SOCIAL MARKETING. til brug i kommuner og regioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL MARKETING. til brug i kommuner og regioner"

Transkript

1 SOCIAL MARKETING til brug i kommuner og regioner

2 SOCIAL MARKETING til brug i kommuner og regioner

3 Social marketing til brug i kommuner og regioner Sund By Netværket, udgave, 1. oplag, 2011 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk version): Manuskript Manuskriptet er udarbejdet af medlemmer fra Sund By Netværkets temagruppe om strategisk kommunikation fra Aabenraa, Ballerup, Faxe, Guldborgsund, Herlev, Horsens, Hvidovre, Norddjurs, Rødovre og Sorø kommuner. Fagredaktion Asta Nissen, Sorø Kommune Charlotte Iisager Petersen, konsulent, Sund By Sekretariatet Gitte Piil Eriksen, formand for temagruppen strategisk kommunikation, Guldborgsund Kommune Grafisk tilrettelæggelse Karin Friis Hansen, Kontur-design Illustrationer Sorø Kommune (Sundhedstjek til mænd) Øvrige illustrationer er hentet fra internettet (se litteraturlisten) Udgivet af Sund By Netværket

4 4

5 Forord Dette ehæfte beskriver, hvordan kommuner kan bruge social marketing til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Der er sparsom erfaring med at bruge social marketing i Danmark i forhold til mange andre lande, og formålet med dette ehæfte er derfor, at kunne være med til at udbrede kendskabet til social marketing. Når social marketing bruges rigtigt, kan det være et kraftfuldt redskab til at påvirke holdninger, sundhedsadfærd og sundhedsfremme. Sund By Netværket har siden 2008 arbejdet med strategisk kommunikation på sundhedsområdet og siden efteråret 2009 samarbejdet med Thomas Anker, videnskabelig assistent, Københavns Universitet, om social marketing. I november 2009 afholdt Sund By Netværket en workshop om social marketing, efterfulgt på Sund By Netværksdagene i marts 2010 med en temadag for plenum. Mange medlemmer har efterfølgende brugt værktøjet i eget regi, alt imens temagruppen fortsætter med at opbygge viden om- og erfaring med social marketing, hvilket formidles i dette ehæfte. Hensigten med ehæftet er at bidrage til fokus på social marketing i udviklingen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. ehæftet er et værktøj, der kan bruges af sundhedsafdelinger, sundhedscentre og i kommunikationsafdelinger. Det indeholder en række eksempler og cases, til inspiration og støtte. ehæftet kan med fordel suppleres med mere dybdegående materiale, og der kan hentes inspiration i litteraturlisten, eller i aktuelle cases, der findes i medlemsrummet på Sund By Netværkets hjemmeside. Tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet denne publikation. Også en stor tak til Thomas Anker, som gennem workshop og løbende vejledning har bidraget til at kvalitetssikre ehæftet. Sund By Netværkets temagruppe fortsætter sit arbejde med at styrke vidensudviklingen på området, og temagruppen håber, at mange vil få glæde af publikationen som en foreløbig milepæl i dette arbejde. Christine Kousholt Formand for Sund By Netværket 5

6 Quick guide Social marketing er anvendelsen og udviklingen af kommercielle marketingsmetoder til at fremme sociale mål gennem holdnings- eller adfærdsændring. Nedenfor er en kort oversigt over de elementer, du skal huske i en social marketing kampagne: Overordnet tilgang Tænk i produkter Tag altid målgruppens subjektive perspektiv 1. MÅL Holdnings- eller adfærdsændring, der fremmer et socialt mål Hvad er den problematiske adfærd/holdning? Hvad er den ønskede adfærd/holdning? Hvem er det et problem for? Hvem er den ønskelige adfærd ønskelig for? 2. INDSIGT Hvordan får du indsigt i målgruppen? Hvilke metoder kan du gøre brug af? Teori (Psykologi, Sociologi, Marketing, Humaniora) Kvalitative metoder (Fokusgrupper, Interview, Deltagerobservation) Kvantitative metoder (Spørgeskema) 3. SEGMENTERING Hvad opfatter vores målgruppe som en succesoplevelse? Hvad adskiller målgruppen fra andre grupper? Dette er et af de vigtigste elementer i kampagnen, da det skal danne baggrund for, at målgruppen kan fatte interesse for kampagnen. 4. MARKETING MIX 4P er Produkt, som fx guide over byens natklubber, smarte t-shirts osv. Pris, som tid, penge, negative reaktioner fra venner/ familie, tab af identitet, mindre nydelse, abstinenser osv. Promovering, som reklame, web, branding, produktplacering, viral, sponsorship, sociale medier, partnerskaber. Kommunikationsstrategien skal skabe følelsesmæssig appeal, der motiverer målgruppen til at tilegne sig indholdet. Plads, som de nøje udvalgte kanaler eller steder borgeren møder produktet. Det er vigtigt, at målgruppen møder produktet det rigtige sted. 5. UDVEKSLING Hvad er den objektive fordel (forbrugeren/samfundet)? Hvad er den subjektive fordel (forbrugeren)? Hvilke fordele vil målgruppen få via produktet. Forskningen viser, at det kræver appel til følelserne, hvis man skal ændre holdning/adfærd. Viden fører ikke til holdnings/adfærdsændringer. Derfor giver det god mening at appellere til følelser, det symbolske eller oplevelsesmæssige. Modtageren er ikke nødvendigvis interesseret i det funktionelle aspekt. Her må man slå på to andre aspekter det symbolske aspekt og oplevelsen ved produktet/aktiviteten. 6. KONKURRENCE Identificer faktorer, der modarbejder den ønskede adfærdsændring. Interne faktorer: Nydelse, risikovillighed, præferencer, afhængighed, comfort zone. Eksterne faktorer: Sociale normer, marketing, infrastruktur, valgets arkitektur. 2 strategier til at bekæmpe konkurrence: De-marketing (positionere konkurrerende adfærd negativt (AIDS ist ein Massmörder)) Associere ønsket adfærd med samme værdier som konkurrerende adfærd er knyttet til (Truth Campaign). 6

7 Indhold Hvad er Social Marketing? 8 Hvor anvendes Social Marketing? 10 Hvad kan Social Marketing? 11 Marketing eller de-marketing to veje at gå inden for social marketing 13 Værktøj 16 Litteratur 20 Kend din promille Case med brug af de-marketing 21 7

8 Hvad er Social Marketing? Social marketing er et værktøj, der er udviklet med for at påvirke målgruppens adfærd i en ønsket ret- baggrund i kommercielle marketingprincipper ning (Grier & Bryant 2005; McDermott et al. 2005). og metoder for at påvirke mennesket til at ændre adfærd. Men i stedet for at have et kommercielt Udvekslingen eller byttehandlen er en vigtig, men formål for øje, så er formålet med processen social ofte problematisk del af processen i social marke- forandring (Maibach & Holtgrave 1995; Hastings & ting. Pris, en af de 4 P er, refererer til mængden af McDermott 2006). penge, tid eller energi, som en forbruger er villig til Definition at betale for det produkt eller den service, der tilbydes (Joyce & Morris 1992). Pris fremhæver vigtighe- Social marketing er en proces, der anvender mar- den af at anerkende de omfattende omkostninger ketingprincipper og teknikker til at skabe, kommu- og fordele ved en kampagnes produkt i forhold til nikere og levere værdi for at påvirke målgruppens de omkostninger og fordele, som en modstander adfærd, der vil gavne samfundet (offentlig sundhed, tilbyder. Fordi folkesundheds- og socialforskere, der sikkerhed/tryghed, miljø og lokalsamfund) såvel benytter social marketing, ofte mener, at fordelene som målgruppen selv. (Philip Kotler, Nancy Lee & ved adfærdsændringer er selvindlysende, er der en Michael Rothschild, 2006). tendens til, at prisen og udvekslingsprincippet bli- De 4 P er ver glemt (Hastings & Saren 2003). Men når social marketing anvendes skal der, som ved anden mar- Social marketing adskiller sig fra almindelige sund- kedsføringsstrategi, overvejes og vurderes ønsker og hedskampagner ved at have fokus på 4 P er - Pro- behov i målgruppen (Evans & Hastings 2008). dukt, Pris, Plads og Promovering. De 4 P er benyttes Kun med kondom og test dig selv. Det argumenterede produkt er kon- I denne danske kampagne er selve kerneproduktet kurrencer, sociale medier og gratis kondomer altså oplysning, mens det aktuelle produkt er tips, tricks det, der giver kampagnen værdi. 8

9 Genbrugsstationer som arena for sundhed Problem: Få styrket events i forhold til inddragelse og dialog om sundhed med mænd I Sorø Kommune ville sundhedsmedarbejdere i højere grad opnå dialog med mænd, når der blev afviklet sundhedsevents med sundhedstjek og samtale om sundhed. Kun 1/3 del af deltagerne havde været mænd ved tidligere sundhedsevents. Derfor gjorde sundhedspersonalet sig overvejelser i forhold til målgruppen og de 4 P er: Produktet: Et sundhedtjek med en uforpligtende samtale om sundhed. Tilbuddet omfattede også et eksempel på en sund og nem madpakke, som manden kunne tage med sig i en anonym brun pose. Pris: Tid og energi kan være en hindring. Overvejelser i forhold til maskuline identiteter og produktets sammensætning vil manden give køb på egen maskulin rolle ved at tage imod et sundhedstjek? - mænds modstand mod patientliggørelse osv. Kvinder står bag produktet kan der være en pris i forhold til, at man som mand tager imod produktet? Hvordan kan dette vendes til noget fordelagtigt? Plads: Genbrugsstationen blev valgt fordi det er mandens arena, og han er på hjemmebane dér. Det vil muligvis også lette prisen i forhold til tid og energi manden er der jo alligevel. Promovering: Annonce, flyers og plakater blev lavet, som det ses her på siden. Valget faldt på at spille på modsætningen mellem kønnene, og på den måde gøre det til en fordel i stedet for en forhindring. Her blev tænkt i retning af mændenes pin-up-kalendere, som hænger på mange mandearbejdspladser. På dagen havde de sundhedsprofessionelle overalls på for at signalere, at de sundhedsprofessionelle indgik i mændenes miljø på deres præmisser og på den måde var tilgængelige i forhold til en samtale om sundhed. Eventen blev en succes med mange, gode samtaler med mænd om sundhed. Efterfølgende var der på baggrund af eventen deltagere til to vægtstophold. 9

10 Hvor anvendes Social Marketing? Social marketing ses især anvendt til: 2009) rettet mod rygere ved brug af netsted, film- Fremme af folkesundhed og forebyggelse af syg- spots og postkort m.m. Valget af billedsiden med domme - f.eks. seksuelt overførte sygdomme, syge organer fra afdøde anvender en følelsesmæssig rygestop, alkoholmisbrug, sund levevis m.v. påvirkning, der er typisk for social marketing det Forebyggelse af ulykker f.eks. trafikuheld, vold i hjemmet, faldulykker blandt ældre, drukneulyk- er ikke logikken og fornuften, der tales til via faktuelle tal og oplysninger. ker m.v. Beskyttelse af miljø f.eks. vand- og luftkvalitet, drikkevand, affald i naturen m.v. Bidrag til lokalsamfund f.eks. valghandlinger, frivilligt arbejde, forebyggelse af kriminalitet m.v. Stop før fem Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40 (efterår 2010) rettet mod unge i alderen år med brug af tv-spot, annoncer, kampagnesite og andet. Her vil Sundhedsstyrelsen påvirke den unge til at drikke Eksempler på danske kampagner med elementer af social marketing mindre, fordi det giver mulighed for at score en lækker pige eller dreng, som ellers vil ignorere én, hvis man har drukket for meget. Det er altså ikke, som i Der er flere eksempler på danske kampagner, som en alm. kampagne udsigten til et bedre helbred, der har benyttet sig af reklamesprog for at formidle et anvendes i overtalelsen af den unge, men udveks- budskab om ændring af adfærd over for bestemte lingen for målgruppen er her, at mindre alkohol skal målgrupper. gives i bytte for en lækker date til festen. Der er ta- Hver eneste cigaret skader dig get højde for målgruppens ønsker og værdier. Sundhedsstyrelsens rygestop-kampagne (efterår 10

11 Hvad kan Social Marketing? Det nytter ikke at indføre samme metoder i nord og værdier social marketing kan være et redskab i som i syd. Traditionelle sundhedsfremmende op- denne proces. lysningskampagner kommer til kort over for nogle af de grupper, der har et stort behov for at ændre Indledningsvis udvælges målgruppen, hvorefter sundhedsadfærd. Borgerne skal mødes i deres om- deres dagligdag, vaner m.m. studeres. Først derefter givelser, på deres sprog og med deres egne symboler vælges produktet i form af budskab eller aktivitet. Eksempel: Wisconsin Problem: Færdselsulykker pga. spritkørsel I Wisconsin, USA, var der store problemer med mange ulykker pga. spritkørsel. Det er en stat med stor afstand mellem byerne. Mange yngre mænd arbejder hårdt ugen igennem. Fredag og lørdag aften tilbagelagde de meget lange strækninger i bil for at komme til byen og drikke sig fulde. Myndighederne prøvede mange forskellige kampagner. Don t drink and drive osv. men uden effekt. Forebyggelsesafdelingen fik en ny chef, der i stedet forsøgte at forstå gruppen. Han observerede dem og talte med dem. Og de sagde, at de ikke havde tænkt sig at stoppe med at drikke. Jeg arbejder hårdt hele ugen og fortjener at have det sjovt i weekenden. Chefen forsøgte at løse det ved at indsætte minibusser, der kunne køre de unge mænd til barerne, men de brød sig ikke om minibusserne. Min bil er min stolthed. Hvad så med limousiner? spurgte chefen. Og så blev der indkøbt vede ikke at reklamere ret meget. En lille plakat blev hængt op 6 limousiner fra Las Vegas. Prisen for at i barerne og ellers var limousinerne reklame nok i sig selv. På køre med Road Crew limousinen var den plakaten stod Du kan drikke og feste mere, for du behøver ikke samme som en øl. Myndighederne behø- køre hjem. Frivillige kører limousinerne. 11

12 Social marketing har fællestræk med kommerciel marketing ved at have fokus på: Eksempel: Texas at bruger-orientering er afgørende Problem: Færdselsulykker pga. manglende brug af at publikum opdeles i særlige målgrupper (seg- sikkerhedsseler menter) at produkt, pris, placering og promovering skal overvejes at kendskab til markedet er nøglen til at lykkes at resultater evalueres for at forbedre og udvikle indsatsen I Texas, USA, var der mange færdselsulykker blandt de latinamerikanske familier, hvor børn kom til skade eller døde, fordi de ikke sad fastspændt i bilen. De prøvede alt det sædvanlige med kampagner osv., lige lidt hjalp det. Så undersøgte de og talte En kommerciel virksomhed ville aldrig sige Spis med målgruppen, der havde samme holdning: Mit kylling, det er en sund kilde til protein. De ville fx barn er altid sikrest i mine arme. Gud beslutter, sige: Spis Kentucky Fried Chicken. Det bedste. Du hvornår han vil tage min baby. Derefter udviklede vil blive lykkelig og din familie vil elske dig. myndighederne en service. De fik en præst til at En af social marketings største styrker er, at afsenderen gør et forsøg på at forstå sin modtager og derfor virker social marketing. velsigne sikkerhedsselerne. Det blev en stor succes. Målgruppen blev mødt med den kultur og den religiøse overbevisning, som de havde. AIDS ist ein Massmörder kameraet er helt tæt på ser manden op, så vi kan se AIDS ist ein Massmörder var en kæmpe kampagne, der at han er en kendt massemorder, som fx Hitler eller kørte i flere europæiske lande for at få borgerne til at Saddam Hussein. Filmene er fjernet fra Youtube igen, indse, at AIDS slår rigtig mange ihjel og at man derfor bør da de skabte noget af et ramaskrig. De blev nemlig beskytte sig mod AIDS. Kampagnen var ret kontroversiel, ikke tolket ens af alle. Mange mente, at kampag- som social marketing kampagner ofte er. I videoen, der nen udstillede folk med AIDS som massemordere, kunne ses på Youtube og på kampagnens hjemmeside, selv om det var kampagnens sigte at det var selve blev der langsomt zoomet ind på et elskende par og da AIDS en, der skulle ses som massemorderen. 12

13 Marketing eller de-marketing to veje at gå inden for social marketing Man taler om social marketing på flere måder, bl.a. som associationsmanagement, dvs. at marketingsindsatsen skal få målgruppen til at associere den ønskede adfærd og derigennem få lyst til at ændre adfærd. Det er således en ren marketingtilgang, når mændene i Wisconsin får tilbudt limousinen, som en kørselsmulighed, fordi det ikke gennemføres ved at lægge vægt på det negative i den private biltransport, men i stedet kun associeres positivt i forhold til, at limousinekørslen er mere attraktiv. Konventionelle markedsføringskampagner, der skal få dig til at købe et produkt bruger helt andre metoder. De fortæller dig sjældent, at du skal købe deres produkt, men giver dig snarere en følelse af, at du vil få det godt, ved at bruge deres produkt. De spiller meget på følelser, stemninger, velvære og velbehag. Truth-kampagnen signalerer værdierne: oprør, risiko-tager, drømmer, med kant, aggression, outsider og det at være åben for alting. En af de største årsager til kampagnens succes er, at den opfordrer unge til at gøre oprør. Her får de så mulighed for at rette deres oprørstrang mod tobaksfirmaerne. Truth-kampagnen bygger på de-marketing. I de-marketing benyttes de skadelige produkters symboler til at fremme det sundhedsfremmende og forebyggende budskab, som her: lad vær med at ryge, for så ender du i en ligpose! Problem: Rygning dræber 13

14 I Truth-kampagnen er de store cigaretmærkers må- bolske løfte: Marlboro vil på den mest effektive måde der at markedsføre sig på analyseret og kopieret. Et give dig den beskrevne livsstil. Truth-kampagnen eksempel fra den store kampagne, der bruger mange bruger lignende omgivelser, koblet med sort humor. I forskellige platforme, er billedet herover. Det ameri- stedet for Marlboro-mandens venner bærer hestene kanske cigaretmærke Marlboro har altid benyttet den rundt på ligposer, underforstået: hans venner er døde berømte Marlboro-mand, ridende i smukke amerikan- af rygningens skadelige virkninger. Det meget stærke ske landskaber. Han signalerer værdier som: erfaren- billede er yderligere krydret med teksten What if hed, selvsikkerhed, styr på tingene, nede på jorden, cigarette ads told the Truth?. Et andet eksempel ses rolig, cool og en mand der får arbejdet gjort. Idealerne ovenfor og viser en død hest og en stående cowboy han signalerer, er uafhængighed og frihed. Det sym- ledsaget af teksten: Second hand smoke kills. I en almindelig oplysningskampagne ville myndig- holde op med at ryge for dit helbreds skyld, samt at hederne have informeret om de skadelige virkninger du kunne henvende dig i din kommune for at få hjælp, ved rygning, måske have vist en hostende mand, der hente en folder på apoteket osv. røg i en kort filmsekvens og fortalt dig, at du burde 14

15 Etiske overvejelser i forhold til brugen af social marketing Som eksemplerne her i ehæftet illustrerer, så spiller social marketing i nogle sammenhænge stærkt på at påvirke målgruppens følelser og meget mindre på at informere om fakta. På den måde er social marketing ofte langt mere kontroversiel, end hvad der tidligere er set på området. Derfor bør der i kampagner og indsatser altid være en henvendelsesmulighed for den enkelte. Dette er et etisk princip, som mange social marketingindsatser forsøger at leve op til og også et princip, som vi vil anbefale, man lever op til. Social Marketings historie Social marketing har sin oprindelse i 1970 erne og er især i de seneste år vokset i Norden, mens metoden har været brugt i årtier i fx Storbritannien. Når social marketing de seneste år er blevet så populær i den offentlige sundhedsfremme og forebyggelse, skyldes det formentlig holdningsændringer til det at være sund og rask. Der er vedvarende fokus på kronisk sygdom samt livsstilsfaktorer som hovedårsag til sygelighed og for tidlige tab af menneskeliv, ligesom der er et voksende fokus på den enkeltes ansvar for egen sundhed. Dette ses bl.a. i de stigende krav om sundhedsviden. Alle aviser og ugeblade har i dag sider om din sundhed, og selv fastfoodkæden McDonald s er i dag enig i at sundhed sælger, og de oplyser bl.a. om kalorieindhold i deres produkter. At uddanne borgerne til at tage personligt ansvar for deres sundhed, er blevet et førende mål for folkesundheden i bl.a. USA, og det ses også herhjemme. Kommunalreformen og indførelsen af Sundhedsloven, der giver kommunerne et medansvar for borgernes sundhed og sygdom, har givet det sidste skub til at koble sundhed med kroner og ører. Social marketing startede som en formel disciplin i 1971 med offentliggørelsen af Social Marketing: An Approach to Planned Social Change i Journal of Marketing af marketingseksperterne Philip Kotler og Gerald Zaltman (Kotler, P. & Zaltman, G. 1971). Før da havde social marketing allerede været brugt som et redskab i præventionskampen i Indien, hvor en overtalende tilgang blev foretrukket frem for en lovgivningsmæssig model (Dahl 2010). Forebyggelseskampagner begyndte at benytte social marketings principper i slutningen af 1980 erne, især i Australien. Vogt dig for de farlige skizofrene mennesker, der går rundt blandt os! I en britisk kampagne benyttedes effekter fra skrækfilms verdenen, for at nedbryde tabuer om psykisk syge. I filmen, der starter med det viste billede, følger kameraet os ned ad en lang, mørk gang, hvor lyset blinker, og der er uhyggelige baggrundstoner. For enden af gangen er en dør, og da døren går op, er vi nærmest klart il at skrige, men den åbner op til et ganske almindeligt køkken. I køkkenet står en ganske almindelig mand og laver kaffe til sin kone. Han fortæller os, at han er skizofren, men at han pga. medicin lever et ganske almindeligt liv. Ved at spille på vores følelsesregister, går kampagnen rent ind. Lefebvre og Flora skitserede otte essentielle elementer i social marketing i 1988, og disse holder stadig i dag (Lefebvre 1988). Stirling Universitet var det første universitet, der oprettede et decideret forskningsinstitut for Social marketing (2005), mens Middlesex Universitet i 2007 var det første til at tilbyde en specialiseret kandidatgrad i Health and Social Marketing. I 2007 annoncerede regeringen i Storbritannien den første social marketings strategi gældende for alle sundhedsområder. I de senere år er der sket en yderligere udvikling mellem strategisk social marketing og praktisk social marketing. Meget af litteraturen på området fokuserer på praktisk, social marketing, der bruges til at opnå specifikke adfærdsændringer i forhold til forskellige målgrupper. Der har imidlertid været stigende interesse for at sikre en social marketingsindsats opad, og det bruges strategisk i både politikker og strategisk udvikling. 15

16 Værktøj Her følger en beskrivelse af seks hovedtrin, der kan anvendes ved brug af social marketing. 1. Mål - baggrund, formål og fokus Identificer den problematiske adfærd og det sundhedsmæssige problem, som indsatsen skal rette sig mod - fx et for stort alkoholforbrug blandt ældre, som i eksemplet her. Beskriv problemet og hvem adfærden er et problem for, samt hvilken adfærd, der gerne skal fremmes i stedet. Forklar også, hvem der ønsker og vil drage fordel af den nye og sundere adfærd. og deres pårørende, at ældre risikerer at falde, når de har drukket, og at alkohol påvirker medicinens virkning. Det er endvidere et problem for skatteyderne, da de alkoholrelaterede skader er dyre for sundhedsvæsenet. Den ønskede adfærd er, at de ældre nedsætter alkoholforbruget og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Denne adfærd er ønskelig for de pårørende og for skatteyderne - men ønsker ældre selv at ændre adfærd? 2. Indsigt - forståelse af målgruppens adfærd, viden og holdninger I en social marketingsplan skal der altid være et adfærdsformål altså den ønskede adfærdsændring hos borgeren. Viden er information eller fakta, som målgruppen skal kende, og som eventuelt gør dem i stand til bedre at udføre den ønskede adfærd. Holdninger relaterer sig oftest til følelser og attituder. Indlæringshierarkiet Ifølge den adfærdspsykologiske model, som ses nedenfor, påvirker holdning, viden og adfærd hinanden og det er grunden til, at det er en fordel at have en præcis følelsesmæssig påvirkning af målgruppen, når man gerne vil opnå adfærdsændringer. Model: Mål Hvad er den problematiske adfærd/holdning Hvad er den ønskede adfærd/holdning Hvem er det et problem for? Hvem er den ønskelig adfærd ønskelig for? Model: Adfærdsændring videns ændring - holdningsændring Adfærdsændring Holdningsændring Eksempel: Den problematiske adfærd 3 er, at danskere generelt har et for stort alkoholforbrug. Målgruppen her er ældre og alkohol. Det er bl.a. et problem for ældre Videns ændring 16

17 Teoretiske forståelsesrammer, der kan inddrages Da social marketing beskæftiger sig med at ændre på menneskers adfærd, er det relevant i denne sammenhæng kort at nævne et par af de teorier, der findes om adfærdsændring. Model: Social kognitiv teori Individ Viden Social kontekst Anerkendelse (sociale normer og værdier) Forandringscirklen (Stages of Change Model af Prochaska & DiClemente) Forandringscirklen illustrerer forskellige faser hos en person, der står over for eller er ved at gennemgå en forandring af sin adfærd. Modellen tager udgangspunkt i, at det er krævende for mennesker at gennemgå større forandringer, og den beskriver forandringsprocessens stadier. Undervejs i processen kan personen bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige stadier. Model: Stages og Change Sociale normer-teori Teorien tager udgangspunkt i, at store dele af menneskers adfærd er påvirket af deres opfattelser af, hvad der er normal eller typisk adfærd. Eksempelvis i forhold til unges forestilling om, at et flertal af unge ryger, drikker eller eksperimenterer med stoffer. Model: Aktuelle Norm Beskrivende Handlingsstadiet Tilbagefaldsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Fejlopfattelse Fejlopfattelse Foreskrivende Overvejelsesstadiet Forovervejelsesstadiet Beslutningsstadiet Aktuelle Norm Teorien antager, at ethvert individ udvikler sig i et stadigt samspil mellem egen adfærd, egne tanker og følelser og omgivelserne. Ros, anerkendelse og positive rollemodeller er betydningsfulde virkemidler, som bestyrker individet i troen på at kunne leve op til de aktuelle krav. Sandsynligheden for, at en person tilegner sig en adfærd afhænger af, om personen oplever, at fordelene opvejer ulemperne og af en tro på, at personen har evnen til at kunne ændre adfærd. Personlig handlekraft Formodning om udfald af handling Bytte teori ADFÆRD Struktur Samfund Teorien antager, at sociale relationer er udvekslinger, der giver det enkelte individ højest mulig nytte, dvs. at de oplevede fordele skal være på niveau med eller større end de oplevede omkostninger eller ulemper. I social marketing gør man meget for at forstå den målgruppe, der er i fokus. Her kan der bruges en referencegruppe eller bare et par repræsentanter fra målgruppen, som giver deres mening om produkt og promovering inden det realiseres. Eksempel med social kognitiv teori En universitetslektor, der er ansat ved et universitet i England, og som oprindeligt kommer fra Ghana, vil gerne cykle på arbejde, fordi han ved, at det er sundt (viden). Han har kun få kilometer til arbejde. Hans kone, der også er fra Ghana, vil ikke have, at han cykler. I Ghana er det kun fattige der cykler, og familien er ikke fattig, de har en bil (social kontekst). Desuden er der ikke en cykelsti (struktur), så lektoren føler sig ikke tryg ved at cykle. Derfor cykler lektoren ikke, selvom han ved, at det er sundt. Social kognitiv teori 17

18 3. Segmentering Mennesker er forskellige og skal ikke ses som en samlet gruppe. Derfor er det bedre at udvælge en relevant målgruppe og fokusere på dem. Dette gør det også muligt at rette opmærksomheden dér, hvor succesen vil være størst, samt at tilrette produktet til denne gruppe. Derfor bruges segmentering hvor grupper inddeles efter fx religion, kultur, køn, uddannelse eller alder. Følgende spørgsmål kan hjælpe i forhold til at udvælge og afdække viden om den gruppe, som man gerne vil have i tale. Har de risikoadfærden? Bidrager de til problemet? Er målgruppen stor nok? Kan vi nå dem? Kan vi påvirke dem? Kan de påvirke andre? Modellen nedenfor illustrere, hvordan en større gruppe kan inddeles i segmenter i forhold til baggrund for drikkeadfærd. fordelene ved at erhverve sig adfærden, og enhver brugbar ting eller service, som tilfører målgruppen værdi. Pris er omkostningen, som målgruppen associerer med ved at tilegne sig den ønskede adfærd. Det kan fx være: Psykologisk Emotionel Kulturel Social Fysisk og Økonomisk adfærd Nedenstående matrix er et eksempel på, hvorledes prisen/engagementet sættes overfor den oplevede fordel. Fx kræver det en lille indsats at anvende sikkerhedssele, og den oplevede fordel kan være stor. Hvorimod det kræver stort engagement i form af mere tid at droppe bilen og bruge offentlig transport, og den sundhedsmæssige gevinst kan være svær at måle over kort tid. Model: Segmenter Model: Pris Personer år der drikker over max anbefaling Før overvejelsesstadiet Overvejelsesstadiet Beslutningsstadiet Handlingsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Forbrugerresearch: Psykografiske profiler Drikker fordi depressiv Drikker for at slappe af Drikker for at knytte venskaber Drikker for at hygge sig Drikker fordi råd til det Drikker fordi keder sig Osv. Engagement Droppe bilen, tage det offentlige Smide reklamerne til genbrug Kvitte smøgerne Bruge sikkerhedsele Opleve fordele 4. Marketing Mix - de 4 P er (Produkt, pris, plads og promovering) Kommerciel marketing handler om at have det rigtige produkt, på det rigtige tidspunkt, på det rigtige sted, med den rigtige pris og præsenteret på den rigtige måde. Målet er at tilfredsstille forbrugerens behov. Produkt, pris, plads og promovering anvendes også i social marketing. Plads er de kanaler, hvor forandringen promoveres eller steder, hvor der opfordres til forandringen: Media kanaler Distributionskanaler Interpersonelle kontakter Fysiske steder Ikke fysiske steder, f.eks. sociale netværk Produkt er det, der kan tilbydes til et marked for at tilfredsstille et ønske eller behov. I social marketing er produktet den ønskede adfærd såvel som Promovering er overbevisende kommunikation, der skal inspirere målgruppen til at erhverve den nye adfærd. På dette trin besluttes budskabet, budbringerne og kommunikationskanalerne. 18

19 De vigtigste sociale marketingskanaler er: Barrierer er grunde til, at målgruppen ikke har let ved, eller ikke vil, erhverve den ønskede adfærd. Reklame PR Events Fordele er grunde til, at målgruppen kan være in- Trykt materiale teresseret i at erhverve den ønskede adfærd, eller Udstilling motivationsfaktorer, der skal få dem til at ændre Personsalg adfærd. Sociale medier Populære/underholdningsmedier. Konkurrenter er den adfærd, som målgruppen foretrækker at have på nuværende tidspunkt, eller fir- Bemærk at promovering kommer til sidst i de 4 P er. maer/organisationer, som støtter eller fremmer den Rækkefølgen er vigtig her først vælges produktet uønskede adfærd. Her er angivet et arbejdsredskab, og det besluttes, hvad der vil appellere til målgrup- som med fordel kan anvendes når disse påvirknin- pen. ger lokaliseres: 5. Udveksling Ønsket adfærd Social marketing fokuserer på, hvad produktet kan tilbyde. Her skal overvejes, hvad produktet kan tilbyde den enkelte, som er bedre end det, den enkelte Barrierer/ omkostninger allerede gør! Fordele Konkurrerende adfærd De langvarige fordele (som fx sygdomsforebyggelse) skal ændres til fordele, der indløses nu og her. Vi skal gøre vores produkt sjovt, let og populært. Eksempel 6. Konkurrence For unge rygere kan en barriere være, at kammera- Hvad skaber konkurrence i forhold til vores produkt terne ryger, og de er bange for at blive ekskluderet i forhold til den enkeltes tid, opmærksomhed eller fra det sociale netværk, hvis de kvitter cigaretterne. påvirkning til at handle på en bestemt måde her En grund, der kan motivere dem til at holde op med er både interne og eksterne faktorer. at ryge, kunne være, at de kan få en plads på 1. hol- Interne faktorer: Nydelse, risikovillighed, præferencer og afhængighed. Eksterne faktorer: Sociale normer, marketing, infrastruktur og valgets arkitektur. det i fodbold, når deres kondition forbedres. Konkurrenter kan fx være venner eller tobaksproducenten, der påvirker de unge til at fastholde rygningen. Positionserklæring En positionserklæring er en formulering, som præ- Those guys are crazy cist sætter ord på det, du vil opnå. Altså: Vi ønsker (målgruppen) at se (ønsket ad- Don t Smoke vigtig og fordelagtig end (konkurrenten). Exercise Cancer Kills Don t eat fats. fats Breastfeed Don t drink Use a condom færd) som (beskrivende sætning), og som mere Those guys are crazy! 19

20 Litteratur Dahl,Stephan. Introduction to Social Marketing Evans W & Hastings G: Public Health Branding applying marketing for social change. Oxford University Press 2008 Farrelly MC & Davis KC: Case studies of youth tobacco prevention campaigns from the USA. Truth and half-truths. In: Evans W & Hastings G: Public Health Branding applying marketing for social change. Oxford University Press 2008 Grier S & Bryant CA: Social marketing in public health: Annual Review of Public Health 26, 2005: Hastings G & McDermott L: Putting social marketing into practice. British Medical Journal 332, 2006: Hastings G & Saren M: The critical contribution of social marketing: theory and application. Marketing Theory 3, 2003: Joyce ML & Morris MH: Pricing considerations in social marketing. In: Fine SH (editor) Marketing the public sector: promoting the causes of public and nonprofit agencies.new Brunswich, NJ: Transaction Publishers 1992: Kotler, Philip and Gerald Zaltman. Kotler, P. & Zaltman, G. (1971). Social marketing: an approach to planned social change. Journal of Marketing 35, 3-12 Lefebvre, R.C. & Flora, J.A. (1988). Social Marketing and Public Health Intervention (Portable Document Format). Health Education Quarterly; 15 (3): 300, 301 Maibach EW & Holtgrave DR: Advances in public health communication. Annual Review of Public Health 16, 1995: McDermott L, Stead M & Hastings G: What is and what is not social marketing: the challenge of reviewing the evidence. Journal of Marketing Management 21, 2005: Middlesex Universitet i 2007 en specialiseret kandidatgrad i Health and Social Marketing marketing/health_soc_marketing_ma.aspx Neiger, Brad L.; Rosemary Thackeray; Michael D. Barnes; James F. McKenzie (2003). Positioning Social Marketing as a Planning Process for Health Education (Portable Document Format). American Journal of Health Studies 18 (2/3): Retrieved Social Marketing Institute: Florida Truth Campaign Stirling Universitet forskningsinstitut for Social marketing (2005) UK Department of Health, Choosing Health: Making Healthy Choices Easier, Cmd Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/ DH_ VicHealth History: Major Events and Milestones. VicHealth. Victorian Health Promotion Foundation. About-VicHealth/VicHealth-History-Major-Eventsand-Milestones.aspx 20

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kun med Kondom Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag OPGAVEN Kort sagt: stadig flere unge dyrker ubeskyttet sex og bliver smittet med sexsygdomme. Det sker på trods af

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere