Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you"

Transkript

1 4. semester, maj 2010 Sam. Bas hus 19.1 Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you Lasse Berg Mathias Alsted Flinck Morten Skøtt Jensen Simon Friis Mortensen Ditte Bloch Noer Nikolaj Træholt Vejleder: Søren Jagd

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Arbejdsspørgsmål Analysestrategi...8 Kapitel 2 - Metode Socialkonstruktivisme Casestudie og Triangulering Teorivalg Empirivalg Kvalitative data Kvantitative data...22 Kapitel 3 - Storbykonkurrence Globalisering og den kapitalistiske by Harveys konkurrenceevneforbedrende strategier Florida og den kreative klasses betydning Præsentation af brandet copenhagen Open for You...36 Kapitel 4 - Teori David A. Aaker Building Strong Brands Philip Kotler - Strategisk markedsføring af steder Mihalis Kavaratzis Bybranding...55 Kapitel 5 Analyse og diskussion Behovet for markedsføring opstår Brandets faktorer for succes Københavns identitet Effektfuld kommunikation Sikring af holdbarheden...79 Konklusion...83 Litteraturliste

3 Kapitel 1 - Indledning Vores motivation for at arbejde med branding af København, tager udgangspunkt i en analyse af det fælles brandinginitiativ copenhagen Open for You, som første gang blev introduceret i maj Igennem de senere år er adskillige bybrands rundt om i verden opstået. Både små og store byer brander sig, for at gøre sig attraktive overfor turister, arbejdskraft, investeringer, virksomheder etc. Gennem længere tid er der set forskellige markedsføringstiltag anvendt, hvor byer har benyttet én strategi til at tiltrække turister, en anden til at tiltrække virksomheder mm. Imidlertid lader der til at være en tendens til, at storbyer verden over formulerer en fælles byprofil, som kan være med til at øge væksten indenfor flere af disse forskellige områder. Brandingtiltag som Stockholm The Capital of Scandinavia (2005), be Berlin (2008) og I AMsterdam (2004) er alle eksempler på samlede bybrands, der siden årtusindskiftet er formuleret med henblik på øget vækst (Politiken a, internetside; be Berlin, internetside; I AMsterdam, internetside). I kampen om at opnå øget økonomisk vækst er byerne altså blevet opmærksomme på vigtigheden af at definere en klar byprofil. 1.1 Problemfelt København har på trods af generel økonomisk vækst siden 2004 tabt markedsandele på det europæiske marked. Dette gælder både mht. investeringer og turister. Således faldt Københavns markedsandel af europæiske investeringer fra fra næsten 2 % til et niveau omkring 1,3 % (se Bilag 1). Wonderful Copenhagens årsrapport fra 2009 angiver ligeledes et fald i antallet af overnatninger på 5,6 % i det forgangne år (Politiken b, internetside). Konsekvensen ved en forsat nedgang i interessen for København, kan på sigt skabe samfundsmæssige konsekvenser, idet resten af landet er afhængig af Københavns vækst. OECD 1 har vurderet, at når der skabes 100 arbejdspladser i 1 OECD: Organization for Economic Co-operation and Development er en organisation med repræsentation fra 30 lande, der arbejder for øget økonomisk vækst. (OECD.org, internetside) 3

4 København, udvikles der indirekte 20 job i provinsen, mens 100 arbejdspladser i provinsen blot er med til at skabe 7 nye job i hovedstadsområdet (Directorate of Public Governance and Territorial Development of the OECD, 2009, p. 7). En fortsat svækkelse i interessen for København vil derfor have konsekvenser i form af tabte arbejdspladser og skatteindtægter, svindende investeringer og faldende turisme. Initiativet til Københavns nye brand copenhagen Open for You (vil videre frem blot benævnes copenhagen) er iværksat i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, som arbejder for at fremme turisme i København, og Copenhagen Capacity, der er hovedstadens investeringsfremmende organisation. Sammen har de formet organisationen Brand Copenhagen, hvis formål er at skabe bred opbakning til brandet blandt byens mange forskellige interessenter. Denne måde at brande København på adskiller sig fra tidligere brandingstrategier, idet strategien er opbygget ud fra et kontinuerligt samarbejde mellem offentlige og private interessenter i København. København har ikke tidligere været samlet under et samlet slogan med et fælles kernebudskab, og netop dette skal være med til at tilbageerobre de tabte markedsandele ved at gøre København til verdens mest åbne by (Brand Copenhagen, internetside). Men hvordan sikrer København succes gennem et brand? Er det realistisk at skabe et image som verdens mest åbne by, i henhold til Københavns identitet? Brandet skal således henvende sig til en lang række af aktører med vidt forskellige behov, uden samtidig at blive uinteressant. København må igennem brandet gerne have noget at stile mod, men det er centralt, at det image man forsøger at skabe og brande København på, har rødder i byens identitet. Således bliver byens mange forskelligartede udtryk vigtige at inddrage og forholde sig til. Vi vil i vores projektrapport undersøge, i hvilken udstrækning brandet copenhagen har betydning for Københavns fremtidige udvikling og om byens kvaliteter lever op til det ønskede brand. 4

5 1.2 Problemformulering Dette leder os frem til følgende problemformulering: Er Københavns brand copenhagen Open for You s identitet realistisk i henhold til Københavns kvaliteter, og hvordan skal interessenterne involveres for at opnå et succesfuldt brand? Da vi ønsker at se på forholdet mellem Københavns identitet og det påtænkte brand, samt hvilke problemer og styrker der er forbundet med inddragelsen af de mange interessenter, har vores projekt hovedfokus indenfor områderne branding og byplanlægning. Byplanlægning (på Samfundsvidenskabelige Basisstudium indbefattet i kurset Planlægning, Rum og Ressourcer) ligger indenfor det geografiske område og kommer særligt til udtryk i baggrunden for branding, hvor vi bl.a. redegør for interurban konkurrence og globalisering. Således mener vi, at byernes positionskampe og behov for bybranding udspiller sig indenfor dette felt. Branding og markedsføring benytter vi hovedsageligt set i et sociologisk perspektiv, med mindre fokus på den økonomiske del. Det er klart, at målet med branding er økonomisk fremgang og øgede indtægter, men da vi ønsker at belyse, hvordan et brand opbygges og benyttes, bliver det den sociologiske del, der vægtes højest. 1.3 Afgrænsning Bybranding er en kompleks størrelse at arbejde med, fordi det empiriske genstandsfelt er mindre omfangsrigt end ved produkt og virksomhedsbranding grundet feltets yngre karakter. I bybranding arbejdes der med at sikre økonomisk vækst. I forlængelse af dette skal interessenter og aktører påvirkes i en retning, der kan forme byens fremtidige identitet. Selvom dette er et centralt aspekt, har vi dog valgt at afgrænse os fra de traditionelle sociologiske teoretikere, og derved have en implicit sociologisk vinkel på genstandsfeltet. Dette har vi gjort, idet vi ønsker en mere brandingteoretisk tilgang, hvor målet er øget vækst. Projektrapportens overordnede mål er at undersøge, hvorfor København vælger et fælles brand, og om København har kvaliteterne til at leve op til brandets åbne budskab. Inden København valgte et offentligt-privat brandingsamarbejde, havde flere europæiske 5

6 storbyer anvendt lignende strategier. Tidligt i projektfasen overvejede vi derfor, at lave et komparativt casestudie mellem København og en anden europæisk storby. Dette bevægede vi os væk fra, da vi indså, at vi ikke kunne indsamle den samme mængde empiri med samme kvalitet, som vi kan det for København, og det ville derved blive en svag komparativ analyse. Yderligere havde vi et ønske om at inddrage fokusgruppeinterview. Denne form for empiriindsamling er hyppigt anvendt fra marketing. Data genereret ud fra denne metode kunne give os et indblik i københavnernes syn på forskellige emner, som ville være relevante for vores erkendelsesinteresse. Gevinsten ved denne metode er, at modsat et enkelt eller gruppeinterview, skal de deltagende diskutere de forskellige spørgsmål vi måtte have og på den måde udlede synspunkter. Vi valgte at afgrænse os fra denne metode, da vi ønskede et mere repræsentativt udsnit af befolkningen, noget som fokusgrupper ikke kan være med til at give. Vi valgte i stedet at benytte en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til at undersøge et udsnit af københavnernes opfattelse af København. Denne blev udarbejdet, idet vi af direktøren fra Brand Copenhagen, Jacob Saxild, havde fået udleveret kvantitativt materiale vedrørende interessenters opfattelser af København. Dette materiale var ifølge Jacob Saxild blevet benyttet af copenhagen til udarbejdelse af deres brandingstrategi. Vi kunne imidlertid ikke få tilstrækkeligt med metodiske informationer om enkelte af undersøgelserne, hvilket bevirkede, at vi mente, at vi ikke kunne analysere ud fra disse data. Derudover havde vi på forhånd nogle hypoteser omhandlende kendskabet af copenhagen brandet som vi gerne ville teste, da opbakningen i befolkningen er essentiel for graden af succes. Yderligere så vi det som en styrke at inddrage et kvantitativt datagrundlag, for i kombination med kvalitative ekspertinterviews, at skabe grundlag for datatriangulering. For at styrke grundlagt søgte vi kontakt til flere medlemmer af brandet heriblandt Københavns Lufthavn, men manglende respons betød, at vi ikke fik foretaget flere kvalitative interviews. Ligeledes overvejede vi at sende et spørgeskema ud til de virksomheder, der er gået aktivt ind i samarbejdet, men da vi vurderede, at vi ikke ville opnå en tilstrækkelig mængde data og ikke havde de fornødne ressourcer, afgrænsede vi os fra dette. Et sådan spørgeskema kunne have styrket vores argumentation i forhold til interessenters bevæggrunde for deltagelse i brandingen af København. Vi har derudover gennem biblioteker og 6

7 internettet søgt efter rapporter, der kunne have haft relevans for vores problemstilling, men har ikke fundet et sådant materiale. 1.4 Begrebsafklaring Gennem projektrapporten vil der blive benyttet forskellige fagtermer, akademiske betegnelser og andre ord, der i visse sammenhænge kan opfattes forskelligt, alt efter kontekst og øjnene der ser. Vi ønsker på baggrund af dette at udfærdige en begrebsafklaring, der skal fungere som en guide til læseren, for at skabe en forståelse for, hvordan vi opfatter og anvender disse ord og termer igennem vores projektrapport. Vi har gennem vores arbejde med bybranding opdaget, at begreberne image og identitet kan opfattes på forskellige måder og at de til tider overlapper hinandens betydning. I vores rapport vil begrebet image dække over den opfattelse, der hersker omkring et givent sted. Der er her tale om den generelle opfattelse turister, indbyggere, erhvervsliv m.fl. har af stedet. Imaget repræsenterer et sammensurium af associationer og brudstykker af information, der er forbundet med stedet. Det er vores opfattelse, at et sted strategisk kan påvirke sit image i en given retning. Identitet er et udtryk for den historie og fortælling, der ligger i byen. "Identitet" stammer fra det latinske ord idem, der betyder "samme" (Den Store Danske, internetside). I bysammenhæng anser vi byens identitet som den samme, uanset hvem der anskuer byen. Identiteten kan over længere tid ændres, men på kort sigt er det kun muligt at ændre identitetsopfattelsen (imaget). Brandets identitet er den opfattelse en by ønsker, andre skal have af byen. 7

8 1.5 Arbejdsspørgsmål For at kunne besvare vores problemformulering, har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål: 1) Er et brand den rigtige markedsføringsstrategi for København? 2) Hvilke faktorer skal der til, for at copenhagen bliver et succesfuldt brand? 3) Er Københavns identitet stærk nok til at bære copenhagens påtænkte identitet? 4) Hvordan opnås den mest effektfulde kommunikation af copenhagen? 5) Hvordan sikres holdbarheden i brandet? 1.6 Analysestrategi Vi har valgt at opbygge vores analyse ud fra vores fem arbejdsspørgsmål, for på den måde at sikre en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Vi kombinerer analyse og diskussion, idet vores arbejdsspørgsmål ikke kan besvares uden en fyldestgørende diskussion af alle væsentlige aspekter. De vigtigste pointer vil efter hver analysedel udledes i delkonklusionerne, således at de står klart for læseren. I første analysedel vil vi undersøge, om et brand er den rigtige markedsføringsstrategi for København. Dette gør vi ud fra David Harvey og Richard Floridas teorier omkring interurban storbykonkurrence og tiltrækning af den kreative klasse. De resterende fire analysedele vil med udgangspunkt i de sidste fire arbejdsspørgsmål blive diskuteret ud fra teoretikerne David A. Aaker, Philip Kotler og Mihalis Kavaratzis, de fire ekspertinterviews og de kvantitative data. Dette vil føre frem til konklusionen og perspektiveringen. 8

9 Kapitel 2 - Metode 2.1 Socialkonstruktivisme Vi vil i dette afsnit introducere den videnskabsteoretiske tilgang anvendt i vores projektrapport. Dette skal hjælpe læseren til, at tænke projektet og overvejelser heromkring ind i den rette videnskabsteoretiske ramme og få en større forståelse for de forskellige refleksioner i forhold til metodevalg og i analysedelen. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i projektrapporten er socialkonstruktivisme, idet denne tilgang er i tråd med vores opfattelse af brands som socialt konstruerede fænomener. Socialkonstruktivisme er en samfundsvidenskabelig teori og er den mest udbredte form indenfor konstruktivismen. Socialkonstruktivisme er svært definerbar, da den strækker sig fra moderate til mere radikale antagelser om, hvad der er konstrueret (Collin, 2003, p. 11). Fælles for alle retninger er grundopfattelsen af, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret og at virkeligheden er præget eller formet af vores erkendelse af den (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 349). I den socialkonstruktivistiske tankegang er videnskab en menneskeskabt institution og der findes derfor ingen universel sandhed, men kun forskellige variationer af den afhængigt af, hvem vi er (Wenneberg, 2002, p. 13ff). Alle former for erkendelse sker via en ikke medfødt forståelsesramme, der er et resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Mennesket vil altid fortolke verden i forhold til den kontekst det er i. Ved modtagelsen af et budskab startes en fortolkningsproces, hvori budskabet afkodes (ibid.). Dette giver en forståelse for, hvorfor kommunikationen og udbredelsen af budskabet i brandet copenhagen vil spille en stor rolle i vores analyse. Netop fortolkningsprocessen hos de forskellige målgrupper er afgørende for, hvordan deres endelig indtryk af og forståelse for brandet bliver. I socialkonstruktivismen arbejdes der ud fra en tankegang om, at samfundsmæssige fænomener bliver til og forandres gennem historiske og sociale processer (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 354). Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og uforanderlige og da mennesker spiller en central rolle i de historiske og sociale processer, kan 9

10 samfundsmæssige fænomener derfor også forandres af menneskers handlinger, fordi de er skabt heraf (ibid.). Idet et bybrand er et samfundsmæssigt fænomen, er det åbent for forandringer. Brandet er skabt af menneskelig praksis og kan derfor også forandres herigennem (ibid., p. 349). Dette medfører, at vi vil have stor fokus på de forskellige interessenter i brandet, fordi deres adfærd har bestemmende betydning for brandets fremtidige udvikling og succes. 2.2 Casestudie og Triangulering I denne projektrapport har vi valgt at benytte os af et casestudie af copenhagen. Robert K. Yin beskriver casestudiet som værende ideelt, når vi beskæftiger os med spørgsmålene hvorfor og hvordan. Det er derfor relevant, da vi gerne vil undersøge, hvorfor København har valgt et specifikt brand og slogan, og hvordan det skal implementeres i Københavns markedsføringsstrategi samt anvendes af interessenterne. Derudover påpeger Yin vigtigheden af casestudiet, da vi ikke har kontrol over de adfærdsmæssige begivenheder. Desuden er copenhagen et nutidigt fænomen, da det er første gang, at København anvender et fælles brand og Yin påpeger i denne forbindelse, at et casestudie er ideelt (Yin, 2009, p. 8ff). For at kunne sammenfatte en konkret case, har vi valgt at benytte metodologisk triangulering, da dette kan understøtte vores argumentationer og styrke vores case (Denscombe, 2003, p.38). At triangulere vil sige, at der gøres brug af to eller flere datakilder, forskere, teoretiske aspekter, metodiske forsøg eller analytiske metoder. Der findes to underkategorier af metodologisk triangulering. I vores case gør vi brug af "across-method triangulation", der indbefatter inddragelse af såvel kvalitative som kvantitative data, der tilsammen styrker validiteten af forskningsresultaterne. (Thurmond, 2001, p. 254). I vores case kommer denne form for triangulering til udtryk gennem fire kvalitative interviews, vores spørgeskemaundersøgelse om København og indbyggerne, samt statistisk materiale fra Brand Copenhagen. Ved brug af metodologisk triangulering stræber vi efter at minimere de mangler og fordomme, der kan opstå ved brugen af "single method" (ibid.). 10

11 En af fordelene ved at bruge triangulering i vores undersøgelse inkluderer en øget validitet af vores analyse og konklusioner. Triangulering skaber innovative måder at forstå fænomener, afsløre unikke fund, udfordre teorier og bidrage til en større forståelse af problemet (ibid.). Selvom nogle forskere argumenterer for at kvalitative og kvantitative paradigmer varierer fra hinanden i ontologi og epistemologi, modargumenteres der, at de to fremgangsmåder er lig hinanden mht. mål, område, natur og forskning over metoder og paradigmer (ibid., p. 255). Samtidig behøver usikkerheden i det ene datasæt ikke nødvendigvis mindske usikkerheden i et andet (ibid., p. 257). Vi har dog i vores arbejde ikke oplevet problemer eller uoverensstemmelser med vores forskningsmetoder og vi mener derfor, at vi har belæg for at kunne inddrage data fra begge paradigmer i samme analyse. Både kvalitativ og kvantitativ metode er designet til at forstå og forklare adfærd, hændelser, forudsætninger og konsekvenser. Derfor er det muligt at blande elementerne med hinanden, specielt hvis undersøgelserne har ens værditeoretisk grundlag. (ibid., p. 255). Dette mener vi er tilfældet i vores case, eftersom både vores interviewguides og spørgeskemaundersøgelse er bygget op omkring det samme teoretiske grundlag. I dette casestudie vil vi konkret gå i dybden med copenhagen, da dette brand har en vigtig indflydelse på tiltrækningsevnen af international arbejdskraft, virksomheder samt turister. Ud fra ovenstående elementer har vi valgt at lave et single-casestudie, da vi som beskrevet, udelukkende har valgt at beskæftige os med copenhagen. Vi har fravalgt et multi-casestudie, da vi kun ønsker at se på copenhagen. Derudover er det heller ikke hensigten at undersøge, om copenhagen brandet kan fungere som best case for andre byer, da brandet som København har valgt, er så unikt, at det ikke ville kunne tilpasses andre byer (Yin, 2009, p. 46f). Ved et single-casestudie muliggøres det, at lave et dybere studie i stedet for et bredere, hvor der samtidig arbejdes med det specifikke frem for det generelle (Denscombe, 2003, p. 32). Ud fra dette vil vi tage udgangspunkt i et kvalitativt casestudie, hvor vi vil få de indsamlede multiple datakilder til at stemme overens med principperne for triangulering. Casestudie som forskningsstrategi begrænser sig ikke til bestemte datakilder. Dermed skal vi nødvendigvis ikke vælge mellem fx dokumenter, 11

12 observationer, interviews eller statistik, men vil trække på samtlige teknikker i et og samme casestudie (Fuglsang, et al., 2009, p. 247; Antoft, et al., 2007, p. 32). Herudover er der fire typer af kvalitative casestudier, hvor vi som udgangspunkt tager afsæt i et teorifortolkende casestudie. Vores fortolkninger har dog ikke et udelukkende teoretisk udgangspunkt, og dermed benytter vi os også af det ateoretiske casestudie. Det er sjældent, at casestudier fremstår som enten sorte eller hvide - som rene former. Casestudieforskningen fremstår ofte med flere farvenuancer, hvilket betyder, at de anvendte designs ofte indeholder elementer fra flere af casestudietyperne (Antoft, et al., 2007, p. 34). Fordelen ved at kombinere disse to kvalitative casestudietyper er, at vi kan udlede nogle unikke tendenser, som vi ikke kunne ved at ligge os fast på en enkelt kvalitativ type af casestudie. Ud fra teorierne kan vi udlede nogle retningslinjer, der for et brand kan skabe konkurrencemæssige fordele. Dette kombineret med vores empiriske viden og data giver os mulighed for at udlede nogle unikke årsagssammenhænge for Københavns brand (ibid., p. 34). Fordelen ved at anvende casestudier, i vores tilfælde single-casestudie, er, at vi fordyber os i den specifikke case og hermed bedre belyser, analyserer og diskuterer copenhagen. Dernæst er det en fordel i anvendelsen af et casestudie, at der benyttes forskellige dataindsamlingsmetoder, der skal være med til at øge validiteten ved brug af triangulering (Denscombe, 2003, p. 38). Der kan dog også forekomme problemstillinger indenfor brugen af casestudier, da der i den undersøgende case er risiko for, at forskeren kan blive subjektiv i stedet for at forholde sig objektiv. Herudover kan de bløde data være misvisende, eksempelvis grundet de interviewedes loyalitet overfor brandet mm, hvilket kan være med til at svække validiteten i casestudiet (ibid., p.39). Vi har undervejs forsøgt at være opmærksomme på disse faktorer og har haft en kritisk tilgang og sund skepsis overfor den indsamlede empiri. 12

13 2.3 Teorivalg I dette afsnit vil vi redegøre for de teoretiske valg vi har foretaget. Vi benytter i projektrapporten tre hovedteoretikere. Disse er David A. Aaker, Philip Kotler og Mihalis Kavaratzis. Disse teoretikere arbejder alle indenfor området branding og markedsføring, men har dog forskellige fokusområder. Herudover inddrager vi kort yderligere to teoretikere. Geografen David Harvey og sociologen Richard Florida benyttes til at beskrive baggrunden for bybranding, og vil således ikke figurere i selve teoriafsnittet, og vil således heller ikke blive gennemgået nærmere i dette afsnit. Fordelen ved at bruge netop disse teoretikere er, at de afdækker et stort område af grundlaget for, hvorfor bybranding er nødvendig og hvordan dette skal finde sted og udføres. Vi mener at teorierne, på trods af deres forskellige oprindelser, supplerer hinanden godt, med henblik på at opnå en bred viden om det at brande en by. I det følgende ønsker vi mere eksplicit at forklare, hvorledes disse teoretiske dimensioner kommer til udtryk og benyttes i analysen. David A. Aaker David. A. Aakers teorier fremført i bogen Building strong brands er blandt de mest anerkendte indenfor området. I teoriafsnittet vil vi ud fra denne bog præsentere Aakers syn på, hvordan en virksomhed, eller i vores tilfælde en storby, kan skabe merværdi for sit brand. Vi har ud fra Aakers teorier fokuseret på de elementer, der er centrale for et brands værdi; opmærksomhed, loyalitet, kvalitetsopfattelse og associationer. Ligeledes beskæftiger vi os med Aakers fire identitetsfælder et brand potentielt kan ende i. Aakers teorier er hovedsageligt møntet på produkter og virksomheder, men det er vores overbevisning, at de kan benyttes på citybrands og vi vil gennem projektrapporten bestræbe os på at beskrive denne sammenhæng. Værdiforøgelsen for brands og de fire identitetsfælder spiller en betydelig rolle i analysen og for forståelsen af brandet copenhagen. Helt konkret bliver Aakers teorier udgangspunktet for mange af de spørgsmål vi rejser undervejs og udgør i samspil med Kotler og Kavaratzis baggrunden for vores analysestrategi. 13

14 Philip Kotler Philip Kotler er en af de mest anerkendte teoretikere indenfor marketing, hvor hans bøger, globalt set, er blandt de mest anvendte lærebøger. Bogen Marketing Places Europe fra 1999 er en opfølger på hans bog Marketing Places fra 1993, der hovedsageligt beskæftiger sig med amerikanske tilstande. I vores projektrapport vælger vi at benytte begge Kotlers bøger. Fra Marketing Places beskriver vi figuren "Levels of Place Marketing". Figuren (se Bilag 2) illustrerer de vigtigste elementer indenfor Place Marketing: Hovedmålgrupper, branding faktorer og planlægningsaktører. Figuren hjælper til at give en forståelse for kerneelementerne i markedsføringsprocessen af en by. Marketing Places Europe giver en grundig indføring i markedsføring af steder i en europæisk kontekst. Figuren "Levels of Place Marketing" bliver beskrevet med europæisk perspektiv og Kotler lægger stor vægt på vigtigheden af et steds image og dettes betydning for tiltrækningskraften. Kotlers teorier kan i vores projekt bruges til at give en forståelse for de grundlæggende markedsbetingelser, der gør sig gældende for steder, der ønsker at markedsføre sig selv. Teorierne om de forskellige marketingsformer kan give os et indblik i, hvorvidt copenhagen har de forudsætninger, der ifølge Kotler, skal til for at markedsføre en by succesfuldt. Vi vil igennem analysen sammenholde Kotlers teorier med de aktuelle forhold i København og sætte disse perspektiver op i mod vores data i forsøget på at opnå en nuanceret analyse af Københavns brand. Mihalis Kavaratzis Mihalis Kavaratzis har en ph.d. grad fra Gronningen Universitet i Holland, hvor han undersøger transformationen fra city marketing til city branding. Denne ph.d. afhandling er skrevet ud fra et multi-casestudie, hvor han tager udgangspunkt i tre europæiske storbyer Budapest, Athen og Amsterdam. Her beskriver han deres brands og analyserer ud fra allerede genereret teori, samt sin egen udviklede teori. Da city branding er et forholdsvis nyt teoretisk begreb, hvor udgivelser på feltet er af begrænset omfang, må vi erkende, at litteraturen herom kan være sparsom og ensidig. (Kavaratzis & Ashworth, 2005, p. 507). Med det for øje har vi netop taget 14

15 udgangspunkt i Kavaratzis studier, da de er nutidige samt er blevet testet i hans afhandling. Kavaratzis teorier og observationer tager i mange tilfælde udgangspunkt i både Kotler og Aakers teorier. Vi mener, at dette sammenfattet med hans mange års studier af city branding gør ham til en relevant teoretiker. I analysen vil vi inddrage Kavaratzis teorier om city branding, hvor han lægger stor vægt på betydningen af forskellige former for kommunikation. Derfor vil dette aspekt spille en afgørende rolle for den måde, vi i analysen behandler hans tekster på. Vi traf en beslutning om at tage kontakt til Kavaratzis i håbet om at få et interview i stand, hvilket lykkedes. I interviewet fungerer han som en nutidig ekspert, der med sin teoretiske baggrund kaster et teoretisk funderet lys over vores case og bidrager til en mere nuanceret konklusion. 2.4 Empirivalg Vores indsamlede empiri er foregået på baggrund af en række overvejelser. Således har vi både foretaget fire kvalitative interviews og udarbejdet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Herudover var vi repræsenteret ved en netværkskonference arrangeret af copenhagens, som blev afholdt d. 28/ Her var der oplæg fra Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev, direktør i Amsterdam Partners Charles van Renesse, CEO i Tendensor Per Ekmann, og administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen Charlotte Mark. Denne konference var med til at give os en yderligere forståelse for brandets visioner og interessentforhold. Dog har vi ikke optaget noget fra denne dag, så disse oplæg vil ikke blive benyttet direkte, men har været en inspirationskilde for vores arbejde. Herudover benytter vi forskellige videnskabelige artikler samt diverse internetsider. Kvalitativ empiri For at tilegne os viden om copenhagen har vi gjort brug af Brand Copenhagens hjemmeside, hvor nogle af de centrale elementer i det nye fælles brand bliver beskrevet. Informationen på hjemmesiden har dog kun bidraget med en begrænset viden i forhold til, hvad vi ønsker at undersøge. Derfor fik vi et interview med brand director Jacob Saxild, hvilket efterfølgende er blevet fulgt op af en korrespondance for at få 15

16 afklaret uklarheder. Han har været med siden starten af udviklingen af brandet og er derfor den, der har det største kendskab til arbejdet forud for copenhagen og hvordan strategien for det videre forløb ser ud. Formålet med at interviewe ham var, at han kunne bidrage med en unik viden og give os et indblik i alle de overvejelser, der er foretaget undervejs i forløbet. Ligeledes ønskede vi at opnå en indsigt i, hvilke fremtidsperspektiver der arbejdes ud fra, og hvad de ser som de største udfordringer for brandet. Efterfølgende ønskede vi at foretage et interview med en af de toneangivende virksomheder, der er medlemmer af copenhagen. Microsoft har været med fra starten og kontaktpersonen fra Microsoft Charlotte Mark sidder med i bestyrelsen i Brand Copenhagen og har derfor en vigtig stemme i udviklingen af brandet. Charlotte Mark er administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen og gennem interviewet med hende ønskede vi at få belyst, hvorfor en virksomhed som Microsoft har valgt at blive en aktør i dette brand. Ydermere ønskede vi belyst, hvordan samspillet med de andre aktører er og hvilke forventninger de har til brandet. Formålet med interviewet var derfor, at opnå en unik viden om én af nøgleaktørernes syn på brandet og de effekter, der er ved at være en aktiv aktør, samt hvordan Microsoft konkret anvender brandet i deres kommunikation. Ud fra kvantitative data har vi opnået en større viden om brandets baggrund, mens vi gennem interviews med Jacob Saxild og Charlotte Mark fik vi en bedre forståelse for de bagvedliggende årsager og forklaringer af brandet, som de kvantitative data ikke kan besvare. De resterende to interviews udgøres af Marius Sylvestersen og Mihalis Kavaratzis, der begge er eksperter indenfor feltet bybranding. Interviewet med Marius Sylvestersen er foretaget i den tidlige projektfase, hvor vi ud fra Sylvestersens teoretiske baggrund, ønsker et indblik i copenhagen brandets styrker og svagheder. Marius Sylvestersen har blandt andet arbejdet med markedsføring af Danmark både på regionale og kommunale niveauer, samt undervist i branding af geografiske enheder som ekstern lektor på Københavns Universitet. På nuværende tidspunkt er Sylvestersen en del af Klimakonsortiet, et netværk bestående af både forskere, forretningsfolk og repræsentanter fra forskellige organisationer, der arbejder med forskellige teoretiske 16

17 vinkler på branding af klimaløsninger. Vi vurderer, at Sylvestersen gennem denne erfaring kan give os nogle vinkler på analysen, som vi ikke kan opnå gennem den eksisterende teori. Yderligere valgte vi i dette interview at teste nogle af de kritikpunkter, vi på det pågældende tidspunkt var nået frem til. Interviewet blev derfor et informativt teoretisk ekspertinterview med fokus på brandet copenhagen. Interviewet med Mihalis Kavaratzis adskiller sig på nogle punkter fra de andre interviews, da han har en stor international viden om bybranding. Han har gennem de sidste mange år beskæftiget sig med forskellige teoretikere indenfor feltet og er herigennem kommet med nogle bud på, hvordan bybranding fungerer i en europæisk kontekst. Derudover fandt interviewet med ham sted i Budapest, hvor han til dagligt er tilknyttet International Business School Budapest. Vi kunne have foretaget et telefoninterview eller en mailkorrespondance med Kavaratzis, men vi ønskede at få det fulde udbytte, hvilket bedst muliggjordes ved et "face-to-face" interview. Formålet med interviewet med Kavaratzis er både at få en generel indføring i teorien bag bybranding og få skabt en sammenhæng de steder, hvor vi er stødt på mangler i den eksisterende teori. Yderligere anvender vi ham til at foretage en kvalitetsvurdering af copenhagen. Dette skete ved at han fik adgang til vores kvantitative data og blandt andet gennem dette kunne give en teoretisk forankret vurdering af copenhagen. De vigtigste elementer fra de fire interviews vil blive inddraget i analysen og især Kavaratzis' synspunkter og vurdering af brandet, vil komme til at spille en stor rolle i diskussionen af brandet. Kvantitativ empiri Idet vi har valgt at foretage en metodologisk triangulering, har vi indsamlet forskellige former for kvantitative data. Dette omfatter blandt andet besvarelser af vores eget spørgeskema. Spørgeskemaet var henvendt til københavnere, og det var vores mål ud fra forskellige variabler at undersøge, i hvor høj grad københavnerne betragter sig selv som åbne. Da det at være åben ikke er eksplicit, men kan have flere betydninger, har vi igennem vores valg af spørgsmål forsøgt at klarlægge en række aspekter, som vi finder essentielle, før en by kan kaldes åben. Til udarbejdelse af spørgeskemaet har vi særligt søgt inspiration i Fokus på spørgeskemaundersøgelser udgivet af Finansministeriet samt data fra Wonderful Copenhagen. Social research methods qualitative and quantitative 17

18 approaches af Lawrence Neumann benytter vi til at klarlægge de mere teoretiske aspekter forbundet med vores kvantitative del, samt til at vurdere vores undersøgelses validitet og pålidelighed. 2.5 Kvalitative data Interviews Vi har valgt at foretage fire interviews, blandt andet på baggrund af, at interviews ofte anvendes i casestudier, hvor der fokuseres på en bestemt situation eller lignende, hvilket i vores projektrapport er det specifikke brand copenhagen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 138). Alle er det forskningsinterviews, der er foretaget med henblik på at opnå nye perspektiver, samt konkret og unik viden om vores case. I arbejdet med de fire interviews har vi ud fra Kvale & Brinkmann (2009) gennemgået de syv centrale trin for opbygningen af et interview, idet et velforberedt interview vil højne kvaliteten af den producerede viden (ibid., p.119). I det følgende vil vores interviews blive gennemgået i henhold til disse 7 trin. Tematisering Det første punkt i de syv trin er tematisering, hvor formålet med interviewet og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, skal afklares og formuleres (ibid., p. 122f). Dette sker ved at stille de centrale spørgsmål hvorfor, hvad og hvordan og ud fra besvarelsen af disse formulere de forskningsspørgsmål, der ønskes undersøgt. Spørgsmålet hvorfor skal give en afklaring af, hvad formålet med interviewet er. Spørgsmålet hvad indebærer, at der sker en tilegnelse af forhåndsviden om det emne, der skal undersøges, så der kan stilles relevante spørgsmål. Endeligt skal spørgsmålet hvordan sikre, at der sker en erhvervelse af kendskab til forskellige interview- og analyseteknikker, der skal afgøre, hvilke der skal anvendes for at opnå den påtænkte viden (ibid., p. 125). Emnet for alle fire interviews har omhandlet bybranding, set i forhold til vores konkrete case om brandet copenhagen. Alle har de haft til hensigt at bidrage med ny, konkret viden i forhold til vores case. I valget af de forskellige informanter har vi både ud fra 18

19 empirisk og teoretisk materiale fastslået, at interviews af disse informanter har været en god og hensigtsmæssig måde at indhente relevant og ny viden. (ibid., p. 127f). Formålene med vores interviews er tidligere beskrevet i afsnit 2.5 vedrørende kvalitativ empiri. Design Efter formålene med de forskellige interviews var identificerede, arbejdede vi med design af interviewundersøgelsen. Her er det centralt at undersøgelsens design skal planlægges med henblik på at opnå den tilsigtede viden (ibid., p. 122f). Under dette punkt har vi gjort os overvejelser om, hvad det forventede resultat med interviewene skal være, så dette kan bruges som retningslinje gennem interviewet. Forud for de foretagne interviews har vi indhentet samtykke fra informanterne og de er alle indforståede med deres rolle i projektrapporten (ibid., p. 81). Vores forskningsinterviews skal ses som eksplorative undersøgelser, der har til formål at afdække nye dimensioner ved forskningsemnet (ibid., p. 132f). Dette vil ske ud fra semistrukturerede interviews, idet eksplorative interviews netop ofte er åbne med en ringe grad af struktur. Da vi søger at teste nogle hypoteser, har vi dog fulgt en vis struktur i de forskellige interviewguides, hvor vi har opstillet en oversigt over de emner, som vi ønsker afdækket (ibid., p. 126). Ud fra disse emner har vi udformet de spørgsmål, der skal besvares. Ud fra informantens svar vil det undervejs i interviewene blive besluttet, om guiden skal følges stramt eller om nye retninger skal følges (ibid., p. 151). I alle fire interviews har vi benyttet os af direkte spørgsmål med en åben tilgang. Interviewsituationen Efter at have gennemarbejdet de to første punkter er der fokus på selve interviewet. Den indledende fase af interviewet er ifølge Kvale & Brinkmann vigtig, idet den gode kontakt mellem informant og interviewer skabes her. Derfor skal intervieweren være en opmærksom lytter, der har fokus på informanten og stemningen i interviewet. (ibid., p. 148ff). Vi har forsøgt at efterleve disse retningslinier i vores interviewguides, hvor vi alle fire gange har lagt ud med at informere informanten om, hvad vores projekt består i og hvilken rolle interviewet spiller heri. Efterfølgende har vi stillet spørgsmål, der har givet informanten mulighed for at fortælle om deres baggrund og interesse for at arbejde 19

20 med bybranding. Dette har tjent til at komme godt i gang med interviewet og få informanten til at føle sig tryg. Ligeledes har de indledende spørgsmål været anvendt til at finde et fælles niveau, hvor informanten bliver det fortællende objekt, mens vi har været de observerende og lyttende. (se Bilag 17, 18, 19 og 20) Vores spørgsmål har tematisk været relaterede til, hvad vi ville opnå med interviewene, mens de dynamisk set har haft til hensigt at holde interviewet i gang og stimulere informanterne til at tale. Vi har ud fra Kvale og Brinkmann forsøgt at udarbejde letforståelige, korte og præcise spørgsmål, der har været i talesprog og fri for akademiske termer og værdiladede ord (ibid., p. 152). Da vi har foretaget eliteinterviews, har der været nogle ekstra aspekter, som vi har været opmærksomme på. Elitepersoner er vant til at blive spurgt om deres tanker og meninger og intervieweren skal derfor have et rigtig godt kendskab til temaet, mestre fagsproget og være fortrolig med informantens sociale situation, for ikke at blive overrumplet og styret af eliteinformanten. Til gengæld vil en interviewer, der demonstrerer at vedkommende er godt inde i emnet opnå respekt og skabe en vis grad af symmetri i interviewrelationen. Vi har derfor været meget opmærksomme på at tilegne os relevant viden forud for vores interviews. Ydermere er det vigtigt at være opmærksomme på, at eksperter ofte er vant til at blive interviewet og derfor kan have forberedt indlæg, der fremmer de synspunkter, som de ønsker kommunikeret gennem interviewet. (ibid., p. 167). Dette fik vi til dels en opfattelse af i interviewet med Jacob Saxild, hvor store dele af interviewet blev koncentreret omkring en Power Point præsentation. Dog fik vi afslutningsvis mulighed for at stille de mere kritiske spørgsmål og vi mener, at vi fik besvaret de ønskede spørgsmål. Vi opnåede tilfredsstillende resultater ved at følge den semistrukturerede interviewguide og fik svar på de ønskede spørgsmål og kunne forfølge nye interessante vinkler. Transskribering og analyse Efter endt interview foretages det fjerde punkt transskribering, der kort fortalt skal klargøre interviewet til analyse. I analysen skal det ud fra undersøgelsens formål, emne og interviewmaterialets karakter afgøres, hvilke analysemetoder der passer bedst. (ibid., 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere