INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema"

Transkript

1 INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse

2 INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001

3 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Fax Titel INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Tekst af Erik Jensen, Transport-Research.dk Harry Lahrmann og Malene Kofod Nielsen, Aalborg Universitet samt Jørgen Raguse, Sven Allan Jensens Tegnestue a/s Tryk Uniprint ISP skriftserie 270 ISSN ISBN

4 1 FORORD INTELLIGENT FARTTILPASNING WEBSPØRGESKEMAET Metode Adgang og selvselektion Anonymitet og påvirkning Uafhængighed af tid og sted Dataregistrering Kontrol RESULTATER Respondenternes demografi Holdninger og adfærd til trafik og hastighed Holdninger til INFATI KONKLUSION

5 1 Forord Dette notat er en del af afrapporteringen af forskningsprojektet Intelligent Farttilpasning. En liste over øvrige rapporter og notater fra forskningsprojektet findes bagerst i notatet. Forskningsprojektet Intelligent Farttilpasning tager sit udgangspunkt i udvikling af trafikinformatik med sigte på at bidrage til et bæredygtigt transportsystem og med særlig henblik på en forbedring af trafiksikkerheden. I projektet er udviklet en On Board Unit (bilcomputer) til hastighedsstøtte og OBU en er installeret og afprøvet hos 20 privatbilister i Aalborg. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem: Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet, Laboratoriet for Geoinformatik Elektronikfirmaet M-tec i Hune Konsulentfirmaet Sven Allan Jensen A/S Projektet af finansieret af Aalborg Universitet og Mål 2 midler fra Erhvervsfremmestyrelsen. Projektets kortgrundlag er DAV, som er stillet til rådighed af Kampsax Geoplan. Projektet er gennemført af følgende gruppe: Lektor Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, (projektleder) Lektor Jens Juhl, Laboratoriet for Geoinformatik, Aalborg Universitet Adjunkt Peter Cederholm, Laboratoriet for Geoinformatik, Aalborg Universitet Forskningsassistent Teresa Boroch, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Forskningsassistent Malene Kofod Nielsen, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Sekretær Lilli Glad, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Stud. Geom. Ole Runge Madsen, Aalborg Universitet Stud. Geom. Martin Brandi, Aalborg Universitet Stud. Geom. Nikolaj Møller Nielsen, Aalborg Universitet Civilingeniør Poul Heide, M-tec Civilingeniør Jesper Runge Madsen, Sven Allan Jensen A/S Civilingeniør Jørgen Raguse, Sven Allan Jensen A/S Herudover har lektorerne Erik Kjems, Lars Bodum og Anker Lohmann-Hansen alle Aalborg Universitet - ydet værdifulde bidrag til projektet. 3

6 Projektet har været fulgt af en gruppe med følgende medlemmer: Lars Klit Hansen - Danmarks Transport Forskning - indtil ultimo 2000, herefter Hans Lund Michael Grouleff Jensen - Teknologisk Institut Jan Kildebogaard - Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Claus Just Madsen - Færdselsstyrelsen Ole Thomsen - Nordjyllands Amt Wulf D. Wätjen - Carl Bro Grete Helledi - COWI Bent Alsted - Aalborg Kommune Poul Greibe - Vejdirektoratet - indtil medio 2000, herefter Henrik Værøe Harry Lahrmann, oktober

7 2 Intelligent farttilpasning Høj fart har en stor del af skylden for de mange dræbte og tilskadekomne i trafikken i Danmark. Det antages normalt, at antallet af dræbte og tilskadekomne ville falde med 1/3, hvis alle overholdt de gældende hastighedsgrænser. Udviklingen indenfor trafikinformatik har gjort det muligt at supplere de traditionelle hastighedsbegrænsende metoder ved at flytte begrænsningen af hastigheden ind i bilerne. På Aalborg Universitet er der på forskningsprojektet INFATI udviklet en prototype af det første danske intelligente farttilpasningssystem. En bilcomputer registrerer - ved hjælp af GPS-positionering sammenholdt med et digitalt talt hastighedskort med samtlige hastighedsgrænser i et område - overskridelser af hastighedsgrænserne, hvorefter føreren advares om overskridelserne - af en stemme og en lille rød diode. Under hele kørslen vises den aktuelle hastighedsgrænse på et display. INFATI-projektet har to hovedformål: at udvikle hard- og software til en On Board Unit (OBU) til installation i køretøjer, og gennem testkørsel at afdække, hvordan systemet virker på hastighedsvalget og adfærden i trafikken, og om systemet er acceptabelt for føreren. På projektet er der desuden oprettet en hjemmeside med oplysninger om intelligent farttilpasning og INFATI-projektet og med et web-spørgeskema, som besøgende på hjemmesiden har haft mulighed for at udfylde. Formålene med hjemmesiden har været: at informere offentligheden om projektet at undersøge offentlighedens meninger om intelligent farttilpasning at indsamle erfaringer med at anvende Internettet til information og dataindsamling, samt at få et datagrundlag til sammenligning med data fra testkørerne på projektet. Dette notat beskriver hjemmesiden og web-spørgeskemaet samt resultaterne fra web-spørgeskemaundersøgelsen. 5

8 3 INFATI-projektets hjemmeside består ud over en startside - af følgende indgangssider: Hvad er INFATI Projektet Organisation Nyheder, Kontakt Konkurrence (herunder ligger web-spørgeskemaet) Rapporter Hjemmesiden åbnede i august Fra januar 2001 var det muligt at vælge en engelsk version. På et år har siden haft besøg. 40% af de besøgende var fra Danmark, de resterende 60% var fordelt på 31 lande. Web-spørgeske-maet blev besvaret af mere end 2000 personer. Det er svært at vurdere effekten af, at INFATI-projektet har haft en hjemmeside. Det står imidlertid klart, at hjemmesiden er blevet set af mange, og det formodes med det store antal besøg - at mange mennesker har benyttet muligheden for nemt og hurtigt at få overskuelig information om intelligent farttilpasning og INFATIprojektet. Det høje besøgstal og de mange besvarelser af web-spørgeskemaet vidner herom. 4 Webspørgeskemaet INFATI-projektets web-spørgeskema er gengivet i bilagene til dette notat. Spørgeskemaet findes ikke i en engelsk version. Spørgeskemaets formål er at afdække dels respondenternes generelle holdninger til trafik og trafiksikkerhed og dels deres meninger om forskellige former for intelligent farttilpasning. De besøgende på hjemmesiden opfordres til når de har læst om emnet at besvare spørgeskemaet. Ekstra "lokkemad" har været en konkurrence blandt respondenterne med udtrækning af et gavekort på 200 kr. cirka en gang om måneden. Spørgeskemaet har endvidere været anvendt til at kontrollere en eventuel skævhed i udvælgelsen af 20 testkørere til INFATI-projektets testkørsel. Det viste sig her, at testkørerne holdningsmæssigt ikke lå nævneværdigt langt fra de respondenter, der besværede web-spørgeskemaet. Bias blandt disse respondenter er beskrevet i næste afsnit om fordele og ulemper. 6

9 4.1 Fordele og ulemper Web-spørgeskemaer rummer en række fordele og ulemper, som i det følgende vil blive diskuteret Adgang og selvselektion Kun cirka halvdelen af befolkningen har adgang til Internettet, hvilket rejser spørgsmålet om repræsentativitet. Det afgørende spørgsmål er, om de personer, som har adgang til Internettet, adskiller sig fra populationen på en måde, som kan have afgørende betydning for undersøgelsens konklusioner. Det er er ikke urimeligt at antage at ressource-svage grupper i samfundet er underrepræsenteret med hensyn til adgang til Internettet. Undersøgelser, hvor der er grund til at tro, at ressource-svage personer vil svare anderledes en ressource-stærke personer i en grad, der vil forskubbe undersøgelsens konklusioner, er således umiddelbart ikke velegnede til at blive udført over Internettet. Imidlertid må dette vejes af mod den generelle erfaring, at ressource-svage personer er sværere at få til at besvare spørgeskemaundersøgelser end ressource-stærke personer uanset medie. I det omfang et web-spørgeskema lægges ud til fri adgang på Internettet, vil der opstå velkendte problemer omkring selvselektion. Det er således rimeligt at formode, at personer, som har interesse for et givet emne, er mere tilbøjelige til opsøge et web-spørgeskema om dette emne, end personer uden interesse. Det afgørende er, om dette har nogen indflydelse på analysens konklusioner. Det er således i det konkrete tilfælde værd at overveje, om personer, som har interesse for trafiksikkerhed, har andre holdninger - eller mere reflekterede eller nuancerede holdninger hertil, end den øvrige befolkning. Det spørgsmål skal vejes af overfor det forhold, at man ved at lægge en undersøgelse ud på en hjemmeside til fri besvarelse kan opnå en række sidegevinster f.eks. at befolkningen bliver mere opmærksom på emnet. I det konkrete tilfælde kan man for eksempel forstille sig, at folk genovervejer deres adfærd i trafikken og opnår større forståelse for forebyggelsestiltag mod trafikuheld. Web-spørgeskemaet rummer i sine objektive spørgsmål en mulighed for at få personer, som ikke kan nås med moralsk belæringer, til at reflektere over deres trafikale adfærd Anonymitet og påvirkning En væsentlig forskel på web-spørgeskemaer og for eksempel mundtlige interview er graden af anonymitet, som kan have betydning for, hvordan respondenterne svarer. Det er en velkendt problemstilling, at der er forskel på, hvad respondenter gør og siger. Herunder er det velkendt, at respondenter kan blive påvirket af tilstede- 7

10 værelsen af en interviewer. Internettet rummer en form for anonymitet, hvor respondenterne ikke påvirkes af intervieweren i samme grad som i den fysiske verden. Således må for eksempel selv-idealiserings-motivet formodes at være mindre. I det konkrete tilfælde kunne man for eksempel godt forstille sig, at respondenterne er mere tilbøjelig til at indrømme, at de overtræder de gældende hastighedsgrænser Uafhængighed af tid og sted Web-spørgeskemaer rummer en uafhængighed af tid og sted, hvilket gør det muligt for respondenterne at svare på spørgeskemaet på det tidspunkt - fritid eller arbejdstid - og sted - hjem eller arbejdsplads - som passer dem bedst. Generelt kan det være svært at få folk til at svare på spørgeskemaer, men alt andet lige må det formodes, at respondenterne er mere tilbøjelig til at svare, når de selv kan kontrollere tid og sted. Uafhængigheden af tid og sted gør også, at man som interviewer kan nå ud i et lagt større geografisk område for et givet budget Dataregistrering Når man indsamler data via web-spørgeskemaer, registreres svarene direkte i en database, som senere kan danne grundlag for analyse. Dette rummer to væsentlige fordele. Dels fjernes risikoen for fejlindtastning, som findes ved traditionelle spørgeskemaer, hvor svarene typisk skal overføres manuelt til en elektronisk form. Dels betyder det en væsentlig omkostningsbesparelse, hvilket rummer muligheden for at allokere flere ressourcer til andre dele af undersøgelses- og analyse-arbejdet Kontrol Det er et velkendt problem, specielt i forbindelse med lange papirbaserede spørgeskemaer, at respondenterne svarer for hurtigt, hvilket kan pege i retning af ureflekterede svar. Dette kan give anledning til outlayers, som der ikke kan gives nogen rimelig teoretisk forklaring på, men som det kan være svært at legitimere at vælge at undlade i sin analyse, udelukkende fordi de er i konflikt med teorien. Web-spørgeskemaer rummer i forhold til papirbaserede spørgeskemaer en mulighed for en præcis kontrol med, hvor lang tid respondenten har brugt på at besvare spørgeskemaet. Tidtagning rummer således muligheden for på forhånd at opstille objektive kriterier for, hvad et seriøst og et mindre seriøst svar er, med hensyn til svarhastighed. Men man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der kan være korrelation mellem, hvad man svarer, og hvor hurtigt man svarer. For eksempel kan man godt forstille sig, at fartbøller også besvarer spørgeskemaer om hastighedsovertrædelser i et hasarderet tempo. 8

11 5 Resultater 5.1 Respondenternes demografi Tabel 1 Respondenternes procentvise fordeling på køn (N=1815) Mand Kvinde Intet svar TOTAL 62,64 37, Næsten 2/3 af respondenterne er mænd. Overvægten af mænd har sandsynligvis sammenhæng med internetmediet. I normale postale spørgeskemaundersøgelser finder man snarere en overvægt af kvindelige respondenter. Tabel 2 Respondenternes procentvise fordeling på alder (N = 1815) Under Over 59 Intet svar TOTAL 6,0 50,5 26,2 14,5 2, Danmarks befolkning fordelt på alder: 29,5 21,8 13,9 14,3 20,5 0,0 100 Sammenlignet med hele Danmarks befolkning er aldersgruppen mellem 25 og 49 år overrepræsenteret. Tabel 3 Respondenternes procentvise fordeling på familietype (N = 1815) Enlig uden Enlig med Par uden Par med Intet svar TOTAL børn børn børn børn 14,93 6,11 19, ,6 100 Danmarks befolkning fordelt på familietype 27,0 5,6 29,4 37,9 0,0 100 Sammenlignet med hele Danmarks befolkning er børnefamilierne overrepræsenteret og de øvrige grupper underrepræsenteret. Tabel 4 Respondenternes kørekort (N = 1815) Ja Nej Intet svar TOTAL 96,5 3,1 0,4 100 Næsten alle respondenter har kørekort. 9

12 Tabel 5 Respondenternes bilejerskab (N = 1815) Ja Nej Intet svar TOTAL 88,59 10,85 0, Danske husstandes bilejerskab 58,9 41, Respondenternes bilejerskab er markant større end den gennemsnitlige i danske husstande. Tabel 6 Respondenternes procentvise fordeling af deres årlige bilkørsel som fører (N = 1815) Privat Erhverv Under ,6 82, ,0 4, ,3 2, ,5 1,4 over ,2 3,7 intet svar 11,5 6,0 total Tabel 7 Respondenternes procentvise fordeling på hyppighed som fører (N = 1815) Hver dag Hver uge Hver md Hvert år Aldrig Intet svar TOTAL 70,7 18,8 5,0 1,9 2,8 0,8 100,0 Tabel 8 Respondenternes procentvise fordeling på postnumre Postnumre % < , , , , , , , ,8 intet svar 20,1 total 100 Det bemærkes, at der er en overvægt af respondenter i det nordlige Jylland. Dette skyldes sandsynligvis, at web-spørgeskemaet er blevet eksponeret kraftigere i medierne i Aalborg, end i den øvrige del af Danmark. 10

13 Tabel 9 Respondenternes svartid fordelt på intervaller Svartid [min] % < , , , , , , , , , ,1 > 30 6,1 ej tid 3,6 Krydses svartid med køn og alder, ses det, at kvinder har længere svartider end mænd, og at ældre bruger mere tid end unge. Svartiderne ligger på et niveau, så det må vurderes, at respondenterne som helhed må antages at have afgivet seriøse svar. 5.2 Holdninger og adfærd til trafik og hastighed Tabel 10 Hvor vigtige er følgende forhold for dig, når du færdes i trafikken? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Ikke vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Intet svar Total Rejsetiden 3,5 9,3 36,9 20,6 29,6 0,2 100,0 Rejseomkostningerne Påvirkningen på miljøet Trafiksikkerhed (risiko) 7,1 18,5 40,9 17,4 15,6 0,5 100,0 6,3 22,0 41,5 17,2 12,8 0,1 100,0 1,2 2,9 17,6 19,4 58,8 0,2 100,0 Respondenterne lægger størst vægt på trafiksikkerhed, men også rejsetiden er vigtig, hvorimod miljøpåvirkningen synes mindre vigtig. Mænd vægter rejsetiden højere end kvinder, respondenter i aldersgruppen år vægter rejsetiden højere end andre aldersgrupper. Bilejere vægter rejsetiden højere end ikke bilejere, og jo flere km man kører i bil jo mere vægter man rejsetiden. Der er ikke forskel mellem de to køns eller aldersgruppernes vægtning af rejseomkostninger. Kvinder vægter miljøet højere end mænd, hvorimod der 11

14 kun er små forskelle mellem aldersgruppernes vægtning af miljøet. Husstande uden bil vægter til gengæld miljøet højere end husstande med bil. Kvinder vægter trafiksikkerheden højere end mænd, de ældre vægter trafiksikkerheden lidt højere end de unge. Til gengæld ser det ikke ud til at respondenternes bilbrug påvirker deres vægtning af trafiksikkerheden. Tabel 11 Hvilke forhold i trafikken skal opprioriteres fra samfundets side? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Ikke vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Intet svar Total Lavere rejsetid 8,9 15,8 29,6 18,3 25,6 1,8 100,0 Lavere rejseomkostninger Lavere miljøpåvirkning Øget trafiksikkerhed 6,6 15,7 32,5 19,1 24,8 1,3 100,0 3,0 6,7 29,5 24,1 35,9 0,8 100,0 0,8 2,5 16,8 20,8 58,6 0,5 100,0 Igen topper trafiksikkerhed som den vigtigste faktor, men når det handler om samfundets prioriteringer lægger respondenterne mere vægt på miljø end på rejsetid og rejseomkostninger. Dette kan tages som et udtryk for, at mange respondenter mener, at miljøet er samfundets ansvar og ikke den enkeltes. Mændene vægter rejsetid højere end kvinder, de årige vægter rejsetiden højere end de unge og de ældre. Respondenter fra husstande med bil og respondenter, som kører meget i bil vægter rejsetid højere end husstande uden bil og respondenter med et lille kørselsomfang. Kvinderne vægter lavere rejseomkostninger højere end mændene, familier med børn vægter lavere rejseomkostninger højere end familier uden børn. Kvinder vægter lavere miljøpåvirkning højere end mænd. Derimod er der ingen signifikante sammenhænge mellem alder og respondenternes prioritering af lavere miljøpåvirkning. Respondenter fra husstande uden bil og respondenter, der kører få km som fører af bil, prioriterer lavere miljøpåvirkning højere end respondenter fra husstande med bil og respondenter, der kører mange km som fører af bil. Kvinder prioriterer øget trafiksikkerhed højere end mænd, familier med børn prioriterer trafiksikkerheden højere end familier uden børn. Der er ingen sammenhæng mellem prioriteringen af trafiksikkerhed og kørselsomfang. 12

15 Tabel 12 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Det er vigtigere at følge trafikstrømmen end at overholde hastighedsgrænserne Det er vigtigere at overholde hastighedsgrænserne i byerne frem for landområderne Hvis alle trafikanter overholder hastighedsgrænserne mindskes antallet af ulykker Det er vigtigere at overholde hastighedsgrænser på 30 km/t end 50 km/t Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og risikoen for trafikuheld Rejsetiden øges mærkbart hvis alle overholder gældende hastighedsgrænser De bilister som altid overholder gældende hastighedsgrænser skaber køer og irritation i trafikken De bilister som altid overholder gældende hastighedsgrænser skaber farlige situationer i trafikken Helt enig Neutral Helt uenig Intet svar Total 40,6 25,8 15,8 9,1 8,5 0, ,6 21,5 7,9 6,1 9,6 0, ,8 17,1 18,9 11,5 9,3 0, ,6 14,6 30,7 15,2 26,6 0, ,5 21,2 14,9 12,0 8,2 0, ,7 18,7 26,9 21,4 17,0 0, ,2 25,5 20,5 16,8 16,8 0, ,5 22,0 22,4 16,8 24,0 0,2 100 Udsagnene viser, at respondenternes generelle respekt for hastighedsgrænserne er lille. Sammenlignes med to tilsvarende svenske undersøgelser 1 ligger den danske respekt for hastighedsgrænserne markant under den svenske. Mændene er i højere grad end kvinderne, og de unge i højere grand end de ældre, enige i, at det er vigtigere at følge trafikstrømmen end at overholde hastighedsgrænserne. De, som er mest enige i påstanden om, at det er vigtigere at følge trafikstrømmen end at overholde hastighedsgrænserne, er respondenter med kørekort, respondenter, som kører mange km som fører, og respondenter, som har bil i husstanden Endvidere bemærkes det, at der er større accept af hastighedsgrænserne i byerne end på landet. Her er mændene lidt mere enig i påstanden end kvinderne sandsynligvis fordi kvinderne i højere grad mener det er vigtigt begge steder - og respondenter med kørekort, bil og mange kørte kilometer er mere enige end respondenter uden kørekort og bil og respondenter med få kørte kilometer. 1 Litteratur 1 og Litteratur.2 13

16 Udsagnet om, at antal ulykker ville mindskes, hvis alle trafikanter overholdt hastighedsgrænserne, "købes" i højere grad af kvinderne, de ældre, respondenter uden bil og med få kørte kilometer er i højere grad end af mændene, de unge, respondenter med bil og respondenter, som kører mange kilometer. På tilsvarende måde er det i højere grad kvinderne, de ældre, respondenter uden bil og respondenter med få kørte kilometer, der er enige i udsagnet om, at der er en klar sammenhæng mellem hastighed og risiko. Mændene, de unge og respondenter med bil og med mange kørte kilometer er i mindre grad enige i dette udsagn. Udsagnet om, at bilister, der overholder hastighedsgrænserne, skaber køer, irritation og farlige situationer, er mændene mere enige i end kvinderne. På samme måde er respondenter med kørekort, bil, og mange kørte kilometer mere enige end respondenter uden. Derimod er der ingen sammenhæng mellem respondenternes alder og disse påstande. 30 km/t i byområder (ofte i Tabel 13 Hvordan vurderer du følgende hastighedsgrænser? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) boligområder, ved skoler o.l.) Ofte for lav Tilpas Ofte for høj Intet svar Total 15,8 15,8 63,6 3,2 0,9 0, km/t i byområder 6,3 11,1 74,3 4,9 3,0 0, km/t på landeveje 37,0 33,1 27,9 1,2 0,5 0, km/t på motorveje 66,7 17,9 13,4 0,9 0,6 0,6 100 Igen bemærkes det, at hastighedsgrænserne i byområder i stor udstrækning accepteres. På landeveje kniber det mere, og på motorveje synes et stort flertal, at hastighedsgrænserne er for lave. Mændene, de ældre og respondenter med kørekort, bil og hyppig bilkørsel angiver lidt oftere end kvinderne og de yngre, at 30 km/t er for lav en hastighedsgrænse. Jyderne vurderer i lidt højere grad end befolkningen på øerne, at 80 km/t er for lav en hastighedsgrænse på landeveje. Ved motorveje er befolkningen i Storkøbenhavn i højere grad end befolkningen i det øvrige land tilfreds med hastighedsgrænserne. Tabel 14 Hastighedsgrænser? Respondenternes svar (N = 1815) Hvad skal hastighedsgrænsen være: Middel: Min: Max: - i byområderne?(km/t) 50, på landevejene? (km/t) 90, på motorvejene? (km/t) 128,

17 Fra et sikkerhedssynspunkt er det problematisk, at hastighedsgrænserne på landeveje har en relativt dårlig accept blandt respondenterne, idet en meget stor andel af de alvorlige ulykker netop sker på denne vejtype, samtidig med at andelen har været stigende i en årrække. Ser man på hastighedskampagnerne har disse oftest fokus på byhastigheden. Noget tyder på, at fokus bør drejes mod landevejshastighederne. Tabel 15 Hyppighed af hastighedsoverskridelser? Respondenternes procentvise svar kun svar fra bilister der fører bil minimum én gang pr. md. (N = 1815) HVORDAN KAN N SÅ VÆRE 1815??? Aldrig Nogle gange Hvor ofte overskrider du hastighedsgrænsen på 50 km/t i byområderne: Meget ofte INTET SVAR - med 10 km/t 4,7 15,3 43,0 13,6 17,8 5, med 20 km/t 36,1 29,0 20,9 4,4 2,5 7, med mere end 20 km/t 66,8 18,2 5,6 1,5 0,7 7,1 100 Hvor ofte overskrider du hastighedsgrænsen på 80 km/t på landevejene: TOTAL - med 10 km/t 1,3 4,8 19,7 16,1 50,9 7, med 20 km/t 10,3 12,9 26,9 19,1 24,2 6, med mere end 20 km/t 31,3 20,7 23,5 9,5 7,8 7,2 100 Hvor ofte overskrider du hastighedsgrænsen på 110 km/t på motorvejene: - med 10 km/t 1,8 2,8 12,8 11,9 63,3 7, med 20 km/t 6,5 7,9 20,4 18,1 40,3 6, med mere end 20 km/t 19,4 18,0 22,9 10,1 22,8 6,9 100 Der er god konsistens mellem svarene på hyppighed af hastighedsoverskridelser og de foregående svar om hastighed. 50 km/t i byen respekteres mere end 80 km/t på landeveje og 110 km/t på motorveje. Tabel 16 I hvilken udstrækning vurderer du, at følgende faktorer bidrager til trafikulykker? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) I meget lille udstrækning I nogen udstrækning I meget stor udstrækning Intet svar Total Alkohol og narkotiske stoffer 0,2 1,4 11,6 14,4 72,2 0,3 100 Dårlige køreegenskaber 1,2 4,3 30,8 29,0 34,4 0,3 100 Træthed 1,0 4,5 34,7 34,2 25,3 0,4 100 Uopmærksomhed 0,6 1,9 23,9 35,4 38,0 0,3 100 Høj hastighed 3,9 13,7 39,4 22,6 20,0 0,4 100 Hensynsløshed 2,3 6,8 24,0 28,3 38,2 0,4 100 Fejlbedømmelser 1,2 6,6 37,9 30,0 23,6 0,8 100 Det er værd at bemærke, at høj hastighed bedømmes som den laveste medvirkende faktor blandt ovennævnte ulykkesfaktorer. 15

18 5.3 Holdninger til INFATI Tabel 17 Hastighedsnedsættelse med INFATI? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Ingen hastighedsnedsætte lse- Nogen hastighedsnedsættelse Stor hastighedsnedsætte lse INTET SVAR TOTAL I hvilken grad vurderer du, at hastigheden nedsættes, hvis alle biler indeholder elektronisk udstyr, som... - fortæller bilisten hvis der køres hurtigere end gældende 9,4 15,8 59,3 11,7 3,7 0,1 100 hastighedsgrænse - besværliggør bilistens mulighed for at køre for stærkt fx ved 6,2 10,0 39,8 28,8 15,1 0,2 100 modstand i speederpedalen. - gør det umuligt for bilisten at køre hurtigere end gældende 3,0 2,3 8,0 9,4 76,3 1,0 100 hastighedsgrænse. - registrerer hvis bilisten kører for stærkt i en kørecomputer. Hvis en bilist bliver stoppet af politiet kan der udfra registreringer i kørecomputeren udskrives bøder. 3,5 7,7 33,1 25,6 29,4 0,8 100 Svarene viser, at respondenterne generelt vurderer, at INFATI vil nedsætte bilernes hastighed også selv om systemet kun er informerende. Tabel 18 Vurdering af INFATI. Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Med hastighedskontrol i bilerne... - forbedres trafiksikkerheden på de danske veje - bliver det mere afslappet og behageligt at køre bil - bliver det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik Helt enig Neutral Helt uenig Intet svar Total 24,1 30,7 27,3 10,0 7,1 0, ,4 17,7 32,5 15,9 20,0 20, ,2 10,0 29,3 15,8 39,1 39,1 100 vil trafikken glide bedre 14,7 25,3 32,6 13,1 13,9 13, får vi et overvågningssamfund 39,9 18,2 18,1 8,5 14,6 14,6 100 bliver køreglæden mindre 31,0 19,1 26,4 9,1 13,5 13,

19 Tabel 19 Udsagn om INFATI. Respondenternes procentvise svar Helt Neutral Helt Intet Total enig uenig svar Med hastighedskontrol i bilerne... - forbedres trafiksikkerheden på 24,1 30,7 27,3 10,0 7,1 0,8 100 de danske veje - bliver det mere afslappet og 13,4 17,7 32,5 15,9 20,0 0,5 100 behageligt at køre bil - bliver det mere attraktivt at 5,2 10,0 29,3 15,8 39,1 0,6 100 bruge den kollektive trafik vil trafikken glide bedre 14,7 25,3 32,6 13,1 13,9 0, får vi et overvågningssamfund 39,9 18,2 18,1 8,5 14,6 0,6 100 bliver køreglæden mindre 31,0 19,1 26,4 9,1 13,5 0,9 100 Respondenterne accepterer, at INFATI vil forbedre trafiksikkerheden, men mener også, at INFATI vil gøre køreglæden mindre og medvirke til, at vi får et "overvågningssamfund". Tabel 20 Hvor skal INFATI bruges? Respondenternes procentvise svar (N = 1815) Hastighedskontrol i bilerne skal bruges... Procent På hele vejnettet 24,5 Kun i landområderne 0,3 Kun i byområderne 29,7 Kun ved trafikfarlige steder (såkaldte sorte pletter o.l.) 24,8 Ingen steder 20,1 INTET SVAR 0,6 TOTAL 100 Kun en femtedel svarer Ingen steder, men det er nok ikke muligt herudfra at slutte omvendt, at 80% går ind for INFATI, af den gruppe der har svaret positivt på spørgsmålet mener en tredjedel på hele vejnettet, en tredjedel kun i byområder og en tredjedel kun på sorte pletter. At bruge INFATI alene i landområder går ingen ind for. Svarene er konsistente i forhold til tidligere svar. 17

20 Tabel 21 Hvem skal bruge INFATI? Respondenternes procentvise svar Intelligent farttilpasning i bilerne skal bruges af... Procent Alle 64,5 Unge mandlige førere 8,1 Ingen 26,5 INTET SVAR 0,9 TOTAL 100 Det var en hypotese, at respondenterne med tanke på denne gruppes meget store ulykkesrisiko ville pege på unge mandlige førere som en målgruppe for INFATI. Respondenternes svar bekræfter ikke denne hypotese. Også her har respondenterne haft mulighed for at svare at ingen skal bruge INFATI, en mulighed en fjerdedel har benyttet sig af. Intelligent farttilpasning i bilerne skal bruges i forbindelse Procent med... Privat og erhvervsmæssig kørsel 67,0 Privat kørsel 1,4 Erhvervsmæssig kørsel 4,2 Ingen former for kørsel 26,5 INTET SVAR 0,9 TOTAL 100 En hypotese var, at en større del af respondenterne ville pege på erhvervsmæssig kørsel som en målgruppe for INFATI, idet firmabiler i den offentlige debat ofte får skyld for at køre råddent. Denne hypotese er ikke blevet bekræftet. 18

21 Tabel 22 Bedømmelse af effektiviteten af en række foranstaltninger for bedre trafiksikkerhed - Respondenternes svar Ikke effektivt Effektivt Bedøm effektiviteten af følgende forhold til forbedring af trafiksikkerheden: Mere information om trafiksikkerhed Flere fysiske foranstaltninger på vejbanen f.eks. bump og chikaner Meget INTET effektivt SVAR TOTAL 18,7 38,1 33,9 5,3 3,3 0, ,6 17,6 38,1 19,6 14,5 0,6 100 Mere færdselspoliti i trafikken 1,8 10,4 39,1 24,2 23,9 0,5 100 Flere rundkørsler 6,0 12,6 41,2 23,0 16,9 0,5 100 Lavere hastighedsgrænser i byom- 23,3 35,2 26,7 8,5 5,8 0,6 100 råderne Bredere veje 15,4 23,0 32,7 16,6 11,6 0,7 100 Hårdere straf ved overtrædelser af 12,5 24,4 29,6 18,1 14,8 0,7 100 færdselsloven Automatisk hastighedskontrol med 8,3 15,5 35,6 23,9 16,1 0,7 100 kameraer Øget hastighedskontrol på vejene 5,4 15,4 40,7 23,2 14,3 1,0 100 Øget hastighedskontrol i bilerne 8,9 16,0 35,5 24,4 14,3 0,9 100 Bedre køreuddannelse 9,3 19,4 32,8 20,0 18,1 0,4 100 Flere motorveje 9,3 13,6 26,0 20,3 30,1 0,7 100 Flere motorveje og mere politi topper i respondenternes vurdering af de nævnte foranstaltninger, og kampagner og lavere hastighedsgrænser i byområder er de foranstaltninger som respondenterne har mindst tillid til. 6 Konklusion 19

22 INFATI AFRAPPORTERING Fælles ISSN nr Nr. Titel Forfatter Skriftserienr. ISBN Intelligent Farttilpasning Udvikling af teknologi og Brugertest 1 INFATI Projektbeskrivelse og projektorganisation 2 INFATI Hardware og software Harry Lahrmann Harry Lahrmann Poul Heide INFATI Mapmatching Jens Juhl INFATI - Test af GPSnøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser 5 INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema 6 INFATI Brugertest effekt og accept 7 INFATI Brugertest adfærdsændringer Jesper Runge Madsen Ole Runge Madsen Martin Brandi Nikolaj Møller Nielsen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse Erik Jensen Malene Kofod Nielsen Teresa Boroch Jesper Runge Madsen Ole Runge Madsen

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

INFATI Brugertest - adfærdsændringer

INFATI Brugertest - adfærdsændringer INFATI Brugertest - adfærdsændringer Notat 7 Jesper Runge Madsen T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U N I V E R S I T E T INFATI Brugertest adfærdsændringer Aalborg Universitet

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet

Læs mere

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner.

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner. Notat 7. december 2010 Resultat af kommunal høring vedr. gadebelysning Sammenfatning Denne undersøgelse er foretaget for at få mere, og landsdækkende viden om kommunernes praksis med at reducere eller

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Danskerne og kemikalierne 2015

Danskerne og kemikalierne 2015 Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Intelligent farttilpasning

Intelligent farttilpasning Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere