Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2014

2 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 3 Elevudviklingen på skolen og på landsplan... 3 Skolepolitiske tiltag som kan få betydning for produktionsskoleområdet... 5 Pædagogiske styringsredskaber... 6 Tune Kursuscenter... 8 Ejendomskøb, Grevevej Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver... 9 Miljøpolitik... 9 Naturetablering Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Særlige projekter Idé- og værdigrundlag Visioner Mission Overordnet mål Dannelsesideal Pædagogisk teori Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Undervisning i almene fag Meritgivende kombinationsforløb Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Øvrige undervisningsaktiviteter Samarbejde med erhvervsskoler Vejledning Skolens vejledningsfunktion Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Organisationsudvikling Bestyrelsen Skolens leder Lederteam Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Personalepolitik Personaleudvikling Personaleforeningen Omsorgsplan Det rummelige arbejdsmarked... 22

3 Virksomhedsplan Forord Virksomhedsplanen for 2014 vil være præget af den igangværende proces og udvikling, som skolen har været igennem som følge af forstanderskift februar Skolen har været igennem en omstrukturering på ledelsesniveau, som har medført en mere decentral ledelse end tidligere og som følge heraf omfordeling af opgaver og tilpasning til nye ledelsesstrategier. Det er forsat ledelsens hensigt at videreudvikle skolen på de indre linjer og styrke kvaliteten i kerneydelsen. Der er således et stort fokus på værkstedernes indhold i forhold til produktionen og den læring og udvikling, som deltageren opnår igennem produktionen på værkstederne. Skolen har endvidere været berørt af lockout på skoleområdet i april 2013, som berørte 2/3 af elever og lærere i 2013, hvilket efterfølgende fik betydning for det samlede elevtal. Som bekendt greb regeringen ind i konflikten, hvilket betød, at der er lagt flere beslutninger ud til skolelederen. Dette betyder, at lærernes arbejdstidsaftaler skal forhandles på plads med den enkelte medarbejder. De nye aftaler vil blive forhandlet på plads foråret 2014, så de kan træde i kraft 1. august Skolen er også blevet berørt af den generelle elevnedgang, som har ramt landets produktionsskoler. Dette har betydet, at det har været nødvendigt at nedjustere elevtallet i Som følge heraf har det været nødvendigt at afvikle medarbejdere svarende til tre fuldtidsstillinger. Vi har imidlertid været i stand til at tilpasse organisationen, så vi har kunnet bibeholde alle værkstedstilbud og samtidig lægge flere elevbærende aktiviteter på kursuscenteret. Denne tilpasning har således bidraget til den igangværende proces, som skal styrke sammenhængskraften mellem produktionsskolen og kursuscenteret. Skolen har forsat oplevet en vækst på kursuscenteret, hvilket har betydet, at kapaciteten bliver udnyttet fuldt ud. Vi er imidlertid kommet i den situation, at vi ofte må afvise kunder, da vi ikke har mulighed for at øge kapaciteten yderligere på kursuscenteret. Det vil forsat være ledelses målsætning at fastholde væksten og samtidig have fokus på, at kursuscenteret skal være en tæt integreret produktionsskoleaktivitet. Der vil derfor i 2014 blive sat yderligere fokus på medarbejderudvikling i forhold til produktionsskolepædagogik for de medarbejdere, som er ansat på kursuscentret. Endelig er det lykkedes for skolen at skabe finansiering til køb af ejendommen Grevevej 20, hvilket vil betyde en styrkelse af skolens økonomiske muligheder og en tilfredsstillelse ved at være herre i eget hus. Det skal bemærkes, at de væsentligste indsatsområder kort er beskrevet på de første 10 sider. Virksomhedsplanen kan således både anvendes til at skabe et overordnet billede at skolens udfordringer 2014 og giver samtidig mulighed for at orientere sig mere generelt om skolens samlede virke. Retningslinjer for produktionsskoler Denne virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2014 er udarbejdet i henhold til lov om produktionsskoler 6, stk. 7 (LBK nr. 812 af 15. juli 2004). Indholdet i virksomhedsplanen er i overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på skolen. Undervisningstilbuddet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Elevudviklingen på skolen og på landsplan I årene 2008, 2009 og 2010 steg årselevtallet på landets produktionsskoler. Den store stigning fladede imidlertid noget ud i 2011, og i 2012 kom landets skoler samlet ud med en beskeden stigning, som kan tillægges, at der kom 2 nye skoler til.

4 Virksomhedsplan I 2013 oplevede 68% af landets produktionsskoler et fald i elevtallet i årets 2 første kvartaler på 6%. Der blev dog et mindre fald end forventet i 3. kvartal på 1,5 % i forhold til 3. kvartal Produktionsskoleforeningens prognose skønner, at tilbagegangen i antallet af ordinære årselever samlet set lander på 5% i 2013 sammenholdt med Faldet i elevtallet er meget uens landet over: 12 skoler har et fald på 0-5%. 19 skoler har et fald på 5-10% 16 skoler har et fald på 10-15% 5 skoler har et fald på 15-20% 3 skoler har et fald på 20-25% 1 skole har et fald på 27% Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kom ud af 2013 med 253,11 årselever og 4,04 årselever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, betalt af elevernes bopælskommune. I alt 257,15 årselever inkl. elever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hvilket er et fald på 12.20% Produktionsskolen har ved udgangen af 2013 i alt 9 lærlinge i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse og forventer at fastholde antallet af lærlinge i Udviklingen i årselevtallet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup i årene ser således ud: År Ordinære elever Elever i særlige forløb , , , ,81 1, ,00 5, ,70 5, ,76 1, ,33 1, ,81 2, ,05 3, ,98 5, ,02 5, ,81 4, ,60 8, ,57 7, ,70 5, ,11 4,04 Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor elevtallet er faldende på produktionsskoleområdet. Skolerne på Sjælland og specielt skolerne i hovedstadsområdet har været hårdest ramt. Dette kan i en vis grad forklares med, at UU-København indførte en visitationsprocedure, som dels forsinkede optagelserne og dels strammede kravene for at kunne blive optaget på en produktionsskole. Skolerne på Fyn og Jylland har haft en god tilgang af elever, dog med undtagelse af nogen af de store skoler i de større byer. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi også oplevet en meget uens tilgang af elever på henholdsvis Taastrup og Greve afdelingen. Tilgangen af elever til Taastrup afdelingen har været stor. Dette har dels betydet, at vi har fortaget en lille overbookning og dels indført ventelister på enkelte værksteder. Greve afdelingen har derimod oplevet en mindre tilgang. En forklaring på det faldende elevtal i Greve kan muligvis begrundes i, at der er væsentlig flere elever fra folkeskolen, som er startet i 10. klassecenter end tidligere år, og at der er flere erhvervsskoler og andre skoleformer, som eksempelvis efterskoler, der tilrettelægger forløb, som lægger sig tæt op af produktionsskolernes pædagogiske indhold. Også UUV- Køge opretter projekter til afklaring af unge, som i et vist omfang også må skønnes at høre til produktionsskolernes målgruppe. Disse afklaringsprojekter medfører også, at der er elever, som efterfølgende målgruppevurderes til produktionsskolerne i området. Omfanget af de enkelte projekter har

5 Virksomhedsplan imidlertid ikke et volumen, som svækker eller forsinker tilgangen af elever betydeligt, men samlet set kan det faldende elevtal på afdelingen i Greve dog godt begrundes i ovenstående faktorer. Trods en beskeden nedgang i elevtallet på landsplan er der forsat et stort behov for produktionsskolepladser. Dette kan begrundes i flere forhold, eksempelvis den økonomiske krise og den heraf følgende stigning i arbejdsløsheden. Det har i de senere år været svært for de unge uden uddannelse at få ufaglærte job, og en del unge bliver bremset i deres uddannelse, fordi der mangler lærepladser i virksomhederne. Medvirkende årsag til det relativt høje elevtal på skolerne må også tilskrives det forøgede fokus, der i de senere år har været på, at alle unge så vidt muligt skal have en ungdomsuddannelse, og at produktionsskolerne i de senere år i stigende grad har været tænkt ind som en del af løsningen for at nå det ønskede mål. Skolepolitiske tiltag som kan få betydning for produktionsskoleområdet Erhvervsskolereform Det forventes, at regeringen fremsætter en erhvervsskolereform februar 2014, som har titlen Faglært til fremtiden. Regeringens ambition er at styrke erhvervsuddannelserne og gøre disse mere attraktive og samtidig sikre, at frafaldet fra erhvervsuddannelserne mindskes betydeligt. En reform af erhvervsskolerne er indlysende nok set i lyset af, at frafaldet fra erhvervsuddannelserne har været meget stort, og at alle unge har kunnet starte uden egentlige forudsætninger, hvilket har været en væsentlig grund til erhvervsskolernes store frafald. I skrivende stund må det antages, at regeringen har flertal for at indføre optagelseskrav til erhvervsuddannelserne, hvilket vil betyde, at der vil være en del unge, som derfor ikke kan optages. Det interessante er, hvad man vil tilbyde de unge, som ikke kan komme ind på en erhvervsskole som følge af adgangskrav og unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår. Fleksuddannelse Regeringen har endvidere planer om at indføre en fleksuddannelse, som i regeringens udspil kan tolkes som en løsning for de unge, som ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Der er således tale om en tredje vej til en ungdomsuddannelse. Gruppen af unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, udgør omkring 20%. Det beløb, som er afsat til fleksuddannelsen svarer til 3% af en ungdomsårgang. Der er således ikke en samlet plan for den resterende gruppe af unge på omkring 17%. Set fra et produktionsskoleperspektiv vil det være indlysende, at de elever, som ikke har forudsætninger for at blive optaget på en erhvervsuddannelse som følge af adgangskrav og unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse, umiddelbart vil kunne målgruppevurderes til en produktionsskole. 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. I forhold til fleksuddannelsen kan man stille sig spørgsmålet om, hvorfor en fleksuddannelse er vigtig at søsætte, når der i forvejen findes individuelle muligheder for unge, som umiddelbart hører til den målgruppe, som fleksuddannelsen er tiltænkt. Man kan frygte, at der vil blive brugt urimelige mange ressourcer på bureaukratiske foranstaltninger, da fleksuddannelsen skal sammensættes af elementer fra flere uddannelser, være individuelt tilrettelagt og samtidig have et klassefællesskab. De udfordringer, som ligger i en sådan uddannelsesstruktur, ville

6 Virksomhedsplan være til at leve med, hvis fleksuddannelsen i øvrigt virkede sammenhængende for en elevgruppe, som har brug for klare faglige rammer og nære relationer. Som skoleform vil vi følge det endelige udspil til fleksuddannelsen og naturligvis byde ind på denne, såfremt den lægger sig tæt op af, hvad der er produktionsskoleformens kerneopgaver. Kontanthjælpsreform 1.januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Denne reform betyder, at kontanthjælp til unge under 30 år er erstattet med uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse. Der er således et generelt krav til unge om, at de skal påbegynde en uddannelse. Der er imidlertid en forventning om, at ikke alle unge under 30 år har forudsætninger for at starte på en uddannelse. For disse unge betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup ser vi os som et naturligt tilbud til de unge, som kan målgruppevurderes til produktionsskolen via UU-Center og som kan profitere af et produktionsskoleforløb. Produktionsskolen vil også kunne tilbyde andre unge et afklaringsforløb, som retter sig mod uddannelse, men som indtægtsdækket virksomhed. Det skal dog kun være for den gruppe unge, som kan profitere af produktionsskoleforløbet, uden at det er et særligt tilrettelagt forløb. Pædagogiske styringsredskaber Som nævnt i forordet vil der forsat være fokus på at styrke kvaliteten i kerneydelsen i Dette betyder, at der vil blive arbejdet målrettet på det pædagogiske indhold, ligesom der løbende vil blive fulgt op på den læring og udvikling, som deltagerne oplever på værkstederne med henblik på at optimere denne. For at sikre deltagernes udvikling anvendes der en række pædagogiske styringsredskaber som er følgende: Forløbsplaner I følge lovgivningen skal produktionsskolerne udarbejde individuelle forløbsplaner sammen med skolens deltagere. Den første forløbssamtale skal udarbejdes indenfor 14 dage og de resterende hver tredje måned. Individuelle forløbsplaner er at betragte som skolens væsentligste pædagogiske styringsredskab, da deltageren dels foretager en selvevaluering og dels får feedback fra læreren/vejlederen. Forløbsplanen har til formål at sikre den faglige, personlige og sociale progression, der øger deltagerens muligheder for at starte på - og gennemføre - en uddannelse. Forløbsplanen er deltagerens plan, og vejleder og lærer indgår i dialog med deltageren om kommende udviklingsområder. De mål der sættes for deltagerens faglige, sociale og personlige kompetencer, er rettede mod uddannelse og arbejdsmarked. Såfremt uddannelse ikke er et realistisk mål, arbejdes der med tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2014 vil viceforstanderne fra begge afdelinger følge op på kvaliteten af forløbsplanerne. Kompetencebevis Produktionsskoleforeningen har i en årrække arbejdet for, at unge som har opnået en række kompetencer gennem forløbet på produktionsskolen, skal have bevis for de opnåede kompetencer. Dette arbejde har medført, at der blev indført lov om kompetencebeviser på produktionsskoler med virkning fra 1. august Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Kompetencebeviset er et relativt nyt pædagogisk redskab, og i den forbindelse har det været nødvendigt at udvikle et elektronisk elevregistreringssystem (Eros 2), som kan integrere forløbsplaner og kompetencebeviser. Dette arbejde har været forbundet med en del vanskeligheder, men fungerer nu rimeligt efter hensigten. Produktionsskoleforeningen anbefaler nu i modsætning til tidligere, at kompetencebeviset bliver ensartet på alle landets skoler. Denne anbefaling skal begrundes i, at kompetencebeviset får større gennemslagskraft i forhold til eksterne samarbejdspartnere, samt at skoleformen fremstår som en samlet skoleform. Der lægges op til, at kompetencebeviset består af 4 taksonomier i modsætning til de 3, vi benytter på skolen. Vi vil her på skolen følge Produktionsskoleforeningens anbefalinger og vil i 2014 arbejde på at få implementeret det nye kompetencebevis.

7 Virksomhedsplan Produktionen som pædagogisk middel Ifølge lovgivningen: 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionen er ikke et mål i sig selv, men et pædagogisk redskab til læring og personlig udvikling. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er vi imidlertid af den opfattelse, at såfremt produktionen ikke opleves som et mål, er det vanskeligt at betragte det som et autentisk pædagogisk middel. Vi vægter derfor værkstedernes produktioner som væsentlige pædagogiske redskaber og følger op på de daglige produktioner på alle værksteder. Hvert år afholdes der værkstedsudviklingssamtaler med alle værksteder, hvor viceforstander og forstander deltager og herunder som fast punkt drøfter produktionen som pædagogisk læringsmiddel. Udslusningsstatistik Produktionsskolen udarbejder udslusningsstatisk hvert kvartal. Dette styringsredskab kan anvendes som analyse af resultatet af den samlede pædagogiske og læringsmæssige indsats. Al statistik skal tages med forbehold, dog vil en udslusningsstatistik indikere nogle overordnede resultater, som kan sige noget om skolens effekt. Udslusningsstatistikkerne er et helt naturligt pædagogisk styringsredskab, vi som ledere løbende forholder os til. Nedenstående skema viser, at vi har udsluset 66,40% til uddannelse i 2013, hvor vi i 2012 udslusede 61,17%. Der er således en fremgang på 5,23% point. I 2013 udslusede vi 8,02% til arbejde, hvor vi i 2012 udslusede 12,75%. Det er en tilbagegang på 4,73% point. Samlet set har vi en beskeden fremgang på disse 2 kategorier, som er udsluset til uddannelse og arbejde på 0,8% point, hvilket giver et samlet resultat på 74,42%. Dette er et fint resultat i forhold til landsgennemsnittet. Produktionsskoleforeningen skønner, at udslusning til uddannelse og arbejde samlet ligger mellem 60 til 65%. Andelen af unge, som vi har udskrevet til andet (sygdom, barsel, militær, m.v.), er faldet væsentligt i 2013 til 3,87% i forhold til 2012, hvor andelen af udskrevet til andet udgjorde 8,40%. Der er således et positivt fald 4,53% point. Der er en lille stigning i andelen af unge, som er skrevet ud til ledighed. I 2012 var andelen 9,56% og i 2013 var andelen 10,08%, hvilket er en stigning på 0,52% point. Der er imidlertid en forklaring på denne stigning, som kan begrundes i, at vi fra udgangen af 2012 og i starten 2013 var meget presset i forhold til de forlængede forløb, som ikke må overstige mere end 10% af elevgruppen. Som konsekvens af denne lov blev vi nødsaget til at skrive en del elever ud af skolen til ledighed. Vi havde forventet et væsentlig større tal til ledighed som følge af ovenstående problemstilling. Havde vi ikke haft udfordringen omkring de forlængede forløb, ville vi have et pænt fald i forhold til unge, som skrives ud til ledighed. At vi som skole har været nødsaget til at skrive elever ud til ledighed, som følge af 10% reglen, har også haft den konsekvens, at det har medvirket til skolens generelle fald i elevtallet. Vi har efterfølgende derfor indført procedurer, som bevirker, at vi fremover bliver bedre til at håndtere de forlængede forløb. Imidlertid har vi en relativ stor stigning i frafald/ved ikke. I 2013 er frafald/ved ikke steget til 11,63% fra 8,12% i 2012, hvilket er en stigning på 3,51% point. Frafald/ved ikke er unge, som bliver væk, og som vi ikke kan få kontakt med, selv om vi bruger en del ressourcer på denne gruppe. Når vi har haft elever indskrevet over et stykke tid, hvor vi forgæves har forsøgt på at få kontakt med dem, ser vi os nødsaget til at udskrive dem, så de ikke optager plads for andre. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor vi ser denne stigning. En af de nærliggende forklaringer kan hænge sammen med, at elevgruppen er blevet mere sårbar end tidligere, ligesom andelen af unge med diagnoser er blevet væsentlig større. De kan f. eks. lide af social angst, depression, spiseforstyrrelse eller have et misbrug, hvilket gør, at disse unge kan være vanskelige at fastholde i en stabil hverdag.

8 Virksomhedsplan Antal % Signatur Uddannelse ,40 1 Arbejde 31 8,02 2 Andet, sygdom, barsel, militær, m.v. 15 3,87 3 Ledighed 39 10,08 4 Frafald/ved ikke 45 11,63 5 I alt ,00 6 Fraværsstatistik Produktionsskolen udarbejder endvidere fraværsstatisk hvert kvartal. Ligesom udslusningsstatisk er fraværsstatistik også et pædagogisk analyseredskab, men knytter sig mere specifikt til de enkelte værksteder. Dette redskab bruges til at analysere de enkelte værksteder og de udfordringer de må have, hvis fraværet er meget stort. Forklaringerne kan være mange, f.eks. en sårbar målgruppe, at indholdet i værkstedet ikke er inspirerende for den enkelte unge, et manglende fællesskab på værkstedet, eller at den unge ikke kan profitere af et produktionsskoleforløb. En fraværsstatik er et naturligt redskab at drøfte værkstedsindhold og pædagogiske metoder ud fra, såfremt der opstår markante afvigelser i de unges fremmøde. Undervisningsmiljøvurdering Et godt undervisningsmiljø er en meget væsentlig faktor i forhold til læring og personlig udvikling. Vi har altid på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vægtet et godt undervisningsmiljø meget højt og har endvidere haft held med at vinde Undervisningsmiljøprisen i En af begrundelserne for at vi som skole fik undervisningsmiljøprisen var, at vi havde udviklet et elektronisk redskab til måling af undervisningsmiljøet. Dette redskab bruges nu af en række skoler i landet. Ifølge loven skal der fortages en undervisningsmiljøundersøgelse af alle undervisningsinstitutioner hver tredje år. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en handleplan, som skal lægges ud på skolernes hjemmeside, så materialet er tilgængeligt for alle. På produktionsskolen vil målet være, at der foretages en undersøgelse om året i modsætning til hvert tredje år, som loven siger. Dette skal begrundes i, at deltagere på produktionsskoler som hovedregel kun kan være på skolen i et år, hvorfor det er rimeligt, at undersøgelsen foretages hyppigere end på øvrige uddannelsessteder. I 2014 vil vi foretage undervisningsmiljøundersøgelsen i løbet af maj måned. I 2015 skal der udarbejdes en handlingsplan. Tune Kursuscenter I 2014 vil der blive lagt vægt på pædagogisk udvikling af medarbejdere ansat på kursuscenteret. Den 16. og 17. januar 2014 har alle medarbejdere ved kursuscentret deltaget i et seminar, hvor skolens værdier og særlige pædagogik var det gennemgående tema. Formålet er at få integreret kursuscentret mere naturligt ind i produktionsskolens virke og omvendt. Endvidere vil der løbende blive tilbudt særlige kurser til medarbejdere på kursuscenteret, som produktionsskoleforeningen tilbyder. Kurserne har alle det indhold, at de kvalificerer til at håndtere produktionsskolens målgruppe.

9 Virksomhedsplan Ejendomskøb, Grevevej 20 Skolen har overtaget ejendommen Grevevej 20 i slutningen af Med købet af ejendommen har skolen sikret, at udviklingen i udgifter til husleje er blevet væsentligt reduceret i fremtiden. Samtidig er der gjort op med problemstillingen omkring afskrivninger på indretning af lejede lokaler, som ifølge regnskabsbekendtgørelsen skulle afskrives over den resterende lejeperiode. Det betyder f.eks, at tilbygninger som havestuen skulle afskrives over 12 år, hvorimod det retvisende billede vil være, at afskrivningerne skulle afspejle den reelle levetid, som i regnskabsbekendtgørelsen er maksimalt 50 år, med en restværdi på 50%. Afskrivningerne på f.eks. havestuen vil således fremadrettet udgøre ca. 1/8 af, hvad de gjorde i Til gengæld vil skolen fremadrettet skulle afskrive på købesummen for bygningerne, over 50 år, med en restværdi på 50% Trækket på skolens likviditet vil være stort set uændret som følge af købet, da der afdrages forholdsvis hurtigt på de optagede lån. Problemstillingen omkring genforhandling af lejekontrakten om 12 år, er bortfaldet med købet. Fremadrettet vil værdien af forbedringer på ejendommen tilfalde skolen selv, hvilket medfører incitament til vedligeholdelse og udvikling af skolens bygninger på Grevevej. Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver Ligesom i 2013 vil der heller ikke i 2014 blive sat større byggeopgaver i gang. Dette skal begrundes i, at der er mange mindre etableringsopgaver og vedligeholdelsesopgaver, som vil være væsentlige at have fokus på. Her kan for eksempelvis nævnes færdiggørelse af Højenloft, som skal anvendes til grupperum for kursuscentrets kursister, samt ruminddelinger og overdækning i forbindelse med etablering af terrasse ved Kostalden. I skrivende stund er der ved at blive indrettet musikværksted i Taastrup, således at der kan tilbydes musikundervisning på begge afdelinger. Dette betyder, at der bliver et ledigt lokale, som skal indrettes som lager for køkkenet, da dette er hårdt tiltrængt. Det vil endvidere være helt nødvendigt at forsætte med at hæve niveauet for renovering og vedligeholdelse på kursuscentret med blandt andet udskiftning af punkterede termoruder, reparation af utætte tage samt en række andre forbedringer. I 2013 har der været brugt mange midler på at forbedre skolens tekniske installationer, det være sig vvs installationer, el-installationer samt skolens alarmsystem. I 2014 vil vi forsat arbejde på at forbedre disse installationer samt arbejde på at få installeret ABA-anlæg (Automatisk Brandalarmanlæg) på kursuscentret. Et sådant anlæg vil betyde, at alarmen går direkte til brandvæsenet, hvilket vil betyde, at brandvæsenet kommer hurtigere frem. Dette vurderes vigtigt for at undgå en kritisk situation ved en evt. brand opstået om natten. Samlet set vil der således være behov for anvendelse af mange ressourcer, såvel mandskabsmæssigt som økonomisk, til ovennævnte opgaver. Miljøpolitik Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup ønsker fremadrettet at deltage i en plan for et bedre miljø, både lokalt og globalt. Det skal være en naturlig del af de daglige procedurer og rutiner, at der tages hensyn til forbrug af vand, varme og strøm, ligesom der også skal laves procedurer for håndtering af affald. På skolen i Greve er der etableret en genbrugsplads. Formålet er at sortere affald ud i fragmenter, som i færdigsorteret stand kan videretransporteres til den lokale genbrugsplads, hvor affaldet kan afleveres. Der er tale om alt - undtaget pap, papir og almindelig restaffald, herunder madaffald. Således bør det til enhver tid overvejes, om affald kan sorteres eller skal bortskaffes via renovation, som er en udgift og som afregnes efter vægt. I Tåstrup afdelingen arbejdes der på at kunne tilbyde sortering af papir og pap. Større ting bortskaffes direkte til den lokale genbrugsplads. Dagligt almindeligt affald betragtes som husholdningsaffald og bortskaffes via almindeligt skaktsystem eller bæres til container i kælderen. Der skal ligeledes i Tåstrup afdelingen indarbejdes rutiner, som gør det muligt at opsamle og separere madaffald, med mulighed for genanvendelse til f.eks. biogas.

10 Virksomhedsplan Naturetablering I de sidste 3 år har der verseret en sag vedrørende skolens vådområder på en del af skolens markarealer på matriklen Grevevej 20. Firmaet PrimerNatur stod for projektet, som dels vedrørte projektering og dels udførelse af det praktiske arbejde. Projektet kom dog aldrig til at virke, idet området, hvor der skulle være meget vand, nu er rimelig tørlagt. Miljøkontoret i Tønder, som er tilsynsmyndighed, har nu endeligt tilkendegivet, at projektet ikke kan godkendes, hvilket betyder, at vi ikke kan få tilskud til dette projekt. Vi havde imidlertid forventet sagens udfald og kan nu gøre, hvad vi ønsker omkring disse jordarealer. Indtil videre bliver jorden dyrket af vores tidligere forpagter, hvorfor vi har god til til at finde en egnet løsning til udnyttelse af jordarealerne. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) I 2012 besluttede Byrådet, at Greve Kommune og produktionsskolen skulle være ligeværdige udbydere af egu-uddannelsen i Greve og i fællesskab sikre de unge en reel valgmulighed i forhold til uddannelsesmulighed. Greve Kommune og produktionsskolen skal holde hinanden ajour med udviklingen af egu-forløb af hensyn til Center for Dagtilbud og Skolers regnskabsmæssige ansvar for overholdelse af det kommunale budget, samt for at sikre det regnskabsmæssige grundlag for hjemtagelse af refusion. Som grundlag for Greve Kommunes styring af den årlige bevilling etableres et samarbejdsforum bestående af Greve Kommunes egu-vejleder, egu-vejleder fra Produktionsskolen samt en konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler. Der er endvidere indgået aftale om, at samarbejdet skal evalueres i På nuværende tidspunkt har vi 5 forløb i gang og forventer at igangsætte yderligere 3-4 forløb i Særlige projekter Museumsprojekt I 2013 har produktionsskolen indvilget i at indgå i et samarbejde med Greve Museum, som sammen med Greve Kommune vil etablere et museum for Danmark under første verdenskrig på Mosede Fort i I forbindelse med dette projekt har museet endvidere fået midler til at afdække Mosede Fort og Tunestillingens betydning for lokalområdet. Ud over at afdække og formidle de historiske aspekter er det også ambitionen at skabe et oplevelsessted, som kan tiltrække turister, såvel danske som udenlandske. På denne baggrund har Greve Museum rettet henvendelse til Tune Kursuscenter og flere andre turistvirksomheder i lokalområdet, som kan have interesse i at involvere sig i projektet. Formålet er dels at få beskrevet sin egen virksomheds historie i relation til perioden omkring første verdenskrig og dels bruge denne viden i virksomhedens markedsføring og derigennem tiltrække turister til virksomheden. I 2014 forventer vi, at museumsprojektet vil bidrage til, at den gamle Tune Landboskoles lokalhistoriske betydning bliver afdækket, og at vi kan bruge disse historier i forhold til markedsføring. Tobaksforebyggende projekt Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har indgået aftale om at medvirke i tobaksforebyggende projekt, som Greve Kommune i samarbejde Faxe, Køge, Solrød og Stevns Kommuner har søgt satspuljemidler til. Der er bevilget midler til projektet, som vil løbe fra 2013 til Greve Kommune har den koordinerende rolle. Den overordnede målsætning med projektet er at igangsætte effektive rygestoptilbud og tobaksforbyggende indsats for unge med henblik på, at indsatsen undervejs kan brede sig til andre institutioner samt leve videre efter projektets afslutning. Projektet har følgende overordnede mål: 1. At opbygge kapacitet, herunder kompetencer blandt relevante parter og dermed påvirke viden og holdninger om den sociale slagside i forhold til rygning blandt unge. Især i overgange mellem folkeskole og ungdoms- og erhvervsuddannelse. 2. Indsamle erfaringer med planlægning og gennemførelse af særlige tilrettelagte rygestopaktiviteter for udsatte unge med afsæt i den nye nationale model til forebyggelse af rygning blandt udsatte unge. 3. Rekruttering til rygestopaktiviteter via målrettet tværgående informationsindsats. Informationsindsatsen vil forsøge at påvirke kultur/normer omkring rygning og tænkes at involvere frivillige organisationer.

11 Virksomhedsplan Indsamle erfaringer med røgfrihed i skoletiden (Folkeskolen) 5. Indsamling af viden om de unges rygevaner. Den 1. april 2014 indfører vi reglen om, at skolens elever og lærere ikke ryger samme sted. Dette skal modvirke en negativ signalværdi i forhold til eleverne. I 2014 vil vi ligeledes tilbyde rygestopkurser for såvel skolens elever som medarbejdere. Kurserne til eleverne tilbydes af skolens rygestopinstruktører. Idé- og værdigrundlag Det grundlæggende idé- og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge på produktionsskolen oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge, som vi møder på produktionsskolen, har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere og deres boglige kvalifikationer dårligere end andre unges. Disse unge har i høj grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge deres praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at også disse skoletrætte og umotiverede unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. Idé - og værdigrundlaget på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er i overensstemmelse med det af Produktionsskoleforeningen udarbejdede charter for de danske produktionsskoler om grundlæggende principper for produktionsskoleformen. Visioner Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil arbejde hen imod at give unge kompetencegivende uddannelse, som er både formelt og samfundsmæssigt anerkendt. Driften af Tune Kursuscenter giver muligheder for en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens deltagere. Kursusdelen er således en integreret del af skolens undervisningstilbud. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal høre til de bedste produktionsskoler med Et godt undervisningsmiljø for både skolens deltagere, medarbejdere og kursuscentrets gæster.

12 Virksomhedsplan Høj faglig standard og god kundeservice både på kursuscentret og skolens øvrige produktionsværksteder. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden en vision om, at skolen skal arbejde på at blive bæredygtig i forhold til miljøbelastning, og at Tune Kursuscenter på sigt skal kunne godkendes som medlem af Den Grønne Nøgle. Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder unge en anden start på ungdomsuddannelse. Produktionsskolen er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer. Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og træning af faglige, sociale og personlige kompetencer. Overordnet mål Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, der er i en uhensigtsmæssig uddannelsessituation. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens deltagere er frie væsener og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til deltagernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor deltagerne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor deltageren kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: 1. Deltagerne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At deltagerne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer. At lærerne fremstår som rollemodeller. At deltagerne kvalificeres til at mestre arbejdslivet. 2. Deltagerne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At deltagerne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer.

13 Virksomhedsplan At deltagerne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer. At deltagerne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen. 3. Deltagerne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At deltagerne skal inddrages i de besluttende organer. At deltagerne skal gives ligeværdig modstand på deres holdninger. Pædagogisk teori Produktionsskolepædagogikken bygger ikke på én pædagogisk teoriforståelse, men er inspireret af flere. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup identificerer vi os med læringskulturen i spændingsfeltet mellem højskolens læringskultur, den reformpædagogiske læringskultur og mesterlærens læringskultur. Målgruppen Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen kan beskrives således: - De frafaldstruede: Unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. - Unge med behov for afklarende forløb: Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. - De utilpassede unge: Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen (pjækkeri, omsorgssvigt, adfærdsproblemer m.fl.) og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge der pga. voldelig og kriminel adfærd ikke er i stand til at gå i gang med eller fastholde et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu) og unge som kan optages som Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE)

14 Virksomhedsplan Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkeltelever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk.4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Alle unge, der tilhører målgruppen, som skolen vurderer kan profitere af skolens særlige undervisningstilbud, kan optages på skolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. De unge har ret til at blive optaget på produktionsskolen, uden at der afkræves dem en række oplysninger udover fakta om tidligere skolegang og uddannelses- og erhvervsforløb. Undervisningen Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet. Da skolen arbejder med løbende optag og udslusning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på produktionsskolen omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne og øvrige undervisningsaktiviteter. Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres i det praktiske arbejde. Værkstedsundervisningen skal foregå i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab, hvor den enkelte unge tilegner sig dele af et fags kultur og kundskaber. Undervisningen skal være opgaveog problemformulerende - både i forhold til processen/produktet og i forhold til den unge. Undervisningen skal tilrettelægges således, at det er den unges læreproces, der er afgørende. Værkstedsundervisningen, som bygger på deltagernes aktive medvirken i udførelsen af værdiskabende arbejde, er en direkte måde at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kvalifikationer på, idet arbejdet med produktionsopgaverne betyder, at der er en række ting, der skal gøres - altså en sagstvang og dermed en række nødvendighedsværdier, som de unge - uanset deres tidligere skolebaggrund eller forløb i øvrigt - lader sig inspirere, lære og opdrage af, så der åbner sig helt nye muligheder for dem.

15 Virksomhedsplan I 2012 har Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup følgende værkstedstilbud: Antal pladser gennemsnit: Antal årsværk (lærerressourcer på værkstedet): Afdelingen i Greve: Kontor og Reception 2 0,2 Hotel og Service 9 1 Køkken og Restaurant 9 1 IT og Teknik 22 2 Film og Foto 11 1 Musik og Band 16 1,5 Bygge og Anlæg 14 1 Grønt og Ejendomsservice 23 3 Pædagogik og Kreativitet 22 2 Vagt og Idræt 11 1 Event og Kultur 11 1 I alt ,7 Afdelingen i Taastrup: Frisør og Styling 11 1 Kosmetiker og Velvære 11 1 Omsorg og Pædagogik 11 1 Krop og Sundhed 11 1 Foto og Medie 11 1 Grafisk og Design 11 1 Service og Idræt 9 1 Idé og Butik 12 1 Musik og Sang 11 1 Køkken og Kantine 11 1 IT og Netværk 11 1 I alt Den samlede produktionsskole har således en undervisningskapacitet til 270 indskrevne deltagere. Normeringen er 9 11 deltagere i gennemsnit pr. lærer afhængig af værkstedets karakter. De mere kreative værksteder kan typisk klare lidt flere deltagere pr. lærer end de håndværksmæssige værksteder, som af sikkerhedsmæssige grunde bør have lidt færre deltagere. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Andre unge har en afgangseksamen med så dårlige resultater, at de har behov for at forbedre deres kundskaber på en række områder, hvis de skal klare sig i det ordinære uddannelsessystem. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik og engelsk. Produktionsskolen er ikke forpligtet til at tilbyde særskilt undervisning i almene fag på skolen, men indtil 1/3 af deltagerens forløb på produktionsskolen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning. Særskilt undervisning i almene fag kompliceres af, at der er tale om små grupper af deltagere med et meget forskelligt behov for undervisning, fra kompenserende specialundervisning til almindelig undervisning på klasse niveau. Dertil kommer, at der er deltagere både over og under 18 år, ligesom deltagerne kommer fra forskellige kommuner og regioner. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har valgt at løse deltagernes behov for almen undervisning gennem udnyttelse af 1/3-reglen. I samarbejde med den unge og værkstedslæreren finder skolens vejledere det rigtige undervisningstilbud til den enkelte.

16 Virksomhedsplan Under 1/3-reglen kan deltagerne f.eks. være med i følgende undervisning: FVU (forberedende voksenundervisning i dansk, matematik og engelsk) på VUC AVU (almen voksenundervisning på kl. niveau) på VUC Specialundervisning for ordblinde Ungdomsskolens tilbud HF enkeltfag Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk, matematik på 9. klasseniveau samt dansk som andet sprog. Som skole vil vi på sigt arbejde hen imod, at engelsk kan blive et eksamensfag. Tilbuddet gives primært til de årige (som ikke opfylder alderskriteriet for optagelse på VUC) uden 9. klasse eksamen og til deltagerne i særligt tilrettelagte undervisningsforløb f.eks. efter folkeskolens 33, stk. 4. Undervisningen varetages af en fuldtidsansat lærer, som underviser i dansk og matematik. Eleverne føres til eksamen i dansk og matematik i samarbejde med VUC i Greve. Meritgivende kombinationsforløb Med virkning fra 1. august 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder, for derefter at skulle starte forfra. I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb med undtagelse af de grundforløb, der er adgangsbegrænsede. Af forskellige grunde er det ikke alle skolens elever, der kommer i kombinationsforløb. Årsagerne kan f.eks. være følgende: % af produktionsskoleeleverne er frafaldselever fra uddannelse ofte EUD, og de har tidligere gennemført dele af grundforløb i større eller mindre omfang. - Eleven kan ikke gennemføre et ordinært EUD forløb, og der arbejdes i stedet med en plan om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), Erhvervsgrunduddannelse (egu), Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller udslusning til fleks- eller skånejob. - Eleven ønsker ikke en EUD, men har planer om anden uddannelse, hvortil der ikke findes mulighed for meritgivende kombinationsforløb. - Eleven er afklaret vedr. fremtidig uddannelse inden for de første 3 måneder af produktionsskoleopholdet og udskrives relativt hurtigt derefter til den valgte uddannelse. Det gennemsnitlige forløb for eleverne på produktionsskolen ligger på ca. et halvt år. Deltagelse i kombinationsforløb indarbejdes i den enkelte deltagers forløbsplan. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole (efter samme principper som i Ny mesterlære ). Derefter gennemfører deltageren et hovedforløb på normal vis, dog således at praktikdelen foregår på produktionsskolen uden uddannelsesaftale (efter samme principper som skolepraktik på en erhvervsskole). Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.

17 Virksomhedsplan Adgangen til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at deltageren ikke har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse på normal vis dvs. med et grundforløb på en erhvervsskole og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse gennemføres i et tæt samarbejde mellem en produktionsskole og en erhvervsskole, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Det er de faglige udvalg, der godkender og fører tilsyn med praktikuddannelsen på produktionsskolen. Ved begyndelsen af indeværende år, var Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup godkendt af de faglige udvalg til at gennemføre uddannelse inden for følgende fagområder: - Kontor, med specialerne administration og økonomi - Ernæringsassistent - Hotel- og fritidsassistent - Receptionist - Konference- og selskabstjener - Anlægsgartner - Maler - IT-support - Ejendomsservicetekniker - Gastronomuddannelsen, specialet Cater - Kok - Frisør og kosmetikerfaget Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil udnytte muligheden for lærlinge på skolen i så stort omfang som muligt. Indtil videre er der 4 lærlinge, som har fuldført deres lærlingeforløb med flotte resultater på følgende områder: Ernæringsassistent Hotel og fritidsassistent Ejendomsservicetekniker Cater I 2014 har vi følgende lærlingeforløb: 1 Maler 1 Ejendomsservicetekniker 3 IT-support 1 Kontorelev med specialet administration 1 Anlægsgartner 1 Serviceassistent 1 Kosmetiker Skolen har således 9 lærlingeforløb i gang og arbejder på at fastholde 9 til 10 lærlinge i flow. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: - Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Værkstedsmøder, deltagerråd og fællesmøder spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. - Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. - Praktik af kortere varighed.

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2016 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet...

Læs mere

NYHEDSBREV. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Taastrup afdelingen flytter til egne lokaler SIDE 1. Maj 2016

NYHEDSBREV. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Taastrup afdelingen flytter til egne lokaler SIDE 1. Maj 2016 Kære Samarbejdspartnere Hermed aktuelle nyheder så I ved, hvad der rører sig på skolens to afdelinger i henholdsvis Greve og Taastrup. Et af vores meget aktuelle indsatsområder er flytning af afdelingen

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2015 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 3 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som får betydning for produktionsskoleområdet...

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2017 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Tiltag som kan medvirke til fastholdelse af elevtallet...

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

EMU Klassen på Erhvervsskolen. EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED Uddann else Arbejde Handleplan Bolig g in Vejledn LIGEVÆRD MERE VÆRD Støtte Ret og pligt Fritid 51 r e d e h g i l u m e n i d l i Find vej t BEHOV E IG L R Æ S NGE MED U IL T R E IS VE JV ORD LIGEVÆRD

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Notat. Status på ungeindsatsen 3. kvartal 2013

Notat. Status på ungeindsatsen 3. kvartal 2013 Notat Status på ungeindsatsen 3. kvartal 203 I budget 203-6 blev der afsat en innovationsblok på kr.,5 mio. årligt til en styrket indsats overfor unge ledige. Dette forventes at medføre en besparelse på

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2013 Forord...3 Retningslinjer for produktionsskoler...3 Elevudviklingen på skolen og på landsplan...3 Lovændringer...4 Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver...5

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne: Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse 10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategi for en tværgående ungeindsats

Strategi for en tværgående ungeindsats Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...

Læs mere

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013 Center for Beskæftigelse & Omsorg Faxe Sociale Udviklingscenter STU uddannelsen maj 2013 1 Indledning og formålserklæring... 3 Målgruppe... 3 Lovgrundlag... 4 Et lokalt tilbud om STU... 4 Afklaringsforløb...

Læs mere

STU Greve Målgrupper 2014

STU Greve Målgrupper 2014 STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke

Læs mere

Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for

Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet... 5 Pædagogiske styringsredskaber... 6 Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer

Læs mere

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013 Notat Status - ungeindsatsen 2. kvartal 213 I budget 213-16 blev der afsat en innovationsblok på 1,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats over for unge. Dette forventes, at medføre en besparelse på 1

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det

Læs mere