Forskelle i frivilligt og kommunalt arbejde med udsatte familier

Transkript

1 Forskelle i frivilligt og kommunalt arbejde med udsatte familier Bachelor rapport 2013 Bachelorgruppe PS10ABACH-09 Mette Ellegaard Nidal Amin Abed-Ali Specialisering: Mennesker i sociale problemer Vejleder Karsten Holm VIAUC Univercity Peter Sabroe Anslag :

2 1. INDLEDNING: PROBLEMFORMULERING OG SKITSERING AF DILEMMAER LÆSEVEJLEDNING FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE KVALITATIVT INTERVIEW I FØLGE KVALE BESKRIVELSE AF PROFESSIONELT PÆDAGOGISK ARBEJDE I FRIVILLIG -OG KOMMUNALT REGI UDDRAG OG FORTOLKNING AF INTERVIEWS OM MAGT I FORHOLD TIL ANERKENDELSE I SOCIALT ARBEJDE ETIK PÆDAGOGISK DØMMEKRAFT ANERKENDENDE TILGANG DOBBELT RELATION, ASYMMETRISKE RELATIONER HERREDØMMEFRI KOMMUNIKATION MEDBORGERSKAB, PROJEKT KOMMUNE OG CIVILSAMFUND PERSONLIGT ANSVAR FOR UDVIKLING ANVENDELSE AF NY INDSIGT I PRAKSIS OPSUMMERING BIBLIOGRAFI WWW ADRESSER:

3 20. BILAG :

4 1. Indledning: I 1980 erne sker store forandringer i det politiske syn på den frivillige sektor og nye tiltag sker i den frivillige sociale indsats. VKR regeringen formulerer i sin politik at man ønsker mere medborgerskab i forhold til social omsorg fra borgerens side. Det være sig ønsket om omsorg borgere imellem og borgere som kan skærpe opmærksomhed og omsorg for udsatte medborgere. VKR regeringen i talesætter det på følgende måde ved at man ønsker at fremme et " mangfoldigt civilsamfund baseret på udvikling af medborgerskab med rum til alle, der ønsker at yde en frivillig indsats". ( Stenberg 2011). Siden er den frivillige sektor i stigende grad blevet inddraget aktivt i løsningen af sociale problemer. Mange flere opgaver ønskes ført tilbage til at blive varetaget i civilsamfundet og samtidigt er de offentlige budgetter i stigende grad under pres. Udtryk som frivilligt arbejde er velfærdssamfundets støttestrømper hørt i medierne i disse tider(maj 2013), giver et billede på hvordan det frivillige arbejde er i fokus i denne tid. Vi vil se på denne sag ud fra en professions faglighed gennem sociologiske og pædagogiske briller. Man ønsker at ansvarliggøre civilsamfundet gennem frivilligt arbejde. Rundt omkring i landets kommuner er der gennem det sidste årti derfor iværksat forskellige projekter for at undersøge, hvordan denne proces kan fremmes og hvordan man kan arbejde med dette fremme. Man ønsker at undersøge hvordan indsatsen med det frivillige hjælpearbejde kan sættes i gang. Man arbejder på at undersøge, hvordan man kan rekrutterer frivillige og klæde dem på til opgaven. Der er et øget fokus på samarbejdet mellem det offentlige hjælpesystem og den frivillige sektor i forbindelse med afgrænsede problemstillinger og indsatsområder (National civilsamfundsstrategi, 2010: 4). En del af målsætningen er at kunne inddrage civilsamfundets borgere til løsning af velfærdsopgaverne i kommunerne. Vi vil se nærmere på hvilke områder disse projekter har undersøgt Vores fokus vil dog primært være at undersøge, hvordan den viden som ligger imellem det frivillige arbejde og det lønnede sociale arbejde, kan komme vores profession til gode. Vi vil forholde os til hvordan vi kan bruge den viden og indsigt i vores professions faglighed. Samtidigt er vi klar over hvordan de forskellige strukturer har indflydelse på hinanden både i den frivillige og den kommunale organisation Vi har begge erfaring med socialt arbejde både i frivilligt arbejde og kommunalt arbejde med udsatte familier. Det er derfor blevet tydeligt for os, at der ligger nogle forskelle og udfordringer, som vi kan lære noget af og som skal undersøges. Vi ønsker i denne sammenhæng at undersøge, hvordan vi kan forstå vores pædagogiske professions dilemmaer både i den frivillige sektor og i den offentlige sektor i arbejdet med udsatte familier. Vi 4

5 har set fordele og ulemper og vi vil undersøge, hvordan vi kan drage nytte af denne indsigt, så den kan optimerer arbejdet med udsatte familier. Hvordan kan vi forstå det, når forskellige indsatser lykkes rigtig godt i det frivillige regi og når det lykkes mindre godt i det kommunale regi? Vi har set opgaver omkring netværks dannelse og social kapital lykkes rigtig godt i frivillige regi. Vi har set opgaver, omkring større selvforvaltning og mestrings strategier lykkes rigtigt godt i grupper af flere familier. Så lad os se nærmere på, hvordan vi kan forstå og analysere de tilgange til det sociale arbejde, der kan være på spil i disse sammenhænge. 2. Problemformulering og skitsering af dilemmaer Hvordan kan vi som professionelle pædagoger drage nytte af den indsigt og viden vi får, når vi ser på forskellene i det offentlig og det frivillige sociale arbejde? Magt: Der er i vores pædagogiske arbejde i det sociale system indbyggede nogle modsætninger og dilemmaer. Det, at vi arbejder i modsætningen mellem magt og anerkendelse. Det kan skabe nogle problemer både for os som pædagoger og for den familie eller person, vi er der for at hjælpe. Personen eller familien kan få en følelse af ikke at magte sit eget liv og det kan få en negativ påvirkning af selvrespekt og evne til at indgå i relationer. (Schou og Pedersen 2008 kap. 9 s.245). Det kan være svært som socialarbejder, altid at anerkende forældrenes og barnets ret til at tage beslutninger for eget liv. I det socialpædagogiske arbejde er der nogle brudlinjer og dilemmaer, som kan analyseres via de sociologiske begreber magt og anerkendelse. Socialarbejderen den offentlige hjælper, kan gennem en kombination af magt udøvelse og mangel på anerkendelse, komme til at virke på familien, så de bliver sårede eller direkte afhængige af en fortsat hjælp af socialarbejderen. ( Schou og Pedersen 2008 kap. 9 s.245). Socialarbejderen må tage udgangspunkt i den opgave som hun er bestilt til at løse f. eks i forhold til serviceloven og arbejdets funktionsbeskrivelse. Hun vil da ofte komme i et dilemma omkring magt og anerkendelse. Modsat kan pædagogen overdrive sin anerkendelse og samarbejdsvilje og dermed få underbetonet sin myndighedsrolle. Eller i yderste konsekvens gøre borgeren afhængig af fortsat hjælp og på den måde, også gøre borgeren hjælpeløs og magtesløs. Den professionelles pædagogs viden om det magtfulde møde mellem bruger og system kan medvirke til at øge brugeren afmagt (Schou og Pedersen 2008 kap. 9 s.246) Det er måske med denne viden om dette dilemma, at vi skal finde en af forskellene mellem det frivillige og det lønnede professions arbejde. Det vil vi forsøge undersøge. 5

6 Etik: I arbejdet med udsatte familier om det er i frivilligt regi eller som lønnet medarbejder er der også det etiske perspektiv, hvor vi ofte er i et dilemma. Dilemmaer som fremstår noget mere utydelige og uafklarede. Her tænker vi på situationer, hvor vi skal træffe valg om hvilke handlinger der skal ske. Eller situationer hvor familier bliver beskrevet og vurderet. Der ligger nogle beskrivelser af hvad der skal forgå i den pædagogiske opgave, nogle politikker og retningslinjer som vi må følge. Men vi har også nogle etiske fordringer som medmennesker og som fagpersoner. Disse etiske fordringer bliver sat på prøve, både når vi skal træffe valg og tage beslutninger om hvad der bedst for familien. De etiske fordringer i samtalen og hjælpearbejdet er hele tiden et fokus som kan bringe os i et dilemma, om hvordan vi kan gøre vores arbejde. Dømmekraft: Uanset om vi ser på det frivillige arbejde eller det lønnede arbejde har socialarbejderen en form for pædagogisk dømmekraft. En dømmekraft som bunder i en faglighed og en etisk holdning. Vi kan forstille os at den pædagogiske dømmekraft som anvendes i de forskellige regi, må have nogle meget forskellige afsæt. Vi er klar over at det er meget forskelligt om de frivillige har en socialfaglig baggrund eller de bare har et stort hjerte og masser af forståelse, indsigt og empati for dem de gerne vil hjælpe. Ansvar: Endelig ser vi også nogle meget store dilemmaer i hvordan vi betragter ansvaret for udvikling i familien. I de politiske beslutninger om at føre ansvaret tilbage til civilsamfundet, ligger også et ønske om at lægge noget af ansvaret tilbage til borgeren. Som tidligere nævnt er dette formuleret som medborgerskab. Her tænker man nok mest på borgeren i det civilesamfund som hjælperen. Man kunne også vende tanken om og formulerer medborgerskabet, som et ønske til borgeren om selv at tage mere ansvar for udviklingen af eget liv. Vi vil gerne undersøge hvordan det opleves for udsatte familier at møde dette ønske eller krav om selv at tage initiativ til at søge hjælp og ikke overlade ansvaret til kommunen. Set ud fra et udviklings perspektiv for forandring kan dette fokus på ansvar også være en del af forskellen i det frivillige arbejde kontra det lønnede arbejde. Der findes projekter i landets kommuner, som prøver at synliggøre dette dilemma omkring ansvar for udvikling og forandring, som vi senere i opgaven vil undersøge. 3. Læsevejledning Vi undersøger via kvalitative interviews, hvordan brugere af familiestøtte oplever henholdsvis det frivillige og kommunale hjælpearbejde. Via forskellige teorier forsøger vi at forstå og analysere de forskelle og dilemmaer vi får øje på. Opgaven har sit fokus omkring den 6

7 anerkendende tilgang, samt etik og dømmekraft. Vi ønsker med den viden at være endnu bedre klædt på til opgaven, som pædagoger i det professionelle arbejde med udsatte familier. Vi har gennemført nogle kvalitative interviews med borgere fra udsatte familier. Det være sig 5 interviews, hvor de 2 første interviews er med familier fra Red Barnets Netværksgrupper for enlige mødre. Familier som også har modtaget hjælp fra kommunens familieafdeling. Efterfølgende 3 interviews er med familier som har deltaget i et frivilligt projekt om familietrivsel Famlierådgivningen. Familierådgivningen er et projekt udsprunget af kommunens familieafdeling som frivilligt arbejde og brugerne er familier, som også har modtaget hjælp fra kommunens lønnede personale. For at undersøge og analysere disse dilemmaer og finde svar på vores problem formulering har vi valgt at bruge følgende teoretikere forfattere og praktikere: I forholdet magt og anerkendelse lægger vi især fokus på at forstå og anvende den anerkendende tilgang. Vi har valgt at bruge Honnet (2003) fordi han ser bredt på det samfundsmæssige perspektiv, fællesskabet og den private sfære. Berit Bae (1996)og Schibbye (2002)supplerer mere på det pædagogiske/psykologiske område for anerkendelse. Vores hovedvægt i opgave vil være den anerkendende tilgang og det som kan forstyrre denne proces. Vi vil sætte fokus på dømmekraft og de etiske forhold med Egedal 1998 og Husted I denne sammenhæng vil vi se på den asymmetriske relation Madsen (1993) Opgavens empiri vil også være bygget om et projekt udarbejdet af konsulenterne Lundgaard og udgivet af Socialministeriet Undervejs vil vi forsøge at sætte teori på de dilemmaer vi har skitseret. Med fokus på familiearbejdet har vi valgt Jan Jaap Rothuizen 2001 til at belyse det forhold at vi ofte arbejder i familiernes hjem. For at forstå begrebet ansvar og medborgerskab vil til sidst se på forskellige niveauer af ansvar. (Stenberg 2011). Det ansvar vi har i medborgerskabet, kan vi også opfatte som den udsatte borgers ansvar. Vi vil derfor komme ind på, hvordan man kan opfatte at tage ansvar for udvikling på det personlige plan. På et mere eksistentielt niveau har vi valgt kort at komme ind på Yaloms (2010) teori om ansvar. Vi forsøger at anvende denne tilgang i forståelsen af, hvordan vi kan støtte og hjælpe til at familien og den enkelte selv kan tage ansvaret. God læselyst 7

8 4. Frivilligt socialt arbejde. Definition af frivillige; Hans Korsager fra Center for frivilligt arbejde mener at frivillighed er blevet en folkebevægelse. Frivilligt arbejde var tidligere lig med velgørende organisationer og foreninger, som sportsklubber og spejderforeninger. Omkring år 1900 vågnede en social bevidsthed blandt kvinder i den voksende middelklasse. Hattedamer var betegnelse for kvinder, der deltog i velgørenhedsarbejde overfor fattige og udstødte. Den fine hovedbeklædning, de brugt mens de var på arbejder, gav associationer om, at det var et forsøg på at opnå værdighed (Habermann 2007). I Danmark tages der nu til dags, stærkt afstand fra at forbinde frivillige med hattedamer. Frivilligt arbejde betyder, at man i en organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde for andre end sig selv og sin nærmeste familie ( Flere og flere melder sig til frivilligt arbejde. I følge Barker 1993( Anheier 2005) er der forskellige motivationer for at gå ind i frivilligt socialt arbejde. Det kan være ønsket om at gøre noget godt for andre (altruistiske motiver)uden at tænker på sit ego, instrumentale motiver, eller forpligtigelses motiver. Det er velgørenhed der først og fremmest står som motiv for ulønnet arbejde. Dette modsiger bekymringen om, at dagens frivillighed går tabt i samfundets individualisering (Habermann 2007). Vi ser nu mere samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. Der er stor udvikling i frivilligt arbejde. Tal fra KL ( Kommunernes Landsforening) viser at over 90 % af kommunerne har udviklet samarbejdet med frivillige siden ( Der er også stor udvikling på det socialpædagogiske område. Tal fra SFI: Nationale Forskningscenter for velfærd, undersøgelse fortaget i 2009, beretter om hvordan hver 4. person udførte frivilligt arbejde i 1993, hvor det i dag er hver 3. person i den danske befolkning. Undersøgelsen fortæller desuden, hvor omfangsrigt og professionaliseret det frivillige arbejde er i Danmark i forhold til andre Nordiske lande. Nedenstående tabel fra Socialforskningsinstituttet viser hvordan fordelingen af det frivillige arbejde ligger i forhold Mænd/kvinder. 8

9 Social Forsknings Institut ; Frivilligt arbejde 2005 Tabel 2.2s.29 Andelen af den danske befolkning, som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år, slået sammen på de forskellige områder. Mænd og kvinder Procent Område Mænd Kvinder Samtlige Fritid * (kultur, idræt, fritid) Socialt * (sundhed, socialt, rådgivning ) Politisk * (fagligt, politisk, internationalt) Undervisning og uddannelse Bolig, lokalsamfund * Andet (Miljø, religion, andre) Frivilligt arbejde i alt * Antal En * betyder, at der er signifikant forskel (α = 1 %) på mænd og kvinder. Nedenstående tal fra Danmarks Statistik viser hvor mange familier som har modtaget hjælp via det offentlige system. Tallene viser at familierne bliver flere. Familier, som har udsatte børn og unge, og som i årets løb har modtaget familierettet støtte efter foranstaltning, område og tid Familier i alt (brutto) Hele landet Dansk statistik tal hentet Endvidere vil vi henvise til en meget spændende rapport fra Socialministeriets 2010 Den frivillige sociale indsats, som fortæller om hvordan de frivilliges indsats er fordelt og med hvilken motivation. 5. Kvalitativt interview i følge Kvale For at undersøge vores opstillede dilemmaer har vi udover teori, valgt at anvende det kvalitative interview ifølge Kvale (Kvale 1997). Det kvalitative interview vælger vi at bruge som empirisk informationsmateriale. Vi har valgt at interviewe 5 forskellige personer fra 5 forskellige familier, som alle har modtaget støtte og hjælp til familien både fra kommunens 9

10 lønnede medarbejdere og fra ulønnede professions uddannede frivillige. Vi har sammensat vore spørgsmåls oversigt interviewene ud fra de skitserede dilemmaer, for at undersøge om vi kan få oplysninger omkring disse emner. Se bilag 4 I det følgende vil vi først beskrive hvordan og med hvilken indsigt vi kan anvende det kvalitative interview ifølge Kvale (1997 og 2003), dernæst vil vi komme med en generel analyse af interviewene og senere gennem de forskellige kapitler anvende informationer fra interviewene. Der er i opgaven enkelte uddrag og analyser af interviewene ellers er de at finde som bilag 1, 2 og 3. Ifølge Steiner Kvales Interview- En Introduktion til det kvalitative forskningsinterview 1997 er der 12 aspekter, som vi må gøre os klart, når vi arbejder med det kvalitative interview. Disse 12 er følgende Kvale 1997 s : 1. Livsverdenen. Vi samtaler om et tema som begge er interesseret i. Interview forstås som Inter View, det er lig med en udveksling mellem 2 personer, der taler om et emne de er fælles om (Kvale 2003 slide 6). Formålet er at beskrive og forstå centrale emner, som den interviewede oplever og lever i. Emnet for undersøgelsen er den interviewedes verden og personens forhold til denne. Informationerne fra interviewet kan så analyseres med det fokus, at det er den interviewedes verden som personen beskriver. 2. Meningen. Når man interviewer består hovedopgaven i at beskrive og forstå betydningen af centrale temaer i den interviewedes livsverden. Når man interviewer er hovedopgaven at forstå meningen med det, de interviewede siger. Intervieweren må registrere og fortolke, både det som der siges og hvordan det siges. Interviewet forsøger både at afdække det faktuelle og meningsplanet. Intervieweren kan sende sine fortolkninger tilbage til den interviewede for at få af- eller bekræftet sine fortolkninger. 3. Kvalitativt. Med det kvalitative aspekt menes, at man sigter mod at få nuancerede beskrivelser og opfattelser frem. Der arbejdes ikke med tal, men med ord og meningstolkninger. 4. Deskriptivt. Samtidigt sigter interviewet mod at hente ufortolkede beskrivelser. Der fokuseres på at opnå mange forskellige og nuancerede beskrivelse, som kan tegne et billede af de variationer der må være i oplevelsen. Der ønskes ikke en kategorisering. Det kan sammenlignes med, at lægen ikke spørger til diagnosen hos patienten når de mødes første gang, men lægen forsøger at undersøge og tolke, opstille hypotese, for derefter at bestemme diagnosen. 5. Specificitet. Med dette aspekt ligges der yderligere vægt på at få specifikke beskrivelser frem fra situationer og oplevelser. Det er ikke generelle opfattelser som efterlyses. 6. Bevidst naivitet. Her mener Kvale at vi som interviewer må komme forudsætningsløse og med åbenhed overfor nye og uventede holdninger og fænomener. Vi må være nysgerrige og ikke forhåndsindtaget. Intervieweren skal være kritisk overfor sine egne forudsætninger og hypoteser. Det vil sige vi må være meget kritisk bevidste om vores egne forudsætninger. Vi 10

11 forestiller os at netop denne indgang til det kvalitative interview er en af de sværeste aspekter, fordi vi ikke kan undgå at komme med vores indsigt og mål med undersøgelsen. Det er en rigtig stor udfordring at arbejde med denne naive bevidsthed. Men også et af de vigtigste aspekter for at opnå en kvalitet og nuance i interviewet. 7. Fokus. Ved at fokusere på et bestemt tema, bliver samtalen styret med ikke stramt struktureret, med standardiserede spørgsmål. Intervieweren fører den interviewede frem til bestemte temaer, men ikke bestemte meninger. 8. Flertydighed. Med dette aspekt for øje handler det mere om at opnå præcises beskrivelser og måske ligefrem flertydige og modstridende meninger frem, end entydige kvantificerbare meninger. 9. Forandringer. Under samtalen kan den interviewede i kraft af den fortællende situation opnå ny viden og indsigt omkring sin egen livsverden og meninger. Beskrivelserne kan give lys på nye sammenhænge og give anledning til nye refleksioner over eget liv. Vi mener at med dette aspekt, må vi være klar over at det kan være krævende og hårdt emotionelt at genopleve og beskrive svære perioder i livet. Vi må derfor være bevidste om den interviewedes grænser og de etiske rammer. 10. Sensitivitet. Intervieweren må have en evne til at være sensitiv og få personen i samtalen til at uddybe og nuancere emnet. Det kræver en sensitivitet og viden fra intervieweren om emnet. Dette krav står i modsætning til aspektet om naivt forudsætningsløs holdning. Der er altså en spænding mellem disse to aspekter, som betyder at man må være meget vel overvejet i sin form. 11. Mellemmenneskelig situation. Interviewet er en interaktion mellem to personer, som ordet siger Inter =imellem og view = udsyn. De to personer intervieweren og den interviewede agerer og påvirker hinanden. Denne gensidige påvirkning på det kognitive og det emotionelle plan er ikke nødvendigvis en fejlkilde i det kvalitative interview, men opfattes nærmest som en af metodens stærke sider. I forskningsinterviewet handler det ikke om at reducerer denne betydning, af at vi påvirker hinanden, men at man snarere erkender og arbejder med denne viden og indsigt, som man opnår gennem interaktionen. 12. Positiv oplevelse. Når det kvalitative forsknings interview er vel udført, kan det være en rigtig god oplevelse. Det kan gennem den fælles interesse og den berigelse det kan være for den interviewede at blive forstået og lyttet til, blive til en dialog som er svær at stoppe. Med dette aspekt, som ligger tæt op af 9.aspekt om forandring, ser vi hvordan det netop er en interaktion, selv om der kun er en interviewet kun går den ene vej. Med disse aspekter har vi et tydeligt billede af hvordan vi kan anvende interviewmetoden i vores empiri. Vi har gjort os klart Hvad vi der skal undersøges. Vi har afklaret Hvorfor vi vil undersøge og Hvordan vi vil foretage vores interview. (Kvale 2003). Vi ved at resultatet at interviewet kommer an på hvordan intervieweren kan bruge sin indsigt, sensitivitet og empati. Vi har overvejet de etiske design spørgsmål om informeret samtykke og interviewenes formål. Personerne er informeret om fortrolighed. Vi har ændret deres navne og tydelige kendetegn, 11

12 samt lokalnavne. Det betyder sikkert også en del at vi begge har et vist kendskab til de interviewede, de har derfor har en tillid til os omkring de etiske forhold. De er trygge ved at deres interview ikke bliver misbrugt og de har generel tillid til os. 6. Beskrivelse af professionelt pædagogisk arbejde i frivillig -og kommunalt regi Vi har begge arbejdet med familiearbejde både i kommunalt regi og frivilligt regi. Vi har begge oplevet at der kan være store forskelle i dette arbejde, både for hjælperen og for den som har brug for hjælp. Det er også heraf denne nysgerrighed på dilemmaerne opstår. Som tidligere nævnt bliver flere og flere sociale opgaver som velfærdssamfundet plejer at varetage flyttet til det frivillige regi. Der opstår de seneste år en ekspansion indenfor det frivillige område. Den offentlige system understøtter og igangsætter foranstaltninger, som kan udvide området. Som man kan læse om i flere Kommuners visionsplaner, hos SUS Socialt Udviklingscenter ( og eksempelvis Socialministeriets (Projekt- kommune og civilsamfund, 2011 Lundgård). Her i denne opgave vil vi koncentrerer os til det frivillige arbejde, som foregår i det regi, som er omtalt i interviewene. Vi vil også gøre opmærksom på at vi er klar over at de tilbud om støtte og hjælp fra henholdsvis kommune og frivilligt ulønnet socialt familiearbejde generelt har karakter af at være to meget forskellige tilbud. Generelt har den hjælp interviewerne har modtaget hos kommunen været familiebehandling og rådgivning, hvor hjælpen i frivillig regi generelt er af mere socialt arbejde og netværksarbejde. Men noget af det frivillige arbejde er dog også af rådgivende karakter. Vi har interviewet familier som har brugt tilbud i frivilligt regi fra Familierådgivningen Brabrand, Red Barnets Netværksgrupper for enlige mødre, Mødrehjælpen og Frelsens Hær Onsdagsfamilie. Familierådgivningen i Brabrand : Uddrag af Familierådgivningens hjemmeside: I Familierådgivningen I Brabrand er det frivillige professionelle uddannet personale som rådgiver og afholder sociale aktiviteter mm. I Beboerrådgivningen kan du henvende dig til med problemer i forhold til social lovgivning, økonomi, bolig, ægteskab, børn, uddannelse eller arbejde. Du kan også få råd og vejledning i forbindelse med personlige ting som for eksempel pension, ankesager, fondsansøgninger, ferieprojekt, selvhjælps-grupper, psykoterapi eller nabokonflikter. Tilbud: Rådgivning og vejledning. Målgruppe: Udelukkende bosiddende i Brabrand Boligforenings afdelinger. 12

13 Familierådgivningen udspringer af Kommunens tilbud og er på den måde et supplement til den rådgivning, som foregår i kommunalt regi. Familierne kan arbejde videre med de udfordringer og den vejledning som, de er startet på ved rådgiveren. Red Barnets Netværksgrupper. I Red Barnet Netværksgrupper for enlige mødre er tilbuddet af mere social karakter. Her mødes familierne til sociale aktiviteter og danner netværk. Når familierne mødes hjælper de hinanden med opdragelse og gode råd, suppleret med vejledning fra de frivillige. Indimellem styrer de frivillige en gruppe samtale, hvor emnet er aktuelt i forhold til de behov som gruppen udtrykker. Der kan også være situationer hvor mødrene har brug for rådgivende samtaler, som de har med de frivillige. De frivillige er social-fagligt uddannede. For at vide mere om dette tilbud og andre tilbud om sociale aktiviteter henviser vi til som beskriver og henviser til endnu forskellige tilbud. Mødre hjælpen henviser vi til Onsdagsfamilien hos Frelsens Hær. I en rapport fra kan man læse en evaluering af familiearbejdet som Frelsens Hær har arbejdet med.( ) I Onsdagsfamilien mødes man, hver onsdag med sine børn. Børnene bliver aktiveret med leg og mødrene bliver inviteret til at deltage i gruppesamtale af rådgivende karakter. Frivillige, børn og mødre mødes i socialt samvær, hvor det primære mål er støtte hinanden og danne netværk. Det kommunale familiearbejde med disse familier, som vi har interviewet, har været lidt forskelligt. Der har været støtte af rådgivende og praktisk karakter og der har været rådgivende samtaler af terapeutisk karakter. Familierne har ikke fået tilbudt hjælp til netværk og sociale aktiviteter. Denne mere forbyggende form for familiearbejde kan man dog godt opleve i flere kommuner. Her tænker vi eksempelvis på tilbud som Flerfamilieterapi og De utrolige år. 7. Uddrag og fortolkning af interviews. De fem personer vi har interviewet kommer fra familier som alle har modtaget hjælp og støtte fra både det offentlige system og fra det frivillige regi. Her følger en kort anamnese på familierne. Linda: er alenemor med sine 2 børn, Frida 7 år og Anders 14 år som har autistisk spektrum forstyrrelse. De blev skilt fra faderen for ca. 5 år siden. Anders er blevet seksuelt krænket af 13

14 faderen og samvær med faderen er ophørt. Frida ser heller ikke faderen. Linda var for år tilbage ude for en trafikulykke og har dårlig ryg og nakke. Linda er på overførselsindkomst. Familien har fået en del hjælp fra kommunens familieafdeling, handicapafdeling, samt tilbud om socialt samvær og rådgivning fra Frelsens Hær og Red Barnets Netværksgrupper for enlige mødre. De har for en del år siden også brugt tilbud og hjælp fra Mødrehjælpen og Red barnets Barnevognslejre. Kirsten: er alenemor med Karsten på 8 år. Kirsten er veluddannet gymnasiesprog-lærer. Kirsten og Karsten har altid boet uden faderen. Tidligt i barselsforløbet mister Kirsten sin mor, som var det eneste netværk i lokalområdet, som de havde. Kirsten mangler netværk og aflastning til Karsten. Hun går ned med stress og diskusprolaps for nogle år siden. Kirsten mangler resurser til opdragelse og samvær med sin søn. Både Kirsten og Karsten har svært ved det sociale og relationelle. Kirsten er nu på flextid og Karsten går i skole, men med store problemer. Han mangler venner og legekammerater. Dafne: Er mor til 4 børn har haft studenter eksamen fra hjemlandet. Har været gift med en voldelig mand og nu er hun enlige mor. Hun har haft et forløb i Familiehuset, men har god kontakt til frivillige arbejdere i forbindelse med anonym familierådgivning, Beboerrådgivningen. Fatima: Er mor til 3 børn, en af dem har ADHD. Hun lider af forskellige fysiske problemer. Hun har gået i skole, men kun til og med 7 klasse i hjemlandet. Hun har haft et forløb i Familiehuset. Hun kontakter familierådgivningens frivillige arbejdere, Beboerrådgivningen. Samuel: Er en mand som bor med sin kone og 5 børn. Han er PTSD ramt. Hans kone er godt fungerende. Hun har HTX eksamen her fra Danmark. De har vært til Familiebehandling i forbindelse med deres børn opdragelse. Nuværende bruger de forskelligt frivilligt arbejder; Familierådgivning. Beboerrådgivningen og Cafe Vita Interviewede er ret forskellige og specifikke i deres udtryk, dette kan jo netop være en del af fordelen ved det kvalitative interview. De 2 første interview har vi valgt at transskribere fuldt ud. De er at finde i bilag 1 og 2. De efterfølgende 3 interviews har vi samlet i et udskrift og findes i bilag 3. Spørgsmålene til interviewene er at find som bilag 4. Vores fortolkning af interviewene er følgende: Om magt og myndighed: Både Linda og Kirsten føler sig overrumplet og ikke anerkendt i nogle af de møder de har haft med de lønnede socialarbejdere. Linda fortæller, at hun oplevede at støttepersonen ikke satte 14

15 sig ind i deres familieforhold. (Se bilag 1.s.1) og stillede krav om hvordan Linda skulle være sammen med sine børn. Flere steder i interviewet med Linda, fortæller hun om sin bekymring for at konsekvenserne af at hun ikke opfylder kommunens krav, kan få økonomisk betydning eller ligefrem betydning for indgreb i familien, fjernelse af børn. Denne myndighedsmagt som Linda oplever, når hun har en erkendelse af at være en Udsat familie se bilag 1. s.2 nederst) må have en indflydelse på det relationelle arbejde. På samme måde henviser Kirsten til at have udleveret sig selv og sin historie, med en oplevelse af ikke at blive lyttet til, men blive sat i bås. ( Bilag 2. s.2 nederst). Sådanne oplevelser af at blive kategoriseret og underkendt i sit problem ligger tæt på en krænkelse, som ikke kan danne forudsætning for samarbejde og udvikling. En sådan oplevelse må danne grundlag for at føle afmagt. I bilag 3 s.4 midtpå, kan vi også læse hvordan Samuel er bange for at børnene kan blive anbragt, når de høre om at han er syg. Kirsten fortæller hvordan hun oplever det som et læge /patient forhold. Bilag 2 s. 2 midtpå. Disse forhold om magt udøvelse vil vi undersøge nærmere i efterfølgende afsnit. De fleste af de interviewede havde ikke tænkt på, at de frivillige også har tavshedspligt og skærpet underretningspligt. Det kan måske betyde, at de ikke ser de frivillige som en truende magt-og myndigheds person. Om anerkendelse, tillid og tid I det hjælpe arbejde, som de interviewede har oplevet, er det især i det frivillige arbejde, hvor de oplever anerkendelse for deres problemer og personerne føler sig set og lyttet til. Bilag 3 s. 1 de er advokat for os svageste i samfundet. I samme Bilag 3. s. fortæller Samuel, at han oplever, de kan snakke om andet end det som står i handleplanen, at det er nemmere at snakke med de frivillige. Alle de interviewede oplever at føle sig set og anerkendt. Nogle af dem taler om en medmenneskelighed, tillid og åbenhed hos de frivillige. Man tænker ikke på, om det er den eller den anden er hjælper eller hvad. Det er lidt mere afslappende og lige på en eller anden måde Bilag 2 s.2 midtpå. Fællesskab og netværk Det må siges at være gennemgående for de interviewede at den sociale indsats, at være sammen om at have udfordringer, eller være sammen om at opdrage har været betydningsfuldt og meget vigtigt for trivslen. De familier som har søgt støtte og hjælp til deres børn har primært fundet det i netværk og de sociale fællesskaber. Linda fortæller Bilag 1. s3 nederst, det er lige som en ring, når børnene får noget ud af det, hvis jeg får noget ud af det, så får de også noget ud af det.. så man kan klare lidt mere af hverdagens problemer. Kirsten fortæller Bilag 2. s. 3 øverst, de frivillige ser familierne og ser hvordan familierne har det med andre familier. Lidt senere i interviewet fortæller hun Det er faktisk rart når der er nogen, som lige kan træde til og ind i det (Konflikt). Fatima fortæller om hvor vigtigt det har været at Familierådgivningen Bilag 3 s. nederst De hjalp med at genetablere det sociale netværk. Generelt kan vi uddrage og tolke på disse specifikke interviews at alle har draget fordele af det sociale netværksarbejde. Det at man har oplevet fællesskaber og dannet netværk har stor betydning for det hjælpe arbejde, som virker for brugerne. 15

16 I interviewene hører vi om hvordan de professions etiske grænser er overtrådt og vi hører om dømmekraft og definitions magt, som har haft en negativ betydning i relationen, så det har stået i vejen for en positiv udvikling. Vi har her praksis materiale, som vil arbejde videre med i vores teori og analyse. Af betydning for hvordan samarbejdet i hjælpe arbejdet har fungeret, må vi også pege på at den hjælp brugerne har efterlyst, har de mere eller mindre selv været opsøgende på. Noget af den hjælp de har efterlyst hos kommunen har de ikke fået, men de har fået noget andet. Det at tage ansvar for at søge hjælpen vil vi gerne vende tilbage til senere når, vi ser på ansvar for hjælp på de forskellige niveauer. 8. Om Magt i forhold til anerkendelse i socialt arbejde De interviewede personer udtrykker, at alle 5 oplever en form for magt. Noget som de måske ikke udtrykker klart med ordet magt, men som vi tolker og oversætter til en oplevelse af magt. Det fortælles i interviewene at de oplever krænkelser og afmagt og det at være bange for hvilke konsekvenserne det kan få hvis de ikke opfylder stillede krav. Når vi undersøger begrebet magt på et sociologisk niveau og i denne sammenhæng i arbejdet med udsatte familier støder vi på udtryk som usynlig magtudøvelse og legitim magtudøvelse (Schou og Pedersen 2008 s. 252) og andre udtryk som magtdeling (Jaap 2001 s141). Schou og Petersen 2008 i Kap. 9 af Frank Olesen, kommer ind på nogle meget centrale opfattelser af hvad der kan være på spil i denne sammenhæng. Her er det historiske perspektiv, at magten i dag er mere utydelig og usynlig end den var for bare 30 år siden. Magten bliver i dag udtrykt i en mere manipulerende form, hvor den kommer til udtryk gennem en form for disciplinering. Her kommer vi til at tænke på at det kan være ligesom, når Linda, Kirsten eller Samuel er bange for, hvad der kan ske med deres familie, hvis ikke de gør som sagsbehandler eller støtteperson har anvist. Den skjulte disciplinering, som kan ligge i at få af vide, hvordan man skal gøre for at opfylde kravene, selvom forvaltning og serviceloven formulerer et samarbejde. Dette forhold at der er overvejende usynlig magtudøvelse, stiller nogle store etiske krav til pædagogen og andre socialarbejder om at være fagligbevidste om disse magtforhold, hvad det indebærer af fordele og ulemper. For samfundet har også brug for at sikre og beskytte sine borgere og børn.( Schou og Petersen 2008). Den legitime magt udøvelse må også finde sted når der skal gribes ind for at beskytte og sikre barnet eller borgeren. Ved at se på denne udøvelse af magt kommer vi igen ind på dilemmaerne i det pædagogiske arbejde. Denne dobbeltrolle; er at være intervenerende og beskyttende. Når vi ser på hvordan Foucault ( ) beskriver magt i socialt arbejde( Schou og Petersen 2008) omtaler han netop magt som 16

17 synlig magt og usynlig magt. Den synlige magt er den magt, som ligger restriktivt i beskrivelser fra systemet, regler og love. Den mere usynlige, skjulte magt ligger i,hvordan man ofte manipulerer og intervenerer på en humanistisk facon. I stedet for at støttepersonen siger tydeligt hvordan hun vil have det, antyder hun hvordan det skal være. Det kan blive en noget for noget handel, som gør familien afhængig af støttepersonen. Frank Olesen ( Schou og Petersen 2008 kap 9 ) beskriver hvordan denne usynlige magt kan tage en form, hvor den udøvende/støttepersonen ikke selv er bevidst om denne magt. Vi mener at netop dette forhold kan have meget stor betydning for hjælpearbejdet både i frivilligt og kommunalt regi. Når pædagogen arbejde ude i hjemmet, altså ikke arbejder under institutionens beskrevne og uskrevne normer og regler, gælder helt andre etiske forhold. Man kan beskrive dette også ud fra den tyske filosof Habermas definitioner om: system og livsverden. Når vi besøger vores familier i deres hjem, er vi i deres livsverden og vi kommer og forstyrre med systemet. Jan Jaap Rothuizen 2011 beskriver det i sin bog, med udtrykket vi er socialarbejdere på fremmed grund. Han beskriver hvordan pædagogen arbejder professionelt i livsverdenen. Han skriver videre om, hvordan vi skal forstå at dele magten. Vi skal arbejde på at foretage en magtdeling, fordi det at få et andet menneske ind af døren i sit i hjem kan være et udtryk for en stor magtafgivelse. Rothuizen beskriver hvordan forholdet mellem pædagogen og den anden skal finde en balance og at vi må finde frem til et fælles sæt normer. Det vil være klogt ikke at insistere og bruge sin autoritet for bastant. Der skal være tid til at opbygge en relation, som kan bære en konflikt. Hvis pædagogen skal kunne formidle sin bedreviden og det skal føre til at parterne bliver klogere, skal hun kunne rumme de emotionelle reaktioner, men der skal også være arbejdet på at opbygge en relation som kan grundlag for at kunne bære evt. konflikter. Når vi har været lidt inde på disse magtforhold, som er dilemmaer i både frivilligt og kommunalt arbejde må det vigtigste statement dog være at, Pædagogens opgave er at bidrage til at den anden magter sit liv; opgaven er ikke at overtage magten Rothuizen 2011 s Netop at vi er bevidste om disse legitime og også usynlige magtforhold, giver et vigtigste fokus, så borgeren føler og oplever igen at magte sit liv. 9. Etik Etik er hjerteblodet i socialt arbejde. Etisk bevidsthed er bærende for godt socialt arbejde Husted, Jørgen 2009 s.9 Ordet etik kommer af det græske ethos, som betyder særlighed, som betyder sæder eller sædvaner. Moral kommer af latinske mos det betyder det samme. De to ord handler om hvad der er rigtigt og forkert, hvad er godt og ondt i forhold til menneskets handel og tænkemåde. Etikken er kulturelt bestemt. (Husted, Jørgen, 2009:s.15) Moral handler om godt og ondt, og det er de konkrete forskrifter, om hvad vi bør gøre eller bør undlade at gøre. Etik står for den egentlige moralbegrundelse. Etik er moralfilosofi. 17

18 Etisk bevidsthed er en grundlæggende del af socialarbejdernes professionelle praksis. Deres evne til at handle etisk forsvarligt er et afgørende kvalitetsaspekt ved den ydelse, som tilbydes dem, der bruger de sociale tilbud. Husted, Jørgen, Etik og værdier i socialt arbejde 2009 s. 152 I vores arbejde som socialpædagoger, oplever vi situationer, hvor vores egen dømmekraft og vores faglighed bliver sat i spil. I konflikt relaterede situationer, skal vi ofte handle ud fra vores egen dømmekraft og moral. Vi kan tit blive sat i situationer, hvor vi efterfølgende reflekterer over, om vores egen handling var etisk korrekt eller ikke. Etikken skal ses, som en rettesnor for ikke allerede definerede regler, mener (Husted, Jørgen:2009)F.eks. da støttepersonen kommer til Lindas hjemme og fortæller hende hvordan hun skal live sit familieliv.( se Bilag 1 s.1) Der er forskel mellem professionsetik og personlig etik. Vi har ansvaret og magten i mødet med borgeren, og vi skal udvise empati og respekt. Det er dette som Jenny Gren (Børne & unge 2010: s.18) kalder professionel kærlighed. Det betyder ikke, at vi skal elske brugerne som vores familie, men være i stand til at åbne op for en gensidig relation. Vi skal huske, at det stadigvæk er pædagogen, der har ansvaret. Vi har pligt til, at vi hele tiden er bevidste om vores egen faglighed, og om hvor vores egne grænser går. I vores dagligdag, må vi reflektere over, hvilken værdier vi skal sættes højt og det bliver altid på bekostning af noget andet. Dette er afhængigt af situationen. Vi undrer os og spørger os selv, om der er en bestemt retning vi skal bevæge os i, eller om vi kan være fleksible. Vi prøver altid, at se sagen fra flere sider, for at få den bedste arbejdstilgang i vores arbejde. Vi ved fra vores erfaringer, at vi i vores arbejde skal være meget kontekstafhængig i vores valg. Som (Rothuizenp 2001: kap2) også beskriver det. (Madsen 1993: s. 65) I det hele taget kan det fastslås, at faget socialpædagogik først og fremmest eksisterer som arbejdsfag - som et praksisområde. Pædagogisk etik har hos BUPL i særlig grad været på dagsordenen siden 2006, hvor man på kongressen vedtog, at der skulle arbejdes på et etisk grundlag for pædagoger. Det endelige grundlag blev vedtaget i december Etisk grundlag for pædagoger: (Aabro red. 2010) I bogen Etik og værdier i socialt arbejde (Husted:2009:s.17) står der at, til at bygge bro mellem teori og praksis benyttes Det etiske hjul. Det etiske hjul har tre dimensioner: 1.Pligtetik: Vi skal gøre det, vi er forpligtet til som mennesker uden at tænke på udfaldet. Eksempel når følger de ti bud, som fortæller os hvad vi må og ikke må, uanset situationen. Pligtetikken indeholder principper om at respektere autonomi, behandle andre retfærdigt, o.s.v. 2.Konsekvens -etik/ Nytteetik: Her er målet lykke. Princippet er at gode moralske handling skaber størst nytte for flest mulige og fremmer lige muligheder for deltagelse, samt lige fordeling af ressourcer. Her er det kun konsekvenserne af handlingerne, der er afgørende for, om handlingen er moralsk god. 18

19 3. Idealer: Princippet her at handle med integritet, handle med omsorg og handle med dømmekraft. For at være etisk ansvarlig, skal en afgørelse baseres på, at tage stilling til de relevante grunde for og imod. Nogle gange må vi være mest i den nytteetiske del af hjulet og andre gange vil vi mest arbejde i den pligtetiske del. Når vi arbejder ud fra vores beskrevne kommunale målformuleringer, er det mest i det nytte etiske del af hjulet vi arbejder. Vi har som socialpædagogerne en etisk værdi grundlag, som skal passe til de værdier, der udgør en god socialpædagogisk praksis og som skal gøre os pædagoger i stand til at redegøre for vores valg. Vi skal kunne forsvare vores handlinger rent etisk, samt reflektere etisk over vores egen praksis. Der skal også redegøres for, hvad der er god socialpædagogisk praksis rent etisk. De etiske værdier er domme, når der eksisterer logikker, som støder sammen. Når vi laver en etisk analyse. Må vi navigere og her må vi skelne mellem forskellige perspektiver i dilemmaet. Der findes i europæisk filosofi to hovedretninger indenfor etik, disse har ofte flydende grænser mellem sig.. Pligtetikken: princippet her er at mennesket erkender pligten, til at handle på en bestemt måde. Pligtetikkens fordringer er at behandle andre, som individer med ret til egen selvbestemmelse eller autonomi. Konsekvens etik eller også kaldet Nytte etik: Hovedvægten lægges på handlingens mål og konsekvens. Formålet er at man bør beslutte sig for den handlings konsekvens, som er til nytte for de flest mulige.( Pædagogers etik 2010)I daglig tale nytteetik. John Stuart Mill ( ) står for den mest kendte retning inden for konsekvensetikken, han er en af de filosoffer, der har tegnet denne etik. I forbindelse med velfærd bruger vi nytteetikken for at finde ud af det, hvordan vi får mest muligt ud af en opgave for mindste muligst penge eller ved at bruge mindst ressourcer. Som vi opfatter det, må det være på dette grundlag, vores målformuleringer er udformet, når vi er ude hos familierne. Vi har et humanistisk livssyn i Danmark og deri ligger der også en fordring om, at vi tænker etisk i forhold til vores brugergrupper og respekterer det enkelte menneskes ret til et godt liv. Dilemma opstår tit, når man skal vælge mellem at bestemme efter nytteteknik eller pligtetik. En diskussion af forholdet mellem en pligtetik og en nytteetik, bidrager til et mere nuanceret billede af, hvad der er etisk tilladeligt og hvad der ikke er etisk tilladeligt. I mange professionsetikker f.eks. lægernes profession er der kun pligtetik. Det gælder for eksempel, når lægen ikke har behov at vise medfølelser på alle områder. Hvis han skal amputere et organ, så gør han det uden at forholder sig til andre ting eller helheden. Mens vi som pædagoger må vi forholde os mere til den hele konsekvens af det, vi gør. 19

20 Pædagogers etik er både pligtetik, nytteetik og dydsetik. Dydsetik kaldes Aristoteles karakteretik og det er evnen til at afbalancere egne handlinger. Aristoteles ide om det gode liv definer et godt liv, med hvad der er det gode og det rigtige i hver en situation. Filosoffen Anne-Marie Christensen (2011) mener, at vi skal lade os inspirere af Aristoteles dydsetik. Vi skal undre os over, hvilke særlige dyder der er vigtige i hver en situation her og nu. Hun advarer om at dyderne ikke kun er teoretiske, men også baseret på arbejdslivets erfaringer. Der findes flere retninger inden for pligtetikken. f.eks. Religiøs/Kristen pligtetik, hvor man mener, at de 10 bud i bibelen fortæller os, hvordan vi skal handle. I disse bud står der, hvad der er moralsk korrekt. Bibelen er Guds ord og moralitet er et spørgsmål om at følge Guds ord. Simone de Beauvoir er en ateistisk filosof ( ). Han mener at menneskets egen vilje har erstattet Guds position. Her er menneskets etiske handlinger lig med menneskets vilje. Filosoffen Peter Sandør skriver, om det afgørende træk ved nytteetikkens forståelse af moral: "I følge nytteprincippet skal etikken være resultatorienteret." (Sandør 1992, Livskvalitet og etisk prioritering s. 105) Som vi ser det, kommer disse tanker tæt på den måde, det offentlige velfærdsystem i dag indfører Public- manegement, som er meget resultat orienteret. Der er meget etik i vores pædagogiske arbejde. Professions arbejde er ikke servicearbejde med klare og tydelige arbejdsbeskrivelser, her findes ingen facitliste, faste og beskrevne opskrifter eller anvisninger på, hvordan vi skal gøre tingene. Her er det alle disse etiske beskrivelser og værdigrundlag, der må komme os til hjælp, når vi står over for etiske dilemmaer. Man kan kun sige, at man har nogle bud på, hvilke værdier, man bygger sit virke på. Som Jørgen Husted( 2009) beskriver det; I vores pædagogiske arbejde skal vi være etiske bevidste, for der findes ikke bestemte regler for, hvordan vi skal handle i bestemte situationer. De konkrete handlinger skal i forhold til et andet menneske udføres ansvarligt og respektfuldt. Etikken skal ses, som en rettesnor for ikke allerede definerede regler. Pligtetikken har grundlæggende fokus mod handlingen i sig selv, hvor det afgørende er, at dette sker med udgangspunkt i forskellige normer og pligter. Pligtetikken kommer også til udtryk således i serviceloven: ( (Servicelovens 140,141.) Socialpædagogerne har fem grundværdier: det enkelte menneskes værdighed, social retfærdighed, medmenneskelig, frihed og personlig integritet. (SL, 2012) 20

21 Uanset om vi som pædagoger arbejder med borgere i sociale problemer eller inden for normalområdet, kan vi sige, at de etiske værdigrundlag gør sig gældende. Idet dette arbejde går ud på refleksiv pædagogisk praksis. Dette gælder også om vi arbejder i frivilligt eller lønnede regi. 10. Pædagogisk dømmekraft. To filosoffer er relevante i forhold til begrebet dømmekraft. Det er Aristoteles ( f.kr.) fra Grækenland og den tyske Kant ( ) fra oplysningstiden. Kant er enig med Aristoteles, men der er nogen punkter, hvor han stiller sig skeptisk og ikke er enig. Aristoteles mener, at kun ved at omgås andre mennesker opnår vi den videns form, som han kalder Phronesis (dømmekraft). Og Phronesis kan man ikke blive undervist i. Hos Aristoteles er denne betragtet som en videns form. Grundlæggende handler Phronesis om, at have en viden om det gode liv, eller rettere om Det Gode (Brinkmann, 2003). Brugen af regler, manualer eller metoder for handlinger hører ikke til begrebet Phronésis, men det gør det at være god. Aristoteles er kendt for, at dyderne muliggør den moralske og etiske indsigt og bringer det moralske og etiske i karakter. Ifølge Aristoteles er der ingen regel, som kan fortælle et andet menneske, hvad der skal gøres i en konkret situation. Etikken må derfor være, at man må tage udgangspunkt i egne personlige egenskaber og den viden, man tilegner sig. Det tager udgangspunkt i den erfaring, man erhverver sig gennem samfundslivet, kendskab til skik og moral; at man brug de gældende normer og erfaring i at omgås med andre. Han mener også, at Det Gode udføres for sin egen skyld. alle vores partikulære aktiviteter i livet har et eller andet mål, men det er noget vi gør, ikke for at opnå noget andet, men absolut for dets egen skyld, og det kalder han (Aristoteles) for eudaimonia. Dette ord betyder livet der er værd at leve eller et vellykket liv. (Brinkmann, 2003, s.100). Det gode liv, målet med menneskelivet er lykke eudaimonia - og det opnås i menneskeligt fællesskab. Mennesket vil stræbe livet igennem for at virkeliggøre denne lykke som et helhedsprojekt. Karakteren er ikke medfødt, men den dannes gennem socialisation og opdragelse. Den menneskelige karakter dannes gennem fællesskabet. Aristoteles understreger, at vi selv må gøre en aktiv indsats for at opnå det gode liv. (Pedersen, 2011, s. 127). I Aristoteles vokabularium hedder dømmekraft phronesis (dømmekraft), som er kommet af ordet mellemgulv. Det understreger, at dømmekraft egentlig har at gøre med at følge sin mavefornemmelse. (Pedersen (2011) s. 125). 21