Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Transkript

1 Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

2 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk?

3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer ift. vanskeligheder med opmærksomhed Færdigheder: Anvende skema til vurdering af hukommelsesformer og opmærksomhedsformer

4 Indhold på modul 3, dag 1 Dag 1 Definitioner af hukommelse Praksisøvelser til hukommelsesformer Hukommelsesstøttende redskaber Definitioner af opmærksomhed Praksisøvelser til opmærksomhedsformer Gruppearbejde omkring neuroscreening

5 Et Integrativ neuropædagogisk perspektiv på pædagogisk praksis Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi Efteruddannelse i intergrativ neuropædagogik

6 Det kognitive hierarki Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi Social kognition

7 Definition Hukommelse Hukommelse og læring er tæt forbundet Læring handler om tilegnelse af nye informationer Hukommelse kan ses som et resultat af læringsprocessen Hukommelsesfunktioner består af Sensorisk hukommelse Korttidshukommelse Arbejdshukommelse Langtidshukommelse

8 Sensorisk hukommelse Korteste form for hukommelse Kan registrere og fastholde et sanseindtryk op til få sekunder Hvis billedet ikke registreres eller viderebearbejdes, slettes det og erstattes af det næste sensoriske indtryk

9 Korttidshukommelse Kan fastholde indtryk for få sekunder og op til et par timer Hukommelsesspændvidden knytter sig til korttidshukommelsen, der refererer til mængden af informationer, man kan huske

10 KIMS LEG

11 Kan du huske 8 ting?

12 Historien om Anne. Anne er 41 år og har boet på et botilbud, der hedder Birkelund i 16 år. Anne har fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og har en autisme diagnose. Anne henvender sig ofte til personalet, hun taler hele tiden og siger de samme ting igen og igen. Jeg skal på arbejde i dag, Mor og far kommer i dag. Hun sidder ligesom fast i en rille. Personalet svarer lidt i sjov, driller nogle gange eller bekræfter hende i udsagnene. Anne har en ugeplan, der viser hende ugens aktiviteter fra morgen til aften. Siden hun flyttede ind, har hun haft de samme rutiner hele dagen, men alligevel snakker Anne hele tiden om de forskellige detaljer og søger bekræftelse i hvad hun skal. Hvad gør i jer af overvejelser her i forhold til Anne og korttidshukommelsen? Hvad kan man gøre? Gruppearbejde og opfølgning i plenum

13 Arbejdshukommelse Arbejdshukommelsen er evnen til at bearbejde bevidst information, så det huskes det og giver mening Information bearbejdes og integreres i en planlagt handling, som løbende evalueres under udførsler

14

15 Sig ordenes farve kolonne for kolonne

16 Langtidshukommelse Kan rumme store mængder information af både nye og gamle erindringer

17 Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

18 Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

19 Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

20 Langtidshukommelsen Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

21 Historien om Jakob. Jakob er en ung mand på 22 år, der også bor på Birkelund. Jakob har diagnosen Downs syndrom med mental retardering i middel grad. Indtil Jakob blev 20 år, har han boet hjemme hos sine forældre. Til daglig går Jakob på et aktivitetscenter, der ligger to gader længere væk fra bostedet. Forældrene har i alle årene fulgt Jakob til og fra skole samt de aktiviteter han har gået til. Da Jakob flytter ind på Birkelund vil personalt gerne arbejde med, at Jakob selv kan gå til og fra aktivitetscentret. Efter at have fulgt Jakob frem og tilbage i to år tænker personalet, at nu kan Jakob selv finde vej. De planlægger at følge ham halvvejen de første par dage, hvorefter han skal gå selv. Første gang de forsøger, bliver de kort tid efter ringet op af Bestyreren fra Føtex, der ligger på vejen til aktivitetscentret. Jakob har taget jakken af, går rundt i butikken, og han har været i delikatessen og har taget et par frikadeller. Bestyreren havde bedt Jakob om, at tage sin jakke på og lyne den. Det kunne Jakob godt, men han kunne ikke svare på, hvor han boede henne. Bestyreren havde også et indtryk af, at Jakob ikke vidste hvor han var henne, trods det, at bostedet ofte kommer og handler der. Hvad gør i jer af overvejelser her i forhold til Jakob og langtidshukommelsen? Hvad kan man gøre? Gruppearbejde og opfølgning i plenum

22 Opmærksomhed

23 Et integrativ neuropædagogisk perspektiv på praksis

24 Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

25 Global opmærksomhed = vågenhed Arousal - mental energi Udspringer fra formatio reticularis i hjernestammen Reguleres fra thalamus samt præfrontal cortex Tilpas arousal over tid er forudsætningen for at kunne rette opmærksomheden mod noget og for at kunne reagere og handle relevant på stimuli

26 Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

27 Selektiv opmærksomhed = Fokus Fokus: Afsøge og udvælge relevant information Scanne og søge aktivt for at få overblik og for at finde relevant information Sortere i sanseindtryk og udelukke ikke relevante indtryk Vanskeligheder med fokus viser sig ved nedsat evne til: At fokusere At udvælge relevante og centrale informationer At frasortere uvedkommende input (svag filterfunktion) QLA&feature=related

28 Opmærksomhedsformer Global Skiftende selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

29 Vedvarende opmærksomhed = koncentration Koncentration: Koncentration er fordybelse over tid og handler om varighed og intensitet Opretholde den fornødne energi over tid Fastholde sanseindtryk eller informationer over tid Vanskeligheder viser sig ved nedsat evne til: At fastholde en arbejdsrutine over tid At huske alle dele af opgaven under udførelsen At fastholde opmærksomheden i sociale situationer

30 Opmærksomhedsformer Global Skiftende selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

31 Delt opmærksomhed Rette og fastholde opmærksomhed på flere indtryk på samme tid, fx høre radio, lave mad og følge en opskrift simultankapacitet Delt opmærksomhed forudsætter at dele af en opgave bygger på automatisering Vanskeligheder viser sig ved nedsat evne til: At automatisere funktioner og processer At udføre flere ting på én gang

32 Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

33 Skiftende opmærksomhed Fastholde opmærksomheden på trods af skift mellem valg af fokus og strategi Skifte fokus uden at tabe tråden i forehavende Forlade en opgave og senere genoptage den Vanskeligheder med skiftende opmærksomhed viser sig ved nedsat evne til: At være fleksibel, som kan resultere i fastlåsthed og overfokusering perseveration At skifte fokus i opgaveudførelsen og skifte mellem del og helhed At veksle mellem opgavetyper

34

35 Gruppearbejde om opmærksomhedsformerne 1. Diskuter hvordan I forstår den enkelte opmærksomhedsform og hvordan den kommer til udtryk hos borgerne i Jeres praksis. 2. Udvælg og beskriv hvordan I arbejder med den enkelte opmærksomhedsform i Jeres praksis. Kom gerne med praksiseksempler. 3. Fremlægges efterfølgende i plenum for jeres medkursister.

36 Neuroscreening

37 Gruppearbejde Neuroscreening: hukommelse og opmærksomhed Tag udgangspunkt i en borger fra jeres praksis Udfyld hukommelses- og opmærksomhedsdelen i neuroscreeningen