Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne."

Transkript

1 Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne. Self-determination and neglect in the educational work with people with mental disabilities Udarbejdet af: Anne Rosa N. Jespersen, PV10114 & Anette Jensen, PV semester, PV10K, Vejleder: Jørgen Birkemose Andersen Aflevering: 13/ Antal anslag: Side 1 af 35

2 Vi skriver hermed under på, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. Bek af , 19, stk. 1 og 2. Anette Jensen PV10111 Anne Rosa Jespersen PV10114 Side 2 af 35

3 Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt... 6 Målgruppe (Anne)... 6 Fra mindreværdighed til ligeværdighed (Anne)... 7 Loven (Anette)... 8 Omsorgssvigt (Anette) Problemformulering (Fælles) Undersøgelsesspørgsmål (Fælles) Metode (Fælles) Menneskesyn Videnskabelig tilgang Analyse Livskvalitet (Anette) Selvbestemmelse og magt (Anne) Relationskompetence og anerkendelse (Anne) Hjælp til selvhjælp (Anette) Etik i det pædagogiske arbejde (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bøger Fagblade Vejledninger Websider Side 3 af 35

4 Indledning (Fælles) Vi har valgt at skrive om voksne med psykisk nedsat funktionsevne og deres ret til selvbestemmelse. Vi er optaget af det dilemma, der kan opstå mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt. Med det mener vi, at mennesker med udviklingshæmning ofte ikke kender/ser evt. konsekvenser af valg og fravalg, og hvornår er det så okay, at vi som pædagoger griber ind for, at det ikke bliver til omsorgssvigt og uden, at vi trækker egne normer ned over hovedet på borgerne, der måske ikke altid kan sige fra? Trine Reippuert skriver i sin artikel Selvbestemmelse på godt og ondt : for at kunne forvalte selvbestemmelse, er det nødvendigt med en eller anden form for begavelse og modenhed, og det er nødvendigt at kunne foretage en realistisk vurdering af de konsekvenser, ens handlinger og valg kan føre med sig. Og det er nødvendigt også at kunne udsætte impulser og behov 1 Selvbestemmelse er derfor ikke nødvendigvis altid en god ting, men noget som borgeren ofte har brug for hjælp og støtte til at forvalte, men det er også et dilemma, som vi flere gange har oplevet i praksis. For at belyse dilemmaet har vi valgt at inddrage nogle cases. Vi har valgt at beskæftige os med case, da det er med til, at vi kan udvikle vores praksis og blive klogere herpå. Men ikke mindst synes det pædagogiske arbejde i dag at afspejle et øget behov for at udvikle sin praksis ud fra konkret oplevede problemer (empiri) og undren. 2 Case er en oplevet virkelighed og kan indeholde dilemmaer, som vi oplever i det pædagogiske arbejde. Den afspejler hverdagens problemer og dilemmaer, som hele tiden opstår på institutionerne. Men man begynder ikke blot at indsamle viden om hvad som helst. Man indsamler viden i forhold til noget, man ønsker at blive klogere på, det være sig eksempelvis et problem, som har vist sig i dagligdagen. Problemet skal beskrives. Jo klarere problemet er beskrevet, jo mere præcist kan man søge viden om problemet. 3 Vi har valgt følgende cases, da vi mener, at de belyser pædagogiske dilemmaer ift. selvbestemmelse og omsorgssvigt, som vi har stiftet bekendtskab med i det pædagogiske arbejde. Vi medtager disse cases indledningsvis, da det giver et billede af, hvilke mennesker vi omtaler i opgaven, og hvilken slags institution vi er på og fordi at, vi igennem hele opgaven vil holde teorier og dilemmaer op i mod især disse to cases. 1 Knudsen, Trine Reippuert (2010) s Højberg, Kirsten et al. (2001) s Ibid s. 64 Side 4 af 35

5 Case 1: Anton er 36, men kognitivt er han på alder med en teenager. Han kan godt lide at ryge, drikke øl og køre på scooter. Anton er meget bevidst om sit handicap, og han har i den forbindelse ikke meget selvtillid. Han har flere gange skiftet arbejde, da han hurtig kører træt i det. Han har virket glad for sit nuværende arbejde i længere tid, men nu er han begyndt ikke at ville af sted om morgenen. Han siger, at han har ondt i maven og kaster op. Han kan i den forbindelse finde på at fremtvinge opkast. Under samtaler med Anton indrømmer han overfor pædagogerne i hans team, at det er fordi, at han ikke gider på arbejde. Han siger, at de andre griner af ham nogle gange, og at pædagogerne på værkstedet tit er sure på ham. Antons socialrådgiver kommer med indover sagen, og hun foreslår, at Anton måske bare ikke skal have et arbejde. Dette vil pædagogerne på botilbuddet dog ikke gå med til, de tager derfor en snak med Anton om, at han skal komme med nogle forslag til, hvad han kunne tænke sig at lave i stedet for, og gør det klart for ham, at det her er sidste gang, at han skifter arbejde, da det ikke er noget, man bare kan skifte hele tiden. Indtil Anton får et nyt arbejde, vil pædagogerne opmuntre ham til at tage af sted om morgenen: ved at vække ham i god tid, tilbyde morgenmad (som han normalt ikke vil spise) og prøve at smitte ham med godt humør, da Anton tit er meget morgensur, og i det hele taget har et meget svingende humør. Anton er oftest meget sur, når han bliver vækket og er meget svær at få af sted. Nogle dage laves der aftale om, at han må gå hjem kl. 12, andre dage ringer han selv hjem ved middagstid og siger at han f.eks. har ondt i øret og derfor kommer hjem. Pædagogerne prøver hver gang at overtale ham til at blive, og fortæller ham lidt om, hvordan det er at have et arbejde: at det er noget, man skal passe og ikke bare kan sige, at det gider man ikke, men det er Anton ligeglad med. Nogle morgener bliver Anton så sur, at det ender med, at han både truer personalet, kaster ting efter dem og i nogle tilfælde slår ud efter dem. Case 2: Lise er 35 og har Downs Syndrom. Lise er meget glad for mad og spiser det i store mængder, samtidig med at hun ikke er ret glad for at bevæge sig. Lise er nu blevet så stor, at hun ikke kan gå uden rollator, hun har dårlige knæ og bliver meget let forpustet. Hun har desuden også fået større behov for hjælp til dagligdagsting såsom at gå i bad, tørre sig efter toiletbesøg og tage Side 5 af 35

6 tøj på, som hun før i tiden kunne klare helt på egen hånd. Lise har efter et længere sygdoms forløb fået trastektomi, hvilket gør hendes overvægt endnu farligere for hendes helbred. Det er meget svært at få Lise til at bruge sin rollator, hvis hun kan slippe af sted med det, sætter hun sig på sin kontorstol og skubber sig af sted med benene. Pædagogerne har mange forskellige metoder til at få hende op at gå, og Lise kan blive meget sur i den forbindelse og ignorerer det nogle gange. Pædagogerne har flere gange prøvet at få Lise til at skære ned på mad forbruget og få hende til at spise sundere. De usunde ting såsom hvidt brød står f.eks. på øverste hylde i køleskabet, hvor hun ikke kan nå op, og nogle gange til aften hvis Lise beder om mere mad, kan pædagogerne finde på at sige, at der ikke er mere. Men Lises forældre er gode til at komme med slik og kage, og siger til pædagogerne, at mad er Lises livskvalitet, og at det derfor er motionen, der skal arbejdes med. Der kommer en fysioterapeut med indover, som siger til Lise, at det er vigtigt, at hun begynder at bevæge sig, hvis ikke hun vil ende med at sidde i kørestol resten af sit liv. Der laves aftale om, at Lise skal gå 2-3 runder i huset med sin rollator morgen, middag og aften hver dag. Når Lise ikke gider og bliver sur, henvises der til hvad fysioterapeuten har sagt, og så går Lise med til det. Andre gange laver pædagogerne aftaler med hende f.eks. at når hun har gået 3 runder, spiser vi frokost. Problemfelt Målgruppe (Anne) Vi har valgt at inddrage en målgruppebeskrivelse for, at blive klogere på og præciser hvilke mennesker, det er, som vi omtaler i opgaven. Vi har valgt at arbejde med voksne med psykisk udviklingshæmning som modtager et 85 tilbud. Vi arbejder ud fra, at målgruppen bor på en kollektiv boform, altså hvor de har egen lejlighed, men at der derudover er fællesarealer såsom opholdsstue og køkken. Vi vil efterfølgende i opgaven betegne målgruppen som borgere. Side 6 af 35

7 Hos mennesker med psykisk udviklingshæmning sker personens udvikling langsommere, og på nogle områder, når personen oftest ikke lige så langt i sin udvikling, som de fleste andre mennesker. 4 I WHOs diagnoseliste ICD-10 defineres udviklingshæmning som en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. 5 Fra mindreværdighed til ligeværdighed (Anne) Vi vil se nærmere på den samfundsmæssige udvikling, da det giver os en bredere forståelse for målgruppen og om hvordan synet på mennesker med psykisk udviklingshæmning har ændret sig, da denne ændring af menneskesynet har ført til at borgerne har fået selvbestemmelse. I 1803 blev fattigloven udbygget, sådan at mennesker med bestemte typer funktionsnedsættelser udskilles fra gruppen af fattige, og deres behov for hjælp anerkendes 6, hvilket medførte at kommunerne havde pligt til at forsørge de borgere, som ikke kunne klare sig selv. I midten af 1800 tallet omtalte man mennesker med handicap som idioter og svagtsindede. På dette tidspunkt opstod de første institutioner også for specifikke grupper af handicappede. I 1800 tallet blev mennesker med handicap også samfundsborgere, der skulle udvikles og dannes gennem oplysning og viden. Oppe i 1930 erne blev mennesker med handicap anbragt på store centralinstitutioner eller anstalter, hvor tanken var at beskytte dem mod sult og nød, men samtidig også at beskytte samfundet mod de handicappede og deres afvigende adfærd 7. Ofte blev mennesker med handicap betragtet og behandlet som mindreværdige, og de blev frataget almindelige borgerrettigheder. Det blev endda ofte set som legitimt at tvangssterilisere mennesker med handicap. Fra 1950 og de følgende år, 2 år efter menneskerettighedserklæringen trådte i kraft, begyndte holdningen til mennesker med handicap at ændre sig herunder bl.a. at almindelige Bengtsson, Steen et al, (2003) s Ibid s. 16 Side 7 af 35

8 samfundsrettigheder også skulle gælde for mennesker med handicap. Psykologiens rolle blev også mere pædagogisk orienteret. 8 I 1998 kom Loven om Social Service, og med denne lov har de udviklingshæmmede fået ansvar for eget liv. De er blevet herre i eget hjem, og det er pædagogen, som er gæst. Det er derfor borgerens ønsker og behov, som er styrende for den støtte, der gives af pædagogen. I dag er der stor fokus på at anerkende det enkelte menneske, som et menneske med et handicap og ikke som en handicappet, da det er vigtigt at se mennesket bag handicappet. Dette medfører også, at mennesker med et handicap i dag har langt flere rettigheder, som i nogle tilfælde bliver varetaget af omsorgspersonen, evt. pædagogen, alt efter funktions-niveau. Der er i dag derfor større forventninger til, at mennesker med et handicap selv deltager aktivt i hverdagen, har medbestemmelse og udfører de opgaver i hverdagen, som funktions-niveauet tillader netop for at undgå forskelsbehandling, og for at den enkelte oplever at blive behandlet på lige fod med andre. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om denne samfundsudvikling er udelukkende positiv. Selvfølgelig er det en god ting at mennesker med handicap bliver set på som ligeværdige borgere i samfundet. Men der er også konsekvenser ved, at de udviklingshæmmede har fået selvbestemmelse, for hvor meget kan de håndtere at bestemme selv? Hvis Lise helt selv kunne bestemme ville hun blive ved med at spise uden at røre sig, og ville muligvis, for længst, have ædt sig selv ihjel. Hvis Anton helt selv bestemte ville han blive hjemme hver dag og kun komme ud, når han skulle hente pizza, chips og cola. Hans humør ville blive dårligere, og med hans dårlige selvtillid og manglende selvværd vil der være en chance for, at han vil få en depression. Hvis ikke handicappede ikke arbejder ryger på bistand og blive sendt i aktivering, men Anton vil stadig modtage samme økonomiske støtte, da dette er bestemt ud fra hans handicap og behov for hjælp. Så lige rettigheder kan man ikke helt sige, at udviklingshæmmede har. Loven (Anette) Vi inddrager De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede", da vi mener, at borgerne skal have de samme muligheder som alle andre, og da disse fortæller, om hvad borgerne har ret til. 8 Bøttcher, Louise et al. (2010) s Side 8 af 35

9 Formålet med disse standardregler er, at formulere nogle normer, der i lighed med de internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling. 9 Det vil sige, at borgerne har de samme menneskerettigheder som andre. De er lige meget værd og har ret til leve deres liv, som de vil indenfor lovens rammer. Med disse menneskerettigheder følger et ansvar: Når mennesker med handicap opnår lige rettigheder, bør de også have samme forpligtelser som andre. Når disse rettigheder opnås, bør samfundet øge forventningerne til mennesker med handicap. Som et led i processen frem mod lige muligheder bør der træffes foranstaltninger, der hjælper handicappede til at påtage sig deres fulde ansvar som samfundsborgere. 10 Vores målgruppe er under service lovens 85, derfor vil vi se nærmere på denne, således vi ved, hvad vores opgave er i det pædagogiske arbejde. SEL 85 lyder således: kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 11 Ifølge loven skal vi altså optræne de udviklingshæmmedes færdigheder samt skabe udvikling. Derudover skal vi støtte og hjælpe dem i færdigheder. Selvbestemmelse kan vi som pædagoger se som en færdighed, da det omhandler, at kunne tage vare på sig selv og tage ansvar og valg. Samtidig med at borgerne har selvbestemmelse, har vi ifølge loven, pligt til at drage omsorg overfor borgerne, dvs. at vi som pædagoger har omsorgspligt. Vi har undersøgt, hvad der står i loven omkring magt og selvbestemmelse for at få viden om, hvad vi må og ikke må i det pædagogiske arbejde. I serviceloven afsnit VII Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten står der: Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 12 Men hvornår er det nødvendigt at gribe ind? Hvornår vurderer vi som pædagoger, om et andet menneske skal have hjælp? Kan vi som pædagoger vurdere om et 9 De Forenede Nationer (1994) s Ibid s Jappe, Erik. (2010) s Ibid S. 56 Side 9 af 35

10 andet menneske må være overvægtig, når andre mennesker lever et liv med overvægt uden at gøre noget ved det? Kan vi bestemme, om et andet menneske skal gå på arbejde, når der er andre mennesker, som vælger at være på bistand? Hvordan kan vi som pædagoger vurdere, hvornår vi skal gribe ind, og hvornår det er beboerens livskvalitet? Livskvalitet er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, det bliver også omtalt i loven: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 13 Når vi som pædagoger skal finde ud af, om det vi gør, er den rigtige eller forkerte løsning eller handling, gør vi brug af etik. At beskæftige sig med etik kan beskrives som kritisk at fundere over sin måde at forholde sig på, over hvilke vurderinger, normer og regler der styrer den måde, man forholder sig på. Det ligger netop i selve etikkens væsen, at man er kritisk, villig til at udfordre, samt, om nødvendigt, at man er indstillet på at ændre den måde, man forholder sig på. 14 Dette vil sige at vi som pædagoger hele tiden skal forholde os til vores pædagogiske arbejde, vi skal være kritiske, men samtidig skal vi også være villige til at ændre vores praksis, vores holdning til tingene og vores normer og regler. Vi skal være omstillingsparate ift., at det handler om andre mennesker. Det der er rigtige for den ene, er ikke nødvendigvis det rigtige for den anden. Vi skal hele tiden etisk vurdere vores praksis, således at vi kommer til den mest hensigtsmæssige løsning ift. f.eks. dilemmaer. Et dilemma kunne f.eks. være om hvor langt vi vil gå for at få Anton på arbejde, og hvad vi som pædagoger kan tillade os ift. at få Lise til at motionere. Omsorgssvigt (Anette) Vi vil forholde os til begrebet omsorgssvigt, da vi har set i praksis, at det kan være en konsekvens af selvbestemmelsen, men hvilke problemer skaber dette for beboerne og i det pædagogiske arbejde? Vi vil se nærmere på dette, da det har betydning for vores pædagogiske praksis med beboerne ift. at selvbestemmelse ikke må udvikle sig til omsorgssvigt. I Den Store Danske står der således om omsorgssvigt: omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg, fx børn, handicappede og ældre med nedsat funktionsevne. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk 13 Ibid S Gren, Jenny. (1998) S. 18 Side 10 af 35

11 omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade, mens psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold. 15 Med denne definition af omsorgssvigt er der en psykisk og fysisk dimension og en passiv og aktiv dimension. Begrebet er bredt, og der kan opstå dilemmaer. Hvis vi f.eks. lader Lise spise, som hun vil, omsorgssvigter vi fysisk, men hvis vi blander os i hendes madvaner, omsorgssviger vi psykisk, da det gør hende glad at spise. Det bliver derfor et problem/dilemma, hvordan vi bedst muligt når frem til en løsning der gør, at der hverken bliver omsorgssvigtet fysisk eller psykisk. Omsorgssvigt er en stor størrelse, men i bund og grund handler omsorgssvigt, som tidligere nævnt om utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg. Derfor er det omsorgen overfor beboeren, som skal sættes i fokus, om så det er passiv, aktiv, fysisk eller psykisk. Vi mener, at omsorgssvigt ikke må ske i den pædagogiske praksis, da det skader beboeren både fysisk og psykisk. I pædagogisk praksis skal pædagoger varetage omsorgen, således at beboeren har det godt. Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som pædagoger bedst muligt støtte voksne med psykisk udviklingshæmnings i at udvikle selvbestemmelse, samtidig med at vi opfylder kravet om omsorgspligt? Undersøgelsesspørgsmål (Fælles) Hvorfor er det vigtigt, at borgerne har selvbestemmelse Hvilke kompetencer skal pædagoger have for at kunne støtte borgerne i at træffe valg? Hvilken rolle spiller etik, når vi arbejder med selvbestemmelse? 15 ht=omsorgssvigt Side 11 af 35

12 Metode (Fælles) Menneskesyn Vi har valgt at inddrage menneskesyn, idet vi mener, at det er vigtig at være bevidst om, hvordan vi ser på de borgere, som vi arbejder med, da det har indflydelse på vores pædagogiske praksis. Vi må hver især erkende, at vort syn på mennesket er påvirket af vor opvækst, vore studier, vort arbejde, vort møde med andre mennesker osv. Jeg kan via min opførsel give udtrykt for et bestemt menneskesyn, uden at jeg har defineret eller erklæret det. 16 Opgaven tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, da vi mener, at det ligger sig tættest op af den måde, som vi ser på borgerne og den måde, som vi agerer i praksis. Det humanistiske menneskesyn indebærer: at mennesket er frit og selv er ansvarligt. [ ] Dette værd indebærer, at det har ret til at kræve respekt for sin autonomi og integritet. Endvidere er mennesket, ifølge humanismen, et socialt væsen, som er afhængigt af sit miljø og sine relationer. Inden i sig har det en bevidsthed. Det er bærer af skabende kræfter. 17 Vi har respekt for de mennesker, som vi arbejder med, samt ser dem som lige meget værd som os, altså vi har en anerkendende tilgang til dem. Derudover ser vi dem som selvbestemmende, men at de samtidig er afhængige af sociale relationer. I bund og grund ser vi de mennesker, som vi arbejder med, som ligeværdige, kompetente, sociale væsener, at de kan noget og som individuelle væsener. I vores pædagogiske praksis ser vi muligheder i stedet for begrænsninger. Vi følger borgernes initiativ og tager udgangspunkt i, hvad de gerne vil, deres behov, lyster og ønsker og hvad de har brug for. Videnskabelig tilgang Vi medbringer en videnskabelig tilgang, da Alle mennesker kommer dagligt i direkte eller især indirekte kontakt med videnskab, og videnskaben spiller på mange måder en helt afgørende rolle for det moderne samfunds måde at fungere på. 18 Videnskabsteori er en del af vores dagligdag, og videnskabsteorien påvirker os dagligt. Derfor skal vi som pædagoger også forholde os til videnskabsteorien, derved bliver vi bevidste om, hvilken videnskabsteori har indflydelse på vores pædagogiske faglighed og praksis. 16 Gren, Jenny (1998) s Ibid s Jacobsen, Bo et al. (1979) s. 10 Side 12 af 35

13 Vi har valgt at have en hermeneutiske tilgang til opgaven, da den hermeneutiske tilgang handler om forståelser og fortolkninger. Hermeneutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener, der er lagt mening i: Tekst og tale (sproglige fænomener), andre udtryksformer, handlinger samt evt. begivenheder og sagforhold. 19 Vi har valgt denne tilgang, da vi mener, at vi som pædagoger hele tiden forholder os til mange forskellige faglige begreber, og en del af vores pædagogiske praksis handler om at reflektere. I den pædagogiske praksis fortolker vi, hvilke behov og ønsker borgerne udtrykker. Derudover fortolker vi også på, om hvad borgerne er glade for, og hvad de har lyst til. Vi har i vores problemfelt givet vores forståelse og fortolkninger af begreberne ud fra diverse udsagn og teoretiker. Ift. livskvalitet vil vi inddrage Siri Næss og Bjarne Lenau Henriksen. Dette gør vi, da Siri Næss har en subjektiv vinkel på begrebet, hvor Bjarne Lenau Henriksen ser overordnet på det. Vi mener, at den subjektive vinkel på begrebet er det, der fylder mest og giver bedst mening, da vi oplever i praksis, at livskvalitet er noget, der kommer indefra. Derudover mener vi, at vi bliver nødt til at se på begrebet hele vejen rundt, da vi derved får en helhedsforståelse af begrebet, dette mener vi er vigtigt, da vi som pædagoger burde kunne forholde os til flere vinkler af samme begreb. Vi bruger begrebet livskvalitet til at svare på om, hvorfor det er vigtigt, at borgerne har selvbestemmelse. Dette gør vi da, vi har en hypotese om, at når borgerne får lov til at have indflydelse og bestemme over deres eget liv, opnår de også mere livskvalitet i deres liv og føler mere glæde. Hermeneutikken bidrager med, at vi får forståelse for begrebet livskvalitet, men derudover fortolker og analyserer vi også på begrebet og anskuer det fra flere vinkler, således at vi kommer hele vejen omkring begrebet. Vi vil bruge den hermeneutiske tilgang til at analysere og få en forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at borgerne har selvbestemmelse. Vi vil inddrage begrebet magt vha. Michael Foucault, herindunder vil vi inddrage selvbestemmelse. I forbindelse med vores opgave kan Foucault bidrage med en teori om magt, som både ser magt, som noget der kan være negativt og positivt. Vi mener, at man kan anskue begrebet på begge måder, da man kan bruge sin magt til at hjælpe eller støtte andre f.eks. ved give søvnmedicin, hvis der er en borger, der har søvnproblemer. Vi vil koble begrebet selvbestemmelse til teorien om magt, da vi finder det relevant, hvordan vi som 19 Ibid s Side 13 af 35

14 pædagoger kan vælge og fravælge at bruge vores magt ift. borgerne og deres selvbestemmelse. Ift. hermeneutikken mener vi, at Foucault bidrager med til, at vi i praksis både bruger magten negativt og positiv. Foucaults definition på magt kan bruges i praksis, derved at pædagogerne i den givne institution har fælles faglig forståelse for magtbegrebet. Derudover vil vi fortolke og få en forståelse af, hvilke kompetencer vi som pædagoger skal have for at kunne støtte borgerne i at træffe valg, derved benytter vi os af den hermeneutiske tilgang, da det som tidligere nævnt omhandler forståelse og fortolkning. Til dette vil vi bruge begrebet relationskompetence. Vi vil komme ind på vigtigheden af relationen i det pædagogiske arbejde, og hvilken betydning anerkendelse har for relationen. Til dette vil vi gøre brug af Lis Møllers teori om anerkendelse. Dernæst vil vi gøre brug af begrebet Hælp til selvhjælp, og herindunder vil vi koble Lev Semenovitj Vygotskijs teori om NUZO på begrebet, dette kan være med til, at besvare spørgsmålet om hvilke kompetencer vi som pædagoger skal have for at kunne støtte borgerne i at træffe valg. Vi vil se nærmere på begrebet Hjælp til selvhjælp, da dette er blevet brugt i vores praktikker, og vi finder det relevant ift. selvbestemmelse, da det omhandler at bevare og udvikle borgernes kompetencer. Vi vil supplere med Vygotskijs teori om nærmeste udviklingszone, da denne kan bidrage med hvornår, og hvilke områder der er mulighed for udvikling. Vi som pædagoger skal kunne sætte ind på disse udviklingsområder. Vi vil bruge Hjælp til selvhjælp og NUZO til at støtte borgeren i at udleve deres selvbestemmelse. Til sidst vil vi komme ind på etik. Vi har valgt at medtage undersøgelsesspørgsmålet: hvilken rolle spiller etik, når vi arbejder med selvbestemmelse, da vi ser etik som en vigtig del af det pædagogiske arbejde. I enhver pædagogisk handling har du etiske overvejelser om, hvad der er bedst for borgerne. Derfor har vi også etiske overvejelser ift. indblanding i borgernes selvbestemmelse. Vi har brugt Einar Aadlands bog om Etik dilemma og valg, idet der er beskrevet flere former for etik. Vi har valgt at gøre brug af dydsetikken, omsorgsetikken, pligtetikken, diskursetikken og konsekvensetikken. Disse forskellige former for etik bidrager med forskellige vinkler på etik, som vi kan bruge ift. selvbestemmelse og hvad der ligger bag etikken i vores pædagogiske praksis. Vi vil blive klogere på, hvad der ligger bag begrebet etik, og hvad det indebærer, samtidig vil vi blive klogere på, hvilke forskellige forståelser vi som pædagoger kan Side 14 af 35

15 have af etik. Vi afslutter med etik, da vi mener, at ift. selvbestemmelse skal vi hele tiden have etiske overvejelser, da vi skal være kritiske overfor, hvad vi vælger at gøre, da vores forståelse af rigtig og forkert ikke nødvendigvis er den samme som borgeren. Analyse I det følgende vil vi besvare vores tre undersøgelsesspørgsmål, ved at analysere ud fra det valgte teori som vi har beskrevet i metodeafsnittet. Livskvalitet (Anette) Vi har valgt at inddrage livskvalitet for at svare på, hvorfor er det vigtigt, at borgerne har selvbestemmelse. Vi ser selvbestemmelse, som en del af livskvalitet, idet at livskvalitet handler om at borgerne har frihed til og mulighed for at forme deres eget livsforløb. 20 Vi har også valgt livskvalitet af den grund, at det er en del af loven, som vi arbejder under, derfor bliver vi som pædagoger nødt til, at forholde os til, hvad livskvalitet er, og hvordan dette er muligt for beboerne at opnå. Ifølge Siri Næss er livskvalitet et subjektiv og psykologisk fænomen. Livskvalitet er afhængig af, at mennesket er aktivt, har gode mellemmenneskelige relationer, har positiv selverkendelse og har en grundstemning af glæde. 21 Vi mener, at pædagoger spiller en væsentlig rolle ift. livskvalitet, da pædagoger kan være en god mellemmenneskelig relation, da vi ser borgerne som ligeværdige. Pædagoger ved ikke hvornår de mennesker, som de arbejder med, føler glæder, derfor er det en vanskelig opgave at vide, hvornår mennesket føler livskvalitet. Vi som pædagoger kan bidrage til, at borgerne føler livskvalitet ved at give dem frihed og mulighed for at vælge selv. Med dette mener vi, at selvbestemmelse er med til at fremme livskvaliteten hos de mennesker, som vi arbejder med. Det er derfor vores opgave som pædagog, at støtte borgerne i at udvikle kompetencer til selvbestemmelse. På den anden side er der også en objektiv og subjekt forståelse af begrebet livskvalitet. Bjarne Lenau Henriksen skitserer følgende model: 20 Holm, Per et al. (2004) s Ibid s. 29 Side 15 af 35

16 22 Modellen herover illustrerer, at livskvalitet ikke kun er subjektivt og psykologisk, men også objektivt og bliver påvirket af ens omgivelser. De ydre livsvilkår handler f.eks. om bolig, arbejde og økonomi. I case 1 med Anton kan vi som pædagoger måske mene, at arbejde ikke er livskvalitet for ham, idet at han ikke har lyst. Hvilken betydning har disse livsvilkår for borgerne, nu når de ikke altid har lyst til at tage på arbejde? Vi mener, at det handler om det velfærdssamfund, som vi lever i. Staten sørger for både materielle og ikke-materielle goder til borgerne. 23 Dette kan f.eks. være, at borgerne har deres egen bolig, hvor de kan lukke døren og være alene. Samfundet har således givet vilkårene for, at der er mulighed for det, men borgerne kan selv vælge. Hvis han/hun f.eks. ikke har lyst til at være alene i sin bolig og får livskvalitet ved at være sammen med andre, kan han/hun vælge at opholde sig i fællesstuen. Vi mener, at livskvalitet er et bredt begreb, som kan anskues på flere måder. I bund og grund er livskvalitet individuelt og op til den enkelte. Vi kan aldrig vide, hvordan, hvornår og hvorfor den anden føler livskvalitet. F.eks. kan en borger sætte stor pris på sit arbejde og føle stor livskvalitet ved dette. Hvor i mod Anton ikke gider arbejde, men er det en livskvalitet for ham at slippe for at gå på arbejde og i stedet sidde inde i hans lejlighed dag ind og dag ud? Det der bliver svært, når vi arbejder med psykisk udviklingshæmmede er, at disse borgere handler ud fra, hvad der gør dem 22 Ibid s rki/velf%c3%a6rdsstat Side 16 af 35

17 glade i nuet, og ikke tænker længere frem. Lise er f.eks. glad når hun spiser, men bliver hun lykkelig af det, når det fører til, at hun bliver dårligere og dårligere gående og hendes helbredsmæssige tilstand bliver værre og værre? Lise er nemlig ikke glad for at være overvægtig. Det er tydeligt, at hun er ked af ikke at kunne de samme ting, som hun plejer og at hun er frustreret over ikke at kunne være med til de samme ting som hendes venner på bostedet. Eller er hun kun glad i det øjeblik, hun putter kagen i munden? Eller når Per bruger alle sine penge på film, som han elsker og bliver glad af at købe, ligeså snart der går penge ind på kontoen, men han så ikke har penge til resten af måneden til f.eks. at deltage i ture ud af huset og derfor ikke oplever ligesom meget, som han gerne vil? Det er svært at vide, hvornår det er en livskvalitet for borgeren, og hvornår det er et impulsstyret behov, de har i nuet og ikke er i stand til at vælge fra, fordi de er behovsstyrede. Det bliver derfor en vurderingssag. Vi kan prøve at tolke og vurdere det, men vi kan aldrig vide det med sikkerhed. Vi skal også passe på, at vi ikke presser livskvalitet ned over hovedet på borgerne, sådan at de stadig føler, at de selv har noget at sige. Vi har f.eks. mødt Lars, der ligesom Lise er meget glad for mad, og derfor også har været meget overvægtig, indtil han udtrykte ønske om at tabe sig. I samarbejde fandt pædagoger og Lars frem til en løsning. De kontaktede en kostvejleder, som lærte Lars om sund kost og motion. Nu går Lars meget op i, hvad han spiser og handler selv ind og er meget stolt i den forbindelse. Det er tydeligt at se, at dette er en livskvalitet for ham. Vi har en idé om, at det at han selv bestemmer, hvad han handler osv. og selv har bestemt at dette skulle ske, gør ham glad. Vi mener altså, at det at borgerne selv er med til at bestemme, hvordan og hvorledes de vil leve er med til at give dem livskvalitet. Det er desværre bare ikke alle, der har samme viljestyrke som Lars, f.eks. vil Lise aldrig kunne sige nej til et stykke kage. Derfor er det vigtig, at vi som pædagoger støtter borgerne i at være selvbestemmende, således at det forbedrer muligheden for livskvalitet. Selvbestemmelse er vigtig for beboerne, da det bidrager til livskvaliteten, da når du har selvbestemmelse over dit eget liv, bliver du mere lykkelig og glad, da ingen mennesker vil bestemmes over. Side 17 af 35

18 Selvbestemmelse og magt (Anne) For at kunne svare på hvorfor det er vigtigt med selvbestemmelse, vil vi kigge nærmere på, hvad selvbestemmelse i pædagogisk arbejde er, og hvordan vi kan arbejde med det ift. det ulige magtforhold der er mellem borger og pædagog. Ifølge Den Store Danske er selvbestemmelse det samme som autonomi og dvs. retten til at træffe egne beslutninger. 24 De borgere, som vi arbejder med, har altså ret til selv at bestemme og træffe egne beslutninger. Som nævnt i indledningen indebærer det at bestemme selv, at man realistisk kan vurdere konsekvenser, som valg og fravalg kan medføre, men dette kan være svært for de mennesker, som vi arbejder med, da de ofte er behovsstyrede. Lise er f.eks. godt klar over, hvad der sker, hvis hun bliver ved med at spise i samme mængder, det har hun nemlig fået fortalt op til flere gange af både pædagoger og læger, men Lise tænker kun over det en kort stund, derefter lader hun sine behov tage over, Lise er altså ikke i stand til at bestemme selv, når det kommer til mad, for her er hun ude af stand til at sige nej, derfor mener vi, at det er vores job som pædagoger at kunne hjælpe og vejlede borgerne i de valg, som de træffer. Trine Reippuert Knudsen skriver i artiklen selvbestemmelse på godt og ondt at selvbestemmelse er en fantastisk tig. Men det kræver, at pædagogerne kan vurdere de individuelle udviklingsmæssige forudsætninger for at udøve selvbestemmelse hos personen med udviklingshæmning. Ellers er der risiko for, at selvbestemmelsen bliver til pædagog-bestemmelse eller omsorgssvigt i stedet for. 25 Man kan derfor sige, at det handler om at finde grænsen mellem pædagog-bestemmelse og omsorgssvigt. Vi skal sørge for, at borgeren har det godt uden, at det er vores egne normer og værdier, der styrer os, men at vi ser på den enkelte borger. Som Trine Reippuert skriver: skal pædagogen kunne vurdere de individuelle udviklingsmæssige forudsætninger. Altså er det en vurderingssag med hvad, og hvornår borgeren har brug for hjælp og støtte. Pædagogen kan altså vurdere, om der er et område, hvor den udviklingshæmmede ikke kan se konsekvenserne af deres valg, f.eks. som Lise og hendes forhold til mad. Hvis Lise får lov til selv at bestemme hvad, og hvor meget hun spiser, så ender det i omsorgssvigt, fordi det går udover 24 temmelse?highlight=selvbestemmelse 25 Knudsen, Trine Reippuert (2010) s. 23 Side 18 af 35

19 hendes sundhedsmæssige og fysiske tilstand. Her bliver pædagogerne nødt til at bryde ind, og her kan pædagogen f.eks. gøre brug af det ulige magtforhold, der er mellem dem og borgeren. Ift. magt har vi valgt at arbejde med Michael Foucault 26, da han ser magt som en redskab, der kan anvendes både positivt og negativt. Vi mener, at det giver mening at opfatte magt som både positivt og negativt i arbejdet med vores målgruppe, da vi mener, at vi i forbindelse med selvbestemmelsen kan bruge vores magt til at hjælpe og støtte borgeren i de valg og fravalg, som de tager og sammen finde frem til, hvad der er det rigtige for den enkelte. Viden er lig med magt, 27 dvs. at vi som pædagoger gerne skulle besidde mere vidensmagt end borgerne, vi arbejder med, f.eks. ved vi, at konsekvenserne for Lise kan være, at hun ender med at få diverse sygdomme eller ende med slet ikke at kunne gå, hvis hun bliver ved med at spise i de samme mængder mad uden at bevæge sig. Disse konsekvenser tænker Lise ikke selv over, fordi hun er behovsstyret. Ifølge Michael Foucault fremtræder magt på to niveauer, den synlige og usynlige magt. den synlige magt, der i socialt arbejde må forstås som restriktiv systemmagt Denne magt er når magtens intentioner og udførelse er synlig for både pædagog og borger. Den skjulte magt er hvor magten ofte sætter sig igennem bag om ryggen på dem, som magten er rettet mod. 28 Denne magt er af mere humanistisk form, den er ofte mere effektiv, men virker også mere manipulerende og intervenerende i borgerens liv end den synlige magt. 29 Her kan man f.eks. sætte sin magt igennem med en noget for noget holdning, sådan at borgeren sandsynligvis ikke opfatter at der bruges magt. Søren Christensen og Poul Erik Daugård Jensen har lavet en yderligere nuanceret opdeling af magtformer, som ligger tæt op ad Foucaults magtopdeling. Her deles magt op i 4 former: den direkte magt, den indirekte magt og den bevidsthedskontrollerende magt, som læner sig opad Foucaults skjulte magt og den strukturelle magt, som læner sig op ad den synlige magt, hvor magten er en gennemtvunget ordning, som er i modstrid med en gruppe eller persons klart udtrykte interesser Michael Foucault ( ) Fransk sociolog 27 Pedersen, Carsten et al. (2006) s Ibid s Ibid s Mørch, Susanne Idun, (2002) s. 189 Side 19 af 35

20 Ved den indirekte magt tilslører magthaveren, at der er interesseforskelle. Dette sker, f.eks. når Lise beder om et stykke kage mere, og pædagogen siger, at der ikke er mere. Herved viser pædagogen ikke Lise, at hun ikke synes, at hun skal have mere kage, men finder på en undskyldning. Det kan også være, når der gives bestemte valgmuligheder og undlader andre. F.eks. ved at tilbyde Lise rugbrød eller havregryn til morgenmad, og dermed ikke giver hende valget om nutellamad. Ift. selvbestemmelsen vil Lise her have en fornemmelse af at bestemme selv. Når de bestemte valgmuligheder stilles op, kan det være, at Lise ikke tænker på nutellamaden eller franskbrødet og føler derfor, at hun selv træffer sit valg. Den bevidsthedskontrollerende magt er hvor magten sker uden at de undertrykte selv har erkendt, at deres interesser er blevet forbigået. 31 Når pædagogen f.eks. siger til Lise, at hun skal gå to runder med rollatoren og ikke spise slik og kage, fordi det ikke er godt for hende, og lægen siger, at det er for hendes eget bedste. Her er der tale om overtalelse. Denne form for magt mener vi vil være nemmest at udføre, hvis borger og pædagog har en god og tillidsfuld relation. Den strukturelle magt ligger i systemet og er kendetegnet ved at undertrykkelsen ikke sker gennem magthaverens bevidste forsøg på at gennemtrumfe deres interesser. Den har sin basis i hele samfundssystemets eller hele organisationens måde at fungere på - det er strukturen der har magten. 32 Dette ses f.eks. når magten ligger i institutionens rutiner og normer. Her er borgerne ikke selv klar over, om de ting de foretager sig er selvvalgte, men de har en viden om, at man skal følge institutionens regler. Med disse magtformer kan pædagogen altså gå ind og pille ved og blande sig i borgens ret til at bestemme selv, og uanset om pædagogen gør brug af den synlige magt eller usynlige magt, kan man diskutere, om det er i orden, at pædagoger bevidst manipulerer med borgeren for at få dem til at træffe de valg, som pædagogen mener, er det rigtige. Det bliver som sagt en vurderingssag for pædagogen, og selvbestemmelse er derfor vævet sammen med pædagogens egne normer og holdninger. 31 Ibid s Ibid s. 188 Side 20 af 35

21 Det er et felt, hvor den professionelle og private sfære blandes sammen [ ] så det er vigtigt, at pædagogerne er klar til at give slip på deres egne holdninger og forudfattede meninger og i stedet forsøge at være tilstede i relationen og lytte og aflæse den udviklingshæmmede 33 Vi deler som sagt Foucault mening om, at magt ikke er udelukkende negativt, så længe vi bruger den rigtigt. Vi mener derfor, at det er vigtigt med grundige overvejelser, inden pædagogen går ind og vurderer, hvor borgeren har brug for hjælp og støtte til at bestemme selv. Det er ikke kun de borgere, hvor pædagogerne tydeligt kan se, at borgerne ikke har overblik over konsekvenserne selv, vi skal i den grad også være opmærksom på de bedre fungerende udviklingshæmmede, som virker til at have styr på konsekvenserne af deres valg, men måske i virkeligheden gerne vil have hjælpen, men som pædagogerne måske har svært ved at vurdere, og derfor giver for vidde rammer ift. deres udviklingsmæssige forudsætninger. 34 Vi har i praktikken f.eks. oplevet mange ja-sigere, dvs. at borgeren er meget optaget af, hvad andre mener og vil gå langt for at gøre andre tilfredse. Det er derfor meget vigtigt, at pædagogen kan aflæse: mener hun virkelig nej, selvom hun siger ja? Her kommer kommunikation og kropssprog ind i billedet, som vi vil se nærmere på i næste afsnit. Vi mener også, i de fleste tilfælde, at disse magtformer vil virke mest hensigtsmæssigt, hvis borger og pædagog har en god relation til hinanden. Vi tænker, at det er nemmere at overtale borgeren til noget, hvis det er en person, som borgeren kender godt og stoler på. Vi har oplevet i praksis, at det er nemmere for de faste pædagoger, der har kendt borgerne i længere tid, at få borgerne til at lytte til deres råd, sikkert fordi de ved, at denne person kun vil dem det bedste, og de ligesom ved hvor de har hinanden. Vi vil derfor se nærmere på relationskompetence. Relationskompetence og anerkendelse (Anne) Ift. spørgsmålet om hvilke kompetencer pædagogen skal have for at kunne støtte borgerne i at håndtere selvbestemmelsen, vil vi inddrage relationskompetence. Der findes nok ikke et rigtigt eller forkert svar på, hvilke kompetencer man som pædagog skal besidde. Men vi mener, at relationskompetence er en god egenskab i denne forbindelse, da vi som tidligere nævnt i opgaven, har været inde på at de forskellige magtformer bliver nemmere at gøre brug af, hvis den der 33 Knudsen, Trine Reippuert (2010) s Ibid s. 23 Side 21 af 35

22 udsættes for magten føler sig tryg ved magthaveren. Vi vil komme ind på begreber som ligeværdighed og anerkendelse, da disse ligger til grund for relationsarbejdet, kompetensen består i at styrke bevidstheden om, hvordan man selv er i relationen. 35 Forudsætningen for at være anerkendende er, at vi respekterer det andet menneskes individualitet og fastholder, at ethvert menneske er subjekt for sine egne oplevelser. 36 Det vil altså sige, at selvom vi ikke er enige med de mennesker, vi arbejder med, skal vi stadig anerkende deres oplevelsesverden. At være anerkendende indebærer, at vi er optaget af den andens oplevelsesverden, intentioner og motiver til at handle, som personen gør 37. Når Anton nægter at tage på arbejde, må vi tænke over og være optaget af, hvad der ligger bag hans manglende lyst til at komme af sted. Når Anton fortæller, at det er fordi, de andre griner af ham og vi, igennem samtaler med pædagoger fra værkstedet, ved at ingen griner af Anton, har vi derfor en forestilling om at denne følelse skyldes hans manglende selvtillid og bevidstheden om hans handicap. Selvom vi ikke umiddelbart kan genkende denne virkelighed, han begrunder ud fra, er det vigtigt, at pædagogen accepterer Antons begrundelse. At indgå i anerkendende relationer forudsætter under alle omstændigheder en villighed til at arbejde med sine egne mønstre og de måder, vi forholder os til os selv og andre mennesker på. 38 Vores selvregistreringer er altså vigtige for vores evne til at være anerkendende. Vi må altså tilbageholde vores egen forståelse af Antons grund til ikke at gå på arbejde og give plads til hans, men igennem dialog forsøge at overbevise Anton om at det ikke er ham, de griner af. Det pædagogiske problem er altså ikke, at Anton ikke vil arbejde, men hvordan vi giver ham troen på sig selv, styrker hans selvtillid og følelsen af selvværd, sådan at han får lyst til at tage på arbejde igen. Her mener vi, at det er vigtigt med en god relation til Anton for at forstærke hans selvværdsfølelse. Dette understøttes af Lis Møller, som skriver metoder er underordnet relationen mellem den, der skal hjælpe og den, der har brug for hjælp [ ] metoden kommer til kort og bliver mekaniske hvis der ikke er en god relation, der baserer sig på parternes interesse i Møller, Lis (2009) s Ibid s Ibid s. 19 Side 22 af 35

23 hinanden og på grundlæggende tillid, accept og respekt. 39 Et eksempel på dette fra praksis: Ulla er udviklingshæmmet, har ingen verbalt sprog og har boet på institution det meste af sit liv. Grundet det manglende verbale sprog har Ulla svært ved at udtrykke ønsker og behov, men når hun er sammen med hendes kontaktpædagog Karla, som har arbejdet med hende i mange år, udtrykker Ulla ønsker og behov. Hun fortæller hende, hvad hun har lyst til, og hvad de skal lave den følgende dag. Når Ulla er sammen med en vikar eller andre faste pædagoger, kan de ikke få Ulla til at give udtryk for, hvad hun gerne vil og må derfor gætte os til det og gøre det ud fra Karlas erfaringer og kendskab til Ulla. Når mennesker har en god relation til hinanden, kan det ses på den måde, de afstemmer deres toneleje, gestik og kropsbevægelser efter hinanden. Dette har vi ofte oplevet i praksis, hvor vi ser, hvordan pædagoger som kender borgerne rigtig godt, er i stand til at omstille sig og sin måde at kommunikere og være i samspil på, alt efter hvem de er sammen med, og dette ser vi som en vigtig egenskab i arbejdet med udviklingshæmmede, da det er med til at skabe udvikling hos borgeren. Gode relationer er baseret på ligeværd også i hierarkiske relationer. 40 Som tidligere nævnt er vi som pædagog i en overmægtig position ift. borgeren vi arbejder med, da vi besidder en mere vidensmagt. Pædagogen og den han/hun arbejder med er derfor ikke ligestillet, da den ene har det som profession at hjælpe og støtte et menneske som omvendt har brug for hjælp, der er derfor tale om en hierarkisk relation. 41 Ligeværdighed er ikke afhængig af, om man er ligestillet, men vedrører gyldigheden af menneskers oplevelsesverden. Udviklingsstøttende relationer bæres derfor af ligeværdighed i den betydning, at begge parters oplevelser har lige stor gyldighed. Men da parterne ikke er ligestillede, er det pædagogens opgave at udvikle relationskompetence, det indebærer, at det er pædagogens opgave at bidrage til udvikling af ligeværdighed i samspillet og relationen. 42 F.eks. har vi Otto, som ikke er god til at indgå i relationer, da han er grænseløs, på den måde at han ikke forstår at acceptere andres grænser. Otto er meget seksuel bevidst og tænder på langt hår, som han meget gerne vil røre ved og snakke om, når han er i samspil, der er derfor mange pædagoger på Ottos bosted, som har svært ved at indgå i anerkendende relationer 39 Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s. 88 Side 23 af 35

24 med ham, fordi de er trætte af det. Pædagogerne er selv bevidste om, at de ikke anerkender og accepterer Ottos oplevelsesverden. Otto har derfor kun gode og ligeværdige relationer til to pædagoger på bostedet, de har nemlig ikke problemer med Otto, da de har fundet en måde at indgå i relation med ham på, hvor alle parters oplevelsesverden har lige gyldighed. Pædagogerne anerkender og accepterer Ottos seksuelle behov, de har indgået i dialog med ham og snakket om, at der ikke er noget forkert i det, og prøver på den måde at støtte Otto i ikke at røre andres hår. Otto piller aldrig ved disse to pædagogers hår og accepterer deres grænser. Der vil altid i pædagogisk arbejde være situationer, hvor pædagogen stiller krav til den andens adfærd, ligesom pædagogerne stiller krav til Otto om ikke at røre ved deres hår. Grunden til at Otto er bedre til, at opfylde disse krav fra hans to kontaktpædagoger kan være, at de har en relation præget af et subjekt-subjekt forhold, frem for en relation der generelt er præget af et subjekt-objekt forhold, altså hvor pædagogen ikke kan acceptere borgerens oplevelsesverden. I sådan et forhold vil det være svært for pædagogen at sætte krav til Otto, da han ikke føler sig anerkendt og kan have en følelse af at være forkert. I situationer hvor pædagogen sætter krav til Otto, vil samspillet være præget af en subjekt-objekt relation, men hvis det foregår i et subjektsubjekt forhold, ligesom det Otto har med sine kontaktpædagoger, vil det kunne bidrage til udvikling. Dvs. at hvis en pædagog har en subjekt-subjekt relation, altså en relation basseret på ligeværd, er der plads til subjekt-objekt interaktioner indenfor relationen. 43 Gode relationer er altså vigtige for at kunne støtte borgerne i udvikling. Man kan sige, at jo bedre relationen er, jo mere uenighed, modgang, konflikter osv. er der plads til men oplevelse af ikke at blive forstået, ikke at blive set og hørt bliver anderledes i en god relation end i en relation præget af underkendelse [ ] ligesom situationer præget af utryghed vil opleves anderledes i relationer præget af tryghed end i relationer præget af generel utryghed Ift. borgernes selvbestemmelse og pædagogens job om at hjælpe borgene til at kunne forvalte denne, er det altså afgørende med gode relationer, da det er lettere at, sætte nogle krav til borgere pædagogen har ligeværdige relationer til. Det bliver derfor også lettere at bruge de forskellige magtformer, hvis det sker i en relation, der er præget af tryghed. 43 Ibid s. 90 Side 24 af 35

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo Københavns kommune, Socialforvaltningen Fagligt etikgrundlag CenterCampo CenterCampo 20-08-2013 Fagligt etikgrundlag i CenterCampo Opbygning af det faglige etikgrundlag Det faglige etikgrundlag skal ruste

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode 01.02.2010-31.07.2010 Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder:

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Service deklaration Lindegården 2010 1

Service deklaration Lindegården 2010 1 Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Huset I Tveje Merløse

Huset I Tveje Merløse Huset I Tveje Merløse Rapport over Uanmeldt tilsyn 2011 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer,

Læs mere

Dagtilbudsbestyrelsesmøde Mødedato: 22. oktober 2014 kl. 19.15 22.00 i Børnehuset Sættravej, Sættravej 6

Dagtilbudsbestyrelsesmøde Mødedato: 22. oktober 2014 kl. 19.15 22.00 i Børnehuset Sættravej, Sættravej 6 Dagtilbudsbestyrelsesmøde Mødedato: 22. oktober 2014 kl. 19.15 22.00 i Børnehuset Sættravej, Sættravej 6 Indkaldt: Institution Forældrerepræsentant Medarbejderrepræsentant Børnehuset Sæbygaardvej Louise

Læs mere

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

2. rejsebrev 3. praktik Cebu, Filippinerne Julie Andersen ps10c2

2. rejsebrev 3. praktik Cebu, Filippinerne Julie Andersen ps10c2 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Julie Andersen PS10502 juland7@gmail.com 1005131@ucn.dk 3. praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013 31.07.2013 Institutionens

Læs mere

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere