SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MARKETING OG MANAGEMENT PROJEKTRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MARKETING OG MANAGEMENT PROJEKTRAPPORT"

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MARKETING OG MANAGEMENT PROJEKTRAPPORT Opbygning af branding platform for regionale fødevarer i Syddanmark Fyn som case NOVEMBER 2011

2 Forord Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet i Odense, modtog ultimo februar 2011, igennem projekt Syddansk Forskerkontakt, støtte fra Region Syddanmark til etablering af et netværk vedrørende Opbygning af branding platform for regionale fødevarer i Syddanmark Fyn som case. Dette udviklingsforløb, af et erfaringsgrundlag for strategisk markedsudvikling for regionale kvalitetsfødevarer, forventes afsluttet marts Projektets overordnede idé har været, at skabe et kompetencegrundlag for udvikling og implementering af et troværdigt, fælles fynsk brand, der kan skabe yderligere værditilvækst for de deltagende virksomheder og dermed styrke deres konkurrenceevne og overlevelsesmuligheder på et både krævende, men også lukrativt marked for kvalitetsfødevarer. Projektet bygger altså på idéen om, at bringe de kompetencer, der findes på Institut for Marketing og Management inden for branding i spil, med henblik på at forskningsbasere udviklingen af et stærkt afsætningsøkonomisk værktøj. Fyn er blot en case for udvikling af et erfaringsgrundlag, og (dele af) erfaringerne fra Fyn med hensyn til opbygning af et regionalt brand vil blive kommunikeret til andre dele af regionen med henblik på generel kompetenceopbygning. Regionale fødevarers potentiale Det globale og det lokale; det rene og det blandede Det globale og det lokale er imidlertid to størrelser der sammenblandes og spiller op mod hinanden på forskellig vis i den kontemporære madkultur. James (1996) har analyseret madkulturer i Storbritannien og grupperer sine resultater omkring fire diskurser med emnerne globalisme [globalitet], eksotisme, kreolisering og nostalgi og hvert enkelt er bygget op omkring forskellige opfattelser af lokal og global, én selv og de andre. Som vi har anført andetsteds (Askegaard & Kjeldgaard 2002), kan James diskurskategorier placeres i to dimensioner rækkevidde og forenelighed. Rækkevidde er grundlæggende en geografisk dimension dvs. om madkulturen logisk findes globalt, eller om den er logisk knyttet til en særlig geografisk lokalitet. Forenelighed betegner den samklang, visse madtyper har med andre madtyper, dvs. hvilke madtyper kan/kan ikke forandres, forenes, sættes sammen, osv. Den afgørende forskel er madkulturens afhængighed af, hvad der anses for en forud eksisterende kode, der beskriver den kulturelt korrekte måde at tilberede og spise en bestemt slags mad på. Dette kan enten være i form af, hvad der opfattes som eksotisk [fremmedartet] eller udenlandsk autenticitet, hvor den eksotiske diskurs er karakteriseret ved at være autentisk anderledes (dvs. et rigtigt italiensk, thailandsk, indisk osv. måltid), eller, som det er tilfældet med nostalgidiskursen, som er karakteriseret ved sin autentiske, kulinariske individualitet, som ofte opfattes at være truet af invasionen af global fast food og udenlandske, originale eller kreoliserede køkkener. Ved at bruge disse to dimensioner kan diskurserne grupperes i en to-gange-to matrix, som vist i figuren nedenfor.

3 Forenelighed JA NEJ Rækkevidde GLOBAL 1. GLOBAL 2. EKSOTISK LOKAL 3. KREOLISERING 4. NOSTALGI En given kulturel manifestation, f.eks. et måltid, kan anbringes som hørende til en af disse diskurser. Imidlertid er placeringen bestemt af, hvorledes rækkevidde og forenelighed opfattes, snarere end af en eller anden egentlig attribut til/egenskab ved måltidet. Diskurserne dukker op ud fra opfattelsen af, hvad der anses for lokalt og globalt. Disse sanseindtryk er imidlertid dynamiske snarere end statiske, eftersom de fortsat er (gen)udtrykte og gen-dannede i en diskussion om kulturel identitet en diskussion, der bliver intensiveret i takt med, at forbrugerne stadig oftere konfronteres med billeder af den anden gennem globaliseringsprocessen. Product-Place Images Det er hævet over enhver tvivl, at i en tid hvor historien bag produktet bliver en stadig mere afgørende faktor for synlighed og gennemslagskraft i markedet, så er historien om produktets oprindelse blandt de vigtigste. Dette gælder specielt for fødevarer, hvor fortællinger om producenten og dennes særlige (håndværksmæssige) kvalifikationer blander sig med de særlige klimatiske, jordbundsmæssige, vandkvalitetsmæssige eller andre naturligt givne betingelser. Man behøver bare at tænke på diskurser omkring vinproducenter og deres produkter for at se denne blandingshistorie fuldt udfoldet. Så stedet er en central historie for fødevareproduktion. Dette fremhæves også for producenter af kvalitetsfødevarer i Danmark. Specielt er det blevet fremhævet, at de klimatiske betingelser på (Syd)Fyn og Sydsjælland, Lolland og Falster er særligt gunstige for en række produktioner, fordi det ligger i læ for de fremherskende Vesterhavsvinde samtidig med, at Danmark som sådan ligger i den nordlige udkant af de optimale vækstområder. Sidstnævnte faktor bevirker en langsommere vækst og en deraf følgende større koncentration af smagsstoffer. Det kan derfor konkluderes, at et regionalt brand som udgangspunkt vil kunne bygges på såvel de værdier der er knyttet til den produktionsmæssige kunnen som til de særlige klimatiske og geografiske produktionsbetingelser, der hersker på stedet. Det er klart, at der i reglen er tale om en eller anden form for historisk blanding af disse henvisninger, men som udgangspunkt vil enten det værdisæt, der henviser til kulturel kapital eller det værdisæt, der henviser til naturlige betingelser være fremherskende. Sammenkobling af madkultur og sted er ikke blevet mindre i de senere år, hvor globaliseringen har medført at en lang række udenlandske produkter og køkkener er blevet tilgængelige på markedet. Endvidere er kendskab til det præcise oprindelsessted og en evne til at skelne mellem kvaliteter fra forskellige oprindelsessteder ofte en del af den særlige kulturelle kapital, der søges og udnyttes af madkulturelt bevidste forbrugere. Et oprindelses-image kan, som antydet, henvise til steder både på mikro-niveau (producenter, lokaliteter), på meso-niveau (f.eks. regioner) og på makro-niveau (lande og til tider overnationale regioner såsom EU eller Middelhavsområdet ).

4 Der hersker næppe megen tvivl om, at disse henvisninger er på fremmarch på flere af disse niveauer i Danmark og i Norden, hvilket anskueliggøres af f.eks. forsøget på at definere et (ny)nordisk køkken på den ene side og fremvæksten af en lang række regionale producent- og madkulturelle foreninger på den anden. Forskning har i anden sammenhæng vist, at forbrugernes skepsis over for brands resulterer i et dilemma. På den ene side anser mange, og her specielt forbrugere, der er interesserede i kvalitetsfødevarer, at et brand, i form af en eller anden type af genkendelighed eller pejlemærke, er den eneste måde, hvorpå man kan navigere i et marked fyldt med udbud, hvoraf nogle regnes for underlødige. Brands skaber på denne måde en markedsmæssig transparens. På den anden side er der en vidt udbredt skepsis imod brands, der opfattes som noget, der leder til det præcis modsatte af transparens, nemlig et lokkemiddel, der først og fremmest er udviklet for at skjule produktets reelle kvaliteter bag en overflade af branding-smartness og for at udnytte en eksisterende brand-værdi i andre sammenhænge. Et godt eksempel på denne brandopfattelse fra populærkulturen kan ses i animations-filmen Ratatouille, hvor den afdøde chefkok Gusteau s gode navn bliver brugt sammen med forskellige charmerende (og til tider oprindelsesorienterede en mexicaner til at sælge burritos) promotion-figurer til at sælge underlødige fast food produkter. Forbrugerne anerkender således, at ægte kvalitet er i hård konkurrence på markedet, og at forskellige promoverings- og branding teknikker derfor er nødvendige. Det kunne man kalde for brandet autenticitet, fordi produktet og dets kvaliteter eksisterer forud for branding tænkningen. I modsætning hertil står den autentiske branding, som afspejler de sædvanlige tilsløringsteknikker fra fødevareindustrien, for eksempel Danpo gårdkylling med Morten Korch-agtig bondegård og dannebrogsflag på emballagen. Smagen af Fyn Fyn har særligt gode betingelser for at brande sig på fødevarer. Der er et forholdsvis stort antal kvalitetetsproducenter samlet på ét sted, så tætheden er stor. Der er således grobund for en national forestilling om en særlig kompetenceklynge, både hvad angår de håndværksmæssige og de klimatiske forestillinger om betingelser for en høj fynsk fødevarekvalitet. Fyn (og omliggende øer) opfattes som en geografisk enhed, som man kan knytte egnsrelaterede forestillinger til. Dette positive udgangspunkt for en fynsk regional brandingproces har været anerkendt blandt producenterne, men det har knebet med at finde fodslag og entusiastisk opbakning bag de hidtidige forsøg på at udvikle et stærkt fælles brand. Som allerede antydet har det været hovedformålet med dette projekt at undersøge, hvordan et regionalt brand kan opbygges som en kombination af kulturelle og naturlige henvisninger, samt at teste de relationelle muligheder og barrierer for implementering af et sådant fælles brand. Processen er forløbet som beskrevet her: 28 indledende forbrugerundersøgelser, den marts 2011 Formål: kortlægge opfattelsen af Fyn og fynske kvalitetsfødevarer blandt forbrugere på hjemmeog nærmarked (Fyn og København) Workshop for producentnetværket og andre interessenter, den 12. april 2011 Formål: produktion af 2 mulige branding platforme 30 dialogmøder med medlemmer af producentnetværket, den 6. juni 5. juli 2011 Formål: kortlægge producentinteresser i forhold til brandets opbygning Test af branding platforme på 23 forbrugere, den 26. juni 2011 Formål: kortlægge troværdighedskriterier og attraktivitet blandt forbrugere på hjemme- og nærmarked (Fyn og København)

5 Workshop for producentnetværket og andre interessenter, den 29. august 2011 Formål: præsentation af resultaterne af den videnskabelige test af de forskellige branding platforme samt diskussion af strategiske udfordringer mhp. efterfølgende implementering Herudover har der, løbende igennem hele perioden, været afholdt samarbejdsmøder med kommunikationsbureauet samt briefingmøder med centrale netværkspersoner fra Smagen af Fyn, Udvikling Odense og Kulinarisk Sydfyn. Resultater og anbefalinger Det fremherskende resultat fra forbrugerundersøgelserne er, at der generelt er et positivt image af Fyn og i særdeleshed fødevarer fra Fyn. Der er dog en mangel på konkrete forestillinger om hvad der kommer fra Fyn, andet end at det er godt. Fyn har med andre ord allerede et brand i form af forbrugernes positive forestillinger. Der mangler derimod synlighed af hvilke konkrete produkter der er eller kan være bærere af dette brand image. Det er denne synlighed, et fælles brand kan tilvejebringe. Et af forbeholdene fra nogle producenter var, at et fælles mærke ville kunne overskygge individuelle producenter. Det er derfor vigtigt, at et fælles brand ikke opfattes som en paraply der skygger, men snarere som en scene de enkelte producenter kan træde frem på og derved opnå øget synlighed og troværdighed. Brandet skal med andre ord både fungere som en form for medie for producenterne enkeltvis, i samarbejde og som sammenslutning og samtidig som et kvalitetsstempel. Smagen af Fyn opfattes som det, vi ovenfor kaldte autentisk branding da branding platformen Smagen af Fyn bygger på en eksisterende opfattelse af kvalitet, løber Smagen af Fyn mærket ikke umiddelbart den risiko at blive eksponeret for den ofte udbredte skepsis overfor brands som værende uautentiske. Men denne styrke forpligter både på kvalitetskriterierne for produkterne såvel som på at holde brandet i live ved at bringe det i anvendelse og ved at deltage aktivt i fortællingen om Smagen af Fyn. Dette indebærer en vis grad af loyalitet og fælles stolthed. Dialogmøderne med producenterne efterlod os med indtrykket af en skare af ildsjæle med en voldsom passion og et enormt drive, der har en skøn smittende effekt på tilhørerne. Hver enkelt producent bærer historien om kvalitet så tæt på kroppen, at det brænder i dem og lyser ud af dem. Dette er en væsentlig ressource, der kan være med til at gøre branding platformen til en succes, hvad enten det drejer sig om at engagere sig i diverse projekter eller at være frontfigurer i historiefortællingen fx overfor turister og andre målgrupper (turismesektoren skal understreges som en vigtig fremtidig mulighed). Mærket skal dermed kunne bringes i anvendelse i en række forskellige sammenhænge ude såvel som hjemme, individuelt såvel som i fællesskab, og med hensyntagen til de enkelte producenters branding strategi. Der vil således være producenter der tager imod mærket og de tilknyttede infrastrukturer (fælles udstilling i butik Smagen af Fyn, stand ved torvehallerne mm.), som ressourcer de ikke selv kan mønstre, mens andre vil gøre brug af mærket som kvalitetsstempel, og lade deres eget mærke være fremhævet. Snarere end en decideret Smagen af Fyn butik i Odense bør man overveje distribution ift. målgrupper. De lokale forbrugere bør man møde, der hvor de er i dagligdagen. Dvs. det vil give en større eksponering og afsætning, at butikker der har et givent antal fynske produkter i sortimentet kan være en Smagen af Fyn butik. Derudover bør man overveje en stand på Torvet i Odense eller SVENDBORG??? Til gengæld skal man overfor turister også møde dem, der hvor de er, hvorfor butikken ved Egeskov bør fortsætte, da den netop er med til at konkretisere det gode ved Fyn. Derudover kan man overveje, om der skal være eksponering ved andre væsentlige turistattraktioner.

6 Fyn har et positivt image på det potentielt vigtige københavnske marked. Troværdigheden bag fynske kvalitetsfødevarer er høj; fynske fødevarer opfattes som uspolerede og naturlige og som værende af høj kvalitet, men der er ikke den store kendskab til konkrete produkter og brands herfra. De københavnske forbrugere har med andre ord fornemmelsen af, at fynske fødevareproducenter leverer noget, der er godt. De ved bare ikke rigtig hvad. Producentforeningen Smagen af Fyn er egentlig ganske godt rustet til at tage disse markedsmæssige udfordringer op. Der er tale om en broget skare af producenter inden for mange forskellige produktområder og også med individuelle ideologier, projekter og dagsordener. Der kan endvidere spores en række modsætninger i medlemsskaren, der imidlertid ikke behøver at repræsentere et problem, da variationen sikrer foreningen en styrke. Blandt andet forskellene mellem store og små producenter, økologiske og konventionelle, foruden geografiske forskelle mellem nordfynske og sydfynske producenter. Desuden rummer foreningen ikke bare primærproducenter, men også forædlere, forhandlere, restaurationer, uddannelsesinstitutioner samt private forbrugere. Fælles har disse medlemmer imidlertid en passion for fødevarekvalitet samt et engagement og en iver efter at gøre en forskel i markedet. Som sådan er der tale om en forening af mange forskellige ildsjæle, der hver især forfølger deres individuelle udtryk, men ikke desto mindre kan siges at stå på en fælles platform af ensartede værdier, hvor smag og kvalitet er gennemgående værdier snarere end andre former for ideologiske overbevisninger (fx spørgsmålet om økologi eller ej). Det er dette fællesskab, der gør det forholdsvis uproblematisk at implementere et fælles brand, i hvert fald på virksomhedsniveau. På produktniveau kommer mere specifikke kvalitetskriterier til at gøre sig gældende, som kan determineres af de enkelte producentlaug. På trods af det rimelige i denne fremgangsmåde, finder vi, at det kunne være hensigtsmæssigt med et eksternt dommerpanel, evt. blot for at afgøre tvivlstilfælde. Fordelen er her, at det ligger uden for producentkredsen selv at agere dørvogtere. Smagen af succes For at sikre brandets troværdighed og levedygtighed, er det yderst vigtigt, at producenterne i foreningen sikres medejerskab til det fælles brand. Det har derfor været omdrejningspunktet for definitionen af projektet at sikre dette medejerskab. Det har samtidig været centralt at udarbejde en branding platform, der sikrer producenternes brands fortsatte individualitet som den fremherskende kommunikation. Ikke desto mindre er der, som bemærket ovenfor, stærke argumenter for at lukrere på det eksisterende brand for fynske fødevarer dvs. den eksisterende fortælling i forbrugernes (og producenternes, distributørernes...) hoveder, gennem at udvikle et fælles mærke. Det har således været en væsentlig udfordring for projektet at opbygge et format, hvor det individuelle brand ikke udelukker eller overskygger det fælles brand og omvendt. Formålet er således ikke at ophæve individuelle brand identiteter men at gøre dem stærkere gennem en fælles kontekst og reference. Mangfoldighed er en styrke, også i denne sammenhæng. Faktisk opfatter vi det som en nødvendighed, for at kunne gøre sig gældende blandt andre samarbejdende regionale producentforeninger, at være ene og fælles på samme tid. Frem for den til tider anvendte paraply metafor (et paraply brand er noget man kan dække sig under, og det er ikke i første omgang hensigten), foretrækker vi den oprindelige ide om en brand-platform. Platformen er som en scene, der kan fremhæve de individuelle aktørers kvaliteter og gøre dem synlige over for publikum (forbrugerne). Det fælles mærke kan således øge synligheden og tilgængeligheden af de enkelte brands, hvor det individuelle brands image og troværdighed skal bære historien igennem og sørge for, at den har dybe rødder. Det fælles brand henviser også på sin side hver gang til alle medlemmerne og de fælles kvalitetsstandarder, man har defineret.

7 Opfattes det fælles brand som en platform, så kræver det at nogen træder op! Brandet vil kun styrkes af at blive brugt så meget som muligt, i hvert fald hvad angår medlemsvirksomhederne og skiltningen med deres medlemskab af denne loge, som signalerer en særlig kvalitet. I den forbindelse kan man sammenligne det fælles brand med prædikatet Kgl. Hofleverandør, der også udgør et klassisk fælles kvalitetsstempel. Også her gælder reglen, at jo større brug af mærket blandt de berettigede og på de produkter, der lever op til kvalitetsstandarderne, desto mere kendskab og desto større brandværdi genererer det fælles brand. Succes for ét produkt eller én virksomhed, der bærer det pågældende brand, vil virke afsmittende på alle de andre. Brandet lever af at fortælle en fynsk historie, som ikke i første række har noget med bonde idyl at gøre, men som er indlejret i forestillingen om gode naturlige og klimatiske betingelser (Fyn som Danmarks æblegård og humlehave ), samt om de håndværksmæssige kvaliteter og produktionsmæssige etik, der følger foreningens produkter. Den fynske historie har betydning for afsætningsmulighederne, men skal altid underbygges af en kvalitet, der ikke skuffer. Kvaliteten er således den primære kommunikation i det fælles brand det fynske islæt er at betragte som et tillæg, der underbygger troværdigheden af produktkvaliteten. Nu er der så skabt et fælles logo samt genereret en række ideer til hvordan det kan bruges så langt, så godt. Herefter skal der skabes indhold og værdi i Smagen af Fyn gennem foreningens og dens medlemmers aktive brug af logoet og de historier, der efterhånden vil knytte sig til. Dette kræver både en aktiv investering af tid og penge fra de enkelte medlemmer og også en målrettet strategisk indsats fra bestyrelsen af Smagen af Fyn. En række mindre udviklingsprojekter vil eventuelt kunne være med til at danne præcedens for, hvordan man bedst udnytter den fælles branding platform. Foreløbig er der igangsat et projekt vedrørende fynske mikrobryggerier, der kan fungere som et pilotprojekt for implementering af det fælles brand samt for en bedre forståelse af de muligheder og problemer, der ligger i et tættere samarbejde og en fælles platform for kommunikations- og andre markedsorienterede initiativer.

8 IDEKATALOG Medlemmernes idéer/tanker Fælles produktionskøkken / eksperimentarium Fælles Smagen af Fyn sortiment serie - Svært at afsætte specialprodukter, fordi folk vil have hele sortimenter Smagen af Fyn konceptet i undervisningsmateriale - Ex Smagen af Fyn mærket formet som madpyramide ( spis alt fra Smagen af Fyn og du bliver sund -agtigt) Den fynske ambassade i Kbh. - Indeholder grønttorv, delikatesseforretning, showroom, restaurant mm. Slagtecontainer - Fælles leje af container slagteri on wheels, slagte direkte på stedet Logistikken - Medlem (på skift) som chauffør af varebil frem for fragtmand (pga. respekt medlem har for produktet + kundens nærkontakt med leverandør en styrke) Smagen af Fyn on wheels - À la Hjemis bilen. Kok, producenter og formidler kører rundt til gymnasier, gågader, indkøbscentre, sygehuse og leverer smagsprøver med viden Kulinarisk Rally - Spadseretur med smagspavillioner undervejs Gadgets/ gimmicks - Badges - Poser (evt. gennemsigtig pose med logo så forbipasserende kan se varerne i posen) - Servietter - Forklæder - T-shirts - Emaljeret skilt eller klistermærke til dør/udstillingsvindue (Red Ink variant, à la Smiley) - Kogebog - Opskrifter (ved produkterne; hjælp til forbrugere for korrekt anvendelse af produkt) Individuelle brochurer, men med fælles layout - Indeholder virksomhedens individuelle oplysninger + fælles sider med generel info Det digitale univers - Barcodes på produkter (scanne og få oplysninger om produktet/mærket) - SMS tjeneste (tilmeld og få oplyst arrangementer mm.) - Fed YouTube - App s Fødevarerute - Smag på Fyn rute (download rute over rundtur på én weekend; alle på liste har åbent hus denne weekend) - Bustur (billet til en guidet dag i det fynske; gøres holdt hos medlemmerne med rundvisning)

9 Intern kontrol - Opstramme nuværende kriterier? - Kriterier for hver kategori? - Krav for optagelse o Lever op til fødevarekontrollens krav (ingen sure smileys) o Styr på Told og Skat o Gennemgået relevant kursus for pågældende kategori o Max x antal % ikke-fynske råvarer i produkt o - Smagspanel/dommerpanel/kontrolinstans? (kommunikation via hjemmeside, hvis problem med et medlem) - Certificering adskilt fra optagelse i forening? (à la Vadehavsguld vs. Vadehavsprodukter; produkter certificeres frem for forening) Startmappe - Medlemsliste (evt. plastlomme, så udskiftelig ved nye medlemmer printvenlig download på hj.side) - Foreningens mission, vision og værdier (alle medlemmer skal vide helt præcist hvad foreningen står for) - Strategi (hvor vil man hen og hvem vil man nå) -> evt. lille pjece med foreningen og det nye mærke til forbruger + medlemmer - Kriterier for mærkets anvendelse - Step-by-step guide til mærkets anvendelse Kurser - Opstartskursus (gerne suppleret med how-to-do - bog; grundet det svære ved at skulle bære alle kasketter) - Salg Evt. foreningen der udbyder dette - Markedsføring - Best practice (medlemmerne deler succeshistorier internt -> undgår at alle opfinder den dybe tallerken) Hjemmeside - En samlende side (folk gider ikke nørd -søgning, bedre at søge ét sted og derfra videre til medlemmer) - Statisk (kun informativ) eller opdateret (aktualitet)? (forventer gæsten aktuelle oplysninger, skal hjemmesiden holdes) - Turistorienteret (også engelsk og tysk sproget) - Åbent hus kalender - Hente inspiration i dinbaghave.dk (billeder af virksomheder + lille personlig historie om hver + link) - Et sted for medlemmerne at netværke - Login for medlemmer (adgangsgivende til lukket forum -> samtale på tværs uden fysisk møde) - Download af diverse logoer, præsentationsmateriale, brochurer mm. - Facebook/Twitter

10 Månedligt nyhedsbrev - Arrangementer, nyudviklinger på vej, sæsonvarer mm. Fødekæde af info. (evt. på hjemmesiden én medlemsspecifik og én til det brede publikum) Medlemsbetaling - Evt. 5 øre pr. produkt der bærer mærket (til videre fortsættelse af mærkningsordning/kontrol heraf) Fokus på medieomtale - TV reklame (generelt TV på humoristisk måde) - Annoncer PR - Release-party med pressen som omdrejningspunkt - Konkurrence (fx unge via hjemmeside - vinde Ipad; ældre via kuponer i handlen - vinde weekendtur) (evt. tvunget til at besøge individuelle hjemmesider for at finde svar) Turistorientering - Se på ens region med fremmedes øjne (hvordan ville vi selv gerne hjælpes på vej som besøgende) - App-udvikling via Udvikling Fyn/tursimeorg. (Smagen af Fyn kobles op på turisme/samarbejde på tværs) o Lav din egen Smagsrute Fyn rundt o App s der viser turisterne rundt o Ruter/cykelture Samarbejde/vidensdeling på tværs af grupper/brancher internt i Smagen af Fyn Samarbejde med Væksthusene og fødevareklynger Stande/markeder/messer - Skal ses som appetitvækkere - Smagen af Fyn som trækplaster (burde betales for at deltage) - Professionelt udseende (model Red Ink) (må ikke se hjemmegjort ud) - Videoer på lærreder, med historier om medlemmerne (markedsstemning) - Navneskilte (grundet den personlige relation som del af historiefortælling/oplevelse) - Fælles stande (hvis ikke tid til fysisk deltagelse -> indlevere produkter og brochurer/pjecer til SaF folk) - Kokke show (laver mad ved brug af medlemmernes varer) - Stand på Det Fynske Dyrskue (Odense)

11 Butik - Skal ses som vedvarende fødevaremarked - Placering i Odense, eller/og andre større byer i DK? - Flot butik i Odense (ejerskab hos Fynboer), satellit i Kbh. - Lønnet/ikke-lønnet personale? (ansatte eller medlemmer på skift) - Søge projektmidler til at drive butik? - Butiksoptimering (undersøge Smagen af Fyns samlede produktportefølje mangler nogen før det er komplet?) - À la Årstiderne.dk (butik kombineret med fælles distributionsapparat; varer sendes ud derfra) - Flere Smagen af Fyn butikker? (Fx 20 varer repræsenteret = Smagen af Fyn butik) - Hyldesortimenter/ displayløsninger/ set-up s / fag eller region med fynske varer (som de etablerede butikker kan købe sig ind i) - Butik i butikken? - Samarbejde med Irma/Magasin/Salling mm.? - En regionernes butik i Kbh. (måske for snævert med fynsk koncept) - Stadeplads i Torvehallerne Kbh, Israels Plads - Stand på Grønttorvet i Odense (Sorte Brødre Torv)

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Invitation til projektet. VærtSkaberVækst

Invitation til projektet. VærtSkaberVækst Invitation til projektet VærtSkaberVækst Det gode værtskab indebærer en vært, der tager gæsten alvorligt og imødekommer de ønsker og behov som gæsten har for at blive underholdt, udfordret og bevæget.

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

få det bedste frem Bliv eftertragtet, anerkendt og gør en endnu større forskel!!!

få det bedste frem Bliv eftertragtet, anerkendt og gør en endnu større forskel!!! Bliv eftertragtet, anerkendt og gør en endnu større forskel!!! af Jacob Søby Bang, MA cand.comm. 26889733 / jsb@strategize.dk Kost- og Ernæringsforbundets professionstopmøde lørdag den 18. januar 2014

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign Quick Guide til bedre markedsføring 1 Lign en forretning Produktet kommer først Præsentér dine B2B-produkter og -serviceydelser allerede på forsiden af

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt.

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt. Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Messedeltagelse Et led i salgs- og marketingstrategien Indledning Deltagelse i vinmesser er et spørgsmål om strategi og follow-up for at tage nogle af yderpunkterne. Hvis salgs-

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. oktober 2010 1. Resume Som en konsekvens af vedtagelsen af Århus Kommunes erhvervsplan Viden til vækst 2010-17-30 besluttede et

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ

MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ Vision 2 Mission 3 Oms 3,9b Forretningsidé 4 Forretningsværdi 5 Brandværdi 6 1 VISION NOBIA DK S VISION ER AT VÆRE DEN FØRENDE OG MEST INDTJENENDE KØKKENSPECIALIST I DANMARK

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere