SOCIAL MARKETING. til brug i kommuner og regioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL MARKETING. til brug i kommuner og regioner"

Transkript

1 SOCIAL MARKETING til brug i kommuner og regioner

2 SOCIAL MARKETING til brug i kommuner og regioner

3 Social marketing til brug i kommuner og regioner Sund By Netværket, udgave, 1. oplag, 2011 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk version): Manuskript Manuskriptet er udarbejdet af medlemmer fra Sund By Netværkets temagruppe om strategisk kommunikation fra Aabenraa, Ballerup, Faxe, Guldborgsund, Herlev, Horsens, Hvidovre, Norddjurs, Rødovre og Sorø kommuner. Fagredaktion Asta Nissen, Sorø Kommune Charlotte Iisager Petersen, konsulent, Sund By Sekretariatet Gitte Piil Eriksen, formand for temagruppen strategisk kommunikation, Guldborgsund Kommune Grafisk tilrettelæggelse Karin Friis Hansen, Kontur-design Illustrationer Sorø Kommune (Sundhedstjek til mænd) Øvrige illustrationer er hentet fra internettet (se litteraturlisten) Udgivet af Sund By Netværket

4 4

5 Forord Dette ehæfte beskriver, hvordan kommuner kan bruge social marketing til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Der er sparsom erfaring med at bruge social marketing i Danmark i forhold til mange andre lande, og formålet med dette ehæfte er derfor, at kunne være med til at udbrede kendskabet til social marketing. Når social marketing bruges rigtigt, kan det være et kraftfuldt redskab til at påvirke holdninger, sundhedsadfærd og sundhedsfremme. Sund By Netværket har siden 2008 arbejdet med strategisk kommunikation på sundhedsområdet og siden efteråret 2009 samarbejdet med Thomas Anker, videnskabelig assistent, Københavns Universitet, om social marketing. I november 2009 afholdt Sund By Netværket en workshop om social marketing, efterfulgt på Sund By Netværksdagene i marts 2010 med en temadag for plenum. Mange medlemmer har efterfølgende brugt værktøjet i eget regi, alt imens temagruppen fortsætter med at opbygge viden om- og erfaring med social marketing, hvilket formidles i dette ehæfte. Hensigten med ehæftet er at bidrage til fokus på social marketing i udviklingen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. ehæftet er et værktøj, der kan bruges af sundhedsafdelinger, sundhedscentre og i kommunikationsafdelinger. Det indeholder en række eksempler og cases, til inspiration og støtte. ehæftet kan med fordel suppleres med mere dybdegående materiale, og der kan hentes inspiration i litteraturlisten, eller i aktuelle cases, der findes i medlemsrummet på Sund By Netværkets hjemmeside. Tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet denne publikation. Også en stor tak til Thomas Anker, som gennem workshop og løbende vejledning har bidraget til at kvalitetssikre ehæftet. Sund By Netværkets temagruppe fortsætter sit arbejde med at styrke vidensudviklingen på området, og temagruppen håber, at mange vil få glæde af publikationen som en foreløbig milepæl i dette arbejde. Christine Kousholt Formand for Sund By Netværket 5

6 Quick guide Social marketing er anvendelsen og udviklingen af kommercielle marketingsmetoder til at fremme sociale mål gennem holdnings- eller adfærdsændring. Nedenfor er en kort oversigt over de elementer, du skal huske i en social marketing kampagne: Overordnet tilgang Tænk i produkter Tag altid målgruppens subjektive perspektiv 1. MÅL Holdnings- eller adfærdsændring, der fremmer et socialt mål Hvad er den problematiske adfærd/holdning? Hvad er den ønskede adfærd/holdning? Hvem er det et problem for? Hvem er den ønskelige adfærd ønskelig for? 2. INDSIGT Hvordan får du indsigt i målgruppen? Hvilke metoder kan du gøre brug af? Teori (Psykologi, Sociologi, Marketing, Humaniora) Kvalitative metoder (Fokusgrupper, Interview, Deltagerobservation) Kvantitative metoder (Spørgeskema) 3. SEGMENTERING Hvad opfatter vores målgruppe som en succesoplevelse? Hvad adskiller målgruppen fra andre grupper? Dette er et af de vigtigste elementer i kampagnen, da det skal danne baggrund for, at målgruppen kan fatte interesse for kampagnen. 4. MARKETING MIX 4P er Produkt, som fx guide over byens natklubber, smarte t-shirts osv. Pris, som tid, penge, negative reaktioner fra venner/ familie, tab af identitet, mindre nydelse, abstinenser osv. Promovering, som reklame, web, branding, produktplacering, viral, sponsorship, sociale medier, partnerskaber. Kommunikationsstrategien skal skabe følelsesmæssig appeal, der motiverer målgruppen til at tilegne sig indholdet. Plads, som de nøje udvalgte kanaler eller steder borgeren møder produktet. Det er vigtigt, at målgruppen møder produktet det rigtige sted. 5. UDVEKSLING Hvad er den objektive fordel (forbrugeren/samfundet)? Hvad er den subjektive fordel (forbrugeren)? Hvilke fordele vil målgruppen få via produktet. Forskningen viser, at det kræver appel til følelserne, hvis man skal ændre holdning/adfærd. Viden fører ikke til holdnings/adfærdsændringer. Derfor giver det god mening at appellere til følelser, det symbolske eller oplevelsesmæssige. Modtageren er ikke nødvendigvis interesseret i det funktionelle aspekt. Her må man slå på to andre aspekter det symbolske aspekt og oplevelsen ved produktet/aktiviteten. 6. KONKURRENCE Identificer faktorer, der modarbejder den ønskede adfærdsændring. Interne faktorer: Nydelse, risikovillighed, præferencer, afhængighed, comfort zone. Eksterne faktorer: Sociale normer, marketing, infrastruktur, valgets arkitektur. 2 strategier til at bekæmpe konkurrence: De-marketing (positionere konkurrerende adfærd negativt (AIDS ist ein Massmörder)) Associere ønsket adfærd med samme værdier som konkurrerende adfærd er knyttet til (Truth Campaign). 6

7 Indhold Hvad er Social Marketing? 8 Hvor anvendes Social Marketing? 10 Hvad kan Social Marketing? 11 Marketing eller de-marketing to veje at gå inden for social marketing 13 Værktøj 16 Litteratur 20 Kend din promille Case med brug af de-marketing 21 7

8 Hvad er Social Marketing? Social marketing er et værktøj, der er udviklet med for at påvirke målgruppens adfærd i en ønsket ret- baggrund i kommercielle marketingprincipper ning (Grier & Bryant 2005; McDermott et al. 2005). og metoder for at påvirke mennesket til at ændre adfærd. Men i stedet for at have et kommercielt Udvekslingen eller byttehandlen er en vigtig, men formål for øje, så er formålet med processen social ofte problematisk del af processen i social marke- forandring (Maibach & Holtgrave 1995; Hastings & ting. Pris, en af de 4 P er, refererer til mængden af McDermott 2006). penge, tid eller energi, som en forbruger er villig til Definition at betale for det produkt eller den service, der tilbydes (Joyce & Morris 1992). Pris fremhæver vigtighe- Social marketing er en proces, der anvender mar- den af at anerkende de omfattende omkostninger ketingprincipper og teknikker til at skabe, kommu- og fordele ved en kampagnes produkt i forhold til nikere og levere værdi for at påvirke målgruppens de omkostninger og fordele, som en modstander adfærd, der vil gavne samfundet (offentlig sundhed, tilbyder. Fordi folkesundheds- og socialforskere, der sikkerhed/tryghed, miljø og lokalsamfund) såvel benytter social marketing, ofte mener, at fordelene som målgruppen selv. (Philip Kotler, Nancy Lee & ved adfærdsændringer er selvindlysende, er der en Michael Rothschild, 2006). tendens til, at prisen og udvekslingsprincippet bli- De 4 P er ver glemt (Hastings & Saren 2003). Men når social marketing anvendes skal der, som ved anden mar- Social marketing adskiller sig fra almindelige sund- kedsføringsstrategi, overvejes og vurderes ønsker og hedskampagner ved at have fokus på 4 P er - Pro- behov i målgruppen (Evans & Hastings 2008). dukt, Pris, Plads og Promovering. De 4 P er benyttes Kun med kondom og test dig selv. Det argumenterede produkt er kon- I denne danske kampagne er selve kerneproduktet kurrencer, sociale medier og gratis kondomer altså oplysning, mens det aktuelle produkt er tips, tricks det, der giver kampagnen værdi. 8

9 Genbrugsstationer som arena for sundhed Problem: Få styrket events i forhold til inddragelse og dialog om sundhed med mænd I Sorø Kommune ville sundhedsmedarbejdere i højere grad opnå dialog med mænd, når der blev afviklet sundhedsevents med sundhedstjek og samtale om sundhed. Kun 1/3 del af deltagerne havde været mænd ved tidligere sundhedsevents. Derfor gjorde sundhedspersonalet sig overvejelser i forhold til målgruppen og de 4 P er: Produktet: Et sundhedtjek med en uforpligtende samtale om sundhed. Tilbuddet omfattede også et eksempel på en sund og nem madpakke, som manden kunne tage med sig i en anonym brun pose. Pris: Tid og energi kan være en hindring. Overvejelser i forhold til maskuline identiteter og produktets sammensætning vil manden give køb på egen maskulin rolle ved at tage imod et sundhedstjek? - mænds modstand mod patientliggørelse osv. Kvinder står bag produktet kan der være en pris i forhold til, at man som mand tager imod produktet? Hvordan kan dette vendes til noget fordelagtigt? Plads: Genbrugsstationen blev valgt fordi det er mandens arena, og han er på hjemmebane dér. Det vil muligvis også lette prisen i forhold til tid og energi manden er der jo alligevel. Promovering: Annonce, flyers og plakater blev lavet, som det ses her på siden. Valget faldt på at spille på modsætningen mellem kønnene, og på den måde gøre det til en fordel i stedet for en forhindring. Her blev tænkt i retning af mændenes pin-up-kalendere, som hænger på mange mandearbejdspladser. På dagen havde de sundhedsprofessionelle overalls på for at signalere, at de sundhedsprofessionelle indgik i mændenes miljø på deres præmisser og på den måde var tilgængelige i forhold til en samtale om sundhed. Eventen blev en succes med mange, gode samtaler med mænd om sundhed. Efterfølgende var der på baggrund af eventen deltagere til to vægtstophold. 9

10 Hvor anvendes Social Marketing? Social marketing ses især anvendt til: 2009) rettet mod rygere ved brug af netsted, film- Fremme af folkesundhed og forebyggelse af syg- spots og postkort m.m. Valget af billedsiden med domme - f.eks. seksuelt overførte sygdomme, syge organer fra afdøde anvender en følelsesmæssig rygestop, alkoholmisbrug, sund levevis m.v. påvirkning, der er typisk for social marketing det Forebyggelse af ulykker f.eks. trafikuheld, vold i hjemmet, faldulykker blandt ældre, drukneulyk- er ikke logikken og fornuften, der tales til via faktuelle tal og oplysninger. ker m.v. Beskyttelse af miljø f.eks. vand- og luftkvalitet, drikkevand, affald i naturen m.v. Bidrag til lokalsamfund f.eks. valghandlinger, frivilligt arbejde, forebyggelse af kriminalitet m.v. Stop før fem Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40 (efterår 2010) rettet mod unge i alderen år med brug af tv-spot, annoncer, kampagnesite og andet. Her vil Sundhedsstyrelsen påvirke den unge til at drikke Eksempler på danske kampagner med elementer af social marketing mindre, fordi det giver mulighed for at score en lækker pige eller dreng, som ellers vil ignorere én, hvis man har drukket for meget. Det er altså ikke, som i Der er flere eksempler på danske kampagner, som en alm. kampagne udsigten til et bedre helbred, der har benyttet sig af reklamesprog for at formidle et anvendes i overtalelsen af den unge, men udveks- budskab om ændring af adfærd over for bestemte lingen for målgruppen er her, at mindre alkohol skal målgrupper. gives i bytte for en lækker date til festen. Der er ta- Hver eneste cigaret skader dig get højde for målgruppens ønsker og værdier. Sundhedsstyrelsens rygestop-kampagne (efterår 10

11 Hvad kan Social Marketing? Det nytter ikke at indføre samme metoder i nord og værdier social marketing kan være et redskab i som i syd. Traditionelle sundhedsfremmende op- denne proces. lysningskampagner kommer til kort over for nogle af de grupper, der har et stort behov for at ændre Indledningsvis udvælges målgruppen, hvorefter sundhedsadfærd. Borgerne skal mødes i deres om- deres dagligdag, vaner m.m. studeres. Først derefter givelser, på deres sprog og med deres egne symboler vælges produktet i form af budskab eller aktivitet. Eksempel: Wisconsin Problem: Færdselsulykker pga. spritkørsel I Wisconsin, USA, var der store problemer med mange ulykker pga. spritkørsel. Det er en stat med stor afstand mellem byerne. Mange yngre mænd arbejder hårdt ugen igennem. Fredag og lørdag aften tilbagelagde de meget lange strækninger i bil for at komme til byen og drikke sig fulde. Myndighederne prøvede mange forskellige kampagner. Don t drink and drive osv. men uden effekt. Forebyggelsesafdelingen fik en ny chef, der i stedet forsøgte at forstå gruppen. Han observerede dem og talte med dem. Og de sagde, at de ikke havde tænkt sig at stoppe med at drikke. Jeg arbejder hårdt hele ugen og fortjener at have det sjovt i weekenden. Chefen forsøgte at løse det ved at indsætte minibusser, der kunne køre de unge mænd til barerne, men de brød sig ikke om minibusserne. Min bil er min stolthed. Hvad så med limousiner? spurgte chefen. Og så blev der indkøbt vede ikke at reklamere ret meget. En lille plakat blev hængt op 6 limousiner fra Las Vegas. Prisen for at i barerne og ellers var limousinerne reklame nok i sig selv. På køre med Road Crew limousinen var den plakaten stod Du kan drikke og feste mere, for du behøver ikke samme som en øl. Myndighederne behø- køre hjem. Frivillige kører limousinerne. 11

12 Social marketing har fællestræk med kommerciel marketing ved at have fokus på: Eksempel: Texas at bruger-orientering er afgørende Problem: Færdselsulykker pga. manglende brug af at publikum opdeles i særlige målgrupper (seg- sikkerhedsseler menter) at produkt, pris, placering og promovering skal overvejes at kendskab til markedet er nøglen til at lykkes at resultater evalueres for at forbedre og udvikle indsatsen I Texas, USA, var der mange færdselsulykker blandt de latinamerikanske familier, hvor børn kom til skade eller døde, fordi de ikke sad fastspændt i bilen. De prøvede alt det sædvanlige med kampagner osv., lige lidt hjalp det. Så undersøgte de og talte En kommerciel virksomhed ville aldrig sige Spis med målgruppen, der havde samme holdning: Mit kylling, det er en sund kilde til protein. De ville fx barn er altid sikrest i mine arme. Gud beslutter, sige: Spis Kentucky Fried Chicken. Det bedste. Du hvornår han vil tage min baby. Derefter udviklede vil blive lykkelig og din familie vil elske dig. myndighederne en service. De fik en præst til at En af social marketings største styrker er, at afsenderen gør et forsøg på at forstå sin modtager og derfor virker social marketing. velsigne sikkerhedsselerne. Det blev en stor succes. Målgruppen blev mødt med den kultur og den religiøse overbevisning, som de havde. AIDS ist ein Massmörder kameraet er helt tæt på ser manden op, så vi kan se AIDS ist ein Massmörder var en kæmpe kampagne, der at han er en kendt massemorder, som fx Hitler eller kørte i flere europæiske lande for at få borgerne til at Saddam Hussein. Filmene er fjernet fra Youtube igen, indse, at AIDS slår rigtig mange ihjel og at man derfor bør da de skabte noget af et ramaskrig. De blev nemlig beskytte sig mod AIDS. Kampagnen var ret kontroversiel, ikke tolket ens af alle. Mange mente, at kampag- som social marketing kampagner ofte er. I videoen, der nen udstillede folk med AIDS som massemordere, kunne ses på Youtube og på kampagnens hjemmeside, selv om det var kampagnens sigte at det var selve blev der langsomt zoomet ind på et elskende par og da AIDS en, der skulle ses som massemorderen. 12

13 Marketing eller de-marketing to veje at gå inden for social marketing Man taler om social marketing på flere måder, bl.a. som associationsmanagement, dvs. at marketingsindsatsen skal få målgruppen til at associere den ønskede adfærd og derigennem få lyst til at ændre adfærd. Det er således en ren marketingtilgang, når mændene i Wisconsin får tilbudt limousinen, som en kørselsmulighed, fordi det ikke gennemføres ved at lægge vægt på det negative i den private biltransport, men i stedet kun associeres positivt i forhold til, at limousinekørslen er mere attraktiv. Konventionelle markedsføringskampagner, der skal få dig til at købe et produkt bruger helt andre metoder. De fortæller dig sjældent, at du skal købe deres produkt, men giver dig snarere en følelse af, at du vil få det godt, ved at bruge deres produkt. De spiller meget på følelser, stemninger, velvære og velbehag. Truth-kampagnen signalerer værdierne: oprør, risiko-tager, drømmer, med kant, aggression, outsider og det at være åben for alting. En af de største årsager til kampagnens succes er, at den opfordrer unge til at gøre oprør. Her får de så mulighed for at rette deres oprørstrang mod tobaksfirmaerne. Truth-kampagnen bygger på de-marketing. I de-marketing benyttes de skadelige produkters symboler til at fremme det sundhedsfremmende og forebyggende budskab, som her: lad vær med at ryge, for så ender du i en ligpose! Problem: Rygning dræber 13

14 I Truth-kampagnen er de store cigaretmærkers må- bolske løfte: Marlboro vil på den mest effektive måde der at markedsføre sig på analyseret og kopieret. Et give dig den beskrevne livsstil. Truth-kampagnen eksempel fra den store kampagne, der bruger mange bruger lignende omgivelser, koblet med sort humor. I forskellige platforme, er billedet herover. Det ameri- stedet for Marlboro-mandens venner bærer hestene kanske cigaretmærke Marlboro har altid benyttet den rundt på ligposer, underforstået: hans venner er døde berømte Marlboro-mand, ridende i smukke amerikan- af rygningens skadelige virkninger. Det meget stærke ske landskaber. Han signalerer værdier som: erfaren- billede er yderligere krydret med teksten What if hed, selvsikkerhed, styr på tingene, nede på jorden, cigarette ads told the Truth?. Et andet eksempel ses rolig, cool og en mand der får arbejdet gjort. Idealerne ovenfor og viser en død hest og en stående cowboy han signalerer, er uafhængighed og frihed. Det sym- ledsaget af teksten: Second hand smoke kills. I en almindelig oplysningskampagne ville myndig- holde op med at ryge for dit helbreds skyld, samt at hederne have informeret om de skadelige virkninger du kunne henvende dig i din kommune for at få hjælp, ved rygning, måske have vist en hostende mand, der hente en folder på apoteket osv. røg i en kort filmsekvens og fortalt dig, at du burde 14

15 Etiske overvejelser i forhold til brugen af social marketing Som eksemplerne her i ehæftet illustrerer, så spiller social marketing i nogle sammenhænge stærkt på at påvirke målgruppens følelser og meget mindre på at informere om fakta. På den måde er social marketing ofte langt mere kontroversiel, end hvad der tidligere er set på området. Derfor bør der i kampagner og indsatser altid være en henvendelsesmulighed for den enkelte. Dette er et etisk princip, som mange social marketingindsatser forsøger at leve op til og også et princip, som vi vil anbefale, man lever op til. Social Marketings historie Social marketing har sin oprindelse i 1970 erne og er især i de seneste år vokset i Norden, mens metoden har været brugt i årtier i fx Storbritannien. Når social marketing de seneste år er blevet så populær i den offentlige sundhedsfremme og forebyggelse, skyldes det formentlig holdningsændringer til det at være sund og rask. Der er vedvarende fokus på kronisk sygdom samt livsstilsfaktorer som hovedårsag til sygelighed og for tidlige tab af menneskeliv, ligesom der er et voksende fokus på den enkeltes ansvar for egen sundhed. Dette ses bl.a. i de stigende krav om sundhedsviden. Alle aviser og ugeblade har i dag sider om din sundhed, og selv fastfoodkæden McDonald s er i dag enig i at sundhed sælger, og de oplyser bl.a. om kalorieindhold i deres produkter. At uddanne borgerne til at tage personligt ansvar for deres sundhed, er blevet et førende mål for folkesundheden i bl.a. USA, og det ses også herhjemme. Kommunalreformen og indførelsen af Sundhedsloven, der giver kommunerne et medansvar for borgernes sundhed og sygdom, har givet det sidste skub til at koble sundhed med kroner og ører. Social marketing startede som en formel disciplin i 1971 med offentliggørelsen af Social Marketing: An Approach to Planned Social Change i Journal of Marketing af marketingseksperterne Philip Kotler og Gerald Zaltman (Kotler, P. & Zaltman, G. 1971). Før da havde social marketing allerede været brugt som et redskab i præventionskampen i Indien, hvor en overtalende tilgang blev foretrukket frem for en lovgivningsmæssig model (Dahl 2010). Forebyggelseskampagner begyndte at benytte social marketings principper i slutningen af 1980 erne, især i Australien. Vogt dig for de farlige skizofrene mennesker, der går rundt blandt os! I en britisk kampagne benyttedes effekter fra skrækfilms verdenen, for at nedbryde tabuer om psykisk syge. I filmen, der starter med det viste billede, følger kameraet os ned ad en lang, mørk gang, hvor lyset blinker, og der er uhyggelige baggrundstoner. For enden af gangen er en dør, og da døren går op, er vi nærmest klart il at skrige, men den åbner op til et ganske almindeligt køkken. I køkkenet står en ganske almindelig mand og laver kaffe til sin kone. Han fortæller os, at han er skizofren, men at han pga. medicin lever et ganske almindeligt liv. Ved at spille på vores følelsesregister, går kampagnen rent ind. Lefebvre og Flora skitserede otte essentielle elementer i social marketing i 1988, og disse holder stadig i dag (Lefebvre 1988). Stirling Universitet var det første universitet, der oprettede et decideret forskningsinstitut for Social marketing (2005), mens Middlesex Universitet i 2007 var det første til at tilbyde en specialiseret kandidatgrad i Health and Social Marketing. I 2007 annoncerede regeringen i Storbritannien den første social marketings strategi gældende for alle sundhedsområder. I de senere år er der sket en yderligere udvikling mellem strategisk social marketing og praktisk social marketing. Meget af litteraturen på området fokuserer på praktisk, social marketing, der bruges til at opnå specifikke adfærdsændringer i forhold til forskellige målgrupper. Der har imidlertid været stigende interesse for at sikre en social marketingsindsats opad, og det bruges strategisk i både politikker og strategisk udvikling. 15

16 Værktøj Her følger en beskrivelse af seks hovedtrin, der kan anvendes ved brug af social marketing. 1. Mål - baggrund, formål og fokus Identificer den problematiske adfærd og det sundhedsmæssige problem, som indsatsen skal rette sig mod - fx et for stort alkoholforbrug blandt ældre, som i eksemplet her. Beskriv problemet og hvem adfærden er et problem for, samt hvilken adfærd, der gerne skal fremmes i stedet. Forklar også, hvem der ønsker og vil drage fordel af den nye og sundere adfærd. og deres pårørende, at ældre risikerer at falde, når de har drukket, og at alkohol påvirker medicinens virkning. Det er endvidere et problem for skatteyderne, da de alkoholrelaterede skader er dyre for sundhedsvæsenet. Den ønskede adfærd er, at de ældre nedsætter alkoholforbruget og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Denne adfærd er ønskelig for de pårørende og for skatteyderne - men ønsker ældre selv at ændre adfærd? 2. Indsigt - forståelse af målgruppens adfærd, viden og holdninger I en social marketingsplan skal der altid være et adfærdsformål altså den ønskede adfærdsændring hos borgeren. Viden er information eller fakta, som målgruppen skal kende, og som eventuelt gør dem i stand til bedre at udføre den ønskede adfærd. Holdninger relaterer sig oftest til følelser og attituder. Indlæringshierarkiet Ifølge den adfærdspsykologiske model, som ses nedenfor, påvirker holdning, viden og adfærd hinanden og det er grunden til, at det er en fordel at have en præcis følelsesmæssig påvirkning af målgruppen, når man gerne vil opnå adfærdsændringer. Model: Mål Hvad er den problematiske adfærd/holdning Hvad er den ønskede adfærd/holdning Hvem er det et problem for? Hvem er den ønskelig adfærd ønskelig for? Model: Adfærdsændring videns ændring - holdningsændring Adfærdsændring Holdningsændring Eksempel: Den problematiske adfærd 3 er, at danskere generelt har et for stort alkoholforbrug. Målgruppen her er ældre og alkohol. Det er bl.a. et problem for ældre Videns ændring 16

17 Teoretiske forståelsesrammer, der kan inddrages Da social marketing beskæftiger sig med at ændre på menneskers adfærd, er det relevant i denne sammenhæng kort at nævne et par af de teorier, der findes om adfærdsændring. Model: Social kognitiv teori Individ Viden Social kontekst Anerkendelse (sociale normer og værdier) Forandringscirklen (Stages of Change Model af Prochaska & DiClemente) Forandringscirklen illustrerer forskellige faser hos en person, der står over for eller er ved at gennemgå en forandring af sin adfærd. Modellen tager udgangspunkt i, at det er krævende for mennesker at gennemgå større forandringer, og den beskriver forandringsprocessens stadier. Undervejs i processen kan personen bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige stadier. Model: Stages og Change Sociale normer-teori Teorien tager udgangspunkt i, at store dele af menneskers adfærd er påvirket af deres opfattelser af, hvad der er normal eller typisk adfærd. Eksempelvis i forhold til unges forestilling om, at et flertal af unge ryger, drikker eller eksperimenterer med stoffer. Model: Aktuelle Norm Beskrivende Handlingsstadiet Tilbagefaldsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Fejlopfattelse Fejlopfattelse Foreskrivende Overvejelsesstadiet Forovervejelsesstadiet Beslutningsstadiet Aktuelle Norm Teorien antager, at ethvert individ udvikler sig i et stadigt samspil mellem egen adfærd, egne tanker og følelser og omgivelserne. Ros, anerkendelse og positive rollemodeller er betydningsfulde virkemidler, som bestyrker individet i troen på at kunne leve op til de aktuelle krav. Sandsynligheden for, at en person tilegner sig en adfærd afhænger af, om personen oplever, at fordelene opvejer ulemperne og af en tro på, at personen har evnen til at kunne ændre adfærd. Personlig handlekraft Formodning om udfald af handling Bytte teori ADFÆRD Struktur Samfund Teorien antager, at sociale relationer er udvekslinger, der giver det enkelte individ højest mulig nytte, dvs. at de oplevede fordele skal være på niveau med eller større end de oplevede omkostninger eller ulemper. I social marketing gør man meget for at forstå den målgruppe, der er i fokus. Her kan der bruges en referencegruppe eller bare et par repræsentanter fra målgruppen, som giver deres mening om produkt og promovering inden det realiseres. Eksempel med social kognitiv teori En universitetslektor, der er ansat ved et universitet i England, og som oprindeligt kommer fra Ghana, vil gerne cykle på arbejde, fordi han ved, at det er sundt (viden). Han har kun få kilometer til arbejde. Hans kone, der også er fra Ghana, vil ikke have, at han cykler. I Ghana er det kun fattige der cykler, og familien er ikke fattig, de har en bil (social kontekst). Desuden er der ikke en cykelsti (struktur), så lektoren føler sig ikke tryg ved at cykle. Derfor cykler lektoren ikke, selvom han ved, at det er sundt. Social kognitiv teori 17

18 3. Segmentering Mennesker er forskellige og skal ikke ses som en samlet gruppe. Derfor er det bedre at udvælge en relevant målgruppe og fokusere på dem. Dette gør det også muligt at rette opmærksomheden dér, hvor succesen vil være størst, samt at tilrette produktet til denne gruppe. Derfor bruges segmentering hvor grupper inddeles efter fx religion, kultur, køn, uddannelse eller alder. Følgende spørgsmål kan hjælpe i forhold til at udvælge og afdække viden om den gruppe, som man gerne vil have i tale. Har de risikoadfærden? Bidrager de til problemet? Er målgruppen stor nok? Kan vi nå dem? Kan vi påvirke dem? Kan de påvirke andre? Modellen nedenfor illustrere, hvordan en større gruppe kan inddeles i segmenter i forhold til baggrund for drikkeadfærd. fordelene ved at erhverve sig adfærden, og enhver brugbar ting eller service, som tilfører målgruppen værdi. Pris er omkostningen, som målgruppen associerer med ved at tilegne sig den ønskede adfærd. Det kan fx være: Psykologisk Emotionel Kulturel Social Fysisk og Økonomisk adfærd Nedenstående matrix er et eksempel på, hvorledes prisen/engagementet sættes overfor den oplevede fordel. Fx kræver det en lille indsats at anvende sikkerhedssele, og den oplevede fordel kan være stor. Hvorimod det kræver stort engagement i form af mere tid at droppe bilen og bruge offentlig transport, og den sundhedsmæssige gevinst kan være svær at måle over kort tid. Model: Segmenter Model: Pris Personer år der drikker over max anbefaling Før overvejelsesstadiet Overvejelsesstadiet Beslutningsstadiet Handlingsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Forbrugerresearch: Psykografiske profiler Drikker fordi depressiv Drikker for at slappe af Drikker for at knytte venskaber Drikker for at hygge sig Drikker fordi råd til det Drikker fordi keder sig Osv. Engagement Droppe bilen, tage det offentlige Smide reklamerne til genbrug Kvitte smøgerne Bruge sikkerhedsele Opleve fordele 4. Marketing Mix - de 4 P er (Produkt, pris, plads og promovering) Kommerciel marketing handler om at have det rigtige produkt, på det rigtige tidspunkt, på det rigtige sted, med den rigtige pris og præsenteret på den rigtige måde. Målet er at tilfredsstille forbrugerens behov. Produkt, pris, plads og promovering anvendes også i social marketing. Plads er de kanaler, hvor forandringen promoveres eller steder, hvor der opfordres til forandringen: Media kanaler Distributionskanaler Interpersonelle kontakter Fysiske steder Ikke fysiske steder, f.eks. sociale netværk Produkt er det, der kan tilbydes til et marked for at tilfredsstille et ønske eller behov. I social marketing er produktet den ønskede adfærd såvel som Promovering er overbevisende kommunikation, der skal inspirere målgruppen til at erhverve den nye adfærd. På dette trin besluttes budskabet, budbringerne og kommunikationskanalerne. 18

19 De vigtigste sociale marketingskanaler er: Barrierer er grunde til, at målgruppen ikke har let ved, eller ikke vil, erhverve den ønskede adfærd. Reklame PR Events Fordele er grunde til, at målgruppen kan være in- Trykt materiale teresseret i at erhverve den ønskede adfærd, eller Udstilling motivationsfaktorer, der skal få dem til at ændre Personsalg adfærd. Sociale medier Populære/underholdningsmedier. Konkurrenter er den adfærd, som målgruppen foretrækker at have på nuværende tidspunkt, eller fir- Bemærk at promovering kommer til sidst i de 4 P er. maer/organisationer, som støtter eller fremmer den Rækkefølgen er vigtig her først vælges produktet uønskede adfærd. Her er angivet et arbejdsredskab, og det besluttes, hvad der vil appellere til målgrup- som med fordel kan anvendes når disse påvirknin- pen. ger lokaliseres: 5. Udveksling Ønsket adfærd Social marketing fokuserer på, hvad produktet kan tilbyde. Her skal overvejes, hvad produktet kan tilbyde den enkelte, som er bedre end det, den enkelte Barrierer/ omkostninger allerede gør! Fordele Konkurrerende adfærd De langvarige fordele (som fx sygdomsforebyggelse) skal ændres til fordele, der indløses nu og her. Vi skal gøre vores produkt sjovt, let og populært. Eksempel 6. Konkurrence For unge rygere kan en barriere være, at kammera- Hvad skaber konkurrence i forhold til vores produkt terne ryger, og de er bange for at blive ekskluderet i forhold til den enkeltes tid, opmærksomhed eller fra det sociale netværk, hvis de kvitter cigaretterne. påvirkning til at handle på en bestemt måde her En grund, der kan motivere dem til at holde op med er både interne og eksterne faktorer. at ryge, kunne være, at de kan få en plads på 1. hol- Interne faktorer: Nydelse, risikovillighed, præferencer og afhængighed. Eksterne faktorer: Sociale normer, marketing, infrastruktur og valgets arkitektur. det i fodbold, når deres kondition forbedres. Konkurrenter kan fx være venner eller tobaksproducenten, der påvirker de unge til at fastholde rygningen. Positionserklæring En positionserklæring er en formulering, som præ- Those guys are crazy cist sætter ord på det, du vil opnå. Altså: Vi ønsker (målgruppen) at se (ønsket ad- Don t Smoke vigtig og fordelagtig end (konkurrenten). Exercise Cancer Kills Don t eat fats. fats Breastfeed Don t drink Use a condom færd) som (beskrivende sætning), og som mere Those guys are crazy! 19

20 Litteratur Dahl,Stephan. Introduction to Social Marketing Evans W & Hastings G: Public Health Branding applying marketing for social change. Oxford University Press 2008 Farrelly MC & Davis KC: Case studies of youth tobacco prevention campaigns from the USA. Truth and half-truths. In: Evans W & Hastings G: Public Health Branding applying marketing for social change. Oxford University Press 2008 Grier S & Bryant CA: Social marketing in public health: Annual Review of Public Health 26, 2005: Hastings G & McDermott L: Putting social marketing into practice. British Medical Journal 332, 2006: Hastings G & Saren M: The critical contribution of social marketing: theory and application. Marketing Theory 3, 2003: Joyce ML & Morris MH: Pricing considerations in social marketing. In: Fine SH (editor) Marketing the public sector: promoting the causes of public and nonprofit agencies.new Brunswich, NJ: Transaction Publishers 1992: Kotler, Philip and Gerald Zaltman. Kotler, P. & Zaltman, G. (1971). Social marketing: an approach to planned social change. Journal of Marketing 35, 3-12 Lefebvre, R.C. & Flora, J.A. (1988). Social Marketing and Public Health Intervention (Portable Document Format). Health Education Quarterly; 15 (3): 300, 301 Maibach EW & Holtgrave DR: Advances in public health communication. Annual Review of Public Health 16, 1995: McDermott L, Stead M & Hastings G: What is and what is not social marketing: the challenge of reviewing the evidence. Journal of Marketing Management 21, 2005: Middlesex Universitet i 2007 en specialiseret kandidatgrad i Health and Social Marketing marketing/health_soc_marketing_ma.aspx Neiger, Brad L.; Rosemary Thackeray; Michael D. Barnes; James F. McKenzie (2003). Positioning Social Marketing as a Planning Process for Health Education (Portable Document Format). American Journal of Health Studies 18 (2/3): Retrieved Social Marketing Institute: Florida Truth Campaign Stirling Universitet forskningsinstitut for Social marketing (2005) UK Department of Health, Choosing Health: Making Healthy Choices Easier, Cmd Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/ DH_ VicHealth History: Major Events and Milestones. VicHealth. Victorian Health Promotion Foundation. About-VicHealth/VicHealth-History-Major-Eventsand-Milestones.aspx 20

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Bilag til KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Kan det lade sig gøre at få studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER 1 Klassiske kampagner kan skabe synlighed og interesse 2 og adressere problemer 3 msaggregater eller anerkende bestemt adfærd

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Alkoholkampagne. Skær ned for dobbeltmoralen. Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol?

Alkoholkampagne. Skær ned for dobbeltmoralen. Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol? Alkoholkampagne Skær ned for dobbeltmoralen Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol? Vi har fået nok af de voksnes dobbeltmoral, se vores skideballer

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011. Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med Codan

Læs mere