Han sukkede igen. Han havde aldrig været voldeligt anlagt. Godt nok havde han været god til rundbold i folkeskolen, men derfra og så til at slå en

Transkript

1 4. december Det havde været en elendig dag. Martin havde rendt på toilettet mindst 20 gange, inden chefen havde sendt ham hjem med besked om at åbne alle døre og vinduer på sin vej. Måske havde det været en fejl at indtage en familysize popcorn aftenen før. Og 956 gram slik. Alene. Men humøret havde været på nulpunktet da Lotte havde lagt armene om det som måtte være hendes irriterende lækre kæreste. Martin havde efterfølgende trøstespist sig gennem en ration af popcorn og slik, der kunne have brødfødt en lille familie. Hans tvillingebror var på en udflugt med sine studiekammerater, så Martin var alene hjemme i lejligheden. Det var mørkt og koldt udenfor, mens han tilbragte aftenen foran fjernsynet. DRs nye julekalender hed Tidsrejsen og den handlede om nogle børn som forsøgte at opfinde en tidsmaskine. Han blev hængede lidt længere end hans alder retfærdiggjorde, mens han overvejede fordelene ved at kunne rejse i tiden. Han ville fluks tage turen tilbage til 1. december og gå i en stor bue udenom undertøjsafdelingen. Så ville han aldrig have mødt hende. Aldrig stirret fortabt ind i hendes øjne. Aldrig have drømt sig væk mellem hendes bryster. Han sukkede. Det var en tabers attitude at flygte fra et nederlag. Han skulle hellere have sat tidsmaskinen til 3. december og så slå hendes kæreste bevisdstløs med en boldbat de var alligevel på tilbud i legetøjsafdelingen, fordi rundboldsæsonen var langt ude i horisonten. Så kunne den skide kærestetyv ligge med en bule i panden mellem bagerbutikken og kosmetikafdelingen, mens han tog på sin velfortjente date med Lotte. Så ville han ikke have spist så meget slik. Og hverken have ondt i maven eller hjertet. 25

2 Han sukkede igen. Han havde aldrig været voldeligt anlagt. Godt nok havde han været god til rundbold i folkeskolen, men derfra og så til at slå en anden mand ned, bare fordi man var jaloux var der et stykke vej. Han zappede hovedløst gennem flere kanaler, uden at ænse hvad der foregik foran ham. Han følte en ubændig trang til at sætte ord på sine følelser. Normalt kunne have talt med Simon om det, men nu ville et lille digt måske kunne hjælpe ham. Et digt, tænkte han forundret, men lod så alle forbehold falde og greb ud efter sin MacBook. Efter en times arbejde havde han fundet tre ord, der rimede på hjertesmerte. Jordbærtærte var lidt sødt, mens troldefjærte ikke gav meget mening og tryksværte var decideret dårligt. Han manglede også at finde noget, der rimede på deprimeret. Det skulle da lige være ovnkremeret, men det var måske ikke et oplagt ord i et digt. Han smed irriteret Mac en. Det var muligt, at han ikke kunne sætte ord på sine følelser, men det gjorde ondt alligevel. Lidt musik syntes at være svaret. Han tog høretelefoner på af hensyn til naboerne. Så tog han dem af igen. Hvad rolle spillede naboerne, når han havde hjertekvaler? Var det ikke ligegyldigt om de blev holdt vågne af hans musik, når hans kærlighedsliv var en følelsesmæssig ruin? Det var muligt, at et knust hjerte støjede, men han anede ikke, hvordan man skruede ned for det. Han fandt hurtigt en par interessant playliste på spotify med stille musik. Lovers Night & Broken Heart Boulevard. Rigtigt tøsepjat som kammeraterne kaldte det. Her var både Adele og Sam Smith og alle sang de om kærlighed. Den triste af slagsen. Han skruede op for With Or Without You med U2. Han lod tankerne flyve sammen med musikken. Det ene stille nummer afløste det andet, mens Martin kæmpede for ikke at fælde en tåre. Hvad skulle det nu hjælpe? Bare fordi han var blevet forelsket, skulle han jo ikke falde fra 26

3 hinanden. Han blev irriteret over at sidde og være nedtrykt. Han havde jo ikke grund til at være ked af det. Der var da mange andre som havde det værre end ham. Hvem? spurgte han sig selv og gav ligeså hurtigt svaret i form af handicappede, moderløse, udhungrede negerbørn med Ebola. Og dem var der alligevel en del af. Han måtte tage sig sammen, i stedet for at sidde og hænge med hovedet. Han havde længe ønsket at blive forelsket, men nu hvor det var sket, var det lige før han ønskede det bort. Det var en forfærdelig følelse, som han ikke havde haft i årevis. Han klappede sig selv let på maven, mens han svor en hellig ed om at slankekur var næste punkt på dagsordenen. Han havde det alligevel elendigt, så kunne han lige så godt smide en slankekur oveni lortebunken. Han greb fat i en lille delle på maven. Et par dages faste ville nok gøre godt. Men først fra i morgen. Så kunne han lige nå at smøre sig en enkelt mad med Martin nåede ikke at putte pålæg på sine tanker, før det bankede på døren. Måske var det naboerne, som ville klage over musikken. Det bankede igen. Han vidste, at broderen ikke var hjemme, så han rejste sig langsomt og trissede ud mod døren for at åbne. Til hans store overraskelse stod drømmepigen udenfor. Lotte var det eneste han kunne sige, mens han kom i tanker om, at han kun var iført et par løse joggingbukser for at skåne den rumsterende mave. Hun smilede og trådte tættere på. Hun så fantastisk ud. Han så flovt ned på sine bukser. Jeg øh, de er til vask, var det mest fornuftige han kunne finde på. Ikke et ord, sagde hun og lagde en finger på hans læber. Hun skubbede ham tilbage mod væggen og kyssede ham inderligt. 27

4 Joggingbukserne begyndte pludselig at stramme igen. Hun kyssede ham dybt igen, men trak sig så en smule væk. Martin, jeg ved ikke hvorfor du brændte mig af i går, men jeg er ikke typen som holder sig tilbage. Jamen, jeg ville ikke brænde indvendte han forundret. Hun tyssede på ham og kyssede ham igen. Det var et effektivt værn mod alle protester. Hun tog ham i hånden og trak ham med ind i stuen, hvor hun væltede ham omkuld i sofaen. Sikke nogle flotte bukser sagde hun. Nååhh ja, ej undskyld jeg har dem altså kun på fordi jeg har ondt i maven jeg render på toilet hele tiden. Martin bandede over at hun skulle se ham i de grimme bukser. Han var fuldstændig uforberedt. Hvorfor havde han lige fortalt sin drømmepige, at han rendte på toilettet hele tiden? Hvad pokker havde han gang i? Inden han kunne nå at svare på det, greb Lotte fat om hans joggingsbukser og hev dem af på et splitsekund. Øh, hvad laver du? Hun klappede to gange i hænderne og slukkede dermed lyset. Martin erindrede ikke, at han havde installeret en tænd/sluk mekanisme, men det var nok en af broderens tossede gadgets. Øh hvad laver du? gentog han. I stuens mørke kunne han svagt se omridset af hendes skikkelse. Er det ikke lidt for mørkt? Kan vi ikke Så, nu ikke utålmodig, svarede hun. Alt godt til den som venter. Martin mærkede, at han faktisk var ganske ophidset af den uvante situation. Det handlede om sex, og det kunne man aldrig få for meget af. Uanset hvad 28

5 hun havde i tankerne, besluttede han sig for at ville nyde det. Det var spændende og lidt frækt ikke at vide, hvad hun havde tænkt sig med ham. Også selv om det hele var lidt forvirrende, kunne han ikke undgå at mærke begejstringen. Da Martins øjne havde vænnet sig til mørket, kunne han lige akkurat skimte Charlotte, der kom gående over mod ham i hjørnesofaen. Giv mig din hånd, forlangte hun og Martin parerede ordre. Han mærkede koldt metal lukke sig om sine håndled, hvorefter Charlotte trak hans frie hånd op til sofaens ene hjørnestolpe og låste den fast. En klikkende lyd fortalte Martin, at det måtte være håndjern. Kinky, tænkte han, men ikke mere end at han var med på ideen. Han skulle jo snart have sex, så han var ret beset ligeglad med om han var lænket eller ej. Så hørte hancharlotte grine, men det var ikke noget godt grin. Snarere en anelse uhyggeligt. Han skimtede noget i hendes hånd og hørte en underlig skærende lyd. Som to stykker metal der gned mod hinanden. Kan du gætte hvad jeg har i hånden? spurgte hun. Øhhh, nej, ikke rigtig. Og helt ærligt Charlotte, jeg synes ikke det er sjovt længere. Gæt nu! sagde hun i en bydende tone. Martin lyttede endnu en gang til den metalliske lyd. Det lyder som... som en... saks? kom det nervøst hakkende fra Martin. Delvis rigtigt, sagde hun. Men desværre er der ingen præmie for delvis rigtigt". Hun klappede igen og straks tændte lyset. Martin missede med øjnene ovenpå chokket og da han atter åbnede dem, stod hun lænet ind over ham, med et ondskabsfuldt blik i sine ellers så kønne øjne. 29

6 Det er skam en saks, sagde hun. Men du gættede kun halvt rigtigt, for det er nemlig en fjerkræ-saks! Martin gispede af skræk, da hans drømmepige lynhurtigt trak fjerkræsaksen frem og klippede huller i luften foran hans hoved. Det er ikke sjovt, det her, sagde Martin og mærkede panikken. Jeg vil gerne slippes fri Ti stille, sagde hun. Du skal nok komme fri, men først skal du svare på nogle spørgsmål. Og jeg vil have ærlige svar, ellers så Hun klippede atter huller i luften med den kraftige saks, mens Martin forgæves forsøgte at komme fri af håndjernene. Du kan ligeså godt opgive det der, sagde hun. Du slipper ikke fri før jeg låser dine håndjern op. Og det gør jeg ikke, før du har svaret på mine spørgsmål. Pigen måtte være sindsforvirret. Hvor var det typisk, at drømmepigen skulle vise sig at være psykopat. Han måtte tale hende efter munden, hvis han skulle overleve. Selvfølgelig, sagde Martin hurtigt. Men kan du ikke lægge den saks langt væk først? Desværre ikke. Det er min lille løgnedetektor. Den skal sikre mig, at du svarer ærligt på alle spørgsmål. Nok snak, lad os gå i gang. Første spørgsmål; hvorfor brændte du mig af i går? Det gjorde jeg, da heller ikke sagde Martin med angsten malet i sit ansigt. Stop! kommanderede hun og snuste kraftigt ind adskillige gange. Jeg kan lugte en løgn. Hun så fra Martin og over på fjerkræsaksen i hendes højre hånd. Hvad synes du? 30

7 Han lyver, han lyver! skreg fjerkræsaksen med forvrænget stemme. Godt, sagde hun. Så bliver vi nødt til at klippe! Hun så sejrrigt på Martin inden hun med venstre hånd fattede om hans blottede tissemand og åbnede fjerkræsaksens skarpslebne klinger. Så klemte hun sammen af alle kræfter. Fjerkræsaksen bed sig med største lethed igennem kød, blod og svulmelegemer og Martin skreg højt af smerte. Arrrrrrggggggghhhhhhhhhhh!!!!!! Martin! Martin! Vågn op! Martin sprællede med arme og ben, mens tvillingebroderen ruskede ham. Vågn op, du drømmer! Martin satte sig med et sæt op i sengen, mens han hev efter vejret. Hun klippede Jeg sagde han med bævrende stemme. Martin førte hurtigt sin hånd ned i skridtet hvor alting gudskelov lå, hvor det plejede. Er du okay? Det var bare et mareridt svarede Martin. Om drømmepigen fra Magasin. Hvorfor har du mareridt om hende? Det ved jeg faktisk ikke, sagde Martin. Han rystede stadig over hele kroppen af mareridtet. Det havde været så virkeligt. Var du ikke forelsket? Det er jeg også. Eller det var jeg. Indtil hun brændte mig af i går på daten. Du må med i byen igen, sagde Simon. Så finder du hurtigt en ny. Jamen, jeg troede bare hun var Hey, hvis hun er den rigtige, så havde I jo været sammen nu, ikke? Jo, men Ikke noget men, tvilling. I morgen er det fredag og så giver vi den bundgas i 31

8 byen. Jeg skal nok ringe til drengene og arrangere en fed bytur. Jeg ved ikke rigtig Hvorfor vil du ikke? Hendes kæreste var kæmpestor. Muskuløs og sådan en rigtig bad boy. Det er jo det, som pigerne vil have. Ikke alle. Nogen vil også have en sød, rar og kærlig fyr som dig. En hvis IQ er højere end hans max i bænkpres. Du har ret, undskyld, sagde Martin og klappede Simon på skulderen. Jeg er lidt negativ i øjeblikket. Jeg har lige fået klippet dilleren af med en fjerkræsaks. Og alle de søde piger sidder foran skærmen og sukker over Paradise Hotels nyeste bolletyr. Det er latterligt, sagde Simon. De knepper som kaniner, men der er da ingen romantik i at lade sig udstille på den måde. Jeg forstår simpelthen ikke piger. De vil bare have en tatoveret muskelfyr, som lyver fra morgen til aften og behandler dem som skidt. Hvad er der blevet af de piger som sætter pris på romantik og en gentleman, der kan åbne døren for dem? Vi finder en i morgen, sagde Simon og rejste sig for at gå ud af værelset. Tror du? Jeg er sikker. Martin smilede. Skal jeg lade lyset være tændt? Så dilleren ikke kommer på fjerkræslagteri igen? Sluk du bare lyset. Jeg klarer mig nok. Simon grinede af Martin, der havde trukket dynen halv op over hovedet. Jeg lader lyset være tændt ude i gangen. 32

9 Ja,tak, sagde Martin taknemeligt da broderen gik ud. Det er nok det bedste. Han lå i nogle minutter og mærkede prøvende efter i sit skridt. Den var der stadig. Ingen snitsår. Det havde blot været et mareridt. Alligevel lagde han sin pude over lemmet som beskyttelse. Man kunne jo aldrig vide. Han lå og tænkte på hende. Selvom hun lige havde maltrakteret ham i drømme, synes han stadig hun var dejlig. Lige inden han faldt i søvn, flyttede han puden op på brystet. Hans hjerte havde mere brug for beskyttelsen. 33