning kun var obligatorisk, hvis der var lærere, der kunne undervise i det, og de fysiske rammer tillod det. Det Styhrske cirkulæres viser, at skolen ikke kun skulle give eleverne viden, men også gøre dem til gode mennesker i bred forstand. De skulle lære at være opmærksomme, iagttagende, fantasifulde og ikke mindst videbegærlige. 8 Prøvestenen for Aandsdannelse Eleverne skulle lære at læse og skrive. Ikke blot som ren teknik, men også fordi Sproglig Dannelse er Prøvestenen for Aandsdannelse i almindelighed. Dygtighed i Modersmaalets behandling er ikke en isoleret Færdighed, men et Udtryk for Aandslivets udvikling. Tilsvarende gjaldt det i regning, hvor Børnenes Forstand udvikles og de vænnes til Energi og Udholdenhed i deres Tænkning, samtidig med at de opnår den i det prak- 7 Clausen G.L. og Thejsen T. (2010) Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen. folkeskolen.dk 8 Styrske cirkulære og andre steder tilsvarende, fx i Møller og ): Personlighedsudvikling i dens forhold til Skoleopdragelsen i Folkeskolen.

5 Fra læreruddannelsens historie / 30 tiske Liv så værdifulde Færdighed. Historie skulle fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi og være et vigtigt sædeligt Opdragelsesmiddel. 9 De muligheder for personlighedsudvikling, der her lægges i de enkelte fag, er stort set identiske med konklusioner, der blev draget af et udvalg efter et lærermøde i 1862 i Aarhus. Regning og geografi blev vurderet som fag, der udviklede forstanden, mens særligt historie og kristendom var udviklende på barnehjertet. 10 Nye strømninger i den pædagogiske diskussion omkring 1900 satte øget fokus på fag, der kunne virke personlighedsudviklende, og på de krav, samfundet burde stille til børnene, når de gik ud af skolen. Udenadslære blev fordømt af mange, fordi den angiveligt ikke gav eleven egentlig forståelse og ofte omfattede forhold og emner, som ingen praktisk betydning havde i elevens videre liv. 11 Professor Sophus Heegaard kritiserede i sin Opdragelseslære fra 1890 erne, at en dreng, der skulle være tjenestekarl, eller en pige, der skulle blive husmoder, kunne forlade skolen med indsigt i fremmede bjergkæder eller hvirveldyrenes klassificering, men uden viden om de vigtigste rettigheder og pligter, der ventede dem i samfundet. 12 Heegaards kritik byggede til dels på en konservativ opfattelse af samfundets klassedeling, men hans pointe svarede til de følgende årtiers nye pædagogiske krav om, at skolen skulle udvikle kundskaber, der 9 Styhrske Cirkulære under de forskellige fag. 10 Udvalgsbetænkning i Samleren for Skolen og Læreren 1863, 9ff og 26ff. En lignende holdning udtrykkes 30 år efter i Møller Personlighedsudvikling i Forhold til Skoleopdragelsen i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) Kapers overvejelser om emnet findes i Den daglige Undervisningsform (1911/1918) og i Rasmussens Vilhelm(1910): Samfundsskolen. 11 Bl.a. Claudi Hansen, Niels i Vor Ungdom 1899, s. 523, Starcke, C.N. Skolen og det praktiske liv 1898, Dam, Axel i Vor Ungdom 1898, s. 69ff og Madsen Vorgod i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895 s. 58. Kaper især kendt for bogen Den daglige Undervisnings Form fra 1903, hvor han argumenterede for grundigt forberedt klasseundervisning. Fra var han konservativ borgmester i København for skole, politi, fængsler, huslejeforhold, begravelsesvæsen og kultur og gennemførte på alle områder reformer. 12 Heegaard, Sofus 1893: Om opdragelse. En fremstilling af Pædagogikken tillige med et Omrids af dens Historie, s Bogen udkom første gang i 1880 og derefter i fire forskellige udgaver. Heegaard var fra 1879 medlem af en kommission, der skulle eksaminere kommende lærere, og Opdragelseslære er skrevet med henblik på seminaristernes eksamensforberedelse.

6 Fra læreruddannelsens historie / 30 både var til fordel for samfundet og for barnets personlighed. 13 (Om tidligere tiders udbredte udenadslære i skolen se artiklen Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler om biskop Nicolai Edinger Balles Lærebog fra 1791 af Carsten Oxenvad og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) De formelle evners udvikling Lærere drøftede hvilke fag, der særligt kunne bidrage til at udvikle disse evner, ligesom man i 1862 havde diskuteret hvilke fag, der stimulerede hjerne og hjerte. De formelle evners udvikling blev en fast del af argumentation for visse fags betydning. Det gjaldt særligt for de ikke-lovbefalede fag som naturhistorie, sløjd, tegning og håndarbejde. De formelle evners udvikling blev især trukket frem når det gjaldt praktiske fag, der savnede den legitimitet, som de boglige fag havde. Det mest udbredte ideal blandt datidens skolefolk var, at skolen skulle gøre børn til så gode, produktive og lykkelige borgere som muligt, i netop de stillinger som deres køn, klasse og øvrige muligheder tillod. Skolen skulle forme eleverne, så både personen selv og samfundet fik størst mulig nytte af elevens skolegang. Samfundet skulle ikke forandres. 14 Det nye fag, sløjd 13 Kritikken af udenadslære findes adskillige steder, særligt i de pædagogiske foreningers regi, bl.a. i Starckes Vor Undervisning og det praktiske Liv, et foredrag der blev gengivet i bl.a. Vor Ungdom 1998, i Axel Dams Om Opdragelsen af de formelle Sjælsevner, trykt sammesteds og i Madsen Vorgods indlæg i DLF s medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895: Al Børneundervisning bør virke opdragende. 14 Bl.a. i Rasmussen, Vilhelm (1919): Samfundsskolen s. 1 2.

7 Fra læreruddannelsens historie / 30 I 1887 fik læserne af tidsskriftet Vor Ungdom 15 præsenteret en scene fra en time i et nyt skolefag, der angiveligt fik børnene til at bruge krop og tanke på en og samme tid: Benyt Lejligheden til at kaste et Blik på en af de små Arbejdere. Mange af dem har ikke vasket sig i dag, men det er dog en Nydelse at se dem. Sveden begynder at bane sig vej gennem Porerne. Skønt det er midt om Vinteren, har et Par af dem kastet Trøjen. Trods Klædernes Brøst og trods Snavset på Ansigt og Hænder er Drengene smukke, som de står der, anspændende hver Evne, de ejer. 16 Det var arbejdet med at save et stykke træ korrekt over, der fik de små arbejdere til at svede, og det nye fag var sløjd. I ældre skoletyper, som spinde- og arbejdsskoler for fattige børn, skulle eleverne lære et håndværk skaffe sig en indtægt ved at arbejde under kontrollerede forhold. Den skolesløjd, der opstod i 1880 erne havde et helt andet sigte. Målet var hverken oplæring i håndværk eller salg af det fremstillede. Fremstilling af trætingene var et pædagogisk middel, og formålet var udvikling af elevens åndelige og fysiske evner. Skolesløjd opstod i Danmark til dels efter inspiration fra Uno Cygnaeus i Finland og i Otto Salomon i Sverige, hvor den såkaldte Nääs-sløjd havde fået opmærksomhed på grund af sin rent pædagogiske målsætning og systematiske og regelbundne opbygning. De danske initiativtagere til sløjd var skoleforstander Aksel Mikkelsen, friskolelærer Søren Meldgaard og lærer og skolebogsforlægger Niels Christian Rom. Mikkelsen havde været på sløjdkursus hos Otto Salomon på herregården Nääs i Sverige, og Rom var grundlægger af den danske husflidsbevægelse. Meldgaard indførte husflid som fag, på de skoler, hvor han arbejdede, men efter et ophold på Nääs erstattede han husflid med sløjd. Dansk Sløjdforening 15 Danmarks første egentlige pædagogiske tidsskrift, som udkom første gang i Mikkelsen, Aksel (1887): Klasseundervisning i Sløjd, Vor Ungdom s. 119.

8 Fra læreruddannelsens historie / 30 Aksel Mikkelsen ( ) var dansk skolesløjds stærke og dominerende førstemand. Han oprettede sløjdskole, skrev en lang række artikler og bøger og holdt foredrag. Han blev statens første sløjdinspektør. Æresmedlem i Dansk Sløjdlærerforening. Billedet efter maleri på Dansk Sløjdlærerskole. Aksel Mikkelsens ideer blev begejstret modtaget af en gruppe nytænkende lærere, og i 1883 grundlagde de Dansk Sløjdforening, samtidig med at Mikkelsen åbnede en skole til uddannelse af sløjdlærere, nemlig Dansk Sløjdlærerskole på Værnedamsvej 13 på Frederiksberg 17. De følgende år arbejdede Mikkelsen og Dansk Sløjdforening for udbredelsen af de pædagogiske tanker bag sløjd og for at indføre faget i almueskolen med undervisningsmaterialer og systemer, som Mikkelsen udviklede. En række private skoler og realskoler og også nogle gymnasier indførte faget, men kun få almueskoler. I 1909 overtog Axel Dam ledelsen af sløjdlærerskolen på Værnedamsvej, og i 1912 fik han doktorgraden for en afhandling om udviklingen af barnets formelle og intellektuelle evner. Sløjden var, argumenterede Dam, ikke blot et praktisk fag, men generelt evneog personlighedsudviklende. At faget både omfattede krop og sjæl, førte også til, at det snart blev indført på 17 Her lå den lå i mere end 100 år. I 1997 flyttede Sløjdlærerskolen til Emdrup ved siden af det daværende Danmarks Lærerhøjskole (Bygningen på Frederiksberg huser nu den franske skole Lycée Français Prins Henrik)

9 Fra læreruddannelsens historie / 30 institutioner for handicappede børn, som døvstummeskoler, vanføreforeningens skole og Gammel Bakkehus skole for åndssvage. Mikkelsens sløjd-system hvilede på principper om, at værktøjet skulle bruges korrekt og være tilpasset børn i størrelse og udformning. Alle elever skulle lave det samme efter en fast modelrække. Man begyndte med en blomsterpind, og endte fx med en knivkasse. Det var processen, der havde pædagogisk effekt, derfor var det ikke tilladt at finpudse og male genstandene. Ligesom håndarbejdslærerinder ikke tillod pigerne at vaske strikketøjet, inden de blev bedømt, måtte drengene ikke bruge sandpapir til at fjerne ridser og dække over fejl i det, de havde fremstillet. Askov Skolesløjd Søren Meldgaard ( ) indførte husflid som fag på de friskoler, hvor han arbejdede. Oprettede i 1883 en sløjdlærerskole, som han få år senere flyttede til Askov. Aksel Mikkelsens principper stod i modsætning til den internationalt anerkendte svenske sløjd, som var udviklet af Otto Salomon på Nääs, hvor man arbejdede med værktøj af normal voksen-størrelse og lagde stor vægt på produkternes finish. Hvor svensk sløjd byggede på individuelt arbejde, foretrak Mikkelsen klasseun-

10 Fra læreruddannelsens historie / 30 dervisning, hvor alle elever skulle udførte opgaven samtidig. I 1883 oprettede Søren Meldgaard en sløjdlærerskole efter Nääs-principperne. Skolen blev i 1886 blev flyttet til Askov, hvor Meldgaard for egne penge fik opført de første bygninger til Askov Sløjdlærerskole. Året før havde danske tilhængere af Nääs-principperne oprettet en Skole for Overgangsalderen for drenge mellem år, hvor eleverne havde sløjd hver dag. I skolens brochure fra 1897 ses modsætningerne til Mikkelsen principper: På Sløjdkurser undervises efter Nääs Systemet, der er anlagt efter Barnets Tarv m.h.t. Virksomhedstrang, og at Barnet får et ordentligt Produkt med Hjem. Kniven er begyndelsesværktøjet, og Værktøjerne indgår uden nogen forøvelser efterhånden, som de kræves ved Modellernes udførelse. Efter Elevernes individualitet overvåges, at Arbejderne udføres nogenlunde efter Mål, og at de har et for øjet tiltalende Præg. Der lægges vægt på at udvikle Viljestyrke, Ordenssans, Evnen til at planlægge sit Arbejde m.m. Det drejer sig om legemlig og sjælelig Opdragelse. 18 Der var altså to fløje: Mikkelsens Dansk Skolesløjd og Salomons Nääs-fløj. Den sidste blev i Danmark repræsenteret af Askov Sløjd, som havde oprette Husflids- og Sløjdskolen i 1883 (senere Askov Sløjdlærerskole) på Askov Højskole 19, og som en række lærere bekendte sig til. Striden kan være svær at forstå i eftertiden - den handlede ikke kun om pædagogiske principper, men også om mulighed for statstilskud og anerkendelse fra Kultusministeriet 20. Forstand, moral og krop 18 Klimøller, Linda og Rykind Eriksen, Kirsten (2009) En rod tre stammer, Museumsavisen nr. 48, 4ff. 19 Askov Sløjdskole var privatejet men blev i 1954 en selvejende institution, da sløjd blev linjefag i læreruddannelsen. I 1954 flyttede skolen til Esbjerg. 20 Aksel Mikkelsen brød sig ikke om Askovsløjdens principper, og som statens sløjdinspektør forsøgte han at gøre statstilskuddet til skolen så lille som muligt, Da Jacob Appel, som var forstander på Askov Højskole, blev kultusminister i 1910, skar han igennem diskussionen om det økonomiske tilskuds størrelse og udnævnte en sløjdinspektør, som kun skulle stå for Askov skolen.

11 Fra læreruddannelsens historie / 30 Fra Arbejdsstillinger af Aksel Mikkelsen. Dem banebrydende bog fra 1896 indledes med det kendte citat fra Jean- Jacques Rousseaus Émile fra 1762: Alt er godt fra naturens hånd, alt vanslægter under menneskenes hænder Den sunde ranke barnekrop bevæger sig som udgangspunkt naturligt, men forkrøbles ved forkerte vaner. Her vises den korrekte og ukorrekte stilling ved savning. Hvor sjovt var det at have sløjd? Aksel Mikkelsens sløjdsystem antydede, med sin vægt på de såkaldte rytmiske normalbevægelser, også en kritik af gymnastikkens mere kraftbetonede bevægelser. Det var kroppens normale funktioner, der skulle gøres sunde, ikke de ekstreme udfoldelser, der skulle optrænes, sagde han. En sund sjæl i et sundt legeme var sløjdbevægelsens mål. At faget blev opfattet som sjovt af eleverne, og derfor gjorde dem positivt indstillet overfor skolegang i det hele taget, skadede heller ikke. 21 Sløjd var, som ingen andre fag, i stand til at overvinde skolens værste fjende, den kedsommelige ensformighed, som Aksel Mikkelsen udtrykte det. 22 Det er svært at vurdere, om eleverne oplevede det på samme måde 21 Begejstringen refereres bl.a. flere steder i foreningens årsberetning Sløjdsagen i Danmark.

12 Fra læreruddannelsens historie / 30 som Mikkelsen. De lærere, der tog kurser på sløjdskolen på Værnedamsvej, var oftest unge og positive overfor nye pædagogiske ideer, som klasseundervisning, ekskursioner og fröbelske tanker 23 om leg og håndarbejde. Alene det kan være en indikator om, at undervisning i sløjd kan have været et frisk pust på en skole. Til gengæld var vægten på det systematiske og korrekte værktøjsbrug yderst hæmmende for barnets selvstædighed, og målet med sløjd var ikke at udvikle fri kreativitet. Tvært imod skulle der fremstilles helt bestemte genstande i bestemt rækkefølge, på bestemte måder; og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. 22 Mikkelsen, Hvad er sløjd, 1886, s Friedrich Fröbel, ( ) I den fröbelske pædagogik er anskuelse og aktiv handlen udgangspunkt for refleksion, og legen er central for læreprocessen. Efter naturvidenskabelige studier begyndte Friedrich Fröbel at arbejde som først som lærer og senere som pædagogisk tænker. Han byggede videre på Johann Heinrich Pestalozzis filosofi om, at mennesket er "naturens barn, menneskets barn og Guds barn".

13 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til lettere Længdesavning 1 ste Grundstilling Abnorm Stilling til lettere Længdesavning

14 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til Bredfladesavning. Abnorm Stilling til Afkortning. Plancher fra Skårup Seminariums sløjdsamling. Foto: Stig Nielsen. Aksel Mikkelsen fremhævede, at de arbejdsstillinger, eleverne skulle indtage i sløjdtimerne og under fysisk arbejde i det hele taget - skulle være korrekte, og dette princip vakte international opmærksomhed. Kroppens sunde udvikling var et vigtigt emne i den skolehygiejniske bevægelse, og sløjd var, hed det, det eneste fag, der både tilfredsstillede forstand, moral og krop. Ifølge Aksel Mikkelsen burde der fremstilles helt bestemte genstande, i bestemt rækkefølge og på bestemte måder. Og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. Men ikke engang Mikkelsen selv fulgte altid sine egne principper og modeller. Han fortæller selv, hvordan han på sin første sløjdskole i Næstved afveg fra sy-

15 Fra læreruddannelsens historie / 30 stematikken, fordi drengene gerne ville lave julegaver: Julegaven bestod til Moderen i Regelen i Køkkensager, til de mindre Søskende i smaa Vogne og Trillebøre, Træsabler og Geværer. Så vidt jeg ved, så var disse Smaagenstande særdeles velkomne i Hjemmet, selvfølgelig mere fordi det var Sønnernes Arbejde end for deres Værds skyld. 24 Sløjd - også for (få) piger Sløjd var helt overvejende for drenge. Ikke fordi fagets bagmænd ikke mente, at piger havde brug for det, men fordi de allerede havde håndarbejde, der havde samme opdragende mål, og fordi man, trods sløjdens pædagogiske målsætning ikke forbandt piger med hårdt fysisk håndværk og værktøjsbrug. Der var (derfor) ikke noget krav om at piger også skulle have faget, og da det i 1937 blev et obligatorisk fag i folkeskolen, var det stadig kun et drengefag. Alligevel var der kvindelige lærere, der tog sløjdlærerkursus på Mikkelsens skole og som derefter underviste i sløjd. Det skete især på højere pigeskoler og realskoler, mens der næppe har været sløjdlærerinder i almueskolen, hvor piger stort set aldrig havde sløjd. Sammen med fem andre højere pigeskoler 25 underviste den private pigeskole, Ingrid Jespersens Skole i København derimod eleverne i sløjd. Produkterne blev fremvist ved årsprøverne, og på Ingrid Jespersens Skole blev sløjd eksamensfag ved studentereksamen. Mikkelsen udtalte, at lærerinderne fuldt kunne måle sig med mændene på hans kursus, skønt deres klæder kom dem en smule i vejen under arbejdet. Til gengæld blev tonen i værkstedet bedre, når der var kvinder med, mente han. Anerkendelse, men langsom udbredelse Selv om sløjd blev støttet af fremtrædende pædagoger, selv om der blev udnævnt en ministeriel sløjdinspektør og der kunne ydes tilskud til indretning af sløjdlokaler, blev faget kun langsomt udbredt. I 1890 havde 60 sko- 24 Mikkelsen, Aksel (1885): Sløjdskolen og dens Forhold til Folkeskolen, s Mikkelsen, Aksel (1908): Angiver at der er seks højere pigeskoler, hvor 756 elever modtager undervisning i sløjd. s. 41.

16 Fra læreruddannelsens historie / 30 ler faget på skemaet, og knap 20 år efter var tallet kun lidt mere end fordoblet, 26 og omkring 1920 havde 200 skoler indført sløjd. 27 Forklaringen på den langsomme udbredelse er nok, at det krævede mange resurser i form at timer på skemaet og et dyrt faglokale. Der skulle være en uddannet sløjdlærer på skolen, og der var løbende udgifter til træ. I Skolelovene fra 1899 og 1903 var det (derfor) fortsat frivilligt for de lokale myndigheder at indføre faget. Sløjdfagets pædagogiske grundlag illustrerer, at de tanker, der i begyndelsen af 1900-tallet fremkom om skolens udvikling af barnets evner og personlighed, havde en lang forhistorie. Aksel Mikkelsen selv mente, at sløjden kunne bygge bro mellem den verden, børnene burde færdes i, og den verden skolen tilbød dem. En lignende holdning havde privatskolebestyreren Emil Slomann, der, som en af de første i landet, havde sløjd på skemaet med op til 14 ugentlige timer i sin skole på Frederiksberg. Slomann påpegede, at udtrykket Ikke for skolen, men for livet ikke betød at skolen skulle bidrage til barnets samfundsnytte i voksenlivet, men at skolen skulle tage udgangspunkt i barnets liv. Undervisningen skulle derfor formes efter barnets natur, hvor især virketrangen var stærk 28 : Slomann og Mikkelsen mente, at virketrang og det legemligt arbejde er årsag til menneskehedens fremskridt. Undervisning i sløjd er blot en videreførelse af dette arbejde og bidrager til udviklingen af de borgere, der skal sikre samfundet fremskridt. At tage hensyn til barnets særlige natur er altså også til samfundets bedste, argumenterede de. Det nye fag - håndarbejde - kun for kvinder og piger Folkeskolen havde frem til anden del af 1900-tallet et fag, der var forbeholdt kvindelige lærere, håndarbejde, der også blev kaldt kvindelig håndgerning, (og i Sverige kvindelig sløjd). Her blev eleverne, som udelukken- 26 Mikkelsen (1908): 25 aars Sløjdundervisning i danske Børneskoler. s Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983), s Slomann, Emil (1886): Sløjden i Skolen, Vor Ungdom

17 Fra læreruddannelsens historie / 30 de var piger, undervist i grundlæggende teknikker til fremstilling af beklædning og andre tekstiler til husholdningen med vægt på strikning og syning. Der var stor forskel på undervisningen i byerne og på landet, i privatskoler og i den offentlige almueskole. Mens private pigeskoler i købstæder og København normalt tilbød en ganske omfattende undervisning i håndarbejde, var faget ikke obligatorisk i almueskoler på landet. Det blev det i alle købstadsskoler med skoleloven af , men på landet skulle der kun undervises i Kvindelig Håndgerning, hvis der i Skoledistriktet er ansat en Lærerinde På de små skoler på landet var der kun ansat en enkelt mandlig lærer, så der fik pigerne kun håndgerning, hvis sognerådet ville betale en anden for undervisningen fx enelærerens kone. Men efterhånden som børnetallet voksede, og skolerne blev større, ansatte man ofte forskole-lærerinder, som skulle stå for undervisningen af de yngste elever og for håndgerning for alle skolens piger. Håndgernings timetal varierede meget. I almueskolerne var den næppe på mere end et par timer om ugen, mens piger i København omkring 1900 havde fire-otte timers håndarbejde afhængigt af klassetrin i årene. Det betød, at pigerne nogle steder havde længere skoledag end drengene. I forslaget til undervisningsplaner i en af fagets første lærebøger blev fire ugentlige timer kaldt et mindre antal, mens seks timer kaldes som større antal. 30 Til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk Og hvorfor blev håndarbejde/håndgerning i et fag i skolen? En oplagt forklaring er industrialisering og urbanisering og der deraf følgende samfundsmæssige forandringer. De traditionelle familiemønstre var i opbrud, 29 Fra 1899 var forskole lærerinder forpligtet til at undervise alle skolens piger i håndarbejde ud over de 36 ugentlige undervisningstimer. I 1904 indsamlede DLF oplysninger, der viste, at lærerindernes arbejdsdag, der inkluderede undervisning i håndarbejde og gymnastik, samt optænding i skolens kakkelovn og rengøring af skolen, ofte var op til ti timer daglig, seks dage om ugen. 30 West, Emilie (1889): Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde s. 131ff

18 Fra læreruddannelsens historie / 30 og ændringerne gjorde fuldstændig selvforsyning mindre nødvendig. Debattører og myndigheder mente, at man i fremtiden derfor ikke kunne forvente, at piger lærte grundlæggende håndarbejdsfærdigheder i hjemmene. Og da man mente, at disse færdigheder både økonomisk, socialt og moralsk var vigtige, måtte skolen påtage sig at undervise pigerne. Den samme argumentation blev brugt om det andet pigefag, som kom til omkring 1900, husgerning. Et eksempel på kampagner for indførelse af håndarbejde som en samfundssag ses kvindesagskvinden Johanne Langballes artikler i Bog og Naal i 1890 erne. Johanne Langballe beskrev sine egne forsøg på at indføre undervisning i håndarbejde i hjemsognet i Salling, og den modstand hun mødte fra sognerådet, der var imod ekstraudgifterne, og forældre, der var imod den forlængede skoledag. Langballe beskrev evnen til at udføre håndarbejde som et fremskridt både for den enkelte og for samfundet. Faget var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 31 Det gjaldt den økonomiske gevinst ved selv at kunne fremstille og ikke mindst reparere tøj, men i lige så høj grad den opdragende effekt som undervisningen ville føre med sig. Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til! 31 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal s. 196.

19 Fra læreruddannelsens historie / 30 Rigtig kropsstilling Urigtig Kropsstilling Flid, Agtpaagivenhed, Nøjagtighed, Taalmodighed, Sparsommelighed, Renlighed og Ordenssans 32 samt arbejdsglæde og generel praktisk sans var blandt de kvindelige dyder, som undervisningen hævdedes at føre med sig. Skårup Seminarium. Foto: Stig Nielsen. Disse dyder spillede en stor rolle i den pædagogiske interesse, der omgærdede håndarbejdsundervisningen i 1800-tallets sidste årtier. Indførelsen af den såkaldte Methodiske Haandarbejdsundervisning eller den Schallenfeldske Metode opkaldt efter dens schweiziske ophavskvinde, Rosalie Schallenfeld - professionaliserede for alvor håndarbejdslærerindernes undervisning. Metoden blev fra 1881 brugt på Zahles skole, hvor lærerinderne havde stiftet bekendtskab med den 32 West, Emilie (1888): Veiledning s. 5.

20 Fra læreruddannelsens historie / 30 under en studietur til Schweiz. Den første detaljerede introduktion på dansk blev skrevet af Emilie West i 1889: Veiledning til Methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde. Emilie West var lærerinde på Frederiksberg og havde været på udlandsrejse for at lære metoden, med økonomisk støtte fra Kultusministeriet, der anbefalede bogen officielt til uddannelse af håndarbejdslærerinder. Fortalerne for metoden var en række aktive og alsidige lærerinder, bl.a. Augusta Fenger og Emma Hørup, men også skolemanden Joakim Larsen, der samarbejdede med Emilie West om indførelsen af metoden på Frederiksberg og om uddannelse af håndarbejdslærerinder. De fremhævede, at metoden både ville lære pigerne de vigtige færdigheder og have en grundlæggende opdragende virkning i tråd med tidens kvindesyn. Augusta Fenger ( ) var en meget aktiv lærerinde, og hun skrev som den første om den Schallenfeldske Metode i Danmark. Den nye undervisning skulle være systematisk fremadskridende og med bestemte elementer i undervisningen: anskuelse, øvelse og progression fra let til svært. Lærerinden forklarede fremgangsmåden for hele klassen ved hjælp af tegninger på tavlen, anskuelsesbilleder eller ved demonstration ved hjælp af forstørrede redskaber fx meget store strikkepinde og tykt garn. Alle elever skulle udføre arbejdet samtidig. Særlig ved strikning, der var det første trin i de små klassers

21 Fra læreruddannelsens historie / 30 håndarbejdsundervisning, kunne øvelserne udføres i takt via kommandoer fra lærerinden: Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til!. 33 Enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed De idealer, der blev fremelsket i den metodiske håndarbejdsundervisning, afspejlede det fremherskende kvindesyn i årtierne omkring Det var nøjagtighed, enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed, der blev lagt vægt på, og som pigernes håndarbejde blev bedømt på. Særligt på de finere private pigeskoler blev øvelsesstykker og andre fremstillede genstande ofte fremlagt som demonstration af skolens resultater over for forældre og offentlighed. Maskeopslagning med een Traad. Anskuelsestavle til Marie Rosings Haandarbejde som Skolefag At slå masker op til strikning var den indledende øvelse i metodisk håndarbejdsundervisning. 33 Hansen, Sophie (1912): Haandarbejdet i Skolen, s. 6,

22 Fra læreruddannelsens historie / 30 Der var krav om, at håndarbejdet ikke måtte vaskes før fremlæggelse. Det skulle vises. Som det så ud, når eleven var færdig med fremstillingen. Det gjaldt om at holde både håndarbejde og sin personlighed propert og pænt. Metodens fortalere anbefalede at strikketeknik blev demonstreret for klassen med store pinde og tykt garn, som lærerinden holdt op foran eleverne mens hun selv havde ryggen til, så hendes højre og venstre side svarede til elevernes. Den norske lærerinde Marie Rosing udarbejdede et system under delvis inspiration fra det Schallenfeldske System, hvor der også hørte store forklarende tavler til lærerindens instruktion af klassen. Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: stig Nielsen. I de senere teknikker som syning af forskellige typer sting samt stopning og andre reparationsteknikker, var udførelsen mindre taktfast, men det centrale var, at alle teknikker skulle læres af alle, før man gik videre til næste trin. Eleven skulle mestre arbejdet selv.

23 Fra læreruddannelsens historie / 30 Kappestrid og faglig stolthed internt og mellem skolerne kunne af og til overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 34 Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: Stig Nielsen Øvestykket før øvestykket Et fast redskab til undervisningen var øvestykkerne stofstykker, hvor de forskellige sting og teknikker skulle laves korrekt, før man kunne begynde at strikke eller sy egentlige brugsting. Ønsket om at øvestykkerne i sig selv skulle være smukke produkter, og ikke kun rene prøveklude, medførte paradoksalt nok, at en manual foreslog, at de sværeste teknikker kunne øves på et særligt stykke stof, inden det udførtes på selve 34 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s. 86.

24 Fra læreruddannelsens historie / 30 øvelsesstykket her vandt fokus på det nydelige udstillingsprodukt over fokus på læreprocessen. Kappestrid og faglig stolthed internt og skolerne imellem kunne også overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 35 Emma Hørup, der var lærerinde på De Forenende Kirkeskoler i København, kritiserede denne fiksering på det pæne og rene produkt, og hun beskrev hvordan det vigtigste ikke var, at garnet var rent, men at børnene havde lært teknikken, fx når en strømpe blev stikket om op til seks gange med det samme garn: Enhver kan vist tænke sig hvorledes en sådan Hæl ser ud; den er sortere end Kakkelovnen; men naar jeg har set den mærkelige Tingest efter og fundet den fejlfri, så straaler ansigtet på det lille Menneske af Tilfredshed, og hun og jeg er i grunden lige henrykte over det sorte Uhyre. 36 Lærerindernes professionalisering og generel ligestilling Faget håndarbejde har i bakspejlet været bedømt negativt dels på grund af det traditionelle kvindesyn som faget syntes at understøtte, og dels for den rigide metode og kravet om perfektion, hvormed undervisningen blev udført, og som ikke altid huskes med glæde i skoleerindringer fra perioden. Man kan dog også betragte håndarbejdsfaget som et led i lærerindernes professionalisering og i en mere generel ligestillingstendens. Kvindernes monopol på faget medførte, at de blev autoriteter på området. Udviklingen af faget gav de involverede kvinder mulighed for offentligt understøttede studierejser, udvikling af kurser, politisk og filantropisk indflydelse og udgivelse af lærebøger. 35 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s Hørup: Mm metodisk Haandarbejdsundervisning, Vor Ungdom 1894, s. 525.

25 Fra læreruddannelsens historie / 30 Johanne Blom ( ) var aktiv lærerinde. Da kvinderne fik stemmeret til Københavns Borgerrepræsentation i 1908 stillede hun op og blev valgt på en Tværpolitisk Borgerliste. I 1916 udnævntes hun til den nyoprettede stilling som håndarbejdsinspektør for landets folke og realskoler og siden også gymnasiet. Lokalpolitikeren Johanne Blom blev i 1916 udnævnt til håndarbejdsinspektør i det nyoprettede undervisningsministerium (Kultusministeriet blev delt i et kirke- og et undervisningsministerium.) Her var hun en af de første kvindelige overordnede embedsmænd. Også en række andre lærerinder fik stor pædagogisk indflydelse fx Emilie West som forfatter til Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde og Theodora Lang, som oprettede det første forskolelærerindeseminarium i. Silkeborg. To fag for hele livet Sløjd og håndarbejdes pionerer var ikke i tvivl: skolen skulle ikke kun lære eleverne at læse og regne, men også hjælpe dem til at udnytte deres fulde personlige potentiale. Både for deres egen og for samfundets skyld. Fra at skulle opfylde det fromme krav i Peter Hjorts læsebog, Den Danske Børneven, om at gøre de uvidende børn forstandige, blev folkeskolen i begyndelsen af 1900-tallet nu af mange set som den samfundsinstitution, der havde det overordnede ansvar for barnets udvikling til voksent individ og nyttig samfundsborger. Den udbredte opfattelse omkring århundredskiftet var, at samfundstraditioner var under forandring som følge af industrialisering, ligestilling og urbanisering, og nye fag som sløjd og naturhistorie blev opfattet som nyttige, fordi de kunne udvikle barnets formelle evner, som var særligt vigtige i et moderne samfunds hektiske og

26 Fra læreruddannelsens historie / 30 konkurrenceprægede liv. Dertil kom, at en nogle frygtede eller fornemmede, at hjemmenes betydning for opdragelsen var i opløsning. For 100 år siden og nu Aksel Mikkelsen formulerede de i 1901 sådan: Børneskolen er den af vore moderne Indretninger, Tanken uvilkaarligt dvæler ved, når der skal udrettes et eller andet til Slægtens Forædling. På den dynger man alle sine Krav. Den skal ikke alene lære Børnene at regne og skrive, bibringe dem de vigtigste religiøse og nationale Forestillinger, kendskab til Fortiden, til Naturen, Samfundsindretninger og Love og meget andet, men det kræves ogsaa, at den skal agitere mod Alkohol, Krig o.s.v., og i den seneste Tid, at Børnene her skal lære at lege, drive Sport m.m. Er der end meget urigtigt og misvisende i mange af disse Krav til Almenskolen, så peger de dog i samme Retning, idet Skolen mere og mere foruden den fra Fortiden nedarvede Opgave, at bringe slægten Kundskaber, delvis må overtage selve Opdragelsen, fordi Hjemmet ikke længere kan løse denne Opgave, og fordi ingen anden af vore moderne Institutioner egner sig dertil. 37 I dag siger man det lidt anderledes, men intentionerne bag er de samme. Det fremgår af en pressemeddelelse, som i efteråret 2010 blev udsendt af Danmarks Håndarbejdslærerforening, Danmarks Sløjdlærerforening og Materiel Design i Læreruddannelsen. Her står der bl.a., at skolen i dag er så bundet op på boglige fag, at vi glemmer alle de andre sider af elevernes dannelse. Altså at børnene er hele mennesker og ikke kun omvandrende bogligt faglige leksika. En vigtig del af denne almene dannelse er netop de praktisk musiske fag, og herunder altså også håndarbejde og sløjd. Disse fag er vigtige ikke kun som håndværksmæssige fag, men også som fag, hvori eleverne lærer at tænke alsidigt, kreativt og problemløsende. Noget, der beviseligt også fremmer elevernes boglige indlæring Allingbjerg, Curt (1986) (1983),.): Sløjd i Danmark s Danmarks Sløjdlærerforenings hjemmeside, DK/Knuder+og+knaster/Knuder+og+knaster.htm

27 Fra læreruddannelsens historie / 30 Anne Katrine Gjerløff, ph.d. i historie, post.doc. på projektet Dansk Skolehistorie på Institut for Uddannelse og pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Thorkild Thejsen, lærer og journalist, exam. pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen , Kilder: Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983).Fenger, Augusta ( ) Vor Ungdom. Hørup Emma (1894) i Vor Ungdom. Lovtekster og Undervisningsplaner om faget håndarbejde (1982), Danmarks Lærerhøjsko

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere