Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you"

Transkript

1 4. semester, maj 2010 Sam. Bas hus 19.1 Et casestudie af brandet: copenhagen Open for you Lasse Berg Mathias Alsted Flinck Morten Skøtt Jensen Simon Friis Mortensen Ditte Bloch Noer Nikolaj Træholt Vejleder: Søren Jagd

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Arbejdsspørgsmål Analysestrategi...8 Kapitel 2 - Metode Socialkonstruktivisme Casestudie og Triangulering Teorivalg Empirivalg Kvalitative data Kvantitative data...22 Kapitel 3 - Storbykonkurrence Globalisering og den kapitalistiske by Harveys konkurrenceevneforbedrende strategier Florida og den kreative klasses betydning Præsentation af brandet copenhagen Open for You...36 Kapitel 4 - Teori David A. Aaker Building Strong Brands Philip Kotler - Strategisk markedsføring af steder Mihalis Kavaratzis Bybranding...55 Kapitel 5 Analyse og diskussion Behovet for markedsføring opstår Brandets faktorer for succes Københavns identitet Effektfuld kommunikation Sikring af holdbarheden...79 Konklusion...83 Litteraturliste

3 Kapitel 1 - Indledning Vores motivation for at arbejde med branding af København, tager udgangspunkt i en analyse af det fælles brandinginitiativ copenhagen Open for You, som første gang blev introduceret i maj Igennem de senere år er adskillige bybrands rundt om i verden opstået. Både små og store byer brander sig, for at gøre sig attraktive overfor turister, arbejdskraft, investeringer, virksomheder etc. Gennem længere tid er der set forskellige markedsføringstiltag anvendt, hvor byer har benyttet én strategi til at tiltrække turister, en anden til at tiltrække virksomheder mm. Imidlertid lader der til at være en tendens til, at storbyer verden over formulerer en fælles byprofil, som kan være med til at øge væksten indenfor flere af disse forskellige områder. Brandingtiltag som Stockholm The Capital of Scandinavia (2005), be Berlin (2008) og I AMsterdam (2004) er alle eksempler på samlede bybrands, der siden årtusindskiftet er formuleret med henblik på øget vækst (Politiken a, internetside; be Berlin, internetside; I AMsterdam, internetside). I kampen om at opnå øget økonomisk vækst er byerne altså blevet opmærksomme på vigtigheden af at definere en klar byprofil. 1.1 Problemfelt København har på trods af generel økonomisk vækst siden 2004 tabt markedsandele på det europæiske marked. Dette gælder både mht. investeringer og turister. Således faldt Københavns markedsandel af europæiske investeringer fra fra næsten 2 % til et niveau omkring 1,3 % (se Bilag 1). Wonderful Copenhagens årsrapport fra 2009 angiver ligeledes et fald i antallet af overnatninger på 5,6 % i det forgangne år (Politiken b, internetside). Konsekvensen ved en forsat nedgang i interessen for København, kan på sigt skabe samfundsmæssige konsekvenser, idet resten af landet er afhængig af Københavns vækst. OECD 1 har vurderet, at når der skabes 100 arbejdspladser i 1 OECD: Organization for Economic Co-operation and Development er en organisation med repræsentation fra 30 lande, der arbejder for øget økonomisk vækst. (OECD.org, internetside) 3

4 København, udvikles der indirekte 20 job i provinsen, mens 100 arbejdspladser i provinsen blot er med til at skabe 7 nye job i hovedstadsområdet (Directorate of Public Governance and Territorial Development of the OECD, 2009, p. 7). En fortsat svækkelse i interessen for København vil derfor have konsekvenser i form af tabte arbejdspladser og skatteindtægter, svindende investeringer og faldende turisme. Initiativet til Københavns nye brand copenhagen Open for You (vil videre frem blot benævnes copenhagen) er iværksat i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, som arbejder for at fremme turisme i København, og Copenhagen Capacity, der er hovedstadens investeringsfremmende organisation. Sammen har de formet organisationen Brand Copenhagen, hvis formål er at skabe bred opbakning til brandet blandt byens mange forskellige interessenter. Denne måde at brande København på adskiller sig fra tidligere brandingstrategier, idet strategien er opbygget ud fra et kontinuerligt samarbejde mellem offentlige og private interessenter i København. København har ikke tidligere været samlet under et samlet slogan med et fælles kernebudskab, og netop dette skal være med til at tilbageerobre de tabte markedsandele ved at gøre København til verdens mest åbne by (Brand Copenhagen, internetside). Men hvordan sikrer København succes gennem et brand? Er det realistisk at skabe et image som verdens mest åbne by, i henhold til Københavns identitet? Brandet skal således henvende sig til en lang række af aktører med vidt forskellige behov, uden samtidig at blive uinteressant. København må igennem brandet gerne have noget at stile mod, men det er centralt, at det image man forsøger at skabe og brande København på, har rødder i byens identitet. Således bliver byens mange forskelligartede udtryk vigtige at inddrage og forholde sig til. Vi vil i vores projektrapport undersøge, i hvilken udstrækning brandet copenhagen har betydning for Københavns fremtidige udvikling og om byens kvaliteter lever op til det ønskede brand. 4

5 1.2 Problemformulering Dette leder os frem til følgende problemformulering: Er Københavns brand copenhagen Open for You s identitet realistisk i henhold til Københavns kvaliteter, og hvordan skal interessenterne involveres for at opnå et succesfuldt brand? Da vi ønsker at se på forholdet mellem Københavns identitet og det påtænkte brand, samt hvilke problemer og styrker der er forbundet med inddragelsen af de mange interessenter, har vores projekt hovedfokus indenfor områderne branding og byplanlægning. Byplanlægning (på Samfundsvidenskabelige Basisstudium indbefattet i kurset Planlægning, Rum og Ressourcer) ligger indenfor det geografiske område og kommer særligt til udtryk i baggrunden for branding, hvor vi bl.a. redegør for interurban konkurrence og globalisering. Således mener vi, at byernes positionskampe og behov for bybranding udspiller sig indenfor dette felt. Branding og markedsføring benytter vi hovedsageligt set i et sociologisk perspektiv, med mindre fokus på den økonomiske del. Det er klart, at målet med branding er økonomisk fremgang og øgede indtægter, men da vi ønsker at belyse, hvordan et brand opbygges og benyttes, bliver det den sociologiske del, der vægtes højest. 1.3 Afgrænsning Bybranding er en kompleks størrelse at arbejde med, fordi det empiriske genstandsfelt er mindre omfangsrigt end ved produkt og virksomhedsbranding grundet feltets yngre karakter. I bybranding arbejdes der med at sikre økonomisk vækst. I forlængelse af dette skal interessenter og aktører påvirkes i en retning, der kan forme byens fremtidige identitet. Selvom dette er et centralt aspekt, har vi dog valgt at afgrænse os fra de traditionelle sociologiske teoretikere, og derved have en implicit sociologisk vinkel på genstandsfeltet. Dette har vi gjort, idet vi ønsker en mere brandingteoretisk tilgang, hvor målet er øget vækst. Projektrapportens overordnede mål er at undersøge, hvorfor København vælger et fælles brand, og om København har kvaliteterne til at leve op til brandets åbne budskab. Inden København valgte et offentligt-privat brandingsamarbejde, havde flere europæiske 5

6 storbyer anvendt lignende strategier. Tidligt i projektfasen overvejede vi derfor, at lave et komparativt casestudie mellem København og en anden europæisk storby. Dette bevægede vi os væk fra, da vi indså, at vi ikke kunne indsamle den samme mængde empiri med samme kvalitet, som vi kan det for København, og det ville derved blive en svag komparativ analyse. Yderligere havde vi et ønske om at inddrage fokusgruppeinterview. Denne form for empiriindsamling er hyppigt anvendt fra marketing. Data genereret ud fra denne metode kunne give os et indblik i københavnernes syn på forskellige emner, som ville være relevante for vores erkendelsesinteresse. Gevinsten ved denne metode er, at modsat et enkelt eller gruppeinterview, skal de deltagende diskutere de forskellige spørgsmål vi måtte have og på den måde udlede synspunkter. Vi valgte at afgrænse os fra denne metode, da vi ønskede et mere repræsentativt udsnit af befolkningen, noget som fokusgrupper ikke kan være med til at give. Vi valgte i stedet at benytte en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til at undersøge et udsnit af københavnernes opfattelse af København. Denne blev udarbejdet, idet vi af direktøren fra Brand Copenhagen, Jacob Saxild, havde fået udleveret kvantitativt materiale vedrørende interessenters opfattelser af København. Dette materiale var ifølge Jacob Saxild blevet benyttet af copenhagen til udarbejdelse af deres brandingstrategi. Vi kunne imidlertid ikke få tilstrækkeligt med metodiske informationer om enkelte af undersøgelserne, hvilket bevirkede, at vi mente, at vi ikke kunne analysere ud fra disse data. Derudover havde vi på forhånd nogle hypoteser omhandlende kendskabet af copenhagen brandet som vi gerne ville teste, da opbakningen i befolkningen er essentiel for graden af succes. Yderligere så vi det som en styrke at inddrage et kvantitativt datagrundlag, for i kombination med kvalitative ekspertinterviews, at skabe grundlag for datatriangulering. For at styrke grundlagt søgte vi kontakt til flere medlemmer af brandet heriblandt Københavns Lufthavn, men manglende respons betød, at vi ikke fik foretaget flere kvalitative interviews. Ligeledes overvejede vi at sende et spørgeskema ud til de virksomheder, der er gået aktivt ind i samarbejdet, men da vi vurderede, at vi ikke ville opnå en tilstrækkelig mængde data og ikke havde de fornødne ressourcer, afgrænsede vi os fra dette. Et sådan spørgeskema kunne have styrket vores argumentation i forhold til interessenters bevæggrunde for deltagelse i brandingen af København. Vi har derudover gennem biblioteker og 6

7 internettet søgt efter rapporter, der kunne have haft relevans for vores problemstilling, men har ikke fundet et sådant materiale. 1.4 Begrebsafklaring Gennem projektrapporten vil der blive benyttet forskellige fagtermer, akademiske betegnelser og andre ord, der i visse sammenhænge kan opfattes forskelligt, alt efter kontekst og øjnene der ser. Vi ønsker på baggrund af dette at udfærdige en begrebsafklaring, der skal fungere som en guide til læseren, for at skabe en forståelse for, hvordan vi opfatter og anvender disse ord og termer igennem vores projektrapport. Vi har gennem vores arbejde med bybranding opdaget, at begreberne image og identitet kan opfattes på forskellige måder og at de til tider overlapper hinandens betydning. I vores rapport vil begrebet image dække over den opfattelse, der hersker omkring et givent sted. Der er her tale om den generelle opfattelse turister, indbyggere, erhvervsliv m.fl. har af stedet. Imaget repræsenterer et sammensurium af associationer og brudstykker af information, der er forbundet med stedet. Det er vores opfattelse, at et sted strategisk kan påvirke sit image i en given retning. Identitet er et udtryk for den historie og fortælling, der ligger i byen. "Identitet" stammer fra det latinske ord idem, der betyder "samme" (Den Store Danske, internetside). I bysammenhæng anser vi byens identitet som den samme, uanset hvem der anskuer byen. Identiteten kan over længere tid ændres, men på kort sigt er det kun muligt at ændre identitetsopfattelsen (imaget). Brandets identitet er den opfattelse en by ønsker, andre skal have af byen. 7

8 1.5 Arbejdsspørgsmål For at kunne besvare vores problemformulering, har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål: 1) Er et brand den rigtige markedsføringsstrategi for København? 2) Hvilke faktorer skal der til, for at copenhagen bliver et succesfuldt brand? 3) Er Københavns identitet stærk nok til at bære copenhagens påtænkte identitet? 4) Hvordan opnås den mest effektfulde kommunikation af copenhagen? 5) Hvordan sikres holdbarheden i brandet? 1.6 Analysestrategi Vi har valgt at opbygge vores analyse ud fra vores fem arbejdsspørgsmål, for på den måde at sikre en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Vi kombinerer analyse og diskussion, idet vores arbejdsspørgsmål ikke kan besvares uden en fyldestgørende diskussion af alle væsentlige aspekter. De vigtigste pointer vil efter hver analysedel udledes i delkonklusionerne, således at de står klart for læseren. I første analysedel vil vi undersøge, om et brand er den rigtige markedsføringsstrategi for København. Dette gør vi ud fra David Harvey og Richard Floridas teorier omkring interurban storbykonkurrence og tiltrækning af den kreative klasse. De resterende fire analysedele vil med udgangspunkt i de sidste fire arbejdsspørgsmål blive diskuteret ud fra teoretikerne David A. Aaker, Philip Kotler og Mihalis Kavaratzis, de fire ekspertinterviews og de kvantitative data. Dette vil føre frem til konklusionen og perspektiveringen. 8

9 Kapitel 2 - Metode 2.1 Socialkonstruktivisme Vi vil i dette afsnit introducere den videnskabsteoretiske tilgang anvendt i vores projektrapport. Dette skal hjælpe læseren til, at tænke projektet og overvejelser heromkring ind i den rette videnskabsteoretiske ramme og få en større forståelse for de forskellige refleksioner i forhold til metodevalg og i analysedelen. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i projektrapporten er socialkonstruktivisme, idet denne tilgang er i tråd med vores opfattelse af brands som socialt konstruerede fænomener. Socialkonstruktivisme er en samfundsvidenskabelig teori og er den mest udbredte form indenfor konstruktivismen. Socialkonstruktivisme er svært definerbar, da den strækker sig fra moderate til mere radikale antagelser om, hvad der er konstrueret (Collin, 2003, p. 11). Fælles for alle retninger er grundopfattelsen af, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret og at virkeligheden er præget eller formet af vores erkendelse af den (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 349). I den socialkonstruktivistiske tankegang er videnskab en menneskeskabt institution og der findes derfor ingen universel sandhed, men kun forskellige variationer af den afhængigt af, hvem vi er (Wenneberg, 2002, p. 13ff). Alle former for erkendelse sker via en ikke medfødt forståelsesramme, der er et resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Mennesket vil altid fortolke verden i forhold til den kontekst det er i. Ved modtagelsen af et budskab startes en fortolkningsproces, hvori budskabet afkodes (ibid.). Dette giver en forståelse for, hvorfor kommunikationen og udbredelsen af budskabet i brandet copenhagen vil spille en stor rolle i vores analyse. Netop fortolkningsprocessen hos de forskellige målgrupper er afgørende for, hvordan deres endelig indtryk af og forståelse for brandet bliver. I socialkonstruktivismen arbejdes der ud fra en tankegang om, at samfundsmæssige fænomener bliver til og forandres gennem historiske og sociale processer (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 354). Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og uforanderlige og da mennesker spiller en central rolle i de historiske og sociale processer, kan 9

10 samfundsmæssige fænomener derfor også forandres af menneskers handlinger, fordi de er skabt heraf (ibid.). Idet et bybrand er et samfundsmæssigt fænomen, er det åbent for forandringer. Brandet er skabt af menneskelig praksis og kan derfor også forandres herigennem (ibid., p. 349). Dette medfører, at vi vil have stor fokus på de forskellige interessenter i brandet, fordi deres adfærd har bestemmende betydning for brandets fremtidige udvikling og succes. 2.2 Casestudie og Triangulering I denne projektrapport har vi valgt at benytte os af et casestudie af copenhagen. Robert K. Yin beskriver casestudiet som værende ideelt, når vi beskæftiger os med spørgsmålene hvorfor og hvordan. Det er derfor relevant, da vi gerne vil undersøge, hvorfor København har valgt et specifikt brand og slogan, og hvordan det skal implementeres i Københavns markedsføringsstrategi samt anvendes af interessenterne. Derudover påpeger Yin vigtigheden af casestudiet, da vi ikke har kontrol over de adfærdsmæssige begivenheder. Desuden er copenhagen et nutidigt fænomen, da det er første gang, at København anvender et fælles brand og Yin påpeger i denne forbindelse, at et casestudie er ideelt (Yin, 2009, p. 8ff). For at kunne sammenfatte en konkret case, har vi valgt at benytte metodologisk triangulering, da dette kan understøtte vores argumentationer og styrke vores case (Denscombe, 2003, p.38). At triangulere vil sige, at der gøres brug af to eller flere datakilder, forskere, teoretiske aspekter, metodiske forsøg eller analytiske metoder. Der findes to underkategorier af metodologisk triangulering. I vores case gør vi brug af "across-method triangulation", der indbefatter inddragelse af såvel kvalitative som kvantitative data, der tilsammen styrker validiteten af forskningsresultaterne. (Thurmond, 2001, p. 254). I vores case kommer denne form for triangulering til udtryk gennem fire kvalitative interviews, vores spørgeskemaundersøgelse om København og indbyggerne, samt statistisk materiale fra Brand Copenhagen. Ved brug af metodologisk triangulering stræber vi efter at minimere de mangler og fordomme, der kan opstå ved brugen af "single method" (ibid.). 10

11 En af fordelene ved at bruge triangulering i vores undersøgelse inkluderer en øget validitet af vores analyse og konklusioner. Triangulering skaber innovative måder at forstå fænomener, afsløre unikke fund, udfordre teorier og bidrage til en større forståelse af problemet (ibid.). Selvom nogle forskere argumenterer for at kvalitative og kvantitative paradigmer varierer fra hinanden i ontologi og epistemologi, modargumenteres der, at de to fremgangsmåder er lig hinanden mht. mål, område, natur og forskning over metoder og paradigmer (ibid., p. 255). Samtidig behøver usikkerheden i det ene datasæt ikke nødvendigvis mindske usikkerheden i et andet (ibid., p. 257). Vi har dog i vores arbejde ikke oplevet problemer eller uoverensstemmelser med vores forskningsmetoder og vi mener derfor, at vi har belæg for at kunne inddrage data fra begge paradigmer i samme analyse. Både kvalitativ og kvantitativ metode er designet til at forstå og forklare adfærd, hændelser, forudsætninger og konsekvenser. Derfor er det muligt at blande elementerne med hinanden, specielt hvis undersøgelserne har ens værditeoretisk grundlag. (ibid., p. 255). Dette mener vi er tilfældet i vores case, eftersom både vores interviewguides og spørgeskemaundersøgelse er bygget op omkring det samme teoretiske grundlag. I dette casestudie vil vi konkret gå i dybden med copenhagen, da dette brand har en vigtig indflydelse på tiltrækningsevnen af international arbejdskraft, virksomheder samt turister. Ud fra ovenstående elementer har vi valgt at lave et single-casestudie, da vi som beskrevet, udelukkende har valgt at beskæftige os med copenhagen. Vi har fravalgt et multi-casestudie, da vi kun ønsker at se på copenhagen. Derudover er det heller ikke hensigten at undersøge, om copenhagen brandet kan fungere som best case for andre byer, da brandet som København har valgt, er så unikt, at det ikke ville kunne tilpasses andre byer (Yin, 2009, p. 46f). Ved et single-casestudie muliggøres det, at lave et dybere studie i stedet for et bredere, hvor der samtidig arbejdes med det specifikke frem for det generelle (Denscombe, 2003, p. 32). Ud fra dette vil vi tage udgangspunkt i et kvalitativt casestudie, hvor vi vil få de indsamlede multiple datakilder til at stemme overens med principperne for triangulering. Casestudie som forskningsstrategi begrænser sig ikke til bestemte datakilder. Dermed skal vi nødvendigvis ikke vælge mellem fx dokumenter, 11

12 observationer, interviews eller statistik, men vil trække på samtlige teknikker i et og samme casestudie (Fuglsang, et al., 2009, p. 247; Antoft, et al., 2007, p. 32). Herudover er der fire typer af kvalitative casestudier, hvor vi som udgangspunkt tager afsæt i et teorifortolkende casestudie. Vores fortolkninger har dog ikke et udelukkende teoretisk udgangspunkt, og dermed benytter vi os også af det ateoretiske casestudie. Det er sjældent, at casestudier fremstår som enten sorte eller hvide - som rene former. Casestudieforskningen fremstår ofte med flere farvenuancer, hvilket betyder, at de anvendte designs ofte indeholder elementer fra flere af casestudietyperne (Antoft, et al., 2007, p. 34). Fordelen ved at kombinere disse to kvalitative casestudietyper er, at vi kan udlede nogle unikke tendenser, som vi ikke kunne ved at ligge os fast på en enkelt kvalitativ type af casestudie. Ud fra teorierne kan vi udlede nogle retningslinjer, der for et brand kan skabe konkurrencemæssige fordele. Dette kombineret med vores empiriske viden og data giver os mulighed for at udlede nogle unikke årsagssammenhænge for Københavns brand (ibid., p. 34). Fordelen ved at anvende casestudier, i vores tilfælde single-casestudie, er, at vi fordyber os i den specifikke case og hermed bedre belyser, analyserer og diskuterer copenhagen. Dernæst er det en fordel i anvendelsen af et casestudie, at der benyttes forskellige dataindsamlingsmetoder, der skal være med til at øge validiteten ved brug af triangulering (Denscombe, 2003, p. 38). Der kan dog også forekomme problemstillinger indenfor brugen af casestudier, da der i den undersøgende case er risiko for, at forskeren kan blive subjektiv i stedet for at forholde sig objektiv. Herudover kan de bløde data være misvisende, eksempelvis grundet de interviewedes loyalitet overfor brandet mm, hvilket kan være med til at svække validiteten i casestudiet (ibid., p.39). Vi har undervejs forsøgt at være opmærksomme på disse faktorer og har haft en kritisk tilgang og sund skepsis overfor den indsamlede empiri. 12

13 2.3 Teorivalg I dette afsnit vil vi redegøre for de teoretiske valg vi har foretaget. Vi benytter i projektrapporten tre hovedteoretikere. Disse er David A. Aaker, Philip Kotler og Mihalis Kavaratzis. Disse teoretikere arbejder alle indenfor området branding og markedsføring, men har dog forskellige fokusområder. Herudover inddrager vi kort yderligere to teoretikere. Geografen David Harvey og sociologen Richard Florida benyttes til at beskrive baggrunden for bybranding, og vil således ikke figurere i selve teoriafsnittet, og vil således heller ikke blive gennemgået nærmere i dette afsnit. Fordelen ved at bruge netop disse teoretikere er, at de afdækker et stort område af grundlaget for, hvorfor bybranding er nødvendig og hvordan dette skal finde sted og udføres. Vi mener at teorierne, på trods af deres forskellige oprindelser, supplerer hinanden godt, med henblik på at opnå en bred viden om det at brande en by. I det følgende ønsker vi mere eksplicit at forklare, hvorledes disse teoretiske dimensioner kommer til udtryk og benyttes i analysen. David A. Aaker David. A. Aakers teorier fremført i bogen Building strong brands er blandt de mest anerkendte indenfor området. I teoriafsnittet vil vi ud fra denne bog præsentere Aakers syn på, hvordan en virksomhed, eller i vores tilfælde en storby, kan skabe merværdi for sit brand. Vi har ud fra Aakers teorier fokuseret på de elementer, der er centrale for et brands værdi; opmærksomhed, loyalitet, kvalitetsopfattelse og associationer. Ligeledes beskæftiger vi os med Aakers fire identitetsfælder et brand potentielt kan ende i. Aakers teorier er hovedsageligt møntet på produkter og virksomheder, men det er vores overbevisning, at de kan benyttes på citybrands og vi vil gennem projektrapporten bestræbe os på at beskrive denne sammenhæng. Værdiforøgelsen for brands og de fire identitetsfælder spiller en betydelig rolle i analysen og for forståelsen af brandet copenhagen. Helt konkret bliver Aakers teorier udgangspunktet for mange af de spørgsmål vi rejser undervejs og udgør i samspil med Kotler og Kavaratzis baggrunden for vores analysestrategi. 13

14 Philip Kotler Philip Kotler er en af de mest anerkendte teoretikere indenfor marketing, hvor hans bøger, globalt set, er blandt de mest anvendte lærebøger. Bogen Marketing Places Europe fra 1999 er en opfølger på hans bog Marketing Places fra 1993, der hovedsageligt beskæftiger sig med amerikanske tilstande. I vores projektrapport vælger vi at benytte begge Kotlers bøger. Fra Marketing Places beskriver vi figuren "Levels of Place Marketing". Figuren (se Bilag 2) illustrerer de vigtigste elementer indenfor Place Marketing: Hovedmålgrupper, branding faktorer og planlægningsaktører. Figuren hjælper til at give en forståelse for kerneelementerne i markedsføringsprocessen af en by. Marketing Places Europe giver en grundig indføring i markedsføring af steder i en europæisk kontekst. Figuren "Levels of Place Marketing" bliver beskrevet med europæisk perspektiv og Kotler lægger stor vægt på vigtigheden af et steds image og dettes betydning for tiltrækningskraften. Kotlers teorier kan i vores projekt bruges til at give en forståelse for de grundlæggende markedsbetingelser, der gør sig gældende for steder, der ønsker at markedsføre sig selv. Teorierne om de forskellige marketingsformer kan give os et indblik i, hvorvidt copenhagen har de forudsætninger, der ifølge Kotler, skal til for at markedsføre en by succesfuldt. Vi vil igennem analysen sammenholde Kotlers teorier med de aktuelle forhold i København og sætte disse perspektiver op i mod vores data i forsøget på at opnå en nuanceret analyse af Københavns brand. Mihalis Kavaratzis Mihalis Kavaratzis har en ph.d. grad fra Gronningen Universitet i Holland, hvor han undersøger transformationen fra city marketing til city branding. Denne ph.d. afhandling er skrevet ud fra et multi-casestudie, hvor han tager udgangspunkt i tre europæiske storbyer Budapest, Athen og Amsterdam. Her beskriver han deres brands og analyserer ud fra allerede genereret teori, samt sin egen udviklede teori. Da city branding er et forholdsvis nyt teoretisk begreb, hvor udgivelser på feltet er af begrænset omfang, må vi erkende, at litteraturen herom kan være sparsom og ensidig. (Kavaratzis & Ashworth, 2005, p. 507). Med det for øje har vi netop taget 14

15 udgangspunkt i Kavaratzis studier, da de er nutidige samt er blevet testet i hans afhandling. Kavaratzis teorier og observationer tager i mange tilfælde udgangspunkt i både Kotler og Aakers teorier. Vi mener, at dette sammenfattet med hans mange års studier af city branding gør ham til en relevant teoretiker. I analysen vil vi inddrage Kavaratzis teorier om city branding, hvor han lægger stor vægt på betydningen af forskellige former for kommunikation. Derfor vil dette aspekt spille en afgørende rolle for den måde, vi i analysen behandler hans tekster på. Vi traf en beslutning om at tage kontakt til Kavaratzis i håbet om at få et interview i stand, hvilket lykkedes. I interviewet fungerer han som en nutidig ekspert, der med sin teoretiske baggrund kaster et teoretisk funderet lys over vores case og bidrager til en mere nuanceret konklusion. 2.4 Empirivalg Vores indsamlede empiri er foregået på baggrund af en række overvejelser. Således har vi både foretaget fire kvalitative interviews og udarbejdet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Herudover var vi repræsenteret ved en netværkskonference arrangeret af copenhagens, som blev afholdt d. 28/ Her var der oplæg fra Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev, direktør i Amsterdam Partners Charles van Renesse, CEO i Tendensor Per Ekmann, og administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen Charlotte Mark. Denne konference var med til at give os en yderligere forståelse for brandets visioner og interessentforhold. Dog har vi ikke optaget noget fra denne dag, så disse oplæg vil ikke blive benyttet direkte, men har været en inspirationskilde for vores arbejde. Herudover benytter vi forskellige videnskabelige artikler samt diverse internetsider. Kvalitativ empiri For at tilegne os viden om copenhagen har vi gjort brug af Brand Copenhagens hjemmeside, hvor nogle af de centrale elementer i det nye fælles brand bliver beskrevet. Informationen på hjemmesiden har dog kun bidraget med en begrænset viden i forhold til, hvad vi ønsker at undersøge. Derfor fik vi et interview med brand director Jacob Saxild, hvilket efterfølgende er blevet fulgt op af en korrespondance for at få 15

16 afklaret uklarheder. Han har været med siden starten af udviklingen af brandet og er derfor den, der har det største kendskab til arbejdet forud for copenhagen og hvordan strategien for det videre forløb ser ud. Formålet med at interviewe ham var, at han kunne bidrage med en unik viden og give os et indblik i alle de overvejelser, der er foretaget undervejs i forløbet. Ligeledes ønskede vi at opnå en indsigt i, hvilke fremtidsperspektiver der arbejdes ud fra, og hvad de ser som de største udfordringer for brandet. Efterfølgende ønskede vi at foretage et interview med en af de toneangivende virksomheder, der er medlemmer af copenhagen. Microsoft har været med fra starten og kontaktpersonen fra Microsoft Charlotte Mark sidder med i bestyrelsen i Brand Copenhagen og har derfor en vigtig stemme i udviklingen af brandet. Charlotte Mark er administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen og gennem interviewet med hende ønskede vi at få belyst, hvorfor en virksomhed som Microsoft har valgt at blive en aktør i dette brand. Ydermere ønskede vi belyst, hvordan samspillet med de andre aktører er og hvilke forventninger de har til brandet. Formålet med interviewet var derfor, at opnå en unik viden om én af nøgleaktørernes syn på brandet og de effekter, der er ved at være en aktiv aktør, samt hvordan Microsoft konkret anvender brandet i deres kommunikation. Ud fra kvantitative data har vi opnået en større viden om brandets baggrund, mens vi gennem interviews med Jacob Saxild og Charlotte Mark fik vi en bedre forståelse for de bagvedliggende årsager og forklaringer af brandet, som de kvantitative data ikke kan besvare. De resterende to interviews udgøres af Marius Sylvestersen og Mihalis Kavaratzis, der begge er eksperter indenfor feltet bybranding. Interviewet med Marius Sylvestersen er foretaget i den tidlige projektfase, hvor vi ud fra Sylvestersens teoretiske baggrund, ønsker et indblik i copenhagen brandets styrker og svagheder. Marius Sylvestersen har blandt andet arbejdet med markedsføring af Danmark både på regionale og kommunale niveauer, samt undervist i branding af geografiske enheder som ekstern lektor på Københavns Universitet. På nuværende tidspunkt er Sylvestersen en del af Klimakonsortiet, et netværk bestående af både forskere, forretningsfolk og repræsentanter fra forskellige organisationer, der arbejder med forskellige teoretiske 16

17 vinkler på branding af klimaløsninger. Vi vurderer, at Sylvestersen gennem denne erfaring kan give os nogle vinkler på analysen, som vi ikke kan opnå gennem den eksisterende teori. Yderligere valgte vi i dette interview at teste nogle af de kritikpunkter, vi på det pågældende tidspunkt var nået frem til. Interviewet blev derfor et informativt teoretisk ekspertinterview med fokus på brandet copenhagen. Interviewet med Mihalis Kavaratzis adskiller sig på nogle punkter fra de andre interviews, da han har en stor international viden om bybranding. Han har gennem de sidste mange år beskæftiget sig med forskellige teoretikere indenfor feltet og er herigennem kommet med nogle bud på, hvordan bybranding fungerer i en europæisk kontekst. Derudover fandt interviewet med ham sted i Budapest, hvor han til dagligt er tilknyttet International Business School Budapest. Vi kunne have foretaget et telefoninterview eller en mailkorrespondance med Kavaratzis, men vi ønskede at få det fulde udbytte, hvilket bedst muliggjordes ved et "face-to-face" interview. Formålet med interviewet med Kavaratzis er både at få en generel indføring i teorien bag bybranding og få skabt en sammenhæng de steder, hvor vi er stødt på mangler i den eksisterende teori. Yderligere anvender vi ham til at foretage en kvalitetsvurdering af copenhagen. Dette skete ved at han fik adgang til vores kvantitative data og blandt andet gennem dette kunne give en teoretisk forankret vurdering af copenhagen. De vigtigste elementer fra de fire interviews vil blive inddraget i analysen og især Kavaratzis' synspunkter og vurdering af brandet, vil komme til at spille en stor rolle i diskussionen af brandet. Kvantitativ empiri Idet vi har valgt at foretage en metodologisk triangulering, har vi indsamlet forskellige former for kvantitative data. Dette omfatter blandt andet besvarelser af vores eget spørgeskema. Spørgeskemaet var henvendt til københavnere, og det var vores mål ud fra forskellige variabler at undersøge, i hvor høj grad københavnerne betragter sig selv som åbne. Da det at være åben ikke er eksplicit, men kan have flere betydninger, har vi igennem vores valg af spørgsmål forsøgt at klarlægge en række aspekter, som vi finder essentielle, før en by kan kaldes åben. Til udarbejdelse af spørgeskemaet har vi særligt søgt inspiration i Fokus på spørgeskemaundersøgelser udgivet af Finansministeriet samt data fra Wonderful Copenhagen. Social research methods qualitative and quantitative 17

18 approaches af Lawrence Neumann benytter vi til at klarlægge de mere teoretiske aspekter forbundet med vores kvantitative del, samt til at vurdere vores undersøgelses validitet og pålidelighed. 2.5 Kvalitative data Interviews Vi har valgt at foretage fire interviews, blandt andet på baggrund af, at interviews ofte anvendes i casestudier, hvor der fokuseres på en bestemt situation eller lignende, hvilket i vores projektrapport er det specifikke brand copenhagen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 138). Alle er det forskningsinterviews, der er foretaget med henblik på at opnå nye perspektiver, samt konkret og unik viden om vores case. I arbejdet med de fire interviews har vi ud fra Kvale & Brinkmann (2009) gennemgået de syv centrale trin for opbygningen af et interview, idet et velforberedt interview vil højne kvaliteten af den producerede viden (ibid., p.119). I det følgende vil vores interviews blive gennemgået i henhold til disse 7 trin. Tematisering Det første punkt i de syv trin er tematisering, hvor formålet med interviewet og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, skal afklares og formuleres (ibid., p. 122f). Dette sker ved at stille de centrale spørgsmål hvorfor, hvad og hvordan og ud fra besvarelsen af disse formulere de forskningsspørgsmål, der ønskes undersøgt. Spørgsmålet hvorfor skal give en afklaring af, hvad formålet med interviewet er. Spørgsmålet hvad indebærer, at der sker en tilegnelse af forhåndsviden om det emne, der skal undersøges, så der kan stilles relevante spørgsmål. Endeligt skal spørgsmålet hvordan sikre, at der sker en erhvervelse af kendskab til forskellige interview- og analyseteknikker, der skal afgøre, hvilke der skal anvendes for at opnå den påtænkte viden (ibid., p. 125). Emnet for alle fire interviews har omhandlet bybranding, set i forhold til vores konkrete case om brandet copenhagen. Alle har de haft til hensigt at bidrage med ny, konkret viden i forhold til vores case. I valget af de forskellige informanter har vi både ud fra 18

19 empirisk og teoretisk materiale fastslået, at interviews af disse informanter har været en god og hensigtsmæssig måde at indhente relevant og ny viden. (ibid., p. 127f). Formålene med vores interviews er tidligere beskrevet i afsnit 2.5 vedrørende kvalitativ empiri. Design Efter formålene med de forskellige interviews var identificerede, arbejdede vi med design af interviewundersøgelsen. Her er det centralt at undersøgelsens design skal planlægges med henblik på at opnå den tilsigtede viden (ibid., p. 122f). Under dette punkt har vi gjort os overvejelser om, hvad det forventede resultat med interviewene skal være, så dette kan bruges som retningslinje gennem interviewet. Forud for de foretagne interviews har vi indhentet samtykke fra informanterne og de er alle indforståede med deres rolle i projektrapporten (ibid., p. 81). Vores forskningsinterviews skal ses som eksplorative undersøgelser, der har til formål at afdække nye dimensioner ved forskningsemnet (ibid., p. 132f). Dette vil ske ud fra semistrukturerede interviews, idet eksplorative interviews netop ofte er åbne med en ringe grad af struktur. Da vi søger at teste nogle hypoteser, har vi dog fulgt en vis struktur i de forskellige interviewguides, hvor vi har opstillet en oversigt over de emner, som vi ønsker afdækket (ibid., p. 126). Ud fra disse emner har vi udformet de spørgsmål, der skal besvares. Ud fra informantens svar vil det undervejs i interviewene blive besluttet, om guiden skal følges stramt eller om nye retninger skal følges (ibid., p. 151). I alle fire interviews har vi benyttet os af direkte spørgsmål med en åben tilgang. Interviewsituationen Efter at have gennemarbejdet de to første punkter er der fokus på selve interviewet. Den indledende fase af interviewet er ifølge Kvale & Brinkmann vigtig, idet den gode kontakt mellem informant og interviewer skabes her. Derfor skal intervieweren være en opmærksom lytter, der har fokus på informanten og stemningen i interviewet. (ibid., p. 148ff). Vi har forsøgt at efterleve disse retningslinier i vores interviewguides, hvor vi alle fire gange har lagt ud med at informere informanten om, hvad vores projekt består i og hvilken rolle interviewet spiller heri. Efterfølgende har vi stillet spørgsmål, der har givet informanten mulighed for at fortælle om deres baggrund og interesse for at arbejde 19

20 med bybranding. Dette har tjent til at komme godt i gang med interviewet og få informanten til at føle sig tryg. Ligeledes har de indledende spørgsmål været anvendt til at finde et fælles niveau, hvor informanten bliver det fortællende objekt, mens vi har været de observerende og lyttende. (se Bilag 17, 18, 19 og 20) Vores spørgsmål har tematisk været relaterede til, hvad vi ville opnå med interviewene, mens de dynamisk set har haft til hensigt at holde interviewet i gang og stimulere informanterne til at tale. Vi har ud fra Kvale og Brinkmann forsøgt at udarbejde letforståelige, korte og præcise spørgsmål, der har været i talesprog og fri for akademiske termer og værdiladede ord (ibid., p. 152). Da vi har foretaget eliteinterviews, har der været nogle ekstra aspekter, som vi har været opmærksomme på. Elitepersoner er vant til at blive spurgt om deres tanker og meninger og intervieweren skal derfor have et rigtig godt kendskab til temaet, mestre fagsproget og være fortrolig med informantens sociale situation, for ikke at blive overrumplet og styret af eliteinformanten. Til gengæld vil en interviewer, der demonstrerer at vedkommende er godt inde i emnet opnå respekt og skabe en vis grad af symmetri i interviewrelationen. Vi har derfor været meget opmærksomme på at tilegne os relevant viden forud for vores interviews. Ydermere er det vigtigt at være opmærksomme på, at eksperter ofte er vant til at blive interviewet og derfor kan have forberedt indlæg, der fremmer de synspunkter, som de ønsker kommunikeret gennem interviewet. (ibid., p. 167). Dette fik vi til dels en opfattelse af i interviewet med Jacob Saxild, hvor store dele af interviewet blev koncentreret omkring en Power Point præsentation. Dog fik vi afslutningsvis mulighed for at stille de mere kritiske spørgsmål og vi mener, at vi fik besvaret de ønskede spørgsmål. Vi opnåede tilfredsstillende resultater ved at følge den semistrukturerede interviewguide og fik svar på de ønskede spørgsmål og kunne forfølge nye interessante vinkler. Transskribering og analyse Efter endt interview foretages det fjerde punkt transskribering, der kort fortalt skal klargøre interviewet til analyse. I analysen skal det ud fra undersøgelsens formål, emne og interviewmaterialets karakter afgøres, hvilke analysemetoder der passer bedst. (ibid., 20

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE

TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE Antal tegn: 182.643 Indholdsfortegnelse TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE 4 KAPITEL 1 5 1.1 PROBLEMFELT 5 1.2 PROBLEMFORMULERING 7 1.2.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 8 1.4

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Diskrimination i det københavnske natteliv

Diskrimination i det københavnske natteliv Diskrimination i det københavnske natteliv Stine Laura Muldbak Andersen Freja Dencker Mangs Sørensen Sascha Hohlmann Anne Katrine Thestrup Hus 19.2, 3. semester projekt 2013 Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I NDHOLDSFORTEGNELSE I NDLEDNING...1 METODE...2 DOKUMENTANALYSE...8 OBSERVATI ON AF ØVELSESTIME...11 I NTERVIEW...19 P RAKTISK FORLØB...

I NDHOLDSFORTEGNELSE I NDLEDNING...1 METODE...2 DOKUMENTANALYSE...8 OBSERVATI ON AF ØVELSESTIME...11 I NTERVIEW...19 P RAKTISK FORLØB... I NDHOLDSFORTEGNELSE I NDLEDNING...1 METODE...2 UNDERSØGELSENS FORLØB OG BESTANDDELE...4 VALIDITET...6 ETISKE OVERVEJELSER...7 DOKUMENTANALYSE...8 VALG AF DOKUMENTER...9 ANALYSE...9 DELKONKLUSION... 10

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere