Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Transkript

1 Socialstatistik 2004:1 Modtagere af sociale ydelser Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Antal Trangsvurderet hjælp Takstm. hjælp ved arbejdsløshed Taktstm. hjælp ved sygdom mv Udvidet behovsvurderet hjælp Antallet af modtagere af takstmæssig-, trangsvurderet og udvidet behovsvurderet hjælp har været faldende i perioden fra 1997 til Det laveste antal modtagere blev registreret i 2000, men siden steg tallet lidt i 2001 og Dette hænger sammen med udviklingen i ledigheden, som steg efter Den største gruppe modtagere af sociale ydelser i perioden er de ca personer, der hvert år modtager trangsvurderet hjælp, jf. tabel 5. Herefter følger de omkring personer, der hvert år modtager takstmæssige hjælp ved arbejdsløshed, jf. tabel 3, mens de mindste grupper er de lidt over personer, der hvert år modtaget henholdsvis takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, jf. tabel 4, og udvidet behovsvurderet hjælp, jf. tabel 6.

2 Figur 2. Antal pensionister Antal Alderspension Førtidspension I figur 2 ses udviklingen i antal pensionister fra Antallet af førtidspensionister stiger kraftig fra 2000 til 2002, mens det falder for alderspensionister. Fra 1. januar 2000 blev der gennemført ændringer af alderspensionsregler, hvor alderen for modtagelse af alderspension blev sat op fra 60 til 63. Faldet i antal alderspensionsmodtagere fra 2000 tilskrives denne ændring. Personer, der var i 2000 og skulle have haft alderspension efter de gamle regler, fik udbetalt førtidspensionen i stedet. En stor del af stigningen i antallet af førtidspensionister skyldes denne ændrede udbetalingsform. Side 2 Modtagere af sociale ydelser

3 Indholdsfortegnelse Modtagere af sociale ydelser Udviklingen antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Figur 1 Udviklingen i antallet af udvalgte sociale ydelser Indholdsfortegnelse Introduktion til socialstatistikken Modtagere af sociale ydelser Tabel 1 Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder Tabel 2 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder Tabel 3 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder. Tabel Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder Tabel 5 Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder Tabel 6 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder Tabel 7 Modtagere af engangshjælp fordelt på alder Tabel 8 Modtagere af førtidspension fordelt på alder Tabel 9 Modtagere af alderspension fordelt på alder Tabel 10 Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent Tabel 11 Tabel 12 Tabel 13 Tabel 14 Tabel 15 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn Modtagere af takstmæssig hjælp ved fordelt på kommune og køn Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Tabel 16 Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn Pensionister Tabel 17 Pensionister modtagere af pensionsydelser Tabel 18 Førtidspensionister fordelt på kommune og køn Tabel 19 Alderspensionister fordelt på kommune og køn Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Datagrundlag og behandling Opgørelsesmetode mv Modtagere af sociale ydelser Side 3

4 2. Introduktion til socialstatistikken Socialstatistikken Den første publikation af "Modtagere af sociale ydelser " udkom i septmber Den blev efterfulgt af publikationen "Modtagere af sociale ydelser - økonomiske nøgletal ", der udkom i november Nærværende publikation, Modtagere af sociale ydelser , er fortsættelsen af de tidligere publikationer og dækker en periode på seks år. De økonomiske aspekter af de sociale udgifter bliver præsenteret i publikationen "Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal." Primær fokus på indkomsterstattende ydelser I denne publikation er der primært fokuseret på de sociale ydelser, der erstatter eller supplerer anden indkomst. Disse ydelser gives til personer, når indkomsten bortfalder som følge af en social begivenhed, hvad enten dette er arbejdsløshed, sygdom, alderdom eller andet. Nedenstående oversigt indeholder de typer af ydelser, der behandles i publikationen: Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed samt sygdom og ulykke Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension Betingelser for tildeling mv. Modtagere fordelt på køn, alder og kommune Der er en række markante forskelle mellem de forskellige typer af ydelser, der skal erstatte anden indkomst. Lovgrundlaget, kriterier for tildeling mv. er detaljeret beskrevet for hver enkelt type af ydelse i afsnit 5. Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra de kommunale IT-systemer, jf. afsnit 6. De forskellige statistikker er begrænset til fordelingen af modtagere på køn, alder og kommune. 3. Modtagere af sociale ydelser Den gennemsnitlige alder for modtagere af sociale ydelser er steget Af tabel 1 fremgår det, at gennemsnitsalderen for modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 1997 var på 37 år og 2 mdr., mens den i 2002 var steget til 39 år og 11 mdr. Det er er en stigning på 2 år og 9 mdr. Ændringen hænger sammen med et stort fald i antallet af yngre modtagere mellem 20 og 34 år og aldersgruppen år, jf. tabel 3. For takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke har der været en stigning i gennemsnitsalderen i perioden på 2 år og 3 mdr. Denne stigning hænger ligeledes sammen med et fald i antallet af yngre modtagere mellem 25 og 34 år og aldersgruppen år, jf. tabel 4. Generelt er gennemsnitsalderen steget for modtagere af sociale ydelser. Gennemsnitsalderen for førtidspensionister er fra 1997 til 2002 steget med 2 år og 1 mdr. og alderspensionister med 2 år og 4 mdr. Stigningen i gennemsnitsalderen for førtidspensionister skyldes et fald i antallet af førtidspensionister mellem 25 og 34 år. Samtidig har der været en stor stigning blandt dem, der er år og modtager førtidspension, jf. tabel 8. Stigningen i denne gruppe skyldes, at en del personer fik udbetalt førtidspension, i stedet for alderspension, idet de kom i "klemme" i forbindelse med ændret alderskriteriet for modtagelse af alderspension. Stigningen i gennemsnitsalderen for alderspensionister skyldes et fald blandt de årige år. Dette skyldes formentlig, at grænsen for at modtage alderspension fra 1. januar 2000 blev hævet fra 60 år til 63 år, jf. tabel 9. Side 4 Modtagere af sociale ydelser

5 Tabel 1. Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Takstmæssig hjælp ved sygdom Trangsvurderet og ulykke hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension år, 6 mdr. 37 år, 2 mdr. 39 år, 6 mdr. 35 år, 6 mdr. 34 år, 10 mdr. 37 år, 6 mdr. 48 år, 0 mdr. 68 år, 8 mdr år, 11 mdr. 37 år, 8 mdr. 40 år, 0 mdr. 35 år, 2 mdr. 35 år, 4 mdr. 37 år, 1 mdr. 48 år, 2 mdr. 68 år, 8 mdr år, 9 mdr. 38 år, 3 mdr. 40 år, 5 mdr. 35 år, 4 mdr. 35 år, 11 mdr. 37 år, 4 mdr. 48 år, 2 mdr. 68 år, 9 mdr år, 0 mdr. 38 år, 8 mdr. 41 år, 3 mdr. 35 år, 5 mdr. 36 år, 2 mdr. 36 år, 9 mdr. 48 år, 2 mdr. 69 år, 4 mdr år, 9 mdr. 39 år, 8 mdr. 41 år, 8 mdr. 36 år, 4 mdr. 36 år, 10 mdr. 38 år, 0 mdr. 49 år, 6 mdr. 70 år, 6 mdr år, 5 mdr. 39 år, 11 mdr. 41 år, 9 mdr. 36 år, 6 mdr. 36 år, 11 mdr. 38 år, 7 mdr. 50 år, 1 mdr. 71 år, 0 mdr. Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 2. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt ,1 Under , , , , , , ,7 Uoplyst Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser Side 5

6 Tabel 3. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,7 Uoplyst Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 4. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder Anm. Se tabel 2. Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,3 Uoplyst Side 6 Modtagere af sociale ydelser

7 Tabel 5. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder Anm. Se tabel 2. Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,7 Uoplyst Tabel 6. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder Anm. Se tabel 2. Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,0 Uoplyst Modtagere af sociale ydelser Side 7

8 Tabel 7. Modtagere af engangshjælp fordelt på alder Anm. Se tabel 2. Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,5 Uoplyst Færre modtagere af sociale ydelser Stigning i antal modtagere af trangsvurderet hjælp i 2002 Antallet af personer, der modtager en social ydelse, er faldet for de fleste ydelsers vedkommende i perioden For takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er antallet af modtagere faldet med ca. 21 pct. - fra personer i 1997 til personer i 2002, jf. tabel 3. Det er dog bemærkelsesværdigt, at antallet af modtagere faldt i 2002 i forhold til 2001, da der var der flere arbejdsløse i 2002 end i En nærmere undersøgelse viser, at en del personer, der modtog takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 2001, i stedet modtog trangsvurderet hjælp i For takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke er faldet 8 pct. - fra personer til personer, jf. tabel 4. Den ydelse som fleste personer har modtaget er trangsvurderet hjælp. Antallet af modtagere i 2002 er steget med 2,6 pct. i forhold til året før og 4,4 pct. i forhold til 2000, hvor der var registreret færrest modtagere af trangsvurderet hjælp, jf. tabel 5. Med modtagere i 2002 er det på samme niveau som i Den samme tendens ses for takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, jf. tabel 4 og udvidet behovsvurderet hjælp, jf. tabel 6. Her registrerede det laveste antal modtagere i 2000, mens det i 2002 steg til samme niveau som i 1999 eller tidligere. For engangshjælp er antallet af modtagere faldt med 3,0 pct. fra 1997 til 2002, jf. tabel 7. Det højest antal registrerede modtagere var i 2001 hvor personer modtog engangshjælp, mens det laveste antal registreredes i 2000, hvor personer modtog engangshjælp. Side 8 Modtagere af sociale ydelser

9 Tabel 8. Modtagere af førtidspension fordelt på alder Ændring i procent I alt ,8 Under , , , , , , , , , ,5 Uoplyst Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en øvre grænse for førtidspensionister på 62 år. Aldersgrupperne 60 år og derover i 1997 til 2002 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 9. Modtagere af alderspension fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , ,2 Uoplyst Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en nedre grænse for alderspensionister på 63 år. Aldersgrupperne år i 1997 til 2002 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 59 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser Side 9

10 Tabel 10. Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent Ydelsestype Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Hele befolkningen 46,7 53,3 46,7 53,3 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 Dagpenge ved barsel mv. 82,3 17,7 84,4 15,6 83,1 16,9 82,2 17,8 80,2 19,8 78,9 21,1 Takstmæssig hjælp arbejdsløshed 44,8 55,2 43,7 56,3 46,4 53,6 45,4 54,6 44,0 56,0 45,2 54,8 Takstmæssig hjælp sygdom/ulykke 58,2 41,8 59,5 40,5 58,8 41,2 59,8 40,2 62,4 37,6 61,6 38,4 Trangsvurderet hjælp 42,8 57,2 42,9 57,1 43,4 56,6 44,5 55,5 44,0 56,0 44,4 55,6 Udvidet behovsvurderet hjælp 47,3 52,7 48,9 51,1 48,2 51,8 48,4 51,6 50,2 49,8 51,6 48,4 Engangshjælp 46,9 53,1 45,9 54,1 47,8 52,2 48,2 51,8 49,8 50,2 50,8 49,2 Førtidspension 49,6 50,4 49,4 50,6 49,6 50,4 49,2 50,8 49,2 50,8 49,3 50,7 Alderspension 52,7 47,3 52,3 47,7 52,4 47,6 52,5 47,5 52,8 47,2 53,0 47,0 Andelen af mænd, der modtager sociale ydelser er højere end kvinder Antallet af mænd, der modtager forskellige sociale ydelser, er højere end antallet af kvinder i hele perioden , jf. tabel 10. Undtagelsen er mænd, der modtager takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke og barselsdagpenge mv. Det samme gælder alderspensionister, hvor kvindelige modtagere overstiger antallet af mænd. Andelen af mandlige og kvindelige modtagere af sociale ydelser har været nogenlunde stabil i hele perioden , og der er kun små ændringer. Eksempelvis er andelen af mænd, der modtager barselsdagpenge mv. steget fra at udgøre 17,7 pct. i 1997 til at udgøre 21,1 pct. i Dette kan til dels skyldes, at faderens ret til barsel er blevet forlænget pr. 1 januar 2001 og at det er blevet mere almindeligt at mænd også holder barselsorlov. Kvinderne er overrepræsenteret Sammenholdes andelen af kvinder, som modtager sociale ydelser, med kvindernes andel af hele befolkningen, er, andelen af kvinder overrepræsenteret inden for de fleste ydelseskategorier i hele perioden med undtagelse af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og trangsvurderet hjælp. Tabel 11. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand tabel 11 forsættes... Side 10 Modtagere af sociale ydelser

11 Tabel 11 fortsat Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Kommune Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Hvis totalerne for de enkelte kommuner lægges sammen, er de ikke lig med de tilsvarende tal for hele Grønland. Det skyldes, at personer, der har modtaget ydelser i mere end én kommune kun er talt med én gang, men samtidig er talt med i alle relevante kommuner. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser Side 11

12 Tabel 12. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Side 12 Modtagere af sociale ydelser

13 Tabel 13. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser Side 13

14 Tabel 14. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Side 14 Modtagere af sociale ydelser

15 Tabel 15. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser Side 15

16 Tabel 16. Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. * Jf. anmærkning til tabel 11. Side 16 Modtagere af sociale ydelser

17 4. Pensionister Antallet af førtidspensionister steg støt gennem hele perioden I 1997 var der pensionister, mens der i 2002 var 2.677, hvilket er en stigning på 20,8 pct., jf. tabel 17. Tabel 17 illustrerer at antallet af modtagere af alderspension samlet set er faldet i perioden med 9,2 pct., dog har der været en stigning i både 1998 og Faldet fra 2000 til 2001 på 7,4 pct. fra personer til kan skyldes konsekvensen af ændringen i loven for alderspensionister pr. 1 januar 2000, hvor den nedre aldersgrænse for alderspensionister blev hævet fra 60 til 63 år. Tabel 17. Pensionister - modtagere af pensionsydelser Førtidspension Alderspension I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Ændring , pct. 20,8 19,9 21,6-9,2-8,6-9,8 Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser Side 17

18 Tabel 18. Førtidspensionister fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt 75 Kvinde 45 Mand 30 Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tallene for 2001 er reviderede. Side 18 Modtagere af sociale ydelser

19 Tabel 19. Alderspensionister fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt 78 Kvinde 35 Mand 43 Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser Side 19

20 5. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. For yderlige oplysninger henvises der til Familiedirektoratets hjemmeside hvor der forefindes en liste over gældende lov på det sociale område. Her er der også mulighed for at downloade forordninger, bekendtgørelser mv. De nyeste forordninger, bekendtgørelser mv. kan endvidere ses på Hjemmestyrets hjemmeside som bliver opdateret løbende. Takstmæssig hjælp Reglerne for Takstmæssig hjælp fremgår af Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Takstmæssig hjælp ydes som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom og er skattefri. Retten til takstmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i mindst 180 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 40 timer om ugen. Der er to kriterier for udregning af takstmæssig hjælp: Takst pr. time: Takstmæssig hjælp udbetales som en fast takst pr. time, der udgør 55 pct. af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter gældende overenskomst mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Antallet af timer: Antallet af timer beregnes på grundlag af det antal timer lønmodtageren har været beskæftiget indenfor de seneste 13 uger eller det antal timer lønmodtageren normalt er beskæftiget, dog maksimalt 40 timer pr. uge. Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er: at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Udvidet behovsvurderet hjælp er mere rummelig end trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for, at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser, fx i forbindelse med familieforøgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder, som supplement til takstmæssig hjælp eller under barsel. Engangshjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Engangshjælpen skal være en rimelig og nødvendig engangsudgift, som vil være af væsentlig betydning for vedkommendes evne til fremover at være selvforsørgende. Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt. Det vil sige: at der ikke kan anvises relevant arbejde, Side 20 Modtagere af sociale ydelser

21 at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Barselsdagpenge mv. Barselsdagpenge mv. ydes efter Landstingsforordning nr. 13 af 1. oktober 1982 om orlov mv. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til dagpenge indtræder ved dokumentation for indtægtstab som følge af orloven og nedsættes eller bortfalder i det omfang orlovshaveren er berettiget til at modtage løn under orloven. Barselsdagpengesatsen svarer til mindstelønnen for en ufaglært arbejder, der er fyldt 18 år, i henhold til overenskomsten mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Fra 1. januar 1999 til 31. december 2000 gjaldt følgende: Den gravide havde ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moren havde ret til 14 ugers orlov efter fødslen af første barn og ret til 18 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn Faren havde ret til to ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, havde efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Fra 1. januar 2001 gælder følgende: Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moren har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn; Faren har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene. det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og ret til 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Førtidspension Førtidspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år og er under 63 år (indtil 1. januar 2000: under 60 år). Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst. Dog udgør førtidspensionen mindst 20 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. Modtagere af sociale ydelser Side 21

22 Alderspension Alderspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Alderspension kan tilkendes personer, som er fyldt 63 år (indtil 1. januar 2000: 60 år). Størrelsen af alderspensionen afhænger af eventuel anden indkomst. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. 6. Datagrundlag og behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Statistikkodning Den autoriserede kontoplan, DAK Validering af data Data til socialstatistikken stammer fra de kommunale IT-systemer. Udtrækkene er foretaget af kommunerne, eller med de enkelte kommunernes bemyndigelse af Kimik IT A/S og KIT A/S, der varetager udvikling og drift af de kommunale IT-systemer. Socialstatistikregistret samt udtræk af data, mv. er beskrevet i de tilhørende registerforskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: Registrant ID (personnummer), ydelsestype (arts- og kontonummer), hændelsesdato (dag, måned og år), samt størrelsen på ydelsen (beløb i kroner). Udtræk af data er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering af data. Den autoriserede Kontoplan, DAK, fra KANUKOKA bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 1. Det umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Grønlands Statistik har bestræbt sig på at omkode de enkelte kommuners konti i socialstatistikken til DAK. Denne opgaver er kun foretaget for årene 2001 og Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden der udarbejdes statistik. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er rettet af kommunerne. Det vil sige registranter, der har en ydelsessaldi lig nul, der følger af en udbetaling, samt en tilsvarende tilbagebetaling eller korrektion. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en kontrolprocedure, som er udarbejdet af Indenrigsministeriets CPR-kontor, hvorfor registret kun indeholder registranter og observationer, der har tilknyttet et validt CPRnummer. 1 I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretage særskilte specifikationer af udgiftssteder ( ciffer) samt formålsspecifikationer ( ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Side 22 Modtagere af sociale ydelser

23 7. Opgørelsesmetode mv. Uoverensstemmelse mellem kommunale og landsdækkende tal I en række tabeller er summen af tallene for kommunerne ikke lig med summen for hele landet. Det skyldes, at nogle modtagere har fået den samme ydelse i mere end én kommune, hvorfor de indgår under alle relevante kommuner, samtidig med at de kun indgår én gang i opgørelsen på landsplan. Udbetalingsmønster skema Modtagere af sociale ydelser har forskellige modtagelsesprofiler i kommunerne. Fx kan udbetalingen af pensioner opdeles i tre hovedmønstre. Nedenfor illustreres tællingsårene T- 1, T og T+1, hvor T er det aktuelle år. Måned dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. År T-1 T T+1 En del kommuner følger et udbetalingsmønster i pensionen T-1 og T, andre kun T mens atter andre T og T+1. Men desværre er disse udbetalingsmønstre ikke konstante over tid. Der sker løbende ændringer i kommunernes udbetalingsmønstre på grund af lovmæssige - og/eller administrative ændringer. Grønlands Statistik har besluttet at udbetalingsmønstret for pensionen i en kommune bestemmes af de enkelte ydelsesmodtagers modtagelsesprofil. Når et flertal af modtagerne i en kommune har én af de ovennævnte modtagelsesprofiler, antages det, at det gælder for alle pensionisterne i kommunen. For enkelte kommuner er dette fordelingsmønster ikke en gang konstant fra det ene år til det andet, hvilket giver ekstraarbejde ved bestemmelsen af modtagerprofilen. For alle andre ydelser antages det at udbetalingerne følger kalenderåret. Opgørelsen af alder Registranternes alder er beregnet pr. 31. december i det pågældende opgørelsesår. Modtagere af sociale ydelser Side 23

24 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Keun Hwang kehw@gh.gl Socialstatistik 2004:1 ISSN: august 2004 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl