Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Transkript

1 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West Ungdomskulturhus-modeller 2014 Udgangspunkt Der er i budget afsat 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Der er fra politisk side endnu ikke udstukket retningslinjer for, hvilken slags hus de konkret skal bruges til. Den foreløbig eneste binding er den geografiske. Indholdsmæssigt bør huset bygge på resultaterne fra den workshop, der blev afholdt i foråret 2013 og det øvrige forarbejde, der blev gjort i samme periode. 10. januar 2014 Sags id: 13/28798 Kontaktperson: Katrine West kwest@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: På den baggrund har styregruppen vedtaget, at Katrine udarbejder et notat, der med udgangspunkt i forarbejdet fra 2013 samt den givne økonomiske og geografiske ramme og projektets mulige interessenter, præsenterer 3-4 modeller for et ungdomskulturhus. Notatet skal kunne danne grundlag for en politisk beslutning om, hvilket projekt der arbejdes videre på. Når denne beslutning foreligger, udarbejdes strategi og tidsplan for projektet. Katrine har pr. mail orienteret de unge, der har været inddraget i forarbejdet, om processen. Efterfølgende har hun haft en snak med Søren Lucas, der har været de unges kontaktperson gennem hele processen indtil nu. Søren Lucas understregede, at de unges holdning er, at det er helt afgørende, at et ungdomskulturhus bliver et selvstændigt hus og altså ikke placeres i sammenhæng med eksisterende institutioner. Desuden fremhævede han muligheden for fundraising og erklærede sig villig til at gå ind i et arbejde for at tilvejebringe ekstern finansiering. Endelig tilkendegav han, at den forening, som de unge i forsommeren dannede som optakt til ungdomskultur-arbejdet, stadig eksisterer (om end på standby), og at de unge stadig er interesserede i at indgå i arbejdet med et ungdomskulturhus. Han er overbevist om, at han kan finde repræsentanter til en eventuel arbejdsgruppe, så de unge kan inddrages i den videre proces, så snart der foreligger en politisk beslutning om grundlaget for projektet.

2 Modeller for et ungdomskulturhus I det følgende opridses grundlaget for et ungdomskulturhus, såvel de faktorer, der på forhånd er fastlagte, som de, der skal tages stilling til. Inden der træffes beslutning om, hvilken fysisk placering og form, huset skal have, må det anbefales, at der tages stilling til indhold og funktioner, og i den forbindelse også til, hvilke brugergrupper man vil satse på. Desuden bør det overvejes, hvilke finansieringsmodeller man er parat til at gå ind i, samt mulige interessenter i den forbindelse. Indhold og funktioner I idéopsamlingen fra workshopdagen i marts er de unges i øvrigt meget forskelligartede ønsker til, hvilke arrangementer huset skal give rammer for, inddelt i fire kategorier: koncerter kurser temafester turneringer Disse ønsker afspejler sig i workshopdeltagernes forslag til indretning af huset. De spænder ligesom arrangementsforslagene vidt; men overordnet omfatter ønskerne følgende: café /musikcafé scene øvelokaler til musik værkstedsfaciliteter til diverse kreative aktiviteter lokaler til dans, yoga m.v. særindrettede lokaler til diverse idrætsaktiviteter eller idrætslignende aktiviteter udendørs scene andre udendørsarealer For de fleste af ovennævnte faciliteter gælder det, at de kan realiseres på flere forskellige niveauer: En café og en scene kan have mange størrelser; det samme gælder øvelokaler, som man desuden kan vælge at indrette i større eller mindre antal; værkstedsfaciliteter kan være alt fra lydstudie eller fotostudie som kræver specialindretning - til blomsterbindingsværksted eller rum til lignende aktiviteter, som kan foregå i mere fleksible lokaler. Dermed har prioriteringen af faciliteterne og deres indretning også indflydelse på såvel pladsbehov som finansieringsbehov. I forbindelse med de tidligere modeller har der desuden været nævnt ønsker om følgende funktioner: platform for ungeindsatsen administration for ungdomsskolen Side 2 af 6

3 administration for musikskolen Hvad de to sidstnævnte angår, giver det ikke megen mening at samle administrationen for de to institutioner i ungdomskulturhuset, hvis der ikke samtidig er mulighed for at indrette undervisningslokaler, så huset kan rumme en væsentlig del af de to skolers aktiviteter. Undervisningsfaciliteter samt kontorer og personalefaciliteter til personer vil i sig selv nemt lægge beslag på et areal, der svarer til de op til 400 m2, man kan få for de 5 mio. kr., der er afsat til hele ungdomskulturhusprojektet. Dermed er det ikke realistisk, at de administrative funktioner kan rummes inden for det afsatte budget. Brugere I den arbejdsgruppe, der i foråret 2013 arrangerede workshop indgik unge fra Vestfyns Gymnasium, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole. Årsagen til denne sammensætning var, at gymnasieeleverne selv henvendte sig i forbindelse med et projektarbejde om ungdomskulturhuse, og at musikskolen og ungdomsskolen fra begyndelsen indgik i arbejdet. Efter workshoppen blev gruppen udvidet med flere unge, blandt andet fra musikmiljøet, og det blev livligt diskuteret, hvordan man kunne få flere grupper af unge gjort interesserede i projektet. Med beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg signaleres det vel, at det forventes, at huset i høj grad vil finde sine brugere i uddannelsesmiljøet. Men samtidig ligger det i kommissoriet, at huset skal være et sted for alle unge i Assens Kommune, hvilket også har været holdningen i arbejdsgruppen. En aldersmæssig afgrænsning af brugergruppen har ligeledes været drøftet i arbejdsgruppen. Hvordan definerer vi begrebet unge? år har været udgangspunktet; men der har været fremført argumenter for at udvide gruppen til at omfatte de årige. Tilgængelighed Beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg hænger også sammen med tilgængelighed, idet Glamsbjerg ligger godt for offentlig transport fra hele kommunen. Når husets helt konkrete placering skal afgøres, bør tilgængeligheden i form af nærhed til eksempelvis busruter og de steder, hvor de unge i forvejen færdes, tages med i overvejelserne. Organisering / Styring I forbindelse med de tidligere foreslåede ungdomskulturhusmodeller blev der skitseret tre modeller for styring af processen i forbindelse med etablering af huset: Side 3 af 6

4 A. Ungestyret. Processen styres af en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel bestyrelsen for den i forsommeren etablerede ungdomskulturhusforening. B. Projektgruppestyret. Processen styres af en projektgruppe bestående af repræsentanter for Assens Kommune og øvrige interessenter samt 3-4 unge fra eksempelvis ungdomsuddannelserne, musikskolen og ungdomsskolen. C. Kombinationsløsning. En ungestyret gruppe og en projektgruppe samarbejder om organiseringen. Af idéopsamlingen fra workshopdagen fremgår det, at det er vigtigt for de unge, at brugerstyringen er maksimal og følger demokratiske principper, og at der ikke er for mange regler. Samtidig er det imidlertid et gennemgående budskab, at der gerne må være nogle voksne, der er med til at styre huset. Dermed kunne de tre ovennævnte modeller også være aktuelle som udgangspunkt for overvejelser om styringen af det færdige hus. Økonomi Anlæg: Der er afsat i alt 5 mio. kr. til projektet, 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Det kan overvejes, om der bør gøres forsøg på at skaffe yderligere midler via fundraising. I overvejelserne bør indgå en vurdering af den sandsynlige tidsramme for fundraising, samt af hvilke konkrete puljer og sponsorer det i givet fald kunne være realistisk at inddrage. Den mest oplagte fondsstøttemulighed er Lokale- og Anlægsfonden. Støttebeløbet er som udgangspunkt % i støtte, men kan i særlige tilfælde være op til 33 % og i helt unikke tilfælde 50 %. Før fonden kan tage endeligt stilling til en ansøgning, skal der udarbejdes et detaljeret byggeprojekt. En søgning på PuljeGuiden viser umiddelbart to andre ansøgningsmuligheder, hvad angår eksterne puljer og fonde: Det Nordiske Demografiprogram og Arbejdsmarkedets Feriefond. Det Nordiske Demografiprogram kræver som minimum en partner fra et andet nordisk land. Arbejdsmarkedets Feriefond yder fortrinsvis støtte til projekter med ferieformål. Dermed er ingen af de to fonde oplagte til formålet. Drift: Der må påregnes løbende udgifter til el, vand, varme, rengøring og vedligeholdelse. Dertil kommer lønudgifter til medarbejdere. Driftsudgifterne vil afhænge af husets stand og størrelse og af hvilken type styring af huset, man vælger. Side 4 af 6

5 Mulige interessenter (ud over de i styregruppen repræsenterede) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg Glamsbjerghallen Modeller for et hus i Glamsbjerg Det er fra politisk hold fastlagt, at huset placeres i Glamsbjerg. I Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning fra 19. august 2013 udtrykkes der ønske om en undersøgelse af muligheden for at placere huset ved Glamsbjerghallen. Den økonomiske ramme, udvalget i den forbindelse vurderer, at der er behov for, er dog væsentligt højere end den aktuelle. Tidligere har muligheden for et hus i forbindelse med uddannelsescentret i Glamsbjerg været nævnt. Fra de unges side understreges det stærkt, at man ønsker et selvstændigt beliggende hus, og altså ikke en sammenkædning med eksisterende institutioner. Med ovenstående udgangspunkt opridses herunder fire fysiske modeller for et hus i Glamsbjerg. Model 1. Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund m2 Fordelen ved en sådan model er, at man med udgangspunkt i beslutning om indhold og funktioner kan få tegnet et hus, der svarer til det ønskede indhold med minimal spildplads, god energiøkonomi og lavt vedligeholdelsesbudget. Model 2. Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg Et sådant hus ville sandsynligvis også være nybyggeri og ville således have de samme fordele som model 1. Placering i forbindelse med uddannelsescentret ville gøre huset nemt at bruge for centrets unge og give mulighed for anvendelse af nogle af centrets indendørs og indendørs faciliteter til ungdomskulturhusaktiviteter. På den anden side kunne placeringen måske skabe barrierer for andre unges anvendelse af huset, og den kunne modarbejde intentionen om at skabe et sted, der kunne være de unges eget. Angående drift og vedligeholdelse kunne placeringen give mulighed for en vis samdrift med uddannelsescentret. Model 3 Ungdomskulturhus i tilknytning til Glamsbjerghallen Denne model ville også som udgangspunkt være nybyggeri; men i øjeblikket kunne der muligvis desuden være mulighed for at erhverve en eksisterende bygning i hallens umiddelbare nærhed. Placering ved hallen kunne rumme en tilsvarende fordel som den, der nævnes i model to, i form af fælles brugere og mulighed for bedre udnyttelse af faciliteter, og en tilsvarende ulempe, idet de unge heller ikke her ville Side 5 af 6

6 få deres helt eget sted. En fordel ved et nybyggeri ved hallen kunne være, at det kunne sammentænkes med den påtænkte udvidelse af hallen. Ligesom i model 2 kunne der være mulighed for samarbejde om drift og vedligeholdelse. Model 4 Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg Denne model kan måske give mulighed for en central placering i Glamsbjerg by, og måske for flere kvadratmeter end et nybyggeri, især hvis man er parat til at acceptere, at ikke alt behøver at sættes i tiptop stand fra første færd. Dermed kan den give mulighed for mere pladskrævende aktiviteter, eller for gradvis udbygning. Indholdet vil i højere grad end i model 1 skulle tilpasses formen. Omvendt vil formen måske kunne inspirere til nye typer indhold. Vedligeholdelsesmæssigt vil modellen formentlig være mere krævende end et nybyggeri, afhængigt af hvor meget der investeres i istandsættelse. Baggrundsmateriale Acadresager 12/4815, 13/9657 og 13/28798, især: Ideer til ungdomskulturhus fra unge-workshop 7. marts 2013 (13/84351) Ungdomskulturhus-modeller (13/86591) Oplæg fra de unge til KFU/BUU maj 2013 (14/6625) Ungdomskulturhus-model 2. august 2013 (13/158721) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU august 2013 (13/ og 14/17316) Behandlingsark fra fællesmøde KFU og BUU 29.maj 2013 (14/17289 og 14/17296) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU november 2012 (12/ og 13/87571) Referat ungdomskulturhus-styregruppe (13/245782) Side 6 af 6